Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, ved at have benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen

Retten i Hillerød Udskrift af retsbogen Den

1. maj 2025 kl. 12.00 blev retten sat af Dommer. Rettens nr. 7-1562/2024 Politiets nr. 0900-81394-00005-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1960) Ingen var mødt. Renskrift af forklaringer fra lydfil afgivet under hovedforhandling den
2. april
3. Tiltalte, har forklaret, at hun blev standset af politiet den
4. januar
5. Hun var alene i bilen, som var leaset. Hun benyttede ikke håndholdt mobiltelefon under kørslen, men i hånden havde hun et brilleetui, som blev forevist i Retten. Hun sad med brilleetuiet i venstre hånd med hån-den støttet på rettet. Hun kunne ikke præcist huske, hvorlænge hun holdt etuiet på denne måde, men anslog, at det havde varet omkring to minutter el-ler den tid, det ville tage, at åbne etuitet, mens hun kørte. Den pågældede dag var det meget dårligt vejr - det sneede og var frostgra-der. Hun bemærkede, at politiets køretøj kom kørende i modsat retning. Pludselig vendte politibilen om og begyndte at køre bag hende. Tiltalte an-tog, at politiet var på vej til en opgave, og derfor øgede hun hastigheden, for at kunne køre ind til siden 100 meter forude. På dette tidspunkt havde hun ikke opfattet, at politiet ville standse hende. Hun havde brilleetuiet i hånden, da hun blev standset, og hun talte ikke i mobiltelefon på dette tidspunkt. Mo-biltelefonen lå i hendes taske på bagsædet under hændelsen. Det havde været en meget kedelig og ubehagelig oplevelse. Politibetjenten kom farende ud og hamrede på hendes rude og skældte hende ud. Hun måtte lede efter sin mobiltelefon for at kunne fremvise sit digitale kørekort, hvilket politiet blev irriteret over. Hun kunne forevise en udskrift af sin opkaldshisto-rik, der viste, at hun ti minutter før politiets standsning havde haft en telefon-samtale, som varede i fem minutter. Næste opkald fandt først sted efter hæn-delsen. Tiltalte forklarede, at hun havde svært ved at forestille sig, at politi-betjenten fra den modsatte side af vejen i snevejr og med en hastighed på 50-60 km/t, præcist kunne konstatere, at hun havde haft en mobiltelefon i hån-den. Vidne, har forklaret, at han side 2 kom kørende i et civilt patruljekøretøj på Amtsvejen i vestlig retning. Han bemærkede et køretøj i modgående retning, hvor føreren sad med en mobiltelefon i hånden, mens hånden hvilede på rettet. Han bemærkede, at mobiltelefonen havde et karakteristisk cover i en meget iøjefalende pangfarve i lyserød/lilla. Han vendte patruljekøretøjet om og standsede den pågældende bil. Ved standsning forklarede tiltalte, at hun havde siddet med et brilleetui i hånden. Politibetjenten bad tiltalte om at forevise brilleetuiet, og han kunne konstatere, at det ikke havde den farve, som han havde observeret fra den mod-satte side af vejen. Brilleetuiet var sort og havde hvide stafferinger. Han så også tiltaltes mobiltelefon, som netop havde den genkendelige farve, som han havde iagttaget. Vejret var klart og han mindes ikke, at det havde været snevejr. Han kunne tydeligt se ind i tiltaltes bil fra den modsatte side af vejen. Han kunne ikke med sikkerhed huske, hvor mobiltelefonen befandt sig ved standsningen, men mener, at den lå i bilens midterkonsol. Tiltalte, foreviste en udskrift af vejrforholdende fra DMI den pågældende dag, og forklarede, at hun kørte med vinduesviskerne i brug. Tiltalte foreviste videre en udskrift fra mobilselskab 3, som dokumentation for, at der ikke havde været nogen telefonsamtale under kørslen. Adspurgt af tiltalte har politibetjens Vidne forkla-ret, at den mobiltelefon, tiltalte foreviste i Retten, ikke var den samme, som den han iagttog den pågældende dag. Han mindes ikke det hændelsesforløb, som tiltalte har beskrevet, herunder at han havde været ubehagelig, havde hamret på tiltaltes ruder og skældt ud. Retten hævet. Dommer