ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. januar 2026 Sag BS-58456/2025-OLR (4. afdeling) Ansvarshavende redaktør Kærende, tidligere Sagsøgte (advokat Peter Lambert) mod Landsforeningen af Danske Svinepr

paragraffer om ulovlig indtrængning og videregivelse af ulovligt indhentede billeder. Danske Svineproducenter har samtidig indleveret en formel begæring om nedlæggelse af forbud og bevissikring mod brugen af optagelserne ved fogedretten i henholdsvis Odense, hvor TV2 Danmark har adresse, og i Aarhus, hvor Kompagniet har adresse. Retten i Odense oplyser til LandbrugsAvisen, at sagen er berammet til mandag den

1. Måned
2. Skjulte optagelser fra stalde Sagen drejer sig om en række skjulte video-optagelse, lavet i flere grisestalde. Optagelserne er angiveligt foretaget ved indbrud, begået af anonyme personer, i staldene hos flere topfolk inden for den danske grisebranche. I Indkæredes, tidligere Sagsøger tilfælde er optagelserne angiveligt foretaget i marts i år. Både Indkærede, tidligere Sagsøger og Stilling 1 for L&F Gris, Person 2, har fået forelagt de respektive video-optagelser og har bekræftet, at de stammer fra deres egne stalde. LandbrugsAvisen er bekendt med, at yderligere to topfolk inden for dansk landbrug er blevet kontaktet i forbindelse med den kommende dokumentar. Kompagniet stod også bag den meget omtalte dokumentar, ' Titel 1', om forholdene i danske grisestalde, der blev sendt i Måned 2 sidste år. Den nye dokumentar, der tilsyneladende bærer et lignende navn, udkommer ifølge TV2's sendeplan onsdag den
3. Måned
4. Datoen bekræftes af korrespondance mellem Indkærede, tidligere Sagsøger og Kompag niet, som LandbrugsAvisen er i besiddelse af. Kompagniet har tidligere over for LandbrugsAvisen fastholdt, at det ikke er produktionsselskabet selv, der har tilvejebragt optagelserne. Ifølge Kompagniet er optagelserne blevet sendt til det aarhusianske produktionsselskab i kølvandet på dokumentaren fra sidste år. - De har lavet noget ulovligt Hverken Indkærede, tidligere Sagsøger og Person 2 har kunnet få at vide, hvem der i givet fald står bag optagelserne. Derfor er det, for de to griseproducenter, at se, Kompagniet og TV 2, der er ansvarlige. Indkærede, tidligere Sagsøger begrunder politianmeldelsen med både principielle og konkrete forhold: 10 - De har lavet noget ulovligt. Det er rimelig essentielt, at de er brudt ind i min stald. Og hvis vi ikke reagerer nu – hvad må de så frem -over? Skal alle bare kunne rende ind, som de har lyst, siger forman -den. Hvorfor politianmelder du TV 2 og Kompagniet, når de afviser at stå bag optagelserne? - Det er jo dem, der viderefører det. Giver det mening, at jeg kan dømmes for at have købt hælervarer? Det er jo ikke mig, der har stjålet dem. De (TV 2 og Kompagniet red.) bruger noget, der er frem -kommet ulovligt. Skal du som ‘bærer af de gyldne kæder’ inden for den danske griseproduktion ikke tåle mere o ff entlighed?” - Jeg synes, det er en syg tankegang. Bare fordi du står forrest, må folk så bryde ind hos dig? Jeg står jo heller ikke i Statsministers ga -rage i morgen, selvom hun står forrest. Det bragte hun også op i sin åbningstale (til Folketinget, red.), hvad politikere skal finde sig i. Det her går i tråd med det, siger Indkærede, tidligere Sagsøger. Han advarer om, at metoden skaber utryghed blandt både medarbejdere og landmandsfamilier: - Jeg er bekymret for, om der overhovedet er nogen, der vil passe vo -res grise i fremtiden, hvis det her er præmissen. Det rammer vores medarbejdere dybere end nogen tror, siger Indkærede, tidligere Sagsøger. Han har tidligere fortalt LandbrugsAvisen, at hans egen driftsleder er blevet hårdt ramt ovenpå episoden med de skjulte optagelser og føler sig hængt ud. Hvad er der optagelserne? Af en mail, sendt af en journalist fra Kompagniet til Indkærede, tidligere Sagsøger, som LandbrugsAvisen er i besiddelse af, fremgår det præcist, hvad optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stald viser … Ifølge mailen er der tale om i alt fire grise, som 'flere eksperter' overfor Kompagniet har vurderet til at være underernærede og dehydrerede. - Eksperterne vil kritisere, at underernæringen og dyhydreringen har stået på over et stykke tid, at grisene ikke har fået korrekt behand -ling, og at de skulle have været aflivet. Det vil desuden fremgå, at grisene, ifølge eksperterne, er holdt på en sådan måde, at det er i strid med lovgivningen, fordi de ikke er passet korrekt. Eksperterne vurderer og kritiserer desuden, at grisene burde have været aflivet, fremgår det af mailen. Der bliver desuden omtalt en fikseret so, der lægger sig på en nyfødt gris, der får… klemt lungerne, og flere døde grise. 11 Indkærede, tidligere Sagsøger har tidligere vurderet over for LandbrugsAvisen, at der ikke er tale om usædvanlige forhold på de optagelser, han har fået fremlagt. Samme udtalelse har han fremført i et tv-interview med Kom pagniet, der bliver vist i den kommende dokumentar. - - Jeg synes egentlig - generelt - at det indhold, jeg ser på de videoer, det er jo nu engang bare en del af det, der er i en svineproduktion i dag. Det er jo nogen grise, der er døde. Død er ikke en lidelse. (...) Vi tager hånd om dyrene... Kunne man diskutere 'skulle den have væ -ret aflivet en dag før - en dag senere?'. Det ved jeg ikke, jeg har tiltro til mine medarbejdere. Alle de dyr, der er filmet i min stald, dem kan jeg forsvare, at de bliver håndteret korrekt, udtaler Indkærede, tidligere Sagsøger til Kompagniet ifølge mailen. Kompagniet har i forbindelse med dokumentaren også fået lov selv at filme i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde. På et tidspunkt siger Indkærede, tidligere Sagsøger, ifølge mailen, dog stop for flere optagelser. Det sker, da den udsendte journalist og Indkærede, tidligere Sagsøger tilsyneladende støder på en underernæret gris. Følgende er Indkærede, tidligere Sagsøger og journalisten citeret for at sige på Kompag niets optagelser: - Indkærede, tidligere Sagsøger: Nu får du ikke lov at filme den her, men her har vi også en, der er lidt underernæret. Journalist: Men Indkærede, tidligere Sagsøger, vi må ikke filme den gris? Indkærede, tidligere Sagsøger: Jeg synes, I har set rigeligt dyr med de film, I har lavet. (...) Jeg vil fremvise min produktion i et helhedsbillede, og derfor ønsker jeg ikke, I skal filme med et nærbillede ned i min Daka-spand. Nej tak. Journalist: Men du siger samtidig, at de døde dyr er en del af hverdagen og en del af at drive griseproduktion. Hvorfor må vi ikke se det? Indkærede, tidligere Sagsøger: Jamen, I har set rigeligt med døde dyr, for det er det, I har fokus på, så hvorfor skal I se flere? L&F: Fogedforbud er den forkerte vej I en skriftlig kommentar oplyser Person 2, at L&F er bekendte med Danske Svineproducenters politianmeldelse og anmodning fogedforbud. L&F har dog selv valgt ikke at gå rettens vej. - Vi er bekendt med, at Danske Svineproducenter har begæret fogedforbud imod den kommende dokumentar. Vi er dybt uenige i dette skridt. Øget lukkethed tjener ikke vores erhverv. Tværtimod er åbenhed, fakta og ansvarlighed helt afgørende. Når man i øvrigt render til medierne med dette nu, virker det mere som om, de prø -ver at hverve nye medlemmer fremfor reelt at forsvare vores er -hverv, udtaler Person
5. 12 Han uddyber også, hvorfor han har valgt, ligesom Indkærede, tidligere Sagsøger, at medvirke i dokumentaren og stille op til interview med Kompagniets journalister. - På trods af ulovlig indtrængen, skjult kamera, og et forløb, der lig -ger langt fra det, man normalt bør kunne forvente, har vi fra L&F Gris’ side valgt at stille op, og vi bruger mange kræfter på at kæmpe for en nuanceret fremstilling af erhvervet, og at de presseetiske reg -ler bliver fulgt. Vi er stolte af det arbejde, vores griseproducenter udfører hver eneste dag, og jeg håber, at den debat, der nu følger, kan tage afsæt i fakta og respekt for alle parter, skriver Person
6. TV2 afviser kritik TV 2’s ansvarlige redaktør, Vidne 2, afviser klart, at hverken TV 2 eller Kompagniet har haft noget som helst at gøre med selve indbruddene i staldene … Han oplyser, at en mandlig aktivist medvirker i et kort interview i selve dokumentaren. - - Han er anonym af hensyn til kildebeskyttelsen. Men de er blevet interviewet og spurgt i dybden om, hvem de er, og hvordan de har gjort. Det er selvfølgelig også blevet undersøgt journalistisk, siger Vidne 2 … Det afgørende for os er, at en række eksperter vurderer, at optagel -serne viser kritisable forhold af væsentlig karakter – forhold, som ikke ville kunne dokumenteres på anden vis. Derfor er det vores pu -blicistiske vurdering, at det skal offentliggøres. Han peger samtidig på erfaringerne fra arbejdet med den første dokumentar. Dokumentaren var hovedsageligt baseret på video-optagelser og kontrolrapporter udfærdiget af Fødevarestyrelsen. - Sidste år, da vi lavede den første udsendelse, forsøgte Kompagniet at få adgang til en række besætninger. Der fik de nej flere steder. Det er også baggrunden for vurderingen af, at man ikke nødvendigvis kan få adgang til de her forhold på et anmeldt besøg. Sygdomsrisiko Indkærede, tidligere Sagsøger og Danske Svineproducenter kritiserer som en del af politianmeldelsen og deres anmodning om fogedforbud særligt, at indtrængningen kan udgøre en sygdomsrisiko. Specielt, når aktivisterne tilsyneladende har besøgt flere forskellige griseproducenter. En anden besætning, der er blevet ramt af PRRS, har oplevet et lignende indbrud, hvilket forstærker frygten for smittespredning, påstår Danske Svineproducenter i sin politianmeldelse. I anmeldelsen henvises der også til sagen om aktivisten Person 9 og to af hans kompagnoner, der i landsretten i 2022 blev idømt bøde for et indbrud hos en griseproduktion på Falster. Ejeren af griseproduktion led et økonomisk tab, da han mistede sin SPF-status som følge af indbruddet. 13 Her optog Person 9 flere videoer, blandt andet af døde grise. Og argumentet fra ham var at sætte fokus på dyrevelfærd. Men landsretten idømte alligevel Person 9 en bøde for at have begået indbrud og udsat grisene for en smitterisiko. Her svarer Vidne 2: - Jeg kan ikke sige, om de har fulgt alle gængse regler for biosikker -hed. Men vi kan se på optagelserne, at de er iført beskyttelsesudstyr – masker, handsker og så videre. Det har spillet ind i vores vurde -ring. Det er ikke nogen, der bare er gået ind fra gårdspladsen i al -mindeligt tøj ...” Offentliggørelsen af den opfølgende dokumentar gav også anledning til medieomtale og -debat samt flere samrådsspørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. herved samrådsspørgsmål U-Z af
7. Måned 1 2025 –
8. Måned 2 2025 til (MOF 2025-26, alm. del). Optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning er ikke forevist landsret -ten, men landsretten er forevist stillbilleder heraf. Landsretten er endvidere forelagt udtalelser fra de eksperter, der i den opfølgende dokumentarudsendelse udtaler sig om forholdene i Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning efter at være blevet forevist optagelserne herfra. Af en oversigt over udtalelserne fremgår: ”LOVOVERTRÆDELSER: KRITIKPUNKT 1: UNDERERNÆREDE OG SULTEDE DYR VIDEO: Forelæggelse Indkærede, tidligere Sagsøger Billeder: Se bilag 1 FAKTA: To eksempler på underernærede og sultede dyr. EKSEMEPEL 1: En so ligger fikseret med sine unger. To af ungerne ser meget tynde og dehydrerede ud. (Tidskode 1:20) KRITIK: 5 eksperter vurderer, at grisene er underernærede og/eller dehydrerede og burde være aflivede. I strid med dyrevelfærdsloven. LOVGIVNING: Dyrevelfærdsloven § 3: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behand ­les omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn ­ 14 tagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i over ­ensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. EKSPERT-UDTALELSER:
9. Person 10, PROFESSOR I DYREVELFÆRD AU: Der synes jeg, det er lidt overraskende, at man vælger at lade sådan en overleve i stedet at få den aflivet, fordi den mangler virkelig nærig for at kunne overleve. - Det er ikke forbundet med god dyrevelfærd at være underernæret og meget sulten. Og så er jeg måske overrasket over, de ikke er aflivet, fordi man kan jo se, de har været igennem en processering af nogle, der har klippet haler på dem. Og der kan det godt overraske mig, at man prøver at holde live i sådan nogle små grise. - Jeg vil tro, de her grise er født meget små og underernærede. De er født sådan her mere eller mindre og der kan det godt undre mig, man ikke vælger at aflive dem med det samme, fordi det er forbundet med lidelse for dem. - Det vi ved fra sådan en forskning, vi selv har lavet på aarhus universitet (om mælkeerstatning i kop) der er, at de hjælper dem lidt men der hvor de primært hjælper dem det er faktisk de store grise, der både får mælk fra soen og så kan gå hen og supplere op henne i koppen. Hvor de små typisk dem de prøver at komme til henne ved pattern stadigvæk, men kommer ikke til, og så går de hen og drikker lidt derhenne, men ikke nok til at de vokser særlig godt af det, og hvis de slet ikke får mælk henne ved soens yver, så har de meget svært ved at overleve på sigt, selvom de har adgang til mæl -keerstatning. - Her kan man se en gris, der er ekstremt underernæret, og der synes jeg, det er helt utroligt, den har fået lov at overleve, eller at man ikke har aflivet den, der hvor man har haft fat i den alligevel, fordi den har haft svært ved at komme sig eller ligesom blive trivellig. - Den er jo helt klart underernæret. Den har sandsynligvis smerter, som den oplever i forbindesle med sult. Det er også tvivlsomt, og måske er den også dehydreret, det kan man ikke se på den, men det er sandsynligt den er, fordi de får meget væske også fra mælken, og det ser ikke ud som om, den får noget. - Her kan man jo se alle knoglerne stikke ud på den og ribbene og den her også helt svinet til. Den er sandsynligvis et par dage gamle, muligvis er de ældre, fordi der faktisk er nogle af de andre grise, som er relativt store. - Men der er i hvert fald nogle meget meget tynde, som jeg vil vurdere, man skal aflive. 15 - Ej, sådan en gris har det jo ikke godt, den får ingen næring. Slet ikke tilstrækkelig næring. Så jeg tænker, sådan en gris, skal aflives. - Jeg vil mene, dyrevelfærdsmæssigt vil det være langt bedre at få den aflivet. Fordi måske kan man godt, hvis man tager virkelig hånd om den nu, man kan give den sutteflaske, lægge den ind i varmen og få lidt liv i den, men den vil sandsynligvis halte rigtig meget bagefter. ¨
10. Person 11, TIDLIGERE KONTROL LANT FOR FØDEVARESTYRELSEN, NUVÆRENDE DYRLÆGE HOS FORSVARET - Der sidder sådan en lille pattegris, der er fuldstændig afmagret. Det er lidt absurd at se sådan en helt mager pattegris. Der sidder sådan som en hund, og så kan man se dens hoftehjørner, den sædebensk -nogler, den er fuldstændig knivskarp hen over ryggen. Den har en kæmpestore elefantører, og så sidder den bare og rå skider med di -are. Altså, du ved, den er sådan helt… og samtidig så prøver den at spise noget af det der foder, som er blandet op i den pattegriseskål med tilskuds foder. - Den er ikke lidt tynd, den er meget tynd, og den har diare. TIDSASPEKT - Jeg tror, at… det er jo en pattegris. Det er svært at se om den er 3 dage gammel eller om den er en uge gammel, fordi den er jo ligesom meget afmagret, og man ser den kun bagfra. Men det er jo sikkert noget, der har stået på hele dens liv. Den er ikke rigtig kommet i gang, og så er den blevet overtaken by events inde i den der farestald, og har fået diare. - Hvis den ikke er behandling, så er det jo manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr. Og hvis det er, at den er i behandling, så hvis behandlingen er afsluttet, så vil jeg jo sætte spørgsmålstegn ved om behandlingen har virket. Og så skal man jo enten tilkalde en dyrlæge eller aflive dem. - Efter min mening burde den være aflivet
11. Person 12, LEKTOR EMERITUS I VETERINÆR EPIDEMIOLOGI OG RETSMEDICIN, KØBEN HAVNS UNIVERSITET Sync: Man ser i hvert fald en gris der er meget utrivelig gris. De har stået på i 3-4 fire dage. Obs: det er meget forskellige grise. De er måske sat sammen. Men man har ikke gjort nok, så ville en lille utrivelig gris ikke 16 være der. Skal i sygest i eller aflives. Mange andre stærkere grise skubber den. De er meget tynde. De er afmagrede. Vi ser også, at en gris har diarre. Godt nok kan det gå rigtigt stærkt med hensyn til sådan nogle grise med hensyn til at miste huld. Men det der har varet et stykke tid. Nogle dage måske. 1-2 mange – 3-4 dage, det er lidt svært at sige. Men det har i hvert fald varet for længe. Og grisene skal selvfølgelig igennem en intens behandling, hvis den skal blive til en slagtegris. Kan det være tilstrækkelig behandling, at de får mælkesjask? Nej, det synes jeg ikke. Fordi man kan også se, at grisene de har det nok ikke al for varmt. De er jo pladdervåde på ryggen mange af dem. Og jeg ved ikke, om det kan skyldes diarre eller hvad, som de bare har fået på sig, det synes jeg ikke rigtigt, at det ligner. De skal behandles. Måske med noget antibiotika, men også med nogle elektrolytter og sådan noget, som kan være. Og andre typer af præperater, som kan være med at til at få en normal tarmflora i sådan nogle grise. Om der tildeles fodder nok, synes jeg er lidt svært at vurdere. For det skal de jo have. Men miljøet de går i er for mig at se et dårligt staldmiljø, det virker heller ikke særlig hygeinjsk eller rent. Jeg tænker, der er rimelig koldt. Så det vil være en ovetrædelse i den forstand, at miljøet skal jo passe til den aldersgruppe, som grisene er i og de fysiologiske behov, som de har, at de bliver tilgodeaset. Skriftlig vurdering: - Nogle grise er kun skind og ben; de får for lidt at æde og passes ikke ordentligt. De kappes om foderet ved foderskålen - So lægger sig på en nyfødt gris; den skriger og dør - Døende pattegrise - Døde pattegrise smidt i fodervogn med foder - Nyfødt gris går rundt i sti med død pattegris og indtørrede fosterhinder fra soen. - Grisene skal tilses mindst en gang dagligt. I tilfældet her passes grisene ikke fagligt forsvarligt. Person 13, JURIST OG POST.DOC, SPECIALE I DYRE -RET OG DYREVELFÆRDSLOVEN, KU 17 Hvis det kan lægges til grund, at de er underernærede, jamen det er ulovligt, man skal fodre sine dyr i overensstemmelse med deres behov også ernærings ­mæssige behov. Så det er strafbart. At man overhovedet kommer i den situation som de optagelser viser, det må man jo ikke. Det følger af dyrevelfærdsloven, at den der holder dyr skal fodre dem i overens ­stemmelse med deres behov, så hvis man ikke gør det, så er det strafbart. Det der står i Dyrevelfærdsloven omkring at fodre de dyr man holder, det er at de skal fodres i overensstemmelse med deres bl.a. sundhedsmæssige behov, og deri ligger der jo i særdeleshed at de ikke må sulte ihjel, de skal have den mad de har brug for, for at overleve. Så man må ikke holde dyr og sulte dem ihjel.
12. Person 14, PROFESSOR I VETERINÆR PATOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET: De er jo alt for tynde. Jeg kan se her på huden at de virker dehydrerede. Det ser de altså ud til at være på grund af de der folder vi ser på lårene af dem. Man kan faktisk også se det heroppe på skulderbladene af dem. Journalist: Så det er også en slags sult eller hvad? Person 14: Jamen det er det jo, det de bliver udsat for. Og det dør de af. Person 14: Det man skal gøre, hvis man har et sygt dyr, det er at man skal gøre noget ved det. Det er man forpligtet til. Man kan ikke bare lade stå til og håbe på det bare går over af sig selv. Er det et svigt at have grise der sulter eller tørster? Ja det er da i hvert fald et svigt. DET VETERINÆRE SUNDHEDSRÅD - Ekstra vurdering sammenligning med principielt udtalelse fra rådet. I forhold til Indkærede, tidligere Sagsøger: Person 14 forholder sig til en tid -ligere sag ført af Sydøstjyllands politi, vurderet af det Veterinære Sundhedsråd. Person 14 sammenholder observationerne og vurderingen fra Det veterinære Sundhedsråd med det han ser på billederne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stald. Rådets vurdering: Rådets udtalelse: Rådet finder, at de 2 svin under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.
13. 18 EKSEMPEL 2: I en anden sti i samme stald, er to andre grise, som skiller sig ud. De er også underernærede ifølge eksperterne. (Tidskode: 00:53) Person 14, PROFESSOR I VETERINÆR PATOLOGI PÅ KØ BENHAVNS UNIVERSITET: Ja, men det er jo det samme. Og de ser i den grad dehydrerede ud. Der er dælme også en mager gris der. ANDRE KRITIKPUNKTER: KRITIKPUNKT 2: PATTEGRISE KLEMMES OG BLIVER MINDRE REAKTIVE NÅR SØER ER FIKSERET VIDEO: Indkærede, tidligere Sagsøger sammenklip – tidskode 1.39 Billeder: se bilag 2 FAKTA: I andre sammenlignelige lande som for eksempel Sverige, Norge og Schweiz er fiksering forbudt. Men i Danmark er det lovligt. Relevant i forhold til debat om god dyrevelfærd i Danmark. KRITIK: Konsekvensen af fiksering kan være, at soen bliver mindre reaktive over for deres grise end fx på friland. EKSPERT UDTALELSER: Person 10, PROFESSOR I DYREVELFÆRD, AU: Man kan se den lille gris her og hun lægger sig så ned på den. Og den forsøger at skrige, det kan man også se her, den har åben mund. Den har svært ved at trække vejret, fordi den bliver klemt på lungerne Soen reagerer ikke særligt kraftigt på det, (red. kilde der forsøger at få soen til at løfte sig) og det er også noget af det der kan være konsekvensen af at fiksere dem. De bliver mindre reaktive overfor deres grise, end hvis man for eksempel har en so ude på friland i en hytte, så er de mere tilbøjelige til at reagere, når de klemmer grisene. Person 11, TIDLIGERE KONTROLLANT FOR FØDEVARESTYRELSEN, NUVÆRENDE DYRLÆGE HOS FORSVARET - Det er et eksempel på en af de ting, som der er rigtig mange pattegrise, dør af, og det er at blive lagt ihjel. 19 - Er det ikke lidt paradoksalt at du spørger om det, når den netop bli -ver lagt ihjel? Der er også den ting med, hvorfor er der så mange af dem, der bliver lagt ihjel? Hvorfor kan de ikke komme væk? Det kan jeg også være, fordi de er små og de er svagelige. De går hen i nærheden af soen, for at prøve at få noget mad, fordi de måske er sultne. Eller for at få varme, fordi de fryser. Altså, hvad laver det en pattegris hen ved soen, når det ikke er spisetid? Det kan også være en konsekvens af, at der bliver født helt utroligt mange pattegrise, og de er små, at de simpelthen har svære ved at være klare sig, og har svære at være kommet væk, når soen lægger sig ned. Fordi det er jo et samspil mellem soen og pattegrisen det her. - Mener ikke, at beskyttelsesbøjlerne kommer denne gris til gode Person 12, LEKTOR EMERITUS I VETE -RINÆR EPIDEMIOLOGI OG RETSMEDICIN, KØBENHAVNS UNI -VERSITET Skriftlig vurdering: - Nogle grise er kun skind og ben; de får for lidt at æde og passes ikke ordentligt. De kappes om foderet ved foderskålen - So lægger sig på en nyfødt gris; den skriger og dør - Døende pattegrise - Døde pattegrise smidt i fodervogn med foder - Nyfødt gris går rundt i sti med død pattegris og indtørrede fosterhinder fra soen. - Grisene skal tilses mindst en gang dagligt. I tilfældet her passes grisene ikke fagligt forsvarligt. KRITIKPUNKT 3: DØDE GRISE VIDEO: Indkærede, tidligere Sagsøger Sammenklip tidskode 0:16, tidskode: 1:47, tidskode 2:09, tidskode 2:
14. FAKTA: På klippende ses der flere døde grise. Både pattegrise, der ligger i farebokse, og større grise der er smidt i en container. KRITIK: De døde grise er et eksempel på den høje dødelighed blandt grise i Danmark. Ekspertkritik i andre dokumenter EKSPERTUDTALELSER 20 Person 10, PROFESSOR I DYREVELFÆRD, AU: - En fjerdel af grisene dør, inden de er ud af det her staldafsnit, og mange af dem der dør, de dør de første to-tre dage af deres liv. - Hvis man laver overvågning så vil man, der er massere af undersø gelser, der viser, at det har en kæmpe effekt på overlevelsen, fordi det er det her tidspunkt, hvor der dør rigtig mange og selvom de måske ikke lige dør de allerførste timer, så lægger det grunden for, om de overlever de næste par timer eller døgn. Så ved at lave sådan en faringsovervågning, så kan man faktisk redde rigtig mange grise, så det er en rigtig god ide, hvis man vil sikre overlevelse. - Det betyder, (red overvåger) der hvor man ikke gør det, så er der nogle grise, der dør, som man ellers ville have kunne redde. Der er der massere undersøgelser, der viser og bakker op om det og viser det ret entydigt. - Nogle af dem er dødfødte, nogle dør lige efter fødsel, de bliver må -ske også regnet med som dødfødte, men har trukket vejret. Og så er der nogle, der dør lidt senere, fordi de ikke kommer op og får mælk, så bliver de kolde, så bliver de underafkølede eller de kom -mer ind under soen og så bliver det lagt ihjel. - Det er helt almindelig anerkendte velfærdsproblemer. - Det repræsenterer, at der er velfærdsproblemer i den konventionelle produktion. - Der er rigtig høj dødelighed, og der ligger Danmark ret højt, det mener jeg man kan se i alle de tal og analyser, at det er knyttet ret stærkt til de store kuldstørrelser. For jo større kuldstørrelsen er jo mindre er grisene ved fød ­sel, og jo mindre de er, jo større risiko er det for at de bliver udsat for nogle af de årsager til død, som vi også har set i de her klip. Person 11, TIDLIGERE KONTROLLANT FOR FØDEVARESTYRELSEN, NUVÆRENDE DYRLÆGE HOS FOR SVARET - At man ville kunne lave en svineproduktion, hvor der ikke er nogen, der dør. Den tror jeg heller ikke på. Men at bruge det som argument for, at man ikke skal gøre noget ved det, det synes jeg heller ikke er optimalt. Det er jo noget de selv har fremavlet. De vil have flere og flere og flere grise. Og prisen er jo så, at man får mindre levende fødte. Man får flere døde føde - Ja, jeg synes det er et kæmpe problem. Der er velfærdsaspektet i, at vi godtager, at så mange dyr selv dør. Nogle af dem bliver også af- 21 livet, men som vi også så i det der klip der, der går jo ikke nogen at kigge til dem hele tiden. Så i de timer i døgnet, hvor der ikke er per sonale på, der ligger de jo selv dør. Person 15, (PENISONERET) PRAKTISERENDE DYR -LÆGE OG TIDLIGERE MEDLEM AF DET VETERINÆRE SUND -HEDSRÅD - Der er et godt eksempel i åbningsbilledet af den her video. Der er en af de der delfingrise. Man kalder dem præmaturgrise. Det er stigende problem, når den her kuldstørrelse er steget. Der er opstået et paradoks, selvom dyrene er drægtige længere, så er det som om, grisene ikke er udviklet, som de skal. Det er svært at sige hvorfor. Men det er fuldstændig synkront men den her forøgelse af kulstørrelsen ...” Grisefagdyrlæge Vidne 3 har på LADS’ foranledning afgivet to erklæringer af
15. Måned 1 2025 og
16. januar 2026 om indholdet af optagelserne og eksperternes udtalelser herom. Af erklæringerne fremgår: ” For et par år siden vil jeg vurdere at disse magre grise ville være almindelige at finde i de fleste danske farestalde. Jeg er i hvert fald 99% sikker på at alle disse billeder af magre grise er taget i en faresti hvor der også er en so, som enten er redigeret ud af billedet eller billedet er taget så den ikke kom med. Når man kigger på billederne passer alderen og grisens størrelse også med det. Kigger vi på billedet af den klemte gris, er det typisk noget der sker når der er forstyrrelser i rummet (personer der går rundt). Kigger vi på de magre grise ligner de nogle der har haft diarre og deraf afmagring. Det har været et kæmpe problem… Problemet er på tilbage tog men ses stadig i enkelte besætninger. Der dør en del grise og de grise der lige overlever kommer til at se ud som på billederne i dette bilag. Jeg synes det ser ud til at de er behandlet korrekt. (de får ud over soen, supplering med noget der minder om elektrolyt i skålen, de har formentlig fået antibiotika. Nu skal de have tid til at komme sig. … 22 Bilag X Det viser jo tydeligt at der trods alle de kontrol foranstaltninger med beskyttelsesbøjle, varmt blød leje, og adgang til rigelig mad klemmes grise fortsat. Jeg fastholder at det faktum at der ved de grise der er dehydrerede og har diarre ikke er fundet døde grise, eller grise der lig ger somnolente betyder at der har været en god vurdering af grisene dagen inden. Behandling: Hos Indkærede, tidligere Sagsøger er der diarre [ Billede udeladt pga. personfølsomme oplysninger ] Som det ses af dette laboratorie svar findes der både E.Coli og Rotavirus type C som er de 2 patogener der bl.a. er mistænkte i den neonatale diarre jeg henviser til. Der vaccineres mod rotavirus type A som det ses af besætningsdyrlæ -gens ordination: 23 Desværre findes der ingen vacciner mod rotavirus type C, og au tovaccine mod virus er pt. Forbudt i Danmark af myndighederne. Den forsøges bl.a. håndteret ved at sikre rigelig råmælksforsyning som besætningsdyrlægen her anviser i besøgs rapport fra Måned
17. Der behandles mod E. Coli diarreerne i besætningen ved pattegrisene som det ses her af besætningsdyrlægen ordination: Havde optagelserne været fremkommet ved et planlagt besøg ved Indkærede, tidligere Sagsøger ville Indkærede, tidligere Sagsøger kunne have givet disse oplysninger til brug for vurderingen af det der blev set, og som grundlag for vurderingen af de eksperter tv2 har henvist til. Eksperter: Ja men hvad er de eksperter I? 24 Person 10: Europass CV Super dygtig kvinde, men beskæftiger sig med at lave forskning, er ikke kliniker og dermed ikke ekspert i denne sammenhæng. Det ses også ty deligt af hendes kommentar: jeg vil tro, Der synes jeg., mv. Mens hun er præcis med hvor meget mælkeerstatning kan gøre.. Men ikke klar over hvor hurtigt det går og hvad der er gjort ved Indkærede, tidligere Sagsøger. Person 11 [ Billede udeladt pga. personfølsomme oplysninger ] Person 11 | LinkedIn Person 11 er også en rigtig dygtig kvinde og har lavet ph.d. mv. Har været ansat i fvst. Fvst har fokus på lovgivning og grænse tilfælde, men ikke i klinisk vurdering. Der laves mange papirer og sikre at lovgivningen er overhold, de få besøg hvor der er klinisk vurderinger er meget lille del af dette job. Og løsningen af problemer og hvordan de skal håndteres i det praktiske er der ikke noget af. Hun ender ud med at konkludere at hvis den ikke er i behandling så er der en overtrædelse. Hvilket beviser hun ser på det fra et lovgivningsstandpunkt. Men har svært ved at få det kliniske med. Det viser sig jo også ved et job i forsvaret er ikke med kontakt til dyr som det pri mære, men smittebeskyttelse og betydningen af materiel der skal flyttes for det omgivende dyreliv mv. Person 12 Lektor Emeritus Har været ansat på universitetet i meget lang tid og beskæftiget sig med mange forskellige emner og dyrearter. Kan ikke finde hans CV, men han har det er mest lovgivning og epidemiologi han har beskæftiget sig med. Hans kliniske erfaring er ikke stor. Det viser han også når han ikke kan se der er varme, og isolering. Når han ikke ser drikkekoppen og soen. Han ved heller ikke hvad han mener der er tilstrækkelig behandling… måske noget antibiotika, og andre typer af præparater…. Han synes at være i tvivl om disse grise og hvad han mener. Person 13, JURIST OG POST.DOC, SPECIALE I DYRE -RET OG DYREVELFÆRDSLOVEN, KU Han er jo jurist, hvordan skal han kunne vurdere grisene, det er jo irrelevant. Person 14, PROFESSOR I VETERINÆR PATOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET Person 14 er en ufattelig dygtig professor i patologi, altså han kigger på døde dyr. Hans erfaring med klinisk vurdering af levende dyr og behandling er mildest talt mangelfuld. Altså man har samlet et hold af såkaldte eksperter, og det er de. Men bare ikke i at vurdere grisene klinisk og have styr på hvad der sker, hvor hurtigt det sker og hvilke behandlingstyper der er. Så at kalde dem eksperter i denne sammenhæng er overdrevet, men det virker selvfølgelig overdrevet godt når man har en hvid professor kittel.” 26 Forklaringer Vidne 1, Indkærede, tidligere Sagsøger, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 1 har forklaret bl.a., at de syv eksperter, som udtaler sig i den opfølgende dokumentarudsendelse af
18. Måned 1 2025, blev forevist de fulde optagelser fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde og ikke kun stillbilleder heraf. Eksperterne fik mulighed for at gennemgå deres egne udtalelser i den sammenhæng, udtalelserne ville blive bragt i udsendelsen, og de havde ingen bemærkninger hertil. Dokumentarkompagniet ApS har tidligere foretaget optagelser i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde. Ham bekendt har intet medie dog fået lov til at filme syge eller døde grise i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde. Da Dokumentarkompagniet ApS modtog aktivisternes optagelser, gennemgik journalisterne det eksisterende billedmateriale fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde, som stammede fra tidligere interviews. De fandt ikke et eneste billede af tilsvarende karakter som aktivisternes optagelser. Der var således ingen døde, underernærede eller dehydrerede grise på det eksisterende billedmateriale. Indkærede, tidligere Sagsøger oplyste desuden i et interview med Jyllands Posten, at han generelt ikke tillader billedoptagelse i sygestien. Aktivisternes optagelser blev gennemgået af fire journalister fra Dokumen tarkompagniet ApS. Journalisterne fandt ingen eksempler på, at grise blev flyttet rundt af aktivisterne. Der var derimod eksempler på, at en gris blev taget op og fotograferet af aktivister. Dokumentarkompagniet ApS har ikke sendt forelæggelsesmailen vedrørende optagelserne i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde til Landbrugsavisen. Forelæggelsesmailen indeholdt endnu ikke offentliggjorte oplysninger. Det ville ikke have været muligt for Dokumentarkompagniet at lave den samme historie om landbrugets top uden at benytte aktivisternes optagelser. Det ville i den forbindelse ikke være tilstrækkeligt at søge aktindsigt hos Fødevarestyrelsen. Dokumentarkompagniet ApS har gennemgået myndighedernes optagelser fra Indkæredes, tidligere Sagsøger besætning, og dette materiale indeholder ikke optagelser svarende til aktivisternes optagelser. Det er helt sædvanligt, at journalister anvender materiale, som er tilvejebragt af andre uden journalistens medvirken. Det sker således dagligt, at kilder henvender sig til medierne med oplysninger, billedmateriale og lignende. Det er efter 27 hans opfattelse afgørende for medierne rolle som offentlighedens vagthund, at kilder kan henvende sig til medierne med sådant materiale, og at medierne efterfølgende kan foretage en redaktionel afvejning af, om materialet har offentlighedens interesse. Han har selv deltaget i sådanne processer, f.eks. i forbindelse med sagen om Panama Papers, som vedrørte ulovligt tilvejebragte oplysninger. Han er ikke bekendt med, at aktivisterne har offentligt de omhandlede optagelser på egne platforme. Kildebeskyttelsen er essentiel for journalister og mediernes rolle i samfundet. Dokumentarkompagniet ApS vil ikke at løfte aktivisternes kildebeskyttelse, uanset om aktivisterne måtte vise optagelserne på andre platforme. Det er politiets – og ikke mediernes – opgave at efterforske sagen. Dokumentarkompagniet ApS har ikke talt med andre end de syv eksperter, der indgår i den opfølgende dokumentar. Det er muligt, at TV 2-nyhederne har talt med andre eksperter. Den offentlige interesse, der knytter sig til aktivisternes optagelser, har ikke sammenhæng med, at der er tale om en SPF-farm. Den offentlige interesse hænger derimod sammen med, at optagelserne er foretaget hos producenter i toppen af svinebranchen. Han har konstateret, at aktivisterne har taget nogle forholdsregler med hensyn til smitte, men han benægter ikke, at der kan have været en smitterisiko ved deres adfærd. Hans fokus har dog været, om optagelserne havde offentlighedens interesse. Denne interesse skal afvejes i forhold til krænkelse, som offentliggørelsen vil indebære. Efter hans opfattelse er krænkelsen dog allerede sket ved aktivisternes indtrængen. Alle kilder har motiver for at lække eller videregive oplysninger til medierne. Som journalist er han vant til at vurdere dette, og det indgår i hans overvejelser. Aktivisternes motiver fører dog ikke til, at optagelserne er uvæsentlige. Erfaringen viser, at det er vanskeligt for medierne at komme ind i danske svinestalde med åbne kameraer og se ”bagsiden” af svineproduktionen. Det indgår også i deres overvejelser, at offentliggørelse kan medføre konsekvenser i form af selvtægt, ophedede debatter på sociale medier og lignende. Det er imidlertid et meget vigtigt, at medierne ikke skal lægge begrænsninger på sig selv og undlade at offentliggøre materiale, der har offentlighedens interesse. 28 Dokumentarkompagniet ApS modtog optagelserne fra aktivisterne i marts
19. Det er rigtigt, at Indkærede, tidligere Sagsøger først blev forelagt optagelserne i Måned 4
20. I den mellemliggende periode blev optagelserne undergivet en grundig redaktionel proces, hvorunder oplysningernes rigtighed blev verificeret. Indkærede, tidligere Sagsøger fik mulighed for at komme til orde, hvilket han også benyttede sig af ved at fortælle, hvordan han opfattede optagelserne. Doku mentarkompagniet ApS har fulgt de presseetiske regler til punkt og prikke. Optagelserne er blevet gennemgået minutiøst. Det har haft betydning for vurderingen, at aktivisternes ankomst til stalden og opsætning af kameraer i stalden fremgår af selve optagelserne. Der er intet i optagelserne, der tyder på, at aktivisterne har flyttet rundt på grise eller tage grise med ind i stalden. Doku mentarkompagniet ApS har fundet optagelserne troværdige og autentiske. Hvis der var forhold i optagelserne, der havde vakt deres bekymring, f.eks. hvis aktivisterne ”snød på vægten” , havde det haft en betydning for deres vurdering af, om optagelserne skulle anvendes. Aktivisterne har anvendt optageudstyr, som kan anskaffes af almindelige mennesker. Der er ikke tale om tv-kameraer til flere millioner kr. Aktivisterne har bl.a. anvendt GoPro-kameraer, som er ganske billige. Aktivisterne har også medbragt en lampe, der kan sættes på kameraet. I interviewet med aktivisterne har de ikke spurgt, hvordan aktivisterne finansierer deres aktiviteter. De har lagt til grund, at aktivisterne har haft en dyrevelfærdsmæssig interesse. Han kan ikke udelukke, at aktivisterne også har haft andre interesser, herunder pekuniære. Aktivisterne har fortalt, at de har foretaget optagelser i andre ejendomme end de fire ejendomme, som indgik i de optagelser, som Dokumentarkompagniet ApS fik overleveret. Dokumentarkompagniet ApS har dog ikke set optagelser fra andre ejendomme. Indkærede, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at det efter hans opfattelse ikke er korrekt, at de offentliggjort optagelser fra aktivisterne kun stammer fra de tre stalde, som omtales i programmet. Der er også optagelser fra andre stalde. Dødeligheden i hans svinebesætning er ca. halvdelen af landsgennemsnittet. Der var rettelig 5.700 pattegrise ved søerne, da aktivisterne havde været på besøg i hans besætning. Han ønsker et forbud mod offentliggørelse af optagelserne, da det er usagligt at udstille ham og hans familie på baggrund af nogle aktivisters opfattelse af, at der er problemer i hans besætning. 29 Fødevarestyrelsen og politiet ankom uanmeldt hos ham den
21. Måned 2
22. Han og hans medarbejdere havde ikke mulighed for at ændre forholdene i stalden, som afspejlede de sædvanlige forhold. Da Fødevarestyrelsen senest gennemførte kontrol i Måned 1 2024, skete det også uden anmærkninger. Fødevarestyrelsen kontrollerede også syge og tilskadekomne dyr. De arbejder målrettet med at nedbringe dødeligheden i besætningen og har herunder valgt en genetik, der bl.a. indebærer, at der bliver født færre grise. Han ønsker ikke at bo på ejendommen, hvis det indebærer, at han må tåle indbrud. Han bliver parthørt i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrolbesøg. Situationen er en anden, når aktivister filmer i stalden uden hans vidende. Da han i Måned 4 2025 blev foreholdt optagelser fra marts 2025, kunne han ikke finde frem til de pågældende dyr og forholde sig til deres tilstand. Dyrene var for længst blevet slagtet. Han kunne alene forholde sig til billeder, som efter hans opfattelse viser dyr, der er blevet forstyrret om natten. Aktivisterne burde have indgivet politianmeldelse, hvis de fandt forholdene problematiske. I så fald ville han også have haft mulighed for at komme til orde. Grisen på de første fotos i ”Bilag 1 – Underernærede grise” ser mere blank ud i huden end en almindelig dansk gris. Det skyldes, at de bruger en særlig fare-race, Tempo, med et tyndt hårlag. Det er nødvendigt at kende grisens historik og race for at udtale sig om dens tilstand. Der var diarré i besætningen, da aktivisterne foretog optagelserne. Det er soleklart for ham, at det er aktivisterne, der har sat den store og den lille gris sammen i stien, således som det fremgår på de andre fotos i samme bilag. Grise er sociale dyr, og den store gris ville ikke være så ren, hvis de to grise reelt havde gået sammen. Hans medarbejdere ville desuden aldrig sætte en stor gris sammen med en lille gris, således som det fremstår på billederne. ”Hulen” er et hjørne med varmelegeme i den sti, hvor de samler de svageste grise for at give dem bedre vilkår for bl.a. patning. Aktivisterne har ødeladt ”hulen” ved at åbne for den. Elektrolytter er en slags sukkervand, som gives til de små sårbare grise i farestalden. Han ved med sikkerhed, at der står en ammeso ved siden af de små 30 grise. Fødevarestyrelsen påser også disse forhold i forbindelse med kontrollerne. Da Dyrenes Beskyttelse og kandidaterne til Europa-Parlamentet besøgte hans besætning den
23. Måned 3 2024, stod det alle politikere frit at filme i staldene. Person 6 foretog optagelser i stalden og lagde optagelserne på Facebook. Han har intet imod, at optagelserne kan indgå i en offentlig debat. Han ønskede derimod ikke, at Dyrenes Beskyttelse filmede i hans stalde, da det er hans opfattelse, at de ikke vil ham det godt. Han har tillid til journalister og politikere, men ikke til aktivister og lignende. Han ændrer ikke forholdene i stalden forud for besøg fra journalister eller politikere, da han ved, at forholdene er i orden. Billedet af en lille gris, der er klemt ihjel, er for ham ikke overraskende. Det ville derimod være overraskende, hvis aktivisterne ikke havde fundet døde grise i hans stalde. Bøjlen anvendes netop for at beskytte de små grise. Uden bøjlen ville flere grise blive klemt. Soen på billedet med den klemte gris er i gang med at fare, og den kan i den forbindelse vende sig og klemme en gris. Grisene vælger som regel af fare uden for arbejdstid, fordi der er ro. Det kan tænkes, at den forstyrrelse og uro, som aktivisternes indtrængen har medført, har ført til, at soen har lagt sig på grisen. Når hans ansatte går ind i stalden om natten, tænder de alt loftlys, hvilket grisene har vænnet sig til og er trygge ved. Aktivisternes adfærd med brug af pandelamper etc. må have været stressende for grisene. Det gør ham vred, at aktivisterne ikke har reddet den fastklemte gris på fotoet i ”Bilag 2 – Fastklemt gris” . Forholdene, som fremgår af billedet, er fuldstændig lovlige. Han opfatter det som ren udstilling, når det udlægges som kritisabelt. Han er enig i, at der på optagelserne ses to klemte grise. Han forestiller sig, at aktivisterne er gået ind i stalden ad en ulåst bagdør og dermed gået direkte ind i stalden. De har derfor ikke haft mulighed for at sikre sig mod smitte, f.eks. ved at skifte tøj. Afstanden fra stuehuset, hvor hans familie bor, til indgangen af stalden er 40 meter. Han kan derfor ikke forestille sig, at aktivisterne er gået ind ad forindgangen. Han forestiller sig, at aktivisterne har besøgt flere stalde samme nat, herunder stalde med lavere SPF-niveau, forud for deres indtrængen i hans stald. Det vil indebære væsentlig smittefare, medmindre karantæneperioden iagttages. Dette gælder uanset evt. tøjskift. Han kan ikke vide, om aktivisternes optagelser reelt er foretaget i hans stalde. 31 Besætningsdyrelægen besøger hans besætning hver
24. uge. Det er et krav, hvis virksomhedens skal have ret til at anvende antibiotika. De har forsøgt sig med natbemanding i stalden, men erfaringen er, at det skaber for megen uro for grisene. Han modsatte sig, at Dokumentarkompagniet ApS filmede indholdet af Dakaspanden, hvor de samler de døde pattegrise. Det hang sammen med, at Doku mentarkompagniet ApS foreviste ham ulovligt tilvejebragte optagelser og ønskede at udstille ham. - Hans familie har været berørt af aktivisternes indtrængen. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er redaktør og ikke er ansvarshavende re daktør for TV 2 Danmark A/S. Hvis medierne ikke kunne anvende materiale tilvejebragt af andre, ville det begrænse mediernes mulighed for at udfylde rollen som kontrollerende statsmagt. Medierne modtager dagligt materiale fra kilder, som medierne ikke har haft forudgående kontakt med. Der kan være tale om ulovligt tilvejebragt materiale, f.eks. ved at kilden havde overtrådt sin tavshedspligt. Når det fremgår af TV 2-opgørelse over mediedækningen af den første dokumentarudsendelse fra Måned 2 2024, at der var 727 omtaler, skal det ses i forhold til, at en god dokumentarudsendelse normalt giver 100-200 omtaler. Antallet af omtaler var et af det højeste for en TV 2-dokumentar i de senere år. Optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning har en særskilt dokumentationsværdi, da de viser forhold, som en rækker eksperter vurderer er i strid med dyrevelfærdslovgivningen, og som ikke tidligere har været offentliggjort. Det er bl.a. Indkæredes, tidligere Sagsøger Stilling 1 i LADS og dermed hans rolle i offentligheden, der gør optagelserne interessante. Det er hans opgave som redaktør at vurdere det materiale, der har modtaget. Materialet er blevet verificeret og forelagt syv eksperter, som alle har vurderet, at der var kritisable forhold. TV 2 offentliggør ikke alt materiale, som medier modtager. I det foreliggende tilfælde har de vurderet, at materialet har offentlig interesse. Det indgår i vurderingen, at Indkærede, tidligere Sagsøger som Stilling 1 i en erhvervsorganisation formodes at skulle gå forrest og være et godt eksempel. Vurderingen foretages konkret fra sag til sag. - 32 Han har ikke kendskab til, at udsendelsen vist den
25. Måned 1 2025 omfatter optagelser fra andre staldanlæg end de tre svineproducenter, som omtales i udsendelsen. Redaktionen har fået materialet overbragt, og materialet er herefter blevet undersøgt nøje. Udtrykket ”redaktionen” henviser til Dokumentarkom pagniet ApS. TV 2 har ikke efterprøvet, om der skulle være optagelser fra andre svineproducenter. Han har som redaktør på TV 2 gennemgået materialet sammen med Dokumentarkompagniet og stillet kritiske spørgsmål hertil og til Do kumentarkompagniets behandling af materialet. Ansvaret for publiceringen ligger hos TV
26. Dokumentarkompagniet har ansvaret for at levere et program til TV 2, der overholder de presseetiske regler. Når Indkærede, tidligere Sagsøger først blev forelagt optagelserne i Måned 4 2025, skyldes det den redaktionelle proces. Optagelserne skulle således først verificeres og herefter forelægges dyrelægefaglige eksperter, der fremkom med faglige vurderinger af de forhold, som fremgår af optagelserne. Først herefter kunne optagelserne forelægges Indkærede, tidligere Sagsøger, der fik mulighed for at kommentere optagelserne. Efter hans opfattelse var det meningsfuldt at forelægge Indkærede, tidligere Sagsøger optagelserne i Måned 4 2025, uanset at optagelserne var foretaget i marts
27. Det vil være usædvanligt at forelægge materialet, før det er undersøgt. Dokumentarkompagniet ApS’ interview med en af aktivisterne er efter hans opfattelse udtryk for efterprøvning af kilden. Journalisten spørger kildekritisk aktivisten om aktivisternes motiv, og aktivisten angiver motivet til at være et ønske om at belyse forholdene i dansk svineproduktion. Der var ingen økonomisk forbindelse mellem Dokumentarkompagniet ApS og aktivisterne. Han husker ikke, om aktivisterne blev spurgt om, hvordan de finansierede deres aktiviteter. Vidne 3 har forklaret bl.a., at de magre grise på billederne i ”Bilag 1- Underernærede grise” alle ser ud til at være levende. De døde grise, der fremgår af andre billeder (bilag X), er ikke de samme grise, men derimod sunde og raske grise, der tilsyneladende er blevet klemt. Det er store flotte grise, der har været ude for en ulykke. Der er intet usædvanligt i, at der dør grise i danske svinestalde. Halvdelen af dødeligheden i en farestald skyldes klemte grise. Det derfor søerne står i bøjler; for at minimere denne risiko. Hovedparten af søer i danske farestalde står i bøjler. Det er helt gængs og fuldt lovligt. Det er udtryk for en afvejning af soens og grisens vilkår. Søerne vil ofte fare om natten, når der er ro. Søerne kan blive stresset af, at der kommer nogen ind om natten. Det er hans teori, at soen i en sådan situation kan rejse sig op og komme til at klemme grisen, når den lægger sig igen. Han har selv oplevet, at søerne reagerer, hvis han kommer ind i stalden iklædt en kedeldragt af en anden farve end sædvanligt. Grisene vil reagere, hvis nogen bryder 33 ind i stalden om natten og lyser på en usædvanlig måde. Hans erfaring med natovervågning er, at det fungerer i nogle besætninger. Andre steder vil dødeligheden stige som følge af overvågningen. Når en gris bliver klemt på den måde, som fremgår af billederne (bilag X), går det meget stærkt. Der er ikke meget, man kan gøre i situationen. Grisene på billederne i ”Bilag 1 – underernærede grise” (X 314-315) er ikke i op timal stand. Grisene har tydeligvis tabt sig, og der kan anes diarré på de tilsmudsede grise. Billederne viser efter hans opfattelse kampen for at redde grise, der er ramt af neonatal diarré. Diarré forekommer i næsten alle danske svinebesætninger. Der er dog forskel på sygdommens omfang og aggressivitet. Man vil kunne tage tilsvarende billeder i mange danske svinestalde. De foreviste billeder viser desuden kun ét kuld ud af mange. Han opfatter billederne sådan, at producenten har samlet en gruppe sårbare grise, som gives elektrolytvand eller ekstra mælk. Det er en hurtigt progredierende sygdom, hvor grisene mister en masse proteiner, og tarmen ødelægges. Grisene bliver i en sådan situation lynhurtigt afmagrede. Med hensyn til den magreste gris ved elektrolytskålen er det hans forventning, at personalet næste morgen, dvs. 5-6 timer efter, at billedet er taget, vil beslutte, at grisen skal aflives. De øvrige grise forventer han vil blive forsøgt behandlet. Hvis aktivisten, der optræder på et af billederne ved siden af en lille gris, har lyst i stalden med en lampe, vil det være en meget stresset situation for soen. Som anført i hans erklæring af
28. januar 2026, er sygdommen hos Indkærede, tidligere Sagsøger forsøgt behandlet ved bl.a. indgivelse af vaccine mod rotavirus type A og råmælksforsyning. Råmælksforsyningen kan give grisene antistoffer, der kan medvirke til at bekæmpe de pågældende patogener. Behandlingshistorikken er en del af det helhedsbillede, som er nødvendigt at kende for at kunne vurdere grisenes tilstand. Dyrlægen vil typisk spørge til behandlingshistorik, herunder medicinering, da dette indgår i vurderingen af grisens forhold. De grise, der optræder på de foreviste billeder, vil for længst være slagtet, da Indkærede, tidligere Sagsøger blev forelagt optagelserne efter syv måneder, og det vil på dette tidspunkt være umuligt at identificere de enkelte grise og stier, ligesom det vil være vanskeligt at fremfinde behandlingshistorikken. Efter hans opfattelse er de foreviste billeder ikke udtryk for usædvanlige forhold, herunder dyremishandling, underernæring eller lignende. 34 De eksperter, der her udtalt sig i dokumentarudsendelsen af
29. Måned 1 2025, er alle dygtige, men har overvejende forskningsmæssig baggrund og ingen erfaring med eller indsigt i klinisk praksis i en dansk svineproduktion. Person 14's udtalelse om, at ”Der var jo altså en so her i den her sti” , bekræfter ham i, at Person 14 tidligere urigtigt har antaget, at der ingen so var i stien. Person 10's udtalelser om farestalden modsiger ikke det, som fremgår af hans erklæring. Det er stadig hans indtryk, at hun har en urigtig antagelse om genetikken i besætningen. Hun har ikke forstået, at grisene er samlet ved soen netop for at sikre, at de kan få plads ved yverne. Indkærede, tidligere Sagsøger bruger Topigs Norsvin, som indebærer et lavere pres på dyrene, da soen har færre levendefødte grise svarende til en reduktion af kuldstørrelsen på ca. 30 pct. Grisene er også større ved fødslen, og dødeligheden er mellem 7-10 pct. mod landsgennemsnittet på 14 pct. Han har også i andre sager udarbejdet erklæringer på foranledning af advokat Hans Sønderby Christensen. Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. Kærende, tidligere Sagsøgte og Dokumentarkompagniet ApS har i påstandsdokument af
30. januar 2026 anført bl.a. (afsnitsnummerering og henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt): ”Overordnet Hvad angår forbudsspørgsmålet, skal Landsretten tage stilling til, om en offentliggørelse af optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde vil være uberettiget, jf.

§ 264

c. Uanset om man måtte lægge til grund, at dyreaktivisternes optagelser er foretaget ved en uberettiget husfredskrænkelse efter

§ 264

, angår forbudssagen en selvstændig vurdering af, om det efter

§ 264c er uberettiget at offentliggøre optagelserne.

Det foreligger således en primær og en sekundær handling, som skal vurderes hver for sig. Landsrettens bedømmelse under

§ 264

c beror på en afvejning af hensynet til de kærendes informations- og ytringsfrihed, som er beskyttet af artikel 10 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), over for hensynet til Indkæredes, tidligere Sagsøger privatliv, som er be skyttet af artikel 8. I det omfang Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS har krav på be- 35 skyttelse af et privatliv, er det i det følgende omfattet af bemærkningerne om Indkærede, tidligere Sagsøger. Afvejningen skal foretages på grundlag af følgende principper, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fastlagt i sin praksis i blandt andet Axel Springer mod Tyskland: (

1. i)contribution to a debate of general interest; (
2. ii)how well-known is the person concerned and what is the subject of the report; (iii) prior conduct of the person concerned; (
3. iv)method of obtaining the information and its veracity/circumstances in which the photographs were taken; (
4. v)content, form and consequences of the publication; and (
5. vi)severity of the sanction imposed. EMD udtrykker kritik, hvis de nationale domstole undlader at foretage afvejningen i henhold til de nævnte principper, jf. fx Mortensen mod Danmark. Hensynet til informations- og ytringsfriheden Generelle bemærkninger Medierne indtager som ”public watchdog” en central rolle i et demokratisk samfund. Indgreb i mediernes ytringsfrihed kræver endog meget tungtvejende grunde, og der er meget lidt plads til begrænsninger i ytringsfriheden, når der som i den foreliggende sag er tale om debat om et emne af offentlig interesse. Hensynet er særligt stærkt i tilfælde af et forudgående indgreb i form af et forbud. Et forbud mod offentliggørelse af indhold i medierne har ka -rakter af forhåndscensur og må reserveres til helt ekstraordinære situa -tioner. I U 2010.1859 H tog Højesteret stilling til en begæring om forbud mod offentliggørelse af optagelser foretaget på ikke frit tilgængeligt sted af en person, som ikke havde adkomst til at filme på stedet. Der var tale om optagelser på et privat behandlingshjem for alkoholmisbrugere foretaget af to journalister, som udgav sig for at være alkoholmisbrugere, og som foretog skjulte optagelser af bl.a. ansatte på behandlingshjemmet. Højesteret udtalte bl.a., at et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser udgør et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, hvis tungtvejende grunde taler for det, jf. herved principperne bag grundlovens § 77 samt EMRK artikel 10. Begrænsninger i ytringsfriheden kan således kun ske i det omfang, de er ” nødvendige i et demokratisk samfund” af hensyn til blandt andet beskyttelse af ”andres gode navn og rygte eller rettigheder” . I afvejningen 36 af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til privatlivets fred, må det særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse, er derfor ikke tilstrækkeligt til, at et forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings-og informationsfriheden. Højesterets præmisser i sagen fra 2010 er gentaget i senere kendelser om forbud mod medierne, herunder i senere højesteretspraksis, jf. U 2021.5227H, og den relevante vurdering ved forbudssager mod nyhedsmedier beror derfor på den afvejning mellem EMRK artikel 8 og 10, som Højesteret foreskriver. Den konkrete vurdering Mediernes omtale af dyrevelfærd og dyrs levevilkår i menneskets varetægt har væsentlig samfundsmæssig interesse, hvilket understøttes af den omfattende mediedækning og flere toneangivende retssager, herunder U.2012.2328H om ulovlig hundehandel og U.2024.737V om for holdene på et stutteri. I begge sager blev foretaget optagelser på ikke frit tilgængeligt sted, uden at vedkommende havde adkomst til at filme på stedet, og i begge sager var det berettiget at offentliggøre optagelserne. De kærende gør gældende, at der ikke er nogen forskel på bedømmelsen af udnyttelse af optagelser med skjult kamera af personer på ikke frit tilgængeligt sted (

§ 264

a) og udnyttelse af optagelser foretaget i forbindelse med en husfredskrænkelse (

§ 264

). I den konkrete sag er det ubestridt, at de relevante optagelser er foretaget i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde, og 7 uafhængige fageksperter har udtalt sig særdeles kritisk om dyrevelfærden i staldene. Da optagelserne tilmed er foretaget hos Stilling 1 for Danske Svineproducenter, og da optagelserne i 2024-dokumentaren blev til- skrevet nogle få ”brodne kar” i branchen, har det meget væsentlig samfundsmæssig interesse at offentliggøre optagelser, som belyser kritiske forhold i toppen af dansk svineproduktion. Af samme grund er det ikke korrekt, at kritisable forhold allerede er vist til befolkningen i 2024-dokumentaren eller i den publicerede dokumentar den

1. Måned 1 2025, og at optagelserne i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde ikke rummer noget nyt. Til belysning af problemets omfang er det netop centralt, at optagelserne ikke omhandler tilfældige enkeltpersoner, men derimod toppen af dansk svineproduktion, herunder Indkærede, tidligere Sagsøger, der er Stilling 1 for Danske Svineproducenter, og som tog afstand fra de forhold, som programmet fra 2024 dokumenterede. 37 Hensynet til Indkærede, tidligere Sagsøger Om den krænkelse, som Indkærede, tidligere Sagsøger har påberåbt sig, forklarede han i byretten bl.a.: ”Det har ikke så meget at gøre med de fotos, der fremvises. Det handler om, at nogen har krænket hans og hans families ejendomsret” . Han har udtalt det samme offentligt og er således enig i, at en offentliggørelse af optagelserne ikke i sig selv udgør en krænkelse. Herudover vil offentliggørelsen af de relevante optagelser ikke udgøre en tilstrækkelig grov krænkelse af Indkæredes, tidligere Sagsøger ret til privatliv efter artikel 8 af følgende grunde: • Indkærede, tidligere Sagsøger er Stilling 1 for Danske Svineproducenter. Han er en vægtig stemme i den danske offentlige debat om griseproduk -tion og konventionelt landbrug. I kraft af sin offentlige rolle må han tåle nærgående omtale af sit erhvervsmæssige virke. • Indkærede, tidligere Sagsøger driver 8 ejendomme med i alt 1.800 søer. Han er derfor ansvarlig for et betydeligt antal dyr, og han må tåle, at of -fentligheden sætter fokus på dyrenes levevilkår og velfærd. • Optagelserne er foretaget i staldene og er koncentreret om grisene i staldene. Der er ikke foretaget optagelser af personer eller optagel -ser af eller i Indkæredes, tidligere Sagsøger beboelsesejendom. Optagelserne vedrører derfor kun Indkæredes, tidligere Sagsøger erhvervsmæssige virke. • Optagelserne er vist for 7 uafhængige fageksperter, som fandt for holdene i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde særdeles kritisable. • Optagelserne modsiger Indkæredes, tidligere Sagsøger udtalelser om, at de i 2024 viste kritisable forhold kun vedrørte enkelte landmænd. • Indkærede, tidligere Sagsøger er selv gået ud i pressen og har fortalt om opta -gelsernes indhold og må derfor tåle, at offentligheden får kendskab til optagelserne for derved at kunne tage stilling til sagen. • Optagelserne og eksperternes vurderinger er forelagt for Indkærede, tidligere Sagsøger, som vil komme til orde, hvis optagelserne offentlig -gøres. • De af Indkærede, tidligere Sagsøger påberåbte hensyn til smittefare mv. kan have betydning for bedømmelsen af dyreaktivisternes handlinger, men er uden betydning for bedømmelsen af de kærendes efterføl -gende udnyttelse af optagelserne, hvortil kommer, at der ikke i den aktuelle sag blev konstateret øget smitte i staldene, hvilket sand - 38 synligvis skyldes, at dyreaktivisterne tog de relevante forholdsregler. De netop nævnte momenter er alle tillagt vægt i dansk retspraksis. Det forhold, at optagelserne ikke indeholder personbilleder, skal ses i forhold til U.2010.1859H, hvor optagelserne viste personbilleder, men hvor der alligevel ikke var grundlag for at nedlægge forbud. Efter sin karakter udgør optagelserne i denne sag derfor en mindre krænkelse af privatlivet end i U.2010.1859H. Spørgsmålet om, hvor optagelserne er foretaget, har Højesteret tillagt vægt i U.2012.2328H, hvor skjulte optagelserne var berettigede, selvom de var foretaget i et køkken i en ejendom, der tjente som privat bolig, men samtidig var showroom for salg af hunde, og hvor Højesteret fandt, at de fotograferedes aktiviteter ikke desto mindre havde væsentlig samfundsmæssig interesse. Det for-hold, at den, som ønsker nedlagt et forbud mod optagelser, har udtalt sig i offentligheden om optagelserne, har desuden betydning for afvejningen, og taler imod, at der skal nedlægges forbud, jf. U.2024.737V. Forbud mod medierne forekommer ganske sjældent. Til belysning af, hvor grov en krænkelse efter artikel 8 et forbud vil forudsætte, kan der henvises til forholdet mellem Højesterets præmisser i U.2010.1859H som omtalt ovenfor og U.2021.5227H, hvor Højesteret nedlagde forbud mod at vise skjulte optagelser af en dement kvinde på et plejehjem. Præmisserne i kendelsen fra 2021 viser, at det var visningen af en identificerbar kvinde i ”meget intime situationer i hendes bolig” , herunder fx i ”en lift f.eks. under forsøg på afføring” og ”i en række situationer, der angår hendes intimhygiejne med hensyn til f.eks. bleskift” samt offentliggørelse af ”følsomme helbredsoplysninger” , som var udslagsgivende for resultatet. Der er ikke eksempler i retspraksis på, at forbud mod nyhedsmedier er blevet nedlagt i sager, hvor de relevante optagelser ikke indeholdt billeder af per- soner i intime situationer. Indkærede, tidligere Sagsøger lægger afgørende vægt Østre Landsrets dom optrykt i TfK.2023.
2. Dommen er uden betydning, da den angår den primære handling (dyreaktivisters optagelser i stalde) og ikke den sekundære handling (mediernes offentliggørelse af optagelserne). Konklusion Samlet set angår selve offentliggørelsen af de relevante optagelser Indkæredes, tidligere Sagsøger erhvervsmæssige og offentlige rolle og ikke hans privatliv, og de belyser forhold af særdeles væsentlig samfundsmæssig interesse. På den baggrund er der ikke tale om en sådan grov krænkelse af Indkærede, tidligere Sagsøger, at hensynet til ham overstiger hensynet til ytringsog informationsfriheden. Et forbud mod offentliggørelse af optagelserne vil herefter udgøre et uberettiget indgreb i de kærendes ytrings-og informationsfrihed efter EMRK artikel 10 i henhold til både dansk retspraksis og de af EMD opstillede principper for afvejningen. Byrettens præmisser 39 Byrettens præmisser er uholdbare af flere grunde. For det første har byretten undladt at foretage den afvejning, som Højesteret foreskriver i U.2010.1859H og EMD i sin praksis. Byretten har gengivet Højesterets præmisser, men har ikke selv foretaget den relevante afvejning. For det andet har byretten i stedet lagt afgørende vægt på et helt nyt kriterium, som ikke er relevant for bedømmelsen i en forbudssag. Den centrale præmis i byrettens afgørelse er således: ” … navnlig henset til, at optagelserne ifølge det oplyste er foretaget, mens alene aktivisterne har været til stede, og uden nogen forudgående redaktionelle overvejelser hos et nyhedsmedie er mediernes videregivelse/offentliggørelse af dette materiale - uanset den væsentlige samfundsmæssige interesse i dyrevelfærd, der søges afdækket ved optagelserne - under disse omstændigheder uberettiget” . Det vil være ødelæggende for undersøgende journalistik at tillægge dette kriterium vægt. Det er oplagt, at medierne er forpligtet til at foretage redaktionelle overvejelser før publicering. Det følger bl.a. af de presseetiske retningslinjer, at et medie skal

§ 264, stk. 1, nr. 1, jf. Østre Landsrets dom af 8. Måned 1 2022 optrykt i Tf

K2023.21, hvor nogle dyreaktivi -ster, der uberettiget havde skaffet sig adgang til en svinebesætning, blev dømt for overtrædelse af

§ 264, stk.

1, nr. 1, jf. stk. 2: 43 ” Efter sagens oplysninger, herunder om indholdet af de videoer, som T1 og T3 optog i stalden, og som senere blev gjort tilgængelige på sociale medier, finder landsretten, at deres indtrængen bl.a. må anses at have haft til formål at bidrage til at skabe opmærksomhed og debat om de produktionsforhold, hvorunder svin opdrættes i Danmark. Dette må indgå i vurderingen af, om det i situationen må anses at have været berettiget, at de skaffede sig adgang til svinestalden og gik rundt derinde og filmede. Ved vurderingen heraf må der foretages en afvejning af hensynet til privatlivets fred, herunder kræn ­kelsens karak- ter, over for hensynet til nyheds- og informationsformidling vedrørende dyrevelfærd. Det lægges efter forklaringerne fra de tiltalte T1 og T3 til grund, at de ikke fandt grundlag for at tilkalde politiet, de veterinære myndigheder eller an ­dre som følge af de forhold, de konstaterede på stedet. Herefter, og da den opmærksom og debat om de produktionsforhold, hvorunder svin opdrættes i Danmark, kunne være rejst på en anden og lovlig måde, findes de tiltalte T1 og T3 at have gjort sig skyldige i overtrædelse af

§ 264, stk.

1, nr. 1. Det lægges efter tiltalte T2’s forklaring til grund, at han ikke var medlem af eller aktiv i [politisk parti], og at det alene var i egen interesse, at han gik ind i svinestalden og besigtigede forholdene. På denne baggrund findes også T2 skyldig i overtrædelse af

§ 264, stk.

1, nr. 1.” Som det fremgår, har landsretten allerede afgjort, at der foreligger et indbrud, en krænkelse af den private ejendomsret. Kærende påberåber sig en lang række referencer, som udelukkende angår skjulte optagelser. Ingen af dem angår indbrud. Ligesom i TfK2023.21, er indkæredes svinebesætning en SPF-certificeret besætning, jf. udskrift fra www.spfsus.dk. Tilsvarende fremgår af dro nevideoen ”Titel 5” , samt af Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten. SPF-certificeringen indebærer, at der ved adgang til besætningen gælder nogle karantæneregler, som betyder, at man ikke må have været i kontakt med grise i 48 timer inden besøg i besætningen, medmindre det er grise med samme sundhedsstatus, jf. Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten samt programmet for Dyrenes Beskyttelses besøg i besætningen den

1. Måned 3
2. Ligesom i TfK2023.21, udgjorde dyreaktivisternes blotte tilstedeværelse i indkæredes staldanlæg og svinebesætning en betydelig risiko i relation til smittebeskyttelse af besætningen. Kærende har i den forbindelse hverken for by- eller landsret bestridt indkæredes oplysning om, at en af dyreaktivisterne har løftet en pattegris ud på gangen og dermed har været i direkte kontakt med grisen, hvilket i sagens natur øger risikoen for smitte. Hertil kommer, at kærende selv bekræfter, at de samme dyreaktivister har brudt ind og foretaget optagelser på 3 andre ejendomme, hvilket indebærer en potentiel risiko for, at dyreaktivisterne har bragt smitte mellem besætningerne. Således har der i besætningen tilhørende Person 2 for nyligt været et udbrud af Ap2, 44 der er en ondartet lungesyge, der er en smitsom form for lungebetændelse, der kan være årsag til mange akutte dødsfald, jf. udskrift fra www.spfsus.dk. Ligesom i TfK2023.21, har dyreaktivisterne i den foreliggende sag heller ikke fundet grundlag for at tilkalde politiet, de veterinære myndigheder (Fødevarestyrelsen) eller andre som følge af de forhold, de konstaterede på stedet. Ligesom i den sag, kunne den opmærksomhed og debat om dyrevelfærd, som dyreaktivisterne har ønsket at skabe med optagelserne i nærværende sag, have været rejst på en anden og lovlig måde. Således foretager både politiet og Fødevarestyrelsen uanmeldte kontroller, jf. f.eks. … der indeholder eksempel på en uanmeldt kontrol, som politiet og Fødevarestyrelsen har foretaget i indkæredes svinebesætning den
3. Måned 2
4. I øvrigt uden anmærkninger. Ligesom i TfK2023.21, er dyreaktivisterne i den foreliggende sag kom -met ind ad en bagdør til stalden, jf. Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten samt dronevideoen ”Titel 6” . Det er i den forbindelse uden betydning, om staldene har været aflåst, eller om det har været muligt at skaffe sig adgang gennem uaflåst indgang, jf. byrettens præmisser, der fremgår af Vestre Landsrets dom af
5. Måned 3 2014 optrykt i TfK2014.779, samt TfK2023.21, hvor dyreaktivisterne netop havde fået adgang via en uaflåst branddør. For det tredje er det gældende praksis, at anskaffelse eller udnyttelse af optagelser, der er fremkommet i strid med

§ 264

, er uberettiget efter

§ 264

c, når den, der anskaffer eller udnytter de pågældende optagelser, er bekendt med, at de er fremkommet ved en strafbar handling. Rationalet heri er naturligvis, at optagelser, der er fremkommet ved en strafbar handling, ikke bliver lovlige ved, at de bliver overgivet til et medie med henblik på offentliggørelse, når det pågældende medie er bekendt med, at de er tilvejebragt ulovligt. Dette understøttes bl.a. af U.1996.1538Ø, hvor landsretten fandt, at BT’s anvendelse af oplysninger fra en harddisk, som et advokatfirma havde overgivet til destruktion hos et specialfirma, men som en udenforstående person var kommet i besiddelse af og havde overgivet til BT, fandtes at være uberettiget i medfør af

§ 264c. Endvidere henvises til omtalen af dommen i litteraturen, jf.

f.eks. Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller, Medieretten,

1. udgave, 2021, side
2. Tilsvarende henvises til U.1982.490/2Ø, hvor en fotograf blev dømt efter

§ 264

a for at have fotograferet en mand, der befandt sig i indgangen til sin ejendom, hvilket udgjorde et ikke frit tilgængeligt sted. Han havde efterfølgende fremkaldt fotoet og overladt det til en journalist, som ved byrettens dom var blevet fundet skyldig i overtrædelse af

§ 264c ved uberettiget at have bragt fotoet i en artikel.

45 I den foreliggende sag er det ubestridt, at kærende var bekendt med, at optagelserne er fremkommet ulovligt, jf. bl.a. … : ” Jeg vil rigtig gerne lige stille dig nogle spørgsmål om det her materiale, du har afleveret til mig. Hvad er det for nogle besætninger, I har været inde at filme på? … Men de her landmænd, de har jo også en helt lovlig forretning kørende. Altså, hvordan kan I tillade jer at gå ind og filme ulovligt i de her besæt ­ninger?” (Understregning og fremhævning tilføjet) Endvidere: ” Men det er stadig ulovligt, det I gør. Har du tænkt over konsekvenserne sådan rent personligt, hvis du bliver retsforfulgt på det her?” (Under ­stregning og fremhævning tilføjet) Tilsvarende: ” Det er ulovligt, det i gør. Er I hævet over loven?” (Understregning og fremhævning tilføjet) Eftersom Dokumentarkompagniet og TV2 således utvivlsomt var vidende om, at optagelserne blev frembragt under ulovlige indbrud, udgør det en overtrædelse af § 264 c. Hertil kommer, at det er ubestridt, at kærende ikke har været involveret i optagelserne, som dyreaktivisterne har foretaget i indkæredes staldanlæg og svinebesætning. Allerede på den baggrund kan det udelukkes, at kærende, forud for dyreaktivisternes indtrængen, har foretaget nogen journalistiske/redaktionelle overvejelser af, om det var muligt at skabe opmærksomhed om dyrevelfærden i svinebesætninger på anden måde. Aktivisternes ageren dokumenterer selvsagt ikke tilstræbt objektivitet af nogen art, endsige upartiskhed. En journalists forpligtelse til at vise en i sammenhængen relevant historie, er erstattet af målrettet udstilling. Målrettet udstilling er upartiskhedens modsætning, og derfor er det udelukket, at indbruddet, hvor ingen journalister deltog, er beskyttet af pressefrihed og regler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Selv hvis kærende havde foretaget journalistiske/redaktionelle overvejelser forud for dyreaktivisternes indtrængen, hvad de ikke har, har kærende heller ikke dokumenteret, at det ikke var muligt at skabe opmærksomhed om dyrelvefærden i svinebesætninger med mindre indgribende midler. 46 Programmet fra Måned 2 2024, som programmet fra

1. Måned 1 2025 er en opfølgning på, var baseret på aktindsigt i det foto- og videomateriale, som Fødevarestyrelsen har optaget i forbindelse med 515 besætningskontroller, jf. bl.a. forklaring afgivet af Dokumentarkompag niets redaktør Vidne 1 for byretten. - Som … fremlægges udskrift fra Infomedia vedrørende medieomtale af programmet fra Måned 2
2. Det bemærkes, at …, der bl.a. indeholder en udskrift fra Infomedia vedrørende medieomtale i forbindelse med programmet fra
3. Måned 1 2025, ikke tager højde for, at 258 af artiklerne angår nærværende forbudssag, ligesom 142 af artiklerne drejer sig om indbruddene i de 4 besætninger, hvor dyreaktivisterne har foretaget optagelser til brug for programmet, jf. udskrifter fra Infomedia. Desuden bemærkes, at programmet fra Måned 2 2024 gav anledning til samrådsspørgsmål, samt en række § 20-spørgsmål. Hertil kommer, at indkærede flere gange har haft filmhold i sine staldanlæg og svinebesætning. F.eks. blev Dokumentarkompagniet den
4. Måned 2 2024 inviteret ind i besætningen i forbindelse med programmet fra Måned 2
5. Efter programmet fra Måned 2 2024 har TV2 også været i besætningen for at filme. Også længe før programmet har TV2 været på besøg i besætningen, bl.a. den
6. Måned 4 2023, jf. SMSkorrespondance. Herudover bemærkes, at i forbindelse med Dyrenes Beskyttelses besøg i besætningen den
7. Måned 3 2024, hvor også en række kandidater til Europa-Parlamentet var Indkæredes, tidligere Sagsøger gæster, har bl.a. Person 6, der er medlem af Europa-Parlamentet, offentliggjort optagelser fra besætningen på sin Facebook-side. Person 6 er landskendt fra landets statsministerbærende parti som den hårdeste kritiker af grises forhold under danske produktionsforhold, og hans optagelser er foretaget fuldkommen frit. Det bekræfter i sig selv – modsat hvad kærende fremfører under nærværende kæremål – at den offentlige debat kan etableres uden brug af indbrud. I kraft af åbenhed hos Indkærede, tidligere Sagsøger. Indkæredes, tidligere Sagsøger gæster kunne – akkurat som journalister, tv-stationer og andre gæster hos Indkærede, tidligere Sagsøger, fotografere frit. Kærende har desuden ikke dokumenteret, at optagelserne fra indkæredes staldanlæg og svinebesætning viser nogle forhold, som ikke allerede tidligere er dokumenteret, f.eks. med programmet fra Måned 2
8. Der er således ingen nyhedsværdi i optagelserne. Selv hvis optagelserne havde haft nyhedsværdi, hvad de ikke har, har kærende ikke opfyldt almindelige presseretlige principper og regler til at kontrollere, om de oplysninger, der videregives, er korrekte, jf. bl.a. punkt A i de presseetiske retningslinjer, samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
9. januar 1999 i sag 29183/95, Fressoz and Roire mod Frankrig, §
10. 47 Således har kærende f.eks. ikke taget højde for den væsentlige ulempe, det har for dyrene, at der kommer dyreaktivister i fremmed beklædning med hætte over hovedet ind i staldene midt om natten til de sovende dyr, jf. bl.a. Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten, der fremgår af retsbog af
11. Måned 1 2025, side 11, afsnit
12. Tilsvarende forklaring afgivet af svinefagdyrlæge Vidne 3 for byretten. De døde grise i … kan således være blevet ”lagt ihjel” [sic] af soen, fordi soen er blevet bange og har rejst sig for at vende sig, da dyreaktivisterne er kommet ind i staldene, jf. bl.a. svinefagdyrlæge Vidne 3's forklaring for byretten. Hertil kommer, at det kun er en enkelt af de eksperter, der er blevet forevist optagelserne, der har praktisk erfaring med at foretage en klinisk vurdering i svinebesætninger, jf. supplerende erklæring af svinefagdyrlæge Vidne
13. Den eneste med praktisk erfaring er, som det fremgår, Person 11, der er tidligere ansat i Fødevarestyrelsen. Som det endvidere fremgår, er det dog kun meget begrænset erfaring hun har i at foretage en klinisk vurdering. Uanset om hun, som hævdet af kærende, har haft optagelserne til gennemsyn, ændrer dette ikke ved, at hun tydeligvis ikke har været bekendt med de faktiske omstændigheder. Således fremgår følgende af hendes udtalelse: ” Hvis den ikke er behandling, så er det jo manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr. Og hvis det er, at den er i behandling, så hvis be ­handlingen er afsluttet, så vil jeg jo sætte spørgsmålstegn ved om behand ­lingen har virket. Og så skal man jo enten tilkalde en dyrlæge eller aflive dem.” (Understregning tilføjet) Såfremt hun var blevet forelagt konkrete oplysninger om, at den omtalte pattegris var placeret i en sygesti, og at der i sygestien var indsat en ammeso som led i behandlingsforløbet, ligesom der i stien var et rød trug med elektrolytter, sukkervand og energi, samt et mælkeanlæg, ville hun naturligvis ikke have udtalt, som hun gør. Hertil kommer, at hvis det faktisk forholdt sig som hævdet af kærende, at optagelserne giver et klarere billede af sammenhængen, er det for indkærede uforståeligt, at kærende ikke har fremlagt optagelserne på helt sædvanlig vis, hvor optagelserne i overensstemmelse med kontradiktionsprincippet udleveres i kopi til indkærede og retten og indgår i rettens arkiv. Der er således intet, der forhindrer kærende i at fremlægge optagelserne i en form, som ikke kompromitterer kildebeskyttelsen af dyreaktivisterne. F.eks. i en form, hvor de dele, der viser dyreaktivisternes ansigter, helt udelades, eller i en ”anonymiseret” form, hvor ansigterne er slørede. Når kærende ikke har fundet anledning hertil kan det naturligvis kun være fordi optagelserne ikke giver et billede til fordel for kærendes synspunkt, end de stillbilleder, der fremgår af …. 48 Endvidere bemærkes, at der er gået 7 måneder fra optagelserne i marts 2025 til, at kærende har forevist dem for Indkærede, tidligere Sagsøger i Måned 4 2025, hvilket i sagens natur umuliggør indkæredes mulighed for kontradiktion, herunder mulighed for at efterprøve kærendes postulater, ligesom det reelt afskærer indkærede fra at føre modbevis overfor ”Folkedomstolen” , som kærende ønsker etableret uden at tegne et fuldt dækkende billede for ”folket” . For det femte bemærkes, at hvis man, som kærende ønsker det, tillader en retstilstand, hvorefter det i alle tilfælde tillades medier at benytte materiale, der er fremkommet ved tredjemands lovbrud, accepterer man i realiteten oprettelsen af en privat indbrudssquad, der under selvtægt og ulovlige handlinger, yder egen efterforskning i borgeres private og erhvervsmæssige forhold. En kompetence, der ved lov er overlagt til politiet og anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens §
14. Hertil kommer, at hvis tredjemand, der begår lovbrud kan få penge ved at optage fotos på privat ejendom, der kan sælges videre, og samtidig dække sig ind under mediernes kildebeskyttelse, vil det kunne opildne til en tilsidesættelse af lov og orden. Dette strider håndfast mod retsordenen, og herunder betegnes bestemmelsen i

§ 264c i forarbejderne som ”hæleri” bestemmelsen.

At blåstemple private indbrudssquads med rettigheder og økonomiske kræfter til at kommercialisere indbrudssquads ulovlige optagelser underløber samfundets institutioner og udløser ekstremisme. Dette er allerede velbelyst i kriminologien med ”Broken Windows Theory” . Teorien er funderet i adfærdssociologi. Teorien refererer til, at når en rude smadres i en bygning, går der ikke længe, før graffiti blomstrer og andre ruder er smadrede. Derfor er det vigtigt at reparere hærværk hurtigt for at reducere risikoen for yderligere hærværk, jf. bl.a. litteraturgennemgang udarbejdet af Epinion på vegne af Det Kriminalpræventive Råd under titlen ”Kriminalitetsforebyggelse og kampagner” , side

1. I den forbindelse bemærkes, at der efter programmet den
2. Måned 1 2025 er konstateret indbrud på yderligere tre ejendomme. Ifølge mandataren vil medhold til kærende – og dermed indirekte til aktivisterne – udløse ekstreme overgreb på svinestalde ud over hele landet. Ligeledes kan der naturligvis heller ikke accepteres en retstilstand, hvor den krænkede skal ”tåle” mere, udelukkende fordi pågældende har en fremtrædende rolle i samfundet. Hvis det var tilfældet, ville f.eks. også politikere skulle leve med indbrud ud fra devisen om, at målet helliger midlet. Ligesom man ikke bare kan gå ind i statsministerens garage uden et lovligt ærinde, kan man naturligvis heller ikke gå ind i indkæredes staldanlæg og svinebesætning uden et lovligt ærinde. Statsministerens senest afholdte åbningstale handlede om netop dette, som også spillede en betydelig rolle i den kommunale valgkamp, hvor en byrådskandidat fra Parti fik overtegnet et Jødetegn på sin ejendoms facade. 49 Pressefrihed bør ikke kunne bruges af aktivister som alibi for at danne private indbrudssquads mod deres politiske modstandere Den grundlæggende misforståelse, som kærende, ifølge indkærede, gør sig skyldig i, er at agere som om de særlige rettigheder og særlige privilegier, som pressen har i særlige situationer i kraft af sine forpligtelser og sin rolle i et demokratisk samfund, til at gælde aktivister, som lader hånt om enhver af de forpligtelser som påhviler pressen, og som agerer efter ”målet helliger midlet” . Hvilket er medieansvarlighedslovens, presseetikkens og pressefrihedens absolutte modsætning. Pressefrihed nydes ikke af aktivister til at begå det ekstreme, såsom overgreb på dem som de opfatter som deres modstandere og som de ønsker at skade, Indkærede, tidligere Sagsøger og hans kolleger. Forskellen på journalistik og en Folkedomstol, som det er, når ekstremismen tager over, er, at journalister og fri presse er forpligtet til at iagttage en række forpligtelser, herunder tilstræbe objektivitet og upartiskhed – og kan stilles til ansvar derfor. Kærendes synspunkt om at have foretaget relevante og vedkommende journalistiske afvejninger af målrettede aktivistoptagelser modsiges af, at kærende selvsagt ikke har det fulde billede. Aktivisternes målrettede mangel på objektivitet under udøvelsen af deres ekstreme handlinger, fratager nyhedsformidlingen ethvert egnet troværdigt materiale at udøve journalistiske afvejninger på grundlag af. Anbringender til påstand 2 Det fastholdes, at betingelserne for udlevering er opfyldt, mens spørgs målet om destruering henskydes til hovedsagen. Kærende har ikke nærmere redegjort for, at det ikke er muligt at udlevere optagelserne i en form, som ikke kompromitterer kildebeskyttelsen af dyreaktivisterne. F.eks. i en form, hvor de dele, der viser dyreaktivisternes ansigter, helt udelades, eller i en ”anonymiseret” form, hvor ansigterne er slørede. Anbringender til påstand 3 Det fastholdes, at betingelserne for beslaglæggelse er opfyldt, jf. retsplejelovens § 423, stk.
3. Helt enkelt har kærende ikke udvist nogen be tænkelighed ved eller forbehold for at offentliggøre optagelserne, der er fremkommet ved en strafbar handling. Det er åbenbart, at optagelserne er nøje udvalgt og præsenteret af kærende med det ene formål at fremstille indkærede i et så negativt lys som muligt. Som udførligt redegjort for ovenfor, har kærende ikke opfyldt almindelige presseetiske principper og regler. På den baggrund bør der ske beslaglæggelse hos kærende, ligesom der i Østre Landsrets kendelse af
4. Måned 5 1996 optrykt i U.1996.1538Ø skete beslaglæggelse hos BT i medfør af dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 645, stk.
5. 50 Selv hvis landsretten, på samme måde som byretten, måtte nå frem til, at TV2 kan påberåbe sig en særlig grad af troværdighed og er underlagt særlige public-service-forpligtelser i sin egenskab af en stor delvist offentlig myndighed, bør der under alle omstændigheder ske beslaglæggelse hos Dokumentarkompagniet ApS, der er en privatejet virksomhed, og som dermed ikke kan påberåbe sig samme troværdighed og særlige public-service-forpligtelser, som TV2 kan. I den forbindelse bemærkes, at det er Dokumentarkompagniet ApS, der har modtaget materialet direkte fra dyreaktivisterne, og som har haft den primære kontakt til disse.” Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det, de har anført i deres påstandsdokumenter. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår, om der er grundlag for at meddele ansvarshavende redaktør for TV 2 Danmark A/S Kærende, tidligere Sagsøgte og Dokumentarkompagniet ApS forbud efter retsplejelovens § 413 mod at offentliggøre mv. billed- og videooptagelser fra svinestalde tilhørende Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger, som er foretaget af aktivister i marts
6. Som anført i Højesterets kendelser af
7. april 2010 og
8. Måned 5 2021, gen -givet i U2010.1859 og U2021.5227, indebærer et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, såfremt tungtvejende grunde taler herfor, jf. herved princip perne bag grundlovens § 77 samt artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter begrænsninger i ytringsfriheden kun kan ske i det omfang, de er ”nødvendige i et demokratisk samfund” af hensyn til bl.a. beskyttelse af ”andres gode navn og rygte eller rettigheder” . I afvejningen af hen synet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til privatlivets fred, må det særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse, er derfor ikke tilstrækkeligt til, at et forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden. I den foreliggende sag må det indgå ved vurderingen af krænkelsens grovhed, at optagelserne er foretaget i forbindelse med, at aktivister om natten og uden Indkæredes, tidligere Sagsøger vidende eller samtykke havde skaffet sig adgang til staldanlægget og svinebesætningen. 51 På den anden side må det tillægges betydning, at optagelserne – selv om staldanlægget er beliggende relativt tæt på ejendommens stuehus, som Indkæredes, tidligere Sagsøger familie benytter som bopæl – alene viser svinestalden og dermed ikke den del af ejendommen, der benyttes til beboelse eller andre private formål. Der optræder udover aktivisterne ingen personer på optagelserne, der alene vedrører den erhvervsmæssige virksomhed (svinebesætningen) og ikke Indkæredes, tidligere Sagsøger private forhold. Ved afvejningen over for hensynet til ytrings- og informationsfriheden må det endvidere indgå, at optagelserne må anses at være foranlediget af Indkæredes, tidligere Sagsøger udtalelser til medierne i forbindelse med den første TV 2dokumentar fra Måned 2 2024, der omtalte kritisable forhold hos en række danske svineproducenter. Indkærede, tidligere Sagsøger udtalte i den forbindelse bl.a., at ”vi snakker om promiller af dyrene, hvor der er fokus på nogle landmænd, som falder udenfor, fordi de ikke har gjort det godt nok. At vi kan nå hen til en nulfejlskultur, skal man være mere end naiv for at tro på” . Det må i den sammenhæng tillægges betydning, at Indkærede, tidligere Sagsøger udtalte sig i sin egenskab af Stilling 1 for LADS og som led i en offentlig debat om dyrevelfærd og konventionel svineproduktion, samt at aktivisternes optagelser ifølge en række eksperter viser kritisable forhold i Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning. Optagelserne må på den baggrund anses for at omhandle spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivningen. Det, som er anført af grisefagdyrlæge Vidne 3 om optagelsernes indhold og eksperternes vurderinger, kan ikke føre til en anden vurdering af den samfundsmæssige interesse, der knytter sig til optagelserne. Landsretten finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte det journalistiske skøn, der er foretaget af Dokumentarkompagniet ApS og TV 2, hvorefter de konkrete natlige optagelser af dele af Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning er relevante for det, der søges belyst. Landsretten lægger desuden vægt på, at aktivisternes optagelser og eksperternes kritik af forholdene i Indkæredes, tidligere Sagsøger svinestalde har været forelagt Indkærede, tidligere Sagsøger, der har forholdt sig hertil. Det lægges i den forbindelse til grund, at Indkæredes, tidligere Sagsøger bemærkninger til optagelserne vil blive bragt sammen med optagelserne i tilfælde af offentliggørelse. Indkærede, tidligere Sagsøger har udtalt sig offentligt om indholdet af aktivisternes optagelser, ligesom de konkrete forhold, som har givet anledning til kritik fra eksperter, har været omtalt i medierne. Offentligheden må dermed anses for at være bekendt med i hvert fald en del af den kritik, der er rejst på baggrund af optagelserne. 52 På den anførte baggrund og efter en samlet afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden over for hensynet til Indkæredes, tidligere Sagsøger privatliv, jf. herved artikel 8 og artikel 10, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, finder landsretten, at offentliggørelse af optagelserne, der er foretaget under indtrængen i staldene, ikke udgør en sådan krænkelse af Indkærede, tidligere Sagsøger og Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS, at der er grundlag for at nedlægge forbud mod offentliggørelse mv. af optagelserne, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr.
9. Den omstændighed, at aktivisterne kan have overtrådt

§ 264, stk.

1, nr. 1, da de skaffede sig adgang til svinestalden, og at Indkæredes, tidligere Sagsøger familie er blevet berørt af aktivisternes adfærd, som tillige må antages at have indebåret en smitterisiko, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes, at aktivisterne efter det foreliggende ikke agerede efter aftale med Dokumentarkompagniet ApS eller TV 2 og først efterfølgende kontaktede Dokumentarkompagniet ApS om de foretagne optagelser. Landsretten finder under disse omstændigheder og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder den væsentlige samfundsmæssige interesse, der som anført knytter sig til offentliggørelse af optagelserne, at Dokumentarkompag niet ApS og TV 2’s udnyttelse af optagelserne ikke kan anses for uberettiget efter

§ 264

c. Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at de nedlagte forbud ophæves. Landsretten tiltræder herefter, at påstandene om udlevering og beslaglæggelse af optagelserne ikke er taget til følge. Efter sagens udfald skal LADS som mandatar for Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for begge retter betale 75.000 kr. til Kærende, tidligere Sagsøgte og 75.000 kr. til Dokumentarkompagniet ApS. Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbene taget hensyn til, at forbudssagen har været behandlet mundtligt i både byretten og landsretten, og herunder til den tid der er medgået til forberedelse af de mundtlige forhandlinger. THI BESTEMMES: De nedlagte forbud ophæves. Bestemmelserne om udlevering og beslaglæggelse af optagelser stadfæstes. 53 I sagsomkostninger for begge retter skal Landsforeningen af Danske Svineproducenter som mandatar for Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 75.000 kr. til Kærende, tidligere Sagsøgte og 75.000 kr. til Dokumentarkompagniet ApS. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 26-01-2026 kl. 13:05 Modtagere: Indkærede, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Peter Lambert, Advokat (H) Hans Sønderby Christensen, Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS, Indkærede Landsforeningen af Danske Svineproducenter (Lads), Mandatar Landsforeningen af Danske Svineproducenter