ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. marts 2025 Sag BS-23524/2023-OLR (13. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS (advokat Arvid Andersen for begge) mod Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S (advokat Regitze Bech Lihn (prøve)) Retten i Glostrup har den 13. april 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS51064/2020-GLO). Landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Berit Holmelund og Mie Vinkel Sørensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanterne, Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, har nedlagt følgen-de påstande: Påstand 1 Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S skal til Appellant, tidligere betale Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS 1.739.237,25 kr., subsidiært et mindre beløb efter landsrettens skøn, med tillæg af procesrente fra den 21. december 2022 til betaling sker. Påstand 2 Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S skal til Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS tilbagebe-tale 600.000 kr. med procesrente fra den 27. april 2023 til betaling sker, jf. rente- 2 lovens § 8 a. Påstanden angår tilbagebetaling af de sagsomkostninger, som Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har betalt til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S efter byrettens dom. Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S har over for Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS på-stand 1 nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påståede. Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S har over for Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS på-stand 2 nedlagt påstand om frifindelse. Forklaringer Der er afgivet supplerende forklaring af Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 4, Vidne 6 og Vidne 1. Appellant, tidligere har supplerende forklaret blandt andet, at formålet Sagsøger med såvel MIP- som MEP-programmet var, at ledelsen og ejerkredsen arbejde-de i samme retning. Det var ejernes måde at få ledelsen til at skabe værdi i sel-skabet og sikre, at de arbejdede ekstra meget for det. Der er efter hans mening en sammenhæng mellem programmerne og hans ansættelsesforhold. MIP-programmet var en del af den dialog, han havde med Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S i forbindelse med sin ansættelse og var en af grundene til, at han sagde ja til jobbet. Han fik ingen redegørelse for, hvorfor man ikke kunne blive i programmet, hvis man fratrådte sin stilling. Man kan argumentere for, at en medarbejder, der forlader selskabet, ikke længere påvirker værdiskabelsen, men man må også se på tidsperspektivet. Det arbejde, han lagde for dagen hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S, havde ofte en læn-gere tidshorisont, hvilket betød, at resultaterne først viste sig på et senere tids-punkt. Det var ikke hans valg, at han blev fritstillet. Han skrev under på en konkurrenceklausul i forbindelse med MEP-program-met. Han vil tro, at klausulen blev koblet til programmet efter krav fra ejerne for at sikre hans forpligtelse til selskabet. Han fik en vis knowhow som følge af MEPprogrammet. De havde arbejdet aktivt med ejerne, inden programmet kom i august 2018. De havde siden januar 2018 arbejdet på forskellige indsats-områder, som ville øge værdiansættelsen med programmet, og i den forbindel-se opnåede han specifik viden om forhold med relevans til MEP-programmet. Sweet-andelen var en option på en fremtidig værdistigning i Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S, som de kun-ne erhverve til en forholdsvis lav pris. Der var indirekte koblet en aktie til Swe-et-andelen, men han fik ikke fysisk en aktie i hånden. Det var en ret eller en op-tion, som var bundet op på værdistigningen af Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. På Sweet-andelen fik han ikke en aktie med fuld værdi. 3 Strip-andelen bestod af ejerskab på lige fod med de øvrige ejere i Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Han in-vesterede ca. 9,6 mio. kr., hvilket gav en meget lille ejerandel. Da Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S blev af-noteret på Børsen, var værdien af selskabet ca. 33 mia. kr. Hans ejerandel gav ham ikke yderligere indflydelse på driften af selskabet, end den han havde i kraft af sin ansættelse. Han fik heller ikke her en aktie i hånden. De investerede beløb blev deponeret, og de gav fuldmagt gennem selskabet til Vidne 2, der repræsenterede alle 58 managementejere. Han tror, at dette var et krav fra ejer-ne. Hans aktie gav ikke stemmeret, og han kunne heller ikke sælge, pantsætte eller testere over den. Han mener heller ikke, at aktien var dividendegivende. Han blev ikke indkaldt til generalforsamlinger og modtog ikke referater fra be-styrelsesmøder eller generalforsamlinger. Man kunne ikke være en del af ma-nagementprogrammet uden at være manager. Han fik begrænsede lønstigninger i Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. I første omgang blev dette undskyldt med MIP- og siden MEP-programmet. Han havde en samtale med Person 2 om, at hans arbejdstid og ansvarsområder var blevet udvidet. Da han sagde til Person 2, at hans løn ikke var fulgt med arbejdspresset og ansvarsområder-ne, henviste Person 2 til MEP-programmet og Strip-andelen. MEP-pro-grammet blev brugt aktivt i forbindelse med lønsamtaler, og han opfattede der-for programmet som en del af sin samlede lønpakke. Han ved ikke, hvorfor det i tvangsindløsningsmeddelelsen af 26. juli 2019 er anført, at the Renumeration Committee har besluttet, at han skulle anses for at være en ”Good Leaver” . Han vil tro, at man har set på, hvordan hans perfor-mance har været. Han havde leveret det, han skulle ifølge budgetterne og pla-nerne indtil da. Det kom meget bag på ham, da han blev præsenteret for fratrædelsesaftalen. Der havde ikke forinden været samtaler om, at hans performance var utilfreds-stillende. Han havde løbende dialog med Person 7 og Person 2, og de havde aldrig nævnt, at han ikke performede. Han blev løbende målt på sin performance og havde dialog herom. Set fra hans synsvinkel gik det fint og ifølge planerne. På fastholdelsesdelen performede hans afdeling bedre end planlagt, og på salgsdelen leverede de det, som de skulle. På de områder, de kunne kontrollere, performede de godt og efter planerne. Han blev kaldt til samtale den 1. april 2019. Han fik ikke en formel skriftlig opsigelse, men blev præsenteret for en fratrædelsesaftale, som han skulle forholde sig til. MEP-programmet blev ikke drøftet under fratrædelsessamtalen, og der var derfor heller ingen drøftelser om ”Termination Date” . Først i meddelelsen af 26. juli 2019 fik han oplyst, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S mente, at ”Termination Date” var den 1. april 2019. 4 Hans krav på 1.739.237,25 kr. er baseret dels på en beregnet vesting indtil 31. oktober 2019 af Sweet-andelen og dels en værdistigning på Strip-andelen. Årsagen til, at han valgte at fordoble sin investering på Strip-andelen var, at han troede på Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S-casen. På det tidspunkt var det et halvt år siden, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S var blevet afnoteret på Børsen. I mail af 8. april 2019 til Vidne 1 spurgte han, om han kunne beholde Strip-investeringen, da han mente, at det var en god investering. Da han skrev, at han havde forstået det sådan, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S ville købe aktierne tilbage til ”latest valutation” , refererede han blot til, at de på tilbage-købstidspunktet købte til den seneste værdiansættelse. Han henviste ikke her-ved tilbage til den senest foreliggende værdiansættelse, som han ikke kendte, for der blev lavet værdiansættelser kvartalsvis. I april måned havde han en forståelse af, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S kunne vælge at købe aktierne tilbage. Han har modtaget 10.578.054,20 kr. fra Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Han ved ikke, hvorfor Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S hjalp med at søge om dispensation efter ligningslovens § 16 B hos Skat. Han antager, at de gjorde dette i forhold til alle ”Good Leavers” . Der er intet usædvanligt i, at man kan udskyde beskatningstidspunktet, og han mener fortsat, at MEP-andelene var en del af et løngode. I Microsoft, hvor han arbejder nu, har han også medarbejderaktier. Han er klar over risikoen for, at de kan stige eller falde, men han opfatter stadig aktierne som en del af sin aflønning. Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke arbejder i et advokatfirma, som anført i byrettens dom, men i Virksomhed a.m.b.a. i Roskilde. Han deltog ikke selv i MEP-programmet under sin ansættelse hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S, men var bekendt med det. Han blev inddraget i forbindelse med opsigelser og skulle vurdere, om medarbejdernes konkurrenceklausuler kunne opretholdes i henhold til lov om ansættelsesklausuler. Han har ikke været involveret i overvejelser om, hvorvidt klausulen var ansættelsesretligt begrundet. Han har heller ikke været involveret i, hvilke rettigheder og pligter, der var efter MEP-programmet. Han har aldrig set vilkårene i MEP-programmet. Det er formentlig ham, der har udarbejdet Appellants, tidligere Sagsøger fratrædelsesaftale. Han husker ikke, om der var en dialog i forbindelse med, at Appellant, tidligere Sagsøger blev opsagt. Proceduren for afskedigelse af ansatte på Appellants, tidligere Sagsøger niveau var generelt den, at han blev bedt om at udarbejde papirerne og derefter deltog på møderne, så han kunne besvare eventuelle spørgsmål. Det var normalt, at medarbejdere på Appellants, tidligere Sagsøger niveau blev fritstillet, og medarbejderen afleverede altid alt sit udstyr med det samme, hvorefter alle adgange, herunder IT-adgange, blev lukket. 5 Han har formentligt set den konkurrenceklausul, som man påtog sig i forbin-delse med MEP-programmet. En sådan klausul vil typisk løbe fra opsigelses-varslets udløb. Han ved ikke, hvornår medarbejderen får sin kompensation ud-betalt. Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at han var juridisk di-rektør hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S med ansvar for det juridiske team, compliance og risk mana-gement. Han fratrådte i foråret 2023. Han var en del af managementteamet og indtrådte i MEP-programmet et par måneder efter sin ansættelse. Forevist mail af 20. august 2019 til ham fra Appellant, tidligere Sagsøger kan han godt genkalde sig, at der var et møde med Appellant, tidligere Sagsøger og denne opfølgning herpå. Han meddelte samme dag Appellant, tidligere Sagsøger sit svar med fortolkningen af ”Termination Date” . Der er tale om en defineret term i aftalen, og ”Termination Date” henviser udtrykkeligt til ”Termination” , som er den dag, der gives ”notice” , dvs. varslingen af selve opsigelsen. Bestemmel-serne skal læses i sammenhæng. Da Appellant, tidligere Sagsøger stillede spørgsmålet om ferie, kontaktede han de advokater, der havde udarbejdet afta-len. Det var på den baggrund, at han skrev, at den bemærkning, som Appellant, tidligere Sagsøger spurgte ind til, var irrelevant i en dansk sammenhæng, men kunne have betydning i andre jurisdiktioner. Programmet omfattede personer under flere jurisdiktioner og var underlagt engelsk ret. Han påtog sig også selv en konkurrenceklausul. Han ved ikke, om den var ma-gen til andres klausuler, da han ikke har set andre. Han husker ikke, hvor længe klausulen skulle løbe eller fra hvilket tidspunkt, da den aldrig blev relevant. Han har ikke deltaget i vurderingen af, om Appellants, tidligere Sagsøger konkurrenceklausul skulle opgives i forbindelse med hans opsigelse. Han har før set en tvangsindløsningsmeddelelse som den, Appellant, tidligere Sagsøger modtog den 26. juli 2019. Han har ikke hæftet sig ved meddelelsens punkt 3 om, at ”the Renumeration Committee has determined that you shall be treated as a Good Leaver for the purpose of the MSHA.” Der var i MSHA’en definitioner af henholdsvis ”Good Leaver” og ”Bad Leaver” , som var helt sædvanlige. The Renumeration Committee er et bestyrelsesudvalg, der bl.a. kigger på vederlæggelse af organisationen. Udvalget kigger på løn og bonus, og om der skal foretages tilbagekøb. Det giver mening, da udvalget primært bestod af ejerne og disses repræsentanter. Han er ikke bekendt med et kommissorium for udvalget. Han har stadig sine andele og Virksomhed A/S-aktier. I forbindelse med transaktionen med Virksomhed A/S, var der er en lock-up-periode, hvor man var forpligtet til ikke at sælge sine aktier. Da lock-up-perioden udløb, var det ikke specielt opportunt at sælge. 6 Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag har en stilling som Head of Rewards i Koncern 1, hvor han også be-skæftiger sig med aktiebaserede medarbejderprogrammer. Han har også arbej-det med sådanne programmer i andre virksomheder. Hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S var det seniormedarbejdere lige under direktionsniveau, der blev in-viteret til at deltage i MEP-programmet. Det var frivilligt at deltage, og der var to personer, som ikke deltog. Det havde ingen konsekvenser, lønmæssigt eller på anden vis, hvis en medarbejder ikke ønskede at deltage i MEP-programmet. De to personer, som ikke deltog, var også ansat efterfølgende. Deltagerne i pro-grammet var ledere fra 10-12 forskellige jurisdiktioner, så man tilpassede afta-len til internationale standarder. Investeringsprogrammet var en samlet pakke. Man kan ikke forhandle indivi-duelt med 50 ledere, og Vidne 2 forhandlede som repræsentant for lederne og på vegne af sig selv. Alle deltagere købte ind på de samme vilkår. Som del-tager skulle man bare tage stilling til, om man ville være med eller ej. Adspurgt til definitionen af ”Termination” i investeringsaftalen forstår han det-te som opsigelsestidspunktet. Det er normal praksis, at det er opsigelsestids-punktet. Denne type programmer er et tilbud til medarbejderne om at blive medejere og få andel i værditilvæksten. Når man ikke længere er til stede i virk-somheden, skaber man ikke længere værdi. Alle udtrådte medarbejdere er ble-vet tilbagekøbt pr. opsigelsestidspunktet. Han forestod ikke selv opsigelser, men han vidste, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S havde tradition for at behandle den opsagte medarbejder pænt. Man fik bl.a. godtgørelse og kompen-sation i forbindelse med opsigelse. Da Appellant, tidligere Sagsøger i mailen af 8. april 2019 spurgte, om han kunne beholde sin Strip-investering, forstod han Appellants, tidligere Sagsøger bemærkning om ”latest valuation” som værdiansættelsen pr. 31. marts 2019, der var den seneste værdiansættelse. Værdiansættelsen blev foretaget hvert kvartal af Ernst & Young. Værdiansættelsen var en kompliceret proces, hvori indgik meget talmateriale vedrørende Appelindstævnte A/S', tidligere Sagsøgte A/S performance. Det var helt sædvanligt, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S hjalp folk med at indsende ansøgning om dis-pensation fra ligningslovens § 16 B til skattemyndighederne. Derved kan be-skatningen af transaktionen udskydes til det tidspunkt, hvor ejeren trækker pengene ud. Hvis ikke der blev søgt dispensation, ville medarbejderen blive beskattet af hele provenuet med det samme. Han har stadig sine MEP-andele. Aktien var indledningsvist låst i to år og er ”låst inde” i strukturen. Man får ikke aktierne ud til sig selv, medmindre ledel- 7 sen beslutter at udlodde dem, og det har de ikke gjort. Han forlod Virksomhed A/S i sep-tember 2024. Han deltog ikke i overvejelserne om etabling af MEP-programmet, men var administrator af programmet. Han var ikke med til at udpege, hvem der skulle være med. Det var the Renumeration Committee, der tog stilling til, hvem der skulle være deltagere. The Renumeration Committee varetog også løn og bonus for direktionen. Det var kun ledere på højt niveau, der blev inviteret til at delta-ge i programmet. Ikke-ansatte kunne ikke deltage i programmet. Ved deltagelse i ordningen købte man en andel i Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Man købte sig ikke di-rekte ind i Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S-strukturen, men det var en fuldstændigt spejlet aktie. Stripinvesteringen er en co-investering, som spejler hovedaktionærernes aktier og stiger og falder på samme måde. Managerne investerede for egen regning og risiko. Han ved ikke, hvor stor en ejerandel managerne gennemsnitligt set fik. Vidne 2 havde flest aktier og dermed en større ejerandel end de andre. Som han husker det, var den samlede ejerandel for managergruppen to procent. Man havde ikke indflydelse på driften i kraft af sin ejerandel, og man havde ingen stemmeret. Det er gængs praksis ved denne type programmer, at ejerne ikke ønsker yderligere deltagere ind i beslutningsprocessen, da det besværlig-gør processen. Grundlæggende er der tale om en type program, hvor man har en illikvid aktie, som man ikke selv kan bestemme, hvornår man vil realisere. Det er sædvanligt, at man afgiver beslutningskraften til en repræsentant, i dette tilfælde Vidne 2. Der blev ikke udbetalt dividende. Værdien blev akkumule-ret i selskabet. Man kunne ikke sælge sine rettigheder. Årsagen hertil var for-mentlig også, at man ville beskytte strukturen. Der var ikke i udgangspunktet tale om et fastholdelsesprogram, men programmet medvirkede til at sikre, at medarbejderne var interesserede i, hvordan virksomheden performede. Der var en konkurrenceklausul i programmet, der var knyttet op på, at man var aktionær. Herudover fandtes der en konkurrenceklausul, der var knyttet til medarbejderens ansættelse. Det var ikke relevant at knytte en konkurrence-klausul til MEP-programmet, hvis medarbejderen i forvejen var underlagt en sådan klausul. Han ved ikke noget nærmere om, hvorfor man koblede en konkurrenceklausul til selve programmet. Konkurrenceklausulen lå i selve aktionæraftalen, så når man havde underskrevet denne, havde man også underskre-vet en konkurrenceklausul. Foreholdt, at det af kick off-præsentationen frem-går: “You have to accept that the employment contract is amended with a non-compete clause…” , husker han ikke de nærmere omstændigheder i den forbin-delse. Konkurrenceklausulen blev indgået, fordi der var tale om betroede medarbejdere. 8 Han har set den konkurrenceklausul, som Appellant, tidligere Sagsøger har underskrevet. Klausulen svarer til den, som andre managere underskrev, hvis de blev pålagt en konkurrenceklausul. Han ved ikke, hvorfor holdingselskabet ikke blev pålagt en konkurrenceklausul. Når klausulen nævner ”the Employee” i stedet for ”the Shareholder” er det udtryk for, at konkurrenceklausulen er knyttet til ansættelsesforholdet og ikke aktiebesiddelsen. Han er som nævnt ret sikker på, at der også lå en konkurrenceklausul i selve aktionæraftalen i MEP-programmet. Han deltog ikke i beslutningen om fratrædelsesaftalen, og han har heller ikke haft lønforhandlinger med Appellant, tidligere Sagsøger, da han ikke var hans chef. Årsagen til, at the Renumeration Committee har været involveret i sagen i forbindelse med tvangsindløsningsmeddelelsen af 26. juli 2019, er, at det var the Renumeration Committee, der formelt godkendte den bagvedliggende værdiansættelse og det vestingschedule for Sweet-andelen, der skulle opgøres. Han var heller ikke med til at beslutte fritstilling af Appellant, tidligere Sagsøger. Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S fritstiller altid ledende medarbejdere i forbindelse med opsigelse. Det var gængs praksis i Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S, at man inviterede medarbejdere på et højere niveau til et møde og umiddelbart derefter fritstillede dem. Han deltog ikke selv i disse mø-der. Person 2 blev også fritstillet og tilbagekøbt. Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har for landsretten i påstandsdokument af 19. februar 2025 anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres følgende gældende. Landsretten kan lægge til grund at MEP-programmet var etableret som et led i Appellants, tidligere Sagsøger ansættelsesforhold hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S og dermed indgik de rettigheder, som blev erhvervet i medfør af ord-ningen, som en del af hans samlede løn- og ansættelsesvilkår. Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S er derfor også rette part for opfyldelse af appellanternes krav, jf. Højesterets dom i Intel-sagen U.2005.671H, hvor Højesteret fandt at tilde-ling af aktieoptioner i Intel Corporation Inc. til ansatte i Intel Denmark ApS måtte anses for at være sket som led i ansættelsesforholdet, hvorfor krav vedrørende tildelte aktieoptioner kunne rettes mod Intel Denmark ApS som arbejdsgiver. Samme partsprincip blev fastslået i Mach-sagen, jf. U2011.2654H vedrørende tvist angående retten til at beholde aktier er-hvervet som led i et ansættelsesforhold. Appellant, tidligere Sagsøger var ex lege omfattet af funktionærloven i sit ansættelsesforhold hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. En ordning, der afskærer en funktionær retten til at oppebære værdien af tildelte rettigheder ind til og med udløbet af opsigelsesperioden, vil reelt indebære en regulering af 9 funktionærens rettigheder med tilbagevirkende kraft og er i strid med de præceptive opsigelsesbestemmelser i funktionærloven. Det gøres gælden-de på den baggrund gældende, at Appellant, tidligere Sagsøger var beretti-get til at modtage markedsværdien af sin andel af MEP-programmet be-regnet på tidspunktet for ansættelsesforholdets endelige ophør den 31. ok-tober 2019. I dansk ansættelsesretlig praksis opereres der ikke med forskellige rettigheder og pligter i relationen mellem arbejdsgiver og medarbejder før og efter afgivelsen af en opsigelse, og det er funktionærlovens almindelige og præceptive udgangspunkt, at parternes retsstilling i opsigelsesperioden skal forløbe efter samme retningslinjer, som under den hidtidige ansættel-se. Det indebærer blandt andet, at funktionæren fortsat har ret til fx beta-ling af bonus og andre lønaccessorier i hele opsigelsesperioden og frem til fratrædelsen, og det gælder uanset, om den pågældende er fritstillet i perioden, jf. funktionærlovens § 17a, stk. 1. Dette princip følger tillige af Højesteret dom af 30. juni 2017, sag 134/2016, hvor en bonusordning baseret på en optrapningsmodel, der ikke var i overensstemmelse med optjeningsprincippet i funktionærlovens § 17a, stk. 1, (der er baseret på et prin-cip om ligefrem proportionalitet, jf. ordene ”afpasset andel”) blev tilside-sat. Højesteret fastslog samtidigt at funktionæren har ret til sin fulde ydel-se afpasset i forhold til vedkommendes ansættelsestid, hvilket netop – uanset fritstilling – er tidspunktet for udløbet af opsigelsesperioden. Dette princip er også udtrykt i Højesterets dom i U2011.2654H (MACHsagen), hvor det blev fastslået, at de i sagen omhandlede tilbagesalgsbestemmelser i relation til aktier medarbejderen havde erhvervet som led i ansættelsesforholdet, skulle tolkes i lyset af good og bad leaver-begreberne i den daværende aktieoptionslov, og hvor det blev fastlagt, at tidspunktet for udløbet af ansættelsesforholdet (ansættelsesforholdets op-hør) var det afgørende tilbagesalgstidspunkt. Tilsvarende henvises til lovændringen af aktieoptionslovens § 4 for ordninger etableret 1. januar 2019 eller senere, om rettigheder ved tilbagesalg af medarbejderaktier, der specifikt henviser til ”lønmodtagerens fratræ-den” forstået som tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør. Af bemærkningerne til § 4 fremgår blandt andet følgende: ”Forbuddet mod fravigelser til ugunst for lønmodtageren betyder blandt andet, at det ikke med vedtagelsen af de foreslåede ændringer bliver muligt at indgå aftale eller etablere ordninger, hvorefter arbejdsgiveren kan tilbage-købe aktier under markedsprisen ved fratræden. ” Deraf følger således heraf, at et tilbagesalg af aktier eller anparter ikke kan ske til under markedspris, samt at markedsprisen først skal fastsættes ved ansættelsesforholdets ophør. Bestemmelsen er en kodificering af retspraksis og udtryk for et princip, der tillige følger af aftalelovens § 36 og almindelige ansættelsesretlige principper, og som kan udstrækkes til alle aktiebaserede medarbejderak- 10 tieordninger, nemlig at der ikke ved en lønmodtagers betaling for medarbejderaktier kan kræves tilbagekøb af de samme aktier til et beløb under markedsprisen. Det gøres på den baggrund gældende, at der skal særligt klare holdepunk-ter til for at fravige det almindeligt anerkendte princip i dansk ansættel-sesret om, at alle ansættelsesvilkår fortsat gælder i hele opsigelsesperioden og dermed helt frem til fratrædelsestidspunktet. Det kan lægges til grund, at ordlyden i MEP-programmet ikke indeholder en udtrykkelig klausul, der angiver, at tilbagekøbsværdien allerede skulle opgøres på tidspunktet for afgivelsen af opsigelsen, som det er lagt til grund i byrettens dom af 13. april 2023, og ikke på fratrædelsestidspunk-tet, som er det almindelige ansættelsesretlige udgangspunkt. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at MEP-programmets anvendelse af udtrykket ”Termination Date ” ved oversættelse til dansk skal forstås som fratrædelsestidspunktet, og at tilbagekøbsværdien dermed skal opgøres den 31. oktober 2019 og ikke på tidspunktet for meddelelsen af opsigelsen. Det kan således lægges til grund, at udtrykket ”Termination Date ” efter almindelig dansk ansættelsesretlig praksis fastlægger tidspunktet for en medarbejders fratræden og dermed den sidste dag, frem til hvilken, arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn og andre goder. Endvidere gøres det gældende, at de anførte definitioner af begreberne ”Termination ” og ”Termination Date ” i MEP-programmet ikke understøtter, at der herved var tale om ”opsigelsestidspunktet” eller for den sags skyld tidspunktet for indgåelse af en fratrædelsesaftale. Dertil kommer, at det vil stride imod formålet med MEP-programmet, hvis en medarbejder afskæres fra at få mulighed for at få del i den fulde værdiforøgelse, der realiseres i hele ansættelsesperioden. Det forhold, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S besluttede at fritstille Appellant, tidligere Sagsøger umiddelbart i forlængelse af opsigelsen ændrede i øvrigt ikke ved, at han fortsat var ansat frem til 31. oktober 2019, og at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S dermed var forpligtet til at udbetale den sædvanlige løn mv. til Appellant, tidligere Sagsøger, der samtidig var underlagt en loyalitetsforpligtelse i hele perioden. Beslutnin-gen om fritstilling kan i sagens natur ikke stille medarbejderen ringere, end hvis medarbejderen ikke var blevet fritstillet. Det følger tillige af almindelige fortolkningsprincipper, at restriktive bestemmelser, der medfører fortabelse eller begrænsning af rettigheder for en medarbejder, såsom bestemmelser om ”Termination ” og ”Termination Date ” i MEP-programmet, skal fortolkes indskrænkende. Ordningen skal dermed fortolkes til skade for indstævnte, der har udformet programmet og vilkårene for dette (koncipistreglen). Dette gælder så meget desto mere, når der i forbindelse med etableringen af ordningen blev stillet krav om en betydelig egen-investering, som medarbejderne kunne risikere at miste helt eller delvist. 11 At begrebet ”Termination Date ” skulle forstås som opsigelsestidspunktet, er i øvrigt ikke konsistent med den øvrige begrebsanvendelse i MEPprogrammet og andre dokumenter udleveret til Appellant, tidligere Sagsøger. Det fremgår herunder af MEP-programmets punkt 5.5: ” Each Manager undertakes and covenants that at no time after his Ter-mination Date shall he or she directly or indirectly represent himself as be-ing interested in or employed by or in any way connected with any member of the Holding Group, other than as a former director or employee of a mem-ber of the Holding Group and (where applicable) as a minority indirect shareholder or former minority indirect shareholder of the Company.” [min fremhævelse] Denne bestemmelse ville savne mening, hvis ”Termination Date ” skulle være opsigelsestidspunktet eller tidspunktet for indgåelse af en fratrædelsesaftale. Tilsvarende følger af MEP-programmets punkt 24.6, hvorefter alt materia-le m.v. skal returneres på ”Termination Date ”, hvilket naturligt skal forstås som ansættelsesforholdets ophør. Det følger også af selve ”Leaver” -definitionen i MEP-programmets punkt 1.1: ”Leaver means: (
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.