KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 2. februar 2026 Sag BS-2901/2024-KBH Sagsøger mod Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen) Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3. Sagens

§ 126, stk.

1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stem mer med god advokatskik. ­ Har en part tilbudt forlig, må modparten ikke over for den afgørende instans fremlægge eller på anden måde oplyse om forslaget uden udtrykkeligt samtykke fra modparten. Det er ubestridt, at advokat Sagsøger oplyste bobestyrer om advokat Asmus Del eurans forligsforslag på vegne af Person

1. ­ Bobestyrers vurdering af en tvist mellem arvinger, der er omfattet af dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, kan efter dødsboskiftelovens § 54, stk. 2, jf. § 89, stk. 1, blive lagt til grund for boets behandling, såfremt en arving ikke indbringer spørgsmålet for domstolene. Advokat Sagsøger fremlagde ved stævning af
2. december 2022 for retten bilag 7, der omfattede en ekstraheret udgave af advokat Vidne 1's forligstilbud af
3. au gust
4. Advokatnævnet finder, at advokat Sagsøger herved gik videre end berettiget va retagelse af sin klients interesser tilsiger. Nævnet har herved lagt vægt på, at advokat Sagsøger ikke havde overstreget pas sagerne der vedrørte værdiansættelse af lejligheden, der må anses for at være en integre ret del af forligsforslaget. ­ ­ ­ ­ 11 Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1. Advokatnævnet pålægger som følge af det anførte og henset til, at advokat Sagsøger ved kendelse i 2021, der blev ændret ved kendelse i 2022, og efterfølgende indbragt for retten, og derfor ikke tillægges gentagelsesvirkning, samt ved kendelse i 2022 er på ­ lagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, advokat Sagsøger en bøde på 20.000 kr. i medfør af

§ 147c, stk.

1. Advokat Sagsøger kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modta gelsen af kendelsen, jf.

§ 147

d. ­ Herefter bestemmes: Advokat Sagsøger pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr. …” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 2 og advokat Vidne

1. Sagsøger har forklaret bl.a., at tvisten mellem arvingerne var af økono ­ misk karakter, men fra begge sider også af personlig karakter. Han repræsente ­ rede Person 3, som fra begyndelsen var meget skeptisk, idet sagen for hendes vedkommende begyndte med modtagelse af en e-mail fra Person 1, der anmodede hende om at give arveafkald, da der efter det oplyste alene var få aktiver i boet. Person 1 må have vidst, at der var betydelige akti ­ ver i boet, og at der var sket en væsentlig formueforskydning, hvilket det havde været relevant at oplyse om. De havde på den anden side ingen informationer, men har selv skullet undersøge og fremskaffe alle dokumenter. Det var i den sammenhæng en betydelig udfordring, at Person 3 ikke mente, at hun kunne stole på de informationer, hun modtog fra modparten. Da han udtog stævning, var det afgørende for klienten og for sagen, at det fak ­ tuelle forløb omkring disse forhold blev tydeligt fremstillet. Det var også årsa ­ gen til, at han behandlede sagens bilag 7, som tilfældet var. Der var alene tale om en faktuel oplysning om værdiansættelsen af en ejendom fra advokat As ­ mus Deleurans side, som han lod stå, og som advokaten var kommet i besid ­ delse af alene ved at kontakte en ejendomsmægler. Det forhold, at ejendommen var meget mere værd end det, som den i 2017 blev overdraget for, var ret afgø ­ rende at få frem, idet det viste, at man ikke kunne tage de modtagne oplysnin ­ ger for pålydende. Det var advokat Vidne 1, der valgte at opdele sit brev af
2. august 2022 i to dele med først noget faktuelt og derefter et forligstil ­ bud. Han bortekstraherede al tekst under prikkerne og endda for en sikkerheds skyld tillige et afsnit ovenfor. I brevet redegjorde advokat Vidne 1 også for, hvad han mente, man kunne bevise under en potentiel retssag, og der var ikke nogen sammenhæng mellem den redegørelse og det forligsforslag, der blev fremsat i slutningen af brevet. 12 Vidne 2 har forklaret bl.a., at han har set en erklæring på engelsk svarende til den erklæring på dansk, som han har underskrevet. Han har haft lejlighed til at gennemlæse erklæringen, inden han nu afgiver forklaring, og han kan hen ­ holde sig til det, der fremgår heraf. Han og hans mor, Person 3, blev meget mistænksomme, da de modtog mailen af
3. oktober 2021 fra Person
4. De tænkte sig lidt om, foretog nogle indledende undersøgelser og kontaktede en dansk advokat. De mente, at Person 1 løj, når hun oplyste, at der alene var meget få aktiver i boet, og tog derfor kontakt til advokat Sagsøger hos Plesner for at forfølge spørgsmålet juridisk. Det var fra starten deres tilgang, at der skulle være en retslig proces, hvis sagens oplysninger gav anledning hertil. I modsat fald ville Person 1 snyde dels hans mor og dels myndighederne. De oplysninger, de selv fremskaffede, bekræftede dem i høj grad i, at Person 1 ikke frem ­ kom med korrekte oplysninger, og det blev kun mere udtalt, efterhånden som de fik flere oplysninger. Det var meget vigtigt for ham og hans mor, at de kor ­ rekte oplysninger kom frem i retten. Det var for dem en økonomisk sag, men det var i meget høj grad også en personlig sag, efter det de opfattede som løgne og forsøg på snyd. Advokat Vidne 1 har forklaret bl.a., at han var advokat for den ene part i den pågældende arvetvist. Han fremsatte den
5. august 2022 et forligsfor ­ slag til modparten. De nåede frem til beløbet på den måde, som det er beskrevet øverst på side 3 i brevet. Det var sandsynligt ud fra hans egne og klientens un ­ dersøgelser på bl.a. Boliga, uanset en vis bevisusikkerhed, at ejendommen var overdraget til underpris. Forskelsværdien blev så divideret med den arvebrøk på 1/8, som modparten skulle modtage. Tvisten handlede også om en bil og et gældsbrev på 1,5 mio. kr., men på disse punkter vurderede de, at der ikke var noget at komme efter. For dem handlede det således primært om ejendommen, men forliget skulle tage højde for det hele, hvis sagen skulle lukkes endeligt. Foranlediget af advokat Sagsøger endte brevet hos bobestyreren, advo ­ kat Advokat 2, som er autoriseret bobestyrer ved skifteretten ved Retten på Frederiksberg. Advokat 3 var bobestyrers medhjæl ­ per og stod for det praktiske. Han tror, at Person 3 havde anmodet om bo ­ bestyrerbehandling, men han er ikke sikker. Hvis parterne ikke er enige om skiftet, skal der udmeldes bobestyrer. Det var et problem, at hans forligstilbud blev sendt til bobestyreren, fordi det medførte en vinkling af sagen, hvor bobestyreren kunne se, at den ene part nu anerkendte et forhold, der kunne tolkes som et muligt misbrug af det uskiftede bo. En bobestyrer skal i sin sagsbehandling træffe nogle afgørelser. Derudover kan sådanne oplysninger have betydning for bobestyrerens øvrige sagsbehand ­ ling, herunder i relation til dennes overvejelser om, hvorvidt der skal gennem ­ 13 føres forskellige undersøgelser, og om der er indikationer på, at der er noget at komme efter i den sammenhæng. Hovedproblemet var dog, at en ekstraheret version af hans brev blev indleveret til retten, og det var også på det tidspunkt, at han reagerede. Forud herfor havde han blot markeret, at det ikke var i orden, og at man skal respektere forligsforhandlingernes fortrolighed. Han valgte i sit svarskrift af citere sit eget forligsforslag i sin helhed, idet skaden nu var sket ved indlevering til retten, hvilket der ikke kunne ændres på. Hvis man kun læste den af advokat Sagsøger fremlagte ekstraherede udgave, kunne man efterlades med det indtryk, at hans klient anerkendte mere, end hun rent faktisk gjorde. Derfor så de et behov for at fremlægge brevet i sin helhed for at begrænse skaden. De ville ikke have fremlagt brevet, hvis ikke det alle ­ rede var kommet frem via modparten. Det er vanskeligt at sige, om fremlæggelsen påvirkede retssagens afslutning og udfald, men sagen blev i sidste ende forligt. Om det ville være sket uafhængigt af brevets fremlæggelse, vil være et rent gæt. Der blev under sagen gennemført syn og skøn, og skønsmandens skøn over ejendommens værdi på overdragel ­ sestidspunktet på 3,6 mio. kr. var lidt lavere end hans eget skøn. Derudover var der bevisførelse i form af en grafologisk undersøgelse med henblik på at vur ­ dere ægtheden af nogle underskrifter. Efter de to skønsforretninger blev sagen forligt med det resultat, at Person 3 skulle modtage 234.185 kr. forlods ud af boet, og at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Han har selv erfaring som bobestyrer, men han er ikke autoriseret. Han behand ler mange dødsboer som private skifter. ­ Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… 4 ANBRINGENDER 4.1 Advokat Sagsøger har ikke handlet i strid med god advokatskik 4.1.1 Fremlæggelse for bobestyrer 4.1.1.1 Bobestyreren kan ikke anses for en "afgørende instans" 4.1.1.1.1 Det gøres gældende, at en bobestyrer ikke kan anses for at være en "afgørende instans", og at fremsendelse af forligsdrøftelser til bobestyreren derfor ikke ud gør en tilsidesættelse af god advokatskik. ­ 4.1.1.1.2 Advokatnævnet har i kendelsen af
6. december 2023 […] anført: "Har en part tilbudt forlig, må modparten ikke over for den afgørende in stans fremlægge eller på anden måde oplyse om forslaget uden udtrykkeligt samtykke fra modparten." [understregning tilføjet] ­ 14 4.1.1.1.3 Advokatnævnet har i kendelsen citeret AER, artikel 51, stk. 1, der i sin helhed lyder således: "Har en part forud for eller under en verserende retssag, voldgift eller anden tvisteløsning tilbudt forlig, må modpartens advokat ikke over for den afgø rende instans fremlægge eller på anden måde oplyse om forligsforslaget uden samtykke fra modparten." ­ 4.1.1.1.4 Det er således alene fremsendelse af forligsforslaget over for den afgørende instans, der kan være i strid med god advokatskik. Det er væsentligt først at bemærke, at "den afgørende instans" i AER, artikel 51 henviser til en forud for anlagt eller ver ­ serende retssag, voldgiftssag eller anden tvisteløsning. Da der ikke er tale om frem ­ læggelse for en domstol eller en voldgiftsret, må Advokatnævnet mene, at en bo ­ bestyrer skulle udgøre en "tvisteløsningsinstans" på linje med en domstol eller en voldgiftsret, der både generelt og konkret skulle have optrådt som "en afgørende instans". Dette bestrides. 4.1.1.1.5 At en bobestyrer under ingen omstændigheder er eller kan være den "afgørende instans" understreges af, at bobestyreren ikke kan træffe bindende afgørelser mel ­ lem parterne i forhold til spørgsmål om misbrug af det uskiftede bo, idet sådanne tvister skal indbringes for skifteretten, der træffer afgørelse som
7. instans. Bo ­ bestyreren udgør i denne forbindelse ikke nogen form for dømmende myndig ­ hed, se forarbejderne til dødsboskiftelovens § 53: "Ved forslaget får bobestyreren som angivet en noget videre adgang til at lede bestemmelsesprocessen i boet, end tilfældet er efter gældende ret i ekse ­ kutorboer, idet det forventes, at denne beføjelse vil være egnet til at fremme boernes afvikling. Bestemmelsen indebærer ikke, at bobestyreren tillægges dømmende myndighed. Der henvises herved særlig til, at bobestyreren har pligt til at give klagevejledning, når arvingernes flertalsbeslutning tilsidesæt ­ tes. Ønsker arvingerne fortsat ikke at respektere bobestyrerens bestemmelse, foreligger der en tvist, som må indbringes for skifteretten til afgørelse." [un ­ derstregning tilføjet] (LFF 1995-12-08 nr. 120) 4.1.1.1.6 Ordlyden af dødsboskiftelovens § 54, som er den relevante bestemmelse, fastslår følgende om bobestyrerens kompetence i tilfælde af tvist mellem parterne: "Bobestyreren fremmer boets behandling mest muligt og orienterer efter an modning arvingerne om bobehandlingens forløb og forventede afslutning. ­ Stk.
8. Ved tvister, som skal afgøres af skifteretten, jf. § 89, skal bobestyreren opfordre til sagsanlæg. Hvis sag ikke anlægges, skal bobestyreren skriftligt redegøre for sin vurdering af spørgsmålet, som vil blive lagt til grund under sagens videre behandling. Bobestyreren skal på ny opfordre til sagsanlæg, hvis en arving ikke er enig i vurderingen. Stk.
9. Ved afslutning af bobestyrerbehandlingen drager bobestyreren om sorg for, at tinglysning og anden tilsvarende offentlig registrering af bobe styrerbehandlingen slettes. ­ ­ 4.1.1.1.7 Allerede af ordlyden af bestemmelsen fremgår således, at tvister skal afgøres af skifteretten som afgørende instans. Af forarbejderne til bestemmelsen, LFF 2010-11-24 nr. 83, fremgår bl.a. om bestemmelsens stk. 2: "Bestemmelsen vedrører således de tvister, som ikke kan løses ved det al mindelige bostyre, herunder afstemningsreglerne i § 53, stk.
10. Er arvingerne f.eks. uenige om arveforholdene, kan dette spørgsmål ikke løses ved afstem ning, men må afgøres af skifteretten, jf. § 89, stk.
11. ­ ­ 15 Anlægger arvingerne trods opfordring hertil ikke sag, skal bobestyreren ef ter forslaget foretage en vurdering af tvisten og redegøre skriftligt for denne over for arvingerne. Bobestyreren skal i den forbindelse gøre arvingerne op mærksomme på, at denne vurdering vil blive lagt til grund for sagens videre behandling, hvis ikke der anlægges sag, og på ny opfordre til sagsanlæg, hvis en arving ikke er enig i vurderingen. En arving, der ikke er enig i bobe styrerens bedømmelse, må således anlægge sag for at undgå, at bobestyre rens vurdering bliver lagt til grund i boopgørelsen." [understregninger tilfø jet] ­ ­ ­ ­ ­ 4.1.1.1.8 En bobestyrers skriftlige vurdering af en tvist, som vel at mærke skal afgøres af skifteretten, bliver altså kun lagt til grund, såfremt der er enighed mellem par ­ terne herom. Boets videre behandling vil således reelt kun tage afsæt i bobesty ­ rers vurdering, hvis arvingerne accepterer denne. Det gøres gældende, at en bobe ­ styrer på dette grundlag aldrig kan kvalificeres som en "afgørende instans" på linje med en domstol eller voldgiftsret, idet bobestyrerens vurdering til enhver tid kan anfægtes af en uenig arving og afgøres af skifteretten. En domstol eller en voldgiftsret træffer i sagens natur afgørelse, når der ikke foreligger enighed mel ­ lem parterne. 4.1.1.1.9 At bobestyrerens vurdering af en tvist mellem arvingerne, der er omfattet af dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, efter dødsboskiftelovens § 54, stk. 2, jf. § 89, stk. 1, kan blive lagt til grund for boets behandling, ænder ikke herved, eftersom en ar ving netop - som også anført i kendelsen - til enhver tid kan indbringe spørgsmå let for domstolene. 4.1.1.1.10 Forløbet efter dødsboskiftelovens § 54, stk. 2, er i øvrigt, som ordlyden tilsiger, at bobestyreren skal opfordre til sagsanlæg i tilfælde af tvister mellem arvinger. Hvis sag ikke anlægges, skal bobestyreren fremkomme med sin skriftlige redegø relse, som (i tilfælde af enighed) vil blive lagt til grund under sagens videre be handling. Hvis en arving imidlertid ikke er enig i bobestyrerens vurdering, skal bobestyreren på ny opfordre til sagsanlæg (ved skifteretten). 4.1.1.1.11 Fremstillingen i svarskriftets side 4 er således ikke korrekt, idet en bobestyrer – når der som i nærværende sag allerede var varslet sagsanlæg - ikke af egen drift fremkommer med sin vurdering af arvingernes tvist eller i øvrigt tager initiativ til at beskæftige sig med tvisten. Dette er også årsagen til, at bobestyreren aldrig har udarbejdet en skriftlig redegørelse, som parterne kunne udtrykke deres enig hed eller uenighed om, men alene har anmodet parterne om at blive holdt orien teret om tvisten. Tvisten kunne således alene afgøres ved et forlig eller et sagsan læg. ­ ­ ­ ­ 4.1.1.1.12 Både på tidspunktet for fremsendelsen af bilag A den
12. juni 2022 og af bilag B den
13. september 2022 var det klart, at parternes tvist aldrig ville blive afgjort af bobestyreren. Enten ville parterne finde en forligsmæssig løsning, som der med advokat Vidne 1's brev af
14. august 2022 var lagt op til, eller også (som varslet i bilag A) ville der blive indgivet stævning, hvilket efterfølgende skete. Advokatnævnet mener, at varsling af sagsanlæg ikke er ensbetydende med, at sagsanlæg bliver en realitet - men i denne sag er det et faktum, at sagsanlæg ville blive (og de facto blev) en realitet, såfremt der ikke blev indgået forlig mellem parterne. Se erklæring fra Sagsøgers klient i sagen […], hvoraf fremgår, at advokat Sagsøger fra opdragets begyndelse var instrueret i at anlægge retssag mod Person
15. 4.1.1.1.13 Mens advokat Sagsøger generelt bestrider, at en bobestyrer bør betragtes som en afgørende instans efter AER, artikel 51, kan det således under ingen omstændigheder meningsfuldt påstås konkret i denne sag, at bobestyreren var eller kunne blive en afgørende instans. 16 4.1.1.2 Hensynene bag AER, artikel 51, stk. 1, tilsiger, at advokat Sagsøger ikke har handlet i strid med god advokatskik 4.1.1.2.1 Dernæst er det afgørende at iagttage hensynet bag advokatens tavshedspligt efter AER, artikel 51, hvilket er at beskytte forligsprocessen og undgå, at en part el ­ ler advokat afholder sig fra at deltage i forligsforhandlinger af frygt for, at et fremsat forligstilbud fremlægges for en afgørende instans og usagligt påvirker dennes afgørelse. 4.1.1.2.2 Det er imidlertid svært at se, at Advokatnævnet i sin afgørelse - eller i skriftvekslingen for retten i nærværende sag - tillægger hensynet bag forpligtelsen i AER, artikel 51 nogen som helst betydning, ligesom Advokatnævnet indlæser en fortolkning af artikel 51, som der ikke er belæg for. 4.1.1.2.3 Ud over at ordlyden af artikel 51 ikke giver grundlag for Advokatnævnets afgørelse, må det være klart, at hensynet bag reglen heller ikke finder anvendelse. Det er givet, at hvis den instans, som forligstilbuddet fremlægges for, i dette til fælde bobestyreren, ikke skal træffe nogen bindende afgørelse i forhold til par terne, da foreligger der ikke efter ordlyden af artikel 51 - og endnu mindre i for hold til hensynet bag reglen - nogen overtrædelse af AER. ­ ­ ­ 4.1.1.2.4 Der er ikke noget beskyttelsesværdigt hensyn at varetage ved at statuere et forbud mod at fremsende oplysninger om forligstilbud til bobestyreren, når nu denne selv har bedt om at blive holdt orienteret, og bobestyreren i øvrigt aldrig hverken generelt eller konkret har fungeret som en "afgørende instans", og slet ikke på tidspunktet for fremsendelsen af mailen den
16. september 2022 […]. Det bør i forlængelse heraf tillægges vægt, at advokat Sagsøger tog bobesty ­ rer af korrespondancen, efter at advokat Vidne 1 bad herom […]. Ikke fordi Sagsøger var forpligtet hertil, men for at udvise god kollegial ad ­ færd. 4.1.1.2.5 Der er i øvrigt ingen nævns- eller domstolspraksis, der understøtter Advokatnævnets fortolkning af artikel
17. Såfremt Advokatnævnets kendelse oprethol ­ des, vil dommen således være nyskabende i forhold til, hvilke autoriteter, som kan betragtes som "den afgørende instans" i medfør af AER artikel
18. 4.1.1.2.6 På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at advokat Sagsøgers adfærd har været i overensstemmelse med god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1, både ud fra en helhedsvurdering af parternes korrespondance og i be tragtning af praksis om god advokatskik. ­ 4.1.1.2.7 Advokat Sagsøger har derfor ikke tilsidesat god advokatskik ved at fremsende korrespondancen i orientering til bobestyreren efter dennes begæring herom. 4.1.2 Fremlæggelse af bilag 4 for retten udgør ikke en overtrædelse af god advokatskik 4.1.2.1 Bestemmelsen i AER, artikel 51, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: "Har en part forud for eller under en verserende retssag, voldgift eller anden tvisteløsning tilbudt forlig, må modpartens advokat ikke over for den afgø rende instans fremlægge eller på anden måde oplyse om forligsforslaget uden samtykke fra modparten. ­ Stk.

1. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at advokaten fremlægger og oplyser om forligsforslag fra egen klient." [understregning tilføjet] 4.1.2.2 Det fremgår således både eksplicit af bestemmelsen, og af praksis herom fra så- 17 vel Advokatnævnet som domstolene, at det kun er fremlæggelse af selve forligs forslaget, der er i strid med god advokatskik. ­ 4.1.2.3 Overfor dette fremgår følgende af "De advokatetiske regler - kommenteret" af Lars Økjær Jørgesen og Martin Lavesen (
2. udg., 2022) ("De advokatetiske regler - kommenteret"), s. 246: "Der er ikke noget forbud mod at oplyse, at der har været forhandlet forlig, og således heller ikke at modparten har afgivet forligsforslag." 4.1.2.4 Det er således klart, at en advokat ikke må fremlægge (eller oplyse om) selve modpartens forligsforslag, men den afgørende instans - her retten på Frederiks ­berg - må gerne oplyses om, at modparten har afgivet et forligsforslag. 4.1.2.5 Det er derfor irrelevant for vurderingen af, hvorvidt advokat Sagsøger har handlet i strid med god advokatskik, når det anføres i svarskriftet, at det "med bortredigeringen af en del af brevets overskrift og de afsluttende afsnit [..] i øvrigt [er] oplagt, at der med brevet blev fremsat et forligsforslag" og at "det er meget nærliggende at antage, at brevet var et forligstilbud". Det skal ikke "holdes skjult" for retten, at der har været forligsdrøftelser mellem parterne, og det er kun selve forligsforslaget, som modparten ikke må fremlægge eller oplyse om. 4.1.2.6 Det gøres gældende, at alle relevante passager af advokat Vidne 1's for- ligstilbud af
3. august 2022 var overstreget, herunder at selve forligstilbuddet ikke fremgik af bilag 4, og at fremlæggelsen af bilaget derfor ikke var i strid med god advokatskik. 4.1.2.7 Det følger af

§ 126, stk.

1, at en advokat, for at udvise god advo- katskik, skal "udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger ". Det gøres gældende, at bilaget er fremlagt i åbenbar varetagelse af Sagsøgers klients interesser, og at Sagsøger ikke gik videre end berettiget varetagelse af sin klients interesser, hvilket de faktuelle forhold bekræfter. 4.1.2.8 Overstregningerne i brevet (både i overskrift som i selve brevet) dokumenterer netop, at advokat Sagsøger omhyggeligt og grundigt havde ekstraheret alle dele af brevet, som vedrørte forligstilbuddet. Der var derfor ingen hensigt til at fremlægge forligsforslaget, og Sagsøger gik endda videre, end hvad forbuddet tilsiger, idet det ikke engang kan udledes af brevet, at der blev fremsat et forligsforslag. Advokat Sagsøger har således gjort sig umage og haft tavshedspligten for øje, men i balance med varetagelsen af klientens tarv. 4.1.2.9 Redegørelsen fra advokat Vidne 1 omkring lejlighedens værdi var dog bibeholdt. Dette blev gjort ud fra følgende betragtninger. 4.1.2.10 For det første var der tale om en arveretlig tvist, hvor advokat Sagsøger repræsenterede en arving, der (med rette) følte sig snydt i en bodeling. Det var en sag, hvor der ikke bare var økonomisk uenighed, der var også et meget højt (og personligt) konfliktniveau. 4.1.2.11 For det andet er det ubestridt, at advokat Vidne 1's klient, som nævnt, havde oplyst, at der var meget få midler i boet, hvorfor advokat Sagsøgers klient blev bedt om at underskrive et arveafkald […]. Hvis der var "meget få midler" i boet skulle der ikke svares arveafgift. 4.1.2.12 I forhold til bevisbedømmelsen i sagen, der blandt andet også vedrørte ægtheden af et gældsbrev på et meget betydeligt beløb og involveringen af en grafolog i den anledning, var det herefter helt afgørende for advokat Sagsøgers kli ­ 18 ent at få oplysningerne om, at modparten åbenlyst havde afgivet urigtige oplys ninger, frem. ­ 4.1.2.13 På dette grundlag havde advokat Sagsøger og dennes klient i fællesskab udarbejdet et brev, som blev fremsendt den

1. juni 2022 […], hvoraf følgende blandt an det fremgik: ­ "Vi har taget kontakt til en række ejendomsmæglere, der har vurderet, at kvadratmeterprisen for lejligheder beliggende i dét område på Frederiks ­ berg i 2017 var ca. 48.000 kr. Lejligheden beliggende Adresse, 2000 Frederiksberg vil derved have en pris i fri handel (i 2017) på omkring 4,7 mio. kr. På det foreliggende - foreløbige - grundlag er det vores opfattelse, at der ved overdragelserne af henholdsvis Chevrolet Lacetti i 2010 og lejligheden, Adresse, 2000 Frederiksberg, i 2017 er sket ydelse af gaver og an ­ dre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftedes boets formue, hvorfor der foreligger et misbrug af det uskiftede bo, jf. arvelovens §
2. Det er vores opfattelse, at du som modtager af gaverne vidste eller burde vide, at jeres mor hensad i uskiftet bo, og at dispositionerne stod i misfor hold til boets formue, jf. 31, stk.
3. ­ Vores klient skal derved på skiftet stilles som om, at misbruget ikke har fun ­ det sted. På baggrund heraf skal vi herved fremsætte foreløbigt vederlags ­ krav mod boet på 530.000 kr. for det tilfælde, at der er midler i det uskiftede bo i henhold til arvelovens § 30, stk. 1 og omstødelse af overdragelsen af lej ­ ligheden til dig i oktober 2017 i henhold til arvelovens § 31, stk. 1, såfremt der ikke i boet er midler til at honorere vederlagskravet." 4.1.2.14 Som det ses, indeholdt brevet en redegørelse for de midler, der var i boet, og det misbrug, man mente, havde fundet sted i forhold til overdragelsen af ejendom ­ men beliggende Adresse, 2000 Frederiksberg. i
4. Redegørelsen indeholdt en foreløbig vurdering af ejendommens værdi i 2017 - opgjort til kr. 4.7 mio. 4.1.2.15 Svaret fra advokat Vidne 1's af
5. august 2022 […] indeholdt herefter en "modredegørelse", for værdierne i boet, der for ejendommens vedkommende blev sat til skønsmæssigt kr. 3.8 mio. ved en handel i
6. Det fremsatte forligs ­ forslag (der var overstreget) havde ingen direkte økonomisk sammenhæng med modredegørelsen eller den foretagne skønsmæssige værdiansættelse af ejendom ­ men. Under alle omstændigheder var parterne i korrespondancen meget uenige om værdiansættelsen, hvilket også er årsagen til, at der i hovedsagen blev begæ ­ ret syn og skøn. Det forekommer således åbenbart, at formålet med fremlæggel ­ sen af bilaget alene har været at oplyse om parternes opfattelse af sagen generelt og således ikke at påvirke retten. 4.1.2.16 Advokatnævnet citerer på svarskriftets s. 5 en række passager fra advokat Asmus Deleurans brev af
7. august 2022, og gør herefter gældende, at " det i brevet anførte om lejlighedens værdi udgør en integreret del af forligsforslaget ". Det bestrides, at de citerede passager på nogen måde understøtter, at der er tale om en integre ­ ret del af et forligsforslag. Tvistens omdrejningspunkt var misbrug af det uskif ­ tede bo - hvilket også fremgår af den indledende passage i advokat Asmus Del ­ eurans brev af
8. august 2022, hvor det netop også anføres, at der vil blive knyttet bemærkninger til de enkelte forhold i relation til hvilke, der er påstået misbrug af det uskiftede bo. Det er derfor kun naturligt, at advokat Vidne 1 også kommenterer på dette i relation til lejligheden beliggende Adresse, og hvis alene omtalen af "misbrug af det uskiftede bo" og konkrete værdier skulle være tilstrækkeligt til at gøre afsnittet til en del af et forligstilbud, ville ingen dele 19 af brevet af
9. august 2022 kunne fremlægges. Denne læsning fra Advokatnæv nets side kan ikke være korrekt, da det som anført ovenfor alene er selve forligs forslaget, der ikke må fremlægges. ­ ­ 4.1.2.17 For det tredje dokumenterede brevet, at advokat Vidne 1's klient var klar over, at de oplysninger, der var givet […], var forkerte. 4.1.2.18 For det fjerde var det fremlagte bilag (ud over det overstregede om forligstilbud det) meget væsentligt for advokat Sagsøgers klient i forhold til at doku mentere det helt centrale i sagen, nemlig overførslen af de 1,5 mio. kr. samt vær dien af ejerlejligheden beliggende Adresse ­ ­ 4.1.2.19 Hensynet til klienten og klientens interesser vejede med andre ord meget tungt. 4.1.2.20 Formålet med at tavshedsbelægge forligsforslag er at fjerne risikoen for utilbørlig påvirkning af den afgørende instans. Det fremgår direkte af bl.a. Advokatnæv nets afgørelse af
10. november 2011 (sagsnr. 2010-983), hvor der ikke fandtes at foreligge tilsidesættelse af god advokatskik, idet de fremlagte oplysninger " ikke længere kunne anvendes til at påvirke rettens materielle afgørelse ". Det kan ikke anses for at være utilbørlig påvirkning af retten at fremlægge en "modredegørelse" for så vidt angår en ejendoms værdi i 2017, når alt andet (og alt i relation til forliget) var blevet ekstraheret. Hensynet bag reglen i AER, artikel 51 tilsiger således, at der ikke bør statueres en overtrædelse. 4.1.2.21 Det gøres dertil gældende, at advokat Vidne 1's senere fremlæggelse af forligstilbuddet i sin helhed er relevant for ansvarsbedømmelsen. Forligstilbud ­ det blev ikke fremlagt ved det ekstraherede brev […] fremlagt af advokat Sagsøger med stævningen, og der var således ingen skadevirkninger ved denne fremlæggelse. Den beskyttelsesværdige interesse i, at et forligstilbud ikke må fremlægges i en retssag, er at undgå utilbørlig påvirkning af retten - og med advokat Vidne 1's fremlæggelse af forligstilbuddet i sin helhed, var dette hensyn åbenlyst ikke længere aktuelt. Også på denne baggrund forekommer Ad ­ vokatnævnets kendelse forkert. 4.1.2.22 Såfremt Advokatnævnets tolkning af bestemmelsen lægges til grund, vil det reelt aldrig være tilladt af fremlægge nogen dele af et brev, som også har indeholdt et forligsforslag, for en afgørende instans. Denne tolkning stemmer ikke overens med ovenstående citat fra litteraturen eller med hensynet bag reglen i AER, arti kel 51, ligesom de praktiske konsekvenser af en sådan tolkning vil være vidtræk kende, idet en advokat således kan blive afholdt fra at fremlægge afgørende, skriftlige beviser i en given sag, alene fordi de fremgår i et dokument, der også behandler et forligsforslag. Dette kan også risikere at resultere i udnyttelse af reglen fra en modpart, som kan fremsætte belastende forhold "integreret" i et for ligsforslag, og således undgå, at disse fremlægges for den afgørende instans. ­ 4.1.2.23 På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Advokatnævnets kendelse er udtryk for en fejlagtig fortolkning af

§ 126, stk.

1, og at advokat Sagsøger ikke handlede i strid med god advokatskik, hverken da han sendte sit brev af

1. september 2022 i kopi til bobestyreren eller ved fremlæg ­ gelse af parternes korrespondance for retten ved sagsanlæg den
2. december
3. 4.1.2.24 På denne baggrund skal Advokatnævnets kendelse ophæves, subsidiært ændres til at der ikke fastsættes en sanktion eller mere subsidiært til en irettesættelse frem for en bøde, jf. de nedlagte påstande. 4.2 Sanktion 4.2.1 Det fastholdes, at Advokatnævnets kendelse på baggrund af ovenstående, og det ­ ­ 20 i Sagsøgers øvrige processkrifter anførte, skal ophæves, subsidiært æn dres til at der ikke fastsættes en sanktion eller mere subsidiært til en irettesæt telse frem for en bøde, jf. de nedlagte påstande. ­ ­ 4.2.2 Den sanktion, som Advokatnævnet har idømt advokat Sagsøger, er gan- ske uproportional. Det fremgår således af øvrig nævnspraksis, at der i tilfælde, hvor en advokat har fremsat selve forligstilbuddet, alene har været grundlag for irettesættelser. Der henvises til Advokatnævnets kendelse af
4. marts 2004 og Advokatnævnets kendelse af
5. november 1999, gengivet i "De advokatetiske regler - kommenteret", s.
6. 4.2.3 Advokatnævnet mener at kunne udlede af U 2018.1160 H, at der skal foreligge særlige omstændigheder, førend domstolene vælger at ændre ved Advokatnæv ­nets bødeudmåling. Dette udgør ikke en loyal læsning af dommen, idet Højeste ­ret i dommen fastslog, at ifølge den gældende prøvelsesordning for Advokat ­nævnets kendelser, har domstolene mulighed for en fuldstændig gennemgang af Advokatnævnets vurdering af god advokatskik, herunder hvorvidt en eventuel tilsidesættelse af denne standard kan betragtes som grov. Dog betyder prøvelses ordningen ifølge Højesteret ikke, at domstolene nødvendigvis skal tilsidesætte Ad ­ vokatnævnets afgørelse blot på grund af en vis tvivl om nævnets vurdering. Domstolene skal derfor særskilt vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. 4.2.4 Domstolene har således kompetence til at foretage en udtømmende prøvelse af såvel Advokatnævnets vurdering af "god advokatskik" som Advokatnævnets fastsættelse af sanktionen. Dette er også gentaget i senere praksis, jf. f.eks. U 2020.1062 Ø, i hvilken en af Advokatnævnet fastsat bøde på 10.000 kr. blev æn ­dret til en irettesættelse. Dette skete blandt andet med henvisning til, at der var tale om et hidtil uafklaret spørgsmål, der ikke var udtrykkeligt reguleret i AER. 4.2.5 Det gøres gældende, at sådanne betragtninger kan overføres til nærværende sag, idet den idømte sanktion hviler på to afgørende - og i praksis ubehandlede - for ­udsætninger, navnlig i) at en bobestyrer udgør en "afgørende instans", og ii) at en fremlæggelse af en værdiansættelse, der hverken direkte eller indirekte siger no ­get om det fremsatte forlig, er at anse som en fremlæggelse af selve "forligsforsla ­get". 4.2.6 Sagsøger har ikke været i stand til at finde nogen praksis fra hverken Advokat- nævnet eller domstolene, der underbygger, at dette skulle være tilfældet. 4.2.7 Advokat Sagsøger fastholder således, at der er grundlag for at tilside- sætte nævnets afgørelse i nærværende sag, bl.a. henset til, at der er tale om hidtil uafklarede forhold, som hvis overtrædelsen stadfæstes af retten - vil stride mod ordlyden af og hensynet bag pligten i AER, artikel
7. …” Advokatnævnet har i sit påstandsdokument anført: ”…
8. ANBRINGENDER Til støtte for stadfæstelsespåstanden gør Advokatnævnet overordnet gældende, at advo ­ kat Sagsøger ved i tvisten mellem hans klient, Person 3, og advokat Vidne 1's klient, Person 1, uden samtykke at have videregivet oplysninger om sidstnævntes forligsforslag i brev af
9. august 2022, dels til bobestyrer under bobehandlingen og dels til retten i den efterfølgende retssag, har tilsidesat god advokatskik, jf. rets ­ plejelovens § 126, stk.
10. 21 Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets adfærds bedømmelse. ­ Advokatnævnet gør overordnet endvidere gældende, at valget af sanktion og udmåling af bøde på 20.000 kr. til statskassen, jf.

§ 147c, stk.

1, er passende. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets sank tionsfastsættelse. ­ Om adfærd Advokater har tavshedspligt om mislykkede forligsforhandlinger. Det er efter gældende ret i strid med god advokatskik, at en advokat uden samtykke fra modparten fremlægger modpartens forligsforslag for den afgørende instans, eller på an den måde oplyser om forligsforslaget. ­ Oplysningerne om advokat Vidne 1's forligsforslag på vegne af Person 1 var fortrolige oplysninger, som advokat Sagsøger ikke måtte videregive til afgø rende instanser. ­ Han havde ubestridt ikke samtykke hertil. Forhold 1 – Videregivelse til bobestyrer Det er ubestridt, at advokat Sagsøger oplyste bobestyrer om forligsforslaget. Det skete ved fremsendelse af hans eget brev af

1. september 2022 […] til den af skifte retten udpegede bobestyrer (bobestyrers medhjælper) i boet. ­ Herved tilgik der oplysning til bobestyrer fra advokat Sagsøger dels om, at Person 1 havde fremsat et forligstilbud til Person 3, og dels om forligstilbuddets præcise indhold. Advokatnævnet gør gældende, at advokat Sagsøger herved handlede pligtstri digt. ­ Advokatnævnet gør herved gældende, at advokatens tavshedspligt om forligsforhandlin ger også gælder i forhold til bobestyrer i bobestyrerboer. ­ Bobestyrer er efter kompetencereglerne i dødsboskifteloven tillagt en selvstændig og handlekraftig rolle. Skifteretten er derfor kun i meget begrænset omfang inddraget i bo behandlingen. ­ Kompetencereglerne indebærer, at bobestyrers vurdering af en tvist mellem arvinger, der er omfattet af dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, bliver lagt til grund for boets behandling, såfremt en arving ikke indbringer spørgsmålet for skifteretten. Tvisten mellem Person 3 og Person 1 er en tvist, som er opstået i forbindelse med boets behandling, som efter § 89, stk. 1, skal afgøres af skifteretten (og ikke som al mindelig civil retssag). Da sagen vedrørte arveforholdene, kunne tvisten efter sin karak ter ikke afgøres ved det almindelige bostyre, herunder afstemningsreglerne i § 53, stk.
2. Lovens ordning er for sådanne tvister, at bobestyrer skal opfordre til sagsanlæg, og så fremt sag ikke anlægges, skal bobestyrer skriftligt rede-gøre for sin vurdering af spørgs målet, som vil blive lagt til grund under sagens videre behandling, jf. § 54, stk.
3. Dette indebærer, at bobestyrer færdigbehandler boet ud fra sin vurdering af, hvordan tvi sten skal løses, såfremt der ikke anlægges sag. ­ ­ ­ ­ ­ 22 Advokat Sagsøgers forståelse af reglen i § 54, stk. 2, og bobestyrers rolle, er ikke korrekt. Det følger af det anførte, at bobestyrers vurdering kun bliver lagt til grund, så ­ fremt der er enighed mellem parterne […]. Bobestyrers vurdering bliver efter loven, som anført, lagt til grund, såfremt retssag ikke bliver anlagt efter bobestyrers opfordring her ­ til. En part kan godt være uenig i bobestyrers vurdering, men vælge ikke at anlægge rets ­ sag om spørgsmålet. Dette er givetvis hyppigt forekommende. Kriteriet for, at bobesty ­ rers vurdering bliver afgørende, er altså ikke enighed – men derimod, at sag ikke bliver anlagt. Forsøget på at decimere bobestyrers rolle, og betydningen af, at tavshedspligten om forligsforslag også omfatter bobestyrere, er uholdbart. Advokatnævnet gør gældende, at bobestyrer i bobestyrerboer i kraft heraf har en forelø big tvisteløsende funktion, som bliver endelig, såfremt sag ikke anlægges. ­ Advokatnævnet gør videre gældende, at det er denne tvisteløsende funktion, der gør, at advokatens tavshedspligt om forligsforhandlinger overfor afgørende instanser også gæl der i forhold til bobestyrer i bobestyrerboer. Det er dermed uden betydning, at bobesty rers indstilling ikke har virkning som en egentlig retlig afgørelse […]. Advokatnævnet gør herom desuden gældende, at en tilsidesættelse af denne tavsheds pligt udgør en overtrædelse af god advokatskik. ­ ­ ­ Advokat Sagsøger skulle dermed have undladt at videregive oplysningerne om forligstilbuddet til bobestyrer, og han har ved videregivelsen overtrådt god advokatskik. Det bestrides herved, at den forudgående varsling af sagsanlæg medfører, at tavsheds ­ pligten overfor bobestyrer ikke gælder. Bobestyrer skal, uanset varsling af sagsanlæg, gå frem efter proceduren fastlagt i loven (§ 54, stk. 2), og fremkomme med sin indstilling, så fremt sag ikke anlægges. Varsling af sagsanlæg er ikke ensbetydende med sagsanlæg. ­ Varslingen var konkret da heller ikke ensbetydende med, at sagsanlæg ville blive en rea ­ litet såfremt det i brevet af
4. juni 2022 […] rejste krav ikke blev anerkendt senest 10 dage efter brevets modtagelse. Det viser dels formuleringen af varslingen; dels det tids ­ mæssige forløb; samt dels dét, at advokat Sagsøger ikke blot afviste forligstilbud ­ det i brevet af
5. august 2022 […], men tværtimod oplyste i sit omhandlede brev af
6. september 2022 […], at der var behov for yderligere oplysninger ” inden det er muligt for min klient at tage endelig stilling til det fremsendte forligstilbud” . Ligeledes er det uden relevans for ansvarsbedømmelsen, at bobestyrer udbad sig oriente ­ ring […]. Advokat Sagsøger var – af hensyn til modparten – forpligtet til ikke at videregive oplysningerne. Som advokat er man bundet af pligten til at overholde god ad ­ vokatskik, og bliver aldrig disciplinært ansvarsfri, fordi klienten, modparten eller en tred ­ jepart kræver en bestemt handling eller undladelse af advokaten. Bobestyrers anmodning om at blive holdt orienteret, var således ikke en opfordring til at bryde tavshedspligten om forlig. Og selv hvis det havde været det, havde en sådan anmodning ingen relevans haft ved adfærdsvurderingen, da bobestyrer ikke kan ophæve tavhedspligten. I øvrigt er det ikke rigtigt, at advokat Sagsøger ved videregivelsen af oplysninger blot fortsatte den orientering af bobestyrer, som parterne selv havde etableret. Advokat Vidne 1 havde jo netop ikke sendt sit forligstilbud til bobestyrer. Og om bobesty ­ rers bemærkninger, er der rettelig tale om, at bobestyrer ” afventer arvingens stillingtagen” til påkravet fra
7. juni 2022 […] og senere en anmodning om oplysning om ” status” på forligsdrøftelserne, og således ikke en anmodning om et nærmere indblik heri. Det bestrides, at det både
8. juni 2022 og
9. september 2022 stod klart, at parternes tvist aldrig ville blive afgjort af bobestyrer […]. Varsling af sagsanlæg er ikke ensbetydende med, at sagsanlæg bliver en realitet. Det ved alle advokater. 23 Forhold 2 – Videregivelse til retten Ved fremlæggelsen for retten af brevet, undlod advokat Sagsøger at bortredigere forligstilbuddets afsnit vedrørende værdiansættelsen af lejligheden. Lejligheden var overdraget i afdødes levende live til Person 1 i 2017 for en købe ­ sum på 1.912.000 kr. I brevet anførte advokat Vidne 1 bl.a., at det ” ikke [er] givet, at overdragelsen vil kunne anses som misbrug af det uskiftede bo …” og at en ” markedspris synes … at have været i niveau 3.830.000 kr.” , ligesom han skrev om de konkrete omstændighe ­ der ” der ville kunne tale imod misbrug” . Advokatnævnet gør gældende, at det i brevet anførte om lejlighedens værdiansættelse udgør en integreret del af forligsforslaget. Allerede tilkendegivelsen om markedsprisen, der ligger meget langt fra den anvendte kø ­ besum, viser, at Person 1 var indstillet på, at den anvendte pris ikke var holdbar. Med bortredigeringen af en del af brevets overskrift og af de afsluttende afsnit, er det i øvrigt oplagt, at der med brevet blev fremsat et forligsforslag. Det er i øvrigt også meget nærliggende at antage, at brevet var et forligstilbud, når dets læsbare indhold holdes op imod påkravet af
10. juni 2022 […], som brevet jo var en besvarelse af. Advokatnævnet gør gældende, at advokat Sagsøger skulle have bortekstraheret hele afsnittet om værdiansættelsen af lejligheden. Videre gør Advokatnævnet gældende, at han ved at undlade dette, har overtrådt god ad vokatskik. Det er ikke afgørende, om de videregivne oplysninger siger noget eksakt om forligsbelø bet. Men at der består en sammenhæng, følger af, at vederlagskravet netop ud fra oplys ningerne om værdiansættelsen blev opgjort til knap 240.000 kr., hvilket kan sammenhol des med det foreslåede forligsbeløb på de 200.000 kr. ­ ­ ­ ­ Advokatnævnet gør gældende, at det er uden relevans for ansvarsbedømmelsen, om det var objektivt forkert, at Person 1 tilbage i 2021 havde oplyst til Person 3, at der var ” meget få aktiver i boet” […]. Det er grundløst, når det hævdes, at det på grund af denne oplysning var ” afgørende, at retten i hovedsagen fik indblik i den samlede historik for kor -respondancen mellem parterne, herunder vedr. værdien af ejendommen …, eftersom denne ud -gjorde et vigtigt bevis for Person 3's påstande om misbrug af det uskiftede bo” […]. Der er ikke hermed givet nogen egentlig forklaring på, hvorfor bevisførelse i form af fremlæg ­ gelse af oplysningerne i forligstilbuddet om værdiansættelsen – herunder oplysningen med anerkendelsen af, at markedsværdien var væsentlig højere end den anvendte købe ­ sum – var endda ” afgørende” . Og under alle omstændigheder var det uberettiget på grund af advokat Sagsøgers tavshedspligt herom. Bevisførelsen måtte tilrettelægges på en anden måde. Det samme kan indvendes overfor anbringendet om, at formålet med fremlæggelsen var at oplyse om parternes opfattelse af sagen generelt, og at bilaget blev fremlagt i åbenbar varetagelse af klientens interesser […]. Endvidere bestrides det, at advokat Vidne 1's – efterfølgende – fremlæggelse af forligstilbuddet i sin helhed er relevant for ansvarsbedømmelsen […]. – Skaden skete ved advokat Sagsøgers fremlæggelse, og advokat Vidne 1's efterfølgende fremlæggelse var alene foranlediget heraf. At sagen angik en arvesag om en økonomisk konflikt, og at der angiveligt var et meget højt og personligt konfliktniveau […], er uden relevans for adfærdsvurderingen. 24 Tilsvarende gælder, at der kun var få midler i boet […], og at der også var et spørgsmål om ægtheden af et dokument […]. Disse og andre forhold kan ikke begrunde den manglende bortredigering af forligstilbud dets afsnit vedrørende værdiansættelsen af lejligheden. ­ Om sanktion Advokatnævnet har sanktioneret advokat Sagsøger med en bøde til statskassen på 20.000 kr. Advokatnævnet anvender et normalbødesystem. I Advokatnævnets sanktionssystem opereres således med en normalbøde på 10.000 kr. for et førstegangstilfælde uden formil dende eller skærpende omstændigheder. Bøden for en grov overtrædelse er som ud ­ gangspunkt 20.000 kr. Derudover anvendes princippet i straffelovens § 89, og der gælder ved bødeudmålingen et princip om absolut kumulation. ­ Tidligere afgørelser tillægges gentagelsesvirkning. Den tidsmæssige udstrækning af gen ­ tagelsesvirkningen er fem år. Princippet om gentagelsesvirkning anvendes uanset om overtrædelserne er ligeartede. Advokatnævnets sanktionssystem er tiltrådt i fast praksis ved domstolene. Der skal efter retspraksis foreligge særlige omstændigheder, for at domstolene vælger at ændre ved Advokatnævnets bødeudmåling (jf. bl.a. U 2018.1160 H). Advokat Sagsøger er tidligere blevet sanktioneret af Advokatnævnet for overtræ ­ delse af god advokatskik. Det drejer sig senest om Advokatnævnets kendelse af
11. april 2022, hvorved han blev sanktioneret med en bøde på 20.000 kr. […], fastsat til dels under hensyntagen til en sanktion ved Advokatnævnets kendelse af
12. september 2021; og om Advokatnævnets kendelse af
13. oktober 2022, hvorved han blev sanktioneret med en bøde på 20.000 kr. Advokatnævnets kendelse af
14. september 2021 og Advokatnævnets kendelse af
15. april 2022 har gentagelsesvirkning indbyrdes og i relation til forholdet i den nu afgjorte sag, og er således med rette tillagt gentagelsesvirkning ved udmålingen af sanktionen i denne sag. Ved Advokatnævnets afgørelse af denne sag var Advokatnævnets kendelse af
16. oktober 2022 ikke endelig, og den blev derfor ikke tillagt gentagelsesvirkning. Kendelsen af
17. ok ­ tober 2022 blev stadfæstet ved dom afsagt af Københavns Byret
18. november 2023 (rettens sag BS43466/2022-KBH), og Procesbevillingsnævnet har
19. marts 2024 meddelt afslag på ansøgning om anketilladelse. I og med afgørelsen er endelig nu efter Advokatnævnets af ­ sigelse af kendelsen i nærværende sag, skal den principielt tillægges gentagelsesvirkning, idet det dog tilføjes, at Advokatnævnet ikke har påstand om forhøjelse af den udmålte sanktion. Der er intet grundlag for sanktionsbortfald (sagsøgers subsidiære påstand) eller for en ændring af sanktionen til en irettesættelse (sagsøgers mere subsidiære påstand), eller for en formildelse i øvrigt. Det tilføjes, at Advokatnævnet uagtet der i denne sag er tale om to tilfælde af videregi ­ velse til forskellige instanser, og således reelt om to selvstændige forhold, alene har ud ­ målt bøde for én overtrædelse. Det sker, når Advokatnævnet finder, at forholdene har en fælles indre kerne. Det kan lægges til grund, at det har været vurderingen i denne sag. Heraf følger, at en evt. anderledes bedømmelse ved domstolene af det ene af de to for hold, ikke kan føre til sanktionslempelse. …” ­ 25 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Højesteret har i dom af
20. december 2017 (UfR 2018.1160) anført, at det følger af den prøvelsesordning, der gælder vedrørende Advokatnævnets kendelser, at domstolene kan foretage en udtømmende prøvelse såvel med hensyn til, hvor ­ vidt en advokat har tilsidesat en pligt, herunder handlet i strid med god advo ­ katskik, som med hensyn til valget og udmålingen af selve sanktionen. Højeste ­ ret har i dommen udtalt, at prøvelsesordningen imidlertid ikke indebærer, at domstolene nødvendigvis skal tilsidesætte Advokatnævnets afgørelse, hvis der kan rejses en vis tvivl om nævnets vurdering. Domstolene må således særskilt vurdere, om der er fornødent grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. Som anført i den indbragte nævnskendelse er det ubestridt, at advokat Sagsøger oplyste bobestyrer om advokat Vidne 1's forligsforslag på vegne af advokat Sagsøgers modpart, samt at advokat Sagsøger fremlagde en ekstraheret udgave af forligsforslaget for retten under en efterføl ­ gende anlagt retssag. Retten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets vurde ring, hvorefter advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. rets plejelovens § 126, stk. 1, ved at have oplyst først bobestyrer om modpartens for ligsforslag og ved efterfølgende at have fremsendt en ikke tilstrækkelig ekstra heret udgave af forligsforslaget til retten. ­ ­ ­ ­ Retten tiltræder således nævnets vurdering af, at fremsendelse af en modparts forligsforslag til en bobestyrer under en tvist mellem arvinger i dødsboet udgør en særskilt tilsidesættelse af god advokatskik, idet bobestyrers vurdering kan blive lagt til grund for boets behandling, såfremt ingen af arvingerne indbringer spørgsmålet for domstolene. At bobestyrer havde anmodet parterne om at holde bobestyreren orienteret, og at advokat Sagsøgers klient efter det oplyste på et tidligt tidspunkt i for løbet ønskede retssag anlagt, samt advokat Vidne 1's efterfølgende fremlæggelse af forligsforslaget i sin helhed er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik. ­ Retten tiltræder henset til advokat Sagsøgers tidligere sager i Advokat ­ nævnet, at sanktionen for de omhandlede to forhold er fastsat til en bøde på 20.000 kr., jf. princippet i straffelovens §
21. Byretten stadfæster herefter Advokatnævnets kendelse af
22. december
23. 26 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Advokatnævnet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Advokatnævnets kendelse af
24. december 2023 i sag nr. 2023-1576 stadfæstes. Sagsøger skal til Advokatnævnet betale sagsomkostninger med 20.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 02-02-2026 kl. 13:00 Modtagere: Advokat (H) Sagsøger, Sagsøgte Advokatnævnet, Advokat (H) Martin Simonsen, Sagsøger