← Danmark

Tiltale for bl.a. overtrædelse af dyrevelfærdsloven §58, da 67 grise under transport blev udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis

67 grise døde under transport Dom afsagt:

  1. februar 2026 Chauffør og transportvirksomhed frifundet for tiltale efter dyrevelfærdsloven Dom afsagt af Retten i Kolding den
  2. februar 2026 under straffesagsnr. 516/
  3. Sagen kort fortalt En 47-årig chauffør var tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport ved om morgenen den
  4. september 2020 som fører af en lastbil med sættevogn erhvervsmæssigt at have transporteret 680 grise fra en besætning i By 1 til et samlested i By 2, og herunder undladt at anvende transportmidlet på en sådan måde, at dyrene ikke kom til skade eller blev påført lidelse, og sådan at dyrenes sikkerhed ikke blev tilgodeset, så 67 grise på de tre nederste vogndæk blev udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling og var døde eller døende som følge af overophedning, kredsløbskollaps og chok ved ankomst til samlestedet, idet ventilationen på sættevognen var utilstrækkelig, og temperaturen på vognen var for høj, så de 67 grise blev udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Chaufførens arbejdsgiver, en transportvirksomhed, var tiltalte for samme forhold som ansvarlig arbejdsgiver. Anklagemyndigheden krævede chaufføren idømt fængselsstraf og betinget frakendelse af retten til erhvervsmæssigt at have med dyr at gøre. Virksomheden blev krævet idømt bødestraf. De tiltalte nægtede sig skyldige. Under sagen var der stillet spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd, og retten hørte forklaringer fra chaufføren, virksomheden og en embedsdyrlæge. Dommens resultat Retten frifandt de tiltalte med følgende begrundelse: ” Efter bevisførelsen, herunder særligt udtalelserne fra det veterinære sundhedsråd sammenholdt med temperaturloggen fra sættevognen og temperaturmålingerne foretaget af Embedsdyrlæge (…) af 20 af de levende grise findes det bevist, at dødsårsagen var overophedning. Efter det oplyste, var der tale om en såkaldt kort transport, og der var derfor hverken krav om mekanisk ventilation eller temperaturmåling i vognen. [Chaufføren] har forklaret, at han placerede vognens skodder på baggrund af sin erfaring, og at hans placering af skodderne afhænger af temperaturen og vindforholdene. Under læsningen var skodderne halvt åbne, og taget stod åbent. Under kørslen var taget lukket, og skodderne var helt åbne. Der er ikke oplysninger, der indikerer, at der skulle være uoverensstemmelse mellem det af tiltalte beskrevne, og det der faktisk skete. Der er ikke oplysninger om, at tiltaltes håndtering af pålæsningen og transporten af grisene, herunder hans indstilling af skodderne, skulle have afveget fra sædvanlig praksis. Det er for retten oplyst, at en anden chauffør end [chaufføren] den
  5. marts 2020 transporterede 684 grise fra samme besætning med sættevogn (…) over den samme strækning, og at 35 grise var døde eller døende ved ankomsten. [Chaufføren] har forklaret, at han på tidspunktet for kørslen den
  6. september 2020 havde hørt om, at der tidligere havde været grise fra samme besætning, som var døde under kørsel med samme sættevogn. Henset til, at vognsættet blev godkendt ved bilsyn den
  7. august 2020, at [chaufføren] forud for transporten den
  8. september 2020 fik udleveret en erklæring fra besætningsdyrlægen vedrørende dyrenes sundhedstilstand, at [chaufføren] efter sin egen forklaring hentede grise fra samme besætning hver uge eller hver anden uge uden at have oplevet lignende tidligere, og da der ikke er oplysninger om, at [chaufføren] skulle have været bekendt med, hvad der var årsagen til, der havde været et usædvanligt højt antal døde grise under transporten den
  9. marts 2020, finder retten det ikke godtgjort, at [chaufføren]s kendskab til transporten den
  10. marts 2020, burde have givet [chaufføren] anledning til at handle anderledes, end han sædvanligvis gjorde ved transport af grise. På baggrund af ovenstående, og da det ikke er godtgjort, hvad [chaufføren] konkret burde have ændret ved sin handlemåde under transporten den
  11. september 2020, er det ikke bevist, at [chaufføren] har handlet uagtsomt. Det er derfor ikke bevist, at [chaufføren] er skyldig i den rejste tiltale. Da det herefter ikke er bevist, at der inden for [virksomheden] er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en person i virksomheden, er det ikke bevist, at virksomheden] er skyldig i den rejste tiltale.” Sagen var en domsmandssag. Dommeren og de to domsmænd var enige om dommens resultat. Anklagemyndigheden kan inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den
  12. februar 2026 under straffesagsnr. 516/2022.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.