Højesteret ændrede landsrettens dom om advokats ansvar for klientkonto forud for klients konkurs

Advokat erstatningsansvarlig for udbetaling af klientmidler Advokat var erstatningsansvarlig overfor klientens kreditorer ved overførsel fra klientkonto til klienten, da han vidste, at midlerne derefter ville blive bragt i kreditorly Sag BS-18297/2025-HJR Dom afsagt den

1. februar 2026 Appellant ApS 1 under konkurs mod Appelindstævnte De britiske skattemyndigheder (HMRC) anlagde i maj 2010 ved den britiske High Court of Justice sag mod flere selskaber og personer tilknyttet Koncern, herunder Appellant ApS 1 Der blev fremsat et krav om betaling af ca. 40 mio. GBP og det blev gjort gældende, at bl.a. Appellant ApS 1 havde deltaget i momssvig. I september 2010 og marts 2011 udarbejdede Appelindstævnte, der var advokat for Appellant ApS 1, to gældsbreve, hvorved Appellant ApS 1 ydede et ikke koncernforbundet selskab, Virksomhed ApS 5, et samlet lån på 40 mio. kr. med 10 års uopsigelighed for Appellant ApS 1's side. Den
2. april 2013 afsagde den britiske High Court of Justice deldom hvor de pågældende selskaber og personer blev fundet solidarisk erstatningsansvarlige for et tab på ca. 1,3 mio. GBP. På baggrund af deldommen indleverede HMRC den
3. september 2013 konkursbegæring mod bl.a. Appellant ApS 1 med et samlet krav på ca. 15,6 mio. kr. Forud for, at der den
4. november 2013 blev afholdt møde i skifteretten om konkursbegæringen, tilbagebetalte Virksomhed ApS 5 den
5. og
6. november 2013 ca. 16,6 mio. kr. af lånet til Appellant ApS 1, som herefter blev indsat på en klientbankkonto hos Appelindstævnte. Under retsmødet i skifteretten den
7. november 2013 fremlagde Appelindstævnte til dokumentation for Appellant ApS 1's betalingsevne en kontoudskrift fra klientbankkontoen, der viste indeståendet på ca. 16,6 mio. kr. Skifteretten optog konkurssagen til kendelse, der skulle afsiges den
8. december
9. Den
10. november 2013 anmodede Appellant ApS 1 om, at indeståendet på klientbankkontoen blev overført til selskabet selv, hvilket Appelindstævnte gjorde samme dag. Appellant ApS 1 tilbageførte herefter ligeledes samme dag beløbet til Virksomhed ApS 5 som et genudlån. Appellant ApS 1 blev senere erklæret konkurs. Spørgsmålet for Højesteret var, om Appelindstævnte var erstatningsansvarlig over for selskabets kreditorer (nu konkursboet) ved den
11. november 2013 at overføre midlerne fra klientbankkontoen til Appellant ApS 1's bankkonto. Højesteret bemærkede, at de ca. 16,6 mio. kr. blev overført til klientbankkontoen efter forslag og rådgivning fra Appelindstævnte med henblik på at dokumentere selskabets betalingsevne over for skifteretten ved retsmødet den
12. november
13. Højesteret lagde bl.a. til grund, at Appelindstævnte forud for mødet i skifteretten vidste, at beløbet kort efter mødet i skifteretten ville blive tilbageført til Virksomhed ApS 5, og derved bragt i kreditorly, og at Appelindstævnte måtte indse, at der var en nærliggende risiko for, at Appellant ApS 1 ville blive erklæret konkurs. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at Appelindstævnte ved den
14. november 2013 at overføre de ca. 16,6 mio. kr. fra klientbankkontoen til klientens bankkonto på ansvarspådragende måde havde medvirket til, at pengene blev unddraget fra at tjene til fyldestgørelse af selskabets kreditorer (nu konkursboet). Da de øvrige erstatningsbetingelser var opfyldt, fandt Højesteret, at Appelindstævnte havde handlet erstatningspådragende over for selskabets kreditorer. Landsretten var nået til et andet resultat.