← Danmark

Sag om, hvorvidt Kriminalforsorgen er ansvarlig for persons dødsfald og som følge heraf skal betale erstatning og/eller godtgørelse til sagsøgerne

Ikke ansvar for strafafsoners død i et fængsel En strafafsoner afgik en morgen i juni 2021 ved døden i et fængsel. Det blev senere fastslået, at den pågældende døde som følge af en akut forgiftning med kokain. Spørgsmålet i sagen var, om Kriminalforsorgen havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med dødsfaldet. Sagsnummer: BS-38084/2022-HBK Sagen kort fortalt Det lå fast, at strafafsoneren i fængslet blev fundet i besiddelse af en mindre såkaldt pølse mandspose, der indeholdt pulver. En fængselsbetjent fratog strafafsoneren pølsemandsposen, hvorefter strafafsoneren selv tog posen fra fængselsbetjenten og slugte posen. Umiddelbart herefter blev strafafsoneren af flere fængselsbetjente udspurgt om, hvad der var i posen. Han oplyste, at posen indeholdt kreatin. Fængselspersonalet foretog herefter forskellige undersøgelser, hvorefter strafafsoneren blev indsat i sin celle. Næste morgen tilkaldte strafafsoneren hjælp fra fængselspersonalet, idet han havde vejrtræk ningsbesvær og andre symptomer. Tililende fængselspersonale ringede 112 og ydede førstehjælp. Strafafsoneren afgik imidlertid ved døden senere samme morgen. Strafafsonerens forældre og mindreårige børn anlagde senere sag mod Kriminalforsorgen med påstand om forsørgertabserstatning og tortgodtgørelse. De pågældende gjorde gældende, at Kriminalforsorgen havde tilsidesat art. 2 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til liv. De efterladte gjorde også gældende, at Kriminalforsorgen havde handlet erstatnings pådragende efter dansk rets almindelige regler. Kriminalforsorgen påstod frifindelse. Sagens udfald Retten fastslog efter en gennemgang af de forelagte beviser, at pølsemandsposen havde indeholdt kokain, og at strafafsonerens død skyldtes en akut forgiftning med den kokain, der var i pølsemandsposen. Retten fandt efter en samlet vurdering, at Kriminalforsorgen ikke havde handlet ansvars pådragende og heller ikke havde krænket art. 2 i Den Europæiske Menneske rettighedskonvention. Retten lagde ved sin vurdering navnlig lagt vægt på, at strafafsoneren, der havde erfaring med kokain og ikke var selvmordstruet, havde slugt en pølsemandspose, selv om han vidste, at den indeholdt kokain. Der blev videre lagt vægt, at han derefter, og under et forløb på flere timer, over for flere forskellige fængselsbetjente, på trods af, at vedkommende af fængselsbetjentene havde fået oplyst, at det kunne være farligt at sluge narkotika, vedholdende fastholdt, at posen indeholdt kreatin. Retten lagde også vægt på, at strafafsoneren flere gange var blevet tilbudt at blive tilset af en vagtlæge, men at han havde afslået dette. Endelig lagde retten også vægt på, at fængsels personalet umiddelbart efter episoden, hvor strafafsoneren havde slugt posen, foretog anden afhøring og undersøgelser, der umiddelbart underbyggede strafafsonerens forklaring om, at pølsemandsposen indeholdt kreatin. Retten bestemte, at sagsøgerne hver skal betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Kriminal forsorgen. Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Holbæk den 11. november 2025.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.