ECLI:DK:HJR:2026:BS0000000190 Højesteret afviser ankesag fra Østre Landsret, idet anke er foretaget af advokat uden møderet for landsretten og således

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den

1. marts 2026 Sag BS-49962/2025-HJR Kærende, tidligere Appelindstævnte (advokat Henrik Skoglund) mod Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 ( Advokat for begge) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets
2. afdeling den
3. maj 2025 (BS-24774/2024-OLR). I pådømmelsen har deltaget tre dommere: Oliver Talevski, Lars Apostoli og Ole Hasselgaard. Påstande Kærende, tidligere Appelindstævnte, har nedlagt påstand om, at Østre Landsrets beslutning af
4. maj 2025 ophæves, og at ankesagen afvises fra landsretten. Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2, har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Den
5. april 2024 afsagde Retten i Næstved dom i en civil sag, hvor Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 blev dømt til at betale 125.000 kr. til Kærende, tidligere Appelindstævnte, fordi retten fandt, at de ikke havde overholdt deres loyale oplysningspligt ved salg af en fast ejendom. 2 Kærende, tidligere Appelindstævnte var under sagen repræsenteret af Advokat 1, og Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 var repræsenteret af Advokat. Ingen af advokaterne havde møderet for landsret. Den
6. maj 2024 indgav Advokat ankestævning på vegne af Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant
7. Af ankestævningen fremgår bl.a.: ”Som advokat for Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 påanker jeg her-ved til Østre Landsret den af Retten i Næstved afsagte dom i sagen… … København, d.
8. maj 2024 Advokat Advokat” Senere samme dag sendte Advokat 1 en anmodning til Østre Landsret om godkendelse af ankesagen som landsretsprøvesag. Dagen efter, den
9. maj 2024, sendte Advokat en tilsvarende an-modning. Landsretten oplyste ved meddelelse af
10. september 2024, at sagen ikke var egnet som landsretsprøvesag for begge advokater på én gang. Herefter lå ankesa-gen stille indtil den
11. januar 2025, hvor landsretten rykkede parterne for en afklaring af prøvesagsspørgsmålet. Ved meddelelse af
12. januar 2025 fastholdt Advokat sin anmod-ning. Den
13. januar 2025 godkendte landsretten ankesagen som landsretsprø-vesag for Advokat med sædvanligt forbehold for sagens udførelse. Kærende, tidligere Appelindstævnte skiftede herefter advokat, således at hun i ankesagen var repræ-senteret af advokat Henrik Skoglund. Ved ankesvarskrift af
14. april 2025 ned-lagde advokat Henrik Skoglund på vegne af Kærende, tidligere Appelindstævnte påstand om afvisning af ankesagen med anbringende om, at Advokat, som havde indle-veret ankestævningen på vegne af appellanterne, ikke havde møderet for lands-ret. Ved beslutning af
15. maj 2025 bestemte landsretten, at ankesagen ikke afvises. Af retsbogen fremgår bl.a.: ”I ankesvarskriftet har Kærende, tidligere Appelindstævnte principalt påstået afvisning under henvisning til, at ankestævningen er indgivet af Advokat, der ikke har møderet for landsretten, subsidiært afvisning i medfør af retsplejelovens § 368 a, og mere subsidiært stadfæstelse. 3 Landsretten bemærker, at Advokat har anmodet om at have sagen som prøvesag, hvilket landsretten tidligere har godkendt. Landsretten har herefter i overensstemmelse med praksis for prøvesa-ger fundet, at der ikke er grundlag for at afvise anken under henvisning til, at Advokat ikke har møderet for landsret.” Ved afgørelse af
16. oktober 2025 meddelte Procesbevillingsnævnet tilladelse til at indbringe landsrettens beslutning for Højesteret. I forbindelse med indbrin-gelsen har landsretten ved brev af
17. oktober 2025 afgivet følgende udtalelse: ”Landsretten henholder sig til den trufne afgørelse. Det kan oplyses, at landsretterne igennem mange år har fulgt den faste praksis, at advokater, der (med forbehold for sagens udførelse) ønsker og opnår godkendelse af en sag til brug for aflæggelse af prøve efter retsplejelovens § 133, stk. 1, kan indgive processkrifter i eget navn. Landsretternes praksis går tilbage til tiden før indførelsen af domstolenes digitale sagsportal. Det bærende hensyn bag var – og er fortsat – at sikre advokater fra enkeltmandskontorer en reel mulighed for at kunne aflægge omtalte prøve og for som led i forberedelsen heraf at kunne varetage skriftvekslingen på en let praktiserbar måde.” Anbringender Kærende, tidligere Appelindstævnte har anført navnlig, at landsretten af egen drift burde have afvist ankestævningen af
18. maj 2024, da den hidrørte fra en advokat uden møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2, og da det heller ikke er en mødeberettiget advokat, som har formuleret eller godkendt indholdet, jf. UfR 2021.4019 Ø og UfR 2024.1608 Ø. En efterfølgende anmodning om godkendelse af hovedforhandlingen som prøvesag kan ikke tilsidesætte retsplejelovens § 261, stk.
19. Der er intet grundlag i bestemmelsens forarbejder, retspraksis eller den juridiske litteratur for at an-tage, at bestemmelsen kun gælder ankestævninger under forudsætning af, at der ikke gives forhåndstilsagn om, at sagen godkendes som landsretsprøvesag. Landsrettens godkendelse som prøvesag kan under alle omstændigheder ikke gælde med tilbagevirkende kraft, således at skrifter indleveret, førend der er ansøgt om forhåndsgodkendelse af sagen som prøvesag, anses for korrekt indleveret. Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 har anført navnlig, at det ikke har været tanken bag retsplejelovens § 261, stk. 2, helt at udelukke advokater fra enkelt-mandskontorer fra at opnå møderet for landsretten. 4 Ankesagen vedrører et principielt spørgsmål om, hvorvidt en sælgers oplysningspligt ved salg af fast ejendom også omfatter forhold uden for ejendom-men. Afvisning af ankesagen vil krænke appellanternes retsfølelse og fratage dem muligheden for at gøre brug af to-instansprincippet. Højesterets begrundelse og resultat Retten i Næstved afsagde den
20. april 2024 dom i en sag, hvor Kærende, tidligere Appelindstævnte havde sagsøgt Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 i en sag om erstatning for manglende overholdelse af den loyale oplysningspligt ved salg af en fast ejen-dom. Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 blev dømt til at betale 125.000 kr. til Kærende, tidligere Appelindstævnte. På ankefristens sidste dag den
21. maj 2024 indgav Advokat, som ikke havde møderet for landsret, en ankestævning på vegne af Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant
22. Dagen efter indgav han en anmodning til landsretten om godkendelse af ankesagen som prøvesag, jf. retsplejelovens §
23. Den
24. januar 2025 godkendte landsretten ankesagen som prøvesag for Advokat med sædvanligt forbehold for sagens udførelse. Spørgsmålet er, om landsretten burde have afvist anken. Det fremgår af retsplejelovens § 261, stk. 2, at retten på embeds vegne har at afvise personer, der ikke er berettigede til for den at give møde for andre, og at tilbagevise processkrifter fra andre end parten og de nævnte mødeberettigede personer. Højesteret finder, at retsplejelovens § 261, stk. 2, sammenholdt med reglerne om prøvesager, jf. § 133, skal forstås sådan, at en ankestævning indgivet inden ankefristens udløb af en advokat uden møderet for landsret skal anses for rettidig, hvis advokaten inden ankefristens udløb har anmeldt sagen som prøvesag for landsretten. Det gælder, uanset om landsretten efterfølgende godkender sagen som prøvesag. Godkendes sagen ikke, er anken fortsat rettidig, og de yderligere processkrifter, som den pågældende advokat måtte have afgivet inden afslaget på godkendelse, skal ikke nu tilbagevises. Hvis ankestævningen hidrører fra en advokat uden møderet for landsretten, som først efter udløbet af ankefristen anmelder sagen som prøvesag, er anken ikke rettidig, medmindre sagen behandles efter reglerne i den forenklede proces, jf. retsplejelovens kapitel 39, jf. § 260, stk.
25. Som nævnt anmeldte Advokat sagen som prøvesag efter ankefri-stens udløb, og anke er således ikke sket rettidigt. Kærendes, tidligere Appelindstævnte påstand om af-visning af anken tages derfor til følge. 5 THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises fra Østre Landsret. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Indkærede 1, tidligere Appellant 1 og Indkærede 2, tidligere Appellant 2 betale i alt 17.500 kr. til Kærende, tidligere Appelindstævnte. Kæreafgiften tilbagebetales. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 27-03-2026 kl. 12:00 Modtagere: Kærende, tidligere Appelindstævnte, Advokat, Advokat (H) Henrik Skoglund, Indkærede 1, tidligere Appellant 1, Indkærede 2, tidligere Appellant 2