ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. maj 2025. Sag BS-1084/2024-OLR (3. afdeling) Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger Retten i Roskilde har den 11. december 20

§ 126, stk.

1, men har derimod udvist smøl. Endelig drøftede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke spørgsmålet om be-handlingsudgifter med klienten. Bøden på 40.000 kr. skyldes, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den

1. marts 2016 blev ikendt en bøde på 20.000 kr. af Advokatnævnet. Da denne afgørelse blev indbragt for domstolene, er gentagelsesvirkningen på 5 år stadig gældende. Bøden bør ikke nedsættes, heller ikke selv om Advokatnævnet ikke får fuldt medhold. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har yderligere gjort gældende, at det under behandlingen i by-retten ikke var bestridt, at han ikke havde adgang til akterne i den sag, klagesa-gen udspringer af. Advokatnævnet bærer bevisbyrden for, at der er grundlag for kritik. Grundlaget for klagesagen var en påstand om, at Person 1's krav mod forsikringsselskabet var forældede, men Person 1 har ikke lidt tab som følge af forældelse. Hans henvendelse af
2. februar 2020 til Trafikskadenämden var ikke en klage, men en anmodning om en revurdering af den vejledende udtalelse, hvilket er helt almindeligt. Det er inden for en normal ramme, at der gik tre måneder, før anmodningen blev sendt. Det er almindeligt først at forfølge dækning af rådgiverudgift ved sagens udenretlige afslutning. Udgangspunktet er halvt proceduresalær af den opnåede er- 5 statning, og opgørelse kan derfor først ske, når erstatningen kendes. Advokatnævnet har ikke udfordret dette. Da han ikke har haft adgang til sagens akter, kan han ikke påvise, at han har tilkendegivet over for forsikringsselskabet, at han ville vende tilbage vedrørende tilbuddet om dækning af advokatsalær. ”Smøl” og ”utjenligt sagsbehandlingsskridt” er ikke nævnt i Advokatnævnets kendelse, og ankesagen er begrænset til prøvelse af kendelsen og de retslige spørgsmål, som har været til pådømmelse for byretten. Det fremgår af sagens akter, at der i 2016 var sendt dokumentation for behandlingsudgifter til forsikringsselskabet. Da han indtrådte i sagen, var der intet, der tydede på, at der var yderligere behandlingsudgifter. Muligheden for dækning af behandlingsudgifter og advokatomkostninger har ikke været forskertset. Sagen var ikke lukket. Ved sagens afslutning laves der en samlet opgørelse, og så må der stævnes for resten. Person 1 har ikke haft risiko for tab. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen vedrører en prøvelse af Advokatnævnets kendelse, hvorefter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1, ved ikke at varetage Person 1's sag med tilstrækkelig grundighed. Advokatnævnet har herunder fundet, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger sagsbehandling bærer præg af manglende kendskab til processen ved Trafikskadenämden, idet Ad-vokatnævnet særligt har lagt vægt på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger tre måneder efter Tra-fikskadenämdens afgørelse af

1. november 2020 forsøgte at påklage denne, selv om den ikke kunne påklages. Det fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved mail af
2. december 2020 til Trafikskadenäm-den anmodede om en oversigt over grundlaget med henblik på ”kla-ge/anmodning om revurdering” . Ved brev af
3. februar 2021 anmodede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om en ”revurdering/bemærkninger til det videre forløb” . Trafikska-denämden meddelte imidlertid den
4. marts 2021, at man henholdt sig til sin beslutning. Landsretten finder ikke, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger efterfølgende henvendelser med an-modning om en revurdering af sagen ved Trafikskadenämden, der var sluttet ved beslutningen af
5. oktober 2020, som ikke kunne påklages, udgør en over-trædelse af god advokatskik, jf.

§ 126. Denne del af kendelsen ophæves derfor.

6 Advokatnævnet har videre lagt vægt på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har fulgt op på Person 1's mulighed for dækning af behandlingsudgifter og advokatom-kostninger. Det fremgår, at der den

1. juni 2016 var mailkorrespondance mellem Person 1 og den tidligere advokat på sagen om godtgørelse for udgifter til læge-erklæring, og at Person 1's dokumentation for blandt andet udgifter til fy-sioterapi og fysisk træner var sendt til forsikringsselskabet. Det fremgår endvidere, at forsikringsselskabet den
2. november 2018 tilbød et advokatsalær på 21.744 SEK med tillæg af moms. Ved mail af
3. januar 2019, der den
4. januar 2019 blev videresendt til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, rykkede forsikrings-selskabet for svar. Den
5. marts 2021 meddelte forsikringsselskabet, at man anså sagen for forældet den
6. november 2020, svarende til en måned efter Trafikskadenämdens afgørelse, og at man ikke kunne tilbyde at foretage sig videre. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger udtrådte af sagen i juni
7. Landsretten finder at kunne lægge til grund, at forsikringssagen på dette tidspunkt i realiteten måtte anses for af-sluttet. Ved mail af henholdsvis
8. juli 2021 og
9. juli 2021 til Vidne oplyste forsikringsselskabet, at advokatfirmaet aldrig havde reageret på tilbuddet om at er-statte advokatsalær med 21.744 SEK med tillæg af moms, og at kravet om behandlingsudgifter ikke var forfulgt over for selskabet. Vidnes forklaring er i overensstemmelse hermed. Det påhviler under disse omstændigheder Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at godtgøre, at han har foretaget relevante sagsskridt med henblik på at forfølge Person 1's krav på dækning for behandlingsudgifter og advokatsalær. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at han ikke kan dokumentere sine mulige sagsskridt, da han ikke har adgang til sagens akter. Allerede fordi det efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger forklaring må lægges til grund, at han ikke har anmodet sit tidligere Advokatfirma P/S om adgang til akterne, har Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke løftet sin bevisbyrde. Landsretten tiltræder herefter, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved ikke over for forsikringssel-skabet at have fulgt op på muligheden for dækning af behandlingsudgifter og advokatomkostninger ikke har varetaget sagen med tilstrækkelig grundighed, og at han derfor har tilsidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1, hvorfor landsretten stadfæster denne del af Advokatnævnets kendelse. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Person 1 muligt ikke har lidt tab ved Appelindstævnte, tidligere Sagsøger forsømmelse, da forsikringsselskabet efterfølgende afslog at 7 dække behandlingsudgifterne, men udbetalte beløbet på 21.744 SEK med tillæg af moms vedrørende advokatsalær. Da Advokatnævnets kendelse kun delvis er stadfæstet, findes bøden at burde nedsættes til 20.000 kr. Bøden er fastsat under hensyn til, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 18. marts 2016 er idømt en bøde for overtrædelse af

§ 126, stk.

2. Efter sagens udfald ophæves sagens omkostninger, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom ændres, således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger idømmes en bøde på 20.000 kr. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part. Publiceret til portalen d. 23-05-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Appellant Advokatnævnet, Advokat (H) Martin Simonsen