ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. november 2025 Sag BS-47784/2022-OLR (14. afdeling) Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard) mod Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S (advokat Mathias Kjærsgaar

§ 16A. - Sagerne er forhandlet i forbindelse med hinanden, jf.

retsplejelovens § 254, stk.

1. Påstande Sag BS-47784/2022-OLR: Skatteministeriet har over for Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S skal anerkende, at selskabet skal beskat tes af markedslejen, svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016, idet selskabet har stillet heste til rådighed for hovedaktionæren, Sagsøgte. Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S har påstået frifindelse. Sag BS-47787/2022-OLR: Skatteministeriet har over for Sagsøgte nedlagt påstand om aner kendelse af, at han har modtaget skattepligtig udlodning svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016 ved, at hans selskab Sagsøgte A/S har stillet heste til rådighed for ham. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling og sagernes genstand 3 Sagsøgte stiftede den
2. januar 2002 selskabet Sagsøgte A/S. Selskabet skiftede den
3. september 2014 navn til Sagsøgte A/S. Sagsøgte var i de påklagede indkomstår eneak-tionær i selskabet, hvis formål er angivet til at være konsulentvirksomhed og stutterivirksomhed og anden hermed beslægtet virksomhed. SKAT (nu Skattestyrelsen) fandt ved afgørelse af
4. juni 2018 i selskabets sag, at selskabet ikke kunne fradrage de driftsmæssige underskud i stutteriet i årene 20122016, idet stutteriet ikke kunne anses for at være drevet i selskabets erhvervsmæssige interesse, men derimod i eneaktionærens private interesse. Skattestyrelsen beskattede desuden selskabet af en fikseret lejeindtægt af heste, idet selskabet vederlagsfrit havde stillet heste til rådighed for Sagsøgte, der havde disponeret over hestene på en måde og i et omfang, der svarede til en lejers. Skattestyrelsen fandt ved afgørelse af samme dato i sagen vedrørende Sagsøgte, at Sagsøgte skulle beskattes af maskeret udlod-ning af selskabets driftsmæssige underskud i årene 2012-2016, ligesom Skatte-styrelsen beskattede Sagsøgte af den rådighed, han havde haft over selskabets heste. For så vidt angik den beløbsmæssige opgørelse af den fikserede leje, henholds-vis rådighedsbeskatningen, ansatte Skattestyrelsen denne på baggrund af markedslejen/markedsværdien. Skattestyrelsen ansatte lejen som en forrentning pålydende diskontoen + 4 % af anskaffelsessummen af hestene af slagsen ”hoppestammen” , som selskabet havde erhvervet. Herefter blev selskabets indkomst forhøjet med den fikserede lejeindtægt, ligesom beløbet blev anset for maskeret udlodning til Sagsøgte. Ved Landsskatterettens afgørelser af
5. juli 2022 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet ikke kunne anses for erhvervsmæs-sigt drevet. Af samme grund skulle Sagsøgte beskattes af driftsun-derskuddet for stutteriet som maskeret udlodning. Sagsøgte og selskabet har ikke indbragt dette spørgsmål for domstolene. For så vidt angik spørgsmålet om beskatning af den fikserede leje, henholdsvis rådighedsbeskatningen, ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, idet Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at beskatte Sagsøgte af den rådighed, han havde haft over heste, samtidigt med, at han blev udbyttebeskattet af driftsunderskuddene i selskabet. Landsskatteretten fandt desuden, at den af Skattestyrelsen anvendte metode til at værdiansætte rådig- 4 heden med diskontoen + 4 % var udtryk for skøn under regel. I afgørelsen vedrørende selskabet fandt Landsskatteretten desuden ikke grundlag for at be-skatte selskabet af en fikseret leje. Landsskatterettens afgørelser herom er indbragt for domstolene af Skattemini-steriet, jf. skatteforvaltningslovens §
6. Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser i sagerne vedrørte yderligere spørgsmål om, hvorvidt selskabet eller Sagsøgte var rette ind-komstmodtager af indtægter oppebåret fra konsulentarbejde (selskabets anden driftsgren). Landsskatterettens afgørelser herom er ikke indbragt for domsto-lene. Af Landsskatterettens kendelse af
7. juli 2022 vedrørende Sagsøgte A/S fremgår blandt andet følgende: ”… I afgørelsen har deltaget: Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 Klager: Klage over: SKATs afgørelse af
8. juni 2018 … Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2012 Fradrag for under- 0 kr. 57.684 kr. 0 kr. 4.800 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 51.174 kr. 0 kr. 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 45.746 kr. 0 kr. 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. skud af virksomhed Fikseret leje af hest Indkomståret 2013 Fradrag for underskud af virksomhed Fikseret leje af hest Indkomståret 2014 Fradrag for underskud af virksomhed Fikseret leje af hest 5 Skattepligtig tilskud 204.950 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr 66.903 kr. 66.903 kr. 0 kr. 88.147 kr. 0 kr. Fikseret leje af hest 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. Skattepligtig tilskud 157.800 kr. 0 kr. 0 kr. Fradrag for udgifter i tilknytning til honorarindtægt Indkomståret 2015 Fradrag for underskud af virksomhed Fradrag for udgifter i tilknytning til honorarindtægt 0 kr. 45.456 kr. 45.459 kr. 0 kr. 68.287 kr. 0 kr. Fikseret leje af hest 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. Skattepligtig tilskud 344.375 kr. 0 kr. 0 kr. Indkomståret 2016 Fradrag for underskud af virksomhed Fradrag for udgifter i tilknytning til honorarindtægt 0 kr. 72.459 kr. 72.459 kr. … Faktiske oplysninger Virksomhedsaktivit eter Sagsøgte A/S er opstartet i 2002 med a ktiviteten stutteri. Bag opstarten stod Sagsøgte, der er uddannet jurist. Han havde i 2001 opsagt sit lønm odtagerjob, og søgte derfor ny beskæ ftigelse. Han havde bopæl på en e jendom på Nordsjælland med 6 tøn der land, hvor han havde opstaldning a f alle racer. Derfor fattede han v ia en artikel i Børsen interesse for, at indgå samarbejde med islændingen Person 1, der havde haft succes med hestestutteri på Island. Sagsøgte vurderede, at der var tale om en god investering, der samtidig passed e med at han havde en mindre landb rugsejendom, hvorfra dette kunne drives. Sagsøgte tog k ontakt til parterne og indgik aftale o m etablering af virksomhed i Danm ark. I forbindelse med etableringen b lev der udarbej -det en businesscase og samarbejdsaftale mellem parterne. Af materialet fremgår det, at man ved opstarten har opstillet detaljered e forventninger 6 over salg i løbet af det første år, og at der forventes en drift, der kan bærer, at Sagsøgte aflønnes med 15.000 kr. pr. måned. Ejerfordelingen ved opstarten i 2002 var, at Sagsøgte og Person 1 hver ejede 45% af selskabet. De resterende 10% var ejet af Person
9. Person 1's indskud i virksomheden bestod af heste (apportindskud), som han ved sin udtræden i 2003 tog ud af selskabet igen. Person 2 og Person 1 har ikke været lønansat i sel skabet. I forbindelse med etablering af selskabet aftales det, at Person 1 skal have 4 årlige flyrejser fra Island til Danmark, og at Person 2 skal have stillet en lejlighed til rådighed af selskabet. Det fremgår af aftalerne om arbejdsfordeling, at Person 1 var an svarlig for avlsarbejdet, Person 2 forestod salg, markedsføring og vedligeholdelse af hestenes ridefærdigheder. Sagsøgte var an svarlige for administration, herunder etablering af fysiske og juridiske for hold. Ved opstarten købte selskabet 29 heste på Island, hvoraf 22 kom til Dan mark. - Allerede efter en driftsperiode på 1 år kunne man konstatere, at budgetter og aktiviteten ikke holdt. I løbet af 2003 og 2004 udtrådte både Person 2 og Person 1 således at Sagsøgte var eneste aktionær tilbage i selskabet. Han fortsatte aktiviteten med professionel assistance til træning af heste mm., da han ikke havde kompetencerne til avlsplanlæg ning og træning. Hestene blev som udgangspunkt sat til salg hos profes sionelle, der blev provisionsaflønnet ved salg af en hest. Af de interne regnskaber for 2010-2016 fremgår det, at der er afholdt mellem 0 kr. og 16.000 kr. pr. år til tilridning mm. Videre fremgår det, at der ikke i perio den fra 2011-2016 har været afholdt udgifter til bedækning. Klageren har oplyst, at driften samtidig nedskaleres væsentlig for at be grænse tabet. I den forbindelse ophører betaling af lejeudgifter for selska bets brug af Sagsøgtes ejendom samt lønudbetaling til Sagsøgte. Af regnskaberne fremgår det endvidere, at i hvert fald siden 2008 har egenkapitalen været tabt, og at der i regnskaberne tages forbehold for go ing koncern. I ledelsesberetningerne for 2009-2016 er der anført, at ledel sen forventer at fortsætte driften og reetablere egenkapitalen ved fremti dig indtjening. - - - - Da indtjeningen ikke har kunnet reetablere egenkapitalen, er denne i ste det dækket ind af lån fra Sagsøgte, som
10. december 2012 havde et tilgodehavende hos selskabet på 493.547 kr. Dette stiger til 511.349 kr. i 2014 for herefter at falde i takt med at selskabet har opnået overskud, jf. nedenfor. 7 Der er endvidere indgået samarbejdsaftale med Person 3, hvorefter heste opstaldes til en fast listepris på 750 kr./md (2006-tal). Samtidig fore står Person 3 den løbende træning af hestene. Vederlag herfor er an givet til at være et føl fra Ala, som parterne herefter ejer med 3:1 ejerfor hold, hvor Person 3 ejer den største del. - - - Aftalen er indgået i marts 2006, og angiver, at samarbejdet løbende vil blive udviklet ved gensidig drøftelser. Sagsøgte har oplyst, at han vedligeholder træningen af hestene ved den daglige omgang med hestene og almindelig skovtursridning. Desu den søger han viden om avl og salg ved at abonnere på bladet ”Tølt” . - Det er oplyst, at klageren har flyttet virksomheden til en anden ejendom, bl.a. fordi det viste sig, at hestene var plaget af mitteangreb som følge af at den første ejendom lå i et skovområde. Fra 2005 er virksomheden drevet fra en ejendom i By, som ligger på et mere åbent areal, hvorved pro blemerne med mitteangreb og sommereksem er blevet mindre. Klageren har oplyst, at selskabet i perioden 2010-2012 ikke har været dre vet intenst pga. personlige forhold. - Det er oplyst, at det er svært at sætte tal på kapaciteten for opstaldning, da islandske heste ikke behøver bokse. Selskabets heste har ikke deltaget i kåringer, stævner eller lignende, da dette er omkostningstungt. Branding er sket gennem salg, og mund-til-mund metoden. Det er oplyst, at selskabet i første driftsår annoncerede for stutteriet ved det
11. VM for Islændinge i Danmark samt at der ikke siden er annonceret for stutteriet. Islænderhestene er først salgsklare omkring 6 års alderen. Klageren har fremlagt følgende redegørelse omkring islandske heste: ”- Opvækst Den islandske hest er resultatet af mange hundrede års avl af heste im porteret til Island og brugt som arbejds- og rideheste. Den islandske hest er kendetegnet ved at være meget robust, nøjsom og.længere end de fleste andre hestearter om at blive udvokset - såvel mentalt som fy sisk. En islandsk hest er således først udvokset i en alder af 4-5 år, hvor også først tilridningen kan finde sted. En islandsk hest skal have 4 eller 5 gangarter og skal altid kunne vise tølten, for at have nogen værdi. Den islandske hest er, som konsekvens af sin nøjsomhed, meget afhæn gig af at få den rigtige føde i de rigtige mængder. For fruktanholdige græsser og for store mængder vil kunne slå en islandsk hest ihjel. Der for dyrker ansvarlige avlere specielle græsser velegnet til disse heste, og er meget omhyggelige ved indgræsning i foråret. 8 - Drægtighedsperiode og bedækning. En islandsk hest ifoles i alt overvejende grad kun ved naturlig bedæk ning, da insemination har haft meget dårlige resultater for denne race. Det sædvanlige er, at hoppen transporteres til det sted, hvor den valgte hingst befinder sig, og hvor hoppen, ofte sammen med mange andre hopper, går i løsdrift. Når hoppen efter en eller flere perioder har været hingstegal, og når hoppen afviser hingsten, vil det kunne konstateres ved scanning, om hoppen er i fol. Hopper kan i princippet sættes i fol hele året, men da den islandske hest ikke står i stald på noget tidspunkt, men befinder sig ude med mu -lighed for at gå i skur, anbefales det kun at sætte hopper i fol i perioden
12. maj til
13. september, da hoppens drægtighedsperiode er på 11 måne -der. Føl bør derfor kun blive født i perioden
14. april til
15. august, for at være robust nok når vinteren kommer. - Levealder og avlsdygtighed. En islandsk hest kan blive op til +30 år og vil være ridbar og vil som hoppe kunne føde føl næsten lige så længe med dyrlægens tilladelse! Man vil afhængig af den brug man påtænker hoppen skal have og den udvikling hoppen faktisk gennemlever, kunne avle på dem fra de er 5-6 år. Ca. 70 % af de hopper man sender til hingst vil blive konstateret ifolet, og ca. 70 procent bærer deres ifolede føl frem til fødsel og levedygtigt afkom.” Det er oplyst, at besætningen i de omhandlede indkomstår bestod af føl gende heste: Beholdning ultimo 2012 1/3 hest 15.000 kr. 7 heste (følhopper og ridehest) af
16. 000 kr. 210.000 kr. 2 ungheste af 15.000 kr. 30.000 kr. 2 føl af 10.000 kr. 20.000 kr. I alt 275.000 kr. Beholdning ultimo 2013 1/3 hest 6 heste (følhopper og ridehest) af 30.000 kr. 2 ungheste af 20.000 kr. 2 plage af 15.000 kr. 30.000 kr. 15.000 kr. 180.000 kr. 40.000 kr. I alt 265.000 kr. Beholdning ultimo 2014 8 heste (følhopper og ridehest) af 30.000 kr. 240.000 kr. 1 plag af 20.000 kr. 20.000 kr. I alt 260.000 kr. - 9 Beholdning ultimo 2015 6 heste (følhopper og ridehest) af
17. 000 kr. 180.000 kr. 1 plag af 20.000 kr. 20.000 la. I alt 200.000 kr. Besætning ultimo 2015 består af: Hoppe Raudhetta født i 1994 (fremgår som avlshoppe på hjemmesiden) Hoppe Freydis født i 1997 (fremgår som salgshoppe på hjemmesiden) Hoppe Ala født i 1997 (fremgår som salgshoppe på hjemmesiden) Hoppe Dimma født i 2008 (fremgår som salgshoppe på hjemmesiden) Vallak Eskir født i 2010 (solgt i 2016) Vallak Eldvaki født i 2010 (fremgår som salgshest på hjemmesiden) Vallak Flugnir født i 2012 (fremgår som salgshest på hjemmesiden) I henhold til selskabets hjemmeside, pr.
18. juli 2019 består besætningen pt. af: Hoppe Raudhetta født i 1994 Hoppe Freydis født i 1997 Hoppe Ala født i 1997 Hoppe Dimma født i 2008 Vallak Eldvaki født i 2010 Vallak Flugnir født i 2012 Hopperne Raudhetta, Freydis og Ala er alle importeret fra Island. Øvrige heste er opdrættet i selskabet. Der har ikke været afholdt udgifter til bedækninger fra 2011 og frem. Der er ingen føl, plage eller ungheste i besætningen for tiden. Klageren har oplyst at Raudhetta, Freydis og Ala i 2016 er sendt til bedæk ning i Nordjylland på Gård. Raudhetta og Dimma er ifolet, og at der forventes føl i juni
19. - Klageren har oplyst, at der i 2018 er solgt to heste for i alt 100.000 kr. Her efter er der 5 heste i virksomheden, hvoraf de to er blevet ifolet. Vedrørende efterfølgende indkomstår har klageren oplyst, at besætningen i 2015 udgjorde 7 individer, i 2016 6 individer, i 2017, 6 individer, i 2018 5 individer og i 2019 6 individer. For 2020 planlægges der salg af én hest, og en udvikling således at 4 heste ifoles og der sker tilkøb af 1 hest, hvorefter der vil være 7 individer. For 2021 planlægges der 9 individer. Klageren har oplyst, at der er sket en justering af strategi for stutteri og op staldning fra
20. Følgende er oplyst: ”Egne heste: - 10 Selskabet skal eje 4-5 gode avlshopper hvor halvdelen sættes i fol hvert andet år. Fra afkommet vil der ca hvert
21. til
22. år kunne udvælges en egnet hoppe til avl, mens valakker og hopper som ikke skal indgå i av len sælges bedst muligt, efter vurderet potentiale ved at sælge tidligt el ler holde til efter tilridning, som skovtursheste med dokumenterbare ri deegenskaber. - De ældste avlsheste, mindst lovende avlshopper og hopper som viser problemer med at komme i fol eller taber føllet, sælges løbende som gode skovtursheste. Selskabet skal ikke selv eje hingst, men anvende fremmede
23. klasse hingste, som passer bedst til den enkelte hoppe. Opstaldede heste: Stedet giver mulighed for at kunne rumme op til max. 20 individer- kun islandske heste. Det vil sige, at man vil kunne tilbyde opstaldning til ca. 5 til 8 individer. I dag er der 5 heste opstaldet. Dette giver en god stabil indkomst og stedet er særdeles velbeliggende med godt ride terræn og kuperede folde. Det har også vist sig, at opstaldere på stedet giver god kontakt til heste købere, hvor vi bare de seneste to år har solgt to heste to gange til den samme køber. - Det giver også god fleksibilitet at kunne lave vagtplaner, hvor opstal dere i bl.a. ferier kan passe hestene. - Salg af wrap Den primære fødekilde er stedets gode islænder-wrap, som der slås mindst et slet af om året, og som tjener til den overvejende fødekilde i vinterhalvåret. Markerne omlægges hvert
24. år med specielt udviklet græsblandinger med urter til islandske heste. … I det år der omlægges sælges der mindre/intet wrap af egen avl, da en omlægning medfører, at der ikke kan slås wrap dette år.” Resultater Selskabet har realiseret følgende driftsresultat i indkomstårene 2012-2019: Omsætning: 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Salg heste 30.000 EU støtte 12.497 12.501 16.000 62.400 32.000 0 160.760 124.300 10.914 10.395 10.334 9.991 9.855 10.366 11 Forpagtning 7.160 14.320 14.000 14.320 14.320 14.320 14.320 Diverse 14.320 3.000 0 Konsulent honorar 0 0 204.950 157.800 344.375 0 0 0 I alt 42.497 33.981 246.184 244.595 401.049 24.311 187.935 148.956 Vareforbrug -79.832 -55.372 -46.848 -122.249 -94.988 -47.454 -86.180 -84.058 0 0 -55.200 -43.622 -64.480 0 0 0 bistand I alt -79.832 -55.372 -102.048 -165.871 -159.468 -47.454 -86.180 -84.058 Dækningsbi - -37.335 -21.391 144.136 78.724 241.561 -56.211 101.755 64.898 -20.349 -29.783 -51.835 -54.619 -37.932 -4.554 -66.306 -34.288 -57.684 -51.174 92.301 24.105 203.629 -60.765 35.449 30.610 stutteri Udgifter konsultent - drag Øvrige om kostninger Resultat før renter og af - skrivninger Også i perioden forud for indkomståret 2012-2018 er der realiseret under skud. Samlet har der siden 2004 været et underskud på 1,4 mio. kr. - SKAT har foretaget følgende udskillelse af stutteridriften for 2012-2016: Omsætning: Salg heste EU støtte Forpagtning Diverse I alt Vareforbrug 2012 2013 2014 2015 2016 30.000 16.000 12.497 12.501 10.914 7.160 14.320 14.320 42.497 33.981 41.234 -79.382 -55.372 -46.848 62.400 10.395 14.000 32.000 10.334 14.320 86.795 -122.249 56.654 -94.988 Dækningsbidrag Øvrige omkostninger Resultat før renter og afskrivninger -37.335 -20.349 -57.684 -35.454 -52.693 -88.147 -38.334 -29.953 -68.287 -21.391 -29.783 -51.174 -5.614 -40.132 -45.746 Klageren har oplyst, at omsætningen i perioden 2009-2015 gennemsnitligt har udgjort 46.000 kr. Klageren har fremlagt følgende opgørelse over salg af heste: 2002 2003 2004 2005 3 stk. 4 stk. 7 stk. 0 stk. 12 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 5 stk. 13 stk. 2 stk. 1 stk. 0 stk. 0 stk. 1 stk. 0 stk. 1 stk. 2 stk. 1 stk. 0 stk. 2 stk. 2 stk. Ved opstarten af virksomheden i 2002 er der udarbejdet budgetter. Disse er ikke fremlagt, men der er fremlagt mødenotat fra opstarten af virksom heden. Heraf fremgår det af opgørelse og håndskrevne noter, at der for ventes salg i 2002 for 397.000 kr. fordelt på salg af forskellige typer heste samt honorar for bedækninger. For 2003 forventes salget at stige til 924.000 kr. hvilket antages at være ni veauet også for
25. Som anført ovenfor holder dette budget ikke, og klageren har oplyst, at han ikke efterfølgende har udarbejdet budgetter. Det er Sagsøgtes op fattelse, at der er tale om så simpel en virksomhed, at der kan skabes over blik uden at skrive det ned. - I forbindelse med klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen og fremsen delse af forslag til afgørelse har klageren fremlagt budget for 2020: Nettoomsætning Vareforbrug Dækningsbidrag Øvrige omkostninger Driftsresultat - 129.000 kr. -36.000 kr. 93.000 kr. -39.000 kr. 54.000 kr. Ligningsfrister SKAT har varslet ændringerne vedrørende indkomstårene 2012-2016 ved forslag af
26. november
27. Der er afsagt afgørelse ved brev af
28. juni 2018.. For indkomstårene 2012 og 2013 er der henvist til at ændringen er foretaget efter reglerne i skatte forvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B. SKAT afgørelse SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud vedrørende stutteridriften på 57.684 kr. for indkomståret 2012, 21.174 kr. for indkom - - 13 ståret 2013, 45.746 kr. for indkomståret 2014, 88.147 kr. for indkomståret 2015 og 68.287 kr. for indkomståret 2016, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med driftsgrenen hestehold Endvidere har SKAT fikseret leje af hest på 4.800 kr. for 2012, og 3.600 kr. for indkomstårene 2013-
29. For indkomstårene 2014-2016 har SKAT omkvalificeret honorarindtægt modtaget fra konsulentarbejde til skattepligtigt tilskud, idet selskabet ikke er anset for rette indkomstmodtager. For indkomståret 2014 er beløbet 204.950 kr., for indkomståret 2015 157.800 kr. og for indkomståret 2016 344.375 kr. Som konsekvens heraf er selskabet endvidere blevet nægtet fradrag for udgifter i tilknytning til honorarindtægten. Ikke godkendt fradrag er for indkomståret 2014 66.903 kr., for indkomståret 2015 45.459 kr. og for ind komståret 2016 72.459 kr. SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende: (…) Underskud af stutteridrift ”Vi fastholder, at selskabets drift af stutteri ikke kan anses for at være erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand. Vi betvivler ikke, at stutteriet i 2001 er startet op med den intention, at udvikle en rentabel virksomhed. Vi mener dog, at allerede i 2003, hvor de 2 investorer udtræder af selskabet, ville det have været naturligt, at foretage konkrete vurderinger af, om virksomheden ud fra de nye for hold stadig ville kunne forventes at blive rentabel, hvis hovedformålet med driften stadig var at opnå driftsoverskud. Det stod på dette tidspunkt klart, at selskabet og Sagsøgte ikke havde de faglige forudsætninger, der var nødvendige for at drive stut teriet efter de intentioner der måtte fremgå af den businesscase, der er lavet at parterne. Sagsøgte havde ingen kendskab til avl af islæn derheste, ingen faglige eller praktiske kvalifikationer for træning af he stene, og ingen forbindelse og kendskab til salg og markedsføring af he stene. Det er alle forhold, som har stor konkret betydning for indtjening og omkostningsniveauet af driften. Det forhold, at driften fortsætter ved ”learning by doing” , vil derfor medføre ekstra omkostninger, da det blandt andet nødvendiggør ekstern assistance til blandt andet tilrid ning og træning af hestene, ligesom det tager tid at sætte sig ind i avls planlægning, hvilket vil påvirke selskabets indtjening negativt. Dette medførte også, at Sagsøgte personligt måttet søge andre ind tægtskilder, idet selskabet ikke kunne aflønne ham for det arbejde, han udførte for selskabet. Selskabet valgte uanset disse udfordringer, at fortsætte driften af stutte riet og driften fortsætter også efter 2010, hvor der er gået mere end 7 år - 14 fra opstart og driften fortsat udviser underskud. Der er ikke på noget tidspunkt efter 2002 lavet budgetter eller på anden vis foretaget kon krete beregninger på, om driften af stutteriet kan forventes at blive ren tabel, herunder om afhændelse af hestene eventuelt vil kunne pådrage selskabet et mindre underskud end det underskud fortsat drift af stutte riet vil medføre. Derudover er det oplyst, at det er på grund af Sagsøgtes personlige forhold, at selskabet ikke har drevet stutteriet in tenst i en årrække fra 2010 til
30. - - Vi mener ikke, at de tiltag der er sket i selskabet i 2017 og frem, kan be grunde, at aktiviteten i de foregående år kan anses for tilstrækkelig in tens eller for teknisk fagligt forsvarlig drevet, herunder mener vi: - - - - at to hopper er i folet i 2017, ændrer ikke ved, at der ikke har været avlet føl i stutteriet i en periode på 5 år. Det er yderligere ikke sand synliggjort, at disse to føl kan forventes at indbringe stutteriet de nødvendige løbende fremadrettede indtægter, for at driften kan an -ses for rentabel. at selskabet har fået 2 heste i pension fra primo 2018 til en månedligt indtægt på 1.200 kr. for hver hest, i alt 24.000 kr. i året, ændrer ikke ved, at stutteriet ikke har været rentabelt i de foregående år. En i 2018 udstedt købsoption på Eldvaki på 70.000 kr. er ikke sand synliggørelse af, at hesten netop bliver solgt til denne pris. En købs option er alene et tilbud til køber, det er ikke et tilbud til sælger. Et salg af Eldvaki i 2018 eller senere til netop 70.000 kr. medfører ikke en tilstrækkelig indtægt i selskabet, til at kunne begrunde hverken et fremtidigt løbende overskud, eller det oparbejdede underskud til dato. Vi mener ikke, at selskabet kan anses for at være i en opstartsfase fra 2010 til 2016, og vi mener, at selskabet senest i 2010 burde have foreta -get konkrete vurderinger af rentabiliteten af stutteridriften og reageret herpå. Alene det forhold at der har været finanskrise og efterspørgslen på islænderheste dermed faldt, mener vi ikke ud fra en rentabilitetsbe tragtning kan begrunde fortsat drift af aktiviteten, blandt andet fordi der heller ikke var overskud af driften inden krisen indtraf i
31. Vi fastholder, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk.
32. Da Sagsøgte har bestemmende indflydelse i selskabet og SKAT efter

§ 16

A anser underskuddet vedrørende stutteriet for maskeret udbytte til Sagsøgte, er underskuddet en kontrolle ret transaktion som nævnt i skattekontrollovens § 3 B. Det betyder, at SKAT efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 kan foretage ind komstændringerne for indkomståret 2012 og 2013 vedrørende disse kontrollerede transaktioner. Vi anser derfor heller ikke udgifterne for at være fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 15 Vi fastholder derfor de begrundelser, vi har anført i brev af

1. novem ber 2017 og som er gengivet nedenfor. Rettelser eller tilføjelser fremgår med kursiv: - Vi anser stutteriet for at være en etableret virksomhed: Da stutteriet er startet i 2004, mener vi, at stutteriet driftsmæssigt må anses for at være kommet ud over opstartsfasen, der efter praksis anses for at være 5-7 år. Vi mener, at stutteriet senest fra og med indkomståret 2011 skal kunne påvise rentabel drift, for at kunne anses som en er hvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, eller i det mindste kunne sandsynliggøre eller dokumentere et fremtidigt resultat på 0 kr. eller derover. Selskabet har ikke kunnet påvise rentabel drift. I har alene begrundet, at driften kan blive rentabel i jeres forventning om, at stutteriet med tiden avler en ”stjerne” . I har ikke påvist, at dette også er en realistisk for ventning. Der er ikke udsigt til rentabel drift: Når vi udskiller stutteriet fra selskabets samlede drift, medfører det føl gende resultat af stutteridriften: (…) (tabel er gengivet under fakta) Opgørelsen viser, at stutteridriften også for indkomstårene 2014-2016 er underskudsgivende. Stutteridriften har således i selskabets levetid alene i indkomståret 2004 udvist et resultat på 0 kr. eller derover, hvor resultatet af driften var 281 kr. Det samlede skattemæssige underskud udgør i alt over 1.4 mio. kr. Det samlede fremførselsberettigede underskud indtil 2014 er på 1.269.836 kr. (inklusiv renter). For indkomstårene 2014-2016 udgør un -derskuddene i alt 154.604 kr. (eksklusiv renter.) I har ikke udarbejdet budgetter for indtjening og omkostninger siden opstart af stutteriet i indkomståret
2. Det har I uanset det løbende underskud af driften ikke fundet behov for. Vi mener derfor ikke, at I har dokumenteret eller sandsynliggjort, at I har foretaget en løbende reel evaluering af, om og hvornår driften af stutteriet har udsigt til at blive rentabel. I har oplyst, at rentabiliteten af driften er bygget op på en forventning eller et håb om, at det gennem avlsplanlægning vil lykkedes at avle ”stjernen” . I har specifikt oplyst: ”Opdræt og efterfølgende salg af heste beror på, hvorvidt det er muligt, at opnå det optimale genetiske match, hvor der kan fødes en ”stjerne” eller i det mindste en hest over middel” . I har oplyst, at I forventer ”Stjernen” vil kunne indbringe en salgssum mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. I har dog ikke oplyst nærmere, i hvilket 16 tidsperspektiv der er en forventning om, at dette vil lykkes, og i hvilken prisklasse ”Stjernen” forventes at være. I har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at og hvordan der foregår et professionelt avlsarbejde med henblik på at avle ”Stjernen” . Det mener vi, at man eksempelvis kan gøre ved dokumentation af, at der i avlsarbejdet er brugt absolutte avls-topheste eller heste, der har præsteret ud over det sædvanlige. Eller at man har anvendt hingste og hopper, der før har præsteret afkom i den prisklasse, der er nødvendig for at sikre stutteriets rentabilitet. Vi er klar over, at der ikke kan fastlægges et nøjagtigt tidspunkt for om og hvornår ”Stjernen” avles, og hvornår en indtægt fra denne, således kan sikre selskabets rentabilitet. Vi mener dog, at det ved et professionelt og veltilrettelagt avlsarbejde er muligt at sandsynliggøre, om man er på vej, eventuelt ved at det er lykkedes stutteriet at avle flere rigtig gode heste, og at salgspriserne er stigende og nærmer sig de salgspriser, der er nødvendige for, at driften af stutteriet er rentabelt. Ud fra de salgspriser på heste og den omkostningsstruktur selskabet har haft, mener vi ikke, at stutteriet har udsigt til at blive rentabelt. Det begrunder vi med: - I har siden 2004 haft et samlet underskud på over 1.4 mio. kr. Der har løbende været solgt heste, som af selskabet anses som middelheste. I har oplyst, at selskabets gennemsnitlige omkostningsstruktur har været 83.000 kr. årligt i perioden 2009-
3. - I har i indkomstårene 2012-2016 haft en årlig omsætning fra salg af heste på mellem 34.000 kr. og 62.400 kr. og i alt 140.400 kr. Det vil sige gennemsnitlig årlig omsætning i stutteriet på 28.080 kr. - Vareforbrug i denne periode har udgjort 399.289 kr. og øvrige om kostninger har udgjort 172.910 kr. Omkostningerne og vareforbrug har i denne periode i alt udgjort 572.199 kr. og 114.440 kr. i gennem -snit. - Det samlede tab for perioden 2012-2016 (5 år) udgør 311.038 kr. Ud fra en samlet rentabilitetsbetragtning, vil stutteriet for at blive renta bel enten o hvert år skulle avle en stjernehest, der kan sælges for om kring 100.000 kr., eller o løbende (ca. hvert 3.-
4. år) skulle avle en stjernehest, der kan sælges til omkring 350.000 kr., eller o af og til (ca. hvert
5. år) avle en stjernehest, der kan sæl ges til ca. 1 mio. kr. - 17 o og samtidig avle middelheste, og som minimum hvert år sælge 1 hest til ca. 30.000 kr. Avl af sådanne ”Stjerneheste” der kan sælges til priser over 350.000, sker kun i ganske særlige tilfælde, og er endnu ikke tilnærmelsesvist lykkedes for selskabet efter en driftsperiode på 12 år, idet den dyre ste hest stutteriet har solgt i perioden 2012-2016, er solgt til 34.400 kr. Vi anser ikke stutteriet for fagligt teknisk forsvarligt drevet: Vi mener ikke, at driften af stutteriet i perioden 2012-2016 er tilrettelagt på en sådan måde, at vi kan anse stutteriet for fagligt teknisk forsvarligt drevet, da der ikke har været avlshopper i selskabet i denne periode. Det begrunder vi med: - For at en hoppe kan anses for at være en avlshoppe, skal hoppen en -ten være ifolet, eller have føl ved siden. Der har ikke været hopper med føl (ifolet eller ved siden) i driften siden 2012, hvor Raudhetta gik med føl. - Der er ikke i selskabets regnskab oplyst særskilte udgifter til insemi nering, bedækning eller ifoling af hopper i indkomståret 2012 og frem. Uanset om hopperne har været sendt til bedækning, mener vi ikke, at hopperne kan anses som avlshopper i stutteriet, når de ikke har været eller er ifolet i perioden. - Af stutteriets hjemmeside fremgår kun Raudhetta som selskabets avlshoppe, Hoppen er fra 1994, det vil sige, at hoppen er 23 år i
6. Hun har ikke haft føl siden
7. På grund af disse forhold, mener vi ikke, at Raudhetta kan anses som en ”aktiv” avlshoppe, og at hun alene kan begrunde fortsat drift af stutteriaktivitet. Stutteriet har tid -ligere også anvendt Borg som avlshoppe. Denne hoppe er død i
8. - I har oplyst, at Raudhetta, Freydis og Ala i perioden 2014-2016 har været sendt til bedækning hos Leikur fra Gård. Ifoling er dog ikke lykkedes. Af personlige årsager, har det ikke været muligt/for -svarligt, at søge udvidelse af bestanden for 2012-2016 herudover. - I oplyser, at tre hopper er sendt til bedækning i indeværende år

§ 16A, stk.

1 som følge af, at vi anser driften af stutteriet i selskabsregi for båret af Sagsøgtes personlige interesse for islænderheste, og af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Vi har opgjort det ikke godkendte fradrag for underskud vedrørende stutteridrift i selskabet og det maskerede udbytte til Sagsøgte til følgende beløb (se skema side 18): Indkomståret 2016 Indkomståret 2015 Indkomståret 2014 Indkomståret 2013 Indkomståret 2012 68.287 kr. 88.147 kr. 45.746 kr. 51.174 kr. 57.684 kr. Ændringer for indkomståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skat teforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltnings lovens § 26, stk. 1.” Fikseret leje af hest ”Vi fastholder, at selskabet alene har anskaffet hestene i Sagsøgtes private interesse. Se punkt

1. Vi fastholder, at hestene ikke har et erhvervsmæssigt formål i selskabet, og vi mener, at selskabet har stillet hestene til rådighed for Sagsøgte, som har disponeret over hestene på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers, se SKM2017.366VLR. Selskabet skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, - 20 hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Selskabet skal derfor beskattes af en fikseret lejeind tægt af hestene, som skal svare til en markedsleje, jævnfør ligningslo vens § 2, stk. 1 og statsskattelovens §
2. - - Da der ikke er et marked for langtidsudlejning heste til netop stutteri drift, mener vi, at den lø- bende værdiansættelse af besætningen kan lægges til grund for en vurdering af markedsværdien af hestene, og at markedsværdien passende kan ansættes til det beløb, som det vil koste at få denne værdi finansieret på det frie marked. De kendte rentefastsættelses-systemer, som eksempelvis ThomsonReu ters Loan Connector, Bloomberg Professional og Moodys Rating Intera ctive system er ikke anvendelige på forholdsvis lave lånebeløb. For så danne låneforhold kan diskontoen + 4% derfor anvendes i praksis, jævnfør blandt andet SKM2010.607.ØLR. Vi mener, at renten ikke kan ansættes til mindre end diskontoen + 4 %. Det begrunder vi i, at Danske Bank forrenter selskabets og hovedaktionærens gæld 11 % i samme pe riode. For at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsættelse af den indivi duelle markedsrente som netop Sagsøgte ville kunne have for handlet sig til, og for at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsæt telsen af hestenes værdi, mener vi, at en forrentning på 4 % passende kan anvendes i denne beregning. Vi anser alene den løbende værdiansættelse af hoppestammen som grundlag for opgørelsen af markedsværdien for hestene, da udgifter, der vedrører heste avlet i stutteriet, er anset for en udlodning jævnfør punkt
3. Det medfører, at markedsværdien af rådighed over heste efter lignings lovens § 2, stk. 5 kan ansættes til: 2016 2015 2014 2013 2012 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 4 hopper af 30.000 kr. 120.000 kr. x 4 % 4.800 kr. Selskabets indkomst forhøjes med fikseret lejeindtægt vedrørende heste efter statsskattelovens § 4 og

§ 2med ovenstående beløb.

Sagsøgte skal jævnfør

§ 16

A beskattes af hestenes markedsværdi som maskeret udbytte, da han ikke har betalt selskabet leje for hestene, se også SKM2012.621.ØLR. Udbyttet er ikke fradragsberettiget jævnfør reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. - 21 Ændringer for indkomståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skat teforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltnings lovens § 26, stk. 1.” […]” - Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det stutteri, selskabet drev i de omhandlede indkomstår, blev drevet erhvervsmæssigt eller i hovedanpartshaverens personlige in teresse, og om underskuddene dermed i henhold til

§ 16A, stk.

1, udgør skattepligtig maskeret udbytte til hovedanpartshaveren, jf. Højesterets dom af

1. januar 2008, offentliggjort som SKM2008.106.HR. Derudover angår sagen, om selskabet stillede hestene i stutteriet til rådig hed for hovedanpartshaveren, og om selskabet for de omhandlede ind komstår derfor i henhold til statsskattelovens § 4, litra b,
2. pkt., jf. lig ningslovens § 2, skal medregne en lejeindtægt svarende til den fortjeneste, som selskabet ville have opnået ved på tilsvarende måde at have stillet he stene til rådighed for en uafhængig tredjemand, jf. Højesterets dom af
3. november 2004, der er offentliggjort som SKM2005.5.HR og Højesterets dom af
4. oktober 2008, der er offentliggjort som SKM2008.824.HR. Stutteridrift Selskaber kan ved opgørelsen af selskabsindkomsten foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Selskaber kan ikke fradrage underskud fra ikke-er hvervsmæssig virksomhed, jf. Højesterets dom af
5. januar 2008, offent liggjort som SKM 2008, 106 H, og Vestre Landsrets dom af
6. juni 1991, offentliggjort i TfS 1991,
7. - I dom af
8. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fast slået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningsprak sis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en tek nisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug som beskrevet i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.1.3.2.
9. 22 Ved vurderingen af om et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives tekniskfagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af
10. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden har udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i Viborgs dom af
11. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR. Ved vurderingen er der lagt vægt på at virksomheden med stutteridrift si den opstarten kun har realiseret positivt resultat i ét år – nemlig i 2004, hvor resultatet var 281 kr. - Virksomheden er efter det oplyste, opstartet som et ambitiøst og veltilret telagt projekt, hvor der er gjort nøje overvejelser over lønsomhed mm. Dette oprindelige set up var baseret på næsten 50 heste og to professio nelle medaktører. Men allerede efter blot ét år stoppede dette samarbejde, og Sagsøgte blev dels alene om driften og dels faldt antallet af heste drastisk. Der sker således en væsentlig omlægning af virksomheden allerede i 2004 og i perioden op til og med de påklagede indkomstår ses der ikke gjort særlige tiltag til, at denne skulle opnå overskud. Ophøret af samarbejdet i 2003 beroede på, at det oprindelige driftsgrundlag ikke kunne give det øn skede afkast. Efter det oplyste, har der ikke været udarbejdet en ny forret ningsplan, som kunne sandsynliggøre, at den minimerede driftsintensitet skulle kunne blive rentabel. Antallet af heste har således været på samme niveau i hele perioden, og der er kun afholdt minimale udgifter til tilridning mm. Endvidere ses der ikke at være afholdt udgifter til bedækning i perioden fra 2011-
12. Sagsøgte har efter det oplyste ikke faglige forudsætninger for stutte ridrift, da han er jurist af uddannelse. Det må således anses for en nødven dig forudsætning, at der tilknyttes de rette kompetencer til udvikling af hestene, hvilket ikke ses gjort idet udgifterne til fremmed hjælp er begræn sede. I årene 2012 til 2017 er der kun sket salg af heste i 4 ud af 6 år, og omsæt ningen har end ikke kunnet dække udgifterne til vareforbrug i forbindelse med stutteriet. Selskabet har således i alle årene haft en negativ egenkapital, hvorfor Sagsøgte har måttet træde til med tilskud i form af lån. 23 Det forhold, at der i 2018 realiseres overskud kan ikke tillægges afgørende vægt, da det ikke ses at være udtryk for en generel positiv udvikling, jf. SKM 2009, 24 HR. At Sagsøgte i perioden er blevet ramt af sygdom, flytning, fi nanskrise og lignende forhold findes ikke at give anledning til en ændret vurdering – jf. SKM 2006,428 Ø Retten finder således, at hestedriften er afholdt i Sagsøgtes person lige interesse. At han efter det oplyste ikke havde en personlig interesse i at opstarte virksomheden findes ikke at give anledning til en ændret vur dering. - Dels er det ikke påvist, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, og aktiviteten må derfor anses for afholdt i klagerens personlige interesse. Hertil henvises til TfS 1991, 500 H, hvor Højesteret anså investering i – og drift af travheste for alene at tjene til fyldestgørelse af anpartshaverens personlige interesse, selvom det var forklaret, at han tilfældigt havde fattet interesse for travsport og kun havde en amatørlicens, der var erhvervet ef -ter virksomhedens opstart. Dels har Sagsøgte netop oplyst, at han har daglig omgang med he stene og skovtursridning, dvs. han netop har haft en personlig interesse i hestene. - Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede år, godkendes der ikke fradrag for underskud af selskabets virksomhed med hestehold, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligeledes anses selskabets driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger ved stutteridriften som maskeret udlodning, jf.

§ 16A, der ikke i medfør af stats skattelovens § 6, stk.

1, litra a, kan fradrages i selskabet. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt. Kontrollerede transaktioner og ligningsfrist Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, at SKAT senest den

1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal varsle en ændring af en ansæt telse. For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens (dagældende) § 3B udlø ber de ordinære frister for ansættelse først i det sjette år efter indkomstå rets udløb. Skattekontrollovens § 3B angiver følgende kreds af skatteplig tige, som er omfattet af reglerne; 1) skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, (…). Det er selskabets påstand, at der ikke er tale om en kontrolleret transak tion, og at den udvidede ligningsfrist derfor ikke kan finde anvendelse, da spørgsmålet om en aktivitet er erhvervsmæssig eller ej ikke er omfattet heraf. 24 For at den forlængede ligningsfrist kan finde anvendelse gælder to betin gelser: -
2. Skatteyderen skal være omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B (dagældende)
3. Der skal være tale om en kontrolleret transaktion i § 3B forstand. Da Sagsøgte er hovedaktionær i selskabet er første betingelse klart opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om der er tale om en kontrolleret transaktion. Hø jesteret har i SKM 2014, 504H angivet visse retningslinjer for så vidt angår dette spørgsmål. I Landsrettens præmisser (som tiltrædes af Højesteret) anføres følgende omkring vurderingen af fri bil: ”6-års-fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår kon trollerede transaktioner. I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kon trollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. I over ensstemmelse med ordlyden omfatter 6-års-fristen enhver ansættelsesændring vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner, jf. herved Højesterets dom af
4. februar 2012 (U 2012.1642 H). A var direktør og eneanpartshaver i A Invest ApS og udøvede dermed en be stemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr.
5. Det var derfor en kontrolleret transaktion, at A Invest, - - - ApS, stillede en Pors che til rådighed for A. Transaktionen havde desuden en økonomisk værdi. Da transaktionen således var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrol lovens § 3 B, finder skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, anvendelse, og den æn drede skatteansættelse for A for årene 2006 og 2007 var dermed rettidig. - Landsretten bemærker herved, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller for arbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter det - som anført af Landsskat teretten - er en betingelse for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/sel skabsforhold, således at et forhold, der er knyttet til relationen direktør/arbejds giverforhold, falder uden for anvendelsesområdet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.” Højesterets tilkendegivelse findes at skulle forstås således, at der ikke er støtte for en indskrænkende fortolkning af bestemmelserne, og at i det til fælde, hvor en hovedaktionær qua sin bestemmende indflydelse, har haft indvirkning på placeringen af en udgift i et selskab – er der således tale om en kontrolleret transaktion. 25 I ovenstående dom omhandlede forholdet fri bil til en hovedanpartshaver – dvs. reelt en disposition, der var karakteriseret som et arbejdsgiverfor hold. Men dette mente Landsretten (også tiltrådt af Højesteret) ikke betød at forholdet faldt udenfor anvendelsesområdet i skatteforvaltningslovens § 26 stk.
6. Tilsvarende har Højesteret i SKM 2012, 92 H udtalt, at bestemmelsen om fatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligti ges kontrollerede transaktioner. Da placeringen af stutteridriften i selskabet er foretaget ud fra hovedaktio nærens bestemmende indflydelse – og da der er tale om en ikke-erhvervs mæssig aktivitet, så findes dette forhold i lighed med fri bil-problematik ken at være en kontrolleret transaktion omfattet af den udvidede lignings frist. - - - - Fikseret leje af hest Landsskatteretten finder, at der hverken i

§ 2

eller i stats skattelovens § 4 er grundlag for at beskatte klageren af den rådighed kla ger har haft over heste samtidigt med, at klageren udbyttebeskattes af un derskuddene i selskabet. Landsskatteretten lægger til grund, at der i disse underskud indgår udgifter til anskaffelse og drift af heste. Landsskatteret ten finder, at der herved vil være tale om risiko for et element af dobbelt beskatning af de samme beløb, ligesom klageren samtidigt vil blive anset for at være ejer og lejer af det samme aktiv. Den af Skattestyrelsen an vendte metode til at værdiansætte rådigheden med diskontoen + 4 % er i øvrigt i SKM2009.28 ØL anset for at være et udtryk for skøn under regel. I og med, at stutteridriften er anset som ikke erhvervsmæssig, og under skud ikke kan fratrækkes findes der herefter ikke at være grundlag for at beskatte selskabet af fikseret leje, idet nulstilling af underskuddet svarer til, at aktiviteten er udtaget fra selskabet, således, at der ikke længere er en transaktion at beskatte. Landsskatteretten giver derfor klageren medhold i dette punkt og sætter fikseret leje af heste til 0 kr. Rette indkomstmodtager …” Af Landsskatterettens afgørelse af

1. juli 2022 vedrørende Sagsøgte fremgår blandt andet følgende, idet det bemærkes, at kendelsens afsnit vedrørende ”Faktiske oplysninger” er udeladt, idet den ovenfor gengivne kendelse vedrørende selskabet indeholder ligelydende afsnit herom: ”… I afgørelsen har deltaget: Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 26 Klager: Sagsøgte Klage over: SKATs afgørelse af
2. juni 2018 … Klagepunkt SKATs afgø relse Klagerens op fattelse Landsskatteret tens afgørelse Indkomståret 2012 Beskatning af maske ret udbytte Ja Nej Ja 57.684 kr. 0 kr. 57.684 kr. 4.800 kr. 0 kr. 0 kr. Ja Nej Ja 51.174 kr. 0 kr. 57.174 kr. 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. 256.188 kr. 41.946 kr. 55.200 kr. - Hjemvises vdr. opgø relse af kørsel mm. Ja Nej Ja 45.746 kr. 0 kr. 45.746 kr. 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. Opgjort maskeret ud bytte, underskud af stutteridrift i Sagsøgte A/S Fikseret leje af hes te Indkomståret 2013 Beskatning af mas keret udbytte Opgjort maskeret ud bytte, underskud af stutteridrift i Sagsøgte A/S Fikseret leje af hes te Indkomståret 2014 Yderligere lønind tægt Lønmodtagerudg ifter Ikke be handlet Beskatning af mas keret udbytte Opgjort maskeret ud bytte, underskud af stutteridrift i Sagsøgte A/S Fikseret leje af hes te 27 Maskeret udbytte, udgifter afholdt i for bindelse med ho norarvirksomhed 83.629 kr. 0 kr. 0 kr. 197.250 kr. 35.602 kr. 43.622 kr. - Hjemvises vdr. opgø relse af kørsel mm. Ja Nej Ja 88.147 kr. 0 kr. 88.147 kr. Fikseret leje af hes te 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. Maskeret udbytte, udgifter afholdt i forbindelse med ho norarvirksomhed 55.897 kr. 0 kr. 0 kr. 430.469 kr. 52.426 kr. 70.089 kr. - Hjemvises vdr. opgø relse af kørsel mm. Ja Nej Ja 68.287 kr. 0 kr. 68.287 kr. 3.600 kr. 0 kr. 0 kr. Indkomståret 2015 Yderligere lønind tægt Lønmodtagerudg ifter Ikke be handlet Beskatning af mas keret udbytte Opgjort maskeret ud bytte, underskud af stutteridrift i Sagsøgte A/S Indkomståret 2016 Yderligere lønind tægt Lønmodtagerudg ifter Ikke be handlet Beskatning af mas keret udbytte Opgjort maskeret ud bytte, underskud af stutteridrift i Sagsøgte A/S Fikseret leje af hes te 28 Maskeret udbytte, udgifter afholdt i for bindelse med ho norarvirksomhed … Faktiske oplysning … 89.396 kr. 0 kr. 0 kr. er SKAT afgørelse SKAT har forhøjet k lagerens aktieindkomst med maskeret udbytte i form af underskud af stut teridrift i Sagsøgte A/S og fikseret leje af heste. For 2012 er indkomsten forhøjet med 62.484 kr., for 2013 med 57.774 kr., for 2014 med 49.346 kr., for 2015 med 91.747 kr. og for 2016 med 71.887 kr. For indkomstårene 2014-2016 har SKAT omkvalificeret honorarindtægt modtaget i Sagsøgte A/S til lønindtægt for klageren, idet klageren er anset for rette indkomstmodtager heraf. For 2014 er indkomsten forhøjet med 256.188 kr., for 2015 med 197.250 kr. og for 430.469 kr. Som konsekvens heraf er resultat af personlig virksomhed reguleret, såle -des at denne er nulstillet. For 2014 er der reguleret for overskud på 41.946 kr., for 2015 35.602 kr. og for 2016 52.426 kr. Endvidere er udgifter afholdt i Sagsøgte A/S i forbindelse med honorar virksomheden anset for maskeret udbytte. For 2014 er dette opgjort til 83.629 kr., for 2015 55.897 kr. og for 2016 89.396 kr. SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende: (…) Underskud af stutteridrift: Vi fastholder, at underskuddet vedrørende stutteriaktiviteten skal anses som maskeret udbytte til dig efter statsskattelovens § 4 og ligningslo vens § 16 A, stk. 1 som følge af, at vi anser driften af stutteriet i sel skabsregi for båret af din personlige interesse for islænderheste, og af din bestemmende indflydelse i selskabet. Vi betvivler ikke, at stutteriet i 2001 er startet op med den intention, at udvikle en rentabel virksomhed. Vi mener dog, at allerede i 2003, hvor de 2 investorer udtræder af Sagsøgte A/S, ville det have været naturligt, at foretage konkrete vurderinger af, om virksomheden ud fra de nye for hold stadig ville kunne forventes at blive rentabel, hvis hovedformålet med driften stadig var at opnå driftsoverskud. Det stod på dette tids punkt klart, at du ikke havde de faglige forudsætninger, der var nød vendige for at drive stutteriet efter de intentioner der måtte fremgå af den businesscase, der er lavet at parterne. Du havde intet kendskab til avl af islænderheste, ingen faglige eller praktiske kvalifikationer for 29 træning af hestene, og ingen forbindelse og kendskab til salg og mar kedsføring af hestene. Det er alle forhold som har stor konkret betyd ning for indtjening og omkostningsniveauet af driften. Det forhold at driften forsætter ved ”learning by doing” , vil derfor medføre ekstra om kostninger, da det blandt andet nødvendiggør ekstern assistance til blandt andet tilridning og træning af hestene, lige- som det tager tid at sætte sig ind i avlsplanlægning, hvilket vil få konsekvenser for selska bets indtjening. Denne konsekvens har også medført, at du har måttet søge andre indtægtskilder, idet selskabet ikke har kunnet aflønne dig for det arbejde, du har foretaget for selskabet. Uanset dette, valgte du at fortsætte driften af stutteriet i selskabet og driften forsætter også efter 2010, hvor der er gået mere end 7 år fra op start og driften fortsat udviser underskud. Der er ikke på noget tids punkt efter 2002 lavet budgetter eller på anden vis foretaget konkrete beregninger på, om driften af stutteriet kan forventes at blive rentabel, herunder om afhændelse af hestene eventuelt vil kunne pådrage selska bet et mindre underskud end det underskud fortsat drift af stutteriet har medført. Derudover er det oplyst, at det er på grund af dine person lige forhold, at selskabet ikke har drevet stutteriet intenst i en årrække fra 2010 til
3. Vi mener ikke, at de tiltag der er sket i selskabet i 2017 og frem, kan be grunde, at aktiviteten i de foregående år kan anses for tilstrækkelig in tens eller for teknisk fagligt forsvarlig drevet, herunder mener vi: - - - at to hopper er i folet i 2017, ændrer ikke ved, at der ikke har væ -ret avlet føl i stutteriet i en periode på 5 år. Det er yderligere ikke sandsynliggjort, at disse to føl kan forventes at indbringe stutte -riet de nødvendige løbende fremadrettede indtægter, for at drif -ten kan anses for rentabel. at selskabet har fået 2 heste i pension fra primo 2018 til en måned ligt indtægt på 1.200 kr. for hver hest, i alt 24.000 kr. i året, ændrer ikke ved, at stutteriet ikke har været rentabelt i de foregående år. En i 2018 udstedt købsoption på Eldvaki på 70.000 kr. er ikke sandsynliggørelse af, at hesten netop bliver solgt til denne pris.En købsoption er alene et tilbud til køber, det er ikke et tilbud til sæl ger. Et salg af Eldvaki i 2018 eller senere til netop 70.000 kr. med fører ikke en tilstrækkelig indtægt i selskabet, til at kunne be -grunde hverken et fremtidigt løbende over- skud, eller det opar -bejdede underskud til dato. Vi mener ikke, at selskabet kan anses for at være i en opstartsfase fra 2001 til 2016, og vi mener, at der senest i 2010 burde have foretaget kon -krete vurderinger af rentabiliteten af stutteridriften og reageret herpå. Alene det forhold at der har været finanskrise, og efterspørgslen på islænderheste dermed faldt, mener vi ikke ud fra en rentabilitetsbe tragtning kan begrunde fortsat drift af aktiviteten, blandt andet fordi der heller ikke var overskud af driften inden krisen indtraf i
4. 30 Vi fastholder, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.. Da du har bestemmende indflydelse i selskabet, og SKAT efter lignings lovens § 16 A anser underskuddet vedrørende stutteriet for maskeret udbytte til dig er underskuddet en kontrolleret transaktion som nævnt i skattekontrollovens § 3 B. Det betyder, at SKAT efter skatteforvalt ningslovens § 26, stk. 5 kan foretage indkomstændringerne for indkom ståret 2012 og 2013 vedrørende disse kontrollerede transaktioner. Vi fastholder derfor de begrundelser som fremgår i brev af
5. novem ber og som er gengivet nedenfor. Underskuddet vedrørende stutteriaktiviteten anser vi som maskeret udbytte til dig efter statsskattelovens § 4 og

§ 16A, stk.

1 som følge af, at vi anser driften af stutteriet i selskabsregi for båret af din personlige interesse for islænderheste, og af din bestemmende ind flydelse i selskabet. Vi mener, at driften af stutteriet må anses for at være båret af hensyn, der kan begrundes i din personlige interesse for islænderheste fordi: - Du har ombygget din private ejendom i 2005 til at kunne omfatte hestehold. Du har ikke opkrævet selskabet leje for stald og jord. Du har løbende tilført selskabet midler, for at sikre driften i stut teriet. Midlerne er løbende tilført som udlån over mellemregning til selskabet eller som kapitalindskud. Mellemregningen med selskabet er ikke forrentet. Du har, som eneaktionær med bestemmende indflydelse i selska -bet, valgt at lade selskabet forsætte driften af stutteriet på trods af, at selskabets egenkapital i en lang årrække har været betydelig negativ. Det er dine personlige forhold, der har været årsagen til, at sel skabet ikke fortsat har forsøgt at udvide hesteholdet i perioden

1. Driften af stutteriet er videreført udover en almindelig opstarts -fase på trods af, at driften ikke kan genere overskud. Vi mener ikke, at Sagsøgte A/S' drift af stutteri kan anses for at være er hvervsmæssigt i skattemæssig forstand, da: - - - vi anser stutteriet for etableret, og driften af stutteriet indtil dato selv efter en længere årrække har kunnet påvise rentabilitet, og vi mener heller ikke, at selskabet har påvist udsigt til, at driften kan blive rentabel. vi ikke mener stutteriet er drevet teknisk fagligt forsvarligt ho vedsageligt fordi, der ikke har været hopper i fol i stutteriet siden
2. vi mener driften af stutteriet i selskabet er afhængig af, at der bli -ver indskudt likviditet fra andre indtægter. 31 Når vi udskiller stutteriet fra selskabets samlede drift, medfører det føl gende resultat af stutteridriften: - (…) (tabel gengivet under fakta) Underskuddet anser vi som ovenfor anført som maskeret udbytte til dig efter statsskattelovens § 4 og

§ 16A, stk.

1. Ændringer for indkomståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skat teforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltnings lovens § 26, stk.
2. - Fikseret leje af heste stillet til rådighed fra Sagsøgte A/S (…) Vi fastholder, at selskabet alene har anskaffet hestene i din private in teresse. Se punkt 1.
3. - Vi mener derfor ikke, at hestene har et erhvervsmæssigt formål i Sagsøgte A/S, og vi mener, at selskabet har stillet hestene til rådighed for dig, og at du har disponeret over hestene på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers, se SKM2017.366VLR. Du og Sagsøgte A/S skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst an vende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstem melse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var af sluttet mellem uafhængige parter jævnfør

§ 2, stk.

1. Du skal beskattes af den markedsværdi hesteholdet har, da du ikke har be talt leje for hestene til Sagsøgte A/S efter regler i stats- skattelovens § 4 og

§ 16

A. Se også SKM2012.621.ØLR hvor en hovedan partshaver bliver beskattet af værdi af hest, da hesten havde haft en personlig værdi for hovedanpartshaveren. Da der ikke er et marked for langtidsudlejning heste til netop stutteri drift, mener vi, at den løbende værdiansættelse af besætningen kan lægges til grund for en vurdering af markedsværdien af hestene, og at markedsværdien passende kan ansættes til det beløb, som det vil koste at få denne værdi finansieret på det frie marked. De kendte rentefastsættelses-systemer, som eksempelvis ThomsonReu ters Loan Connector, Bloomberg Professional og Moodys Rating Intera ctive system er ikke anvendelige på forholdsvis lave lånebeløb. For så danne låneforhold kan diskontoen + 4% derfor anvendes i praksis, jævnfør blandt andet SKM2010.607.ØLR. 32 Vi mener, at renten ikke kan ansættes til mindre end diskontoen + 4 %. Det begrunder vi i, at Danske Bank forrenter selskabets og hovedaktio nærens gæld 11 % i samme periode. - For at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsættelse af den indivi duelle markedsrente som netop Sagsøgte ville kunne have for handlet sig til, og for at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsæt telsen af hestenes værdi, mener vi, at en forrentning på 4 % passende kan anvendes i denne beregning. Vi anser alene den løbende værdiansættelse af hoppestammen som grundlag for opgørelsen af markedsværdien for hesteholdet, da udgif ter der vedrører heste avlet i stutteriet, er anset for udbytte jævnfør punkt 2. Det medfører, at markedsværdien af rådighed over heste efter lignings lovens § 2, stk. 5 kan ansættes til: 2016 2015 2014 2013 2012 - 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr. 4 hopper af 30.000 kr. 120.000 kr. x 4 % 4.800 kr. Da du ikke har betalt for rådigheden over hestene, anser vi et beløb sva rende til den fikserede leje for maskeret udbytte til dig efter reglerne i statsskattelovens § 4 og

§ 16

A. Ændringer for indkom ståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk.

1. […] Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det stutteri, Sagsøgte A/S drev i de omhandlede indkom står, blev drevet erhvervsmæssigt eller i hovedanpartshaverens personlige interesse, og om driftsunderskuddene i selskabet dermed i henhold til lig ningslovens § 16 A, stk. 1, udgør skattepligtigt maskeret udbytte fra sel skabet til hovedanpartshaveren, jf. Højesterets dom af
2. januar 2008, of fentliggjort som SKM2008.106.HR. Derudover angår sagen, om hovedanpartshaveren har haft rådighed over selskabets heste og for de omhandlede indkomstår, og derfor i henhold til

§ 16A, stk.

1, jf. § 2, skal beskattes af den værdi, han har haft ved at have fået hestene stillet til rådighed af sit selskab, jf. Østre Landsrets dom af 11. oktober 2012, offentliggjort som SKM2012.621.ØLR. Stutteridrift – maskeret udlodning - - 33 Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som ud gangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af

§ 16A, stk.

1 og stk. 2, nr.

1. SKAT har forhøjet klagerens indkomst med maskeret udlodning vedrø rende underskud på stutteridrift, da aktiviteten anses for afholdt i hans personlige interesse. - Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige ind komst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at er hverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst. I dom af
2. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fast slået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningsprak sis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en tek nisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af
3. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsfor men i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i Viborgs dom af
4. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR. Driften vedrørende stutteri og heste skal bedømmes uafhængigt af driften vedrørende konsulentarbejde. Der er tale om to driftsgrene, der ingen driftsmæssig sammenhæng har, jf. Vestre Landsrets dom af
5. oktober 1982 gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet, s. 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af
6. november 2013, offentliggjort i SKM 2014.112.LSR. At virksomheden er drevet i selskabsregi ændrer ikke herpå. 34 Ud fra en konkret vurdering anses Sagsøgte A/S' virksomhed med hestehold ikke for erhvervsmæssig drevet i de påklagede indkomstår 2012-
7. Det forhold, at virksomheden er placeret i selskabsregi medfører ikke at det dermed bliver en erhvervsmæssig aktivitet. Retten finder, at der er tale om en ikke-erhvervsmæssig driftsgren afholdt i klagerens interesse. Ved vurderingen er der lagt vægt på at virksomheden med stutteridrift si den opstarten og indtil de påklagede år kun har realiseret positivt resultat i ét år – nemlig i 2004, hvor resultatet var 281 kr. Virksomheden er efter det oplyste, opstartet som et ambitiøst og veltilret telagt projekt, hvor der er gjort nøje overvejelser over lønsomhed mm. Dette oprindelige set up var baseret på næsten 50 heste og to professio nelle medaktører. Men allerede efter blot ét år stoppede dette samarbejde, og Sagsøgte blev dels alene om driften og dels faldt antallet af heste drastisk. Der sker således en væsentlig omlægning af virksomheden allerede i 2004 og i perioden op til og med de påklagede indkomstår ses der ikke gjort særlige tiltag til, at denne skulle opnå overskud. Ophøret af samarbejdet i 2003 beroede på, at det oprindelige driftsgrundlag ikke kunne give det øn skede afkast. Efter det oplyste, har der ikke været udarbejdet en ny forret ningsplan, som kunne sandsynliggøre, at den minimerede driftsintensitet skulle kunne blive rentabel. Antallet af heste har således været på samme niveau i hele perioden, og der er kun afholdt minimale udgifter til tilridning mm. Endvidere ses der ikke at være afholdt udgifter til bedækning i perioden fra 2011-
8. Kla geren har efter det oplyste ikke faglige forudsætninger for stutteridrift, da han er jurist af uddannelse. Det må således anses for en nødvendig forud sætning, at der tilknyttes de rette kompetencer til udvikling af hestene, hvilket ikke ses gjort idet udgifterne til fremmed hjælp er begrænsede. I årene 2012 til 2017 er der kun sket salg af heste i 4 ud af 6 år, og omsæt ningen har end ikke kunnet dække udgifterne til vareforbrug i forbindelse med stutteriet. Selskabet har således i alle årene haft en negativ egenkapital, hvorfor kla geren har måttet træde til med tilskud i form af lån. Klageren har selv oplyst, at der fra 2017 og fremefter sker en tilretning af strategien for virksomheden, herunder, at 2-3 avlshopper skal ifoles hvert andet år. I de påklagede indkomstår er der imidlertid ingen ifoling, og den indtægt der realiseres for 2018 og fremadrettet på salg af heste findes såle des ikke at sammenlignelig med den driftsform, der har været i de påkla gede indkomstår, hvor der netop ikke har været gjort tiltag til at opnå så dan indtægt. - - - 35 At klageren i perioden er blevet ramt af sygdom, flytning, finanskrise og lignende forhold findes ikke at give anledning til en ændret vurdering – jf. SKM 2006,428 Ø Retten finder således, at hestedriften er afholdt i klagerens personlige in teresse. At han efter det oplyste ikke havde en personlig interesse i at op starte virksomheden findes ikke at give anledning til ændret vurdering. Dels er ikke påvist, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, og aktiviteten må derfor anses for afholdt i klagerens personlige interesse, jr. hertil TfS 1991, 500 H, hvor Højesteret anså investering i – og drift af trav heste for alene at tjene til fyldestgørelse af anpartshaverens personlige in teresse, selvom det var forklaret, at han tilfældigt havde fattet interesse for travsport og kun havde en amatørlicens, der var erhvervet efter virksom hedens opstart. Og dels har klageren netop oplyst, at han har daglig om gang med hestene og skovtursridning, dvs. han netop har haft en person lig interesse i hestene. Da stutteriet ikke blev drevet i selskabets erhvervsmæssige interesse, men derimod i hovedanpartshaverens personlige interesse, tiltræder Lands skatteretten, at underskuddet ved stutteridriften skal anses som maskeret udlodning for klageren, jf.

§ 16A og Højesterets dom af 24.

januar 2008, offentliggjort som SKM 2008.106.H, og Vestre Landsrets dom af

1. juni 1993, offentliggjort som TfS 1993,
2. Landsskatteretten stadfæster derfor, at Sagsøgte A/S' underskud ved stutteriaktiviteten anses for maskeret udbytte. Kontrollerede transaktioner og ligningsfrist … [se tilsvarende kendelsen vedrørende selskabet ovenfor] Fikseret leje af hest Landsskatteretten finder, at der hverken i

§ 2

eller i stats skattelovens § 4 er grundlag for at beskatte klageren af den rådighed kla ger har haft over heste samtidigt med, at klageren udbyttebeskattes af un derskuddene i selskabet. Landsskatteretten lægger til grund, at der i disse underskud indgår udgifter til anskaffelse og drift af heste. Landsskatteret ten finder, at der herved vil være tale om risiko for et element af dobbelt beskatning af de samme beløb, ligesom klageren samtidigt vil blive anset for at være ejer og lejer af det samme aktiv. Den af Skattestyrelsen an vendte metode til at værdiansætte rådigheden med diskontoen + 4 % er i øvrigt i SKM2009.28 ØL anset for at være et udtryk for skøn under regel. Rette indkomstmodtager …” Retsgrundlaget Efter statsskattelovens § 4 skal skatteyderens samlede årsindtægter medregnes til den skattepligtige indkomst, hvad enten indtægterne består i penge eller i 36 formuegoder af pengeværdi, herunder f.eks. vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods, jf. bestemmelsens litra b, 1. pkt. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at et selskabs udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Det er en betingelse for, at der kan foretages fradrag i selskabets øvrige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at selskabet er drevet erhvervsmæssigt. Efter

§ 2

skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Af

§ 2, stk.

5,

1. og
2. pkt., fremgår endvidere følgende: ” Stk.
3. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningsplig tige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af
4. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. …” . - Vedrørende denne bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 432 af
5. juni 1998 som § 2, stk. 4, fremgår følgende af lovforslag nr. 101 af
6. juni 1998 (lovforsla -gets § 1, nr. 1), de specielle bemærkninger: ” Det foreslås, at ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige ind komst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følge ændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i over ensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. … - - Såfremt et moderselskab har ydet et datterselskab et rentefrit lån og der ef -ter stk. 1 er fastsat en rente på armslængde vilkår, vil korrektionen efter stk. 1 indebære at moderselskabet beskattes af dette rentebeløb og datter selskabet får et tilsvarende rentefradrag. Datterselskabet vil imidlertid ef ter gældende dansk praksis tillige blive beskattet af et tilskud fra moder selskabet. Dette tilskud svarer til den sparede rente, der ikke er betalt til moderselskabet. Såfremt datterselskabet ønsker at undgå denne sekun dære justering af den skattepligtige indkomst, kan datterselskabet i med før af stk. 4 forpligte sig til betaling af det i overensstemmelse med stk. 1 fastsatte rentebeløb til moderselskabet. … 37 En sekundær justering betyder, at man justerer for det forhold, at der ikke er sket betaling svarende til den pris, der er fastsat i overensstemmelse med armslængde princippet. … Såfremt den skattepligtige ønsker at forpligte sig til betaling i overens stemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår, skal denne forplig telse påtages i tilknytning til gennemførslen af korrektionen efter stk.
7. En påklage af korrektionen udskyder ikke tidspunktet for påtagelsen af beta lingsforpligtelsen. Betalingsforpligtelsen har virkning fra det oprindelige transaktionstidspunkt, hvorfor der eksempelvis skal beregnes rente fra dette tidspunkt.” Efter

§ 16A, stk.

1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf.

§ 16A, stk.

1. nr.
2. Vedrørende denne bestemmelse fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 1, i lovforslag nr. L 237 af
3. marts 2000 (vedrørende indsættelse af ligningslo -vens § 16 A, stk. 10, nu stk. 5), blandt andet følgende: ”Udbytte Udbytte beskattes efter reglerne i

§ 16A, stk.

1. Af denne bestemmelse fremgår, at aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Har hovedaktionæren bolig i en ejendom, der tilhører selskabet, vil der foreligge maskeret udbytte, så fremt lejen er fastsat til et beløb, der er mindre end, hvad der kunne opnås ved udleje til en uafhængig tredjemand. … Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hove daktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomhe der hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere afgørel ser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktio nærens økonomi. …” Anbringender Skatteministeriet har i påstandsdokument af
2. september 2025 anført følgende til støtte for påstanden og har under hovedforhandlingen i det væsentlige pro cederet i overensstemmelse hermed: ”
3. Anbringender Skatteministeriet gør overordnet gældende, at selskabet skal beskattes af en fikseret lejeindtægt ved at have stillet de i sagerne omhandlede heste til rådighed for eneaktionæren Sagsøgte, jf. statsskattelovens § - - - 38
4. Tilsvarende skal Sagsøgte udlodningsbeskattes af den værdi, han har haft af at have fået hestene stillet til rådighed af selskabet, jf.

§ 16

A Denne fikserede leje, henholdsvis rådighed, skal værdiansættes til den markedsleje, selskabet ville have opnået, hvis selskabet havde udlejet he stene til tredjemand. Værdiansættelsen skal efter

§ 2ske på markedsvilkår.

- 3.1 Retsgrundlaget Det følger af statsskattelovens § 4, at skatteyderens samlede årsindtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvad enten indtægterne består i penge eller i formuegoder af pengeværdi, herunder f.eks. veder lagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. bestemmelsens litra b, 1. pkt. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan et selskabs udgifter, der er an vendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Det er et krav, førend der kan foretages fradrag i selskabets øvrige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at selskabet er drevet erhvervsmæssigt. - Transaktioner foretaget mellem en hovedaktionær og dennes selskab er omfattet af armslængdeprincippet i

§ 2

. Efter ligningslo vens § 2 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af deres skatteplig tige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktio nerne havde fundet sted mellem uafhængige parter. - Er der for parter omfattet af bestemmelsen i

§ 2

ikke betalt et vederlag for en ydelse (eller er betalingen under markedsprisen), vil der dermed være anledning til at beskatte ydelsesleverandøren. Foregår transaktionen mellem et selskab og en aktionær, vil selskabet, som ydel sesleverandør, dermed skulle beskattes af forskellen mellem markedsvær dien og det aftalte vederlag. Værdien af benyttelsen af et aktiv, som stilles til rådighed til en interesse forbundet part, skal derfor ansættes under hensyn til armslængdeprincip pet i

§ 2. - Dette er bl.a.

fastslået i SKM2017.366.VLR, hvor landsretten fandt, at et sel skab i medfør af statsskattelovens § 4 og

§ 2

skulle beskat tes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådig hed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagtkonsortium, som denne var deltager i. Eneanpartshaveren blev samtidig beskattet af denne rådighedsstillelse over jagtarealerne som maskeret udbytte efter lig ningslovens § 16 A, jf. SKM2017.332.VLR. --Af

§ 16A, stk.

1, fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lig nende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet ud - - 39 loddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf.

§ 16A, stk.

2. Det er således uden betydning, om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke. I tilfælde hvor et selskab mangler en indtægt, som selskabet har givet af kald på i kapitalejerens interesse, er der tale om maskeret udbytte, som skal beskattes hos aktionæren, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.3.5.3.1.

§ 16

A hjemler således beskatning af aktionærer, der på grund af interessesammenfald mellem aktionæren og selskabet får et aktiv stillet til rådighed af deres selskab uden at betale fuldt vederlag herfor, jf. bl.a. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 6470, og Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.3.5.3.1. Dette følger også af retspraksis. Der kan bl.a. henvises til UfR 2005.917 H, hvor hovedaktionæren i et sel -skab bl.a. blev udlodningsbeskattet af den brugsværdi, han havde haft ved at få stillet et Asger Jorn maleri til rådighed af sit selskab, jf. landsrettens præmisser i TfS 2000.720 V. I SKM2012.621.ØLR fandt landsretten tilsvarende, at en dressurhest var anskaffet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og at hovedan partshaveren herefter skulle beskattes af den værdi, han havde haft af at have fået stillet hesten til rådighed af sit selskab, jf.

§ 16A, stk.

1. Den omstændighed, at han selv havde afholdt alle yderligere udgif-ter vedrørende hesten, som fortsat ejedes af selskabet, kunne ikke føre til et andet resultat. Der kan ske beskatning af maskeret udbytte hos aktionæren, selvom for delene ikke tilfalder aktionæren personligt, men en person, hvori aktionæ ren har en personlig interesse, f.eks. et nærtstående familiemedlem, jf. Fol ketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 6470 f. - - 3.1.1 Vestre Landsrets dom af
2. maj 2024 Vestre Landsret har ved dom af
3. maj 2024 (SKM2024.348.VLR) givet Skatteministeriet medhold i en lignende sag om beskatning af driftsunder skud samtidig med rådighedsbeskatning hos en hovedanpartshaver ved dennes private benyttelse af selskabets heste, jf.

§ 16A og § 2.

Sagen drejede sig også om et stutteri, hvis drift med køb og salg af heste havde været underskudsgivende i en årrække. Uden at have modtaget ve derlag herfor havde selskabet stillet en række heste til rådighed for hoved anpartshaverens datter. Da selskabet herved ikke kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet, beskattede skattemyndighederne hovedanparts - 40 haveren både af selskabets underskud som maskeret udbytte og af en fik seret leje for de heste, som var blevet stillet vederlagsfrit til rådighed. - Ved opgørelsen af driftsunderskuddet var der i selskabets regnskaber medtaget værdireguleringer af hestene. Det beskattede driftsunderskud omfattede således – ligesom i denne sag – både udgifterne ved den løben-de drift og værdireguleringen af hestene, mens rådighedsbeskatningen alene bestod i forrentningen af hestenes værdi, dvs. det afkast, som selska bet ville have forlangt ved udleje af hestene til tredjemand. Skattemyndig hederne opgjorde markedslejen som markedsrenten svarende til diskon toen +4% p.a. af den bogførte værdi af de heste, som hovedanpartshave rens datter havde redet på i den omhandlede periode. Hovedanpartshaveren klagede over afgørelsen til Landsskatteretten, som med en nærmest identisk begrundelse som i den foreliggende sag fandt, at en sådan beskatning indebar en risiko for dobbeltbeskatning, ligesom ho vedanpartshaveren ville blive anset for at være ejer og lejer af det samme aktiv. I øvrigt fandt Landsskatteretten, at SKATs værdiansættelse af den fikserede leje med diskontoen +4 % var udtryk for skøn under regel. Landsskatterettens afgørelse blev – ligesom denne sag – indbragt for dom stolene af Skatteministeriet, og som følge af sagens principielle karakter henvist til behandling ved Vestre Landsret i 1. instans. For landsretten var det ligesom i den foreliggende sag ubestridt, at selskabet ikke var erhvervsmæssigt drevet, og at driftsunderskuddet derfor skulle anses som maskeret udbytte. Sagen vedrørte derfor alene spørgsmålet om, hvorvidt der ved en samtidig beskatning af driftsunderskuddet i selskabet og vær dien af rådigheden over hestene skete en dobbeltbeskatning af hovedan partshaveren. Vestre Landsret fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skat testyrelsens beskatning eller værdiansættelse af rådigheden over hestene. - Om den påståede dobbeltbeskatning udtaler landsretten bl.a. følgende: ”Landsskatteretten har i sin afgørelse anført, at der ved en beskatning af driftsun derskuddet indgår udgifter til anskaffelse og drift af heste. Ved SKATs afgørelse af 30. november 2017 er det imidlertid driftsunderskuddet på hestene samt tabet ved køb og salg af hestene, som indgår i grundlaget for beskatningen af driftsunder skuddet. Landsretten finder, at denne beskatning alene udgør en delvis betaling for rådig heden over hestene henset til, at værdien af rådigheden skal fastsættes i overens stemmelse med

§ 2, stk.

1, hvorefter værdien skal fastsættes til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen er afsluttet mellem uafhængige parter. Landsretten finder således, at en uafhængig part ville fastsætte markedslejen til mere end blot afskrivninger samt afholdte driftsomkostninger, idet tillige forret - 41 ning af investeringen ved købet af hestene ville indgå i prisfastsættelsen.” (under streget her) Om skattemyndighedernes værdiansættelse af rådigheden med diskon toen +4% udtaler landsretten, med henvisning til U 2016.191 H, bl.a. føl gende: - ” Den fremgår af SKATS afgørelse, at fastsættelsen af markedslejen er baseret på den individuelle bogførte værdi af de fire relevante heste, som er benyttet privat. Ved anvendelse af diskontoen +4 % omfatter værdifastsættelsen alene forrentnin -gen af hestenes værdi. Under disse omstændigheder og i fraværet af en klar me -tode til værdiansættelse af rådighed over heste, og idet [A] ikke har godtgjort, at den beløbsmæssige opgørelse er urimelig, er der ikke grundlag at tilsidesætte SKATs værdiansættelse.” (understreget her) Med dommen fastslår landsretten dermed, at det ikke udgør dobbeltbe skatning, når en hovedanpartshaver, som i den i sagerne omhandlede situ ation, beskattes af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at denne rådighedsbeskattes af en fikseret leje ved privat brug af selskabets aktiver. Det bemærkes, at SKM2024.348.VLR er endelig. 3.2 Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S skal beskattes af en fikseret lejeindtægt og Sagsøgte skal udlodningsbeskattes af rådigheden over selskabets heste Der er i sagerne enighed om, at der ikke er fradrag for underskuddet i sel skabets stutteridrift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er også enighed om, at selskabets underskud ved stutteridriften skal beskattes som maskeret udlodning hos Sagsøgte, jf.

§ 16A og f.eks. Tf

S 1993, 362 V, UfR 2008.929H og SKM2004.107.ØLR. Da stutteriet samtidig må anses for drevet i Sagsøgtes per sonlige interesse skal der ifølge retspraksis ske beskatning af Sagsøgtes rådighed over selskabets heste, jf.

§ 16

A. - Sagsøgte er reel ejer af selskabet, og der er derfor tale om en kontrolleret transaktion, jf.

§ 2, stk.

1, hvorefter værdien af rådigheden over selskabets aktiver skal fastsættes på baggrund af, hvad en uafhængig tredjemand vil betale for leje af aktiverne, jf. bl.a. SKM2017.366.VLR. Selskabet skal herefter beskattes af en fikseret lejeindtægt af hestene, lige som Sagsøgte skal beskattes af den værdi, som han har haft ved at få stillet hestene til rådighed, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslo vens § 16 A. Hvis Sagsøgte ikke beskattes af værdien af den rådighed, som han har haft over hestene, og selskabet ikke beskattes af en fikseret le jeindtægt, som opgjort af Skattestyrelsen, vil dette medføre, at Sagsøgte - - 42 ikke udlodningsbeskattes af den værdi af en indtægt, som sel skabet har givet afkald på i hans interesse. - Dette vil være i strid med den beskatning, som i øvrigt kan konstateres i retspraksis, jf. UfR 2005.917 H, SKM2012.621.ØLR og senest SKM2024.348.VLR som omtalt ovenfor. Manglende beskatning af Sagsøgte henholdsvis selskabet vil herved medføre en retsstilling, hvor der skabes et incitament til at placere investeringstunge hobbyer i selskabsform med begrænset beskatning til følge. En sådan retstilling strider grundlæggende mod regelsættet i såvel statsskattelovens § 4 og

§ 16

A. Landsskatterettens afgørelse skal dermed ændres, sådan at selskabet be skattes af en fikseret leje på baggrund af Sagsøgtes rådighed over selskabets heste, og Sagsøgte beskattes af netop denne rådighed over selskabets heste. 3.3 Den af Skattestyrelsen gennemførte beskatning er i overensstem melse med statsskattelovens § 4 og

§§ 2

og 16 A Selskabet har som fremhævet ovenfor stillet selskabets heste til Sagsøgtes private rådighed. Da Sagsøgte ikke har betalt et vederlag herfor, ”mangler” selskabet derfor en indtægt ved at have stillet hestene til rådighed for Sagsøgte. Den manglende indtægt medfører konkret, at selskabet ikke er blevet be skattet af forrentningen i forhold til aktivernes anskaffelsessum. Samtidig har Sagsøgte fået stillet hestene (i hvert fald delvist) vederlagsfrit til rådighed. En sådan situation er ikke i overensstemmelse med

§ 2

, som fastslår, at interesseforbundne parter – som Sagsøgte og selskabet ubestridt er – ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstem melse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fun det sted mellem uafhængige parter.

§ 2

indebærer herved, at selskabet skal beskattes, når sel skabet stiller aktiver til rådighed vederlagsfrit for Sagsøgte. Beskatningen skal foretages baseret på en markedsværdi for at stille akti verne til rådighed. Sagsøgte skal – som en sekundær korrek tion – tillige udlodningsbeskattes, idet han ikke har betalt for tilrådigheds stillelsen. - - Markedsprisen for en sådan tilrådighedsstillelse ville først og fremmest modsvare de faktiske udgifter til hestene samt afskrivninger i form af vær diforringelse. I markedsprisen ville der herudover selvsagt blive tillagt en fortjeneste, der skal vederlægge den part, der stiller aktiverne til rådighed med en profitmargin. 43 Opgørelsen af markedsprisen kan dermed ikke alene tage afsæt i de fakti ske udgifter til driften af selskabet i de relevante indkomstår (de konstate rede underskud), idet der i disse udgiftsposter ikke er taget hensyn til den fortjeneste, som en uafhængig part herudover ville kræve for at stille akti verne til rådighed. - Med henblik på at opgøre en samlet retvisende værdiansættelse af tilrå dighedsstillelsen har Skattestyrelsen i afgørelserne en beskatning i to led for hvert skattesubjekt. Det første led i beskatningen, der foretages for hver af de to skattesubjek ter, henholdsvis Sagsøgte og selskabet, er underskudsbeskat ningen. - Det driftsmæssige underskud for stutteriet er i de foreliggende sager op gjort efter indregning af selskabets vareforbrug, som bl.a. omfatter værdi reguleringen af selskabets varelager for stutteriet, dvs. ændringer i be holdningsværdien af hestene i de enkelte indkomstår, jf. følgende opgø relse, hvor selskabets resultater for stutteriet er udskilt, jf. bilag …: - 2012 2013 2014 2015 - - 2016 Omsætning - Salg af heste 30.000 16.000 62.4000 32.000 - EU-støtte 12.497 12.501 10.914 10.395 10.334 - Forpagtning 7.160 14.320 14.000 14.320 - Diverse 14.320 Omsætning i alt 42.497 33.981 41.234 86.795 56.654 Vareforbrug -79.832 -55.372 -46.848 -122.249 -94.988 Dækningsbidrag -37.335 -21.391 -5.614 -35.454 -38.334 Øvrige omkostninger -20.349 -29.738 -40.132 -52.693 -29.953 Resultat før finansielle poster -57.684 -51.174 -45.746 -88.147 -68.287 Det driftsmæssi ge underskud indeholder imidlertid ikke den fo nærmere bestem t den fortjeneste, som selskabet burde have opn stille selskabets heste til rådighed for Sagsøgte, og som sel skabet ville hav e opkrævet ved at udleje hestene til tredjemand. rrentning, ået ved at - Det andet led i b eskatningen, der foretages for hver af de to skattesubjek ter, er derfor de n fikserede leje, som svarer til den markedsleje S kattesty relsen har opgjo rt på baggrund af Sagsøgtes rådig hed. - - 44 Ved opgørelsen af denne fikserede leje er der alene foretaget et skøn over forrentningen, nærmere bestemt den fortjeneste, som selskabet ville have opnået ved udleje af hestene til tredjemand. Den yderligere beskatning an går dermed det afkast, som selskabet ville have forlangt ved udleje af he ste til en tredjemand. - Sagsøgte har ikke selvangivet denne værdi af rådigheden, som han har haft over selskabets heste. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at foretage denne ansættelse skønsmæssigt. I fravær af tilgængelige rentefastsættelsessystemer, der er egnet til brug for de konkrete sager, har Skattestyrelsen opgjort markedslejen som mar kedsrenten svarende til diskontoen + 4 % p.a. af anskaffelsessummen af de heste, der hører under ”hoppestammen” , jf. følgende opgørelse: Hestenes an skaffelsessum Diskonto+4 % af anskaffelses summen Forrentning i alt - 2012 2013 2014 2015 2016 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4% 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4% 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4% 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4% 4 hopper af 30.000 kr. 120.000 kr. x4% 3.600 kr. 3.600 kr. 3.600 kr. 3.600 kr. 4.800 kr. [Rettelig 4 hopper i 2016, dvs. 4.800 kr., og 3 hopper i 2016, dvs. 3.600 kr.)] Det bemærkes, at det ikke er samtlige af selskabets heste, der er fastsat en fikseret leje for, jf. bilag 2 i sagen vedrørende selskabet, side 23-25 og bilag 2 i sagen vedrørende Sagsøgte, side 16-17. Der er således tale om et lempeligt skøn. 3.3.1 Konsekvenserne for selskabet De skattemæssi ge ændringer i Skattestyrels ens afgørelse i forho ld til sel skabet er, at det s skattepligtige indkomst er forhøjet med den ansatte mar kedsleje ved ud lejningen af hestene, jf. bl.a. SKM2017.366.VLR. Samtidig er fradrag for d riftsunderskuddet nægtet. Konsekvensen f or opgørelsen af selskabets skattepligtige indko mst ved hesteaktiviteter ne er dermed netto, at selsk abet beskattes af ma rkedslejen, svarende til det, som Skattestyrelsen skøns mæssigt har opgjort. Herved opgøre s selskabets skattepligtige in dkomst i forhold til hesteakti viteterne i over ensstemmelse med

§ 2

. 3.3.2 Konsekven serne for Sagsøgte Sagsøgtes udlodningsbeskatning tager afsæt i den samme opgørelse. Han er udlodningsbeskattet af det samlede beløb, som ville modsvare markedslejen ved at stille hestene til rådighed for ham. Dette fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. 45 Sagsøgte er dermed først udlodningsbeskattet af selskabets faktiske underskud, hvorved der sker udlodningsbeskatning af de faktiske omkostninger forbundet med hesteaktiviteten. Dernæst er Sagsøgte udlodningsbeskattet af en skønsmæs sigt ansat avance, som en uafhængig part ville opkræve ved tilrådigheds stillelsen, jf.

§ 2

. Kun ved at udlodningsbeskatte Sagsøgte af begge poster sikres en beskatning i overensstemmelse med

§ 2og 16 A.

- 3.4 Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S og Sagsøgtes indsigelser Som anført ovenfor i afsnit 3.2 har Sagsøgte og selskabet ikke bestridt, at selskabet ikke var drevet erhvervsmæssigt. Der er dermed enighed om, at der ikke er fradrag for underskuddene i selskabet, jf. stats skattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at underskuddene skal beskattes hos Sagsøgte, jf.

§ 16

A. Sagsøgte og selskabet har dog bestridt, at der – udover un derskudsbeskatningen – er grundlag for at beskatte Sagsøgte og selskabet af en fikseret leje på baggrund af Sagsøgtes rå dighed over hestene. - - I den sammenhæng anerkender Sagsøgte og selskabet isole ret set, at hvis det lægges til grund, at Sagsøgte har haft pri vat anvendelse af selskabets heste, skal denne anvendelse fastsættes til en pris, som ville være indgået mellem uafhængige parter, jf.

§ 2

. Sagsøgte og selskabet gør dog gældende, at Skattestyrelsens beskatning i sagerne indebærer dobbeltbeskatning, og at det samme for hold i realiteten beskattes fire gange, jf. fælles supplerende svarskrift, side 2f. og fælles duplik, side

1. Dette vil blive behandlet nærmere nedenfor i afsnit 3.4.
2. Sagsøgte og selskabet har desuden gjort gældende, at det føl ger af nettoindkomstprincippet, at den fikserede leje skal indgå i driften af virksomheden som en lejeindtægt og herved reducere det beskattede driftsunderskud, jf. fælles duplik, side 4 samt processkrift A, side 2-
3. Sagsøgte og selskabet gør i den sammenhæng gældende, at dette resultat vil svare til det resultat, der ville kunne opnås, hvis der blev anmodet om betalingskorrektion efter

§ 2, stk.

5, jf. den fæl les duplik, side

1. Skatteministeriet vil behandle dette nærmere i afsnit 3.4.2 nedenfor. Endelig har Sagsøgte og selskabet har gjort gældende, at Skattestyrelsens beskatning er i strid med Skattemyndighedernes praksis på transfer pricingområdet, jf. herom nærmere i afsnit 3.4.3 nedenfor. - - 46 Det bemærkes, at Sagsøgte og selskabet ikke har bestridt Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af den fikserede leje. Skattesty relsens metode for værdiansættelse af rådighed over heste blev da også anerkendt af i SKM2024.348.VLR, hvor landsretten bl.a. udtalte følgende: - ” Den fremgår af SKATS afgørelse, at fastsættelsen af markedslejen er baseret på den individuelle bogførte værdi af de fire relevante heste, som er benyttet privat. Ved anvendelse af diskontoen +4 % omfatter værdifastsættelsen alene forrentnin -gen af hestenes værdi. Under disse omstændigheder og i fraværet af en klar me -tode til værdiansættelse af rådighed over heste, og idet [A] ikke har godtgjort, at den beløbsmæssige opgørelse er urimelig, er der ikke grundlag at tilsidesætte SKATs værdiansættelse.” (min understregning) Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse vil derfor ikke blive behandlet nærmere. Det bemærkes videre, at Sagsøgte og selskabet har fremhæ vet, at selskabets heste ikke er anskaffet i Sagsøgtes private in -teresse, jf. duplikken, side
2. - Skatteministeriet er ikke enig heri. Hertil kommer, at det afgørende er, at hesteaktiviteterne i de relevante indkomstår er drevet i Sagsøgtes personlige interesse. Denne kendsgerning ses ikke bestridt af Sagsøgte. Under klagesagerne oplyste Sagsøgte da også, at han har ” daglig omgang med hestene” , og at han rider skovtursridning. Det samme blev lagt til grund af Landsskatteretten, som udtalte, at Sagsøgte har en ” daglig omgang med hestene og skovtursridning, dvs. han netop har haft en personlig interesse i hestene.” . Desuden har Sagsøgte oplyst, at han valgte at fortsætte drif ten – på trods af, at hans samarbejdspartnere udtrådte af selskabet – ud fra ”learning by doing” -princippet, og at han hyrede hjælp udefra til at træne hestene. Der har imidlertid ikke været afholdt udgifter til at træne hestene i de år, som de foreliggende sager drejer sig om. Hertil kommer, at Sagsøgte og selskabet ikke har indbragt Landsskatterettens afgørelse forså vidt angår beskatningen af underskud det for domstolene. Spørgsmålet om en evt. hensigt på anskaffelsestidspunk tet er derfor uden betydning for afgørelsen af sagerne, hvilket de sagsøgte også selv anfører i duplikken, side 8, afsnit 6 anførte. 3.4.1 Der sker ikke dobbeltbeskatning Skatteministeriet bestrider, at der foreligger dobbeltbeskatning, og at det samme forhold beskattes fire gange. Skatteministeriet forstår Sagsøgtes og selskabets anbringende således, at ”det samme forhold” er den fikserede leje for Sagsøgtes rådighed over selskabets he - 47 ste, som ifølge de sagsøgte beskattes to gange hos Sagsøgte A/S og to gange hos Sagsøgte. At der skulle være tale om en dobbelt-beskatningssituation bygger på en forkert forudsætning om ansættelsen og opgørelsen af selskabets drifts mæssige underskud. - Som beskrevet nærmere i afsnit 3.3 ovenfor, er der tale om én særskilt skattemæssig ændring for hver af de to selvstændige skattesubjekter, hen holdsvis selskabet og hovedaktionæren, mens beskatningen for hvert skat tesubjekt sker i to led. - Ved opgørelsen af den fikserede leje indgår alene forrentningen, nærmere bestemt den fortjeneste, som selskabet ville have opnået ved udleje af he stene til tredjemand. Der sker dermed ikke i den forbindelse beskatning af den fulde markedsleje. Tilsvarende indgår der ved opgørelsen af selskabets driftsunderskud og beskatningen heraf hos selskabet (nægtelse af fradrag) og Sagsøgte (udlodningsbeskatning) netop ikke en forrentning af værdien af hestene. Der er således ikke i underskuddet indregnet en lejefortjeneste, som selskabet ellers ville have opnået ved udleje af hestene til en tredje mand. Beskatningen af de driftsmæssige underskud er derfor ikke udtryk for den samlede værdi, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for at få hestene stillet til rådighed, jf.

§ 2

. Der er dermed heller ikke tale om en dobbeltbeskatningssituation, eller at det samme forhold beskattes fire gange. Og dette har Vestre Landsret den

1. maj 2024 (SKM 2024.348.VLR) alle rede fastslået. Landsretten har utvetydigt fastlagt, at det ikke udgør dob beltbeskatning, når en hovedanpartshaver som i den i sagerne omhand lede situation, beskattes af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at denne rådighedsbeskattes af en fikseret leje ved privat brug af selskabets aktiver, jf. også dommen, som er gennemgået i afsnit 3.1.1 ovenfor. På samme måde udgør det heller ikke i nærværende sager dobbeltbeskat ning, når selskabet beskattes af både driftsunderskuddet inkl. afskrivnin ger/værdireguleringer samt den forrentning, som selskabet ville have for langt i fortjeneste ved udleje af hestene til tredjemand. Som det fremgår af landsrettens præmisser i SKM 2024.348.VLR, vil en uafhængig part i en til svarende situation fastsætte markedslejen til mere end blot afskrivninger samt afholdte driftsomkostninger, idet tillige forrentning af investeringen ville indgå i prisfastsættelsen. Skatteministeriet bestrider desuden, at det vil være i strid med statsskatte lovens § 4 at foretage en beskatning af den fikserede lejeindtægt som en særskilt ansættelse (duplikken, side 5,
2. sidste afsnit). - 48 Fastsættelse af en fikseret leje efter

§ 2

, som selskabet be skattes af i medfør af statsskattelovens § 4, er helt i overensstemmelse med praksis på området, jf. eksempelvis SKM2017.366.VLR, hvor landsretten fandt, at et selskab i medfør af statsskattelovens § 4 og

§ 2

skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarea ler til rådighed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagt konsortium, som denne var deltager i. Eneanpartshaveren blev samtidig beskattet af denne rådighedsstillelse over jagtarealerne som maskeret ud bytte efter

§ 16A, jf.

SKM2017.332.VLR. Det bemærkes, at selskaberne i både SKM2017.366.VLR samt SKM2009.93.ØLR, som de sagsøgte henviser til i duplikken, side 6, 3. af -snit, er erhvervsmæssigt drevet, modsat i de foreliggende sager, hvor det er ubestridt, at selskabets stutterivirksomhed ikke er erhvervsmæssigt dre vet i den omhandlede periode. Begge domme viser ikke desto mindre, at der er grundlag for at beskatte selskabet af en fikseret lejeindtægt, svarende til forrentningen af hestene, ligesom Sagsøgte skal udlodningsbeskattes heraf. Kun ved at beskatte selskabet og Sagsøgte af såvel driftsun derskuddet som forrentningen af hestene sikres en beskatning i overens stemmelse med

§ 2

. - Hertil kommer, at de indbragte afgørelser fra Landsskatteretten strider imod tidligere retspraksis på området, jf. bl.a. SKM2012.621.ØLR om fikse -ret leje af en dressurhest omtalt ovenfor i afsnit 3.1. I SKM2020.1.LSR fandt Landsskatteretten, at en hovedanpartshaver skulle beskattes af rådighedsværdien af selskabets indkøbte sportsbil med en fik seret leje, samtidigt med at han blev beskattet af selskabets driftsunder skud som maskeret udbytte. Afgørelsen er direkte sammenlignelig med nærværende sager. - Landsskatterettens afgørelser strider således imod både tidligere fastslået retspraksis og Landsskatterettens egen praksis på området. 3.4.2 Driftsunderskuddet skal ikke reduceres med den fikserede leje, og be ‐­ skatningen er ikke i strid med nettoindkomstprincippet Skatteministeriet bestrider, at driftsunderskuddet for stutteriet skal in dregnes som en indtægt i selskabet, således at underskuddet herved redu ceres, jf. de sagsøgtes opgørelse i fælles supplerende svarskrift side 3 f., som uddybet i duplikken, side 4 og gentaget i processkrift A. For det første er det ubestridt, at der ikke er sket en betaling af den værdi, der angår rådigheden over hestene (den fikserede leje). Skattestyrelsen har derimod foretaget en beskatning i overensstemmelse med statsskatte lovens § 4 og

§§ 2

og 16 A, som netop udspringer af den manglende betaling fra Sagsøgte til selskabet. 49 En sådan beskatning af rådigheden over hestene efter

§ 16A kan ikke fradrages og dermed ikke indgå i driftsregnskabet.

Beskatnin gen efter

§§ 2

og 16 A påvirker således ikke opgørelsen af underskuddet, og der er derfor ikke tale om beskatning af det samme be løb to eller fire gange. Af samme grund er beskatningen heller ikke i strid med nettoindkomst princippet, jf. processkrift A, side 2-4, da der netop ikke er tale om en beta ling, men en beskatning. - - Der er herved heller ikke tale om flere forskellige særskilte indkomstopgø relser, som det forudsættes af de sagsøgte i processkrift A, side

1. Der er – helt i overensstemmelse med nettoindkomstprincippet – udarbejdet én indkomstopgørelse for hver af de to skattesubjekter, og beskatningen her ved består af to elementer, som beskrevet nærmere ovenfor i afsnit 3.
2. For det andet viser de sagsøgtes opgørelse, at nettoresultatet for indkomst forhøjelsen i 2012 for henholdsvis selskabet og Sagsøgte ud gør det samme beløb som selskabets driftsunderskud for samme år (57.684 kr.). Modsat det i duplikken, afsnit 5 anførte, er der i de sagsøgtes opgø relse således netop tale om, at den fikserede leje fradrages – eller ”fratræk kes” om man vil – ved opgørelsen af driftsunderskuddet, som herved re duceres. - Hvis denne opgørelse lægges til grund, bliver selskabet ikke beskattet af den fikserede lejeindtægt, ligesom Sagsøgte ikke bliver be skattet af den fulde rådighed over hestene. - - - Som det fremgår af afsnit 3.
3. ovenfor, har Vestre Landsret i SKM.2024.348.VLR allerede fastslået, at der er grundlag for beskatning dels af driftsunderskuddet, dels af den forrentning, som selskabet ville forlange ved udleje af hestene til tredjemand. Landsretten udtalte således i SKM.2024.348.VLR, at beskatning af driftsun derskuddet alene udgør en delvis betaling for rådigheden over hestene hen set til, at værdien af rådigheden skal fastsættes i overensstemmelse med

§ 2, stk.

1, hvorefter værdien skal fastsættes til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen er afsluttet mellem uafhængige parter. Ved at anvende Sagsøgtes og selskabets opgørelse, vil selska bet med andre ord ”mangle” en indtægt ved, at hestene er stillet delvist vederlagsfrit til rådighed for hovedaktionæren, som herved også ”mang ler” at betale en del af lejen for denne rådighed. - Dette er selvsagt ikke i overensstemmelse med armslængdeprincippet i

§ 2

, da selskabet ikke ville have stillet heste til rådighed for en uafhængig tredjemand uden samtidig at oppebære en lejefortjeneste herved, jf. også landsrettens præmisser i SKM.2024.348.VLR. 50 Skatteministeriet bemærker hertil, at eneanpartshaveren i SKM.2024.348.VLR også havde nedlagt en subsidiær påstand om, at sel -skabets driftsunderskud skulle reduceres med det beløb, der svarede til den fikserede leje, som eneanpartshaveren var blevet beskattet af. Til støtte herfor gjorde eneanpartshaveren bl.a. gældende, at: ” I det omfang Skatteministeriet måtte få medhold i sin påstand, således at A skal beskattes af en yderligere udlodning i kraft af, at G1-virksomhed har stillet heste til hans rådighed, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at der skal ske en tilsvarende nedsættelse af det maskerede udbytte i form af underskud og tab ved G1-virksomhed's drift. Et sådant lavere driftsunderskud må således nødvendigvis medføre en nedsættelse af det maskerede udbytte, som A er blevet beskattet af i 2012 og 2013, som netop udgøres af dette underskud. En korrektion af selskabets indkomst og driftsunder -skuddet er efter

§ 2

en nødvendig betingelse for den sekundære korrektion i form udbyttebeskatning af rådigheden over hestene, som hævdes af Skatteministeriet.” Til dette udtalte landsretten følgende: Efter det, der er fremkommet for landsretten vedrørende selskabets regnskabsop -lysninger, lægger landsretten til grund, at der i selskabets regnskaber ikke er med -taget finansieringsomkostninger knyttet til indkøb af de pågældende heste, hvilket i givet fald ville have påvirket driftsunderskuddet negativt. Der er således ikke ved beskatningen af driftsunderskuddet sket en beskatning for den del af markedslejen, der ville udgøre et beløb svarende til forretningen af investeringen. På denne baggrund vil en beskatning af A's rådighed over hestene samtidig med en beskatning vedrørende selskabets driftsunderskud ikke medføre en dobbeltbe skatning. Af de samme grunde skal der heller ikke ske reduktion i beskatningen vedrørende driftsunderskuddet efter A subsidiære påstand.(mine understreg ninger) Landsretten har derfor allerede i en tilsvarende situation, som denne, slået fast, at der ikke er grundlag for, at driftsunderskuddet reduceres med den fikserede leje, som det gøres gældende af Sagsøgte og selska bet. --Sagsøgte og selskabet gør som nævnt videre gældende, at dette resultat (reduktionen af driftsunderskuddet) vil svare til det resultat, der ville kunne opnås, hvis der blev anmodet om betalingskorrektion efter

§ 2, stk.

5, jf. den fælles duplik, side 4. Det anførte bestrides. For det første har der ikke under sagernes behandling for Landsskatteret ten været rejst spørgsmål om omgørelse og/eller betalingskorrektion, jf. - 51 det i duplikken, side 4 og 7 anførte samt den i de sagsøgtes opfordring

§ 2, stk.

5, skulle påtages i tilknytning til den ændrede skatteansættelse, jf. bl.a. be mærkningerne til stk. 4 i lovforslag nr. 101 af

1. juni 1998 (FTA 1997/1998,
2. samling, side 2461), hvilket ikke er sket. Skattestyrelsen traf afgørelse i sagerne den
3. juni 2018, og det fremgår bl.a. af afgørelsen vedrørende selskabet, at anmodning om betalingskor rektion skal indsendes inden udløbet af fristen for påklage af afgørelsen til Landsskatteretten …. - For det andet ville en gennemført betalingskorrektion have betydet, at Sagsøgte skulle have betalt summen af driftsunderskuddene og den fikserede leje. Selskabets skattepligtige indkomst ville dermed være den samme. Den sekundære korrektion – udlodningsbeskatningen – kunne være und gået. Men da der ikke er anmodet om betalingskorrektion eller foretaget faktisk betaling, er de sagsøgtes argumentation jo netop udtryk for, at denne retsstilling i den konkrete sag ikke kan opnås. - 3.4.
4. Beskatningen er ikke i strid med Skattemyndighedernes praksis på transfer pricing-området Skatteministeriet bestrider, at det vil medføre ” en radikal ændring af hidtil gældende praksis om gennemførelse af såkaldte TP-reguleringer” efter lignings -lovens § 2, hvis Skattemyndighederne får medhold i de foreliggende sager (duplikken, side 2,
5. afsnit). Sagsøgte og selskabet ses ikke at have redegjort nærmere for dette synspunkt i duplikken, og det er derfor uklart, hvordan de sagsøgte mener, at sagerne konkret vil medføre en ændring af Skattemyndigheder nes praksis på transfer pricing-området. Beskatningen i nærværende sager er under alle omstændigheder gennem ført helt på linje med Skattemyndighedernes praksis, herunder på transfer pricing-området. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at der ses at være en væsentlig forskel på de faktiske omstændigheder i de foreliggende sager sammen holdt med typiske transfer pricing-sager. For det første er det i de foreliggende sager, som nævnt ovenfor, ubestridt, at selskabets stutterivirksomhed ikke er erhvervsmæssigt drevet. Spørgs mål om, hvorvidt et selskab er erhvervsmæssigt drevet, ses sjældent (hvis overhovedet) at være et tema i almindelig transfer pricing-sammenhæng. - - - 52 For det andet omhandler transfer pricing-sager ofte grænseoverskridende transaktioner mellem koncernforbundne parter i internationale koncerner. Dette var da også tilfældet i UfR 2020.3156 H, som henvises til i duplikken, side 6,
6. afsnit, som omhandlede en kontrolleret transaktion mellem et datterselskab beliggende i Danmark og et udenlandsk moderselskab belig gende i Schweiz. - Af samme grund er det af Sagsøgte og selskabet anførte i duplikken, side 5f. vedrørende

§ 2. stk.

6, ikke relevant i nærværende sammenhæng, eftersom sagerne ikke omhandler grænse overskridende transaktioner mellem interesseforbundne parter, hvor der skal foretages en korresponderende korrektion af et selskabs indkomst i et andet land.” Sagsøgte (selv og som successor efter Sagsøgte A/S) har i påstandsdo kument af 9. september 2025 til støtte for påstandene anført følgende og har un der hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse her med: - ”3.1 Anbringender Det gøres overordnet gældende, at Landsskatterettens afgørelser er kor rekte, og Skatteministeriet har ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte disse. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at den lejeindtægt, som SKAT har fikseret med hjemmel i

§ 2

, skal indgå i den samlede opgørelse af stutterivirksomhedens indtægter og udgifter. Dette indebærer, at stutterivirksomhedens underskud reduceres. Dermed redu ceres også det beløb, som Sagsøgte skal udlodningsbeskattes af som følge af, at SKAT har anset stutterivirksomheden for hobbyvirksomhed. Lejen skal indgå i den samlede indkomstopgørelse, fordi indkomstbeskat ningen i dansk skatteret bygger på et nettoindkomstprincip, som er afspej let i statsskattelovens §§ 4-6, og som indebærer, at indkomsten skal opgø res under ét, hvor alle indtægter og udgifter indgår. Et krav om, at der skal foretages særskilte indkomstopgørelser, indebærer en fravigelse af nettoindkomstprincippet og kræver klar og udtrykkelig lovhjemmel. Når skattemyndighederne med hjemmel i

§ 2

fikserer en indtægt for en hovedaktionærs brug af virksomhedens aktiver, skal ind tægten derfor indgå i den samlede opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter.

§ 2indeholder ikke hjemmel til at foretage en særskilt ind komstopgørelse.

Bestemmelsen skal og kan alene sikre, at beskatn