Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den
- februar 2017 Rettens nr. 7980/2016 Politiets nr. 0100-89152-00050-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Anklageskrift er modtaget den
- september
- Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af hundelovens § 12, jf. § 6, stk. 1, ved den
- marts 2016 ca. kl. 15.00 i Hundelegeplads, Brønshøj Kirkevej i København, som besidder af Hund 1 med chip.nr. Udeladt , at have undladt at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene måtte anses for påkrævet for at forebygge, at hunden voldte andre skade, hvilket havde til følge, at Hund 2 med chip.nr. Udeladt blev bidt i hovedet med mindre skade på øret til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte forklarede, at hun var i en hundegård sammen med sin hund den pågældende dag. Hendes hund ville hen og snuse til en anden hund. Hun så ikke sin hund angribe en anden hund og mener ikke, at det skulle være sket. Hun blev opmærksom på, at der skulle have været sket noget, da de personer, der var på stedet sagde, at der var sket skade på deres hund. Tiltalte kunne ikke se nogen skade på hunden, ligesom hun heller ikke kunne se, om der var blod ved hundens øre. Politiet kom og sagde, at der ikke var sket hunden noget. Tiltalte kunne ikke se, at der var sket noget, men kvinden på stedet ville have tiltaltes adresse, hvilket tiltalte gav hende. ..." Std 75271 side 2 Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at hun var med sin hund i hundegården og var på vej væk, da episoden skete. Der var to andre hunde i hundegården. Tiltaltes hund kom. Vidnet hørte på et tidspunkt, at der var noget hundeslagsmål og hørte en hund pibe. Hun stod med ryggen til, da det skete. Hun så ikke slagsmålet. Hun gik derhen og kunne høre, at en anden ejer af en hund sagde, at hendes hund var blevet bidt. Vidnet kunne ikke se tegn på bid eller blod på hunden. Adspurgt forklarede vidnet, at det er en hundegård, hvor hunde er løse og leger. ..." Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at hun sad sammen med nogle andre personer på en bænk i hundegården. Hundene var løse og legede. På et tidspunkt kom en kvinde, hvis hund sprang på vidnets hund. Vidnets hund blev bidt. Vidnet sprang op, da det skete og løb hen til sin hund. Overfaldet på hendes hund varede måske ikke mere end 10 sekunder, men det føltes som lang tid, da hun kunne se, at den var bange og i smerter. Vidnets hund skreg, jamrede og græd. Den lå ned, mens den anden hund var ovenpå. På et tidspunkt gav hunden slip på vidnets hund. Det var kun vidnet, der greb ind. Vidnet mener, at kvinden bare stod med fronten til uden at gribe ind. Vidnet havde det meget vanskeligt med at kommunikere med kvinden efter episoden, da kvinden ikke kunne høre vidnet på grund af dårlig hørelse. Vidnet kontaktede
- Kvinden forsøgte at forlade stedet. Vidnet forsøgte at standse hende, men kvinden ville ikke standse. Kvinden truede vidnet med, om kvinden skulle slippe sin hund igen. Vidnets hund fik en rift i øret. Kvinden sagde, at vidnet bare kunne klipse riften sammen. Der sad en ulveklo på poten, der var blevet bøjet og som havde sat sig udenfor benet på hunden. Hun lappede selv sin hund sammen og har ikke noget erstatningskrav. ..." Rettens begrundelse og afgørelse Vidne 2's Ved sikre, detaljerede og sammenhængende forklaring om, at hendes hund blev angrebet af tiltaltes hund med de anførte skader til Vidne 1's følge, sammenholdt med forklaring om, at vidnet stod med ryggen til, da hun hørte noget hundeslagsmål, og de i øvrigt foreliggende oplysninger, har retten lagt til grund, at tiltaltes hund angreb Vidne 2's hund, som blev bidt og lagt ned af den anden hund med mindre ska- side 3 Vidne 1 der til følge. Det af tiltalte og forklarede om, at de ikke Vidne 2's bemærkede skader på hund, kan ikke føre til et andet resultat. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til en bøde på 4.000 kr., jf. hundelovens § 12, jf. § 6, stk.
- Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 4.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.