ECLI:DK:HBK:2025:BS0000001849 Dom

RETTEN I HOLBÆK DOM afsagt den

1. oktober 2023 Sag BS-7628/2022-HBK Sagsøger (Advokat) mod Region Sjælland (advokat Camilla Søgaard Hudson) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er modtaget den
2. februar 2022, drejer sig om, hvorvidt sagsøger har krav på erstatning af udgiften til operation på privathospital. Sagsøger har nedlagt påstand om, at Region Sjælland til hende skal betale 51.975 kr. med procesrente fra den
3. februar
4. Region Sjælland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Sagsøger var indlagt på Holbæk Sygehus fra den
5. november 2021 til den
6. december 2021 i anledning af rygsmerter. Parterne i denne sag er uenige om, hvorvidt Sagsøger er berettiget til at få sine udgifter til undersø-gelse og operation på privathospital erstattet af Region Sjælland. Sagen rejser i 2 første række spørgsmål om, hvorvidt sagen rettelig skulle have været indbragt for Patienterstatningen i stedet for domstolene, og i anden række spørgsmål om, hvorvidt Holbæk Sygehus har handlet ansvarspådragende. Der er under sagen fremlagt journalnotater fra indlæggelsen, hvoraf det bl.a. fremgår, at Sagsøger blev MR-scannet. I et journalnotat af
7. novem-ber 2021 er anført følgende konklusion efter MR-scanningen: ”Discusdegeneration og facetledsartrose med discusprotrusion og let grad prolaps medførende reces stenose, uden signifikant påvirkning af nerverødderne.” Af et journalnotat af
8. november 2021 fra Holbæk Sygehus og af et behandlingsresumé af
9. december 2021 i forbindelse med udskrivelsen af Sagsøger, fremgår, at der ikke var indikation for akut rygkirurgisk intervention, og at der blev lavet en henvisning til en ambulant tid på rygkirurgisk afdeling på Køge Sygehus med henblik på vurdering af eventuel rygkirurgisk interven-tion. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at privathospitalet Capio den
10. novem-ber 2021 anmodede om overførsel af billederne fra MR-scanningen af Sagsøger. Region Sjælland indkaldte ved brev af
11. december 2021 Sagsøger til en forundersøgelse på Medicinsk Fælles Ambulatorium Rygklinik på Holbæk Sygehus den
12. december
13. Brevet indeholdt oplysning om, at behandlingsgarantien ikke var overholdt, og at Sagsøger derfor kunne vælge at blive udredt indenfor 30 dage på privathospitalet Aleris Hamlet i Ringsted. Sagsøger blev den
14. december 2021 undersøgt Privathospitalet Capio. Af journalnotatet fra undersøgelsen fremgår bl.a., at Sagsøger blev til-budt kirurgi, og at hun ønskede at blive opereret. Den
15. december 2021 blev Sagsøger opereret på Capio. Sagsøgers påstand under denne er opgjort som udgiften til behandling på privathospitalet Capio. Der er ingen tvist om opgørelsen af påstanden. Under sagen er fremlagt Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer af
16. december 2010 for visitation og henvisning af degenerative lidelser i co-lumna samt Region Sjællands retningslinjer for ”Lændesmerter med/uden iskias (rygsygdomme)” og for ”Sygdomme i rygsøjle, andre – Spinal stenose” . Forklaringer 3 Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 og Vidne
17. Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet fysioterapeut, sygeplejerske og jurist. Hun arbejdede på et advokatkontor fra 2000 til
18. Hun har seks diskusprolapser og har derfor flere gange været i kontakt med behandlingssystemet. Hun har forud for operationen i denne sag løst sine rygproblemer via fysisk træning. I marts 2021 faldt hun og fik smerter i ryggen. Hun var til lægen, som henviste hende til røntgen, der ikke viste noget. Hun trænede ryggen. Senere i 2021 – nok omkring tre måneder før indlæggelsen ultimo november 2021 – faldt hun igen og fik gradvist kraftigere smerter. Smerterne var voldsomme og udviklede sig sådan, at hun til sidst ikke længere kunne sidde ned. Hun starterede til fysi-oterapi i august 2021, men det var dog ikke muligt at afhjælpe hendes smerter. Den
19. november 2021 kom to af hendes hunde op at slås, og da hun tog fat i hundene, skete der noget i ryggen, der gav en akut og meget voldsom smerte. Hun var med det samme klar over, at der var noget galt, og hun kontaktede derfor lægen. Forud for den nævnte hændelse havde hun også haft smerter og havde måttet tage smertestillende medicin. Hun blev indlagt på Holbæk Sygehus via skadestuen. Hun var meget smerteforpint og fik smertestillende medicin. Hun blev undersøgt, hvorefter hun blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Hun blev MR scannet dagen efter indlæggelsen. En læge oplyste efter scanningen, at der var flere prolapser. Lægen mente, at det var nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Hun fik hjælp af en fysioterapeut, men det var stort set umuligt at afhjælpe smerterne. Hun fik et gangstativ, så hun kunne gå ud på toilettet. Hun kunne dog ikke sidde ned. Hun havde på det tidspunkt ikke siddet ned i fire måneder på grund af smerter i ryggen. Dagen efter scanningen kom afdelingslægen og fortalte, at hun ikke fej-lede noget, og at hun ville blive henvist til reumatologisk afdeling for at se, om de kunne hjælpe. Reumatologisk afdeling kunne dog ikke hjælpe. Afdelingslæ-gen mente, at hun skulle til fysioterapi på en rygklinik i Køge. Hun sagde til læ-gen, at hun var i tvivl om, at det var den rette behandling. Hun sagde, at hun stort set ikke kunne bevæge sig, men denne oplysning gav dog ikke anledning til yderligere undersøgelser. Under indlæggelsen fik hun i det hele taget ikke en klinisk undersøgelse til belysning af hendes mobilitet. En tredje læge tilså hende også, og han mente, at hun var forstoppet på grund af medicinen, og at hun derefter ville blive rask igen, når hun havde haft afføring. Hun fik forskellige former for medicin, da hun blev sendt hjem. Medicinen var voldsom og gav hende hallucinationer. Hun havde ikke problem med at holde på urin og affø-ring under indlæggelsen på Holbæk Sygehus. Hun havde heller ikke lammelser i benet, men hun havde føleforstyrrelser. 4 Hun kontaktede privathospitalet Capio for at få en second opinion, fordi hun havde fået flere forskellige beskeder af lægerne på Holbæk Sygehus, og fordi hun ikke kunne holde smerterne ud. Overlægen på Capio gennemså scanningsbillederne fra Holbæk Sygehus og sagde under en konsultation den
20. decem-ber 2021, at han tydeligt kunne se diskusprolapsen og nerveafklemningen. Hun spurgte, hvordan han kunne se dette, når de ikke kunne se det på Holbæk Sygehus. Han svarede, at han så sådanne billeder hver dag. Han anbefalede hende, at hun skulle opereres med det samme for at undgå varige mén. Operationen fandt sted den
21. december 2021, som var første ledige operationstid. Hun tog først kontakt til Capio i forbindelse med udskrivelsen fra Holbæk Sygehus. Det skete ikke under indlæggelsen. Hun vil tro, at det forhold, at scanningsbillederne fra Holbæk Sygehus blev rekvireret af Capio den
22. november 2021, må skyldes at Advokat, som er hendes ægtefælle, må have ringet og talt med Capio. Det er ikke noget, hun har gjort. Vidne 1 har forklaret, at han er overlæge og erfaren specialist inden for rygkirurgi. Han blev læge i 1990 og speciallæge i neurokirurgi i
23. Siden 2007 har han lavet rygkirurgi på Capio. Han var desuden i 2018 overlæge på Glostrup Hospitals videnscenter for rygsygdomme. Han husker Sagsøger som meget smerteforpint. Hun havde vanvittigt ondt og gik med krykkestokke. Hun var fuldstændig klemt i nerven. I forbin-delse med en patientkonsultation observerer man, hvordan patienten kommer gående ind. Derefter taler man med patienten og laver en undersøgelse. Disse oplysninger sammenholdes med scanningsbillederne. Han modtog Sagsøgers scanningsbilleder fra Holbæk Sygehus. Man kunne se tydeligt se diskusprolapsen. I Sagsøgers tilfælde var beskrivelsen af symptomer og undersøgelsen af hende fuldstændig forenelig med en diskusprolaps i højre side af ryggen ud for den fjerde diskus. Der var ikke motoriske udfald, men smerterne var fuldt forenelige med, at nerverne var lidende og afklemte. En så-dan tilstand skal behandles, hvis man skal undgå varige mén. En inflammation kan blive kronisk og fx resultere i smerter og føleforstyrrelser. Behandling af tilstanden kan både være operation og fysioterapi. Hvis der er svære smerter, er erfaringen, at det er bedst med en operation. Konklusionen fra Holbæk Sygehus om, at man ikke kunne se nervekompres-sion, er han ikke enig i. Man kan tydeligt se, at diskusprolapsen ligger der, hvor nerven skulle ligge. Det skal en røntgenlæge og en rygkirurg kunne se. Han vil ikke tro, at en afdelingslæge på ortopædkirurgisk ville kunne se den. Det er ikke en del af denne læges uddannelse. 5 Capios journalnotat af
24. december 2021 om ”Laseque 60/negativ” betyder, at der var smerter ved 60 grader, da han strakte nerven ved at løfte Sagsøgers ben, medens hun lå på ryggen. Han anførte i samme journalnotat, at der var normal tonus, trofik og kraft. Ved tonus forstås passiv bevægelighed, og normal trofik betyder, at der er ikke er muskelsvind. Sagsøger havde ikke cauda equina syndrom, og hun havde heller ikke svære pareser. Han er bekendt med Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer fra 2010 for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna. En operation ved meget svære smerter er i overensstemmelse med retningslinjerne vedrø-rende henvisning til kirurgi for diskusprolapser. Der er siden 2010 kommet nogle prognoser, der viser, at prognosen ved tidlig kirurgi er væsentlig bedre, end hvis man venter. Det ville i Sagsøgers tilfælde ikke være i strid med retningslinjerne at afvente behandling i 6-12 uger svarende til det tidsrum, der er angivet i retningslinjerne, men prognoserne er bedre ved tidligere be-handling. Det kirurgiske indgreb er en smertebehandling, og Sagsøger havde vanvittigt ondt. Hun var i top 1 % af patienter med smerter. Vidne 2 forklarede, at han er uddannet ortopædkirurg. Han har i de sidste 3½ år været ansat som speciallæge på Holbæk Sygehus, men han har væ-ret på ortopædkirurgisk afdeling siden
25. Han tilså Sagsøger én gang, som var dagen efter indlæggelsen. Der var ikke noget usædvanligt ved hendes forløb. Der blev foretaget en MR-scanning på grund af symptomerne. Det var primært på grund af smerterne. Der var in-gen bekymring for noget alvorligt. En radiolog fra Reumatologisk afdeling vur-derede scanningsbillederne. Sådan er arbejdsgangen på Holbæk Sygehus. Konklusionen i journalnotatet fra den
26. november 2021 var, at Sagsøger havde en diskusprolaps med delvis påvirkning af nerverødderne. Der var ingen indikation for akut operation. Der vil være indikation for akut operation, hvis der er alvorlig afklemning af nerverødderne. Symptomer herpå er, hvis pa-tienten ikke kan lade vandet eller holde på afføring, hvis patienten har ændret følesans i ridebuksområdet eller hvis patienten mangler kraft i benet eller har nedsatte reflekser. Disse symptomer havde Sagsøger ikke. Der er be-skrevet nervepåvirkning, men ikke betydende nervekompression. Der var såle-des ingen såkaldte ”red flags” og ingen indikation for akut operation i Sagsøgers tilfælde. Det kræver ekspertise at vurdere billeder fra en MR-scan-ning. Hvor meget en nerve er trykket, afspejler sig i de symptomer, der er. Smerter i sig selv er ikke indikation for akut operation. Det er manglende mobi-litet heller ikke. Ifølge de nationale, kliniske retningslinjer, der bygger på evidens, er der ved diskusprolaps uden den ovennævnte indikation for akut operation ikke forskel 6 på behandlingsresultatet, om man opererer eller ikke opererer. Efter retningslinjerne skal man se tiden an i 6-12 uger. Ved fortsatte symptomer skal patien-ten ses af en rygkirurg for nærmere vurdering af rette behandling. Der må i den nævne periode på 6-12 uger gerne være nerverodspåvirkning, men ikke prore-gredierende pareser. Det er en rygkirurg, der træffer beslutning om, hvorvidt der bør foretages en operation. Han husker, at Sagsøger havde rigtigt ondt. Hun var sengeliggende ved stuegangen og kunne ikke komme op. Vurderingen af patientens smertetil-stand indgår i den samlede vurdering, men det er også inddraget i de nationale retningslinjer. Man opererer ikke alene på grund af smertebilledet. Han husker ikke, hvad han mundtligt sagde til Sagsøger under stue-gangen. Han kan henholde sig til journalnotatet af
27. november
28. Arbejds-gangen var på daværende tidspunkt, at degenerative ryglidelser henhørte un-der reumatologisk afdeling. Derfor bestilte han et reumatologisk tilsyn, og der blev sendt en henvisning til rygambulatoriet. Vidnet bekendt har hans kollega, Læge, der også tilså Sagsøger, ikke givet udtryk for, at hun skulle opereres. Kollegaen, der var uddannelseslæge, gav udtryk for, at Sagsøger skulle tilses af en ryg-kirurg. Vidnet kiggede ikke selv scanningsbillederne igennem, idet han stolede på radiologens vurdering. Efter de nationale retningslinjer giver journalnotatet af
29. december 2021 fra Capio ikke grundlag for at operere frem for at se tiden an. En operation, således som det skete i Sagsøgers tilfælde 12 dage efter første konsultation på Capio, er ikke en akut operation. En akut operation med tydelig rygmarvspå-virkning skal ske samme dag eller dagen efter. Det er symptomerne, der afgør tidshorisonten. Den udførte operation kan heller ikke betegnes som en sub-akut operation. Vidnet følger de nationale retningslinjer, der er foreligger. Hvis han kunne gøre tingene om, ville han ikke have handlet anderledes. Der er ikke indikation for operation. Han ville i øvrigt aldrig selv tage stilling til, og der var grundlag for at foretage operation, men i stedet henvise til en rygkirurg, hvilket var det, der skete. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument af
30. september 2023 anført følgende til støtte for sin påstand: ”
31. ANBRIGENDER 7 Sagsøger gør overordnet gældende, at Holbæk Sygehus fejldiagnosticerede og udfærdigede en fejlagtig behandlingsplan for Sagsøger, og Sagsøger derfor er erstatningsberettiget. Det følger af Holbæk Sygehus notater, at Holbæk Sygehus ikke erkendte nogen nervekompression, og ikke anså noget kirurgisk indgreb som meningsfuldt. Overlæge Vidne 1, derimod, anså prolapsen som akut og indstillede Sagsøger til operation på baggrund af MR-Scanningen, og dermed på baggrund af de samme informationer, som Holbæk Sygehus var i besiddelse af. 3.1 LOVGRUNDLAGET Holbæk Sygehus er ansvarlig for ansvarspådragende handlinger, der skyldes Holbæk Sygehus’ groft uagtsomme adfærd eller grove pligtforsømmelse, jf. Erstatningsansvarslovens § 1, jf. § 20, jf. § 19, stk. 2, nr. 1., jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet §
32. I medfør af Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1 er der tale om erstatningsberettiget skade, således: ” §
33. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af føl-gende måder: 1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign., hvorved ska-den ville være undgået,” Erstatning som følge af fejlagtig diagnose gives, såfremt betingelsen i ydes Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang § 21, stk. 1, modsætningsvis: ”§
34. Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, erstattes kun i de i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde.” Hverken patientklagenævnet eller patientforsikringen er rette forum for nærende sag, eftersom der ikke er tale om en skade, der blev tilført Sagsøger af Holbæk Sy-gehus. Hvad der er tale om, er at Holbæk Sygehus var i besiddelse af informationer om, at Sagsøger var påført en akut og væsentlig skade, og undlad at igangsætte en kvalificeret behandling, men blot behandlede Sagsøger med stærke og va-nedannende mediciner. Sagsøger kunne som følge af Holbæk Sygehus forsømmelser have fået varige mén og simpelthen mistet førligheden i benet, og sin velfærd i det hele taget. Det er særligt skærpende for Holbæk Sygehus, at Sagsøger var indlagt på Holbæk Sygehus ortopædkirurgiske afdeling, og derfor var tale om et specialområde, og lægerne på afdelingen – antageligvis – var specialister på deres område. 8 3.2 ERSTATNINGSBERETTIGELSEN, JF. § 20 Eftersom Holbæk Sygehus vurdering af, at Sagsøger ikke havde brug for et kirurgisk indgreb var åbenbart forkert opsøgte Sagsøger i stedet Overlæge Vidne 1, privathospitalet Capio A/S, der oplyste, at der på MR-scanningen var tydelig tegn på prolaps, der krævede et kirurgisk indgreb. I værste fald ville et manglende kirurgisk indgreb havde medført varige skader for Sagsøger, og dermed er erstatningsberettigelsen opfyldt, jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1, ef-tersom: at Holbæk Sygehus konklusion på MR-Scanningen, var, at der ingen signifikant nerverodskompression var at se på MR-scanningen, jf. bilag 2,3 og 7, hvilket var ukorrekt, jf. bilag 7 (Ekstrakt, side 137 ). at Holbæk Sygehus fandt ”Der er ingen indikation for akut rygkirurgisk intervention” var, hvilket tillige var ukorrekt, jf. bilag
35. at Overlæge Vidne 1, Capio, fandt, at der var nervekompression og behov for øjeblikkeligt indgreb, og Vidne 1 er en erfaren specialist på det pågældende område, der under de i øvrigt givne for-hold handlede anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign., hvor-ved skaden – eller risiko for skaden - ville være undgået. at Holbæk Sygehus’ diagnose derfor utvivlsomt var ukorrekt. Sagsøger gør på denne baggrund gældende, at Sagsøger er erstat-ningsberettiget, jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1., og § 21, stk.
36. Holbæk Sygehus uenighed med Speciallæge Vidne 1: Hvad der var tilfældet i denne sag var, at Sagsøger fredag den
37. november 2021 fik den (korrekte) besked fra fagpersonalet på Ortopædkirurgiske Sengesafsnit, at Sagsøger skulle have akut kirurgisk behandling på grund af en eller flere akutte diskusprolapser. Lørdag den
38. november 2021 fik Sagsøger imidlertid den modsatte besked fra afdelingslægen. Beskeden blev givet, mens Advokat var til-stede på Sagsøgers stue. Denne behandlingsplan (eller mangel på samme) vi-ste sig efterfølgende at være ukorrekt, eftersom en mere erfaren læge vurderede, at det akutte indgreb var nødvendigt. Læges opfattelse var dermed langt mere samstemmende med Vidne 1's opfattelse. Holbæk Sygehus’ pludselige uenighed med Overlæge Vidne 1 klinger derfor hult. Diskusprolapsen kunne tydeligt ses på billederne fra MR-scanningen, men problemet var, at konklusionen var forkert. Der var rent faktisk nervekompression, hvilket tyde-ligt kunne ses på billederne. 9 Uanset, hvad der er normen, retningslinjerne eller best practice på området, er sagens faktum, at en mere erfaren læge og specialist på området, nemlig Overlæge Vidne 1, havde en anden opfattelse end afdelingslæge Holbæk Sygehus, Vidne
39. Det var Overlæge Vidne 1's opfattelse, at der var behov for akutoperation. I modsat fald kunne Sagsøgers tilstand blive varig. 3.3 ÅRSAGSSAMMENHÆNG Eftersom Holbæk Sygehus vurdering af, at Sagsøger ikke havde brug for et kirurgisk indgreb var åbenbart forkert, og Sagsøger var nødsaget til at søge behandling hos anden behandler end Holbæk Sygehus for egen regning, er der år-sagssammenhæng mellem Holbæk Sygehus handlemåde og Sagsøgers tab, hvorfor Sagsøger kan kræve sit direkte tab erstattet, jf. Erstatningsansvarslo-vens § 1, jf. § 20, jf. § 19, stk. 2, nr.
40. 3.4 ADÆKVANS Eftersom som der mellem Kirurg Læge og Afdelingslæge, Vidne 2, var dissenterende opfattelse af, hvordan billederne fra MR-scanningen skulle fortolkes, burde de pågældende læger have konfereret nærmere. Der er tale om et adækvat tab, idet Læge og Afdelingslæge, Vidne 2, enten havde til hensigt eller måtte indse, at deres adfærd indebar en væsentlig risiko for at Sagsøger ville lide et tab, eftersom forholdet ikke blev undersøgt nærmere. Sagsøger påberåber sig desuden det ovenfor under sagens tema anførte.” Region Sjælland har i sit påstandsdokument af
41. september 2023 anført følgende til støtte for de nedlagte påstande: ”
42. Anbringender 4.1 Afvisning, jf. KEL § 26 Det følger af KEL § 26, at (M5): ”I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold til § 24, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig er-statningsansvar for skaden. ” Heraf følger, at der ikke kan rettes krav mod andre skadevoldere, i det omfang ska-den er dækket af Patienterstatningen. Der er således gennemført en fuldstændig kanalisering af erstatningskravene til Patienterstatningen ( M46 ). KEL regulerer forskellige erstatningsordninger inden for sundhedsvæsenet, herunder bl.a. patientklagesystemet (kapitel 1 og 2), som vedrører klager over sundhedsfaglig virksomhed, og patienters erstatningsadgang (kapitel 3), som vedrører patienters ad-gang til erstatning, såfremt de påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behand-ling el.lign. 10 Patient klage systemet og Patient erstatningen er to adskilte systemer. Der er således ikke tale om, at Sagsøger ved at anmelde sin behandlingsskade til Patienterstat-ningen samtidig ”opstarter en disciplinærsag ” mod de relevante læger, som anført af Sagsøger (replikken, s. 1). Det er netop formålet med erstatningsordningen, at patienter skal have let adgang til erstatning for skader som følge af behandling i det offentlige sundhedssystem, uden at dette medfører enkeltsager mod de pågæl-dende læger, som har forestået behandlingen. Da sagen vedrører erstatning for påstået fejlbehandling, skal vurderingen af, hvorvidt sagen (skaden) er omfattet af loven, således ikke foretages efter § 1, men derimod ef-ter lovens § 19, som fastlægger Patienterstatningens dækningsomfang. Af KEL § 19, stk. 1, fremgår, at (M4): ”Der ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget 1) på et sygehus eller på vegne af dette, 2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sundhedsloven, 3) på universiteternes tandlægeskoler eller 4) af Sundhedsstyrelsen af sager i henhold til sundhedslovens kapitel 21, regler udstedt i medfør heraf eller regler udstedt i medfør af § 5 d i lov om sygehusvæsenet som opretholdt ved sundhedslovens § 277, stk.
43. ” Det afgørende er således, om patienten som følge af undersøgelse, behandling el.lign. foretaget på eller af de i nr. 1-4 oplistede institutioner eller personer er blevet påført en skade. Ved skade forstås fysiske og psykiske personskader, men ikke tingsskade el-ler rene formuetab, der ikke er en følge af en personskade, jf. Bo von Eyben, Lærebog i erstatningsret