Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM afsagt den 14. februar 2024 i sag SS 2-24937/2022 Den militære anklagemyndighed mod Tiltalte CPR nr. (Født 1981) Sagens baggrund og parternes påstande Der har

§ 18, ved i flere tilfælde i perioden fra 20.

april til december 2020 som Stilling 1 ved Afdeling 1 i København at have udsat Forurettede 1 for grov krænkelse, idet tiltalte gentagne gange over for Forurettede 1 og hendes kolleger kaldte hende ”yngste fisse ” og gentagne gange uden varsel, og mens Forurettede 1 var tilstede derinde, gik ind i det lokale på ka-sernen, som Forurettede 1 anvendte til omklædning, ligesom tiltalte i ét tilfælde ka-stede en plakat eller brochure om krænkende adfærd i forsvaret efter Forurettede 1 samt i ét tilfælde udtalte i Forurettede 1's og flere andres påhør, at det var rart med en kvindelig sergent på vagtholdet, fordi man så havde én at invitere ned om natten, eller lignende udtalelse med hentydning til Forurettede 1, 2. straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse, og

§ 27, stk.

1, pligtforsømmelse, ved i flere tilfælde at have udsat Forurettede 2 for uanstændigt forhold, idet tiltalte på et tidspunkt i maj eller juni 2020 uden for køkkenet på Kaserne 1, Adresse i København, trak Forurettede 2 ind til sig og kyssede hende på munden samt udtalte ” Du vil jo gerne!” , hvorefter tiltalte samme dag i kælderen under køkkenet tog fat i Forurettede 2, skubbede hende Std 75327 side 2 ind mod en væg og kyssede hende på munden, ligesom tiltalte gentagne gan-ge i perioden fra foråret 2019 til april 2021 på Snapchat og Facebook til-sendte Forurettede 2 pornografisk materiale, herunder billeder og videoer af sig selv, hvor han onanerede, samt gentagne gange på samme sociale medier spurgte hende, om hun ville have sex med ham, 3. straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse, og

§ 27, stk.

1, pligtforsømmelse, ved i flere tilfælde i perioden fra omkring september 2020 til april 2021 som foranstående Stilling 1 ved Afdeling 1 i København at ha-ve udsat Forurettede 3 for uanstændigt forhold, idet tiltalte gentag-ne gange på Snapchat tilsendte hende pornografisk materiale, herunder bille-der og videoer af sit kønslem samt videoer af sig selv, hvor han onanerede, 4. straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse, og

§ 18, ved på et tidspunkt omkring den 12.

juli 2019 under en tjenesterejse til Paris som Stilling 1 at have udsat Forurettede 4 for grov krænkelse og uanstændigt forhold, idet han med sin ene hånd klemte hendes ene bryst to gange uden på tøjet,

1. straffelovens § 244, stk. 1, vold, ved den
2. marts 2020 i sergentmessen på Kaserne 1, Adresse i København, med flad hånd at have slået Forurettede 5 kraf-tigt på kinden,
3. straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 3, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, ved den
4. februar 2021 som fører af militært køretøj under kørsel ad Vej på Afdeling 2 København på hensynsløs måde samt uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed at have voldt nærliggende fare for Forurettede 6's liv eller førlighed, idet tiltalte med en hastig-hed af ca. 40 km/t kørte frem mod Forurettede 6, som måtte springe eller træde til si-de for at undgå at blive påkørt, 7.

§ 18

, ved på tid som i forhold 1 som Stilling 1 ved Afdeling 1 i København at have udsat Forurettede 1 og sine øvrige underordnede befalingsmænd for grov krænkelse, idet han gentagne gange lagde pornografiske billeder og videoer ud i en fælles Face-book-chat, ligesom han i den forbindelse i flere tilfælde nævnte Forurettede 1 og herunder skrev ”@Forurettede 1 husk pladsen i køkkenet eller på knæ side 3 så Person 1 kan nyde og du må yde som YF både på job og hjemme” , 8.

§ 18

, ved i december 2020 på sit kontor på Kaserne 1, Adresse i København, som overordnet at have udsat Forurettede 7 for grov krænkel-se, idet tiltalte greb fat i Forurettede 7's brystdistinktion og rev denne af med en så-dan kraft, at det gav et ryk i Forurettede 7, 9.

§ 18

, ved på et tidspunkt i januar eller februar 2021 på Kaserne 1, Adresse i København, som Stilling 1 at have udsat Forurettede 8 for grov krænkelse, idet tiltalte over for dennes kolleger på vagtholdet spurgte ” Har han fået noget op i røven?” eller lignende udtalelse med hentydning til Forurettede 8, 10.

§ 18, ved den 28.

marts 2021 om aftenen på Ejendom 1 i København som Stilling 1 at have udsat Forurettede 9 for grov krænkelse og ulovligt disciplinarmiddel, idet tiltalte befalede Forurettede 9 til i den-nes sideordnedes påsyn at blive stående i rørstilling i ca. 20 minutter, fordi Forurettede 9 ikke kunne opremse en række vejnavne. Anklagemyndigheden har påstået tiltalte dømt efter tiltalen og straffet med ubetinget fængsel i ikke under 60 dage til 3 måneder. Anklagemyndigheden har endvidere påstået tiltalte frakendt førerretten ubetinget i 1 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr.

1. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forsvareren har påstået tiltalte frifundet, subsidiært i forhold 5 strafbortfald efter straffelovens § 248 og i øvrigt en straf fastsat til ikke over betinget fængsel i 30 dage. Forsvareren har endvidere påstået tiltalte frifundet for påstanden om førerretsfrakendelse. Advokat Lise Holten har på vegne Forurettede 3 påstået tiltalte dømt til at betale 15.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslo-vens § 16 i godtgørelse for tort. Der er endvidere taget forbehold for at fremsætte krav på godtgørelse for svie og smerte, varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab. side 4 Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært kravet henskudt til Erstatningsnævnet, idet såvel pligten til at betaler godtgørelse som kravets størrelse er be-stridt. Advokat Lise Holten har på vegne Forurettede 4 påstået tiltalte dømt til at betale 10.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 i godtgørelse for tort. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært kravet henskudt til Erstatningsnævnet, idet såvel pligten til at betaler godtgørelse som kravets størrelse er be-stridt. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 1, Forurettede 3, Forurettede 4, Vidne 2, Forurettede 5, Vidne 3, Forurettede 6, Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 9, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Forurettede 7 og Vidne
2. Tiltalte har til retsbogen den
3. januar 2024 afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte forklarede, at han siden december 2002 har været ansat i forsvaret. Det er han fortsat. Han er seniorsergent. Han har primært været ansat i Afdeling 1 og var ansat her på de tidspunkter, der er omhandlet af tiltalen. Han er aktuelt suspenderet med 2/3 løn. Han blev hjemsendt i april 2021 og sus-penderet i forhold til løn fra december
4. Der dukkede en anklage op i april
5. Næsten frem til 2023 er der sporadisk fremkommet nye anklager. Som seniorsergent er han overordnet eller foresat for sergenter. Han har først været næstkommanderende på et vagthold. Omkring 2020 blev han Stilling
6. På et vagthold er der i gennemsnit 80 Stilling 2 og ca. 9-10 be-falingsmænd, der er sergenter og oversergenter. Der har, fra han startede i forsvaret, været fokus på kønskrænkende adfærd. Det har fyldt mere eller mindre, således at det gerne har fyldt i toppen af for-svaret og stille og roligt er kommet nedad i enhederne, men der har også væ-ret forskelle i kulturen. Specielt da han landede i Afdeling 3, oplevede han en markant ændring i kulturen. Til tider har fokus på kønskrænkende ad-færd og dét at have respekt for og tale ordentligt til hinanden været oppe at vende og har fyldt lidt hist og pist, men det er ikke noget, der har fyldt i hverdagen. Der har været meget store forskelle mellem enhederne, og der har alt efter de ansatte i enhederne været en meget frisk tone. Specielt da han blev tilknyttet Afdeling 3, foregik det meget på sociale medier. Der har side 5 på alle niveauer været platforme via sociale medier, hvor man har kommunikeret. De menige har aldrig været en del af det. Det har kun været gruppen af befalingsmænd. Vedrørende forhold 1 bekræftede tiltalte, at han har arbejdet sammen med Forurettede 1, der var sergent på vagtholdet. Han vil anslå, at hun til-trådte som sergent på vagtholdet omkring
7. Det kan godt passe, at han har arbejdet sammen med hende nogenlunde i tidsrummet fra den
8. april til december
9. Udtrykket "yngste fisse" har været gængs for hele vagtkom-pagniet. Der har desuden været et begreb, ”YP” /”YF” , der florerer primært internt i sergentgruppen. Det har floreret i lang tid, før han startede derinde, og på alle vagthold i kompagniet. ”YP” står for ”yngste pik” og ”YF” for ”yngste fisse” . Begrebet omhandler den senest tiltrådte på vagtholdet eller den yngste i tjeneste, der kunne have nogle afledte opgaver internt blandt sergenterne. Sergenterne brugte det internt i forhold til, hvem der skulle hen-te kage, klargøre et undervisningslokale og lignende. Han har brugt begrebet på lige fod med alle andre. Det er et udtryk, der blev brugt af alle. Det er ik-ke ham, der har opfundet det. Han er, jf. tiltalen i forhold 1, ikke gået ind i et omklædningslokale, men i et vagtlokale. Som vagtkommandør på Kaserne 1 skal han flere gange dagligt inspicere såvel Stilling 2 som befalingsmændene. Det pågældende lo-kale er ikke et omklædningslokale, men et hvilelokale. Han er ikke gået ind i lokalet, mens Forurettede 1 har klædt om. Han har inspiceret lokalet flere gange i forhold til alle, der har været på vagt, når han har haft vagt. Det er korrekt, at man da går ind i lokalet uden at banke på. Der er i lokalet blandt andet computere, våben og ammunition, og der må ikke hviles afklædt i lokalet. Det er hans tjenestepligt at gå derind en gang imellem. Han husker ikke den konkrete udtalelse i forhold 1 om, at det var rart med en kvindelig sergent på vagtholdet, fordi man så havde en at invitere ned om natten, men der har været mange forskellige ”kontekst af humorisme” på vagtholdet. En sådan udtalelse vil være en del af den friske omgangstone. Generelt for alle fire vagthold har den friske tone været blandt de fleste, men det er klart, at nogle måske byder mere ind end andre. Han husker, at der på et tidspunkt blev klistret et eller andet op på deres dør. De deler kontor med et andet vagthold, og de har regler om, hvad der er hvor. Han pillede noget ned, som han på det tidspunkt ikke vidste, hvad var. Han tror, at det frustrerede eller provokerede, og så blev der lagt noget på hans bord, som han kastede efter skraldespanden. Det er korrekt forstået, at han ikke kastede det efter nogen, men efter skraldespanden. Han ved ikke, hvorfor han kastede det efter skraldespanden, og ved ikke om han blev irrite-ret i den arbejdssituation, de var i. De har haft ret meget tidspres i forhold til forskellige typer opgaver, og hvis det ikke har passet ind, er han i situationen måske blevet småirriteret. side 6 Foreholdt at samtlige tjenestesteder er blevet pålagt at hænge plakater op på tjenestestederne for at understøtte, at krænkende adfærd er et fokusområde, forklarede tiltalte, at han ikke kan svare på, om det var en sådan plakat. Han tog det, der blev hængt op, ned fra døren til kontoret, hvor der ikke skal hænge noget. De har opslagstavler og den slags. Han husker ikke, om det var Forurettede 1, der lagde noget på hans bord. Det lå der sådan set. Han kastede det ikke i arrigskab, men var måske småirriteret i situationen, da de var i gang med noget andet arbejdsrelateret. Hvis der officielt blev hængt pla-kater op på kasernen, var der et kontor, der tog sig af det, eller det var tildelt som en specifik opgave. Der var, så vidt han husker, ikke på det tidspunkt ta-le om krænkende adfærd i forsvaret. Han husker heller ikke, om Forurettede 1 var til stede, da han kastede det, der var lagt på bordet, i retning mod skraldespanden. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at begrebet "YF"/"YP" florerede på alle fire vagthold, på forsyningskontoret og forskellige andre steder, fak-tisk i hele kompagniet. Han ved ikke, om Stilling 2 var bekendt med begre-bet, men nogle af dem har nok bemærket det i en eller anden grad. Det var noget, som de var påpasselige med, og som ikke bare blev råbt til højre og venstre, men det var et begreb, som alle vagthold anvendte. Begrebet eksi-sterede allerede, da han startede i Afdeling
10. Oftest var det noget, sergenterne brugte internt. Hvis det var ham, der brugte udtrykket, og de stod i en grup-pe, hvor han havde givet en opgave, hvorefter de skulle have undervisning i et lokale, da var det gerne, at ”YF” eller ”YP” klargjorde lokalet som en del af oplæringen. Hvis man var ny, skulle man gøre forskellige ting. Han er ikke sikker på, at Stilling 2 kendte til begrebet, men de har nok overhørt det. Videre adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at man ikke udefra kan se ind i det lokale, der er omhandlet af tiltalen i forhold
11. Man ved derfor ikke, hvis nogen er i færd med at klæde om i lokalet, når man uvarslet går ind. Da det er et vagtlokale, hvor man ikke må hvile afklædt, er der heller ikke belæg for på noget tidspunkt at være afklædt her. Efter hans opfattelse klæder folk ikke om i lokalet. Måske skifter man en skjorte, men de fleste brugte de omklædningsfaciliteter, der var på kasernen, hvor de havde alle deres uniformsgenstande. Der var desuden et toilet/badefacilitet lige rundt om hjørnet, hvor de fleste gjorde de ting. Det er muligt, at man måtte tage støvlerne af, hvis man hvilede i lokalet, men ellers var der dækkener på sengen. De fleste sad og sov i en lænestol. Man måtte ikke hvile afklædt, så man havde uni-form på. Han skulle ved inspektion sikre sig, at alt var, som det skulle være, både på Kaserne 1 på Ejendom 2, på Ejendom 1 og på Afdeling 4, at alle opgaver blev udført, at der var de våben og den ammunition, der skul-le være, og at alle gjorde de ting, de skulle til de bestemte tidspunkter. Han skulle derfor inspicere de forskellige lokaliteter flere gange dagligt. Han er gået ind hos alle, hver gang han har været på vagt, tre gange på en vagt. Det er forskelligt, hvordan han er gået ind. Nogle gange har døren været låst, for-di ingen var til stede. I så fald har han låst sig ind og har tilset lokalet. Andre gange, hvis døren ikke var låst, er han bare gået ind. side 7 Vedrørende forhold 7 forklarede tiltalte, at det var rigtigt, at befalingsmæn-dene på første vagthold på det tidspunkt havde en fælles chatgruppe. Han har på lige fod med alle andre lagt forskellige memes, historier og alt muligt ud. Forevist messenger-korrespondance, ekstraktens side 129, forklarede tiltalte, at sergenterne havde tildelt kaldenavne til alle i gruppen. Det er ikke noget, han har gjort. Umiddelbart efter det foreviste er det ham, der er tildelt kalde-navnet ”Far” . Han kan bekræfte, at det er ham, der har sendt dét, der fremgår øverst på siden. Det er et billede af en kat og en dame. Forevist fotos under teksten ”Far har videresendt billeder” , ekstraktens side 131, bekræftede tiltalte, at han har videresendt fotoene. Forevist foto fra video på ekstraktens side 140 nederst og samme foto på si-de 141 med forudgående tekst, forklarede tiltalte, at han ikke husker video-en. Foreholdt den efterfølgende tekst på ekstraktens side 141: ”Husk at … på job og hjemme” , kan han bekræfte, at han har skrevet det foreholdte. Person 1 er, så vidt han husker, Forurettede 1's daværende kæreste. Han kan fore-stille sig, at indholdet efter den friske tone, der altid har været derind, har været en kæk kommentar. Forevist tekst og foto på ekstraktens side 167, bekræftede tiltalte, at han har skrevet teksten og sendt billedet med. Det fremgår af det foreviste. Det var mere eller mindre dét, han selv blev mødt med, da han ankom til vagtkom-pagniet. Det var en del af den kultur, der har floreret. Foreholdt, at det efter indholdet af det fremsendte ser ud, som om tiltalte var den eneste, der lagde den slags op, forklarede tiltalte, at der har været forskellige grupper, både da han var en del af andet vagthold og også af første vagthold. Der var to forskellige grupper, hvor den ene gruppe var den mere seriøse version og den anden den mere useriøse version. Han er bestemt ikke den eneste, der har lagt noget op. Han tænker derfor, at der må være tale om et udpluk eller et udsnit af tingene. Det var en stor del af tone. Som han hus-ker det, er der ikke nogen, der på noget tidspunkt har sagt, at det var for me-get, og at han skulle holde inde. Han husker ikke, at han i relation til dette har haft en snak med Vidne 7 om måske at tone lidt ned. Adspurgt til teksten nederst på side 141: ”… Person 1 kan nyde og du må yde …” , sammenholdt med det i øvrigt videresendte, forklarede tiltalte, at han på det tidspunkt nok ikke tænkte meget over det, men at han efterfølgende har reflekteret en del over det og bestemt synes, at konteksten ikke er i orden. Det er helt sikkert for meget, men på daværende tidspunkt var det noget, der skete ofte, og det var humoren og konteksten blandt de fleste. side 8 Adspurgt af forsvareren og forevist ekstraktens side 134, forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har sendt det foto, der ses midt på siden. Han husker ikke at have set det specifikke foto, men der blev ofte sendt fra de forskelli-ge. Det er i tråd med, at de alle sendte. Han ved ikke af, at nogen blev kræn-ket over, at det blev sendt. Han har, så vidt han husker, ikke hørt, at der er blevet klaget over dét, som han har sendt, eller over dét, andre har sendt. Han tror ikke, at det var i april 2021, han blev gjort bekendt med denne del af sagen. Da han blev hjemsendt, var det på baggrund af en anden del af an-klagen. Han har ikke fået at vide, hvordan sagerne imod ham er opstået. Det kom sporadisk i løbet af i hvert fald halvandet år efter april 2021, hvor han blev hjemsendt. Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at Forurettede 2 var ansat i cafe-teriet på Kaserne 1, da han startede derinde. Umiddelbart har man ikke arbejdsmæssige gøremål med de ansatte i cafeteriet, men de ansatte i ca-feteriet var inviteret til og deltog stort set altid i de forskellige vagtholds fe-ster i sergentmessen. Han har nok mødt Forurettede 2 første gang i foråret
12. Han husker ikke præcis hvordan. Han husker heller ikke, om han kan være kom-met med en kæk kommentar. Han er som person åben både i forhold til mænd og kvinder. Forurettede 2 dukkede selv op også på kontoret, hvor han havde vagt, både alene og senere hen sammen med andre cafeteriemedarbejdere. Hun var meget nysgerrig efter at vide, hvornår der blev holdt fester på vagt-holdene. Der var også her, de begyndte at skrive på sociale medier, da hun var meget nysgerrig efter at vide, hvornår de enkelte vagthold holdt noget. Når der kom nye sergenter til Afdeling 3, var hun også meget interesse-ret i at komme ned at se, hvem det var. Han tænker, at Forurettede 2 på det tidspunkt nok var omkring 20-22 år. Han var da 38 år. Han var godt klar over alders-forskellen i forhold til de øvrige befalingsmænd, men han anså ikke sig selv for at være gammel. Han tænkte ikke på daværende tidspunkt over alders-forskellen i forhold til de personer, som han kommunikerede med. Han burde på en anderledes vis have set sig selv som en rollemodel. I og med at Forurettede 2 var meget interesseret i det, der foregik på vagtholdene, be-gyndte han og Forurettede 2 at kommunikere på sociale medier. Først på Facebook på Messenger-delen og omkring sommeren 2019 på Snapchat, da der opstod flirt og samtaler og diverse ting mellem dem. Hun var ikke en kollega fra for-svaret, men ansat i cafeteriet. Han tænkte naturligvis over, at de var på sam-me arbejdsplads, og det startede også i én kontekst, men det førte via samta-ler gennem et halv til et helt år og mere til flere forskellige ting. Forevist messenger-korrespondance den
13. juli 2020 kl. 18.26, ekstraktens side 66, forklarede tiltalte, at han mener, at de var på skydebanen den dag, og at Forurettede 2 spurgte meget ind til, hvad der skete på første vagthold. Hun vidste, at de havde en intern gruppe, og hun ville gerne se, hvad de lagde op derinde. Han videresendte til hende. Det var noget, hun selv bad om. Hun skrev og spurgte om, hvad de lavede, hvornår de var tilbage, og hvad der fo- side 9 regik i deres gruppe. Det er korrekt, at det ikke drejede sig om, hvad de la-vede på skydebanen, men hun kendte til, at den anden gruppe eksisterede. Hun vidste godt, hvordan de kommunikerede, men var blot nysgerrig i for-hold til, hvad der blev sendt derinde. Der havde været noget gensidigt kysseri før maj 2020, allerede i 2019 om-kring julefrokosten og ad flere omgange i 2020, hvor Forurettede 2 af forskellige årsager var kommet ned på hans kontor, ligesom hun en del gange havde invite-ret over Messenger eller på Snapchat for at sludre eller flirte, når hun kedede sig i opvasken i køkkenet. Hun skrev også og spurgte, hvornår han kom, når hun trænede i træningslokalerne på 3.-
14. sal. Der var en høj grad af gensidig flirt hen over flere år. Han husker noget fra de episoder uden for køkkenet og i kælderen, der blandt andet er omhandlet af forhold 2, men så vidt han husker, foregik det ikke samme dag, uden at han dog er sikker. Forurettede 2 var på et tidspunkt kommet til skade med sit knæ og havde en skinne på benet og havde svært ved at gebærde sig. Han havde ligesom andre været nede for at hjælpe i køkkenet for at være sød og venlig. De stod desuden ofte ude i en port og røg sammen. Der har de stået mange gange. Han har ikke trukket hende ind til sig, men han har hjulpet hende op fra et trappetrin, da hun spurgte, om han ville hjæl-pe hende op, og så gik det over til et gensidigt kys. Han opfattede det sådan, at hun ville det lige så meget som ham. Vedrørende den episode i kælderen, der er beskrevet i forhold 2, havde han ikke tidligere været nede i den kælder. Forurettede 2 havde inviteret ham derned. Han mener, at hun stadig havde skinne på benet. Hun skulle ned for at hente sin taske, lægge en kokkejakke og have en jakke på. Hun gik ind for at klæde om, og han stod og ventede på hende, mens de snakkede. Han tror, at døren åbnede et par gange, mens de snakkede. Bortset herfra mener han, at døren lukkede af sig selv. De gik op sammen gennem en smal gang med en masse kasser og andet, og her kyssede de også. Han var aldrig gået ned i den kæl-der, hvis hun ikke havde inviteret ham. Han vidste ikke, at kælderen var der. Det er en del af køkkenet. Han havde aldrig været der før. De gik op fra kæl-deren og ud i porten, hvor de stod og talte sammen, før de fulgtes ad gennem en lang passage til indgangen til hans kontor. Her ønskede de hinanden god aften eller god dag. Samme aften skrev de videre sammen på sociale medier. De har gensidigt sendt pornografisk materiale til hinanden. Han husker ikke, at han konkret har spurgt hende, om hun ville have sex med ham. Foreholdt messenger-korrespondance den
15. juli 2020 kl. 19.06, ekstraktens side 67, fra ”Ligner en ganske almindelig …” til og med ”Altid” , ekstraktens side 69, forklarede tiltalte, at han til dels kan genkende korrespondancen, da de har haft meget kommunikation. Forurettede 2 har haft en del problemstillinger i forhold til hendes første uddannelse som sygeplejerske og en tur til Afrika, og de har talt privat om alle mulige forhold. Det var private side 10 samtaler, hvor de lyttede til hinanden. I den kontekst kan han godt nikke genkendende til dele af det. Foreholdt messenger-korrespondance den
16. juli 2020 kl. 18.15, ekstraktens side 72, fra ”Yoga er sundt for kroppen …” til og med ”Måske kan de no-get” , ekstraktens side 73, forklarede tiltalte, at de begge gensidigt mange gange i løbet af deres samtaler spurgte til, hvornår de skulle gøre det sam-men. Enten var det hende, der startede det, eller også var det ham. Det fore-gik både på Messenger og på Snapchat. Foreholdt messenger-korrespondance den
17. august 2020 kl. 17.24, ekstrak-tens side 81, fra ”Det skal man aldrig …” til og med ”Hvornår sku vi to?” , ekstraktens side 82, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om det sidste spørgsmål angik noget seksuelt. Hun har mange gange været forbi og har mange gange skrevet. Forevist foto fra video, ekstraktens side 82, midt for, forklarede tiltalte, at det var et meme af en art, som han har videresendt. De havde også korres-pondance af meget privat og seriøs karakter om livet, familieforhold og ud-dannelse, men en meget stor del af deres korrespondance var af seksuel ka-rakter og angik flirt mellem dem. Alt af privat karakter foregik på Snapchat. Han skal ikke kunne sige, hvor meget eller hvor lidt hun har sendt af memes osv. Han har ikke tråden. Det her er tekstbaseret privat, mens billeder og vi-deoer var på Snapchat. De aftalte dét, der blev sendt, og sendte af hinanden til hinanden. Det var ikke hans opfattelse, at Forurettede 2 ikke ønskede det. Hun bi-drog tværtimod på lige fod og gensidigt. Adspurgt af forsvareren og foreholdt messenger-korrespondance den
18. au-gust 2020 kl. 16.18, ekstraktens side 76, fra foto med tekst ”Skal du med til Spinning” , til og med ”Ja tak … Kom tilbage !!!!” , ekstraktens side 80, forklarede tiltalte, at de havde meget korrespondance. Han kender ikke noget til, at Forurettede 2 har haft den korrespondance med de andre vagthold. Den korrespondance, som hun har haft med ham, har angået alt, herunder hendes familie, hendes studier, hendes kæreste i Vejle og hendes tur til Afrika m.v. De så primært hinanden til fester og de arrangementer, der var. De nåede ik-ke at ses uden for kasernen, da de arbejdede skævt af hinanden, og da relati-onen havde en hemmelig karakter, idet enten den ene eller den anden af dem var i forhold. Alt det, han har fået oplyst om hende, har enten været, når de har stået og har talt med i køkkenet, i porten eller andre steder eller på Mes-senger og Snapchat. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at Forurettede 3 i foråret 2019 blev ansat i cafeteriet. Det var Forurettede 2, der introducerede dem for hinan-den. Forurettede 2 havde taget Forurettede 3 med ind på hans kontor, da hun gerne ville in-troducere Forurettede 3 for ham. De ville også gerne se på billeder af sergenterne. Der var en munter stemning på kontoret, da han kom derind. Det var faktisk inspektionshavendes kontor. Det var, så vidt han husker, første gang, han side 11 mødte Forurettede
19. De var meget interesserede i alle mænd og i den omgang i sergenterne. Han og Forurettede 3 kommunikerede en del og fik via Forurettede 2 kontakt på Messenger. De kom ret hurtigt også på Snapchat. Det var en relation, der udviklede sig. I starten skrev de privat om ham og hans børn. Forurettede 3 var fodboldtræner for et ungpigehold og sendte billeder fra forskellige ting. De fandt ud af, at de i sommeren 2019 begge havde været på ferie i to byer, der ligger op ad hinan-den, og hvor Forurettede 3's far har en sommerlejlighed med terrasse. De snakkede sammen om det, og der kom flirt ind over, der stille og roligt udviklede sig. Forurettede 3 kom faktisk også til skade på et tidspunkt. Hun var i gang med HH eller HF samtidig med, at hun arbejdede derinde. På et tidspunkt udviklede de så den her kommunikation af forskellig karakter på primært Snapchat. Undervejs, da Forurettede 3 blev student, ringede hun en del gange på Messenger under de forskellige fester. Han husker en samtale, der varede næsten halvanden time hen over nattetimerne, hvor hun var hos en veninde, hvor de drak, og hvor en fugl skræppede og pippede i baggrunden i det værelse, Forurettede 3 var gået ind på. De havde en lang samtale af både flirtende og af privat karakter. I løbet af sommeren var der også flere fester, hvor hun sendte billeder af sine veninder. Under et opkald spurgte hun sam-men med en veninde til en bestemt sergent på vagtholdet, om den pågælden-de var single og alt muligt. Til sidst i samtalerne, når de var færdige med an-dre, begyndte det at dreje det sig om deres flirt. Han tror, når han ser tilbage på det, at hun i forhold til veninder nok benyttede ham til at få oplysninger om sergenterne, men hun har altid over for ham bekræftet, at de havde en flirt. Forurettede 3 vidste ikke på det tidspunkt, om hun skulle i forsvaret, så det var også lidt nyt. Der blev også sendt billeder blandt andet fra hendes fars hjem i Frederikssund, fra hendes fars virksomhed og lager, fra hendes mors hjem og gennem tiden også fra hendes nye lejlighed i København. Han blev ikke set som en faderfigur i den kommunikation, de havde. Der var ikke den rollefordeling. Han gik med på flirten. Han havde ikke på det tidspunkt en ar-bejdsmæssig relation til hende. Han kendte ikke hendes alder, men han kunne godt se, at hun blev student. De havde i 2019 en julefrokost på Kaserne 1, hvor hun var inviteret som en del af cafeteriedamerne, og hvor hun valgte at kysse ham oppe omkring øvelokalerne. Der var andre til stede, som så det. Han fandt efterfølgende ud af, at hun den aften havde været sammen med to andre sergenter. Det gjorde, at der kom en lille smule distance, men alligevel ikke mere end at de flirtede videre efterfølgende. Ud over at de kys-sede den aften, har der været gentagne gange nede omkring hans kontor gen-nem primært 2019 og 2020 og efter et spring på baggrund af, at hun på et tidspunkt startede som soldat – også i
20. Forurettede 3's mor var oberstens sek-retær, og det gav Forurettede 3 nogle privilegier i forhold til at blive låst ind og overnatte på kasernen i oberstens kammer og på en anden chefs kontor. De skulle som inspektionshavende låse op for hende de forskellige steder. Der blev fra en seniorsergents side stillet spørgsmål ved, om det var kutyme, hvor det blev meddelt, at det var det. Det har de derfor alle sammen gjort i større side 12 eller mindre grad. Hun er altid kommet ned forbi hans kontor, når han har været på vagt og i hvil, og hun har siddet i deres opholdslokale, hvor de flere gange har kysset gensidigt. Det var de begge med på, og det er noget, der har kørt gennem flere år. Han har gensidigt med hende sendt pornografisk materiale frem og tilbage. Han har også modtaget materiale fra hende. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har sendt hende billeder af sin krop, hvor han har onaneret, ligesom hun har sendt billeder tilbage. Om sommeren sendte hun topløse billeder fra Spanien, nøgenbilleder fra brusebad og badekar, billeder, hvor hun poserede i frækt undertøj, og alt muligt forskelligt. Han har haft kontakt med Forurettede 3's mor. Kontakten startede i 2020, hvor hun tog kontakt og på Messenger skrev en lang takkebesked til ham i anledning af det forhold, han på det tidspunkt havde til Forurettede
21. Kontakten var uopfor-dret. Han havde forud herfor, så vidt han husker, ikke haft kontakt med hen-de. Ikke som personlig dialog. I takkebeskeden, der var lang, skrev hun, hvor sød og hjælpsom han var i forhold til Forurettede 3, og at Forurettede 3 havde rost ham meget. Han husker ikke specifikt, hvad der stod. Han har også fra Forurettede 3 få-et billeder fra Forurettede 3's fars bolig i Sydspanien. På ny adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han overhovedet ikke kan genkende et billede af, at Forurettede 3 skulle være lidt bange for ham. Tværtimod grinede Forurettede 3 meget, og hun har også flere gange skrevet, at nu var der var larm på gangen, og om han ikke kunne komme op og gå en tur på gangen el-ler noget i den stil. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han husker datoen den
22. juli temmelig godt, da det er hans fødselsdag. Han kan sagtens huske, at han fejrede fødselsdag i Paris i
23. De var en del af en fanekommando og skulle på bastilledagen på Champs-Élysées være en del af et militæroptog. De var der i en lille uge. De kørte derned i en bil og ankom til en militærbase/kaser-ne, hvor de opholdt sig sammen med en masse andre nationer. De var heref-ter ude for at øve en til to gange om dagen. Han var på det tidspunkt næst-kommanderende på andet vagthold, og Forurettede 4 var post for gevær på vagtholdet. Post for gevær vil sige, at man er en dygtig Stilling 2 og blandt andet kan føre andre Stilling
24. Hun blev post for gevær, da hun kom til vagtholdet. Da hun kom til vagtholdet, var der noget furore i anled-ning af, at der gik rygter om, at hun havde været sammen med nogle sergen-ter på Kaserne
25. Det var hun meget ked af. Han valgte at give sagen videre til seniorsergent Person 2, der tog sig af den del og fik manet rygter og den slags til jorden. Forurettede 4 var påvirket af det. Hun var som de andre Stilling 2 udvalgt til turen. I Paris var de alle sammen ude at spise på hans fødselsdag; en kaptajn, tiltalte og de fire Stilling
26. Han fik vist en øl til maden. Når man afslutter sådan en tur, går man gerne ud. De mødte her nogle tyskere fra kommandoen og fik side 13 nogle øl sammen med dem, inden de tog videre på en bar eller to, hvor de kun fik en drink på hver bar. Alt i alt tror han, at han fik en øl til maden, en øl sammen med tyskerne og en drink på hver af de to barer, inden han sagde, at de skulle hjem, da de skulle møde kl. 7.30 næste morgen. Stilling 2, tiltalte og den tyske major tog hjem sammen. Der blev prajet to taxaer/Uber. De havde to Stilling 2 med fra Danmark, der kunne tale fransk. Hver gang de kørte, skulle de pågældende sidde på forsædet for at kunne kommunikere med chaufføren. Der sad derfor én af de pågældende i hver bil. Som han husker det, sad han selv bag passagersædet, eller i hvert fald i en af siderne. Det var en lille bil, hvor de sad klemt godt sammen. De sad tre personer på bagsædet. Forurettede 4 sad på bagsædet i samme bil som ham. Han sad ved siden af hende. Som han husker det, sad hun i midten. Der var så lidt plads, at man sad med armen oppe over bagsædet. Stilling 2 var fra andet vagthold. De var alle højere end ham, og de kunne ikke rigtigt være der. Tu-ren tog ca. 35 minutter. Han hvilede sig op ad en af ruderne, indtil de var til-bage på kasernen. Han har ikke klemt Forurettede 4 på brystet uden på tøjet. Hans hånd lå oppe og bag hende. Han har ikke klemt hendes bryst eller taget på hende. Der skete ikke noget, hvor der fra Forurettede 4's side blev sagt fra eller markeret. De sad ekstremt tæt, og han lænede sig over mod vinduet. Han sad så at sige nær-mest på skødet af hende, fordi de sad så tæt, men han har ikke taget på hen-de. Han hørte først om episoden i april 2021, da han blev hjemsendt. Majoren ringede til ham. Det var første gang, han hørte om sagen. Han husker ikke, at han tidligere den aften på restauranten, da Forurettede 4 kom tilbage efter at have været på toilettet eller væk fra bordet, skulle have råbt noget i stil med: ”Der kommer endelig noget godt at kigge på” . Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Forurettede 4 er en del højere end ham. Han ved ikke, om det er 2 eller 5 cm. Han vil skyde på, at hun er om-kring 5 cm højere end ham. Da han sad i taxaen, ville han slet ikke kunne nå rundt for at tage på hende. Stilling 2 var indstillet en rum tid før turen. Det var en tilfældighed, at han selv kom med. Han havde i forbindelse med en reception sagt, at han godt kunne deltage, da de personer, der normalt deltager, under receptionen gav udtryk for, at de ikke kunne på grund af ferie. Stilling 2 blev indstillet efter, om de kunne håndtere turen. Etnicitet, køn og forskellige perspektiver indgik også ved vurderingen. Der deltog fem Stilling
27. På ny adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at de havde én Stilling 2 med på turen på Paris, der havde et fransk efternavn og som talte flydende fransk, én, der havde marokkansk baggrund, men som viste sig ikke at kunne så me-get fransk, da det kom til stykket, og endelig én, som – uden at de da vidste det – åbenbart kunne noget fransk fra gymnasiet. side 14 Det er korrekt, at de var fire i bilen udover chaufføren. Foran på passagersæ-det sad den Stilling 2, der kunne fransk fra gymnasiet, og på bagsædet sad tiltal-te, Forurettede 4 samt – så vidt han husker det – Stilling 2 med marokkansk baggrund. Han er dog ikke sikker på den sidste, da de brugte tiden på at hvile på turen tilbage. Han husker ikke, om Forurettede 4 til at starte med ville sætte sig ind på forsædet. Det tænker han ikke, da det var kutyme, at de, der kunne fransk, sad på for-sædet. ..." Tiltalte har til retsbogen den
28. februar 2024 yderligerer forklaret: "... Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det er korrekt, at han var til stede i sergentmessen den
29. marts
30. Han kender godt Forurettede 5, der var sergent på vagtholdet. Der var i sergentmessen et socialt arrange-ment, hvor de samme dag havde været ude at køre gokart og på en restau-rant på Kultorvet for at spise. Derefter fortsatte de i sergentmessen. Forurettede 5 var også med til det sociale forinden. Der blev drukket alkohol. De havde fået øl i sergentmessen, efter at de havde kørt gokart, og på restau-ranten. Han husker ikke, om han følte sig beruset, da det er længe siden, men de havde fået nogle øl. Tiltalte og Forurettede 5 sad i sergentmessen på hver deres hjørne af baren. De re-sterende var placeret rundt i messen, der er et lille lokale. Han og Forurettede 5 grinede og snakkede om forskellige ting og kom ind på dét, som kører på Eurosport i øjeblikket med, at lussinger er blevet en sportsgren. De talte fak-tisk om de her ting, og han fortalte selv nogle røverhistorier om, hvad der var blevet gjort til nogle påskefrokoster eller polterabender. Det havde de en sjov dialog om. De sad på barstole på hver sin side barens hjørne. Der var en klokke i midten. De sad tæt på hinanden med front mod hinanden. Som han husker det, talte de om begrebet lussing-stafet. Der var – som der plejer at være – en god stemning i messen omkring alle mulige gak og løjer, der er fo-regået dernede gennem tiderne. De var begge to i god stemning. Tiltalte for-klarede om det her, og Forurettede 5 var meget nysgerrig i forhold til det. Han kan reelt ikke huske, om det var ham eller Forurettede 5, der var mest på ideen. Det endte med noget fysisk. Det virkede til, at Forurettede 5 var meget interesseret i det. De syntes – i hvert fald på det tidspunkt – begge, at det var sjovt. Der var ikke noget, der ændrede sig for tiltaltes vedkommende. Han kan ikke helt huske, om han tog Forurettede 5's hånd og gav sig selv en lussing, eller om Forurettede 5 gjorde det til at starte med, men gjorde det for blødt – eller hvad det nu måt-te være. Så gav han også Forurettede 5 en lussing. De sad fortsat på barstolene. Han ved, at sergent Vidne 3 sad med ryggen til lige bag ham. Der sad desu-den et par stykker inde i barområdet. Han ved ikke, om nogen så eller hørte side 15 det, da der var musik, god stemning, og folk sludrede. Det er korrekt, at han ikke kan huske, om det startede med, at han tog Forurettede 5's hånd og førte den op mod sin kind, så han fik et slag. Det kan sagtens være sket på den måde. Det er rigtigt, at han fik det første slag. Derefter gav han Forurettede 5 en lussing. Så vidt han husker, sad de fortsat på barstolene på hver sit hjørne. Hans slag var hårdere end det slag, Forurettede 5 gav ham, men det var ikke et ”vingeslag” eller med tilløb, eller hvad man ellers kan kalde det. Slaget blev tildelt af ham siddende. Dertil kommer barhøjden og klokken. Hvis man ringer med den, skal man give en omgang. Så den er man påpasse-lig med ikke at ramme. Han skal ikke kunne sige, om man kunne høre den lussing, han gav Forurettede 5, men det tænker han ikke, da der også var høj mu-sik. Som han husker det, reagerede Forurettede 5, da han fik slaget, med en blanding af grin og … chok er så meget sagt. Han tror nok, at Forurettede 5 rejste sig op. Til-talte trak ikke lussingen helt bagfra og gav en syngende lussing. Forespurgt, om det var en lussing trukket med hård kraft eller et tjat, forkla-rede tiltalte, at det nok var en mellemting mellem de to. Det stoppede deref-ter. Folk fortsatte med at være i messen og med at hygge sig. På et eller an-det tidspunkt i løbet af aftenen forlod han messen. Det havde været en lang dag. Han blev da ringet op af en af de andre sergenter, der spurgte, hvor han blev af, eller om han kom tilbage. Sådan er det oftest med de fester. De forts-ætter gerne derudad. Han husker ikke, om han på et tidspunkt i forbindelse med forløbet skulle have sagt noget lignende: ”Forurettede 5 har slået mig, så nu må jeg også slå ham". Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6, at så vidt han husker, havde de på daværende tidspunkt en øvelse. Han var en del af øvelsen. Hans rolle som vagtholdschauffør var at kontrollere Stilling 2 og at sørge for at bistå, at øvelsen foregik, som den skulle, men også at kontrollere Stilling 2 i alle de momenter, der forekom, og at de i de situationer, der opstod, agerede ud fra dét, de havde lært. Det er helt korrekt, at den episode, der er beskrevet i anklageskriftet, var en del af hans måde at kontrollere, at folk reagerede betimeligt i forhold til dét, de havde lært. Det er længe siden, men som han erindrer det, kom han kørende frem mod en adgangskontrolpost, som har nogle eskalationstrin og en måde at skulle age-re på i forhold til, hvis det er personel, eller hvis det er køretøjer, der kom-mer. I det her tilfælde var det et køretøj, og da skal Stilling 2 reagere ved at råbe ”Stands” , pege med sit gevær eller i sidste tilfælde skyde, hvis ikke man standser. Stilling 2 gjorde nærmest ingen af tingene, og det gjorde, at køretø-jet fortsatte frem. De kører med en gennemsnitshastighed på ca. 20 til 30 km/ t maksimalt, fordi man skal kunne standse. Det er korrekt, at det er hans op- side 16 fattelse, at køretøjet blev ført med den hastighed. Det var en kontrolpost, som de på daværende tidspunkt havde oprettet specifikt til øvelsen. Det er korrekt, at da han kørte frem mod den pågældende, var det hans hensigt at kontrollere, at Stilling 2 gjorde dét, han skulle. Tiltalte kunne ikke høre, om Stilling 2 råbte. Tiltalte havde rullet ruden lidt ned. Stilling 2 viste en hånd, men han trak hverken geværet, gav varselsskud eller skød mod køretøjet. Så vidt han husker, gik han også hen og irettesatte Stilling 2 efterfølgende og påtalte, at Stilling 2 ikke havde ageret, som han skulle. Det var et sving på halvfems grader, så køretøjet havde ikke retning direkte mod Stilling 2, da tiltalte kørte frem. Han kunne se Stilling 2 inden svinget, da det jo var dét, han kontrollerede. Det var en tosporet vej, som Stilling 2 stod ved. Hvis bilen fortsatte i samme retning frem mod Stilling 2, ville han for det første kunne nå at bremse, og for det andet ville han også kunne nå at dreje. Han ved heller ikke, om retningen var direkte på Stilling 2, eller om den pågældende har stået i vejens venstre eller højre side. Der var ikke af-spærringer på de tosporede veje. Der var kun kontrolposten. Stilling 2 trådte til siden, da tiltalte kørte frem mod ham. Det er også en del af reaktionsmønstret. Hvis man ikke bruger eskalationstrinene, afgiver varselsskud og skyder mod køretøjet, så skal man hoppe til siden og fortsætte med at skyde på køretøjet, såfremt andre ikke er i skudlinjen. Hensigten var at kontrollere Stilling 2's reaktionsmønster, og hvis Stilling 2 havde reageret korrekt, havde tiltalte formentlig stoppet, når Stilling 2 pegede med riflen på ham. I og med at ingen af tingene skete, var tiltalte nødt til at finde ud af, hvad Stilling 2 ikke gjorde, for efterfølgende at kunne italesætte det. Han parkerede køretøjet stille og roligt og gik hen til Stilling 2, italesatte og iret-tesatte og forklarede i en vis grad, at de skulle have øvet de her ting. Han husker ikke, om han sagde noget med: ”Du skal mene det” , men det kan sagtens have være tilfældet. Det er korrekt, at han ikke mener, at han har været tæt nok på Stilling 2 til, at det har været farligt for den pågældende. Da han havde italesat, hvad der skulle øves mere, fortsatte øvelsen. Han hus-ker ikke det præcise tidspunkt på dagen for episoden, men han mener, at det var en heldagsøvelse på knap syv timer, der foregik på Område. Så der var mange Stilling 2, der blev kontrolleret i alle mulige aspekter. Det her skete lige omkring frokosttid – før eller efter frokost. Det var ikke mørkt. Det var dagslys. Der var mulighed for at se og dagslys, da han kørte frem. Han mener ikke, at han virkede nedladende, da han italesatte det overfor Stilling
31. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han mange gange har lavet øvelsen med at kontrollere Stilling 2 ved at køre frem i bil. Han tænker be- side 17 stemt, at der er nedfældet retningslinjer for, hvordan man kontrollerer den slags poster. Det kan både være set i forhold til, hvis man er i felten; hvordan skal man agere som adgangskontrolpost, hvis der kommer et tungt køretøj, hvordan skal man give sig til kende, og hvordan skal man gøre opmærksom på sig selv, og set i forhold til den del af styrken, der går til Ejendom 1 i forhold til eventuel terrorisme eller andet; hvordan skal Stilling 2 agere, skal de springe til siden eller beskyde køretøjet, og hvem skal beskyde. Det er for-skelligt, om man står alene eller to eller flere. Oftest står man to personer, men man kan sagtens stå alene alt efter, hvor vigtig adgangsvejen er, eller hvor mange man har til opgaverne. Det er meget individuelt. Det er sådan set et T-kryds, hvor man ad den vej, som han kom fra, kan fortsætte ligeud. Der er desuden et halvfemsgraders sving, og der stod Stilling 2, så vidt tiltalte husker, midt på vejen, da der ikke var etableret en afspær-ring. Tiltalte kom kørende og drejede ind for at kontrollere den pågældende. Det er korrekt, at han ikke kørte med en højere hastighed, end at han kunne nå at bremse, hvis Stilling 2 ikke flyttede sig. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han husker episoden således, at hans sergenter kom ned og sagde, at den pågældende ikke skulle være post for gevær længere, og at han ikke skulle være post for gevær plus, da der ef-ter sigende gennem et stykke tid havde været en masse episoder og nogle ting, han ikke havde gjort, som han var blevet bedt om. Det var nogle af ser-genterne, der kom og sagde det. Det havde de en samtale om. På selve dagen var der en af sergenterne, der ringede og sagde, at han nu sendte den pågæl-dende ned, fordi han ikke havde gjort de ting, der skulle gøres – så vidt tiltal-te husker – efter en skydelejr. Det er korrekt, at Stilling 2 kom ned på kontoret og skulle have frataget ret-ten til at være post for gevær plus. Når man har den ret, sidder der en dis-tinktion i form af en lille bjælke midt på brystet. Distinktionen sidder på en lille flap, der sidder fast med velcro. Ansvaret for at tildele og for at fratage den ret, ligger hos ham. I perioden op til, hvor Stilling 2 er på Kaserne 2, er der nogen, der vurderer dem. De kommer også selv op og vur-derer dem. Det er en flydende proces gennem fire måneder og også en hård proces. Nogle er egnede til at være det gennem hele perioden, og nogle er ik-ke egnede til at være det gennem hele perioden. Det sker derfor ofte, at man er det i en tid. Hvis man ikke opfylder sine pligter, kan man ikke være det. Det var tilfældet her. Så vidt han husker, var anledningen til, at der blev ringet den dag, at den pågældende en uge efter en skydelejr ikke havde vedligeholdt alle sine ting. Han blev af sergenterne anbefalet, at den pågældende ikke længere skulle væ-re post for gevær, og dem lyttede han til. De har også møder om, hvem der skal være post for gevær, og hvem der ikke skal være det, og hvor han lytter meget til dem. side 18 På kontoret foreholdt han den pågældende, at de gentagne gange havde talt om forskellige ting, at der nu var kommet endnu en stor ting, og at de derfor havde besluttet, at den pågældende ikke skulle være post for gevær længere. Derefter pillede han distinktionen af Stilling
32. Den pågældende stod i rør-stilling, som er en mere afslappet stilling end retstilling, og så gik tiltalte hen og tog med to fingre omkring distinktionen i det hul foroven, hvor man kan tage fat i distinktionen, og hev den af velcrobåndet. Der var ikke noget odiøst i det, men der var ikke nogen tvivl om, at han på det tidspunkt ikke var tilfreds med Stilling 2, fordi den pågældende ikke hav-de udført sine pligter. Der var ikke en positiv stemning, men heller ikke en voldsom stemning. Han var ikke sur på den pågældende, men han var skuffet over, at den pågældende ikke udførte de pligter, som han skulle. Den pågældende blev stående, da tiltalte fjernede distinktionen. Der var ikke nogen bevægelse. Derefter italesatte tiltalte, hvad det betød, at den pågældende ikke længere var post for gevær plus, at han skulle sørge for at opfylde sine pligter, irette-satte den pågældende og sagde, at hvis han skulle have mulighed for at rette op på det, så blev han nødt til at bevise, at han kunne de ting, som de før havde set fra hans side. Man siger som Stilling 2 ikke meget i den situation. Så vidt tiltalte husker, blev der ikke sagt meget tilbage. Det er korrekt, at det var tiltaltes opfattelse, at distinktionen blev taget af på en stille og rolig måde. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at man af en distinktion kan se grad eller rang. Denne distinktion var noget relativt nyt, så de kunne se, hvem der var post for gevær. Det havde man ikke tidligere kunnet se. Det var en udvikling af systemet. Det er et lille mærke, der sidder fast på unifor-men midt på torsoen. Den er knap 10 cm i højden og 3-4 cm i bredden og er forsynet med en streg. Den sidder på en flap, der i toppen er syet fast. I bun-den er der en lille firkant af velcro, der sidder på uniformen og på flappen, der kan tages op og sættes fast. Det er korrekt, at man kan tage fat i distink-tionen og hive den af stille og roligt. Det er også korrekt, at selv hvis han havde hevet hårdt, ville det nærmest have været ham, der var røget baglæns, da distinktionen ikke sidder fast med andet end velcro. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at han kan huske, at de - som på hver øvelsesdag - havde et morgenmøde på kontoret. Der havde været en lang periode, hvor sergenterne kom en del sent, og en periode hvor der var sygdom. Han kan godt huske, at der har været en episode, hvor der som altid var en humoristisk tilgang eller hård tone i blandt. Foreholdt udtalelsen, gengivet i tiltalen i forhold 9, kan han ikke huske, om han konkret har sagt det eller en eller anden vending. Han tænker også, at side 19 det er taget ud af kontekst, og at det nok ikke er noget, som han har sagt ud af den blå luft, men at der har været en samtale eller en kommentar blandt dem, der var til stede. Han ved ikke, om han har sagt det på den måde. Han var ikke utilfreds med, at Forurettede 8 ikke var til stede, men han var utilfreds med, at Forurettede 8 ikke havde ringet og meldt sig syg. Det er der regler om. Han har på møder overblik over, hvem der skal være der, og hvem der ikke er der, og det var på den måde, at snakken faldt på Forurettede
33. Så vidt han husker, kom det fra nogle af sergenterne, at Forurettede 8 var syg. Han kan ikke huske, hvad Forurettede 8 fejlede. Han tror heller ikke, at han fik det at vide u-middelbart. Han tænker, at en kommentar har været i kontekst af, hvad der ellers har været sagt i rummet. De var cirka 8-10 mennesker til stede, og så kom kommentaren – eller hvad der nu er blevet sagt - i tråd med den samta-le, der var i gang. Han kan hverken be- eller afkræfte, at han har sagt som gengivet. Han kan ikke præcist huske, hvad han har sagt. Han tænker ikke, at han bare har sagt det ud i den blå luft. Han tænker ikke, at det vil være okay at sige sådan, hvis det er uden kontekst, eller hvis det er generelt. Han synes bestemt ikke, at det er måden at gøre det på. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10, at han godt kan huske sagen. Det startede ved morgenindøvelsen. Hver morgen, når de har vagt, har de indø-velse af teori fra morgenstunden. Det varer omkring en halv time, alt efter hvor Stilling 2 er i forløbet. Stilling 2 skal kunne det teoretiske for at gå vagt de forskellige steder. Der er meget forskellig teori, og der er en indkørings-proces. Når man starter, bliver det meget fortalt og lært. Efter en måneds tid skal man meget gerne mere eller mindre kunne de her ting. Hvis man ikke kan det, kan man ikke gå vagt de forskellige steder, og de indsætter i så fald reserver, der kan deres teori. Da han hørte Stilling 2, kunne Forurettede 9 ikke lidt forskellige dele af teorien. Tiltalte valgte alligevel at sætte ham på vagt. Tiltalte sagde dog til Forurettede 9, at når tiltalte om aftenen kom ned på in-spektion, så skulle han kunne det her, og at han skulle få sine kolleger og sin sergent til at hjælpe sig. Det er også en del af teorien at kunne ruten frem og tilbage til Ejendom
34. Det er en del af den udvikling, de har kørt i forhold til beredskabet, så man altid ved, hvor man er, hvis man skal tilkalde hjælp m.v. Stilling 2 skal kunne ruterne de forskellige steder. Det er individuelt på de enkelte vagthold, hvilke fokuspunkter man har i forhold til Stilling 2's læ-ring. Da han om aftenen kom på inspektion, kaldte han den pågældende – som de altid gør – ud i stengangen. Som altid, når de kommunikerer, stod Stilling 2 i rørstilling. Det er en stilling, som Stilling 2 af sig selv indtager. Hvis tiltalte ønsker noget andet, stiller Stilling 2 sig i retstilling. Ved retstilling står man med fødderne samlet og hænderne ned langs siden og må kun tale, hvis man bliver talt til. I en rørstilling, der er en mere afslappet funktion, står man med spredte ben og hænderne bag ryggen. Forurettede 9 stod i rørstil-ling. Tiltalte bad ham ikke om andet. Han havde forskellige spørgsmål til side 20 Forurettede 9 i forhold til Ejendom
35. Dertil kom det hængepar-ti, som de havde fra morgenstunden; at Forurettede 9 skulle kunne ruten med vejnavne frem og tilbage til Ejendom
36. Det var dét, de havde talt om til teori om morgenen, som han ikke kunne, og som tiltalte havde bedt ham om at kunne til om aftenen. Det kunne han ikke. Tiltalte skulle he-refter vurdere, om det teoretiske var så dårligt, at han ville indsætte en reser-ve. Det syntes han ikke var nødvendigt på det tidspunkt, hvor det – så vidt han husker – var efter kl.
37. Han bad derfor den pågældende afvente i sten-gangen og gik så op for at tale med sergenten for at høre, hvordan Stilling 2's vagt i øvrigt var gået på dagen, da det ville få indflydelse på, om tiltalte lod ham blive på vagten. Forurettede 9 blev stående i rørstilling, mens tiltalte bad ham vente. Han kan ikke huske, hvor lang tid det tog fra start til slut, men han tænker, at det fremgår af rapporterne, da sergenten skal notere inspektionstider. Han har også selv noteret inspektionstider i vagtrapporter-ne. Der vil man højst sandsynligt kunne se, hvor længe han har været til ste-de. Han tænker, at der maksimalt er gået 20 minutter, fra han ankom til Ejendom 1 og frem til, at han igen kørte. Det vil sige, at episoden måske har varet 10 minutter. Foreholdt tidsangivelsen på ca. 20 minutter i anklageskriftet i forhold 10, tænker han, at det er lidt højt sat, men han tænker som sagt, at man kan se det i vagtrapporterne. Han tænker, at Forurettede 9 bad om lov til at få hjælp hos andre, da tiltalte sagde til ham, at det jo ikke var de andre, der skulle kunne det for ham, og at han havde haft hele dagen til at øve med kol-legerne og til at få hjælp til det. Der lå desuden teorimapper på Ejendom 1, så man kan læse op på det. Ellers kunne tiltalte ikke bede den pågældende om at øve det. Det står i teorimappen, at man skal kunne vejnavnene. Forurettede 9 fik ikke som sådan lov til at slippe, men tiltalte råd-førte sig med sergenten. De har på kasernen personel på en halv times bered-skab. I givet fald skulle tiltalte have tilkaldt vagthavende og have sat en ny Stilling 2 ind til nattens tjeneste. Det er en balance mellem, at Stilling 2 skal kunne dét, han skal kunne, og den effekt det vil have på den ene vagt, set i forhold til om det var noget, de kunne tage senere hen. Han er dog nødt til, hver gang der opstår en situation, at kontrollere, at Stilling 2 kan dét, de skal. I teorimappen står ruten anført med vejnavne. Det skyldes, at der findes forskellige vagttyper. Alt efter om det er en kongevagt, en løjtnantsvagt eller en palævagt, går man forskellige ruter med forskellige vejnavne. ..." Forurettede 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun har været ansat i forsvaret. Hun var ansat frem til
38. På tidspunktet for forhold 1 var hun ansat i Afdeling
39. Tiltalte var hendes nærmeste chef. Hun startede i Kaserne 3 side 21 og blev ansat i Afdeling 1 i april
40. I Kaserne 3 var der kun fastansatte. Der var i Kaserne 3 en noget hård tone, men hun har altid fået at vide, at hun kunne sige til, hvis det blev for meget. Da hun kom til Afdeling 1, så hun det hele lidt an, men det blev ved. I Afdeling 1 var der ikke respekt for, at man sagde fra, hvis det var over grænsen. Hun skulle sige fra over for den, der sagde noget. Hun forsøgte at sige fra, som hun havde lært det i Kaserne 3, og fik da at vide, at hvis man ikke kunne lide lugten i bageriet, måtte man finde et andet sted at arbejde. Det sagde tiltalte. Da det ikke blev respekteret, når hun forsøgte at sige fra, vidste hun ikke, hvad hun ellers skulle gøre. Hun synes ikke, at det blev værre, men heller ikke bedre. Man får i forsvaret en personlig udtalelse fra sin chef. Det var hendes Stilling 1, der skulle give hende en udtalelse. De har flere gange fået at vide, at hvis de ikke rette-de ind, ville det kunne få konsekvenser for deres fokusbedømmelse. På første vagthold hørte hun begrebet ”yngste pik” . Da hun var en kvinde, måtte det blive ”yngste fisse” . Det fik hun at vide allerede ved tiltrædelsessamtalen af sin Stilling 1, der var tiltalte. Hun syntes, at det var noget fis, men noget, der måtte overkommes. Hun var en af de ældste sergenter i anciennitet, og hun syntes ikke, at det var rimeligt, at hun skulle hente kage. Det var mobning og en ”bassekultur” , der ikke hørte nogen steder hjemme. Hun synes, at hun flere gange har forsøgt at få fokus på kønsdiskriminering. Da de på et tidspunkt fik en pjece om krænkelser i forsvaret, sagde hun, at hun syntes, at den skulle tages i brug, og lagde den på tiltaltes bord. Der var andre fra vagtholdet til stede. Hun mener, at det var meget tydeligt, at det var hende, der lagde den. Da hun vendte sig om, kastede tiltalte den efter hende. Hun husker ikke, om der blev sagt noget i den forbindelse. Hun gik ud på gangen og var kun lige kommet derud, da pjecen blev kastet ud på gangen. Foreholdt tiltaltes forklaring om at have kastet pjecen mod skraldespanden, forklarede vidnet, at skraldespanden befandt sig i den stik modsatte retning. Tiltalte har i hvert fald én gang på kontoret sagt, at det var rart med en kvindelig sergent på vagtholdet, fordi man så havde én at invitere ned om natten. Det startede fra dag ét. På vagtholdet havde der hidtil kun været mandlige sergenter, da kvinderne ikke var høje nok. Det var ikke tiltaltes beslutning at ansætte hende, men en beslutning fra en overordnet chef. Hun var den eneste kvinde på vagtholdet og dermed eneste ”yngste fisse” . De andre yngste var mænd. Når der blev talt om ”YF” på sociale medier, var det hende. En dag, hvor hun sammen med kolleger sad på kontoret, kom en besked ind. En af kolle-gerne sagde, at hun ikke behøvede at åbne den, hvis hun ikke havde lyst, men hun bad om at se den. Det var vistnok en video, hvor kvinder tog mere og mere tøj af. Det trak meget i pornografisk retning. Det var ikke noget, alle bød ind med, men kun tiltalte, der lagde ting af den karakter op. Hun føler, at det blev tiet ihjel. Det var stort set umuligt at sige fra, fordi man fik at vide af side 22 tiltalte, at han kunne have indvirken på, om man fik en karriere i forsvaret. Forevist indholdet af ”Afhøringsrapport – vidne” , ekstraktens side 47, forklarede vidnet, at det er hendes underskrift. Det er korrekt, at hun har gennem-læst forklaringen og underskrevet den. Foreholdt indholdet af
41. sidste afsnit, ekstraktens side 45: ”Forespurgt oply-ste hun … ham” , husker hun ikke, om hun har forklaret som gengivet. Det er korrekt, at hun fik det indtryk, at det kunne få negativ indvirken på hendes fokusbedømmelse, hvis hun sagde fra. Stilling 2 sov i et lokale ved siden af vagtværelset. Det har hun ofte anvendt til at klæde om, når hun har haft vagten, da man her sover med tøjet på. Det er derfor rart at klæde om efter vagten. Hun var ikke meget for at låse døren, da hun i alle tilfælde ville kunne komme ud. Hun har flere gange været ude for, at tiltalte har åbnet døren for at se, om hun var kommet op. Alle andre kolleger har banket på, før de kom ind. Hun har ikke sagt fra over for tiltalte, da hun var chokeret over det. Hun har talt med sin næstkommanderende om det. Han sagde, at hun så måtte begynde at låse døren. Det vidste han, at an-dre gjorde, da de var trætte af, at tiltalte bare gik ind. Hun ved ikke, om til-talte er kommet ind i lokalet, mens hun har sovet, da hun jo netop har sovet. Han er flere gange kommet ind uden at banke på, og han er også flere gange kommet ind, når hun netop har skiftet sports-bh. Han har åbnet døren og sagt, at han bare skulle se, om hun var vågen. Forevist foto, ekstrakten side 138, forklarede vidnet, at tiltalte var ”Far” . Hun er blevet tagget i beskeden. Beskeden er vist ikke blev sendt, mens hun var på arbejde, men hun har selv set beskeden. Hun tænkte, at det behøvede hun ikke at se mere på. Hun følte sig nok krænket. Hun syntes ikke, at det var ok og tænkte, at det var noget fuldstændigt underligt at gøre, specielt som overordnet og voksen mand. Hendes kæreste Person 1, som hun fortsat er kærester med, er nævnt i en video, hvor en mand får et blowjob, mens han skyder med en pistol. Forevist besked med foto, ekstraktens side 141, er ”YF” i teksten hende. Person 1 er ikke ansat i forsvaret. Tiltalte vidste, at hun havde en kæreste af det navn. Hun har vist beskeden til Person 1, der sagde, at det var fuldstæn-digt latterligt. Der kom fokus på det, da hun gik til deres tillidsmand. Han tog en kollega fra kommandokontoret med, og de anbefalede, at hun og første vagthold skrev nogle punkter ned, som de foreholdt tiltalte i nærvær af deres chef i vagtholdet, så tiltalte fik mulighed for at forbedre sig. Hun blev overført til et andet vagthold. Da forholdene ikke blev bedre, valgte hendes tidligere vagt-hold at gå til chefen igen. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der blev talt om forholdene side 23 blandt hendes kollegaer. Hun har måske nævnt over for sin næstkommanderende, at hun ikke var tilfreds. Hun vidste ikke på det tidspunkt, hvem der var hendes tillidsmand. Hun har, da hun stoppede på første vagthold, fået en udtalelse fra tiltalte. Den er ikke værd at vise til nogen. Udtrykket ”yngste pik” blev kun brugt på første vagthold. På andre vagthold kunne man godt være ”yngste” , og det var ikke så groft karikeret. På de andre vagthold var det også andre end "yngste", der hentede kage og den slags. Det stødte hen-de, at man ikke så mennesket, men bare antog, at fordi man var yngst, skulle man have alle lorteopgaverne. Hun var ligeglad med, om man brugte udtryk-kene ”yngste pik” og ”yngste fisse” , men hun var stødt over kulturen; at man antog, at man skulle have bestemte opgaver, blot fordi man var yngst. Man kunne ikke udefra se ind i lokalet, hvor hun klædte om, før man gik ind. I forrummet sad en vagt, som man kunne spørge, om der var nogen i lokalet. Hun var aldrig blevet inspiceret af tiltalte ved, at han har stillet spørgsmål. Tiltalte har blot set, om hun var til stede. Da hun forlod vagtkontoret efter at havde lagt pjecen, nåede hun at dreje til siden efter at være gået ud ad døren. Så kom pjecen flyvende bag hende. Pjecen var en åben ting på plast-fødder, som man stiller på bordet. Hun stillede den på bordet. Så var der en samtale om et eller andet. Derefter blev der sagt noget om pjecen, og hun sagde, at de måske skulle prøve at efterleve det, hvorefter hun gik ud. Der har nok været 5-6 personer til stede på kontoret. Hun vil anslå, at halvdelen stod op. Hun var den eneste, der forlod lokalet. Pjecen blev kastet, idet hun trådte ud ad døren. ..." Forurettede 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at hun har været ansat i forsvaret fra 2017 til
42. Hun var civil ansat ved Afdeling 1 i cafeteriaet i køkkenet. Soldaterne kom forbi ca. tre gange dagligt for at spise. Nogle kom også forbi for at snakke. Hun kender tiltalte via sin ansættelse i Afdeling
43. Første gang hun mødte ham, var hun i gang med at fylde sodavand op fra en kasse på jorden. Hendes kollega bad hende flytte sig, fordi der var en bag hende, der gerne ville forbi. Det var tiltalte, der stod bag ved hende. Han grinede og sagde, at hvis hun blev stående sådan, gav hun samtidig tilladelse til, at han rørte ved hende. Hun rejste sig hurtigt op og sagde undskyld. Hun kunne på det tids-punkt ikke rigtigt finde ud af, om han mente det, eller om det var en lidt un-derlig joke. Efterfølgende kom han flere gange op i træningslokalet og sad i uniform i romaskinen med sin telefon og kiggede på hende, mens hun træne-de og var alene i træningslokalet. Han talte af og til hende. Hun syntes, at det var lidt mærkeligt. Han spurgte hende om lidt underlige ting; hvem hun sås med, og om hun sås med nogen, og sagde at hun så godt ud i træningstøj. Han troede åbenbart, at hun sås med en fra kasernen. Han brugte lang tid på at finde ud af, hvem det var. Det var hendes indtryk, at han var interesseret i side 24 hende. Det sagde han. I starten talte hun uden om og grinede måske lidt ad det. Til sidst sagde hun, at hun så en. På et tidspunkt fandt han ud af, hvem hun så, og at det var én af hans ansatte. Han sendte hende en video på Snap-chat, hvor vagtholdet på skydebanen forsøgte at finde ud af, hvem det var. Han sagde, at enten kunne hun selv fortælle, hvem hun så, eller de fandt ud af det, og at hun også bare kunne være sammen med ham, og at de så glemte det hele. Hun havde accepteret ham på Snapchat. Det gjorde hun, fordi han var meget anmassende, og fordi hun var meget bange for, at hendes forhold blev kendt. Hun tænkte, at det var bedre at være på hans side. Tiltalte har sendt mange videoer og billeder til hende på Messenger, hvor han har onaneret og fortalt, hvad han havde lyst til. Han sendte også mange beskeder på Messenger, som hun ikke har svaret på. Hun svarede heller ikke på Snapchat. Hun var meget bange for ham. Det er hendes bud, at det stod på i tidsrummet fra september/oktober 2020, måske før, og frem til foråret
44. Det var primært videoer, hvor han lå på sin seng og onanerede, og hvor man kunne se hans tatoveringer. Dem havde hun set på et andet billede, hvor han stod foran i et spejl. Hun kunne på tatoveringerne se, at det var ham. Hun har ikke sendt nøgenbilleder eller videoer til ham af sig selv og heller ikke noget pornografisk, men hun har sendt andre billeder af sig selv. Hun afviste ham ikke. Hun talte ham lidt efter munden, fordi hun var bange for, at det ville gå ud over forholdet til den sergent, hun kendte. Tiltalte sagde til hende, at så længe de havde der her kørende, ville han ikke sige noget til nogen. Tiltalte talte meget om, at han gerne ville have sex med hende. Det var i den kon-tekst. På Snapchat blev der primært sendt billeder og videoer. Det var kun tiltalte, der sendte pornografiske billeder og videoer. Forevist messenger-korrespondance den
45. juli 2020 kl. 18.26, ekstraktens side 66, foto med tekst, er det en video, der viser to par, der har sex. Først ser man det ene par og derefter ved siden af det andet par. Forevist messenger-korrespondance den
46. juli 2020 kl. 19.06, ekstraktens side 67, fra: ”Ligner en …” til ”Har haft 3” , er det en korrespondance mel-lem tiltalte og hende. Det er et eksempel på, at hun talte ham efter munden og ikke rigtigt magtede konfrontationen i det. Hun var på det tidspunkt 21 år. Hun gik til psykolog på Rigshospitalet efter et overgreb. Hun var ikke god til at sige fra i forvejen, og hun var bange. Anklageren foreholdt vidnet den fortsatte messenger-korrespondance den
47. juli 2020 kl. 19.06, ekstraktens side 68, fra: ” Ellers kan jeg …” til ” … nog-le uger inden” . Vidnet forklarede, at der samme dag var en episode på kasernen. Det har sammenhæng med det foreholdte. Hun sad udenfor og holdt pause. Tiltalte kom tilfældigt, og de snakkede sammen. Hun havde ikke bedt ham komme. De snakkede. Hun sad på en trappesten. Tiltalte hjalp hende op at stå, da hun havde skinne på, holdt hende fast og kyssede hende. Hun skubbede ham lidt side 25 væk og gik ind for at gøre færdig. Han havde taget fat om hende og i hendes ene arm, holdt hende ind til sig og givet hende et ”tantekys” på munden. Hun skubbede ham væk med en hånd i brystet, og så mærkeligt på ham, men sag-de ikke noget og gik ind og gjorde sig færdig i køkkenet. Derefter gik hun ned for at skifte i kælderen. Hun gik i kælderen ind på toilettet for at klæde om. Da hun kom ud, stod tiltalte der. Han tog fat i hende, pressede hende mod en væg og kyssede hende, men på en anden måde end tidligere udenfor. Kælderen var et område, der ikke var for soldaterne. Tiltalte stod i gangen, da hun kom ud fra toilettet. Hun havde taget sin jakke af og var iført bh og bukser, da hun kom ud. Hun blev overrasket over, at han stod der. Hun var den eneste på arbejde. Hun gik hen mod omklædningen. Tiltalte tog fat i hen-de, pressede hende op mod muren og kyssede hende. Så ringede hendes tele-fon. Tiltalte gav slip på hende. Hun tog telefonen, og så gik han. Hun brød bagefter grædende sammen. Hun havde, da hun kom ud fra toilettet, spurgt tiltalte, hvad han lavede der. Han sagde, at han vidste, at hun havde fri. Hun husker ikke, hvad der mere blev sagt. Det kan godt passe, at tiltalte på et tidspunkt sagde: "Du vil jo ger-ne". Foreholdt ”Afhøringsrapport – vidne” , ekstraktens side 53, fra sidste linje til og med
48. afsnit på side 54, har hun forklaret som gengivet. Det er også så-dan, hun husker det i dag. Det var hendes kollega, Vidne 1, der også havde overværet den tidligere episode, der ringede. Hun følte sig meget presset og fik så mange beskeder fra tiltalte. Hun stoppe-de med at gå i kælderen for at klæde om. Hendes svar i den dokumenterede korrespondance var med baggrund i de episoder. Når hun skrev, at der gik nogle uger, var det for at skaffe tid. Hun begyndte at planlægge sin træning efter, om tiltalte var der, og begyndte at træne tidligt om morgenen eller sent om aftenen, ligesom hun begyndte at låse døren, når hun var deroppe. Hun trænede aldrig mere, når tiltalte var der. Det stod på indtil 2021, hvor tiltalte blev suspenderet. Hun havde først ikke tænkt at sige noget. Der begyndte at komme en masse sager frem. Der var mange sergenter, der vidste, at tiltalte sendte de beskeder til hende, da hun havde talt med dem om det. De gik vi-dere med det og sagde, at man måske skulle tale med hende, da hun havde rigtig meget på sin telefon. Hun havde ikke selv tænkt sig at stå frem, fordi hun var flov over, at hun ikke kunne passe på sig selv. Det er korrekt, at der ikke er gemt yderligere korrespondance end det fremlagte. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun var bange for tiltalte, fordi han var rigtig god til at tale højt om andre, og det var hun bange for, han skulle gøre om hende, hvis han ikke kunne lide hende. Han fremstod eks-tremt skræmmende. Det er korrekt, at han ikke var hendes chef. De deltog nogle gange i de samme fester. Hun har set ham slå folk og nikke en skalle. Hun var bange for, at han skulle tage fat i hende og slå hende. Hun tror, at det var på grund af, at han var så meget over hende. side 26 Foreholdt messenger-korrespondance den
49. august 2020 kl. 16.18, ekstrak-tens side 77, fra: foto fra video med tekst til side 79: ” … ild til dem” , forkla-rede vidnet, at hun husker korrespondancen, nu hvor den bliver læst op for hende. Foreholdt den fortsatte korrespondance, ekstraktens side 79, fra: ”Ha ha …” til: ”… Kom tilbage!!!!” på side 80, skrev hun ”Kom tilbage” , fordi tiltalte var ansvarlig for første vagthold. Hun brugte 3-4 timer på det vagthold hver dag. Han skulle ikke komme tilbage til hende, men komme tilbage til sine medarbejdere og få styr på det. Foreholdt den fortsatte korrespondance, ekstraktens side 80, fra: ”Ha ha …” til: ”… der er i hanerne !!!!” , forklarede vidnet, at hun på det tidspunkt var meget træt. Hun arbejdede over 50 timer om ugen ved siden af sit studium. Hun ville gerne have, at der kom styr på det. Tiltalte skulle derfor komme til-bage og rette op på det. På ny foreholdt ”Afhøringsrapport – vidne” , ekstraktens side 53, fra sidste linje til og med
50. afsnit på side 54, fortsatte det gennem juli og august, som med videoer og på Snapchat. Hun forsøgte at komme lidt uden om det. Hun husker ikke, om tiltalte har truet hende med vold eller andet. Han har ikke sagt, at det ville få konsekvenser for hendes ansættelsesforhold, hvis hun ikke makkede ret. Hun har ikke sagt noget om det til sin chef, men til nogle blandt tiltaltes sergenter, og hun har fortalt Vidne 1 om det. Hun husker ikke, om Vidne 1 rådede hende til at gøre noget, men de har talt løbende. Der var ba-re en kultur på kasernen, hvorefter alle var bange for tiltalte. Hun kender Forurettede
51. Forurettede 3 er kommet hen til hende med beskeder fra tiltal-te. Hun har ikke introduceret Forurettede 3 for tiltalte. Hun har været med Forurettede 3 på kontoret i anledning af noget med en parkeringsbøde, men ikke for at tale med tiltalte, der tilfældigvis havde vagten den dag. Hun husker ikke, om det var i forbindelse med, at Forurettede 3 startede. ..." Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at hun og Forurettede 2 på det tidspunkt var kolleger på kasernen i Adresse. De er efterfølgende blevet meget gode veninder. Det er korrekt, at hun på et tidspunkt i maj/juni 2020 var kørt hjem, og at hun med Forurettede 2 havde aftalt, at de skulle ud at spise samme aften. Hun gik selv hjem kl.
52. Forurettede 2 havde den sene vagt. Hun ringede til Forurettede 2 for at høre, om hun var ved at være færdig, så hun kunne hente Forurettede
53. Det var på ingen måde en samtale som alle andre. Forurettede 2 var meget rystet over den episo-de, der lige havde været. Hun kunne fornemme det på Forurettede 2's tale og spurgte, side 27 om der var noget galt. Forurettede 2 fortalte, at hun havde været i kælderen for at klæ-de om, at tiltalte var kommet ned i kælderen til hende, og at tiltalte havde ønsket at opnå mere, end Forurettede 2 ønskede i forhold til noget seksuelt. Det fik hun ud af samtalen. Hun husker, at der blev fortalt om berøringer. Kys husker hun ikke i dag. Det er korrekt, at hun er blevet afhørt telefonisk. Foreholdt ”Afhøringsrapport – vidne” , ekstraktens side 90,
54. til
55. afsnit, forklarede vidnet, at hun med meget stor sandsynlighed har forklaret som gengivet. Når det bliver læst op, husker hun det, men ikke det hele 100 %. Som hun husker det, mødtes hun og Forurettede 2, men de kom ikke ud at spise. De valgte i stedet at tage hjem til vidnet. Hun husker vagt, at de her talte om episoden. Hun husker kun meget vagt noget om en episode, hvor Forurettede 2 var ved at fylde flasker op. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun på ingen måde har forstået, at det var startet som noget gensidigt. Hun har opfattet det som et ønske fra tiltaltes side og om et seksuelt forhold. Hun kan på grund af den tid, der er gået, ikke huske præcist, hvad der blev sagt fra Forurettede 2's side om forløbet i kælderen, men det var noget om berøring på kroppen, uden at hun husker hvor. Hun fik at vide, at det var berøring. Det erindrer hun. ..." Forurettede 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at hun startede i forsvaret i 2019 som køkkenassistent. Hun har været kollega med Forurettede 2 og kender også Vidne 1, der var der kort, mens vidnet var ansat. Når man arbejder i køkkenet, ser man som udgangspunkt de fastansatte og de værnepligtige, når de kom-mer ned for at spise. Hun har mødt tiltalte. I august 2020 startede hun som værnepligtig på Kaserne
56. Her var hun i fire måneder. I de sidste fire måneder var hun på Kaserne
57. Hun lærte tiltalte at kende, mens hun var ansat i køkkenet. Man lærer alle de fastansatte ret godt at kende. De vær-nepligtige bliver skiftet ud hver fjerde måned. Hun fik en relation til tiltalte. Tiltalte havde et venligt og meget åbent sind, og han var meget imødekom-mende. Hendes mor arbejder i Afdeling 1, og de kendte hinanden. De andre i køkkenet kendte ham også. Det var derfor helt naturligt for vidnet. Hun tænkte ikke, som relationen var til at starte med, over aldersforskellen. Der er meget store forskelle i de fastansattes alder. Det var derfor ikke noget, man lagde mærke til. Det første stykke tid kommunikerede hun kun med tiltalte, når de mødte hinanden. Derefter mener hun, at de fik kontakt på sociale medier. Først Instagram og derefter Snapchat. Hun huskede ikke, hvordan det skete, men der var ikke noget underligt eller anmassende i det. Man så meget hinanden som side 28 kolleger, og tiltalte var ikke den eneste, som hun havde kontakt med på soci-ale medier. Hun husker ikke, hvem der anmodede om adgang. Det første lan-ge stykke tid var der slet ikke mere i kontakten. Det var først i slutningen af hendes værnepligt omkring slutningen af 2020, at hun syntes, at kommunika-tionen drejede en smule for meget mod seksuelle ting. Det første halve år var det kun venskabeligt. Da det drejede hen på noget mere seksuelt, var det ly-ster og tanker. Til sidst blev det billeder og videoer. Det var ensidigt. Det var tiltalte, der sendte til hende. Til at starte med var det billeder af overkroppen og opefter. På de billeder kunne man se tiltaltes ansigt. Senere var det video-er, hvor der blev onaneret, og fra badet, hvor man ikke kunne se et ansigt. Det var ret tydeligt i forhold til kropsbygning og tatoveringer, at det var til-talte. Hun bed ikke mærke i, hvad der blev skrevet. Hun tænkte, at det var underligt. Den trygge relation, der var skabt, var vanskelig at komme ud af eller arbejde med. Da hun begyndte at få de billeder, var hun værnepligtig og dermed en del under tiltalte i rang. Alle var bange for tiltalte derinde. Når hun var alene med tiltalte, kunne han sagtens tale med hende, høre hvordan hun havde det og se hende i øjenhøjde, men når andre var i nærheden, eksi-sterede hun ikke rigtig. Hun var bange for at træde ved siden af, fordi hun vidste, hvad han havde gjort mod andre i forhold til at være meget domine-rende og bestemt. Overfor værnepligtige var han meget af den gamle skole og meget bestemt, og hun kendte desuden nogle blandt de fastansatte i køk-kenet, der var begyndt at åbne op i forhold til, at han var fysisk overfor folk. Der begyndte lige så stille at blive malet et billede af, hvordan han kunne væ-re. Det var vanskeligt at navigere rundt i, da han lyttede til hende, når de var på tomandshånd i en tid, hvor man som værnepligtig måske ikke blev set så meget. Tilliden blev brudt på en måde, som hun ikke før havde regnet ud. Hun har aldrig lagt op til at modtage den slags billeder og videoer, men hun har heller ikke sagt stop, fordi hun var bange for, hvilken betydning det ville have. Det har været rigtig svært for hende at sige stop overfor en overordnet. Der er i forsvaret en struktur, hvor man ikke siger overordnede imod og især ikke som værnepligtig. Hun fandt det underligt, at hendes overordnede sendte hende videoer, hvor han onanerede, og hun følte sig krænket af det. Om perioden, hvor tiltalte sendte billeder og videoer til hende, forklarede vidnet, at det fra slutningen af 2020, hvor hun ramte øvelsesvagtholdet i Kaserne
58. Det fortsatte frem til slutningen af marts
59. Da hun arbejdede i køkkenet, havde tiltalte sin kæreste eller kone med ind på kasernen. Der var derfor ikke noget, der indikerede, at der skulle være noget. Hun husker ikke et tidspunkt eller måde, hvor det blev drejet. Det foregik i små bidder hele tiden. Hun har ikke sendt billeder til tiltalte, hvor hun var nø-gen. Hun har sendt almindelig Snapchat billeder, hvis der blev ført en samta-le. Hun tror også godt, at hun kunne finde på at ringe til ham, hvis hun havde brug for en at tale med. Foreholdt tiltaltes forklaring om et opkald fra hende en nat, hvor en fugl kun-ne høres i baggrunden, vil hun ikke mene, at hun på noget tidspunkt har rin- side 29 get til ham om natten, men hun ville heller ikke, da hun arbejdede i køkkenet, have fundet, at det var underligt at ringe til ham, hvis hun havde nogle spørgsmål. Deres relation var sådan, at hun godt kunne ringe til ham. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han sendte billeder og videoer, fordi hun sendte noget lignende til ham, forklarede vidnet, at hun aldrig har sendt et nøgenbillede til ham. Det er hun sikker på. Efter at hendes værnepligt var slut i marts, var hun to måneder som konstabel i Kaserne 2, indtil hun skulle på sergentskole. Hun blev her kontaktet af både Vidne 7 og Person 3, der sagde, at nogen havde haft en mistanke om, at der kunne være noget, som hun ikke havde fortalt, og at hun bare skulle vide, at der var frirum til, at man kunne komme ind og tale ud. Hun og Forurettede 2 har talt sammen, men de har ikke vist videoer og billeder, mod-taget fra tiltalte, til hinanden, da de ikke – som hun husker det - har været sammen på tidspunkter, hvor de har modtaget noget. De har talt om indhol-det af det, de modtog. Det er rigtigt, at Snaps modtaget på Snapchat er væk. Der kommer en besked frem, hvis man tager et billede af et Snap. Det turde hun derfor ikke. Da sagen begyndte at rulle, blokerede hun tiltalte. Det havde hun først mod til, da han blev hjemsendt, hvor de fik at vide, at der var et fri-rum. Hun har ikke sendt noget til ham, som hun ikke har på sin Instagram. Hun kan godt have sendt billeder til ham fra en ferielejlighed i Spanien. De har kysset. Det var ikke til en julefrokost, men på inspektionshavendes kon-tor. Tiltalte var den pågældende dag inspektionshavende. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun husker, at hun mødte tiltal-te første gang i foråret eller sommeren 2019, da hun startede i køkkenet. Hun tror bare, at hun så ham i cafeteriet. Hun talte nok med ham et par uger sene-re. Det var nede i køkkenet. Hun husker ikke, hvem der henvendte sig til hvem. Det er rigtigt, at hendes mor er sekretær for obersten i Afdeling
60. Det var først, da sagen begyndte at rulle, at hun har talt med sin mor om de ting, der er sket. I løbet af hendes værnepligt begyndte hun at udvikle en spisefor-styrrelse. Hendes mor kom derfor ind for at spise sammen med hende, når alt var lukket ned på grund af corona. Før det med anklagen opstod, har hun talt med sin mor om tiltalte og har fortalt, at han var meget åben og virkede som en tryghedsskabende person. Det er ikke noget, hvor hun har tænkt, at det var mystisk, men nogle af de gange, hvor tiltalte var oppe for at se, om hun var på sin stue, var det meget kontrollerende. Hun ved ikke, om hendes mor har haft kontakt med tiltalte. Hun har talt med Forurettede 2 om tiltalte, da de arbejdede sammen i køkkenet, men ikke om det, der blev sendt. De talte om, at han var en meget åben person og en person, som de begge følte en ret stor tryghed ved. Forurettede 2 har, da vidnet var værnepligtig, givet udtryk for, at hun var bange for tiltalte. Det var i foråret
61. De skulle lære hinanden at kende, før de åbnede for personlige ting. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun tidligere har haft en side 30 spiseforstyrrelse. Hun har gået til psykolog på grund af det her, men gør det ikke længere. Hun har haft fridage med løn. Baggrunden for fridagene har dels været afhøring, dels psykologbehandling og dels sygefravær. ..." Forurettede 4, har til retsbogen afgi-vet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 4, at hun i 2019 var værnepligtig i Afdeling
62. Hun er nu i flyvevåbnet og er fortsat ansat som sergent samt under uddannelse. Hun kender tiltalte fra Afdeling 1, hvor tiltalte var hendes nærmeste overordnede på vagtholdet. Hun startede som Stilling 2 i Afdeling 3 i april
63. Det var korrekt, at hun i sommeren 2019 var med Afdeling 3 i Paris. De skulle deltage i bastilledagsparade i Paris. Danmark var invite-ret derned for at gå fanekommando. Det var andet vagthold, der blev valgt til det, og hun var blandt dem, der var udvalgt til at deltage. Hun ved ikke, hvem der havde udvalgt dem. Hun var den eneste kvinde, der var med. Tiltal-te havde flere gange sagt til hende, at kvinder ikke hørte til i forsvaret. Det fik hun at vide næsten i starten i Afdeling
64. Hun var sat på som vagt for gevær plus. Tiltalte sagde, at det ikke var kutyme og ordret, at kvinder ikke hørte til i forsvaret, men at hun nu måtte se, om hun kunne klare den opgave. Det er rigtigt, at de var ude en aften i Paris. Der blev indtaget alkohol. De havde siddet på bar og havde fået 4-5 øl. Det var nogenlunde det samme for alle. Tiltalte fik også noget at drikke. Det var tiltaltes fødselsdag, men det var ikke dét, de var ude at fejre. Tiltalte var beruset. Blandt andet nogle af de kommentarer, som hun fik den aften, var for hende et tegn på, at han var beruset. De sad uden for, og hun var gået ind for at gå på toilettet. Da hun kom ud igen, råbte tiltalte: "Endelig kommer der noget godt at kigge på", hvoref-ter kommentaren, da hun nærmede sig, blev fulgt op af: "Nå, det var bare Forurettede 4". Det var tydeligt, at hun skulle høre det. Hun fandt det ubehageligt og tænkte, at det ikke hørte nogen steder hjemme for en overordnet at tale sådan. Det var pinligt, at de andre værnepligtige og næstkommanderende skulle overhøre det. Hun ignorerede det helt og talte med de andre værnep-ligtige. Da de skulle videre til et andet sted, bestilte de to taxaer. De var da fem værnepligtige, tiltalte og to tyske officerer. De var fire i den bil, som hun skulle med i. Det var den ene tyske officer, vidnet, tiltalte og Vidne
65. Da bilen kom, ville hun sætte sig ind på forsædet. Idet hun åbnede døren, lukkede tiltalte døren og råbte, at hun, at hun skulle sidde bagi ved sammen med ham. Vidne 2 sagde, at det var fint, da han havde haft fransk og så kun-ne tale med taxachaufføren om, hvor de skulle hen. Tiltalte sagde det, for at hun skulle sidde bagi. Han sagde ikke, at det var, fordi der foran skulle sidde en, der kunne tale fransk. Bag i bilen sad den tyske officer til venstre, tiltalte i side 31 midten, mens hun sad bag passagersædet i højre side. Foreholdt tiltaltes forklaring, hvorefter tiltalte sad i den ene side, er hun sik-ker på, at tiltalte sad i midten. Det var en fem personers bil. De sad lidt tæt. Det blev talt undervejs. Hun lagde ikke mærke til, hvordan tiltalte havde sine arme, før han førte sin højre arm bag ved hende og to gange med sin højre hånd tog på hendes højre bryst. Han berørte hendes bryst på en meget nedværdigende måde, sådan lidt ”dyt dyt-agtigt” i to faste klem. Hun afbrød ham med det samme, blev sur og råbte, hvad fanden han lavede. Hun førte armen rundt. Hun husker ikke, at hun skulle kæmpe for at få armen væk. Det var en hel bevidst berøring. Til-talte sagde, at det ikke var noget. Hun sagde med det samme, at det på ingen måde var okay, at hun ikke skulle røres ved, og at hun ville gå videre med det, når de kom hjem. Tiltalte svarede, at det kunne hun bare prøve, og at hun var værnepligtig, mens han var oversergent. Han begyndte at tale om, om hun godt vidste, hvem der sørgede for, at hun kom videre på sergentsko-len og til den supplerende uddannelse. Hun var på det tidspunkt lige blevet optaget på sergentskolen. Hun følte, at hun blev truet på sin karriere. Det blev sagt i bilen. Tiltalte benægtede og opførte sig, som om det aldrig var hændt, og at ingen ville tro på hende. De sad og råbte på bagsædet. Det er derfor blevet hørt af de andre. Hun husker ikke, hvor lang tid resten af turen tog. Da hun var blevet uddannet som sergent og lige inden, at hun skulle starte i Afdeling 3 som befalingsmand, fandt hun ud af, at hendes søster skulle starte som værnepligtig i Afdeling
66. Hun fandt samtidig ud af, at mange andre havde haft lignende hændelser, og at det ikke var en engangsting, der var sket for hende. Hun gik derfor videre med det. I Paris var hun bange for at gå videre med det. Hun troede jo på, hvad tiltalte sagde. Det var hendes kla-re opfattelse, at berøringerne var bevidste. Det var to klem. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de i taxaen skulle videre til en ny bar. De boede i en nedlagt forsvarsbygning, hvor alle dem, der skulle del-tage i paraden, var indlogeret. Hun kan ikke svare på, om Vidne 2 var fuld, da de satte sig ind i taxaen. De havde drukket nogenlunde det samme alle sammen. Hun var lidt beruset. Hun vil tro, at Vidne 2 var beruset i samme grad, som hun var. Hun husker ikke, hvad klokken var, da de skulle videre. I taxaen råbte hun højt, da tiltalte tog hende på brystet. Hun tror, at alle hørte, at de råbte og skændtes, og da hun sagde fra. Hun talte bagefter med samtli-ge værnepligtige om hændelsen. Hun har ingen fornemmelse af, hvor lang tid diskussionen med tiltalte varede. Hun ved ikke, om de andre i bilen har hørt, hvad tiltalte sagde til hende. Hun gik ikke videre med det, da hun kom hjem, da hun af tiltalte havde fået at vide, at hun bare kunne prøve, og at hun godt vidste, hvad der ville ske, at ingen ville tro hende. Hun gik ikke videre med det på grund af det, tiltalte havde sagt til hende. side 32 På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun på det tidspunkt var indstillet til sergentskolen, men der ville gå fire måneder, før hun skulle starte på sergentskolen, og at der var mulighed for at komme på supplerende uddannelse i det tidsrum. Hun havde ikke på det tidspunkt fået svar på, om hun var optaget på den supplerende uddannelse. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun ikke havde haft sygedage i anledning af sagen. Hun har fået fri med løn i forbindelse med afhøringerne. Hun har ikke gået til psykolog. ..." Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 4, at han kan bekræfte, at han var med på en tur til Paris i juli
67. De var en del af en militærparade. De deltog fra Danmark en kaptajn, en oversergent og fire værnepligtige, hvis han husker rigtigt. De var vist et par gange ude at spise og en enkelt aften ude at få nog-le øl og nogle drinks. Han havde selv drukket alkohol den aften. Han føler, at han fik en ok mængde alkohol. Han kan godt huske noget, men det ligger nogle år tilbage. De skulle tilbage til det sted, hvor de overnattede, da de skulle tidligt op næste dag. De var for mange til at kunne være i én bil. I den bil, hvor vidnet var passager, var desuden Forurettede 4, en anden værnepligtig, Person 1, og tiltalte. Foreholdt vidneforklaringen fra Forurettede 4, hvorefter der i bil-en var en tysk officer, forklarede vidnet, at han tror, at det er rigtigt, at en tysk officer - og ikke Person 1 - var til stede i bilen. Han sad selv foran, og de andre sad bag i. Vidnet havde haft fransk i gymnasiet, så han mente, at det burde være ham, der sad foran for at hjælpe taxachaufføren med at finde vej, hvis der skulle være noget. Han mener, at de skulle hjem. Foreholdt vidneforklaringen fra Forurettede 4, hvorefter de var på vej et andet sted hen, mener han – ud fra det sted, hvor de blev sat af – at de var på vej hjem. I starten var der en god stemning i bilen. Han husker ikke placeringen af personerne bag i bilen. På et tidspunkt - han tror, at det var mod slutningen, inden de skulle af - var der en anderledes stemning. I øjeblik-ket vidste han ikke, hvad årsagen var til den ændrede stemning. Han tror, at de skulle forskellige steder hen, da de blev sat af. Han og Forurettede 4 gik sam-men. Her oplevede han Forurettede 4 som lidt mere alvorlig. Hendes ansigtsudtryk gik fra glad til at være lidt mere alvorligt. Han kan desværre ikke huske, hvad de talte om. Han kunne ikke fra sin plads foran høre, hvad der blev talt om bag i bilen. Han fokuserede på vejen, og at de kom det rigtige sted hen. Han blev først opmærksom på Forurettede 4's ændrede ansigtsudtryk, da de var ude af taxaen. Han husker ikke, om han så om bagi undervejs. Han husker, at han har talt i telefon med en efterforsker. side 33 Foreholdt ”Afhøringsrapport – vidne” , ekstraktens side 106,
68. og
69. afsnit, forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han har forklaret sådan. Han mener, at der i bilen blev talt en masse, og at der pludselig ikke blev talt, at han kiggede i spejlet, og at der var en alvorlig situation. Han husker at have set i bilens bakspejl midt for, men han har vanskeligt ved at huske, hvad han så. Han kan huske, at han og Forurettede 4 bagefter havde en samtale, men han kan ikke huske, hvad der blev sagt. Foreholdt samme bilag, samme side,
70. og
71. afsnit, forklarede vidnet, at han husker at have forklaret som gengivet. Han kan også godt huske, at det var i Paris, at Forurettede 4 oplyste, at tiltalte havde taget hende på brystet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er korrekt, at der var en generel aftale om, at dem, der talte fransk, skulle sidde foran, når de kørte i ta-xa. Han husker, at han var glad for at tale fransk, og at han gerne ville have den mulighed for at kunne tale fransk. Han husker ikke at kunne høre, hvad der blev talt om bag i bilen. Han mindes en god stemning på turen hjem, og at de bagi pludselig stoppede med at tale. Han var vågen og sad og talte for-an. Foreholdt Forurettede 4 forklaring om, hvad der blev sagt bagi, har han ikke hørt selve samtalen. Det er korrekt forstået, at der skete noget bagi. Stemningen var anderledes, og samtalen stoppede. Han har under afhøringen angivet tiltalte som oversergent. Han kan ikke hus-ke, om en seniorsergent på et vagthold er ansvarlig for fokusbedømmelser til brug for værnepligtiges optagelse på sergentskolen. Han ved ikke, om tiltalte på det tidspunkt var ansvarlig for indstillinger til sergentskolen. Han har været tæt på Forurettede 4 i to-tre år efterfølgende. De har flere gange talt om, at hvis en person havde noget at sige, om det så kunne begrænse Forurettede 4, hvis hun kom med en nyhed, der var dårlig for den pågældende person. Han tænker, at hvis sergentskolen skulle have feedback i forhold til, om Forurettede 4 var egnet til sergentskolen, kunne det være, at de rådførte sig med Stilling 1 for det vagthold, som Forurettede 4 var på. Det er ikke overve-jelser, som han har haft, men Forurettede 4's egne overvejelser. ..." Forurettede 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at han kan bekræfte, at han den
72. marts 2020 var ansat i forsvaret. Det er han fortsat. Han kender tiltalte gen-nem sit arbejde. De var begge til stede i sergentmessen den dato. Vidnet var på daværende tidspunkt oppe for at oprette et detachement på Ejendom 3, side 34 hvor det var hans opgave at sørge for, at de værnepligtige havde et sted at sove og generelt var instrueret i, hvordan vagten kører. I mellemtiden havde der været et socialt arrangement for befalingsmændene på vagtholdet, hvor der blandt andet var blevet kørt gokart, og hvor de havde været ude at spise. Han var selv på arbejde hele eftermiddagen og aftenen. Da han var færdig på arbejde om aftenen, skulle han hjem med et tjenestekøretøj til kasernen og skulle i den forbindelse til Kaserne 1, hvor sergentmessen befinder sig. Da han på det tidspunkt var forholdsvis ny i Afdeling 3, ville han gerne vise, at han ville fællesskabet og være en del af det, selvom han skulle på arbejde dagen efter. Han tog derfor ned i sergentmessen sammen med en anden kollega, som han havde været på Ejendom 3 med. De havde hentet noget mad, og han drak en enkelt øl. De andre var der i forvejen, og han stødte til sammen med sin kollega. Han drak kun den ene øl. Han havde ikke været med ude at køre gokart. Han mødte tiltalte på sergentmessen. Stem-ningen var god og høj. Der blev spillet god musik, og folk hyggede sig og havde en god aften. Vidnet faldt ikke rigtigt i snak med tiltalte til sergent-messen. Vidnet sad lidt for sig selv i baren og var måske lidt stille. Det er måske lidt svært at koble ind i en fest, der er i gang. Han fulgte lidt med og grinede lidt med i de samtaler, der foregik. Det var først i det øjeblik, hvor der blev grebets fat i vidnets arm, at han og tiltalte begyndte at have en dia-log. Vidnet sad med sine arme på bordet, da han pludselig blev grebet fat i den ene underarm bagfra. Han kunne ikke se, hvem det var, der greb fat i ham og fik vendt sig om. Han kunne da se, at det var tiltalte, der stod med hånden om vidnets højre underarm. Det gjorde ikke ondt. Da han konstatere-de, at det var tiltalte, smilede vidnet lidt akavet. Det var uventet for vidnet. Han fik vendt sig om og kan ikke huske, hvor lang tid tiltalte havde fat i hans underarm. Der gik måske 30 sekunder, hvorefter tiltalte slog sig selv med vidnets hånd i sit ansigt. Efter at vidnet havde vendt sig om, stod de lige overfor hinanden. Vidnet vidste da ikke helt, hvad der skulle til at ske. Der blev ikke rigtigt sagt noget, udover at vidnets arm pludselig blev slået op på siden af tiltaltes hovedregion. Han kunne godt mærke, at hans hånd ramte til-talte. Han har svært ved at vurdere den kraft, hvormed hans hånd ramte til-talte i ansigtet, men det var nok til, at det i hvert fald var et slag. Vidnet hav-de ikke på det tidspunkt sagt noget. Der var ikke tale om noget med slag el-ler lussinger. Det var tiltalte, der førte vidnets hånd. Det havde aldrig været vidnets intention at slå. Han kan ikke huske, at der blev sagt noget fra det øjeblik, hvor tiltalte greb fat i hans arm og frem til, at tiltalte blev slået. Efter at tiltalte var blevet slået med vidnets hånd, tror han, at han kom til at fryse lidt. Han vidste ikke rigtigt, hvad han lige skulle sige eller gøre og forsøgte bare at finde en passende grimasse. Kort tid efter blev der sagt: "Nu har Forurettede 5 slået Stilling 1, så må han jo slå Forurettede 5". Det blev sagt i høj tale for ligesom at overdøve musik og snak. Det var tiltalte, der sagde det. Det er hans opfattelse, at det blev sagt på en sådan måde, at andre skulle høre det. Vidnet prøvede at sige fra og at sige, at han ikke havde slået nogen, og han ikke havde lyst til at blive slået. Det ligger overhovedet ikke til ham. Tiltalte blev bare ved med at fastholde, at nu havde vidnet slået ham, så nu side 35 skulle tiltalte slå ham. Det skete så. Vidnet sad som forklaret på en stol og havde i den tidligere sammenhæng vendt sig om. Han kan ikke huske, hvor lang tid der gik fra det første slag, før han blev slået, men der gik måske et minut, hvor de omkringstående prøvede at komme ind i den leg eller situati-on. Der var flere personer, som stod og så på. Vidnet sad stadig på stolen. Det gjorde han under hele forløbet. Han husker ikke specifikt, hvad der skete lige der, men som han husker det sad han på stolen med front mod tiltalte, hvorefter vidnet nåede at se en hånd, der nede fra blev trukket i et meget voldsomt slag. Tiltalte stod op. Vidnet blev ramt i venstre side af hovedet ved øret og kinden. Slaget var med en flad hånd. Hvis vidnet selv skulle slå med den styrke, skulle han virkelig trække igennem. Det skulle være et fuldt sving med krop. Det er hans vurdering, at det var et fuldt slag med krop, han fik. Det vurderer han ud fra, at han så slaget blive trukket, og ud fra at han mærkede slagets kraft. Det sagde tydeligt ”klask” . Han sad på en barstol uden ryglæn og nåede at tage lidt fra, før han ramte gulvet. Han faldt på en eller anden måde af stolen. Der var en kollega, som lige fik fat i ham og rejste ham op igen. Derefter skete der ikke rigtigt mere. Tiltalte gik bare lidt væk og sagde ikke mere. Det var så lidt det. Der var ikke noget med en hånd på skulderen fra tiltaltes side med et ”Er du okay” eller en anden opfølgning. Vidnet mindes ikke, at tiltalte sagde noget til ham efter, at det slag var tildelt. Den kollega, der trak ham op på stolen, spurgte, om han var okay. Han kan ikke huske navnet på den pågældende. Hans bedste bud er en Vidne
73. Han havde det meget underligt med episoden, men også fordi han ikke vid-ste, hvad han skulle sige eller gøre. Han frøs lidt og var lidt i chok over der, der lige var sket, og anede ikke, hvordan han skulle håndtere det. Han havde ikke oplevet tiltalte agere på den måde tidligere. Han vil ikke sige, at han havde respekt for tiltalte, men nok mere frygt, da han nok var lidt bange for, hvad der kunne ske, hvis man sagde noget, der stred mod de principper, der blev givet udtryk for. Det er korrekt forstået, at tiltalte var hans overordne-de. Slaget sved lidt i øjeblikket, men han husker særligt fra sin vagt dagen efter, hvor han skulle sidde ved et tastatur og skrive, at han da lige ville lægge vægten på den ene kind. Det kunne han ikke, fordi det var meget ubehage-ligt. Han prøvede at trykke lidt og kunne da mærke, at hele hans kind og øre var ømt. Han husker ikke, hvad han gjorde bagefter den pågældende aften, eller hvor lang tid han blev i sergentmessen. Baren var i en vinkel på halvfems grader. Der sad han i den ene vinkel på en barstol som den yderste. Han havde ikke tidligere bemærket, hvor tiltalte var i lokalet, da tiltalte som sagt kom bagfra. Foreholdt tiltaltes forklaring, hvorefter de i baren havde siddet sammen og haft dialog om lussinger, og at det nærmest var blevet en sportsgren at slå på hinanden, mindes han overhovedet ikke dette. Han har ikke hørt om en kul- side 36 tur om at skulle slå. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke havde briller på den dag. Han har først for nyligt fået briller. ..." Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at det er korrekt, at han den
74. marts 2020 var ansat i forsvaret og var til stede i sergentmessen. Han er ikke længere ansat i forsvaret. Det er korrekt, at han den pågældende aften over-værede en episode, der fandt sted mellem Forurettede 5 og tiltalte. Han husker ikke, om det var aftenen forinden, at nogle havde været samlet til et socialt arrangement med gokartkørsel og fælles spisning. Han var til stede i sergentmessen. Som han husker det, mødtes de på vagtholdet efter fyraften med Stilling 1 og kolleger. Rummet er ikke særligt stort, men han sad ved siden af Forurettede 5 ved baren i messen, da det skete. Vidnet mener, at alle talte med alle. De hyggede sig bare, så alle talte med alle i det lille rum. Der skete dét, at tiltalte tog Forurettede 5's hånd, førte den stille og roligt op til sit eget ansigt, daskede sig selv med den og sagde så højt ud i rummet, at nu har Forurettede 5 slået Tiltalte, så derfor skulle han nu slå tilbage. Det var vidnets op-fattelse, at det hele var i sjov, men det blev det så ikke, da kraften på det slag, der kom tilbage, var over den kraft, som de andre havde forventet. Vidnet så, at tiltalte slog Forurettede
75. Han så ikke, om slaget var med knyttet el-ler flad hånd, men han mener, at det var med flad hånd. Vidnet sad i baren. Forurettede 5 havde rejst sig op, og vidnet drejede sig, så han kunne se. Forurettede 5 og tiltalte stod nærmest bag vidnet. Vidnet sad en halv meter fra, hvor det skete. Han vil tro, at slaget var med højre hånd, men han er ikke sikker. Det er læn-ge siden. Det var efter vidnets opfattelse et kraftigt slag. Forurettede 5 var nødt til at gå fra episoden. Da vidnet senere igen mødte Forurettede 5, kunne han godt se på Forurettede 5, at han både havde været ked af det, men også, at han var rød i ansigtet. Vidnet kan huske, at han hørte, at slaget ramte. Sådan en lussing giver noget lyd. Når vidnet vurderede, at det var et kraftigere slag end forventet, var det på baggrund af alle de tilstedeværendes reaktion, hans egen reaktion og den måde, som Forurettede 5 reagerede på og også røg lidt til siden. Det virkede som om, at slaget var med større kraft, end nogen overhovedet havde forventet. Tiltaltes hånd blev trukket bagfra og nedefra. Han vil vurdere, at Forurettede 5 blev ramt på venstre side af hovedet. Da tiltalte sagde, at nu havde Forurettede 5 slået ham, og at tiltalte nu måtte slå igen, reagerede Forurettede 5 som alle andre ved at tro, at det var i sjov. Det er vidnets opfattelse, at de alle troede, at det var i sjov. Derfor stillede Forurettede 5 side 37 sig, som om der nu skulle ske noget, men vidnet husker ikke, at Forurettede 5 sag-de noget i stil med "Kom bare". Der blev meget stille i lokalet efter slaget. Folk blev lidt mundlamme. Forurettede 5 gik ud af lokalet. Han husker ikke, om tiltalte sagde sådan noget generelt. Det var vidnets opfattelse, at det var et rigtigt hårdt slag. Det var rigtigt ubehageligt, og alle blev mundlamme bagef-ter og vidste ikke, hvad de skulle gøre, da de ikke havde forventet den kraft. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der blev talt på kryds og tværs af baren. Baren har en firkantet form. De talte sådan i plenum til hinanden. Det er rigtigt, at det er en vinkelret bar. Folk stod eller sad omkring baren. Hvor det foregik, var Forurettede 5, vidnet, en kollega Vidne 4 og tiltalte tilstede. Der var desuden andre kolleger fra vagtholdet til stede, uden at han præcist husker hvem. Tiltalte var til stede i rummet, men han sad ikke nødvendigvis ved baren, før han kom over. Han kunne godt se, at tiltalte kom over til dem, men tiltalte var ikke en del af samtalen på det tidspunkt. Han husker ikke, at der var nogen samtale mellem dem og tiltalte, da tiltalte kom over. På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke husker udtrykket lussing-stafet. ..." Forurettede 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 6, at det er korrekt, at han var til stede på Afdeling 2 København den
76. februar
77. Han var da ansat i for-svaret som værnepligtig. Han er ikke længere ansat i forsvaret. De var på bevogtningsøvelse. De øvede bevogtning af bygninger. Han husker tiltalte fra sin tid i forsvaret. Tiltalte var hans Stilling 1 og hans overordnede. Vidnets funktion under øvelsen var at afspærre en vej, som løb ved bygnin-gen. Han stod derfor ude på vejen og afspærrede. Det var hans opgave at sørge for, at der ikke kom biler ind ad den vej. Den eneste bil, der kom, var tiltalte, der på et tidspunkt kom kørende ind. De havde lært, at de skulle håndtere situationen efter en eskalationsrækkefølge. Det er en måde, hvorpå de skal håndtere en situation og ikke tage våben op med det samme, men ek-sempelvis tage hånden op, påtale den ankomne m.v. Tiltalte kom kørende i et af forsvarets køretøjer. Det var en større varebil med plads til flere personer. Han havde ikke fået noget at vide på forhånd. Det eneste han havde fået at vide var, at han skulle stoppe de biler, der kom. Han havde ikke fået noget at vide om, at det pludselig var en del af øvelsen, at der faktisk kom en bil, som skulle være en del af øvelsen. Tiltalte kom kørende hen mod vidnet med en hastighed, der efter vidnets mening var relativt høj. I starten var vidnet lidt usikker, idet han første gang så køretøjet på en sidevej, men da kørte tiltalte ikke direkte mod vidnet. Det var først, da tiltalte drejede ind på vidnets vej. Han kunne ikke med det samme side 38 se, at det var tiltalte, som førte køretøjet. Der gik lidt tid. Han er faktisk usik-ker på, om det først var bagefter, da tiltalte kom op til ham, at han blev opmærksom på, at det var tiltalte, der havde ført køretøjet. Det hele gik lidt hurtigt. Han kan derfor ikke rigtigt huske, hvornår han opdagede, at det var tiltalte. Det er korrekt, at køretøjet i starten ikke kørte frem mod ham. Det sad de også og fandt ud af, da han for nogle år siden afgav vidneforklaring om, hvor han præcist stod. Han stod lidt inde på vejen. Der var afstand og et sving. Der kom tiltalte svingende ind på vejen og kørte hen mod ham. Han vurdere-de køretøjets hastighed til at være omkring 40 km/t. Det var i hvert fald en hastighed, som vidnet følte, at tiltalte ikke kunne nå at stoppe på, da han var relativt tæt på. Køretøjet kom direkte imod ham. Hvis han var blevet stående, var han blevet kørt ned. Han kunne ikke nå gøre noget med eskalationsræk-kefølgen eller noget af det, han havde lært. Han hoppede bare til siden. Det var det eneste, han følte, at han kunne. Det var foregik helt klart spontant. Han kunne ikke nå at tænke meget. Han kan ikke huske, hvor lang tid, der gik, fra han blev opmærksom på køretøjet og til han oplevede, at det kørte frem mod ham med høj hastighed. Det er meget sløret. Vidnet bekræftede forespurgt herom, at det var sekunder. Han nåede ikke at gøre noget fra eskalationsrækkefølgen. Han skulle nok ha-ve trukket sit våben og peget med det, men han følte ikke, at han lige havde tid til at trække det våben og pege. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at man kan markere med hånden og sige stop, er det det første trin, hvis tiden er til det. Han følte overhovedet ikke, at tiden var til det. Så havde han nok gjort det. Hvis han var blevet stående, vil-le køretøjet have ramt ham med midten af fronten. Det var ikke, fordi han fløj i luften. Han trådte hurtigt til side. Køretøjet var da lige ved siden af ham. Det var ”vinden i håret” , og han kunne næsten mærke, at det strejfede ham. Bagefter var han forskrækket. Tiltalte kom op til ham, kiggede ham i øjnene og sagde noget til ham. Det var ikke i en god tone. Tiltalte var utilfreds med ham. Han husker ikke helt, hvad tiltalte sagde, men vidnet havde i hvert fald ikke gjort et godt stykke arbejde. Han husker godt, at han er blevet afhørt til sagen. Han blev ringet op. Foreholdt ”Afhøringsrapport-vidne” , ekstraktens side 123,
78. –
79. afsnit, har han forklaret som gengivet. Hvis han har forklaret sådan, har det skete nok på det tidspunkt stået ham mest klart. Tiltaltes tone var altid nedladende. Vidnet var skræmt, og det skulle ikke undre ham, om han ikke engang svare-de på det, da tiltalte angiveligt sagde: "… du skal mene det - du skal trække våben, hvis der ej stoppes". Øvelsen kørte videre bagefter. Han skulle forts-ætte. side 39 Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er mange år siden, men at de ved eskalationsrækkefølgen lærte, at man ikke skulle op på det højeste ni-veau i de små situationer. Hvis en bil kom kørende frem mod ham, kunne proceduren være en hånd op og påtale stop. Hvis den fortsatte, skulle man gå til næste trin. Det er korrekt, at hans opgave under øvelsen var at afspærre en vej og at sik-re, at der ikke kom biler ind. Det er også korrekt, at han var opmærksom på, hvad eskalationsrækkefølgen var, hvis der kom en bil, og at den eneste bil, der kom, var tiltaltes. Da tiltaltes køretøj kom, stod han midt på vejen. Lidt foran ham var der et Tkryds. Vidnet stod et stykke inde på vejen og hen mod det hus, som han skulle sikre. Tiltalte kom fra højre, inden tiltalte drejede ind på den vej, som vidnet stod på. Tiltalte drejede til venstre i T-krydset og ind mod vidnet. Han kan ikke sige, hvor langt han stod fra T-krydset. Det var nok i en afstand på ca. 30 meter, men han ved det ikke. Det var ikke tæt på og heller ikke langt væk. Han så også tiltalte køre ad vejen før T-krydset. Tiltalte havde en høj hastighed hele tiden. Vidnet nåede ikke at reagere i forhold til noget af dét, han skulle efter eskalationsrækkefølgen. Det er korrekt, at han, da tiltalte kørte mod ham, trådte et hurtigt skridt til siden. Tiltalte bremsende ikke lige bagefter, men kørte videre og parkerede ved nogle parkeringspladser længere fremme. Vidnet blev stående. Det var tiltalte, der gik hen til ham. Han kan ikke huske, hvem der i øvrigt var til stede under episoden, men der havde noget stået nogle andre Stilling 2 tæt på. Han var skræmt i noget tid bagefter og snakkede nok med sine kammerater om det lige bagefter. Han var bare skræmt og skulle videre. Som man havde det på det vagthold, stille-de man ikke spørgsmål. ..." Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: "... Vidnet forklarede vedrørende forhold 9, at han godt kan huske, at han har været til stede ved et morgenmøde på Kaserne 1 med deltagelse af tiltalte og andre sergenter, hvor der blev talt om en kollega. Han var på det tidspunkt ansat i forsvaret. Det er han ikke længere. Han kender tiltalte fra sin tid i forsvaret. Tiltalte var hans nærmeste chef. Der var morgenmøde hver morgen, men det drejer sig nok det morgenmøde, hvor vidnets kollega, Forurettede 8, der også var sergent, var sygemeldt. Forurettede 8 var vistnok sygemeldt på grund af noget med maven. Forurettede 8 var ikke mødt op. Vidnet vidste ikke på forhånd, at Forurettede 8 ikke ville møde op. Som han husker det, kom der nogle hurtige kommentarer i anledning af, at Forurettede 8 ikke var mødt. Det var tiltalte, der kom med kommentarerne. Han husker side 40 ikke præcist, hvad der blev sagt, men han vil mene, at det havde noget med homoseksualitet at gøre. Tiltalte sagde noget med at få noget op i røven. Forurettede 8 havde på det tidspunkt en kvindelig kæreste. Der var en vis jargon på arbejde i forsvaret. Hvordan man lige tager det, er vel op til en selv. Det var lidt blandet mellem et spørgsmål om, hvorfor Forurettede 8 ikke var på arbejde, og noget humoristisk i form af den omtalte jargon. For nogle i forsvaret var det den måde, man normalt talte på. Det var ikke som sådan normalt for vidnet. Da vidnet fandt ud af, at Forurettede 8 var indlagt på hospitalet, syntes han ikke, at tiltaltes kommentar var i orden, og at der godt kunne være ud-vist lidt mere medlidenhed. Han ved dog ikke, om tiltalte på det tidspunkt vidste, at Forurettede 8 var hospitalsindlagt. Han vil skyde på, at de var 8-10 per-soner til stede, da kommentaren faldt. Kommentaren var vel over stregen. De talte om det lige efter mødet i omklædningsrummet. Der var her én, vistnok Vidne 5, der forklarede, hvad der var galt med Forurettede 8, og så talte de lidt om, at kommentaren var sådan lidt over stregen. Når man var syg, skulle man selv skrive til Stilling
80. Han har ingen ide om, hvorvidt det var sket. Han ved kun, at det var Vidne 5, der havde mere information om, hvorfor Forurettede 8 var syg. Han husker snakken under mødet om Forurettede 8 som kortvarig, kun 1-2 minutter. Han husker ikke, om der un-der morgenmødet blev talt om, at Forurettede 8 havde maveonde. Han kan ikke huske, at han er blevet afhørt i anledning af den sag. Han hus-ker mest, at han blev afhørt i anledning af en sag med Forurettede
81. Hvis han er blevet afhørt om det, har det været meget kort. Foreholdt ”Afhøringsrapport-vidne” , ekstraktens side 188, sidste afsnit, og side 189,
82. hovedafsnit, forklarede vidnet, at det lyder som hans opfattelse af situationen. Det har ikke været hans hensigt, at hans forklaring skulle for-stås således, at det allerede under mødet blev nævnt, at et maveonde var år-sagen til, at Forurettede 8 var sygemeldt. Han tror aldrig, at han har vidst, om de vidste det under mødet. Hvis det fremgår af hans forklaring, har det nok væ-ret en dårlig formulering. Foreholdt samme bilag, samme side,
83. hovedafsnit, de tre sidste linjer, hus-ker han som sagt ikke rigtigt afhøringen. Han husker ikke i dag, at Forurettede 8 da havde været sygemeldt i flere dage, men det ville give mening, hvis han havde, at tiltalte så ville kende hans situation, da det var tiltalte, der skulle tage imod sygemeldingen. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der under mødet blev sagt et el-ler andet med, at Forurettede 8 var syg med noget med maven. Forklaringen kom fra Vidne 5, fordi han var tæt med Forurettede 8 og havde talt med ham privat. Til-talte sagde så, om han havde fået noget op i røven. Han husker ikke hele formuleringen. Han ved ikke, om tiltalte på det tidspunkt vidste, at Forurettede 8 var indlagt. Sådan en bemærkning var ikke kommet på særlig mange andre side 41 arbejdspladser. I lyset af den jargon, som man har i forsvaret, tror han ikke, at han tænkte alt for meget over det, og at det først var efterfølgende, da han fandt ud af, hvor alvorligt det var, at han fandt, at kommentaren ikke bare var generelt upassende, men over stregen upassende. Vidnet forklarede vedrørende forhold 10, at han vagt kan huske episoden. Han kan huske, at folk har snakket om det, men han kan ikke huske, om han selv var til stede under episoden. Vidnet er selv blevet undervist i vejnavne, når man som Stilling 2 skulle gå fra det ene sted til det andet. Samtalen gik ud på, at Forurettede 9, så vidt vidnet husker, skulle kunne huske vejnavnene udenad og blev lidt grillet på grund af, at han ikke kunne det. Det var i hvert fald ikke standardviden. Han tror ikke, at det er blevet nævnt for nogen Stilling 2, at de skulle kunne alle vejnavne ned til Ejendom
84. Det er godt at kunne vejnavnene, hvis der sker noget på vej derned. De blev ikke undervist i at kunne vejnavnene. Han har ikke bedt sine folk om at øve sig på vejnavne. Han har ikke hørt om, at den slags spørgsmål er blevet stillet af an-dre til en inspektion. Han lavede selvstændigt inspektion. Man kan spørge om alt på en inspektion. Han kan godt se fordelen i at kunne alle vejnavne ned til Ejendom 1, men hvis der er kommet mere ud af det, og han er ble-vet bebrejdet, at han ikke kunne vejnavnene, synes han, at det er underligt, da det ikke er en viden, som man forventer af Stilling
85. At spørgsmålet er ble-vet stillet til en inspektion, mener han ikke, man kan komme efter. Man kan jo spørge om så mange ting til en inspektion. Det er korrekt, at det i hans op-tik er forkert at bebrejde folk, hvis de ikke kan svare. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at nogle gange, når man indøvede paraden om morgenen, var der en tavle med en skitse af Ejendom 1, hvor Stilling 2 blev trukket hen, og hvor man gennemgik noget teori med dem. Af og til blev de spurgt om vejnavnene på vejen ned til slotspladsen foran alle andre. Det er korrekt, at de havde en teorimappe. Sandsynligvis fremgik ru-ten til Ejendom 1 heraf. Han husker ikke præcist indholdet af teorimappen. Der er flere ruter. Man kunne også eksempelvis til en inspektion gennemgå, om Stilling 2 kunne vejnavnene. Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at som han husker det, var det den dag, hvor de havde været ude at køre gokart og efterfølgende ude at spise. De endte i sergentmessen. Forurettede 5 havde ikke været med til det sociale, da han på grund af corona var blevet fanget oppe på Ejendom
86. Forurettede 5 tilgik så i sergentmessen. Vidnet kan godt huske det, han er blevet afhørt om. Der var kommet alkohol indenbords. Han vil tro, at det var efter kl.
87. Han syn-tes, at der var en god stemning. Han er blevet afhørt om, at Forurettede 5 skulle have fået en lussing. Som han hus-ker episoden, blev der af tiltalte foreslået en leg, hvor man skulle stå overfor hinanden, - i dette tilfælde var det tiltalte og Forurettede 5, der gjorde det. Så skul-le man give hinanden en lussing med håndfladen startende på barbordet. Han husker det sådan, at hånden skulle ligge på barbordet, og så skulle lussingen side 42 komme derfra. Vidnet var tæt på baren, da det skete. Han er ret sikker på, at han stod op. Både tiltalte og Forurettede 5 stod op. Han husker Forurettede 5 som væ-rende relativt stille. Forurettede 5 var også rimelig ædru i forhold til resten af dem. Som han husker det, var Forurettede 5 desuden relativ ny på vagtholdet, så det er begrænset, hvor meget man vil træde ved siden af eller ikke indgå i de sociale ting. Legen stoppede efter den første del af legen, hvor tiltalte gav Forurettede 5 en lussing. Først skulle tiltalte give Forurettede 5 en lussing, og så skulle Forurettede 5 give tiltalte en lussing. Som han husker det, nåede de ikke til, at Forurettede 5 skulle gi-ve tiltalte en lussing. Han så, at tiltalte gav Forurettede