VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. marts 2025 Sag BS-28702/2022-VLR (4. afdeling) Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4,

§ 8, stk.

1, nr. 2, idet det ikke kan udelukkes, at fredningsforslaget vil påvirke habitatom-råde nr. 238, der er beliggende i fredningsområdet. Forbedring af offentlighedens adgang og åbning for færdslen vil uden tvivl påvirke dyrearterne, herunder odderen, negativt. Efter EU-Domstolens praksis er det myndighedernes bevisbyrde, at det på baggrund af objektive omstændigheder kan udelukkes, at åbning for færdsel påvirker området negativt, og Miljø- og Fødevareklagenævnet er ikke fremkommet med synspunkter, der giver grundlag for at antage, at det kan udelukkes, at fredningsforslagets forbedring af adgang til området vil forringe levemulighederne for f.eks. den beskyttede dyreart odderen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har heroverfor anført, at den overlappende del mellem fredningsområdet og Natura 2000-område nr. 238 kun udgør 43 ha ud af det fredede område på 847 ha. Både fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere vurderet, at fredningen vil være neutral i forhold til Natura 2000-område nr.

1. Appellanternes fortolkning af habitatdirektivets krav om konsekvensvurdering bestrides, og appellanternes synspunkter fremstår helt udokumenterede. Det kan således ikke lægges til grund, at yderligere (gående) færdsel uden tvivl vil påvirke dyrearterne negativt. Natura 2000-område nr. 238 udgør i øvrigt 1.043 ha, og den fredede del er som anført alene 43 ha. 3 Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af
2. september 2020, hvor nævnet ikke gav medhold i klagen over fredningsnævnets afgørelse om, at fredningsforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Ifølge forslaget er fredningens formål bl.a. at sikre og udvikle en stor og sammenhængende natur i et dynamisk ådals-landskab, og at sikre og øge den biologiske mangfoldighed i området og forbedre levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv. Baggrunden for fredningsforslaget er, at området er under pres fra byudvikling, tekniske anlæg, landbruget og de mange dambrug i området samt diskussio-nerne om en kommende hærvejsmotorvej.

§ 8, stk.

1, nr. 1. Efter

§ 8, stk.

1, nr. 1, skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvalt-ning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af bilag 1 og

1. Efter fredningens karakter og indholdet af udkastet til fredningsbestemmelser-ne sammenholdt med fredningens formål og baggrund finder landsretten, at forslaget ikke vedrører projekter inden for de sektorer, der er anført i bilag 1 og
2. Fredningsforslaget er derfor ikke omfattet af kravet om obligatorisk miljøvurdering i

§ 8, stk.

1, nr. 1.

§ 8, stk.

1, nr. 2. Efter

§ 8, stk.

1, nr. 2, skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse medfører krav om vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af

1. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (2001/42) (SMVdirektivets) art. 3, stk. 1, fremgår, at de i bestemmelsens stk. 2-4 omhandlede planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. I bestemmelsens stk. 2, litra b, er det bestemt, at planer og programmer for hvilke det på baggrund af den sandsynlige indvirkning på lokaliteter er besluttet, at der kræves en vurdering i medfør af art. 6 eller 7 i Rådets 4 direktiv af
2. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43) (habitatdirektivet), skal miljøvurderes. Efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3, skal der foretages en konsekvensvurdering af alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendi-ge for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt.

§ 8, stk.

1, nr. 2, som implementerer SMV-direktivets art. 3, stk. 2, litra b, må herefter forstås således, at en obligatorisk miljøvurdering efter bestemmelsen fordrer, at planen eller programmet vil have en væsentlig indvirkning på f.eks. et Natura 2000-område. Fredningsforslaget medfører efter sin karakter og sit konkrete indhold ikke ændringer i den del af fredningsområdet, som er sammenfaldende med Natura 2000område nr. 238, og efter det oplyste om, hvor odderen er observeret, er der ikke tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af, at fredningen vil være neutral i forhold til det overlappende område mellem fredningen og Natura 2000-område nr. 238 og i forhold til den tilgrænsende hoveddel af området. Fredningsforslaget er derfor heller ikke omfattet af kravet om obligatorisk miljøvurdering efter

§ 8, stk.

1, nr. 2. Screeningsafgørelsen. Danmark Naturfredningsforening har gennem en årrække været den eneste private organisation, som efter naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 3, kan rejse en fredningssag. Fredningsnævnets afgørelse er truffet af det samlede nævn. Inden nævnet traf afgørelsen, havde nævnet foretaget høring af Miljøstyrelsen og Vejle Kommune i medfør af

§ 32, stk.

1, nr. 1. Ingen af disse havde bemærkninger til fredningsforslaget. Det fremgår videre af afgørelsen, at nævnet på baggrund af en screening udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening har vurderet, at fredningsforslaget ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. På denne baggrund, og da hverken

§ 8eller SMVdirektivets art.

3 efter deres ordlyd er til hinder for, at myndigheden træffer screeningsafgørelsen på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt af private, herunder Danmarks Naturfredningsforening, lægger landsretten til grund, at afgørelsen er truffet af fredningsnævnet. Der er således ikke grundlag for at 5 tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse som følge af inddragelsen af oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening. Herefter, og da Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse efter bevisførelsen ikke i øvrigt kan anses for at være truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag eller er behæftet med mangler, som kan medføre afgørelsens ugyldighed, stadfæster landsretten byrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8, Appellant 5, tidligere Sagsøger 10, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 9, Appellant 8, tidligere Sagsøger 5, Appellant 9, tidligere Sagsøger 7 og Appellant 10, tidligere Sagsøger 4 i sagsomkostninger for landsret-ten in solidum betale 75.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. herved

§ 54, stk.

2, jf. retsplejelovens § 312, stk 1. Beløbet er til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fast-sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, hovedforhandlin-gens varighed og sagens betydning. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8, Appellant 5, tidligere Sagsøger 10, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 9, Appellant 8, tidligere Sagsøger 5, Appellant 9, tidligere Sagsøger 7 og Appellant 10, tidligere Sagsøger 4 inden 14 dage in solidum betale 75.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 10-03-2025 kl. 10:21 Modtagere: Appellant 7, tidligere Sagsøger 9, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8, Appellant 10, tidligere Sagsøger 4, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 5, tidligere Sagsøger 10, Appellant 8, tidligere Sagsøger 5, Appellant 9, tidligere Sagsøger 7, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Indstævnte Miljø- og Fødevareklagenævnet