KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 17. december 2025 Sag BS-47155/2024-KBH Sagsøger (advokat Peter Schønning Andersen) mod Ritzau Scanpix A/S (advokat Martin Dahl Pedersen) Denne afgørelse er truffet af

§ 1

. Konkret hedder det i dommen (…): ” Det er først sent i udvekslingen af processkrifter bestridt af Kun ­ sten, at ”Kunstværk 1” er et af ophavsretslovens § 1 be ­ skyttet værk. Retten finder imidlertid, at ”Kunstværk 1” er frembragt på grundlag af sådanne frie og kreative valg, at det opfylder kravet til værkshøjde, hvorefter det nyder beskyttelse som

§ 1

.” Subsidiært gøres det igen i denne sag gældende, at ”Kunstværk 1” har værkshøjde og dermed nyder beskyttelse som

§ 1

. Selve kunstværket består af dels to rammer 13 uden pengesedler, dels det forhold, at de modtagne penge ikke blev re turneret til kunstmuseet. ­ Der er ikke tale om tomme billedrammer, idet der kan ses et systema tisk virvar af taperester og iturevet karton-bagpap i rammerne, dvs. tegn på, at der tidligere har været opklæbet pengesedler i disse rammer. Som bilag 12 (…) er fremlagt fotografier af rammerne med billedflader, der viser taperester og iturevet papir, bagpap m.v. Det spiller det tilsyneladende en afgørende rolle for sagsøgtes opfat ­ telse, at der ikke længere er pengesedler på billederne. Der var klistret pengesedler på de oprindelige billeder; som bilag 8 (…) er fremlagt bil ­ leder af disse kunstværker. Når en kunstner skaber et kunstværk ved at klistre pengesedler på nogle billeder, er sagsøger enig i, at dette er ud ­ tryk for frie og kreative valg, som gør, at billederne har værkshøjde. Når en kunstner fjerner disse pengesedler og efterlader de nævnte syn ­ lige rester med den kunstneriske intention at påpege billedkunstneres økonomiske situation, jf. de manglende pengesedler, dvs. som en kunst ­ nerisk provokation, er det efter sagsøgers opfattelse på samme måde et udtryk for en kunstners frie og kreative valg. Det må afvises, at ”Kunstværk 1” ikke kan beskyttes under henvisning til den manglende idébeskyttelse i ophavsretten. Der fore ligger ikke blot en idé eller et koncept, men også en fysisk manifestation af værket skabt af kunstneren Sagsøger. Moderne kunst er ofte resultatet af en anden form for kreativitet end traditionel kunstfrembringelse. Der kan fx være tale om installationer eller kunstgenstande, som ikke i traditionel forstand er skabt af en kunstner, men mere udvalgt og præsenteret som (koncept)kunst. Det er ikke noget nyt, at et kunstværk kan være andet end en kunstners pen ­ selstrøg. Af Kunstens pressemeddelelse om forligsaftalen (bilag 2, …) fremgår det, at kunstmuseet respekterer ”Sagsøgers værk og kunstneriske idé” . En lav værkshøjdetærskel følger af retspraksis. Der kan bl.a. henvises til U 2013.1782 H (Infopaq) (…), hvor tekstbidder på ned til 11 ord fandtes beskyttede. I utrykt dom fra Retten i Glostrup den

1. juli 2019 (Kunstner 1) (…) blev det lagt til grund, efter at sagsøgte under retssagen tog bekræf tende til genmæle, at en kunstners midlertidige installation i form af ­ 14 nogle redningsveste ophængt på Kunsthal Charlottenborg udgjorde et ophavsretsbeskyttet kunstværk. Der henvises også til U 1997.319 SH (Kunstner 2) (…). Ifølge EU-Domstolens dom i sag C-145/10 (Painer) er et fotografi op ­‐ havspersonens egen intellektuelle frembringelse og dermed originalt, hvis det er frembragt ”på grundlag af frie og kreative valg” (præmis 89), hvilket kan ske i form af bl.a. belysning, billedudsnit, vinkel eller fremkaldelsesteknik (præmis 91) (…). Som bilag 16 (…) er fremlagt en artikel om ophavsretsbeskyttelse af et billede af samme karakter som ”Kunstværk 1” . Der er sket en ophavsretskrænkelse Når der er tale om et ophavsretsbeskyttet kunstværk, må kunstværket ikke affotograferes og sælges uden ophavspersonens samtykke. Dette fremgår også af de vilkår, der gælder for udstillinger på Kunsten (hvor ”Kunstværk 1” var udstillet). Skærmprint fra Kun ­ stens hjemmeside er fremlagt som bilag 5 (…). Tredjeparter må ikke fo tografere eller reproducere kunstværker i Kunstens samling uden Kun ­ stens samtykke, og gengivelse af sådanne billeder kræver Kunstens samtykke. Det påhviler desuden tredjeparter (her Scanpix) at indhente tilladelse hos rettighedshaveren (her Sagsøger). Kunstens direktør, Person 1, har forklaret, at professionelle ak tører kendte reglerne om, at det ikke var tilladt at sælge billeder af de udstillede kunstværker videre (…). Det følger af forklaringen, at der ikke blev indgået nogen aftale mellem Kunsten og Scanpix. Det gøres gældende, at Scanpix vidste eller burde vide, at kommerciel udnyttelse af ”Kunstværk 1” krævede samtykke fra Sagsøger. Sagsøgte oplyste i svarskriftet (…), at Scanpix’ samlede salg af kunst ­‐ værket ”Kunstværk 1” til egne kunder og via partnere pr.
2. oktober 2024 var 287, fordelt på 218 downloads til egne kunder og 69 downloads via partnere. Som bilag 9 (…) er fremlagt en liste over medier, der har gengivet sagsøgtes billeder af kunstværket. Listen rummer 1.694 gengivelser. Li sten indeholder de oplysninger, sagsøger er i besiddelse af. ­ 15 Som bilag 10 (…) er fremlagt en Infomedia-analyse pr. udgangen af 2022 om omfanget af omtale af ”Kunstværk 1” -sagen i me dier jorden rundt. Det fremgår, at sagen i perioden september 2021 til december 2022 har været omtalt 3.798 gange i medierne, flest gange i Politiken. ­ Sagsøger fået oplysning fra Getty Images om, at denne partner alene har solgt billedet 124 til udvalgte lande, jf. bilag 11 (…); tallet ville være større, hvis alle lande indgik. Dette tal på 124 harmonerer ikke med sagsøgtes oplysning om 69 salg via partnere. Det kan derfor lægges til grund, at det reelle salg har været større end 287, men sagsøger har ikke mulighed for at dokumentere det eksakte tal. Dette tjener således til underbygning af det fremsatte kompensa ­ tionskrav. Undtagelsen i ophavsretslovens § 23, stk. 2, finder ikke anvendelse Sagsøgte gør gældende, at 190 af de foretagne salg af billeder af kunst værket kan knyttes snævert til en dagsbegivenhed. Sagsøgte påberåber sig her undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 23, stk.
3. Der kan således sluttes modsætningsvis til de 97 resterende salg (28 salg til egne kunder og 69 salg via partnere). Scanpix’ salg til et medie, der ikke omfattes af § 23, stk. 2, vil under ingen omstændigheder kunne være undtaget fra sagsøgers eneret. Sagsøger kan ikke tiltræde sagsøgtes anbringende om § 23, stk.
4. § 23, stk. 2, har denne ordlyd: ” Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegi venheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestem melsen i
5. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.” Det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at det er gengivelsen ”i aviser og tidsskrifter” , der omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Det er dermed alene aviser og tidsskrifter, der kan påberåbe sig undtagelsen, ikke bureauer og andre erhvervsvirksomheder – som Scanpix – der sæl ger billeder til de pågældende aviser og tidsskrifter. Det må afvises, at DR og TV 2’s hjemmesider er omfattet af udtrykket ”aviser og tidsskrifter” i ophavsretslovens § 23, stk.
6. I 1961-lovmoti ­ ­ ­ 16 verne blev det afvist at lade DR være omfattet af bestemmelsen, og i 1995-lovmotiverne skete det samme med både DR og TV
7. Selv de be ­‐ stemmelser i ophavsretsloven, der vedrører udsendelse i tv, inkluderer ikke on demand-brug på tv-stationernes hjemmesider m.v. At sagsøgte ikke kan påberåbe sig § 23, stk. 2, følger så meget desto mere af den omstændighed, at en lovlig gengivelse forudsætter, at den sker ”i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet” . Et blot og bart salg af et billede fra Scanpix til et medie er ikke egnet til at belyse, om denne forudsætning er opfyldt i de enkelte tilfælde, eftersom det er omstændighederne ved den offentlige gengi ­ velse i mediet, der er afgørende. Kriteriet relaterer sig således til den på ­ gældende brug i mediet, som Scanpix ikke har nogen indflydelse på. Sagsøgte har da også undladt at forsøge at dokumentere, at mediernes gengivelse i alle 190 tilfælde har opfyldt betingelserne i § 23, stk.
8. Sagsøgte har heller ikke løftet bevisbyrden for, at Scanpix’ salg til medi ­ erne tidsmæssigt er i overensstemmelse med kravet til ”dagsbegiven ­ hed” . Det fremgår af [bilag 10, side 2], at gengivelsen i medier i Dan ­ mark og udlandet har fordelt sig på mange kvartaler, ligesom Scanpix’ salg af billeder sker på vilkår om fri brugsret og herefter afregning som arkivbillede, jf. handelsbetingelserne i bilag K (…). En gengivelse skal således ske i tidsmæssig nær sammenhæng med den pågældende dags ­ begivenhed, jf. herved lovmotiverne til ophavsretslovens § 25 (…). Sagsøgte har ikke dokumenteret sit synspunkt om, at Scanpix havde en ”berettiget forventning” om, at de solgte billeder ville blive gengivet ved omtale af en dagsbegivenhed. Synspunktet hænger ikke sammen med, at det fremgår af Scanpix’ handelsbetingelser, at gengivelse af bil leder sker på kundens eget ansvar (…). ­ Sagsøger kunne – ud over mod Scanpix – også have rettet betalingskrav mod de aviser og andre medier, der har bragt billeder af kunstværket, men har undladt at gøre det. Aviser og tidsskrifter ville her kunne have påberåbt sig ophavsretslovens § 23, stk. 2; om betingelserne for anven ­ delse af bestemmelsen ville være opfyldt, skulle bedømmes afhængig af de konkrete omstændigheder i de enkelte tilfælde. Afklaring heraf ind ­ går ikke i nærværende retssag. En undtagelsesbestemmelse som § 23, stk. 2, skal i henhold til lovmoti verne fortolkes restriktivt, ikke udvidende (…). Det gøres gældende, at tretrinstesten i art. 5

§ 1(…).

Dette må afvises, dels fordi byrettens dom vedrører værket som helhed, og ikke Ritzau Scanpix' fotografier af det, og dels fordi ne bis in idem -princippet ikke i øvrigt finder anvendelse i denne sag. Københavns Byrets dom af

1. september 2023 tager som anført ikke stilling til, om de tomme rammer i sig selv udgør et ophavsretligt be ­ skyttet værk. Byrettens kortfattede præmisser vedrørende spørgsmålet om ophavsretlig beskyttelse af "Kunstværk 1" knytter sig specifikt til den beskrivelse, som Sagsøger selv gav under sagen, hvorefter "Udeladt." Ne bis in idem- princippet, som Sagsøger har påberåbt sig, finder ikke anvendelse i denne sag. Princippet er alene kodificeret på det straf feretlige område, mens det inden for den civile retspleje er knyttet til princippet om dommes retskraft. En dom har alene formel retskraft mellem parterne i den sag, hvor det omtvistede spørgsmål tidligere er afgjort, og kan ikke afskære tredjemand fra at anfægte rigtigheden af af gørelsen i en senere sag. Dette følger naturligt af, at tredjemands an ­ bringender ikke er blevet prøvet i den tidligere sag. Der henvises til Ki strup, Michael, Civilprocessen,
2. udg. 2025, s. 819 (…). ­ ­ ­ Betydningen af en tidligere afgørelse af et spørgsmål i en sag mellem andre parter er således begrænset til en eventuel præjudicerende virk ning. I praksis ses domstolene at være tilbageholdende med at tillægge tidligere afgørelser truffet i sager mellem andre parter vægt i nye sager mellem andre parter. I Østre Landsrets kendelse af
3. januar 2017 i U.2017.1357.Ø fandt retten således ikke grundlag for at afvise en injuri ­ esag som vedrørte udtalelser med et indhold, som en anden part tidli ­ gere var frifundet for (…), og i Vestre landsrets dom af
4. november 2005 i U.2006.654.V var en revisors ansvarsforsikringsselskab ikke bun ­det af en tidligere udeblivelsesdom mod revisoren, som selskabet ikke havde været part i (…). 22 Hertil kommer, at afgørelsen af det ophavsretlige spørgsmål var uden betydning for sagens udfald, og at Kunsten ikke havde anledning til at anke afgørelsen på dette punkt, idet de fik medhold i sagen i øvrigt. Kø benhavns Byrets summariske vurdering af, at " Kunstværk 1" som helhed nyder ophavsretlig beskyttelse, har således ikke be tydning for denne sag idet byretten ikke derved har taget stilling til, om Ritz Scanpix' fotografier gengiver et ophavsretligt beskyttet værk. ­ ­ 2.2 Ophavsretslovens § 23, stk. 2, finder anvendelse I det omfang retten trods det ovenfor anførte måtte komme frem til, at "Kunstværk 1" er et ophavsretligt beskyttet kunstværk, fastholder Ritzau Scanpix, at ophavsretslovens § 23, stk. 2 finder anven delse på Ritzau Scanpix' distribution af de omhandlede fotografier. ­ Bestemmelsen indebærer, at offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af for ­ målet (…). Fotografierne er taget af Ritzau Scanpix med samtykke fra Kunsten og beror således på et lovligt forlæg. 2.2.1 Fotografierne er gengivet i forbindelse med dagsbegivenheder "Kunstværk 1" har generelt været genstand for stor medie ­ bevågenhed og interesse fra offentligheden. Ritzau Scanpix' distribution af fotografierne er et direkte resultat af denne offentlige interesse. Dette afspejles også derved, at langt de fleste downloads af fotografierne er sket i anledning af til sagen knyttede begivenheder, der har karakter af dagsbegivenheder. Som redegjort for i afsnit 1 ovenfor i relation til bilag B (…) er der således primært sket downloads i forbindelse med: 1) åb ­ ning af udstillingen "Work It Out" den
5. september 2021 (…, Bilag C); 2) forfaldsdatoen for Sagsøgers tilbagebetaling af 550.000 kr. den
6. januar 2022 (…, Bilag D) og Kunstens efterfølgende stævning (…, Bi ­lag E); 3) Sagsøgers krav om udlevering af værket den
7. april 2022 (…, Bilag F); 4) hovedforhandlingen af sagen ved Københavns By ­ ret den
8. august 2023 (…, Bilag G); 5) domsafsigelsen den
9. septem ­‐ ber 2023 (…, Bilag H); 6) anke af dommen den
10. september 2023 (…, Bilag I) og 7) forligsindgåelsen den
11. maj 2024 (…, Bilag J). Visningen af fotografierne af de tomme rammer har i disse sammenhænge været nødvendig for at formidle de til "Kunstværk 1" knyttede nyheder. For så vidt angår de 69 downloads, der er foretaget gennem udenlandske partnere kendes de nøjagtige datoer for disse ikke (…). 23 Der er dog en væsentlig formodning for, at hovedparten af disse ligele des er sket i sammenhæng med de ovenfor omtalte dagsbegivenheder. ­ Havde det ikke været for den væsentlige offentlige nyhedsinteresse, der i hele perioden har knyttet sig til "Kunstværk 1", var der næppe sket nævneværdig distribution af fotografierne i det hele taget. Da ophavsretslovens § 23, stk. 2, endvidere skal anskues i et grundret ­ ligt perspektiv, idet reglen er udtryk for princippet om, at samfundsre ­ levante ytringer nyder en særligt vidtgående ytringsfrihedsbeskyttelse, er det Ritzau Scanpix' synspunkt, at samtlige downloads af fotografi ­ erne skal anses for omfattet af § 23, stk.
12. Det særlige hensyn til pres ­ sens ytrings- og informationsfrihed, er uddybet nedenfor i afsnit 2.
13. Af de i alt 218 daterede downloads i bilag B (…) er det i øvrigt kun 28, som det ikke umiddelbart har været muligt at knytte snævert til en dagsbegivenhed. Såfremt retten måtte finde, at fotografierne taget af Vidne 1 og stillet til rådighed for nyhedsmedierne af Ritzau Scanpix udgør gengivelser af ophavsretligt beskyttede værker, gøres det gældende, at et eventuelt vederlag til Sagsøger skal begrænses til Ritzau Scanpix' fortjeneste på de 28 downloads, der ikke er sket i nær tidsmæssig sammenhæng med de beskrevne dagsbegivenheder samt en forholdsmæssig andel af de udaterede downloads, idet disse også over vejende må antages at være knyttet til de samme dagsbegivenheder, som de daterede downloads. 2.2.2 § 23, stk. 2 omfatter også online nyhedsmedier Ophavsretslovens § 23, stk. 2 er ikke begrænset til aviser og tidsskrifter i traditionel forstand. Det bemærkes indledningsvist, at der tilsyneladende er enighed mellem Sagsøger og Ritzau Scanpix om, at ordlyden "aviser og tidsskrifter"i ophavsretslovens § 23, stk. 2 ikke er begrænset til trykte medier, men tillige omfatter aviser og tidsskrifter, der udkommer på digitale plat ­ forme. Ritzau Scanpix gør gældende, at bestemmelsen tillige omfatter nyheds medier, der må sidestilles med aviser og tidsskrifter, f.eks. DR og TV2 s hjemmesider, ligeledes er omfattet af bestemmelsen. De fremlagte ek sempler på gengivelse af fotografierne i Bilag C-J (…) omfattes således alle af undtagelsen, ligesom det er tilfældet for de øvrige nyhedsmedier, som Ritzau Scanpix har distribueret fotografierne til. ­ ­ 24 Henvisningen til "aviser og tidsskrifter" i forbindelse med undtagelsen for gengivelse af kunstværker ved omtale af dagsbegivenheder er uæn dret siden 1961-loven, hvor nyhedsformidlingen var begrænset til disse mediekategorier samt radio og tv (…). ­ Der er ved senere lovændringer ikke noget, der tyder på, at lovgiver har haft til hensigt at afskære publicistiske medier, der ikke i traditionel for ­ stand kan klassificeres som aviser og tidsskrifter, fra bestemmelsens an ­ vendelsesområde. I betænkning nr. 1197 fra 1990 vedrørende revision af ophavsretsloven henvises der således generelt til "nyhedsformidlingen, som sker gennem presse, radio og fjernsyn" (…) i omtalen af den dagæl ­‐ dende § 15, som § 23, stk. 2, er en videreførelse af. Det fremgår videre, at: "Der bør efter udvalgets opfattelse fortsat være adgang til vederlagsfrit af afbilde eller gengive værker i det omfang, det er et naturligt led i nyheds ­formidlingen." (Vores understregning) (…) I bemærkningerne til § 23, stk. 2, i 1995-loven blev det, som fremhævet af Sagsøger, afvist at lade DR's og TV2's udsendelser (radiofonier) omfatte af reglen. Dette skete dog primært med henvisning til, at op ­ havsretslovens § 25 omfatter fremførelse eller visning af værker, der indgår i en dagsbegivenhed som gengives i film, radio eller fjernsyn, så ledes at der allerede er hjemmel for DR og TV2 til at vise værker som led i dækning af dagsbegivenheder. Det fremgår således, at: "Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at der for radiofonier findes en særlig regel om reportage af dagsbegivenheder i lovforslagets § 25." (…) Det har derimod næppe været hensigten, at publicistiske medier, der ikke er aviser og tidsskrifter i traditionel forstand, skulle undtages fra § 23, stk.
14. En retstilstand, hvor onlineudgaven af eksempelvis Politiken eller Berlingske er omfattet af § 23, stk. 2, mens den tilsvarende nyheds formidling der sker på f.eks. DR's og TV2's hjemmesider ikke er, skaber en ulighed mellem publicistiske medier, som savner saglig begrundelse. Sagsøger tillægger det tilsyneladende vægt, at der på DR's og TV2's hjemmesider sker en "on demand-brug". Dette er dog tilsvarende tilfæl ­ det for så vidt angår onlineversionerne af traditionelle aviser og tids ­ skrifter og kan derfor ikke anses at have nogen betydning. Det bemær ­ kes til støtte herfor, at det af bemærkningerne til ophavsretslovens § 25 i 1995-loven specifikt fremgår, at bestemmelsen kan anvendes " som grundlag for genudsendelse af gamle reportageudsendelser i uændret form." ­ 25 (…) På dette punkt må § 25 og § 23, stk. 2, anses at have tilsvarende rækkevidde, idet begge stiller krav om tilknytning til en dagsbegiven ­ hed. Det kan derfor tilsvarende ikke udelukke anvendelsen af § 23, stk. 2, at indhold tilgængeligt on demand på internettet potentielt kan tilgås længe efter, at en dagsbegivenhed har fundet sted. Heller ikke ved implementeringen af Infosoc-direktivet i 2002 ved lov nr. 1051 af
15. december 2002 blev der lagt op til, at den eksisterende danske undtagelse skulle have et snævrere anvendelsesområde end den tilsvarende undtagelse i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3 litra c, som ikke sondrer mellem trykte og digitale nyhedsmedier (…). En bred, tidssvarende fortolkning af "aviser og tidsskrifter" understøtter endvidere de grundrettighedshensyn, som undtagelsen har til hensigt at varetage, og som medlemsstaterne i henhold til praksis fra EU-Dom ­ stolen er forpligtet til at iagttage, uagtet at undtagelserne i Infosoc-di ­ rektivets artikel 5, stk. 3 er fakultative. Der kan her f.eks. henvises til dom af
16. juli 2019 i C-516/17, Spiegel Online, hvori EU-Domstolen ud ­talte, at medlemsstaterne er forpligtede til at lægge en fortolkning af undtagelsesbestemmelserne til grund, som gør det muligt at sikre den rette afvejning af hensynet til ytrings- og pressefriheden som beskyttet i chartrets artikel 11 og EMRK artikel 10 overfor hensynet til rettigheds ­ haveren (pr. 43-45,…). Det gøres på grundlag heraf gældende, at de medier, der har bragt foto grafierne, er omfattet af ophavsretslovens § 23, stk.
17. ­ 2.2.3 Ritzau Scanpix har alene stillet billederne til rådighed til redak tionel brug - Ritzau Scanpix' distribution af fotografierne til de pågældende aviser og tidsskrifter har været underlagt vilkår for brug af redaktionelt indhold, som indebærer, at de ikke må benyttes i kommercielt øjemed (Bilag K, …). Dermed har Ritzau Scanpix haft en berettiget forventning om, at de pågældende fotos ville blive gengivet ved omtale af dagsbegivenheder omfattet af ophavsretslovens § 23, stk.
18. Ritzau Scanpix' distribution af fotografierne er følgelig omfattet af ophavsretslovens § 23, stk. 2, enten direkte eller under alle omstændigheder analogt. 2.2.4 Brugen er sket i overensstemmelse med god skik og i det om fang, som betinges af formålet - 26 Ritzau Scanpix gør gældende, at brugen af fotografier solgt af Ritzau Scanpix til andre medier er ”i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet” . Sagsøgers anbringende om, at Ritzau Scanpix er udelukket fra at gøre brug af undtagelsen i ophavsretslovens § 23, stk. 2, i medfør af princippet om, at undtagelser til ophavsretten skal fortolkes restriktivt samt tretrinstesten i art. 5

§ 1. Ovennævnte dom har ikke formel retskraft mellem denne sags parter.

Retten lægger herved vægt på, at Scanpix ikke har haft lejlighed til at udtale sig i den tidligere sag, og at Scanpix har en selvstændig retlig interesse i at få spørgsmå let prøvet. Dommen, der er endelig, er dog ikke uden betydning for vurderin gen af spørgsmålet om værkshøjde, idet den nu i denne sag indgår som et mo ment til støtte for ophavsret. Værkshøjde Det følger af ophavsretslovens § 1, at den, som frembringer et værk, har op havsret til værket. Det følger af praksis, at værket skal være originalt og et re sultat af ophaverens frie og kreative valg. Retten finder, at værket ”Kunstværk 1” , der er udstillet på Kun sten, utvivlsomt opfylder kravet til værkshøjde. ­ ­ ­ ­ ­ ­ Retten har herved lagt vægt på, at værket er skabt på baggrund af en original og kreativ ide, og at de ophængte rammer, der i forbindelse med den seneste udstilling var en del af værkerne ”Kunstværk 2”