1, nr. 2, idet det ikke kan udelukkes, at fredningsforslaget vil påvirke habitatom-råde nr. 238, der er beliggende i fredningsområdet. Forbedring af offentlighedens adgang og åbning for færdslen vil uden tvivl påvirke dyrearterne, herunder odderen, negativt. Efter EU-Domstolens praksis er det myndighedernes bevisbyrde, at det på baggrund af objektive omstændigheder kan udelukkes, at åbning for færdsel påvirker området negativt, og Miljø- og Fødevareklagenævnet er ikke fremkommet med synspunkter, der giver grundlag for at antage, at det kan udelukkes, at fredningsforslagets forbedring af adgang til området vil forringe levemulighederne for f.eks. den beskyttede dyreart odderen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har heroverfor anført, at den overlappende del mellem fredningsområdet og Natura 2000-område nr. 238 kun udgør 43 ha ud af det fredede område på 847 ha. Både fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere vurderet, at fredningen vil være neutral i forhold til Natura 2000-område nr.
1, nr. 1. Efter
1, nr. 1, skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvalt-ning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af bilag 1 og
1, nr. 1.
1, nr. 2. Efter
1, nr. 2, skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse medfører krav om vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af
1, nr. 2, som implementerer SMV-direktivets art. 3, stk. 2, litra b, må herefter forstås således, at en obligatorisk miljøvurdering efter bestemmelsen fordrer, at planen eller programmet vil have en væsentlig indvirkning på f.eks. et Natura 2000-område. Fredningsforslaget medfører efter sin karakter og sit konkrete indhold ikke ændringer i den del af fredningsområdet, som er sammenfaldende med Natura 2000område nr. 238, og efter det oplyste om, hvor odderen er observeret, er der ikke tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af, at fredningen vil være neutral i forhold til det overlappende område mellem fredningen og Natura 2000-område nr. 238 og i forhold til den tilgrænsende hoveddel af området. Fredningsforslaget er derfor heller ikke omfattet af kravet om obligatorisk miljøvurdering efter
1, nr. 2. Screeningsafgørelsen. Danmark Naturfredningsforening har gennem en årrække været den eneste private organisation, som efter naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 3, kan rejse en fredningssag. Fredningsnævnets afgørelse er truffet af det samlede nævn. Inden nævnet traf afgørelsen, havde nævnet foretaget høring af Miljøstyrelsen og Vejle Kommune i medfør af
1, nr. 1. Ingen af disse havde bemærkninger til fredningsforslaget. Det fremgår videre af afgørelsen, at nævnet på baggrund af en screening udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening har vurderet, at fredningsforslaget ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. På denne baggrund, og da hverken
3 efter deres ordlyd er til hinder for, at myndigheden træffer screeningsafgørelsen på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt af private, herunder Danmarks Naturfredningsforening, lægger landsretten til grund, at afgørelsen er truffet af fredningsnævnet. Der er således ikke grundlag for at 5 tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse som følge af inddragelsen af oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening. Herefter, og da Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse efter bevisførelsen ikke i øvrigt kan anses for at være truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag eller er behæftet med mangler, som kan medføre afgørelsens ugyldighed, stadfæster landsretten byrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8, Appellant 5, tidligere Sagsøger 10, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 9, Appellant 8, tidligere Sagsøger 5, Appellant 9, tidligere Sagsøger 7 og Appellant 10, tidligere Sagsøger 4 i sagsomkostninger for landsret-ten in solidum betale 75.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. herved
2, jf. retsplejelovens § 312, stk 1. Beløbet er til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fast-sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, hovedforhandlin-gens varighed og sagens betydning. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8, Appellant 5, tidligere Sagsøger 10, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 9, Appellant 8, tidligere Sagsøger 5, Appellant 9, tidligere Sagsøger 7 og Appellant 10, tidligere Sagsøger 4 inden 14 dage in solidum betale 75.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 10-03-2025 kl. 10:21 Modtagere: Appellant 7, tidligere Sagsøger 9, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8, Appellant 10, tidligere Sagsøger 4, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 5, tidligere Sagsøger 10, Appellant 8, tidligere Sagsøger 5, Appellant 9, tidligere Sagsøger 7, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Indstævnte Miljø- og Fødevareklagenævnet
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.