Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig i sag om besiddelse af mere end 2 kg amfe

Udvisning af EU-statsborger for bestandig Polsk statsborger skulle udvises med indrejseforbud for bestandig Sag 71/2025 Dom afsagt den

1. januar 2026 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Tiltalte 1 var dømt for at have været i besiddelse af ca. 2,2 kg amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Straffen var fastsat til fængsel i 4 år, og hun var af landsretten blevet udvist med indrejseforbud i 6 år. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning. Tiltalte 1 er polsk statsborger, og hun skulle udvises, hvis betingelserne i reglerne om udvisning af EUstatsborgere var opfyldt. Tiltalte 1 var dømt for besiddelse af en betydelig mængde (ca. 2,2 kg) amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Kriminaliteten var ikke spontan eller tilfældighedspræget, og selv om Tiltalte 1 ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, måtte det efter karakteren af hendes alvorlige kriminelle adfærd antages, at hun ville være tilbøjelig til at udvise denne adfærd i fremtiden. Højesteret fastslog, at hun som følge heraf udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse. Højesteret fastslog endvidere, at der efter kriminalitetens karakter og omfang var tale om en særlig alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed, og at kriminaliteten var begået på en måde, som var af særlig grov karakter. Højesteret fastslog, at der var tale om et ekstraordinært tilfælde, og at udvisning af Tiltalte 1 således måtte anses for bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed. Uanset hendes meget stærke tilknytning til Danmark forelå der sådanne meget tungtvejende grunde, at udvisning ikke var et uproportionalt indgreb i strid med reglerne om udvisning af EU-statsborgere eller med EU-Charterets artikel 7 og Menneskerettighedskonventionens artikel
2. Spørgsmålet var herefter, hvilken varighed indrejseforbuddet skulle have. Højesteret fastslog efter en samlet vurdering at udvisning af Tiltalte 1 for bestandig ikke var uproportionalt efter EU-retten eller Menneskerettighedskonventionens artikel
3. Det gjaldt uanset varigheden af hendes ophold her i landet, og uanset at hun ikke tidligere var straffet af betydning for sagen. Højesteret bemærkede, at hun som EU-statsborger vil kunne få ophævet indrejseforbuddet, hvis hendes personlige adfærd ikke længere kan anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den offentlige orden eller sikkerhed.