Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om hævderhvervelse på et jernbaneareal.

Om ejendomshævd Person 1 havde vundet ejendomshævd over jernbaneareal Sag BS-33686/2025-HJR Dom afsagt den

1. marts 2026 Banedanmark mod Appelindstævnte Appelindstævntekøbte i 1993 en ejendom af Person 1, der havde købt den i
2. Ejendommen har et tinglyst grundareal på 1.092 m² og grænser op til et areal, der efter det oplyste blev registreret som jernbaneareal i matriklen omkring 1930, og som ejes af Banedanmark. I forbindelse med Banedanmarks elektrificering af jernbanestrækningen mellem Fredericia og Aarhus blev Banedanmark i begyndelsen af 2021 opmærksom på, at Appelindstævnte rådede over 398 m2 af jernbanearealet. Arealet løber langs baneanlægget fra Appelindstævntes have og helt ud til et levende hegn (bestående af træer), der er anlagt tæt på og parallelt med jernbanesporet. I en skelerklæring af
3. marts 2024 blev skellet fastlagt under hensyntagen til, at ejendommen havde vundet hævd over det omtvistede areal. Det blev lagt til grund, at den tidligere ejer Person 1 havde vundet hævd ved sin råden over arealet siden indflytningen i ejendommen i foråret 1968 og indtil den
4. juni 1988, hvor det i jernbanelovgivningen blev bestemt, at der ikke kunne vindes hævd over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer. Da Appelindstævnte havde erhvervet ejendommen i 1993, medførte den nævnte jernbanelovgivning fra 1988, at Appelindstævnte ved sin råden over det omtvistede jernbaneareal på 398 m2 ikke selv kunne vinde hævd. Spørgsmålet var derfor, om den tidligere ejer Person 1 ved sin råden fra foråret 1968, hvor Person 1 og hendes familie flyttede ind i ejendommen, til den
5. juni 1988 havde vundet hævd over arealet, idet der var enighed om, at Appelindstævnte i givet fald var succederet i en sådan ret. Ved vurderingen af, om Person 1 havde vundet hævd, var spørgsmålet i første række, om det før den
6. juni 1988 var muligt at vinde hævd over et areal, der som det omtvistede ikke udgør et egentligt jernbaneareal, men et tilstødende areal, og som i matriklen var registreret som jernbaneareal. Højesteret fastslog, at der før den
7. juni 1988 kunne vindes hævd over et tilstødende areal som det foreliggende, idet offentligretlig regulering ikke var til hinder herfor. Herefter tog Højesteret stilling til, om Person 1 ved sin råden opfyldte de øvrige betingelser for at vinde ejendomshævd over arealet. Højesteret udtalte, at der efter Danske Lov 5-5-1 kan opnås ejendomshævd til et areal, hvis der i 20 år er udøvet en ejers råden. Det er bl.a. en betingelse for at opnå hævd, at der er rådet på en måde, der må anses for naturlig for en ejer efter de stedlige forhold, og at den rådendes subjektive forhold ikke udelukker ejendomshævd. Højesteret fandt efter en konkret vurdering af karakteren og omfanget af Person 1's råden fra foråret 1968 til den
8. juni 1988, at hun i denne periode havde udøvet en ejers råden over arealet, og at hun derfor opfyldte 20 års-kravet i Danske Lov 5-5-
9. Endvidere fandt Højesteret efter en konkret vurdering af forholdene i foråret 1968, hvor Person 1 og hendes familie flyttede ind i ejendommen, at Person 1 var i god tro om, at arealet var omfattet af hendes ejendom. På denne baggrund fastslog Højesteret, at Person 1 havde vundet hævd over det omtvistede jernbaneareal, og at Appelindstævnte var succederet i hendes ret. Skellet skulle derfor gå som bestemt i skelerklæringen af
10. marts
11. Landsretten var kommet til samme resultat.