Obsah (6)

§ 6§ 12§ 5§ 10§ 4c§ 20

RETTEN I HOLBÆK DOM afsagt den 25. september 2024 Sag BS-33509/2024-HBK Klager (beskikket advokat Christian F. Jensen) mod Region Sjælland (advokat Louise Lecanda) Denne afgørelse er truffet af Dommer

§ 6, der er vedlagt.

Vi har lagt vægt på, at du på tidspunktet for tvangsindlæggelsen var vag og havde usamlet tangegang. Du var mistroisk og negligerende i forhold til, hvad der er beskrevet af vold mod personalet og naboer på bostedet. Kontakten var læderet emotionelt, der var tilladelig formel kontakt. Du havde bizarre vrangforestillinger i forhold til at der var WIFI i sit værelse, som du mente gjorde dig dårlig. Du fremstod vag i forhold til sammenhængen, men uden indsigt i at dette kunne passe. …” Der er under hovedforhandlingen blevet dokumenteret fra Klagers journal og fra Klagers skriftlige bemærkninger til sagen. Forklaringer Klager og Vidne har afgivet forklaring. Klager har forklaret, at han kan henholde sig til sine skriftlige be-mærkninger, som han er fremkommet med til sagen. Det er rigtigt, det han har skrevet. Han vil gerne tilføje med venlig hilsen Klager, for det fik han ikke gjort. Hvis alt det, som advokaten har modtaget, er på sagen, så mener han, at alt er fremme, som han gerne vil have. Han ønskede ikke at være på afdelingen, hvilket han sagde mange gange til personalet. Han har også skriftlig udtalt det. Han fik at vide, at han skulle blive, og at han var der under tvang. Overlæge Vidne har forklaret, at han ikke var behandlende overlæge, men at han har læst Klagers journal. På baggrund af det beskrevne i journalen mener han, at det var rigtigt at indlægge og behandle Klager. Det har været det samlede indtryk af 5 Klager, der har dannet grundlag for vurderingen om, at Klager var sindssyg. Den modtagende læges vurdering af en patient, der tvangsindlægges, skal stemme overens med den indlæggendes læges vurde-ring. Klagers tilstand og indlæggelse blev revurderet flere gange. Fri-hedsberøvelse af en patient skal ophøre, så snart at patienten ikke længere op-fylder betingelser for at være tvangsindlagt. I praksis taler man dagligt om de tvangsindlagte patienter, der er til stuegang. Man vurderer patienterne løbende, hvilket Klager også lader til at være blevet. Det kan være en ugent-lig vurdering, men han tænker, at det har være hyppigere i det afsnit, som Klager har været indlagt på. Vurderingen baserer sig på oplysninger fra personale. Informationerne står i notater, og der er tale om verbale overleveringer. Journa-lerne er en del af samtalerne. Selve tvangsindlæggelsen gælder indtil dørtrinet. Hvis man skal behandles på afsnittet, skal man tilbageholdes. Det er plejepersonalet, der skal oplyse, hvis en patient ikke længere ønsker at være indlagt eller modtage behandling. Han me-ner ikke, at der har været konkrete forhold, der tilsiger, at Klager ikke ville behandles. Hvis Klager havde sagt, at han ville udskrives, så ville lægen have truffet beslutning om, at han skulle tvangstilbageholdes. Det er den samme vur-dering, som man laver ved tilbageholdelse som ved tvangsindlæggelse. De har 24 timer til at vurdere patienten, hvis patienten vil udskrives. Vurderingen sker på grundlag af en mellem læge og patient. Patienten skal være sindssyg og have et behandlingsbehov, for at man kan tvangstilbageholde en patient. Parternes synspunkter Klager har i sit processkrift anført: ”… 1. Beslutning af 22. februar 2024 om tvangsindlæggelse. Det bestrides, at betingelserne for at træffe beslutning om tvangsindlæggelse d. 22. februar 2024 var opfyldt, således som disse betingelser skal ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 5, stk. 1, litra e. … Det indgår som del af begrundelsen for den indbragte afgørelse, at Det Psykiatri-ske Patientklagenævn ikke har opfyldt officialmaksimen og behandlet sagen sag-ligt, herunder ved at lægge til grund, at Lidelse er en reel lidelse med reelle symp-tomer, selv om dette ellers fremgår af sagen. 6 Der er i skrivelse af 25. marts 2024 (…) fremsat supplerende bemærkninger ang. en klage over tvangsbehandling, som Det Psykiatriske Patientklagenævn behandlede på et møde afholdt s.d. (…), uanset der ikke på det tidspunkt var ta-get stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse var opfyldt, jf.

§ 12(der henviser til § 10, som igen henviser til § 5).

Denne skrivelse henviser på s. 4, fodnote 1, til Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Af Sundhedsstyrelsens hjemmeside (…) fremgår det pågældende sted bl.a., at: ”... Lidelses-symptomerne er reelle...” Skrivelse af

1. marts 2024 var også fremlagt for Det Psykiatriske Patientklage nævn, da der d.
2. maj 2024 skulle tages stilling til spørgsmålet om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Det fremgår af den indbragte afgørelse, s. 3, in fine: ”Du havde bizarre vrangforestillinger i forhold til at der var WIFI i sit væ-relse, som du mente gjorde dig dårlig. Du fremstod vag i forhold til sammen-hængen, men uden indsigt i at dette kunne passe.” Tilsvarende fremgår af ”sagens akter” , f.eks. s. 20 (tvangsindlæggelsesbeslutningen d.
3. februar 2024): ”... Ses i PAM-I som tidligere med vaghed, omstændig tale, overlødige ideer/vrangforestillinger om påvirkning fra stråler/wifi/5g/etc, og tanker om dårligdomme i mad. ...” Lignende bemærkninger er at finde i Overlæges erklæring af
4. marts 2024 ang. tvangsbehandling, hvor der henvises til ”strålingsfrygt” . Hverken klagenævnet eller overlæge havde gjort sig den ringe umage blot at læse Sundhedsstyrelsens hjemmeside, inden afgørelse blev truffet og erklæring udfærdiget. Den indklagede afgørelse er således behæftet med åbenlyse og væsentlige faktiske fejl, som let kunne have været undgået ved samvittighedsfuld og objektiv oplysning af sagens faktum. Dertil kommer, som påpeget i bilag 7, at nævnet først skulle tage stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse, jf.

§ 5

, og tvangstilbageholdelse, jf.

§ 10

, var opfyldt, førend det overhovedet kunne tage stilling til, om der var grundlag for at tvangsbehandle, jf. §

1. Fordi nævnets daværende formand ikke havde forberedt mødet korrekt, skete der i stedet det, at spørgsmålene om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse blev udskudt (og 7 afgjort d.
2. juni 2024), medens spørgsmålet om tvangsbehandling blev afgjort d.
3. marts
4. Dette skabte en usaglig interesse hos samme nævn i efterfølgende at godkende tvangsindlæggelsen og tvangstilbageholdelsen, uanset der ikke var grundlag herfor. Udover ovennævnte mangel på samvittighedsfuld og ordentlig sagsbehandling er klagenævnets afgørelse stærkt kritisabel derved, at det tog mere end tre måne-der fra klage blev indgivet d.
5. marts 2024 til afgørelse forelå d.
6. juni
7. Der henvises endvidere til min klients bemærkninger, der påberåbes og fremlæg-ges som sagens bilag
9. Den løbende tvangstilbageholdelse. Der er d.
10. marts 2024 (…) indgivet klage over bl.a. tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. På dette tidspunkt var sagsøger tilbageholdt imod sin vilje på Hospital, og havde været dette siden d.
11. februar
12. Det fremgår af bilaget ”sagens akter” , s. 20, afsnittet ”Konklusion og plan” , at sagsøger er ”tvangstilbageholdelig” , men angiveligt accepterer at være på afsnit-tet. Det er ikke korrekt, at sagsøger har accepteret at skulle opholde sig på den psykiatriske afdeling. Dette stemmer heller ikke med, at det samme sted anføres, at ”... Pt nægter imidlertidig at ville have behandling, men vil hjem til bostedet og klare sig som tidligere.” Min klient har således været tvangstilbageholdt, og nævnet skulle have udtalt kritik af, at der tilsyneladende ikke er truffet formel af-gørelse herom, ligesom nævnet skulle have underkendt tvangstilbageholdelsen. Nævnet afviste i stedet at behandle spørgsmålet, fordi nævnet som anført pkt. 1 ovenfor, p.g.a. daværende formands inkompetente behandling, havde fået en usaglig interesse i efterfølgende at godkende tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, fordi man i strid med gældende ret allerede havde godkendt tvangsbehandlingen.” ” Uanset dette gør sagsøger heroverfor gældende, at den faktiske tvangstilbageholdelse udgør en afgørelse, som kan og skal efterprøves. Afgørelsen er blot ikke på nogen måde i overensstemmelse med de regler, der gælder for dens gyldig-hed, herunder fordi den ikke fremgår som formelt truffet med tilhørende begrun-delse, m.v. Som sagens bilag 11 fremlægges den indkaldelse med fulde bilag, som sagsøger personligt modtog mandag d.
13. maj 2024 til prøvelse af såvel tvangsindlæggel-se som tvangstilbageholdelse, jf. bilagets s.
14. Materialet er på i alt 165 sider, og fremsendt til sagsøger tre kalenderdage inden prøvelsen skulle finde sted, tors- 8 dag d.
15. s.m. Der er ingen saglig forklaring på, at materialet først er fremsendt så sent, og dette har effektivt og utilbørligt besværliggjort og hindret sagsøgers mulighed for at svare i denne del af sagen, hvilket tillige indebærer, at den indbragte afgørelse som udgangspunkt er ugyldig.” Region Sjælland har i sit processkrift anført, at

regler er overholdt, herunder reglerne i lovens § 5 om betingelser for tvangsindlæggelse, hvorfor den foretagne tvangsindlæggelse har været lovlig. Der ses ikke at være sket tvangstilbageholdelse. Rettens begrundelse og resultat Efter de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af hospitalsjournalen og de lægelige erklæringer og den forklaring, overlæge Vidne har afgi-vet, findes det godtgjort, at Klager efter en lægelig helhedsvurde-ring af ham blev vurderet til at være sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, da han blev indlagt den

1. februar 2024, og at denne tilstand bestod frem til udskrivelsen den
2. april
3. Det findes endvidere godtgjort, at det den
4. februar 2024 og frem til udskrivelsen den
5. april 2024 ville have været uforsvarligt ikke at frihedsberøve Klager med henblik på be-handling, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. Beslutningen om tvangsindlæggelsen den
6. februar 2024 findes herefter at have været lovlig, jf.

§ 5, nr.

1, ligesom formalia i henhold til

bestemmelser i forlængelse heraf findes at være overholdt. Det af advokat Christian Jensen anførte om Lidelse kan ikke føre til en anden vurdering. Det fremgår af hospitalsjournalen, at Klager flere gange under ind-læggelsen gav udtryk for uvilje over for den foreslåede behandling. Klager tog dog i perioder helt eller delvist den ordinerede medicin. Den

1. marts 2024 blev der truffet beslutning om, at Klager skulle tvangs-medicineres, hvilket blev stadfæstet af det Psykiatriske Patientklagenævn den
2. marts
3. Klager blev fra den
4. marts 2024, hvor beslutnin-gen om tvangsmedicinering blev indbragt for det Psykiatriske Patientklage-nævn, og frem til den
5. marts 2024 ikke medicineret, da han ikke ønskede at indtage medicinen. Tvangsmedicinering af Klager blev genoptaget den
6. marts 2024 og pågik frem til udskrivelse den
7. april
8. Ifølge journaltilførslen har Klager tre gange frem til den
9. april 2024 ytret ønske om at komme hjem. En af gangene var til en bostøtte, der vide-regav dette til en SOSU-assistent. Retten finder ikke, at disse ytringer udgør en 9 anmodning om at blive udskrevet; heller ikke når de sammenholdes med Klagers uvilje mod at modtage behandling. Det fremgår endvidere at journaltilførsel til den
10. marts 2024, at Klager afviste frivillig ind-læggelse, og at en overlæge vurderede, at det fortsat ville være uansvarligt at ophæve frihedsberøvelsen, hvorfor denne blev opretholdt. Det fremgår ikke, at Klager på daværende tidspunkt anmodede om at blive udskrevet. Den
11. april 2024 oplyste Klager til Læge, at han øn-skede at blive udskrevet. Det fremgår af journalen, at Klager den
12. marts 2024 var blevet revurderet, og at Klager af lægen blev oplyst om, at ønsket om udskrivelse ikke kunne imødekommes, hvilket han accepte-rede. Når dette imidlertid sammenholdes med det ovenfor anførte om Klagers uvilje mod behandling, hans ønske om at komme hjem og udtrykke-lige holdning til, at indlæggelsen ikke er frivillig, finder retten, at det ikke er godtgjort, at Klager med sin accept har givet et samtykke, som op-fylder kravene til et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven. Beslutningen den
13. april 2024 om, at Klager ikke kunne udskrives, må herefter anses som en beslutning om tvangstilbageholdelse. En sådan beslutning skal træffes af en overlæge, men kan træffes af en læge, såfremt den efterfølgende godkendes af en overlæge, jf.

§ 4c, jf.

§ 10, stk. 1. En sådan godkendelse ses ikke at være indhentet. Endvidere er beslutningen om tvangstilbageholdelse ikke indført i tvangsprotokollen, jf.

§ 20

. Da de formelle betingelser for fortsat frihedsberøvelse således ikke var opfyldt, har tvangstilbageholdelsen i perioden fra den

1. april 2024 frem til udskrivelsen den
2. april 2024 været ulovlig. Dette uanset at de materielle betingelser for frihedsberøvelsen har været opfyldt i hele perioden fra indlæggelse til udskri-velse. THI KENDES FOR RET: Tvangsindlæggelsen af Klager i tiden fra den
3. februar 2024 til den
4. april 2024 har været lovlig. Region Sjælland skal anerkende, at tvangstilbageholdelsen af Klager fra den
5. april til den
6. april 2024 har været ulovlig. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 25-09-2024 kl. 13:16 Modtagere: Modpart Region Sjælland, Advokat (H) Louise Lecanda, Advokat (H) Christian F. Jensen, Klager