(3)de modtagerog slutbrugerlande, der udføres til under F35-programmet, i lyset af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser samlet set ikke vil være i strid med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser at udstede og opretholde de omhandlede tilladelser. Der er ikke påvist et tilstrækkeligt sik-kert grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at de udstedte tilladelser efter § 6, stk. 1, ikke er i strid med Danmarks EU-retlige og internatio-nale forpligtelser, herunder er der ikke grundlag for at tilsidesætte Udenrigsmi-nisteriets vurdering af tilladelsernes forenelighed hermed. Våbenlovens § 6, jf. Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, er ikke til hinder for, at danske myndigheder foretager de påkrævede risikovurderin-ger under hensyntagen til et princip om gensidig tillid til visse landegrupper, der er allierede demokratiske stater med lignende internationale forpligtelser og nationale våbeneksportkontrolregimer. Dertil kommer, at Danmark har en selvstændig sikkerhedspolitisk interesse i at kunne indgå i gensidigt forplig-tende samarbejder med de pågældende lande, jf. også artikel 2, stk. 5, litra a, i Rådets fælles holdning og brugervejledningen til Rådets fælles holdning. De er herunder ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at Udenrigsministeriet ved sin samlede vurdering har tillid til de amerikanske myndig-heder i den forstand, at Udenrigsministeriet i rammevurderingen tager hensyn til de amerikanske myndigheders håndtering af eventuel reeksport. Dette er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra c, i Rådets fælles holdning. Risi-koen for reeksport har Udenrigsministeriet taget højde for ved de løbende vur-deringer af situationen, hvoraf det også fremgår, at man fra dansk side vil over-våge udviklingen og holde løbende tæt kontakt med USA og andre partnere med henblik på at sikre fortsat respekt for Danmarks internationale forpligtel-ser på våbeneksportkontrolområdet. Israel er ikke anført som modtager- eller slutbrugerland i nogen af de gældende tilladelser til udførsel under F-35-programmet. Udenrigsministeriet har dog kendskab til, at USA tidligere har eksporteret og fortsat eksporterer militærtek-nologi og-udstyr til Israel, inkl. F-35-fly. Dette var bl.a. også baggrunden for, at Udenrigsministeriet i januar 2024 foretog en ny vurdering af den gældende rammevurdering, for så vidt angår eksport til USA i lyset af Israel/Hamas-kon-flikten. 27 Der gælder en ganske høj tærskel for, hvornår en risiko for alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret er tilstrækkelig stor til, at der skal nægtes eksporttil-ladelse i henhold til Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, idet ri-sikoen efter Rådets fælles holdning og våbenhandelstraktaten skal være ”klar” eller ”overvejende” . Det er ikke oplyst, om de konkrete komponenter vil indgå i kampfly, som skal eksporteres til Israel, ligesom det er uklart, til hvilket formål de skal anvendes, idet det bemærkes, at Israel også anvender F-35-kampfly i forbindelse med Israels selvforsvar. Dette er også et kriterium, der kan indgå i vurderingen i henhold til artikel 2, stk. 5, litra a, i Rådets fælles holdning. De sagsøgte gør endelig gældende, at det ved landsrettens prøvelse bør indgå, at sagsøgernes anbringender i væsentligt omfang angår spørgsmål, som har nær sammenhæng med regeringens prærogativer i udenrigspolitiske anliggen-der. Danske myndigheder har en betydelig skønsmargin ved vurderingen af rækkevidden af den type folkeretlige normer, som påstås tilsidesat, herunder fordi denne vurdering har sammenhæng med vurderingen af, om de anfægtede tilladelser harmonerer med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interes-ser. At de danske myndigheder skal tillægges en vid skønsmargin i det forelig-gende tilfælde, understøttes desuden af blandt andet af, at våbenlovgivningen anerkender, at tilladelser til våbeneksport kræver vanskelige og komplekse udenrigs- og sikkerhedspolitiske vurderinger. Der skal derfor være et sikkert grundlag for tilsidesættelse af de skøn, som de anfægtede tilladelser er baseret på. Et sådant tilstrækkeligt sikkert grundlag er ikke påvist. Anbringender vedrørende spørgsmålet om retlig interesse Organisationerne har i sammenfattende processkrift af
- februar 2025 anført følgende til støtte for påstanden om sagens fremme og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed: ”5.1 OVERORDNEDE ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om, at sagen fremmes til realitetsbe-handling, gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne har retlig inter-esse i at få prøvet de nedlagte påstande under hovedsagen, og dermed søgsmålskompetence, hvorfor sagen skal fremmes til realitetsbehandling. Det gøres gældende, at afgørelsen af hvorvidt de enkelte sagsøgere har søgsmålskompetence skal ske på baggrund af en konkret og samlet helhedsvurdering af hver enkelt sagsøgers interesse i at få påbedømt de ned-lagte påstande. Det gøres overordnet gældende, at sagens hovedspørgsmål om, hvorvidt der lovligt kan eksporteres militærteknologi og -udstyr under F-35 pro-grammet, eller om der består en klar risiko for, at det eksporterede under de omstridte tilladelser kan anvendes til eller facilitere krigsforbrydelser i Gaza, falder inden for sagsøgernes formål. 28 Det gøres gældende, at sagsøgerne har en så stærk tilknytning til sagens tema og en så væsentlig interesse i at få prøvet de nedlagte påstande, at de har søgsmålskompetence i denne sag. Sagsøgerne består af fire individuelle og uafhængige menneskerettigheds-og udviklingsorganisationer, der alle har som overordnet formål og virke at arbejde for respekten for den internationale folkeret og for beskyttelsen af menneskerettighederne, og som på hver sin vis arbejder for at beskytte og fremme rettighederne for civile i Gaza. Organisationerne har således alle en konkret, individuel, aktuel og væ-sentlig interesse i, at den danske stat respekterer folkeretten ved at sikre, at dansk eksport af militærteknologi og -udstyr ikke sker, når der er risiko for, at det eksporterede udstyr kan anvendes til eller facilitere alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. Det gøres således overordnet gældende, at alle fire sagsøgere har retlig in-teresse i denne sag i kraft af deres struktur, formål og særlige interesse i at sikre respekten for den internationale menneskeret og den humanitære folkeret, samt de danske myndigheders overholdelse heraf i forbindelse med udstedelse af tilladelser til våbeneksport, hvoraf en del af det ekspor-terede ender i Israel. Det gøres således gældende, at en samlet vurdering af sagsøgernes på-stande, og af hver enkelt sagsøgers formål og arbejde og særlige interesse fører til, at organisationerne har en så væsentlig retlig interesse i at få prø-vet de nedlagte påstande, at de har søgsmålskompetence. Det gøres endvidere overordnet gældende, at sagen i øvrigt er egnet til domstolsprøvelse, og at der består en konkret og aktuel retstvist. Det gøres ligeledes gældende, at en afvisning af sagen vil betyde, at der ikke vil være mulighed for domstolskontrol med de danske myndigheders behandling af sager om våbeneksport efter våbenloven, idet der ikke kan peges på andre potentielle sagsøgere, der ville være mere nærliggende til at varetage denne interesse. 5.2 BETINGELSERNE OG BAGGRUNDEN FOR SAGSØGERNES SØGSMÅLSKOMPETENCE Betingelserne for adgangen til at anlægge og få behandlet sager om offent-lig myndighedsudøvelse ved domstolene er kun i begrænset omfang regu-leret ved lov. Det følger af grundlovens § 63, at domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser, og af retspleje-lovens § 255, fremgår, at det afgøres af lovgivningens almindelige regler, hvem der kan føre retssag (”Hvo der er ret sagsøger eller sagvolder, afgø-res efter lovgivningens almindelige regler” . Spørgsmålet om søgsmålskompetence afgøres på baggrund af den kon-krete sags omstændigheder, hvor retten tager stilling til, om den enkelte sagsøger har en sådan konkret, aktuel og væsentlig interesse i at få prøvet de nedlagte påstande, at sagen skal fremmes. 29 Der gælder ikke i dansk ret et generelt princip om actio popularis, altså en generel søgsmålsret. Domstolene afgør endvidere konkrete retstvister, og såkaldt abstrakt normkontrol anerkendes derfor som udgangspunkt ikke, ligesom helt generelle problemstillinger som udgangspunkt er afskåret fra domstolsprøvelsen, da domstolene ikke afgiver generelle responsa. Hensynet bag kravet om retlig interesse er bl.a., at ” hindre, at domstolene skal anvendes til afgørelse af ikke retligt beskyttede – politiske, moralske eller rent teoretiske – interesser ”, jf. Gorm Toftegaard: Forvaltningssager i civilproces-sen – Om søgsmålskompetence, rette sagsøgte, søgsmålsfrister og civile fuldbyrdelsessøgsmål i: U2000B.319 … Ved domstolsprøvelse af forvaltningsretlige afgørelser er udgangspunktet, at det alene er adressaten for afgørelsen, som har retlig interesse og der-med søgsmålskompetence til at indbringe afgørelsen for retten. Dette udgangspunkt er dog modificeret væsentligt i praksis. I relation til nærværende sag vedrører dette retspraksis om foreningers/organisationers adgang til at føre retssager om tvister, som særligt angår organisationernes formål og arbejde, og hvor en organisation som følge heraf har en så væsentlig interesse i at føre den anlagte sag, at denne har søgsmålskompetence. En række sådanne søgsmål er således blevet påbedømt uanset, at forenin-gen, der har anlagt sagen, ikke har været adressat for en forvaltningsretlig afgørelse, ligesom søgsmålskompetence er blevet anerkendt i sager, hvor genstanden for søgsmålet har været lovligheden af en generel retsakt eller myndighedsbeslutning mv. I U1994.780Ø blev Greenpeace anset for at have søgsmålskompetence i en sag om, hvorvidt loven om en fast forbindelse over Øresund var vedtaget i strid med VVM-direktivets krav om en forudgående miljøvurdering. Der var således ikke tale om prøvelse af en forvaltningsretlig afgørelse i denne sag, men om iagttagelsen af EU-retlige forpligtelser til at foretage speci-fikke miljøvurderinger forud for iværksættelsen af projektet. I den pågældende sag, udtalte Østre Landsret bl.a.: ”Spørgsmålet om søgsmålskompetencen må afgøres ved en vurdering af, om sagsøgerens interesse i at få sagen prøvet ved domstolene kan anses som så konkret, individuel og væsentlig, at sagen bør nyde fremme. […]. Det lægges til grund, at Greenpeace i enkelte tilfælde i lovgivningen har fået tillagt administrativ klageret vedrørende miljøspørgsmål. Et søgsmål af et indhold som det foreliggende falder klart inden for det formål, der er beskrevet i sagsøgers organisations vedtægter. Efter en samlet vurdering af sagsøgerens påstand og af den sagsøgende organisations struktur og formål finder landsretten, at organisationen Greenpeace i forbindelse med dette sagsanlæg har en så væsentlig retlig interesse i at føre sag, at organisationen har den fornødne søgsmålskompetence. ” … Anerkendelsen af foreningers/organisationers særlige søgsmålskompe-tence i relation til spørgsmål, der omfattes af foreningens formål og ar- 30 bejde, kan tillige udledes af landsrettens præmisser i U.2002.418H … Sa-gen vedrørte Folkebevægelsen mod EU og en række private borgeres sags-anlæg mod statsministeren om embedsmandsneutralitet i forbindelse med en regeringsbeslutning om, at der bl.a. i alle ministerier op til folkeafstem-ningen om Amsterdam-traktaten skulle etableres en ”task force” , der kunne reagere på negative historier og meldinger om EU. Landsretten afviste den ene af sagsøgernes to påstande som uegnet til domstolsprøvelse, ligesom landsretten afviste, at de private borgere havde søgsmålskompetence i sagen. Landsrettens flertal fandt imidlertid, at Folkebevægelsen mod EU havde sagsmålskompetence i relation til den ene påstand med følgende begrundelse: ”Sagsøger 1), Folkebevægelsen mod EU, har som forening ca. 6.000 enkeltpersoner og en række organisationer som medlemmer. Ifølge lov om valg til Europa-Parlamentet er foreningen opstillingsberetti-get ved valg til Europa-Parlamentet, og den anerkendes også i andre sam-menhænge som et af flere talerør for modstanderne mod EU. På baggrund heraf findes Folkebevægelsen mod EU at have en sådan kon-kret, særskilt og væsentlig interesse i at få påstand 1 prøvet, at sagen ved-rørende denne påstand i medfør af Grundlovens § 63 bør fremmes til be-handling i realiteten for denne sagsøgers vedkommende.” … Højesterets flertal anerkendte ligeledes den interesse, som Folkebevægel-sen mod EU havde i sagens spørgsmål, men afviste uanset sagen, da man fandt, at begge påstande savnede konkretisering og var uegnede til dom-stolsprøvelse. Den dissentierende dommer i Højesteret fandt, som landsrettens flertal, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at betragte den ene påstand som uegnet til domstolsprøvelse, og bemærkede yderligere, om Folkebevægel-sen mod EU’s søgsmålskompetence: ”Folkebevægelsen mod EU er en organisation, som med betydelig opbak-ning i befolkningen er anerkendt som repræsentant for en almen interesse, og som modtager statslige midler til oplysning om EU-spørgsmål. Det er således bl.a. bevægelsens formål og funktion at deltage i debatten og med-virke til, at den bliver nuanceret og informativ. Hertil kan høre at arbejde for, at regeringens informationer til befolkningen tilvejebringes på en kor-rekt måde. Jeg finder på denne baggrund, at Folkebevægelsen har fornø-den retlig interesse i at føre denne sag.” … I sagen U2012.2572H … om et testcenter for vindmøller i Østerild blev miljøorganisationen Landsforeningen for Bedre Miljø både selvstændigt og som mandatar for en række berørte borgere, anset for at have søgs-målskompetence vedrørende spørgsmålet om gyldigheden af en lov om etableringen af vindmølleparken. Om organisationens søgsmålskompetence anførte landsretten: 31 ”Landsforeningen for Bedre Miljø er en organisation, der efter sin formålsparagraf arbejder for at fremme et bedre miljø. Den har efter det oplyste flere end 200 medlemmer fordelt over hele landet. Foreningen har deltaget under lovgivningsprocessen ved at fremkomme med høringssvar og del-tage i møder med folketingsudvalg og miljøministeren. Herefter, og da det må antages, at foreningen ville have været klageberettiget, hvis beslutnin-gen om at anlægge et testcenter var gennemført administrativt, finder landsretten, at foreningen har retlig interesse i at få prøvet påstand 1.” … Der er endvidere i den juridiske litteratur bred enighed om, at det af rets-praksis kan udledes, at der er en særlig adgang for organisationer til at føre retssager om forhold, der er omfattet af organisationens formål og ar-bejde, om end rækkevidden diskuteres. Af Niels Fenger, Forvaltningsret, 2018, …fremgår eksempelvis: ”Herudover anerkender retspraksis – som en undtagelse til princippet om en manglende actio popularis – i et vist omfang, at organisationer kan an-lægge retssager vedrørende generelle spørgsmål, såfremt der er tale om forhold, som har væsentlig betydning for organisationens medlemmer, og påstandene og anbringenderne udformes således, at sagen er egnet til ju-diciel prøvelse. Eller anderledes udtrykt, at foreningens ideelle interesse i sagen og funktion som »vagthund« for de interesser, foreningen efter sit formål varetager, i sig selv kan begrunde søgsmålsret.” Niels Fenger, For-valtningsret, 2018, s.
- … Søren Mørup og Karsten Revsbech beskriver udviklingen således i Jens Garde m.fl. (red) Forvaltningsret – Almindelige emner
- udg. 2022, side 497-498 …: ”En særlig interesse knytter der sig til foreningers søgsmålsret. Her er der i de se-nere år sket en vis udvikling i udvidende retning. Som et eksempel kan nævnes U 1994.780 (der dog ikke angik en konkret forvaltningsafgørelse, men et spørgsmål om VVM-vurdering), hvor miljøorganisationen Greenpeace blev anset for søgs-målsberettiget i en sag mod Trafikministeriet vedrørende anlægsarbejderne til den faste forbindelse over Øresund. Et andet eksempel er dommen U 1995.495 H ved-rørende en kommunes tilladelse til udvidet åbningstid for servicestationer og minimarkeder på et anlæg ved en motorvej. Denne sag anlagde Handels- og Kon-torfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) i eget navn (uden fuldmagt fra en-keltmedlemmer) mod kommunen. Et tredje eksempel er dommen U 2000.1103 H, hvor Dansk Cyklist Forbund havde sagsøgt den pågældende kommune. Selv om det måske er muligt at give delvist specielle og konkrete forklaringer på de pågæl-dende foreningers/organisationers søgsmålsret i de nævnte sager, er de (også) ud-tryk for en vis udvidelse af foreningers søgsmålsret på grundlag af de almene interesser, som foreningerne repræsenterer. ” … Også i nyere praksis ses foreningers søgsmålsadgang anerkendt, bl.a. i Højesterets dom af
- marts 2022 i U2022.2162H … i den såkaldte logningssag. Sagen vedrørte et søgsmål anlagt af Foreningen mod Ulovlig Logning mod Justitsministeriet om bl.a. lovligheden af logningsbekendtgørelsen. Justitsministeriet havde ikke påstået afvisning, men anført, at landsretten 32 ex officio kunne afvise sagsøgerens påstand, hvis landsretten måtte finde, at foreningen ikke havde retlig interesse heri … Østre Landsret udtalte om foreningens søgsmålskompetence: ” Landsretten finder, at sagsøger Foreningen mod Ulovlig Logning efter det oply-ste om foreningens formål og emnet for sagsanlægget kan have en konkret, indivi-duel og væsentlig interesse i at få søgsmålet angående logningsbekendtgørelsen prøvet ved domstolene. Foreningen kan således anses for i almindelighed at have søgsmålskompetence vedrørende emnet for denne sag. Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgers to nedlagte påstande konkret kan tages under påkendelse, må imidlertid afhænge af påstandenes udformning og indhold, og i det følgende tager landsret-ten bl.a. stilling dertil.” … Landsretten frifandt Justitsministeriet i forhold til den ene påstand og afvi-ste den anden af de nedlagte påstande, som fandtes uegnet til dom-stolsprøvelse. For Højesteret var det ikke bestridt, at foreningen havde søgsmålskompe-tence i forhold til påstandene om logningsbekendtgørelsens ugyldighed, men Justitsministeriet påstod afvisning af nye påstande om uanvendelig-hed. Højesteret fandt – ligesom landsretten – den ene af de nedlagte på-stande under sagen egnet til pådømmelse. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at sagsøgernes retlige interesse i at få påkendt de nedlagte påstande skal vurderes først og frem-mest på baggrund af organisationernes formål og arbejde, og særlige inter-esse i at sikre overholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser i for-hold til eksport af militærteknologi og -udstyr, der kan anvendes til eller facilitere krigsforbrydelser i Gaza. Ved afgørelsen af spørgsmålet om retlig interesse i en sag som den forelig-gende, synes der i øvrigt enighed om, at denne skal ske på baggrund af en samlet afvejning, der er individuel for hver enkelt sagsøger, og at i hvert fald tre overordnede momenter skal inddrages: 1) Om spørgsmålet som er forelagt retten / påstandene, er egnet til domstolsprøvelse. 2) Om der er tale om en konkret og aktuel tvist 3) Om sagsøgerne har tilstrækkeligt tilknytning til sagen og væsentlig in-teresse i at få prøvet de nedlagte påstande De tre momenter er nærmere beskrevet af Gorm Toftegaard: Forvaltnings-sager i civilprocessen – Om søgsmålskompetence., rette sagsøgte, søgs-målsfrister og civile fuldbyrdelsessøgsmål i: U2000B.319 … Hertil kan endvidere en række øvrige momenter tillægges betydning, her-under bl.a. om søgsmålet varetager interesser, der ligger bag formålet med den relevante lovgivning, om søgsmålet tillige vedrører tredje parter, der ikke er involveret i søgsmålet, herunder om søgsmålet kunne rettes di-rekte mod tredjepart, samt om eventuelt andre parter eller eksempelvis medlemmer af foreningen, ville kunne anlægge sag selvstændigt. 33 Sagsøgerne gør overordnet gældende, at de har retlig interesse i sagen, fordi en samlet afvejning af disse momenter, fører til, at de bør tillægges søgsmålskompetence i denne sag. I det følgende er der nærmere redegjort for hvert enkelt moment. 5.3 SAGEN ER EGNET TIL DOMSTOLSPRØVELSE Sagen vedrører som anført en prøvelse af de tilladelser, der fremgår oven-for af afsnit 4.2, og af den eksisterende praksis for at udstede sådanne tilla-delser. Tilladelserne er givet med hjemmel i våbenloven. Adressaterne for afgørelserne er de danske våbenproducenter, der har ansøgt om tilladelse at udføre våbendele, komponenter mv. under F-35 programmet. Det er afgørende for vurderingen af gyldigheden af alle tilladelserne, hvorvidt der lovligt kan udstedes tilladelse til eksport af dele og kompo-nenter under F-35 programmet til modtagerlande som USA, Norge, Polen mv., når en del af det eksporterede vil blive anvendt af Israel, samt om al-lerede udstedte tilladelser skulle være tilbagekaldt. Prøvelsen vedrører således afgørelsernes gyldighed ved udstedelsen efter våbenlovens § 6 fortolket i overensstemmelse med Danmarks internatio-nale forpligtelser, samt om disse – i henhold til Danmarks internationale forpligtelser – skulle have været tilbagekaldt efter våbenlovens § 2 f. Der er tale om en afgrænset problemstilling, som relaterer sig til lovlighe-den af konkrete forvaltningsretlige afgørelser, der er nærmere specificeret i det materiale, som foreligger for landsretten, jf. ovenfor pkt. 4.2 …, og som er truffet på baggrund af myndighedernes eksisterende praksis. Det gøres gældende, at prøvelsen af forvaltningsretlige afgørelser, der er truffet med hjemmel i en dansk lov, som skal fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, generelt er egnet til dom-stolsprøvelse. Det bemærkes i den forbindelse, at de sagsøgte myndigheder ikke har gjort gældende, at påstandene, som de er formuleret, skulle være uegnede til domstolsprøvelse. Det bemærkes endvidere, at der er enighed mellem parterne om, at våben-loven skal fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale for-pligtelser. Det gøres på den baggrund gældende, at der er tale om en konkret problemstilling om et retligt spørgsmål, nemlig gyldigheden af forvaltnings-retlige afgørelser, og lovligheden af den bagvedliggende praksis, der hver-ken er af politisk, moralsk eller teoretisk karakter, og at påstandene såle-des er egnede til domstolsprøvelse. 5.3.1 Nærmere om de sagsøgtes anbringender om sagens karakter De sagsøgte anfører i svarskriftet afsnit 5.2, s. 36 …, at: ”denne sag angår lovligheden af tilladelser til udførsel af militært udstyr, og at sagsøgerne grundlæggende ønsker en prøvelse af de vanskelige vurderinger, som navnlig Udenrigs ministeriet har foretaget, af Danmarks internationale forpligtel- 34 ser og af udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, dvs. spørgsmål, der berører re-geringens umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne i udenrigspoliti-ske anliggender. ” Det bestrides, at sagen vedrører ”regeringens umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne i udenrigspolitiske anliggender. ” Vurderingen af, hvorvidt der skal gives tilladelse til udførsel af våben(dele) fra dansk territo-rium er kun delvist underlagt regeringens umiddelbare kompetence i den forstand, at Rigspolitiet med inddragelse af Udenrigsministeriet altid kan vælge at give afslag på en ansøgning om tilladelse til udførsel af militær-teknologi- og udstyr af udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn. Det er imidlertid sagsøgernes synspunkt, at der ikke lovligt kan meddeles tilladelse til udførsel af militærteknologi og -udstyr, hvis der foreligger en klar risiko for at disse vil kunne anvendes til eller facilitere krigsforbrydel-ser. Sagen vedrører således ikke spørgsmålet om, hvorvidt det på baggrund af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser var legitimt at ud-stede tilladelserne, men derimod alene om Rigspolitiet med inddragelse af Udenrigsministeriet var retlig forpligt til at afgive afslag på ansøgnin-gerne, og – subsidiært – om der eksisterer en retlig forpligtelse til at tilba-gekalde tilladelserne i lyset af udviklingen i Israel/Palæstina siden tilladel-serne blev givet. Sagen vedrører således den nedre retlige grænse for, hvornår der lovligt kan gives tilladelse, og netop ikke den udenrigspolitiske vurdering af, hvorvidt der rent faktisk skal gives tilladelse i de tilfælde, hvor der ikke måtte være retlige forhindringer herfor. Der er således ikke tale om, at sagen vedrører et spørgsmål, hvor regerin-gen har en umiddelbar kompetence til at handle på rigets vegne i uden-rigspolitiske anliggender, men et retligt spørgsmål, som domstolene har kompetence til at prøve, og som er egnet til domstolskontrol. 5.4 SAGEN VEDRØRER EN KONKRET OG AKTUEL TVIST Det er som udgangspunkt en betingelse for retlig interesse og for dom-stolsprøvelse af myndighedernes retsakter, at tvisten er aktuel og konkret. For så vidt angår 8 af de 13 afgørelser, der er til prøvelse i sagen, er disse fortsat gældende, og de våbenproducenter, der er adressater for afgørel-serne, kan således fortsat udføre militærteknologi og -udstyr under F-35 programmet i henhold til disse tilladelser. Der kan således ikke være tvivl om, at tvisten, for så vidt angår disse tilladelser, er aktuel, hvilket da heller ikke er bestridt af de sagsøgte myndigheder. Efter sagens anlæg er 4 af omtvistede tilladelser udløbet, jf. bilag ... Ende-lig har Rigspolitiet ved brev af
- januar 2025 oplyst, at Terma Aerostruc-tures A/S har ”returneret” tilladelsen af
- januar 2021 …, ligesom Rigspo-litiet har oplyst, at man på den baggrund ikke længere anser tilladelsen for gyldig. 35 Det gøres gældende, at tvisten er aktuel både for så vidt angår de gæl-dende tilladelser og de efter sagsanlægget udløbne/returnerede tilladelser. Subsidiært gøres det gældende, at tvisten under alle omstændigheder er aktuel for de gældende tilladelser. Det følger af retspraksis, at en tvist kan miste sin aktualitet under sagens behandling ved domstolene, eksempelvis hvis afgørelsen tilbagekaldes, den sagsøgende part på anden vis opnår dét, der med søgsmålet ønskes prøvet, eller tvisten på anden vis mister sin betydning. En parts retlige interesse i sagen ophører imidlertid ikke uden videre, blot fordi en tidsbegrænset tilladelse udløber eller forvaltningsakten på anden vis mister sin umiddelbare betydning, jf. bl.a. U.2008.1653/1H … Idet denne sag vedrører domstolsprøvelse af en række tidsbegrænsede afgørelser, samt den gældende administrative praksis for at udstede så-danne tilladelser, gøres det gældende, at sagsøgerne fortsat har retlig in-teresse for så vidt angår de nu udløbne tilladelser, og at tvisten også for så vidt angår disse afgørelser, forsat i tilstrækkeligt omfang er aktuel. Der er således ikke tale om, at tilladelserne er tilbagekaldt, fordi myndig-hederne har ændret praksis, men alene at tilladelserne er udløbet, ligesom de sagsøgte myndigheder også efterfølgende har udstedt nye tilladelser på samme grundlag. Såfremt udløbne, tidsbegrænsede tilladelser ikke ville kunne prøves i en sådan situation, ville adgangen til at prøve sådanne til-ladelsers gyldighed afhænge af sagsbehandlingstiden ved domstolene. Det gøres gældende, at aktualitetskravet i sager, der vedrører prøvelse af myndighedernes retsanvendelse, må fortolkes under hensynet til sikrin-gen af en effektiv judiciel kontrol med offentlige myndigheder, jf. bl.a. Go-mard og Kistrup, Civilprocessen, s. 414-415 …, s. 735-736 og Pernille Boye Koch, U.2001B.283, s. 284 …. Se tillige Søren Mørup og Karsten Revsbech, der angiver at spore en tendens til, at kravet om, at interessen skal være aktuel og konkret, ikke fastholdes så håndfast som tidligere, jf. Søren Mørup og Karsten Revsbech i Jens Garde m.fl. (red) Forvaltningsret – Al-mindelige emner
- udg.
- s. 498 … Hertil kommer, at konflikten i Gaza stadig er igangværende og aktuel, og at Israels krigsførelse fortsat understøttes via dansk våbeneksport under F-35 programmet. En afgørelse af, om der gyldigt kan udføres våbendele, komponenter mv. under de foreliggende omstændigheder, hvoraf en del af disse ender i Israel, vil derfor fortsat have betydning for den retlige vur-dering af Danmarks eksport af militærteknologi og -udstyr, ligesom spørgsmålet om tilladelserne skulle have været tilbagekaldt også har be-tydning for den fremtidige retsanvendelse og administrative praksis. Det gøres på den baggrund gældende, at der foreligger en aktuel tvist både for så vidt angår de gældende tilladelser, såvel som de tilladelser, der var gældende på tidspunktet for anlæggelsen af denne sag, uanset de ef-terfølgende måtte være udløbet. 5.5 SAGSØGERNES HAR VÆSENTLIG TILKNYTNING TIL DENNE SAG 36 Det gøres gældende, at sagsøgerne har en så stærk tilknytning til sagens tema og en så væsentlig interesse i at få prøvet de nedlagte påstande, at de har søgsmålskompetence i denne sag. Sagsøgerne består af fire individuelle og uafhængige menneskerettigheds-og udviklingsorganisationer, der alle har som overordnet formål og virke at arbejde for respekten for den internationale folkeret og for beskyttelsen af menneskerettighederne, og som på hver sin vis arbejder for at beskytte og fremme rettighederne for civile i Gaza. Organisationerne har således en konkret, aktuel væsentlig interesse i, at den danske stat respekterer folkeretten ved at sikre at dansk eksport af militærteknologi og -udstyr ikke kan anvendes til eller facilitere alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. Det gøres gældende, at sagens hovedspørgsmål om, hvorvidt der lovligt kan eksporteres militærteknologi og -udstyr under F-35 programmet, eller om der består en klar risiko for, at dette udstyr kan anvendes til eller facili-tere krigsforbrydelser i Gaza, falder inden for sagsøgernes formål. Endvidere gøres det gældende, at organisationernes formål og arbejde, og de interesser, som sagsøgerne varetager med den foreliggende sag, tillige er samstemmende med det bagvedliggende formål med den materielle re-gulering, der ligger til grund for sagen. Såvel Rådets fælles holdning, som FN’s Våbenhandelstraktat har til formål at sikre, at medlemsstaternes våbeneksport ikke bidrager til krænkelser af de internationalt anerkendte menneskerettigheder og den humanitære fol-keret, der ligeledes er baseret på menneskerettighederne. Det fremgår således af Våbenhandelstraktatens præambel, at denne bl.a. er vedtaget med henblik på at handle ud fra det princip: ” At alle stater skal respektere og sikre respekt for den humanitære folkeret i over-ensstemmelse med bl.a. Genevekonventionerne af 1949 samt respektere og sikre respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med bl.a. De Forenede Na-tioners Pagt samt den universelle menneskerettighedserklæring” … Det gøres gældende, at sagsøgerne Amnesty International, dansk afdeling og Oxfam Danmark har spillet en rolle i forbindelse med tilblivelsen af bindende folkeretlige standarder for våbenhandel, ligesom civilsam-fundsorganisationer generelt er tiltænkt og udfylder en central rolle i at sikre overholdelsen af de internationale regler for våbeneksport. Dette un-derstøttes endvidere i Våbenhandelstraktatens præambel, hvoraf fremgår, at traktaten hviler på en anerkendelse af ”den frivillige og aktive rolle civilsamfundet, herunder de ikke-statslige organisa-tioner og erhvervslivet kan spille med hensyn til at skabe opmærksomhed om for-målet og hensigten med nærværende traktat samt understøtte dens gennemførelse. (vores fremhævelse) … Civilsamfundsorganisationer, herunder sagsøgerne, spiller således en af-gørende rolle i forhold til at sikre overholdelsen af de internationale regler 37 om våbeneksport. Dels ved at bidrage til at dokumentere menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser i forbindelse med væbnede konflik-ter, dels ved at arbejde for staternes efterlevelse af reglerne om våbeneks-port. Endelig gøres det gældende, at det må indgå i vurderingen af sagsøgerne Oxfam Danmarks, Mellemfolkeligt Samvirkes og Al-Haqs tilknytning til og interesse i prøvelsen af de nedlagte påstande, at disse hver især har haft aktiviteter i Gaza både før og efter den
- oktober
- Det er således sagsøgernes synspunkt, at såfremt landsretten måtte finde, at sagsøgerne ikke allerede på grundlag af deres formål og struktur mv. har den fornødne individuelle og konkrete interesse i prøvelsen af de ned-lagte påstande, så skal det forhold, at de tre sagsøgere har aktiviteter og indsatser i Gaza tillige tillægges vægt. De tre organisationers brede og generelle formål har således været omsat til konkrete indsatser i Gaza og resten af Palæstina. Situationen i Gaza er inden for kerneområdet af organisationernes arbejde både i praksis og i henhold til de respektive formålsbestemmelser. Indsatserne og arbejdet i Gaza er påvirket af Israels krigsførelse, herunder den måde Israel gør brug af danske våbendele under angrebene på Gaza. I det følgende er der redegjort nærmere for hver sagsøgers særlige inter-esse i at få prøvet de nedlagte påstande. 5.6 AMNESTY INTERNATIONAL HAR VÆSENTLIG INTERESSE I AT FÅ PRØVET DE NEDLAGTE PÅSTANDE Amnesty International, dansk afdeling er en selvstændig lokalafdeling af den internationale organisation Amnesty International. Amnesty International, dansk afdeling er i henhold til sine vedtægter for-pligtet til at arbejde for det formål, som er angivet i vedtægterne for Am-nesty International. … Som det fremgår af Amnesty Internationals vedtægter (Statute), så ledes den internationale organisation bl.a. af afdelingerne. Amnesty Internatio-nal, dansk afdeling, er således som en ”membership entity ” en del af Amne-sty Internationals øverste ledelsesorgan Den globale generalforsamling (”The Global Assembly ”), der bl.a. vælger den internationale bestyrelse, jf. bilag ... Den internationale bestyrelse og de enkelte afdelingers arbejde bi-stås af det internationale sekretariat, jf. vedtægternes pkt. 6 … Af vedtægterne for den internationale organisation fremgår endvidere af pkt. 6.: “The membership entities, the international members and the International Board are all accountable to the Global Assembly and must comply with this Statute and global strategy, policies and other requirements approved by the Global Assembly in its decisions including the Vision, Mission and Core Values, the Strategic Goals (the agreed priorities which guide the work of the movement) and the Core Standards (the movement’s core governance and operational standards).” … 38 Amnesty International, dansk afdeling er således både i henhold til sine vedtægter og i praksis uløseligt forbundet med Amnesty International, og er forpligtet til at arbejde i henhold til den internationale strategi, politik-ker, vision, mission mv. vedtaget af den globale generalforsamling, lige-som Amnesty International, dansk afdeling via den globale generalfor-samling er med til at fastlægge disse. Uanset at Amnesty International, dansk afdeling er en selvstændig juri-disk person og retssubjekt, er organisationens formål og arbejde både for-melt og i praksis uløseligt forbundet med den internationale organisations formål og arbejde. Det gøres gældende, at sagens hovedspørgsmål om, hvorvidt der lovligt kan eksporteres militærteknologi og -udstyr under F-35 programmet, eller om der består en klar risiko for, at dette udstyr kan anvendes til eller facili-tere krigsforbrydelser i Gaza, klart falder inden for Amnesty International, dansk afdelings formål, som dette fremgår af vedtægterne mv., jf. ovenfor. Endvidere gøres det gældende, at landsretten ved vurderingen af Amne-sty International, dansk afdelings tilknytning til denne sag, ikke alene skal inddrage ordlyden af organisationens formål, men tillige den måde som formålet konkret er blevet omsat i praksis ved organisationens arbejde gennem de seneste årtier. Det gøres samtidig gældende, at der ikke skal skelnes skarpt mellem den internationale organisations og den danske afdelings arbejde, idet den danske afdeling bidrager til det internationale arbejde, og det internatio-nale sekretariat bistår den danske afdeling i dennes arbejde, ligesom arbej-det udføres i henhold til samme formål og fælles strategi. Fra Amnesty Internationals Global Strategic Framework for 2022-2030, som Amnesty International, dansk afdeling, jf. ovenfor, arbejder efter, skal fremhæves to prioriterede indsatser af særlig betydning for nærværende sag: Under overskriften “Access to justice and redress ” fremgår, at Amnesty ”will continue to monitor humanitarian and human rights violations in armed conflict situations and ensure victims of crimes under international law have access to justice and redress ”, jf. bilag … Under overskriften “Protecting people in the context of the global arms trade ”fremgår, at Amnesty ”will continue to work to protect people from the human rights impact of irresponsible arms trade ”, jf. bilag … I det følgende skal fremhæves yderligere om disse to centrale aspekter af Amnestys arbejde af særlig betydning for sagens spørgsmål, 1) Amnestys arbejde med at efterforske og dokumentere krigsforbrydelser i Gaza og 2) Amnestys arbejde med våbeneksport. 5.6.1 Amnesty Internationals arbejde med at efterforske og dokumentere krigsfor-brydelser i Gaza 39 Amnesty International spiller en afgørende rolle i efterforskningen og dokumentationen af systematiske krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af den humanitære folkeret under væbnede konflikter, her-under i de besatte palæstinensiske områder. Amnesty Internationals omfattende arbejde med at dokumentere overtræ-delser af den humanitære folkeret og menneskerettighedskrænkelser i Gaza og de øvrige besatte Palæstinensiske områder er særdeles veldoku-menteret, og har stået på gennem mange år. Der er under sagen fremlagt et betydeligt antal rapporter mv. fra dette arbejde i bl.a.: • Rapport fra oktober 2022, ”They where just Kid” Evidence of war crimes duing Israels august 2022 Gaza Offensive, bilag … • Artikel fra
- oktober 2023, ”Identifying the Israeli armys use of white phosphorus in Gaza” bilag … • Rapport fra
- juni 2023, “Investigate possible war crimes during Is-rael’s military offence in May 2023” , bilag … • Rapport fra
- oktober 2023, “Damning evidence of war crimes as Is-raeli attacks wipe out entire families in Gaza” , bilag … • Rapport fra
- november 2023, ”Nowhere safe in Gaza” , bilag … • Rapport fra
- december 2023, “US made monition killed 43 civilians in two documented Israeli airstrikes in Gaza” , bilag … • Rapport fra
- februar 2024, “New evidence of unlawful Israeli attacks in Gaza causing mass civilian casualties amid risk of genocide” , bilag … • ”Opfordring til at to israelske luftangreb bliver efterforsket som krigsforbrydelser” , bilag … • Undersøgelse af
- september 2024 af forholdene i Gaza, bilag … • Rapport af
- december 2024, ”You feel like you are subhuman” - Israels genocide on Palestineans in Gaaza, bilag … Amnesty Internationals dokumentation af sådanne krænkelser anvendes endvidere i betydeligt omfang i rapporter og fact finding missioner mv. fra uafhængige FN-eksperter og -organer mv., jf. bl.a.: • Rapport af
- september 2009, ”UN Fact-Finding Mission on the Gaza conflict” , bilag … • Rapport af
- juni 2013, “The Detailed Findings of the independent comission of inquiry” , bilag … • Rapport af
- august 2022 af FN’s special rapporteur on the situation of Human Rights in the Palestine territories occupied 1967, bilag … • Rapport af
- Marts 2024 af FN’s special rapporteur on the situation of Human Rights in the Palestine territories occupied 1967, bilag … Amnesty International har ligeledes gennem mange år dokumenteret oprindelsen af de anvendte våben i forbindelse dokumentationen af krigsforbrydelser mv., og derved tillige beskæftiget sig specifikt med våbenhandel til Israel med fokus på våbnenes anvendelse til krænkelser af den humani-tære folkeret, jf. bl.a. Amnestys Internationals rapport fra februar 2009, ”Fuelling conflict: foreign arms supplies to Israel/Gaza” , bilag …, og Rap-port fra
- december 2023, ”US made monition killed 43 civilians in two documented Israeli airstrikes in Gaza” , bilag … Dette også forud for ved-tagelsen af FN’s Våbenhandelstraktat, jf. bilag … 40 Israel har siden 2012 nægtet Amnesty International indrejse i Gaza netop på baggrund af organisationens arbejde med at dokumentere menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser. Amnesty Internationals arbejde i Gaza udføres bl.a. ved indgåelse af afta-ler med ”field workers” i Gaza, der for Amnestys efterforskere kan udføre interviews, tage billeder mv. i Gaza, og som herefter kan indgå i efterfor-skerne arbejde. En beskrivelse af Amnesty Internationals arbejde i Gaza kan bl.a. findes i større rapporters metodeafsnit, hvor der redegøres for det specifikke arbejde i Gaza i relation til efterforskningen og udarbejdel-sen af den enkelte rapport, se eksempelvis Amnestys Internationals rap-port fra oktober 2022, bilag … 5.6.2 Amnesty Internationals arbejde med regulering af våbeneksport Amnesty International har gennem mange år haft fokus på betydningen af den internationale våbenhandel i relation til krænkelser af den humani-tære folkeret, herunder at den internationale våbenhandel er en afgørende forudsætning for muligheden for at krigsførende parter, der overtræder krigens love og den humanitære folkeret, kan fortsætte sådanne krænkel-ser. Amnesty International har på den baggrund siden starten af 1990’erne ar-bejdet for vedtagelsen af juridisk bindende regler for den internationale våbenhandel, jf. Amnesty Internationals Fact sheet over organisationens arbejde med indførelsen af folkeretligt bindende regler for våbenhandel, bilag … Som led i dette arbejde lancerede Amnesty International i 2003 en alliance med Oxfam International og International Network on Small Arms, der indledte en verdensomspændende kampagne for en traktat, der skulle re-gulere international våbenhandel …. Af Amnesty Internationals og Oxfam Internationals rapport fra 2003 frem-går bl.a. følgende om kampagnen: ” Governments are acting too slowly to control arms. Amnesty International and Oxfam therefore propose urgent and interlinked action, from community level to international level, to control their proliferation and misuse more effectively. International action Key objective: Governments are urged to agree an Arms Trade Treaty by 2006, to prevent arms being exported to destinations where they are likely to be used to commit grave violations of international human rights and humanitarian law.” … Af Amnesty Internationals tidslinje over organisationens arbejde med kontrol med våbeneksport udgivet i 2013 forud for den endelige konfe-rence, hvor våbenhandelstraktaten blev vedtaget, fremgår bl.a.: “2010 and 2011 – The preparatory meetings result in an ever stronger outcome document from the UN Chair - which is supposed to reflect an overwhelming ma-jority of Member States. The Chair’s draft paper eventually includes a key pro- 41 posal by Amnesty International and the International Committee of the Red Cross that where there exists a substantial risk that an international arms transfer is likely to be used to commit or facilitate serious violations of international human rights law or International Humanitarian Law, the transfer will not be autho-rized.” … Amnesty International var således en særdeles væsentlig aktør, der advo-kerede for indførelsen af internationale regler for eksport af våben, og som endte ud med vedtagelsen af FN´s Våbenhandelstraktat, ligesom det af ovennævnte fremgår, at Amnesty International spillede en afgørende rolle i forhold til, at våbenhandelstraktaten endte med at indeholde en bestem-melse om forbud mod eksport, hvis der er en overvejende risiko for, at de eksporterede våben kan anvendes til eller facilitere alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. Amnesty International har således spillet en central rolle i forhold til vedtagelsen af FN’s våbenhandelstraktats artikel 7, der er et helt central for nærværende sags tema. Amnesty International har også efter vedtagelsen af våbenhandelstrakta-ten arbejdet for en effektiv implementering af konventionen og for stater-nes overholdelse af denne, herunder ved deltagelse på parterne til våbenhandelstraktatens årlige konference, jf. bl.a. bilag 100, ekstrakten s. 405, ligesom Amnesty International, dansk afdeling forud for den seneste konfe-rence i august 2024, mødtes med den danske delegation fra Udenrigsmini-steriet og præsenterede Amnestys anbefalinger, jf. Recommendations on arms transfers august 2024, bilag … Endelig bemærkes, at Forsvarsministeriet den
- december 2024 sendte regeringens udkast til lovforslag om forsvarssamarbejde med USA i hø-ring til blandt andre Amnesty International, dansk afdeling. Udkastet til lovforslaget indeholder bl.a. en ændring af våbenloven vedrørende forsva-rets direkte eksport af F-35 reservedele til bl.a. Israel. Amnesty afgav i den forbindelse høringssvar til udkastet. 5.6.3 Sammenfattende om Amnesty International, dansk afdelings interesse i at få prøvet de nedlagte påstande Amnesty Internationals dokumentation for krænkelser af den humanitære folkeret i Gaza indgår som et centralt bidrag til det internationale sam-funds overvågning af situationen i Gaza. En del af Amnesty Internationals formål er – udover af efterforske og dokumentere krænkelser – ligeledes at gøre en aktiv indsats for at forebygge og gøre en ende på alvorlige krænkelser, jf. Den danske oversættelse af Amnesty Internationals vedtægter bilag … Dette sker bl.a. ved organisationens fortsatte arbejde for at sikre ofre for krænkelser af den humanitære folkeret retfærdighed og oprejsning (justice and redress), samt ved at arbejde for at beskytte mennesker mod krænkel-ser som følge af uansvarlig våbenhandel/-eksport, jf. Amnesty Internatio-nal global strategic framework, bilag … 42 Amnesty International efterforsker og dokumenterer bl.a. oprindelsen af våben, der anvendes i forbindelse med overtrædelser af den humanitære folkeret, herunder i Gaza, jf. bl.a. Amnestys internationals rapport fra fe-bruar 2009, ”Fuelling conflict: foreign arms supplies to Israel/Gaza” , bilag …, og Rapport fra
- december 2023, ”US made munition killed 43 civili-ans in two documented Israeli airstrikes in Gaza” , bilag … Amnesty International har sammen med blandt andre Oxfam Internatio-nal spillet en central rolle for vedtagelsen af FN’s Våbenhandelstraktat, se hertil blandt andet Amnestys international rapport fra februar 2009, ”Fuel-ling conflict: foreign arms supplies to Israel/Gaza” , bilag 102, ekstrakten bind 1, s. 367, Oxfam Internationals rapport fra juli 2012, bilag 107, ek-strakten bind, s. 1 333, og Oxfam Internationals rapport fra januar 2015 ”Power and Change – the arms trade treaty” , bilag 108, ekstrakten bind 1, s.
- Amnesty International, dansk afdeling har derved også en væsentlig inter-esse i, at de internationale regler for våbenhandel bliver respekteret og håndhævet effektivt af de danske myndigheder. Se også hertil landsrettens begrundelse i U2012.2572H, s. 2585 …, hvor landsretten blandt andet lagde vægt på at den pågældende miljøorganisa-tion havde afgivet høringssvar og deltaget i møder med folketingsudvalg og miljøministeren forud for vedtagelsen af den anlægslov, som var omt-vistet under sagen. Det gøres på den baggrund gældende, at Amnesty Internationals langva-rige arbejde med at sikre kontrol med international våbenhandel, sam-menholdt med organisationens vedtægter og mangeårige indsats for at dokumentere krænkelser af den humanitære folkeret i Palæstina, samt vå-beneksportens bidrag til disse krænkelser specifikt i Palæstina, samlet set fører til, at Amnesty International, dansk afdeling har en så væsentlig in-teresse i at få prøvet de nedlagte påstande om lovligheden af dansk våben-eksport til Israel, at organisationen har den fornødne søgsmålskompe-tence. 5.7 OXFAM DANMARK HAR VÆSENTLIG INTERESSE I AT FÅ PRØVET DE NEDLAGTE PÅSTANDE Oxfam Danmark er en udviklingsorganisation, som bekæmper ulighed og insisterer på, at alle mennesker har ret til et liv uden fattigdom og uretfærdighed. Foreningen blev dannet i 1966 og har sit udspring i arbejdet med antiapartheidbevægelsen i Afrika. Foreningen formål er nærmere beskrevet i vedtægterne for Oxfam Dan-mark, hvor det af § 2 fremgår, at: … Oxfam Danmark har været en del af Oxfam International siden
- De to organisationers tilknytning er nærmere beskrevet i tilknytningsaftalen, der er fremlagt som bilag … 43 Som det fremgår af samarbejdsaftalen punkt 1.3, så har Oxfam Danmark forpligtet sig til at overholde og respektere vedtægterne for Oxfam International, herunder at arbejde for de formål, som fremgår af vedtægterne for Oxfam International. Vedtægterne for Oxfam International … udgør således en integreret del af grundlaget for Oxfam Danmark. Hertil kommer, at Oxfam Danmark er repræsenteret i de ledende organer for Oxfam International … Af Oxfam Internationals formålsbestemmelse fremgår bl.a.: “Whereas conflicts, injustice and the denial of people’s basic rights are ma-jor causes of poverty, it is necessary to achieve reform, particularly by empowerment of the poor. To this end, the objectives of the Foundation are: a. to relieve poverty, combat distress and alleviate suffering in any part of the world regardless of race, gender, creed or political convictions; b. to research the causes and effects of poverty, injustice and suffering; […]” … Organisationen skiftede til sit nuværende navn i 2023 og vedtog samtidig den nugældende strategi, der ligger til grund for organisationens arbejde. Det fremgår af strategien, at Oxfam Danmark blandt andet opfylder sit formål ved at bidrage til fredsopbygning og humanitær bistand i områder, der er ramt af konflikter, jf. bilag … Oxfam Danmark beskriver i sin strategi bl.a., at organisationens tilgang er rettighedsbaseret. Af strategien fremgår således bl.a.: “We are rights-based Our work is grounded in our commitment to the universality of human rights. We uphold and advocate for the implementation of international human rights instruments.” … Uanset, at Oxfam Danmark er en selvstændig juridisk person og retssub-jekt, er organisationens formål og arbejde tæt forbundet med den interna-tionale organisations formål og arbejde. Oxfam Danmarks formål er – som de sagsøgte bemærker i svarskriftets s. 35 …– bredt formuleret. Det gøres imidlertid gældende, at sagens emne og genstand er omfattet af Oxfam Danmarks formål, ligesom det gøres gæl-dende, at måden hvorpå organisationen opfylder sit formål tillige må til-lægges betydning. Oxfam Danmark arbejder således fredsskabende og for at forhindre krig, uretfærdighed (injustice), manglende rettigheder og den medfølgende fat-tigdom og ulighed, herunder konkret i Gaza og de øvrige besatte palæsti-nensiske områder. 5.7.1 Oxfam Internationals arbejde med regulering af våbeneksport Som beskrevet er Oxfam Danmark en del af Oxfam International, der har spillet en central rolle for vedtagelsen af FN’s Våbenhandelstraktat, jf. Fæl-les rapport udarbejdet af Amnesty International og Oxfam International 44 fra januar 2003, bilag …, Oxfam Internationals rapport fra juli 2012, bilag …, og Oxfam Internationals rapport fra januar 2015 ”Power and Change – the arms trade treaty” , bilag …. Oxfam International var en særdeles væsentlig aktør, der advokerede for indførelsen af internationale regler for eksport af våben forud for vedta-gelsen af FN´s Våbenhandelstraktat. I 2003 lancerede Oxfam International i samarbejde med Amnesty International og International Network on Small Arms en alliance, og indledte en verdensomspændende kampagne for en traktat, der skulle regulere international våbenhandel, jf. fælles rap-port af Amnesty og Oxfam fra januar 2003, bilag … Det tog mere end 10 års fortalervirksomhed førend våbenhandelstraktaten blev vedtaget i
- Oxfam International har haft en fremtrædende rolle under hele forløbet. Se blandt Oxfam Internationals rapport ”The Final co-untdown” , bilag …, som blev udgivet i juli 2012 i forbindelse med det af-sluttende forhandlingsforløb, der førte til vedtagelsen af FN’s Våbenhan-delstraktat, samt Oxfams rapport ”Power and Change – The arms trade treaty” , udgivet i januar 2015, bilag … Rapporten indeholder på s. 11-12 … en tidslinje, der beskriver forløbet op til vedtagelsen af våbenhandelstrak-taten. Oxfam International har således som led i sit formål gennem mange år ar-bejdet for indførelsen af juridisk bindende forpligtelser for staternes våbe-neksport. Også efter indførelsen af våbenhandelstraktaten har Oxfam In-ternational og selvstændige Oxfam organisationer arbejdet for overholdel-sen af de internationale regler om våbeneksport bl.a. ved fortalervirksom-hed og søgsmål i England og Holland om våbeneksport til Saudi-Arabien og Israel. Oxfam Danmark har som organisation derfor også som en del af Oxfam International en væsentlig interesse i at sikre, at de internationale regler for våbenhandel bliver respekteret og håndhævet effektivt af de danske myndigheder. 5.7.2 Oxfam Danmarks arbejde i Gaza Oxfam Danmark arbejder med udvikling i udvalgte lande. Palæstina er et af 12 prioritetslande, hvor Oxfam Danmark arbejder med blandt andet ud-viklings- og nødhjælpsindsatser. Oxfam Danmark arbejder i partnerskaber og har tegnet en kontrakt med Oxfam Holland og Oxfam landekontoret i Palæstina for at implementere både humanitære indsatser og udviklings-projekter i Gaza. Det er afgørende for Oxfam Danmark at sikre respekten for den humani-tære folkeret for at kunne arbejde som udviklings- og bistandsorganisa-tion i Palæstina, såvel som i andre lande, og ikke mindst som en humanitærorganisation, der leverer nødhjælp i konfliktområder. Våbeneksport i strid med folkeretten til krigsførende parter, der begår al-vorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, skaber dels rammevil-kår, der vil umuliggøre adgang til og mulighed for Oxfam Danmarks ud-viklingsarbejde, dels meget svære og farlige forhold for den humanitære nødhjælpsindsats til civile. 45 Oxfam Danmark har haft en række Danida-finansierede udviklingsprojek-ter i Gaza i partnerskab med Oxfam Palæstina og øvrige lokale partnere. Umiddelbart efter begivenhederne den
- oktober 2023, stod det klart, at Danida projekterne ikke kunne gennemføres som planlagt. På nuværende tidspunkt har Oxfam Palæstina 28 ansatte i Gaza. De fleste befinder sig i det sydlige Gaza. Nogle få er stadigvæk i det nordlige Gaza. Alle har mistet eller fået ødelagt deres hjem. Nogle bor i telte sammen med deres familie. Som følge af krigen efter
- oktober 2023 kan Oxfams udviklingsprojekter i Gaza på nuværende tidspunkt ikke udføres, mens de humanitære indsatser er opskalerede, men udføres under ekstremt van-skelige og farlige forhold. Oxfam Danmarks aktiviteter i Gaza er herefter overgået til at være akut humanitær bistand og arbejde med at dokumentere konsekvenserne af angrebene for den palæstinensiske befolkning i Gaza. Oxfam Danmark har således som reaktion på den katastrofale situation for civilbefolkningen i Gaza opskaleret indsatsen i Gaza. Støttemidlerne til Palæstina fra Oxfam Danmark udgjorde i 2023 ca. 4 mil-lioner kroner, mens støtten i 2024 forventes at blive omkring 13 millioner kroner. Omdannelsen af projektet er beskrevet i Oxfam Danmarks afrapportering under det strategiske partnerskabsprogram med Udenrigsministeriet. Rapporten ”Results Report 2023” fra juni 2024, bilag … Se rapportens bi-lag … for en beskrivelse af projektet i Gaza. En oversigt over Oxfam Dan-marks økonomiske støtte til aktiviteter i Palæstina fremgår af sagens bilag … Oxfam Danmark har løbende været i dialog med de danske myndigheder om situationen for civilbefolkningen i Gaza. Oxfam International har udarbejdet en række rapporter, som dokumente-rer konsekvenserne for civilbefolkningen ved den måde Israel har ført krig på i Gaza, herunder ved at forhindre adgang til nødhjælp, afbryde vandtil-førsel til Gazastriben, beordre 86 % af Gazastriben evakueret, ødelæggelse af alle former for civil infrastruktur og evakueringen af langt størstedelen af Gazas befolkning til midlertidige telte uden de fornødne faciliteter, jf. blandt andre rapporten ”Water and war Crimes – How Israel has weapo-nized water in its military campaign in Gaza” fra juli 2024, bilag …, rap-porten ”Gaza: 1 year on – Accountability report fra oktober 2024, bilag …, og rapporten ”Inflicting unprecedented suffering and destruction” fra november 2024, bilag …. Oxfam International beskriver den konkrete påvirkning i rapporten ”Accountability report, Gaza 1 Year on” således i en rapport fra
- oktober i år: “Oxfam staff, partners and suppliers in Gaza have been displaced themselves, and many organisations, including Oxfam, had to set up new offices in th