ECLI:DK:KBH:2025:BS0000001683 Sag om, hvorvidt en række forslag, herun

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den

november 2025 Sag BS-63689/2024-KBH Dansk Musiker Forbund, Aalborg Afdeling (advokat Glenn Robert Muir) og DMF Djursland (advokat Glenn Robert Muir) og DMF Fyns Stift (advokat Glenn Robert Muir) og ogDMF Haderslev afdelingen (advokat Glenn Robert Muir) og Dansk Musiker Forbund, Herning (advokat Glenn Robert Muir) og Dansk Musiker Forbund Nordvestjylland (advokat Glenn Robert Muir) og Dansk Musikerforbund, Odense Afd. (advokat Glenn Robert Muir) og Dansk Musiker Forbund, Svendborg (advokat Glenn Robert Muir) og Dansk Musiker Forbund, Sydvest Afdeling (advokat Glenn Robert Muir) og Dansk Musiker Forbund Trekanten (advokat Glenn Robert Muir) 2 og DMF Viborg (advokat Glenn Robert Muir) og MusikerNet (advokat Glenn Robert Muir) mod Dansk Musiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den
december
Sagen vedrører spørgsmålet, om en række forslag vedtaget på et fagforbunds årsmøde er ugyldige. Sagsøgerne, Dansk Musiker Forbund, Aalborg Afdeling, DMF Djursland, DMF Fyns Stift, DMF Haderslev afdelingen, Dansk Musiker Forbund, Herning, Dansk Musiker Forbund Nordvestjylland, Dansk Musikerforbund, Odense Afd., Dansk Musiker Forbund, Svendborg, Dansk Musiker Forbund, Sydvest Afdeling, Dansk Musiker Forbund Trekanten, DMF Viborg og MusikerNet, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Principalt: Sagsøgte, Dansk Musiker Forbund, tilpligtes at anerkende, at forslag 10, 12a, 11, 13 og 16a vedtaget på sagsøgtes årsmøde
og
september 2024 er ugyldige. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forslag 12a, 11 og 16a vedtaget på sagsøgtes årsmøde
og
september 2024 er ugyldige. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forslag 12a og 16a vedtaget på sagsøgtes årsmøde
og
september 2024 er ugyldige. Påstand 1 indeholder den almindelige subsidiære modifikation. Påstand 2 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for det økonomiske tab, som de ugyldige beslutninger medfører for de berørte lokalforeninger. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. 3 Sagsfremstilling Sagen vedrører, om en række forslag vedtaget på sagsøgtes årsmøde 2024 er ugyldige. Det drejer sig om forslag 10, 11, 12a, 13 og 16a. Sagsøgerne er foreninger med blandt andet hver deres vedtægter og cvr-num-mer. Sagsøgerne indgår sammen med andre foreninger i sagsøgte, der er et fag-forbund for musikere m.fl. Sagsøgerne og de øvrige foreninger benævnes i det følgende samlet som afdelinger eller lokalafdelinger. Af vedtægterne for sagsøger 1, Dansk Musiker Forbund, Aalborg Afdeling, fremgår blandt andet: ”PUNKT
Afdelingens navn er Dansk Musikerforbunds Aalborg afdeling. Af-delingen der omfatter musikere, sangere, solister,musikundervisere m.fl. har til formål at virke til fremme af de særlige interesser, der knytter sig til udøvelse af medlemmernes hverv inden for området. [..] PUNKT
[..] Afdelingen forpligtes overfor tredjemand ved underskrift af for-manden i forbindelse med to bestyrelsesmedlemmer. [..] PUNKT
Generalforsamlingen har den øverste myndighed i alle afdelingens anliggender. [..] Til vedtagelse af love eller lovændringer (herunder ikke tarifæn-dringer) kræves majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer samt efter-følgende godkendelse i henhold til § 8 litra c i Dansk Musikerfor-bunds love. [..] PUNKT
Afdelingen kan opløses, hvis der er fremsat forslag herom til vedta-gelse på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Beslut-ning om opløsning kræver, at mindst 5/6 af de på generalforsamlin-gen repræsenterede stemmer afgives for forslaget. Hvis en afdeling vælger at opløse sig med henblik på sammenlæg-ning med en anden af Dansk Musiker Forbunds lokalafdelinger kan formuen fra den ophørende afdeling overføres til den fortsæt-tende afdeling, hvis de to afdelinger er enige herom. Afdelingen kan endvidere opløses efter reglerne i Dansk Musiker Forbunds love, § 6 stk.
I tilfælde af opløsning tilfalder afdelin-gens formue Dansk Musiker Forbund.” 4 Det er oplyst, at tilsvarende fremgår af vedtægterne for de øvrige sagsøgere. På sagsøgtes årsmøde 2022 besluttedes det, at hovedbestyrelsen skulle gå i gang med at se på forbundets struktur. Resultatet af arbejdet skulle præsenteres som et forslag til årsmødet
Til brug for arbejdet engageredes virksomhedsrådgiveren Person
Der afholdtes endvidere en række dialogmøder i foråret
Af PowerPoint præsentation til brug for møderne fremgår blandt andet, at sagsøgtes budget for 2023 udviste et underskud på næsten 3 mio. kr., og at dette også var trenden for de nærmeste år. Det fremgår tillige, at medlemstallet var faldet fra ca. 5750 medio 2021 til 5420 pr. november
Af præsentationen fremgår endvidere: “M I N E A N B E F A L I N G E R III ✓ DMF skal arbejde for at sikre nye genrebestemte fællesskaber på nationalt plan, hvor dette vil være medlemmernes naturlige foretrukne mulighed. Dette skal også på sigt kunne inkludere nye genrer ✓ Som en del af en samlet økonomi i balance, anvendes lokale midler mere hensigtsmæssigt via et centralt samlet budget og der oprettes ikke længere et selvstændigt budget i hver lokalaf-deling. Der aftales i fællesskab hvilket niveau de lokale midler udmøntes i ✓ De lokale foreninger ændres til lokale netværk, således at de i fremtiden understøtter den geografiske kulturbærende funk-tion i DMF. Tilsvarende oprettes de centrale klubber for de medlemmer, der må ønske at anvende denne mulighed M I N E A N B E F A L I N G E R IV ✓ Økonomien skal i balance fra kommende budgetår og skal være i balance i overslagsårene ✓ Der skal fremadrettet være et robust centralt sekretariat, der tager hånd om juridisk bistand mm. ✓ Sekretariatet skal kunne håndtere fremtidige mulige nye partnere” På årsmødet 2023 præsenteredes som opfølgning hertil et beslutningsforslag ”Dansk Musiker Forbund ind i fremtiden” : ”INDLEDNING Siden Hovedforbundet blev skabt i 1911 af 26 lokale musikerfor-bund har samfundet og musikernes virke ændret sig markant. I 1917 blev Musikernes Arbejdsløshedskasse skabt og udbetalingen af disse midler foregik lokalt i afdelingerne, hvilket derfor krævede 5 lokal økonomi- og regnskabsstyring. Denne praksis overgik senere til A-kasserne. [..] I dag foregår faglig rådgivning i Hovedforbun-dets sekretariat af professionelle jurister og medlemskonsulenter. Det har hidtil været praksis, at afdelingerne selv kan bestemme de-res lokale kontingent, hvilket med tiden har skabt store lokale for-skelle i forhold til, hvad et medlem skal betale. For nye såvel som nuværende medlemmer opleves dette ikke transparent, og det for-hindrer en let og hurtig adgang for potentielle nye medlemmer. I Dansk Musiker Forbund og resten af fagbevægelsen er faldende medlemstal en realitet. Det vil vi gerne vil dæmme op for gennem flere initiativer [..] Processen frem til nu [..] Inddragelsen af lokalafdelingerne har været et centralt emne i hovedbestyrelsens arbejde. Der blev derfor afviklet fem dialogmøder rundt om i landet, hvor de indledende tanker om en potentiel ny struktur blev fremlagt med henblik på inddragelse på et tidligt tidspunkt i processen. Alle medlemmer og tillidsvalgte var inviteret til møderne, hvor både forpersonskabet, direktøren og Person 1 deltog. Derudover blev tankerne også præsenteret på et efterføl-gende møde for lokalafdelingernes forpersoner i deres fællesforum F
Tilslutningen til dialogmøderne var ikke så stor som håbet, men hovedbestyrelsen gjorde sig nogle vigtige erfaringer om den store kompleksitet, som ligger i at udarbejde et forslag om tilpas-ning af organisationens struktur.” Forslaget indebar nærmere et harmoniseret kontingent i hele landet, ét samlet cvrnummer for hele sagsøgte, at økonomi og administration samledes i sagsøg-tes sekretariat, herunder at der kun var én fælles driftskonto, som skulle hånd-teres af sekretariatet. Endvidere foresloges flere modeller, herunder en hvor alle midler og aktiviteter fra lokalafdelingerne indgik som et fælles gode til alle medlemmer. Endelig fremgår det af forslaget, at det kun vedrørte spørgsmålet om at bringe økonomien i balance, og at der fortsat udestod spørgsmålet om sagsøgtes fremtidige struktur. Af et bilag til forslaget fremgår følgende med-lemstal og afdelingskontingentindtægt for de enkelte afdelinger: ”… Afdeling Antal Djursland Fyns Stift Haderslev 36 42 51 Udgangspunkt 34.200 45.540 59.040 6 Helsingør 23 Herning 43 Hjørring 57 Holbæk 46 Holstebro 41 Hovedstade n 2.612 Nordvestjyl land 43 Odense 267 Randers 52 Roskilde 67 Silkeborg 49 Slagelse 52 Svendborg 80 Sydsjælland 100 Sydvest 148 Sønderborg 101 Trekanten 122 Viborg 37 Østsjælland 36 Aalborg 300 Aarhus 920 5.325 …” 21.120 43.140 44.196 40.536 31.140 3.799.260 34.800 308.640 55.500 86.376 43.800 45.012 86.160 83.964 199.848 111.492 94.680 27.420 18.960 282.288 1.308.168 6.905.280 Sagsøger 1 o g sagsøger 9, Dansk Musiker Forbund, Sydv est Afdeling, havde på år smødet fremsat beslutningsforslag om, at hovedbestyrelsen blev på-lagt at udar bejde et sparekatalog, herund er skulle der se s på besparelsesmulig-heder inden for sekretariatet. Endvidere fremgår følgende: ”Motivation: Forslaget skal ses på baggrund af en større medlemsflugt og på trods heraf, at sikre forbunde ts overlevelse s amt den anbefaling vedr. strukturdebatten at, afgivelse af økonomisk suverænitet fra afdelingerne er et ”no go” . Forslag [..] Hvis der, af [hovedbestyrelsen], herefter foreslås ændringer af grundlæggende karakter ska l dette material e præsenteres for og drøftes med forpersonerne i lokalafdelingerne / lokalafdelingernes bestyrelser og præsenteres p å lokalafdelinge rnes generalforsamlinger, således der kan vælges delegerede på et oplyst grundlag, forin- 7 den endelige beslutninger om et sparekatalog træffes ved årsmødet 2024.” Begge forslag blev vedtaget på årsmødet. Endelig vedtoges også et lovforslag fra hovedbestyrelsen om, at endelig dagsorden og modtagne forslag og materi-ale til årsmødet skulle bekendtgøres senest 5 uger før årsmødets afholdelse. Et ændringsforslag om, at fristen skulle være 8 uger, blev samtidig nedstemt. Forud for sagsøgtes årsmøde 2024, der afholdtes den
og
september 2024, var sagsøgtes love affattet som følger: ”Dansk Musiker Forbunds love KAPITEL I: FORBUNDETS NAVN, FORMÅL OG HOVEDSÆDE §
Stk.
Dansk Musiker Forbund, der har hjemsted i København, er en landsorganisation og et enhedsforbund omfattende: • Musikere • Solister • Sangere • Musikundervisere • Musikkens kunstnere, der arbejder med musik og lyd i bredeste forstand (lydkunstnere, elektronika, m.m.). Stk.
Forbundets formål er at: • arbejde for at højne medlemmernes sociale, kunstneriske, arbejdsmæssige og økonomiske stilling i samfundet [..] • arbejde for oprettelse af lokalafdelinger, hvor det skønnes relevant og understøtte deres virke. Stk.
Forbundets formål søges opfyldt blandt andet ved: • aktivt at søge indflydelse i den musik- og kulturpolitiske udvikling, såvel nationalt som internationalt, • indgåelse af overenskomster og aftaler, • fastsættelse af tarifbestemmelser for medlemsgruppernes forskellige arbejdsområder, • at fremme en for medlemmerne fair og rimelig betaling på internettet, • at sikre medlemmernes ret og adgang til uddannelse og efteruddannelse, • at rådgive medlemmerne i sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske spørgsmål [..] KAPITEL II: FORBUNDETS MEDLEMMER 8 §
Optagelse i forbundet: [..] Stk.
Straks efter optagelse og indmeldelse i forbundet tilknyttes det nye medlem den lokalafdeling, der dækker det lokalområde, hvor medlemmet bor. Hvis medlemmet ved optagelsen i forbundet har arbejdsmæssige relationer til et område, der er dækket af en anden lokalafdeling, kan medlemmet ansøge hovedbestyrelsen om overflytning til denne anden afdeling. Et medlem, der ønsker optagelse i en afdeling, hvor medlemmet ikke bor eller har sit virke, kan ansøge hovedbestyrelsen om overflytning. Ansøgningen skal begrundes. Stk.
Alle optages som medlemmer med fuldt forbunds- og afdelingskontingent (F-medlem). Dog gælder der for nedenstående katego-rier følgende kontingentbestemmelser: a. Ungdomskontingent: [..] b. Uddannelseskontingent: [..] c. Kontingentfritagelse [..] d. G-kontingent [..] KAPITEL III: FORBUNDETS LOKALAFDELINGER §
Stk.
Dansk Musiker Forbunds standardlove er gældende for afdelin-gerne. Undtaget herfra er afdelinger med egne love, godkendt af hovedbestyrelsen. Afdelingerne skal på anmodning indsende lokalafdelingens love til Dansk Musiker Forbund. Stk.
Afdelingens navn er Dansk Musiker Forbunds _______ afdeling. Stk.
Lokalafdelingernes område fastlægges ved forhandling mellem disse. Kan enighed ikke opnås, træffer forretningsudvalget afgø-relse. Denne kan indankes for hovedbestyrelsen, som endeligt afgør sagen. Stk.
En bestående lokalafdeling, der ikke har 20 medlemmer, kan af hovedbestyrelsen kræves ophævet, hvorefter hovedbestyrelsen tager stilling til, til hvilken afdeling den ophævede afdelings medlemmer skal overføres. [..] 9 §
Lokalafdelingerne har ret til:
ved deres delegerede at indbringe forslag til behandling på årsmødet, når forslaget er indsendt til forbundet senest
juni. For-slag, der kræver lovændringer, bør være udarbejdet således, at de umiddelbart kan indgå i forbundets lovkompleks,
at indanke spørgsmål, også af lokal natur, eller uoverensstem-melse mellem afdelinger eller disses medlemmer for forbundets forretningsudvalg, hovedbestyrelse eller årsmøde, hvis afgørelse er bindende, samt
med godkendelse af forbundets forretningsudvalg at afslutte lokale, faglige overenskomster og regulere deres tarifforhold med de begrænsninger, som til enhver tid følger af forbundets love. §
Lokalafdelingerne er forpligtede til:
at bringe alle af årsmødet, hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget trufne beslutninger til udførelse,
at påse, at medlemmerne overholder forbundets love,
omgående at forelægge eventuelle ændringer i afdelingens love for forbundet til godkendelse og
med 4 ugers varsel at give forbundet meddelelse om afholdelse af generalforsamling, og inden 14 dage efter dennes afholdelse, at indsende punktreferat heraf samt revideret, godkendt regnskab til forbundet. KAPITEL IV: ÅRSMØDE §
Årsmødet har højeste myndighed i alle forbundets anliggender. [..] Stk.
Forslag til årsmødet fra medlemmer og lokalafdelinger skal være indsendt til forbundet senest den
juni. Stk.
Hovedbestyrelsen skal via forbundets kommunikationsplat-forme bekendtgøre endelig dagsorden, alle forslag og materiale til årsmødet senest 5 uger før årsmødets afholdelse. [..] §
Stk.
Ekstraordinære årsmøder kan indkaldes af hovedbestyrelsen med mindst 1 måneds varsel. Når mindst 600 medlemmer skriftligt forlanger det med angivelse af motiveret dagsorden, [..] §
10 Stk.
Årsmødet består af delegerede fra samtlige lokalafdelinger, der er berettiget til hver at sende én delegeret for hvert påbegyndt antal af 25 medlemmer, beregnet efter medlemsopgørelsen pr.
ja-nuar. Stk.
Der tilkommer de for en lokalafdeling mødende delegerede, ligeligt fordelt blandt dem, tilsammen et til afdelingens medlemstal svarende antal stemmer. [..] Stk.
Anmeldelse af de valgte delegerede skal ske skriftligt til hovedbestyrelsen og være denne i hænde senest den
juni. [..] §
Stk.
Årsmødet vælger selv sin dirigent og vicedirigent og vedta-ger på forslag af hovedbestyrelsen sin forretningsorden. Stk.
Årsmødet er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de anmeldte stemmer er repræsenteret i mødesalen. [..] §
Stk.
Alle beslutninger, også om ændringer af disse love, tages ved sim-pel stemmeflerhed. [..] KAPITEL V: HOVEDBESTYRELSE, FORRETNINGSUDVALG OG DAGLIG LEDELSE [..] §
Stk.
Hovedbestyrelsen repræsenterer forbundet udadtil og kan forpligte dette. [..] KAPITEL XII: ÆNDRING AF FORBUNDETS LOVE §
Ændringer af disse love kan kun vedtages af årsmødet, jfr. dog § 11 stk. 2, og træder i kraft straks.” Forud for årsmødet 2024 udsendtes en dagsorden med en række forslag til de delegerede: ”Lovforslag Punkt F10 Vedr. Ny kontingentstruktur Forslagsstiller: Dansk Musiker Forbund Hovedbestyrelsen 11 Motivation Hovedbestyrelsen foreslår en ny og ensrettet kontingentstruktur, så det bliver mere gennemskueligt, hvad det koster at være medlem af Dansk Musiker Forbund. Med forslaget om en ny kontingentstruk-tur vil Dansk Musiker Forbund fremstå mere ensartet, transparent og solidarisk i sin prisstruktur, uanset hvor i landet man er med-lem. Det betyder, at Lokalafdelingskontingenterne fjernes og erstat-tes af 4 kontingenttyper, der vil være ens for samme type medlem-mer over hele landet. Derudover imødekommer forslaget et behov for at nedregulere kontingentet for dem, der er under uddannelse. Erfaringer siger, at det er lettere at fastholde unge under uddan-nelse, jo tidligere i uddannelsesforløbet de bliver medlemmer. Forslag Kontingentet fastsættes til et ensartet kontingent for alle kom-mende medlemmer af Dansk Musiker Forbund, uanset hvor i lan-det medlemmet bor. Ændringen vil gælde fra
januar
I forlængelse heraf afskaffes Lokalafdelingskontingenterne. • X-kontingentet ændrer navn til ‘Ungdom’, og at alderen hæves fra under 23 år til under 25 år • U-kontingentet ændrer navn til ‘Uddannelse’ • F-kontingentet ændrer navn til ‘Almen’ • G-kontingentet ændrer navn til ‘Senior’ De Nuværende medlemmer får fra
januar 2025 reguleret deres kontingent hen over en 3-årig periode for at tilpasse deres kontingenter til kontingenterne for de kommende medlemmer. De nuværende X-kontingent-medlemmer får deres medlemskab reguleret i 2025, når aldersgrænsen hæves fra 23-25 år. [..] Lovforslag Punkt F11 Vedr. Ny økonomisk fordeling Forslagsstiller: Dansk Musiker Forbund Hovedbestyrelsen Motivation Med den nye kontingentstruktur, hvor Lokalafdelingskontingenterne udfases, skal det sikres, at de lokale afdelinger for-sat får midler at lave aktiviteter for. Derfor foreslår Hovedbestyrelsen en ny økonomisk fordeling, det gør det muligt at samle og skabe et overblik over, hvad vi arbejder med i Dansk Musiker Forbund i en samlet strategi og på den måde øge muligheden for vidensdeling internt og ligeledes give os en stærkere samlet stemme udadtil. 12 En 4-årig strategi skal fremover vedtages på Årsmødet. Strategien skal angive retningen for Dansk Musiker Forbunds arbejde i perio-der af 4 år samt angive retningen for, hvordan midlerne i Dansk Musiker Forbund kan bruges, så alle arbejder i samme retning. Lokalafdelingerne får en central rolle, når det kommer til at implementere strategien i de lokale aktiviteter i Dansk Musiker Forbund. Hver afdeling kan tildeles midler inden for 3 kategorier: • • • Grundtilskud Aktivitetstilskud Initiativpuljen Kategorierne fungerer således: Grundtilskuddet er et tilskud, som går til faste udgifter i rimeligt og relativt omfang. Pengene skal gå til at holde generalforsamlin-ger, bestyrelsesmøder og anden nødvendig drift. Tilskuddet kan ikke finansiere fast løn eller honorarer til ansatte. Aktivitetstilskuddet er et tilskud, der søges for en 2-årig periode, ved at Lokalafdelingen sender en aktivitetsplan og et budget til Hovedbestyrelsen på baggrund af Lokalafdelingens planlagte/ønskede aktiviteter. Aktiviteterne skal stemme overens med de overordnede indsatser i strategien, der blev besluttet ved seneste Årsmøde. Aktivitetstilskuddet skal støtte de lokale aktiviteter. Det kan både være 13 aktiviteter planlagt i regi af en enkelt Lokalafdeling eller af flere lokale afdelinger sammen. Der udbetales af denne pulje alene penge til aktiviteter, der er godkendt. Puljen har til formål at dække udgifter til aktiviteter, der kommer medlemmerne af Dansk Musiker Forbund til gode og/eller skaber synlighed. Puljen kan ikke bruges til løn/honorarer til ansatte. Initiativpuljen er en pulje til de spontane aktiviteter, som ikke er omfattet af den godkendte aktivitetsplan. Her kan Lokalafdelin-gerne søge penge til aktiviteter, der ikke var planlagt. Eller til store projekter, der holdes over længere tid. Der skal nemlig være plads til pludseligt opståede ideer og projekter. Midler, der er tildelt Lokalafdelingerne gennem aktivitetstilskud og initiativpulje, som ikke er anvendt, bliver tilbageført. Hovedbestyrelsen ønsker i forlængelse af dette forslag, at ansættelsesforholdene for de medarbejdere, der i dag er i afdelingerne Aar-hus og Hovedstaden, virksomhedsoverdrages til Hovedforbundet. Ansættelserne foreslås overdraget fra
jan
Den nye økonomiske fordelingsmodel træder først i kraft i
jan 2027, med mulighed for at Lokalafdelingerne kan udarbejde de første aktivitetsbaserede budgetter og planer ved deres generalforsamlinger i
Ind-til da vil der være en overgangsperiode, hvor alle Lokalafdelinger får udbetalt 71,07 % af modtaget Lokalafdelingskontingent i
Økonomisk påvirkning Den samlede økonomiske effekt af ovenstående ændringer betyder, at der netto tilgår Hovedforbundet yderligere 1.997.239 kr., og en tilsvarende mindreindtægt tilgår Lokalafdelingerne. Derved vil Lokalafdelingerne samlet modtage midler svarende til 71,07 % af de kontingentindtægter, de tidligere har modtaget. Eksempler på beregningen af de økonomiske påvirkninger bliver fremlagt på Årsmødet. [..] Lovforslag Punkt F12a Vedr. Oprettelse af faggrupper og regioner, hvor aktiverne samles i Hovedforbundet 14 Forslagsstiller: Dansk Musiker Forbund Hovedbestyrelsen Motivation Formålet med forslaget er at skabe et mere samlet og styrket Dansk Musiker Forbund. Dette gør vi, ved at medlemmerne repræsenteres i Hovedbestyrelsen både ud fra en geografisk og en faglig profil. På den måde sikrer vi det lokale engagement, og at flere faginteresser kan blive repræsenteret i Dansk Musiker Forbund. Samtidig er formålet med forslaget at skabe en ny regionstruktur i Dansk Musiker Forbund, der erstatter Lokalafdelingerne og gør re-gionale forpersoner til fødte medlemmer af Hovedbestyrelsen. På denne måde sikres en regional repræsentation, hvor det er medlem-merne lokalt, der vælger deres repræsentanter i Hovedbestyrelsen. Endelig har forslaget til formål at samle Dansk Musiker Forbunds aktiver, så disse kommer alle medlemmer til gavn og gennem en 4-årig strategiplan, der vedtages på Årsmødet, give de delegerede fælles indflydelse på, hvordan pengene skal bruges. I dag er der aktiver for 21 mio. kr. i Dansk Musiker Forbunds lokale afdelinger. 15 mio. kr. af disse midler er likvide, dvs. penge, der står på forskellige konti i forskellige banker. Det er rigtig mange penge, som kunne komme medlemmer i hele landet bedre til gavn ved at bruge dem til samlede indsatser som fx stærkere markedsfø-ring, fastholdelsesindsatser, forbedring af kursusudbud og meget mere. Samtidig styrker forslaget Hovedforbundets likviditet. Hvis vi samler midlerne under det samlede forbund, er det Årsmø-det som Dansk Musiker Forbunds højeste myndighed, der beslut-ter, hvordan pengene skal bruges med dette forslag. Forslaget bety-der således, at man samler alle værdier fra Lokalafdelingerne - her-under også ejendomme - i Hovedforbundet. Med forslaget vedtages det, at Hovedbestyrelsens medlemmer vælges som repræsentant for enten en geografisk region eller for en faggruppe. Alle medlemmer vil fremover ved indmeldelse automatisk blive medlem i en region og en eller flere faggrupper. Alle medlemmer vil kunne stille op til Hovedbestyrelsen fra deres region og deres valgfaggruppe, som de vælger ved indmeldelse. Regionerne får med forslaget en tydelig rolle som Dansk Musiker Forbunds ansigt udadtil gennem afholdelse af aktiviteter. Regionen består af de medlemmer, der bor i det geografiske område, som regionen dækker over. 15 Forslaget betyder, at der oprettes 6 regioner og 5 faggrupper, der skal have repræsentanter i Dansk Musiker Forbunds Hovedbesty-relse. De 5 faggrupper • Freelancere • Orkestre, Kor og Ensembler • Artister og Solister • Musikundervisere • Vækst. [..] De 5 faggrupper vil også fungere som netværk på tværs af landet, hvor musikere kan have kontakt og evt. mødes med andre, der har lignende arbejdsinteresser. Hver faggruppe vil vælge en mindre be-styrelse på 3 personer én gang om året. Medlemmer af Dansk Musi-ker Forbund kan vælge at være en del af flere faggrupper og del-tage i netværksaktiviteter i disse, men vil kun have stemmeret i én gruppe. [..] Alle medlemmer af Dansk Musiker Forbund vil ved indmeldelse blive tilknyttet en region i stedet for en afdeling og vil kunne skifte region ved henvendelse til Sekretariatet. Forslaget medfører, at Lokalafdelingerne senest d.
maj 2025 vil være nedlagt og overflyttet til en region, jf. §
Regionerne vil være som vist ovenfor i tabellen. [..] Ikrafttræden Forslaget træder i kraft
oktober 2025, og Lokalafdelingerne skal senest implementere Årsmødets beslutninger ved generalforsamlingerne i 2025, hvor regionerne oprettes, aktiverne overdrages, og de regionale forpersoner vælges. Disse indtræder i Hovedbestyrel-sen ved Årsmødet
[..] 16 Beslutningsforslag Punkt F13 Vedr. Overflyttelse af administrative opgaver Forslagsstiller: Dansk Musiker Forbund Hovedbestyrelsen Motivation Vi ønsker at lette de administrative byrder for de lokale afdelinger/regioner og lægge de administrative opgaver, dér hvor de varetages af fagpersoner, som kan sikre en ensartet kvalitet. Dette forslag flytter den daglige økonomiske administration til Hovedforbundet, så de lokale afdelinger eller regioner i større grad kan fokusere på de mere aktivitetsrelaterede opgaver. Det indstil-les, at varetagelsen af den økonomiske administration fremover alene varetages af Hovedforbundet. Dvs. alt, der vedrører bogfø-ring, regnskab, overførsler. Med dette forslag får alle Lokalafdelinger/regioner en konto i Hovedforbundet, hvor økonomien bliver administreret. Det betyder, at der ikke vil være lokale bankkonti i Lokalafdelingen/regionen. Forslaget ændrer ikke på afdelingernes/regionernes autonomi, adgangen til egne penge og egen ret til, hvordan de bruges. Rent teknisk vil styringen foregå således, at Lokalafdelingerne/regionerne sender et budget, som bruges som grundlag for en økonomiske rapportering til Lokalafdelingerne/regionerne, som de vil få hver måned. [..] Workflow [..] Lokalafdelingerne vil forsat have den fulde bestemmelse over økonomien og hele tiden have et overblik.” Til hvert af lovforslagene vedlagdes oversigter over, hvilke lovændringer forslagene nærmere indebar. Endvidere fremsattes som F16a lovforslag om ændring af standardlovene som konsekvens af forslag 12a om oprettelse af regioner. Endelig fremsatte hovedbestyrelsen som F17b forslag om, at alle lovændringer fremover skulle vedtages med to tredjedeles flertal. Følgende fremgår af forsla-get: 17 ”Forslaget træder i kraft ved afslutningen af punktet ’Indkom-mende forslag’ på Årsmødet 2024.” Af referat af sagsøgtes årsmøde
og
september 2024 fremgår: ”A) Valg af dirigent og vicedirigent Vidne 1 [sagsøgtes forperson] motiverede hovedbestyrel-sens indstilling af dirigent. Herefter blev Advokat valgt som dirigent. [..] B) Godkendelse af hovedbestyrelsens forslag til forretningsorden og dagsorden. [..] Herefter bemærkede dirigenten, at der var stillet forslag om æn-dring af rækkefølgen af de forslag, der skulle behandles under ind-komne forslag. Vidne 1 motiverede forslag om, at der i forbindelse med forslagene 10, 11 og 12 blev taget en samlet drøftelse af forslagene. Der blev herefter fra salen stillet forslag om, at forslag 17 om stemmeflertalsregler til lovændringer på hhv. 5/6 dele eller 2/3 dele bør få virkning ved dette årsmøde. Dirigenten bemærkede herefter, at en vedtagelse af ændring af lovenes regler om simpelt stemmefler-tal ved lovændringer først ville kunne få virkning til næste års-møde ud fra den måde lovene er indrettet og en fortolkning heraf. Hun præciserede således, at det var de eksisterende, loves regler om stemmeflertal for vedtægtsændringer ved simpelt flertal, der gjaldt for dette årsmøde. På grund af indlæg fra salen om, at dirigentens holdning var et partsindlæg, meddelte dirigenten, at hun ville lede årsmødet på grundlag af den fremlagte forståelse af lovene, og at hun stillede sit mandat til rådighed, således at årsmødet kunne tage stilling til, om dirigenten fortsat skulle lede årsmødet på det grundlag. Efter en afstemning faciliteret af vicedirigenten blev resultatet, at dirigenten fortsat skulle lede mødet med følgende afstemningsresultat: Afstemningsresultat: Ja: 3135 Nej: 1295 Blanke: 318 18 Dirigenten takkede for tilliden og genoptog ledelsen af årsmødet. Efter en debat om rækkefølgen af forslagene 11 og 12 herunder synspunkter om at behandle de mest vidtgående forslag først konstaterede dirigenten, at der skulle stemmes herom. [..] Dirigenten konstaterede herefter, at det blev vedtaget, at forslagene 11 og 12 byttes om således, at forslagene i 12 behandles og sendes til afstemning før forslag
Herefter blev det drøftet, hvorvidt forslagene i 17a og 17b om stemmeflertal ved lovændringer skulle behandles af årsmødet efter for-slag
[..] Dirigenten konstaterede herefter, at forslagene 17a og 17b rykkes op til behandling efter punkt
[..] F) Indkomne forslag fra hovedbestyrelsen, lokalafdelinger og medlemmer Dirigenten introducerede nedenstående forslag fra hhv. hovedbestyrelse, lokalafdelinger og medlemmer. [..] 17a. Fem sjettedeles flertal og 17b om to tredjedeles flertal [..] Derefter var der fælles debat om forslagene 17a og 17b med bl.a. følgende emner: Stemmeflertallet i lokalafdelingerne, mindretalsbeskyttelse, sammenligning med EU, blokering af beslutninger, stemmeflerhed ved forbundets opløsning, tillid og mistillid, ikrafttrædelsestidspunkt for forslagene. Efter debatten konstaterede dirigenten med henvisning til debatten under punktet om godkendelse af dagsorden, at begge forslag først kan sættes i kraft med virkning fra næste årsmøde og at det alene vedrører lovændringer. [..] Dirigenten konstaterede herefter, at forslag 17a ikke blev vedtaget, hvorefter dirigenten oplyste, at der skal stemmes om forslag 17b om 2/3 deles stemmeflertal ved lovændringer. Afstemningsresultat vedr. forslag 17b om flertal på 2/3 dele for lovændringer: 19 Ja: 4743 Nej: 401 Blank: 0 Herefter konstaterede dirigenten, at forslag 17b blev vedtaget og bemærkede at lovændringer med virkning fra næste årsmøde vil kræve to tredjedeles flertal, men at øvrige beslutninger fortsat tages ved simpelt flertal” . [..] 10.,
og
(Samlet drøftelse af forslagene) Dirigenten henviste til vedtagelserne om dagsordenen, hvorfor der skal være en samlet drøftelse og debat om forslagene 10, 11 og
Derefter oplyste dirigenten, at der skal stemmes om hvert enkelt forslag. Derudover opfordrede dirigenten til at være opmærk-somme på det vedtagne kodeks for samvær. Vidne 1 gennemgik forslagene i perspektiv ved bl.a. at fremhæve, at det handler om at styrke fællesskabet, være et en-hedsforbund, bringe os tættere på hinanden, fjerne barrierer, øko-nomi, faglighed, medlemsservice, demokrati, solidariteten i at alle betaler det samme, gennemsigtighed, konkurrencedygtighed, flere midler til forbundet, forholdet til andre organisationer og repræ-sentationen i Hovedbestyrelsen. Dirigenten bad herefter forslagsstillerne af forslag 12d om at motivere deres forslag, idet dette går modsat af hovedbestyrelsens forslag. Forslagsstiller af 12d motiverede forslaget med, at lokalafdelingerne i lovene skal præciseres som værende suveræne enheder og at det bl.a. udspringer af et oplæg med CVR-numre fra en kon-sulent, hvorefter CVR-numre nu skal nedlægges. Desuden bygger hovedbestyrelsens forslag på et tvivlsomt notat, som vi ikke mener er lovligt. Derefter var der debat med bl.a. følgende emner: Udsendelsen af et kompromisforslag op til årsmødet om at ”alle spæder til – alle trækker i arbejdstøjet” , sparekatalog, konsekvenser for lokalafdelin-gerne ved hovedbestyrelsens forslag, strukturændringer og fusion, modforslag om at vedtage forslag 10 og trække forslag 12a,b og c tilbage, interessefælleskaber, balance i økonomien, frygten for at splitte forbundet, mulighed for at udskyde beslutningerne, stem-ning og fraktionering på årsmødet, afholdelse af ekstraordinært årsmøde i 2025, manglende midler i lokalafdelingerne, fællesska-ber, arbejdsvilkår, en ny historisk retning for forbundet, fællesska-bet som første prioritet, ens og gennemsigtig kontingentstruktur, 20 lokalafdelingerne skal kunne handle hurtigt og ikke afvente økonomi, frivillighedsprincippet i lokalafdelingerne, den grundlæg-gende ånd i forbundet, vedtagelse af vidtgående ændringer baseret på simpelt flertal, tab af medlemmer ved vedtagelse, faglighed, professionalisme, fælles medlemstilbud og muligheder, tvist om nedlæggelse af lokalafdelinger og overgang til regioner mv. Efter at dirigentens gentagne meddelelse om en talers overskridelse af taletiden ikke blev respekteret, bad dirigenten årsmødet om for-nyet mandat til at lede årsmødet. Vicedirigenten konstaterede efter afstemning, at dirigenten havde fornyet mandat til at lede årsmødet med stemmerne: Ja: 3928 Nej: 1003 Blank: 174 Herefter fortsatte debatten med bl.a. følgende emner: Dialogen, tvivlen, processen med nuancerne, nødvendigheden af samme medlemsservice til alle, kampen om rettigheder, det nære, medlemmerne skal i fokus, økonomien, forståelse af økonomien bl.a. med to mio. i besparelse på lokalafdelingerne, gode ideer skal have penge, model med samme kontingent for unge og studerende, det flerårige arbejde med strukturforslagene, følelser og det ubekendte, fokus på muligheder og finde forståelse for hinanden. Hovedbestyrelsen modtog undervejs i debatten en skriftlig trussel om sagsanlæg fra nogle lokalafdelinger, der mente, at forslagene 12 a og 12 b udgjorde en ulovlig beslutning i strid med lovene. Efter at have konsulteret Hovedbestyrelsen oplyste Vidne 1, at Hovedbestyrelsen ikke finder grundlag for at stoppe pro-cessen med at sætte forslagene til afstemning. Dirigenten oplyste herefter, at hun havde modtaget et brev med trusler om sagsanlæg med henblik på gøre dirigenten personlig økonomisk ansvarlig for at sætte lovforslag (forslag 12 a og 12 B) til afstemning, idet disse forslag efter brevskriverens vurdering var ulovlige og i strid med grundlovens beskyttelse af den private ejen-domsret. Dirigenten meddelte, at hun på af trods af dette ville, lade årsmødet behandle forslag 12 a 12 b, idet hun ikke på det forelig-gende havde grundlag for at vurdere, at lovforslagene var i strid med grundloven. 21 Derefter fortsatte debatten om bl.a. kontingentstruktur, nødvendigheden af forslagene 11 og 12 hvis forslag 10 stemmes igennem, fokus på de unge, tiltag på uddannelsesinstitutionerne, forenkling mv. Efter den samlede drøftelse af forslagene 10, 11, 12a, 12b, 12c og 12d blev lovforslag 10 særskilt behandlet. Der blev derefter drøftet en muligheden for et ændringsforslag om ensretning af lokalafdelingernes kontingent på niveau med afde-ling Hovedstaden i stedet for Hovedbestyrelsens forslag om, at ”medlemmerne betaler et kontingent, der er fastsat af årsmødet” . Dirigenten konstaterede imidlertid, at dette ikke var muligt, hvor-for Hovedbestyrelsens forslag 10 blev sat til afstemning med den bemærkning, at hvis dette forslag 10 ikke blev vedtaget, måtte der så være en opfordring til lokalafdelingerne til at ensrette kontin-gentet på niveau med afdeling Hovedstaden. Afstemningsresultatet blev følgende: Ja: 3507 Nej: 1475 Blank: 50 Dirigenten konstaterede herefter, at forslag 10 blev vedtaget. Dirigenten oplyste, at der nu skulle tages stilling til forslagene 12a, 12b, 12c og 12 c, og at der skal stemmes om det mest vidtgående forslag først dvs. forslag 12a og så fremdeles. På vegne af hovedbestyrelsen motiverede Vidne 1 forsla-get 12a bl.a. ud fra demokratiske, faglige og regionale principper, der sikrer alle medlemmer adgang til alle faciliteter. Han bemær-kede, at forbundet er os alle sammen og med forslag 12a bringer vi alle aktiverne derhen, hvor alle medlemmerne har gavn af det, hvil-ket er det mest solidariske. Herefter var der en debat om bl.a. følgende: ydelserne alle har adgang til, et muligt ulovligt grundlag, proces der bliver justeret løbende i forhold til virkeligheden, følelserne, vision kontra tanker, fokus på ungdommen og fremtiden, tillid, økonomi, udmeldelser, modighed, netværk, skabe noget nyt sammen. 22 Vidne 1 afsluttede med på Hovedbestyrelsens vegne at opfordre til at stemme et ja til forslaget. Dirigenten konstaterede herefter, at der skulle være en afstemning om Hovedbestyrelsens forslag 12a og bemærkede den tekniske udfordring med teksterne ift. forudsætningerne om vedtagelse af for-slag
Dirigenten bemærkede, at der derfor skulle stemmes om det i forslag 12a, som ikke vedrørte forslag 11, idet forslag 11 endnu ikke var behandlet. Dirigenten svarede desuden på et spørgsmål om konsekvenserne ved, at lokalafdelingerne ikke inden
maj 2025 overflyttes til en region, idet konsekvensen herved blev oplyst som en overtrædelse af forbundets love. Afstemningsresultat om forslag 12a ”Oprettelse af faggrupper og regioner, hvor aktiverne samles i Hovedforbundet.” : Ja: 2781 Nej: 2263 Blank: 75 Dirigenten konstaterede herefter, at forslag 12a blev vedtaget. Samtidig bemærkede dirigenten, at de mindre vidtgående forslag i 12b, 12c og 12d herved udgår.
Ny økonomisk fordeling: Dirigenten bad Hovedbestyrelsen motivere forslaget. Vidne 1 motiverede forslaget om en ny fordeling af mid-ler til lokalafdelingerne herunder, at det er en proces, som Hovedbestyrelsen fortsat skal arbejde med. Han bemærkede at lokalafdelingerne i en 2-årlig indføringsperiode vil få over 70 % af midlerne fra
Derefter kom der en debat om økonomien generelt herunder honorarerne til forpersonerne i budgettet, størrelsen på midler til lokalafdelingerne samt om flertalsvedtagelsen. Dirigenten konstaterede, at der skal være en afstemning om forslag 11 vedr. ”Ny økonomisk fordeling” . Afstemningsresultatet blev følgende: Ja: 2792 Nej: 2253 Blank: 75 23 Dirigenten konstaterede herefter, at forslaget blev vedtaget.
Overflyttelse af administrative opgaver Dirigenten bad Hovedbestyrelsen motivere forslaget. Forslaget blev motiveret af forslagsstiller med, at det er de administrative byrder i lokalafdelingerne herunder den økonomiske administration, som flyttes centralt til forbundet. Der opstod en debat om bl.a. processen, tillid/mistillid, udfordrin-ger med ejendomsadministration, den anslåede udgift i hertil for forbundet på kr. 300.000, administration af lejligheden i Berlin, ressourceanvendelsen i regionsregi og administrationsaftaler. Efter en dialog med forslagsstiller om en særlig formulering vedr. ejendomsadministration konstaterede dirigenten, at der var opbakning til afstemning om følgende ændringsforslag til forslag 13: ”Den økonomiske administration varetages fremover alene af Hovedforbundet dvs. alt der vedrører bogføring, regnskab og overførelser jf. forslag
Dog skal der findes en løsning i forhold til ejendomsadministration af de ejendomme der indtil årsmødet 2024 var ejet af lokalafdelingerne.” . Afstemningsresultatet blev følgende: Ja: 3998 Nej: 1121 Blank: 0 Dirigenten konstaterede herefter, at forslag 13 blev vedtaget med den anførte bemærkning om at der skal findes en løsning i forhold til ejendomsadministration af ejendomme der indtil årsmødet 2024 var ejet af lo-kalafdelingerne. [..] 16a. Ændringer til standardlovene AB Dirigenten oplyste indledningsvis, at forslag 16a bl.a. er en konsekvens af vedtagelsen af forslag 12a. Vidne 1 gennemgik konsekvensrettelserne, idet essensen er nye standardlove for regionerne. Dirigenten konstaterede, at der skulle være en afstemning. 24 Afstemningsresultat af forslag om ændring af standardlovene AB: Ja: 3878 Nej:1037 Blank:77 Herefter konstaterede dirigenten, at forslaget blev vedtaget. Samtidig bemærkede dirigenten, at forslag 16b herved bortfalder.” På årsmødet blev Vidne 1 endvidere valgt som forperson for sagsøgte for de kommende fire år. Efterfølgende var der flere lokalafdelinger, der ikke ville anerkende beslutningerne truffet på årsmødet. Af referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling den
marts 2025 fremgår: ”Bestyrelsen havde 2 forslag til generaforsamlingen, og der var blevet indsendt 3 forslag fra medlemmer af DMF Aarhus. Disse kan ses nedenfor med stemmetal, og i den rækkefølge de blev behand-let. Forslag fra Person 2 og Person 3 Forslag om nedlæggelse af DMF-Aarhus’ afdeling i henhold til vedtægterne Motivation og Forslag Da forslag 7c, der blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den
december 2024, ikke blev vedtaget med 5/6-dels flertal, kan denne vedtagelse ikke danne grundlag for en påstand om, at afdelingen er nedlagt. Vi fremsætter derfor et beslutningsforslag om nedlæggelse af DMFAarhus’ afdeling i henhold til afdelingens vedtægters § 22 Henvisning til vedtægternes § 22 “…Afdelingen kan opløses, hvis der er fremsat forslag herom på en ordi-nær eller ekstraordinær generalforsamling. Beslutning om opløsning kræ-ver, at mindst 5/6 af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer afgives for forslaget…” Henvisning til forslag 7c, der blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling inkl. stemmetallene Forslag 7c. DMF-Aarhus accepterer årsmødet 2024’s beslutning om ved-tagne strukturændringer (F12a) samt beslutninger med naturlig tilknyt-ning hertil, der vil betyde nedlæggelse af DMF-Aarhusafdelingen og overdragelse af aktiver i DMFAarhus-afdelingen til Forbundet. Stemme-fordelingen: Ja: 54 stemmer. Nej: 19 stemmer. Blank: 3 stemmer. 25 Resultatet af afstemingen var: 43 stemte NEJ. 16 stemte JA. 2 stemte BLANKT. 2 UGYLDIGE. Forslag 1 fra bestyrelsen Årsmødet har besluttet at DMF Aarhus med virkning fra
oktober 2025 er en del af region Midtjylland. Det indstilles at Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen for DMF Aarhus til at bringe alle af årsmødet trufne beslutninger til udførelse i overensstemmelse med Dansk Musiker Forbunds instrukser og vejledning. Resultatet af afstemningen var: 40 stemte NEJ. 22 stemte JA. 1 stemte BLANKT. Forslag 2 fra bestyrelsen Det indstilles at Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen for DMF Aarhus til at overdrage/sammenlægge afdelingens aktiver af enhver art i overensstemmelse med de af årsmødet trufne beslutninger og efter Dansk Musiker Forbunds instrukser og vejledning. Resultatet af afstemningen var: 41 stemte NEJ. 21 stemte JA. 1 stemte BLANKT.” Af nyhedsbrev af
marts 2025 fra sagsøgte fremgår blandt andet: ”Næste skridt i overgangen til regioner: Stiftende generalforsamlinger i regionerne Dansk Musiker Forbund er i gang med at etablere overgangen fra lokalafdelinger til regioner. Det næste vigtige skridt er at afholde stiftende generalforsamlinger i regionerne. Vi opfordrer jer til at samarbejde med de andre lokalafdelinger i jeres region og finde en passende dato for den stiftende generalforsamling. I denne artikel kan I finde flere detaljer om processen og få nogle nyttige opmærksomhedspunkter i forhold til de ordinære generalforsamlinger. De ordinære generalforsamlinger i lokalafdelingerne I drejebogen er der beskrevet, hvad der skal ske til de ordinære ge-neralforsamlinger. Læs mere i drejebogen. [..] Økonomi og organisation Lokalafdelingernes love bestemmer, hvordan den lokale forening fungerer, mens årsmødets beslutninger er gældende over lokalafdelingernes. Lokalafdelingernes love berører ikke økonomien, men handler om det organisatoriske. En lokalafdeling kan nedlægge sin konto, aflevere et afslutningsregnskab, overføre sine aktiver og stadig eksistere organisatorisk. 26 Lokalafdelingerne skal altså ikke lukkes eller opløses organisato-risk på generalforsamlingerne. Det er dog en god ide at beslutte, at man ønsker en sammenlægning til region, så man har et stærkt mandat til regionens stiftende generalforsamling.” Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne
Vidne 2 har forklaret, at hun er forperson for sagsøger
Hun har siden 1982 arbejdet professionelt som musiker og sanger. Hun er uddannet musiker fra Nordjyllands Musikkonservatorium. Hun har haft meget med sagsøgte at gøre. Hun blev valgt til forperson for sagsøger 1 i
Fra 2000 til 2016 var hun tillige hovedbestyrelsesmedlem. De sidste fire år sad hun også i forretningsud-valget. Hun har derudover været forperson for forskellige udvalg under hoved-bestyrelsen. Hun tror, at hun har deltaget i alle årsmøder. Årsmøderne blev tidligere kaldt kongresser, der afholdtes hvert fjerde år. I de mellemliggende år afholdtes tillidsmandsmøder, hvor man dog ikke kunne beslutte noget. Der har været årsmøder, hvor der ikke vedtoges ændringer af sagsøgtes love. Det er sket, at de i lokalafdelingerne fik præsenteret forslag til ændring af lovene, så de kunne forelægge det for generalforsamlingerne og vedtage, hvad de mente om det. De lokale generalforsamlinger afholdtes i
kvartal, bortset fra Dansk Musiker Forbund, Hovedstaden, der afholdt generalforsamling senere. På generalforsamlingerne i lokalafdelingerne talte man om, hvad der skulle besluttes på den kommende kongres/det kommende årsmøde. Primært spurgte man de delegerede, der ville stille op, hvad deres holdning var til tingene. Det var ikke så omfangsrigt, så man kunne nemt komme om ved det på generalfor-samlingen. De delegerede repræsenterer efter Vidne 2's opfattelse afdelin-gerne; de stemte på vegne af medlemmerne. De delegerede har indblik i det, som medlemmerne gerne vil. Det har de haft historisk set. I forbindelse med årsmødet 2024 havde de delegerede dog ikke indblik i, hvad medlemmerne gerne ville, ikke hele vejen rundt. Det er et stort maskineri i sagsøgte. Der er nogle, der har haft bedre indsigt. Hvis man sad i hovedbestyrelsen, havde man det måske. Forslagene kom ud fem uger før årsmødet; det var lang tid efter de-res lokale generalforsamlings afholdelse. Dialogmøderne handlede, så vidt hun husker, om, at man fra ledelsens side tog ud og fortalte om de nye tanker. Det gjorde man fem steder i stedet for 24 ste-der, sådan som man ellers plejede. Der mødte kun få medlemmer op. Det første dialogmøde var i Aalborg, og dér var de kun bestyrelsen og et andet medlem til stede. Fra sagsøgte deltog Vidne 1, Person 4, Person 5 27 og Person
Møderne blev afholdt yderligere fire steder med meget lav deltagelse, så vidt hun ved. På møderne blev det nævnt, at afdelingerne skulle lukkes, og at aktiverne skulle overføres til sagsøgte. Det protesterede de mod i Aalborg. De mente, at sagsøgte ikke havde bemyndigelse til at gøre det. Det var fordi, at sagsøger 1 er en selvstændig juridisk enhed med eget kontin-gent, eget regnskab m.v. Det var hovedbestyrelsen, der indkaldte til dialogmøderne. Det handlede om, at de skulle komme og tale om sagsøgtes fremtid, som hun husker der. Der stod ikke så meget i indkaldelsen. Det gad medlemmerne ikke møde op til. Historisk set var det afdelingerne, der opkrævede kontingent. De var oprettet før hovedafdelingen, det vil sige sagsøgte. Det var vist først i 1970’erne, at man besluttede, at sagsøgte skulle opkræve kontingenterne. Det er sagsøgte, der beslutter, hvad sagsøgte skal have i kontingent, mens afdelingerne beslutter, hvad de skal have i kontingent. Øverste myndighed i sagsøgte er årsmødet. Det er i alle sagsøgtes anliggender. Generalforsamlingerne er øverste myndighed i alle afdelingernes anliggender. Da hun blev præsenteret for at nedlægge sin afdeling, mente hun, at hun havde ansvar over for medlemmerne. De havde opbygget en fin portion penge på kontoen, de havde en ejendom, og nogle havde været kloge til at investere. Ejendommen er pænt mange penge værd. De har glæde af ejendommens over-skud hvert år, således at kontingentet er lidt billigere. Hun mente, at hun havde pligt til at forsvare disse forhold. Hun indkaldte til en ekstraordinær generalfor-samling efter årsmødet 2024, hvor de besluttede, at de ikke kunne følge beslut-ningen på årsmødet. Medlemmerne var ikke villige til at nedlægge afdelingen og slet ikke til at overgive alle aktiverne. På årsmødet 2024 var det meget kaotisk. Der manglede dialog. Respekten for hinanden var på lavt blus. Dem, der var imod, oplevede ikke, at der var plads til, at de blev hørt. De blev buhet af og nedgjort. De blev stresset på talerstolen. De fik at vide, at der var 2 minutters taletid. Efter 1 minut fik man at vide, at der var 1 minut tilbage, og efter 1 minut og 45 sekunder begyndte en nedtælling. Det var ikke rart. De var 24 afdelinger på det tidspunkt, nu er de
Det er 12 afdelinger, der har anlagt denne sag. Fire yderligere: Helsingør, Holbæk, Hjørring og Holstebro bakker også op. På årsmøderne bliver der stemt med vægtet stemmefordeling. Det antal medlemmer, hver afdeling har, giver et antal stemmer, der fordeles på de af afdelingens delegerede, der er mødt. Der stemmes digitalt. 28 Foreholdt, at det er tanken, at alle aktiver skal anvendes der, hvor det giver mest gavn, har Vidne 2 forklaret, at hun tror, at formålet er, at man me-ner, at man er bedre til at bruge pengene i København, end man er ude i landet. Afhørt om, hvorvidt der er nogen, der har rakt ud til hende og sagt, at hun skal lukke sin afdeling, har Vidne 2 forklaret, at det er der ikke rigtigt. På dia-logmødet fik de at vide, at det var hensigten. De rystede på hovedet af det og sagde, at det ikke kom til at ske. Hun har modtaget nyhedsbreve med diverge-rende oplysninger. Sagsøgtes regnskabschef har skrevet, at de skulle overdrage alt, hvad de ejede og havde til sagsøgte. De har ikke gjort det, fordi de ikke an-erkender det og har anlagt sag. Hvis de overdrog aktiverne ville det betyde, at afdelingen måtte lukke og slukke, for indtægterne skal jo komme et sted fra. Nogle afdelinger kan have særligt gavn af beslutningerne på årsmødet. Dansk Musiker Forbund, Hovedstaden, bor under samme tag som sagsøgte. De benyt-ter sagsøgtes sekretariat, som var det deres eget. Denne afdeling har mange penge på kontoen, de er den største afdeling. Vidne 2 tror, at Dansk Musi-ker Forbund, Hovedstaden, har omkring halvdelen af medlemmerne i landet. De skal have en god service, når de er så store, men de har deres egne penge til at gøre ting og sager. Hvis pengene bliver lagt sammen med sagsøgtes penge, får Dansk Musiker Forbund, Hovedstaden, adgang til mange flere services på bekostning af de andre afdelinger, som har længere til Sankt Hans Torv, hvor sagsøgtes ejendom ligger. Det er gået dårligt med økonomien det sidste stykke tid på grund af dalende medlemstal. Der har været en periode med corona, og medlemmer er smuttet på den baggrund. Der har ikke været så meget arbejde at få. Der har også været inflation og krig i Ukraine. Medlemmerne har ikke råd til at være med i sagsøgte. Når medlemstallet daler, må man rette ind og tilpasse driften. Man må tilpasse organisationen. Vidne 2 har ikke konstateret, at driften er til-passet. I 2023 afholdt sagsøger 1 generalforsamling en af de sidste dage i marts. Dialogmødet var dagen efter. Vidne 2 hæftede sig ved det, for hvorfor ventede man til dagen efter, i stedet for at gøre det i forbindelse med generalforsamlin-gen. Vidne 2 var ikke i tvivl om, at forslag til årsmødet kunne komme indtil fem uger før. Foreholdt, at de på dialogmødet havde fået at vide, at afdelingen skulle nedlæggelse, og afhørt om, hvorfor hun ikke indkaldte til en ekstraordi-nær generalforsamling, da forslagene forelå, har Vidne 2 forklaret, at det er et godt spørgsmål; måske var det fordi, at det var i sommerferien og kunne være svært at nå. De kunne nok have gjort det i bagklogskabens lys. De har gjort det efterfølgende. De har nok ikke forestillet sig, at det ville gå så galt. 29 Sagsøger 1 har haft besøg af Vidne 1, der er blevet skudt på af med-lemmerne i lange baner i 1-1½ time. De har haft drøftet spørgsmålene internt i sagsøger
Hun har også skrevet ud adskillige gange til medlemmerne. Hun mener, at de er informeret om de ting og sager. De har sendt delegerede til års-mødet, der har stemt nej til det. Men det går ikke nødvendigvis så hurtigt i de øvrige afdelinger. Det er et tungt maskineri, hvilket ledelsen i sagsøgte ikke har respekteret. Foreholdt, at hun har forklaret, at Dansk Musiker Forbund, Hovedstaden, har større fordele, og afhørt om, hvilke ønsker hun haft til sagsøgte, som sagsøgte har sagt nej til, har Vidne 2 forklaret, at der forelå mange forslag på års-mødet. Afhørt på ny om, hvad hun har bedt om hjælp til, som hun har fået af-slag på, har Vidne 2 forklaret, at Dansk Musiker Forbund, Hovedstaden, kan komme lynhurtigt igennem med forslag, men hvis hun har en sag med et medlem, kan der nogle gange gå måneder, før hun får svar. Hun er ret sikker på, at det går hurtigere for afdelingen i København, men hun ved det ikke præ-cist. Hun kan endvidere nævne, at de i afdelingerne nogle gange anmoder om hjælp til aktiviteter gældende for hele landet, men hjælpen bliver kun sendt til afdelingerne i Aarhus eller Odense. Man kommer ikke ud til alle. Det er kom-munikationen, der halter. Det har hun også sagt på årsmødet. I sagsøger 1 kan man opkræve lidt lavere beløb i kontingent grundet ejendom-men, som foreningen ejer. Lønnen til hende udgør 20.000 kr. om måneden. Det har været et lavere beløb igennem årene. Hun er fuldtidsansat. Hun arbejder også for foreningens ejendom. Kassereren får nogle håndører. De har lavet mange medlemsaktiviteter gennem årene. De har for eksempel afholdt koncerter og kursus i fundraising. De har ført medlemssager til en vis grænse, hvorefter sagen overleveres til sagsøgte. Hun betragter sig selv som en buffer i forhold til sagsøgte, så medlemmerne har nogen til at holde sig i hån-den. Hun tror ikke, at hun kunne blive ved med det, fordi der står i forslag 12a, at der ikke må blive brugt penge til honorarer. Hun nåede ikke at stille æn-dringsforslag til forslaget. Der var en kæmpe bunke at forholde sig til, og hun nåede ikke at læse alle de mange sider. Indgåelse af overenskomster ligger i sagsøgte. Tarifbestemmelser ligger både i sagsøgte og hos afdelingerne. Hun har sidst fastsat tariffer for et halvt år siden. Det sker, når medlemmer ringer og spørger, hvad de skal have for en bestemt opgave. Hvis man har et stykke arbejde, som ligger uden for noget, man har be-skrevet i forvejen, og hun da siger, at det skal være sådan og sådan efter hendes opfattelse, så er der tale om, at hun fastsætter det. Hun hjælper medlemmerne. 30 Hjemmesiden tager sagsøgte sig af. Spørgsmål om at sikre ret til uddannelse m.v. ligger i sagsøgte. Sociale forhold og uddannelse i øvrigt ligger både i sagsøgte og lokalt. Spørgsmål om forsikring ligger i sagsøgte. Afhørt om, hvorvidt enkeltmedlemmer kommer til at miste rettigheder, ved at afdelingen ikke er der til at varetage det, har Vidne 2 forklaret, at alt det, de har på nuværende tidspunkt, kulturel varetagelse i det lokale miljø, kommer man til at mangle. Forpersoner i afdelingerne sørger for at vide, hvad der sker lokalpolitisk, og dette bliver ikke en forbedring med regionerne, hvis man skal udføre arbejdet for ingen løn og midler og samtidig søge om hver femøre, man skal bruge. Foreholdt kategorierne i forslag 11 for tildeling af midler og afhørt om, hvorfor man ikke ville kunne få tilskud til de samme aktiviteter, som man har i dag, har Vidne 2 forklaret, at det er hende, der søger om penge til sagsøger 1, og det får hun en rimelig hyre for. I 2027 vil pengene ikke være regionernes, men sagsøgtes. Der tildeles midler i puljer ud i regionerne. Regionerne skal søge om hver krone. Det er smagsdommeri, der skal til fra sagsøgtes side i forbindelse med at tildele pengene. Fordelingen vil være anderledes end tidligere. Det er hendes forståelse. Efter årsmødet 2024 afholdtes der generalforsamlinger i de forskellige afdelin-ger. I sagsøger 1 mødte der 39 medlemmer til den første. Til den anden mødte måske
Sagsøger 1 har 270 medlemmer. Til en generalforsamling i Dansk Musiker Forbund, Hovedstaden, mødte 1 % af medlemmerne. Andre steder var det måske mellem 10 og 20 %. Hun er enig i, at økonomien er presset. De er færre medlemmer, og det er klart, at der skal gøres noget. Der var et modforslag om, hvad man ellers kunne gøre. Aktivitetsniveauet kan ikke opretholdes med færre medlemmer. Gramex-pen-gene er blevet halveret. Hun kan ikke forestille sig, at afdelinger fra yderkanten af Danmark vil deltage efter dannelse af regioner. Man vil ikke komme ind i centrum af regionen for at deltage i aktiviteter. Hun tror ikke, at medlemmerne i hendes afdeling vil få samme niveau af aktiviteter. Der vil blive lagt aktiviteter nogle steder, hvor der ikke har været før. Men hvor skal pengene komme fra? Sagsøgtes øverste myndighed er årsmødet. Sagsøgtes love regulerer årsmødet. Generalforsamlingerne er imidlertid øverste myndighed i afdelingernes anliggender. Hovedbestyrelsen har lagt til grund, at årsmødet er øverste myndighed i alle anliggender; det synes hun er kritisk. De har det antal aktiviteter, som de tror, at deres medlemmer efterspørger. De sætter det i søen, som deres medlemmer efterspørger. De får hjælp fra sagsøgte, 31 og dækker lokalt flere andre aktiviteter. De lægger vægt på at lave egne aktivi-teter målrettet dem, som de mener har brug for det. På regionsniveau er status, at der i Region Nordjylland har deltaget fire perso-ner fra fire afdelinger i regionen. De tre blev valgt til at sidde i regionsbestyrel-sen. I Midtjylland deltog 15-16 personer, 6-7 blev valgt til bestyrelsen. Bestyrel-sen er ikke fuldtallig. I Region Syd deltog 4-5 personer, og der blev alene valgt en forperson. På Fyn deltog mange, og der blev valgt en fuldtallig bestyrelse. Det er rigtigt, at alle tre afdelinger på Fyn er med i stævningen i nærværende sag. De har besluttet at ville kæmpe kampen. Det er forpersonen for afdelingen i Odense, der er valgt som forperson for regionen. I Region Sydsjælland ved hun ikke, hvor mange der deltog. Man valgte ikke en kritisk revisor. I Region Hovedstaden valgte de dem, de skulle bruge, dog mangler de vist en kritisk re-visor. Vidne 2 har en koordinerende rolle mellem de sagsøgende afdelinger. Hun har en sekretærrolle. Hun har sikret sig fortsat mandat, inden hun kom i dag. Det er sagsøger 1, der har betalt retsafgiften med tilskud/donationer fra de øv-rige afdelinger. Sagsøger 1 har likvide midler og har mulighed for at føre sag. Hun har spurgt de øvrige afdelinger, om de ville være med, og om de ville bi-drage til at betale sagsomkostninger. Alle har nikket til det og har besluttet det på ekstraordinære generalforsamlinger. Der er tale om frivillige donationer. Medlemmerne i sagsøger 1 betaler for medlemmer i andre afdelinger for at føre sagen. Det er solidaritet, hvilket er medlemmernes eget udtryk. Vidne 3 har forklaret, at han afdelingsforperson for sagsøger
Han er i øvrigt fuldtidsansat i Arbejdsplads. Han er musiker og har været i be-styrelsen i sagsøger 9 siden
Han var kasserer i fire år og blev forperson i
I 20162020 var han medlem af sagsøgtes hovedbestyrelse. Mens han var medlem af hovedbestyrelsen talte de ikke om ændring af sagsøg-tes love. Det er først kommet til efter. Vidne 3 fik en opfordring om at deltage i de dialogmøder, Vidne 2 også har forklaret om. Han så indkaldelsen, men han opfattede ikke, at det var så indgribende. Han deltog i mødet i Odense. Det var vist to dage efter mødet i Aalborg. Det var Vidne 1, Person 4, Person 6 og en konsulent, Person 1, der holdt et oplæg. Han så et PowerPoint show. Kon-sulentens konklusion var, at det eneste, der kunne redde sagsøgte fra bankerot i 2027, var at nedlægge afdelingerne og overføre midlerne til sagsøgte. De havde en dialog, og Vidne 3 protesterede kraftigt imod det. Han husker ikke præ- 32 cist, hvad der skete. Han sagde, at det var en dårlig idé, mens repræsentanterne fra sagsøgte syntes, at det var en god idé. Det hele var ikke så detaljeret på dialogmødet. Det var først på årsmødet i 2023, at der blev fremlagt konkrete tanker om strukturændringer. I sidste ende blev der udarbejdet et arbejdspapir. Det blev læst op, hvad det indbefattede. Vidne 3 tænkte, at der ville komme en arbejdsgruppe om det, og at der skulle være dialog. Frem til årsmødet 2024 havde man inviteret hovedbestyrelsen til dialog om det den
januar 2024, men det blev aflyst grundet manglende tilslutning. Han var selv tilmeldt. På generalforsamlingen i 2024 havde de ikke noget konkret at fremlægge. Det var vist ultimo februar 2024, at den blev afholdt. Da de skulle vælge delegerede, havde de således ikke et oplyst grundlag at træffe afgørelse om. Tidligere havde man afholdt kongres hvert
år, og da havde de tillidsmø-der hvert år, hvor man kunne nå at få afklaret nogle ting og drøfte dem. Typisk havde man således tre generalforsamlinger, før der blev afholdt kongres, hvor man var enige langt hen ad vejen. Den
eller
august 2024 kom forslagene til årsmødet, der afholdtes den
og
september. Det var ca. fem uger før. Afhørt om, at punkt 10, 11, 12 og 13 blev stemt igennem på årsmødet, har Vidne 3 forklaret, at han deltog i års-mødet, og det var ikke soleklart, hvad der skulle ske. Nogle af forslagene så umiddelbart ud til at være modstridende. Forslag 10 burde være kommet efter forslag
Afdelingerne var ikke nedlagt og kunne selv fastsætte deres kontin-gent, og derfor gav det ikke mening at stemme om forslag 10 før forslag
I det hele taget burde forslagene slet ikke have været sat til afstemning. I hovedtræk læser han forslagene sådan, at man vil have magten og pengene over i sagsøgte. Det kan godt være, at der nuancer for så vidt angår oprethol-delse af regioner, som dog stadig i realiteten skal afgive midlerne til sagsøgte og København. Foreholdt kategorierne i forslag 11 for tildeling af midler har Vidne 3 forkla-ret, at han ikke vil udtale sig om, hvad man gør i andre afdelinger, men han vil klart mene, at der efterfølgende ikke vil kunne foretages så mange aktiviteter som hidtil. Man skal søge, og det skal besluttes i hovedbestyrelsen. De kan selv træffe beslutninger meget hurtigere. Der er en initiativpulje, men det er ikke ty-deligt, hvordan det skal foregå. De vil ikke have nemmere ved at lave aktivite-ter i afdelingen, og slet ikke hvor sagsøgte har tilbageholdt over 28 % af deres kontingent pr.
januar. De 1.997.239 kr. går fra de aktiviteter, de ville have i afdelingen. De har støttepuljer, som medlemmerne kan søge om. De har også aktiviteter, som de laver 33 ud over det. Hvis de tager 2 mio. kr. fra afdelingerne, må de mangle i afdelingerne. Foreholdt forslag 12a om, at afdelingerne vil være nedlagt pr.
maj, men at de samtidig står, at de skal tilføres medlemmer, har Vidne 3 forklaret, at samlet set stikker forslagene i flere retninger. Det er vanskeligt at forholde sig til det. Foreholdt at det følger af forslag 13, at forslaget ikke ændrer på afdelingernes/regionernes autonomi eller adgangen til egne penge, har Vidne 3 forkla-ret, det ikke er hans opfattelse, at man har adgang til pengene, når man skal spørge om lov, hver gang man skal bruge dem. Man har ikke kunnet drøfte det på afdelingernes generalforsamlinger. Der blev stillet forslag om, at man skulle sparke det til hjørne i to år for at give mulighed for drøftelserne. Forslagene skulle således skulle aldrig være bragt til afstemning. Afdelingerne er su-veræne, og sagsøgte kan ikke nedlægge dem. Sagsøgte udsendte en drejebog. Den indeholdt vejledning om, hvordan man skulle indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvad dagsordenen skulle indeholde m.v. Normalt er det ikke kutyme, at sagsøgte blander sig i dagsordenen på generalforsamlingen, og det undrede de sig meget over. Det viste vel, at de må være kommet til den konklusion i hovedbestyrelsen, at de ikke havde mandat til at nedlægge afde-lingerne. Forslag 12a indebar imidlertid en afstemning om nedlukning af loka-lafdelingerne. I forbindelse med årsmødet 2023 stillede hans afdeling og sagsøger 1 mange forslag, herunder således, at der kunne vælges delegerede på oplyst grundlag. De delegerede på årsmødet i 2024 kan ikke have haft et oplyst grundlag, fordi de var valgt, inden forslagene blev fremsat. Lokalafdelingerne er suveræne. De har egen bestyrelse og eget regnskab og opkræver eget kontingent. De har eget cvr-nummer og er registreret i cvr-registreret som selvstændige foreninger. Mange afdelinger har været stiftet, før sagsøgte blev stiftet. De har ad to omgange fået at vide af økonomichefen i sagsøgte, at de skulle aflevere deres midler til sagsøgte senest i begyndelsen/midt september 2025, herunder skulle de inden
september indsende nogle blanketter om overførsel af aktiver. Økonomichefen sendte et brev. Det var efter årsmødet. Vedtægterne i afdelingerne skal overholdes. Det indebærer, at der skal afholdes en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling, hvor 5/6 skal stemme for at nedlukke afdelingen. Det gælder, uanset om midlerne er overført eller ej. Foreholdt nyhedsbrevet fra
marts 2025 om, at lokalafdelingerne ikke skal lukkes eller opløses, har Vidne 3 forklaret, at han tolker det sådan, at sagsøgte efter årsmødet har fundet ud af, at sagsøgte ikke kan lukke afdelin- 34 gerne, men at man vil have overført midler. Medlemmerne er overført til regionerne, uden at medlemmerne har bedt om det. At lokalafdelingerne ikke skal lukkes, er ikke i overensstemmelse med forslag 12a på årsmødet. Sagsøgte har nok fundet ud af, at de ikke kan gennemføre alt det, der står i forslag 11, 12a og
Vidne 3 tror, at de prøver at lave noget andet for at gennemføre imple-menteringen af regioner og overførslen af midler. Der var en strategigruppe, der var modstander af forslagene. Drøftelserne i strategigruppen foregik umiddelbart efter årsmødet i 2023 og frem til årsmødet
De manglede stadig at få nyt om den arbejdsgruppe, der skulle nedsættes. Der opnåedes ikke nogen afklaring med de andre afdelinger. Det er rigtigt, at hvis nogen stiller et forslag, og andre er uenige, så kan man vel ikke ”afklare” det. Der var ikke noget i vejen for, at han fra ultimo august til ultimo september 2024 kunne have indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i sagsøger
Der har altid været den struktur, at man valgte delegerede til kongressen/års-mødet uden at kende dagsordenen. Afhørt om, hvordan man sikrede, at de delegerede havde et mandat, har Vidne 3 forklaret, at man har drøftet forslagene. Hans tese er, at forslagene ikke skulle have været til afstemning. Han havde læst det meste af forslagene, men ikke alt. På årsmødet 2024 var de fem delegerede fra sagsøger
Det materiale, han fik, distribuerede han til de andre delegerede. Det gjorde han om mandagen, hvor han havde fået materialet om fredagen. Det kan godt passe, at der er 148 medlemmer i sagsøger
Han har ikke læn-gere adgang til tallene. Vidne 1 har forklaret, at han er musiker og forperson i sagsøgte. Han har arbejdet i alle genrer og arbejdet med musik i mange sammenhænge. Han har altid været tillidsrepræsentant i de sammenhænge, der har været, hvis der var uklarhed i forhold til kollegers arbejdsforhold. I 2009 blev han suppleant til bestyrelsen i Dansk Musiker Forbund, København. Det var en voldsom, turbu-lent periode. Han trak sig efter ½ år, da arbejdsmiljøet var ufrugtbart. Han stil-lede op igen i 2018 til bestyrelsen i afdelingen. I 2020 blev han næstforperson i sagsøgte og i 2023 forperson, da den tidligere forperson gik af. Han blev valgt til forperson på årsmødet
I 2023 var Vidne 1 sammen med Person 5, den daværende for-person, til dialogmøder. Der er siden 1980 ikke sket ændringer i sagsøgtes lands- og enhedsorganisation, som går ud på, at afdelingerne skal følge sagsøg-tes beslutninger. I 1980 besluttede man vist officielt, at det var sagsøgte og ikke 35 lokalafdelingerne, der skulle indkræve kontingent. I den forbindelse kom det frem, at det behøvede de ikke at beslutte, for sådan havde de allerede gjort i årevis. Enhedskontingent har været drøftet løbende i 1980’erne og 1990’erne; man skulle arbejde hen mod et ensartet kontingent. Der er aldrig nogen, der har påstået, at kongressen ikke kunne beslutte det. Der har tidligere været drøftelser om regionale strukturændringer. I 1930’erne var de 46 afdelinger. I 1990’erne overvejede man gå fra de daværende 32 afde-linger til 11 regioner. Der har løbende været dialog om det uhensigtsmæssige i at have meget små afdelinger. Da Vidne 1 tiltrådte var de 26 eller 27 afdelinger, og nu er de
Det har en været en tendens, at man har sammenlagt afdelinger. Det er fordi, at der ikke har været tilstrækkelig tilslutning. Der var et meget lille aktivitetsniveau, og det var svært at drive de afdelinger, der nu er nedlagt. Sagsøgte er først og fremmest et fagforbund, der skal servicere arbejdstagere på arbejdsmarkedet, skal varetage udfordringer, rådgive i juridiske henseender, i kollegiale henseender og tilbyde kurser. Det er en klassisk fagforening. Sagsøgte er medlem af FH (tidl. LO). Det er ikke hans fornemmelse, at den vare, der efterspørges blandt medlemmer, har ændret sig, men tiderne skifter. De ta-ler om AI og alt det digitale. Der er udfordringer for arbejdstagerne. Det er ikke så almindeligt, at rådgivning foregår ved fysiske henvendelser. Det er mere almindeligt med kontakt via e-mail, telefon og Teams. De har ikke et rend af medlemmer på Sankt Hans torv. Der vil ved nedlukning af afdelingerne ikke ske ændringer for så vidt angår medlemmernes adgang til rådgivning om dagpenge, A-kasse, skat m.v., jf. sagsøgtes loves § 1, stk.
Vidne 1 ved ikke, hvor tit henvendelser sker gennem afdelingerne, men det er ikke så tit. Medlemmerne er vant til at ringe til direkte til sagsøgtes rådgivere eller jurister. Sagsøgerne har ikke dækning i baglandet. Det har ikke nogen interesse. Den lokale afdeling har altid den værdi, den skal have, men for den store brede del af medlemmerne, vil det ikke gøre nogen forskel. I sagsøgte er der i alt 25-26 ansatte, herunder omkring 8-10 rådgivere. De har de ansatte, de skal have. Der er ikke ansatte i afdelingerne. Der har dog været en jurist og sagsbehandler i Aar-husafdelingen, men ledelsen har været på Sankt Hans torv. Der er ikke nogen ansatte i Dansk Musiker Forbund, København, men der har været en lønnet forperson og to ekstra medarbejdere, vil han tro. Han husker ikke, at andre har indrapporteret ansatte. Man kan lokalt beslutte at lønne for-personen. 36 Foreholdt den fremlagte oversigt over afdelingerne og medlemstal har Vidne 1 forklaret, at det stadig ser sådan ud. Djursland er dog lukket. Hvad afdelingerne laver, er svært at svare entydigt på. Sagsøgte har fået nogle in-drapporteringer enkelte steder, fordi der er søgt fælles midler. Der har været lo-kale initiativer, som sagsøgte har støttet op omkring. Det har primært været so-ciale arrangementer og lokale kurser. Det er på det niveau. Der foregår ikke så meget i lokalafdelingerne. Det har været hans synspunkt, at der gik for mange penge i afdelingerne, uden at der var værdi for medlem-merne. Der mangler en samlet strategi, og Vidne 1 føler ikke, at kon-tingentmidlerne kommer ud at arbejde med det, der skal til lokalt. Sagsøgte har behov for en anden struktur, hvor der er et større fællesskab, hvor der ikke sker en opdeling på postnumre. De var et fragmenteret forbund, der brugte ressour-cerne forkert. Tag for eksempel et lokalt fundraisingskursus. Det er hovedbesty-relsens tanke, at alle medlemmer i landet kunne få glæde heraf. Det er i høj grad sådan, man skal tænke. Fundraising har man brug for i hele landet. Det samme gælder tillidsmandstræning. Generiske kursusmodeller har alle behov for. Hvis der er et specifikt lokalt behov, vil der stadig være mulighed for det. Det er det, de har initiativpuljen til. Det kan være lokalt, men det kan også være et pludselig opstået behov, og så kan man støtte det. For så vidt angår smagsdommeri, så vil det være årsmødet, der fastlægger en strategi, og hovedbestyrelsen, der sammen med regionerne, udmønter dette. Efterspørgslen på de ydelser, der ligger på Sankt Hans torv, er større, end de kan klare. Juristerne har travlt. Siden 2019 har de måttet sig farvel til 3-4 åremål. Der skal være flere penge til kerneydelserne, og færre penge til at afholde arrangementer på lokale spillesteder. Deres kerneydelse er at yde rådgivning. Det vil spille ind på, hvad de kan lave af aktiviteter. Med en mere ansvarlig administration, kan man dog spare at udarbejde 25 årsregnskaber og have 25 digitale bogføringssystemer og i stedet lægge det centralt til uddannede økonomimedarbejdere. Der er også spørgsmål om GDPR og alle de andre krav, der stilles. Ny regulering og EU-retten har gjort det sværere at være på højde med at yde førsteklasses rådgivning. PowerPoint præsentationens oplysninger om medlemsantallet ser fortsat sådan ud. Det er i dag stabiliseret lidt. Inflation er også en faktor. Hovedbestyrelsen har det økonomiske ansvar. De skal handle, når de ser nogle ting, der er på vej. Der er endvidere sket en nedgang i de kollektive midler. Allerede på årsmødet i 2021 fik alle delegerede mulighed for at tale åbent om udfordringerne, og om hvor skulle de hen. Det kom frem, at afdelingerne var dårlige til at dele med hinanden. Man fik en fornemmelse af, at det kun var til kongressen og repræsentantskabsmøder, at man talte sammen. 37 Under corona mødtes man med bestyrelserne i afdelingerne over Teams. Vidne 1 fik da et indtryk af, hvordan det foregik. Afdelingerne havde vanskeligt ved at varetage kontakten til de store aktører i deres område, det vil sige musikskoler m.v., og de havde svært ved at rekruttere til bestyrelserne. Folk skulle have vredet armen rundt for at stille op. Dansk Musiker Forbund, København, stillede forslag om at pålægge sagsøgte at arbejde på en ændret struktur. Det var til årsmødet 2022, hvor forslaget blev vedtaget. Der blev afholdt dialogmøder fra foråret
Der havde forinden været en proces i hovedbestyrelsen, hvor man i januar havde et 12 timers møde om, hvordan man kom videre. De hyrede en ekstern til at hjælpe. Det fremgår af PowerPoint præsentationen, at opdraget var, at de havde vedtagelsen fra års-mødet, og at de havde iøjnefaldende økonomiske udfordringer og medlemsfra-fald. Spørgsmålet var, om det gav det mening med en afdeling på 30, 40 eller 50 medlemmer, når de ikke talte sammen eller delte viden. De manglede også at inddrage forskellige fagligheder. De har været en stor masse med 5000 medlemmer, hvor man udefra ikke har kunnet se, hvem de var. De har med strukturændringerne villet differentiere sig udadtil og samtidig sikre lokal forank-ring. ”Mine anbefalinger III” fra PowerPoint præsentationen til dialogmøderne er det, de har gjort nu. Den lokale afdeling vil kunne ændre deres vedtægter til en klub. Sagsøgte har inviteret til dialog, men man har ikke rigtig kunnet komme igennem. ”Mine anbefalinger IV” er tilsvarende det, der nu er gennemført. Det sidste om, at sekretariatet skal kunne håndtere fremtidige mulige nye partnere er vigtig. Sagsøgte kan slå sig sammen med andre, men de er nødt til at slå sig sammen med sig selv først. På årsmødet 2023 tog man det fremlagte som et politisk papir, som man vedtog med henblik på fortsat dialog, hvor konkrete forslag ville komme senere. Vidne 1 kan ikke forestille sig, at nogen kunne være i tvivl, at det var det, man vedtog. Mellem 2023 og 2024 skulle repræsentanter for sagsøgte deltage i et Teams møde med afdelingerne. Det var vist i februar. Faktum var, at alt for mange afdelinger ikke kunne deltage, og derfor aflyste de mødet. I april facilite-rede sagsøgte et møde, hvor de gik i grupper og forsøgte at komme rundt om, hvad de arbejdede sig hen imod i hovedbestyrelsen. Vidne 1 har også været skuffet over den manglende interesse. Det er meget få, der har ringet eller skrevet til ham. Hans telefon er altid åben. Afdelingen i Hovedstaden har vist fire repræsentanter i hovedbestyrelsen. Aar-hus har én. Aalborg fik en efter
Odense har også en. Hovedbestyrelsen bliver sammensat på årsmødet ud fra geografisk repræsentation. Dette er uaf- 38 hængigt af afdelingerne. Man er ikke valgt ud fra sin afdeling, men ud fra hvor man bor. I den nye struktur vil man have direkte valg via regionen. Der vil se-nere blive oprettet faggrupper. Referaterne fra hovedstyrelsesmøder sendes ud til at alle bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsesmedlemmerne kan også melde tilbage til sagsøgte. Sagsøgte har udarbejdet et talepapir, som hovedbestyrelsesmedlemmerne kan benytte. De kunne have taget det op ude i lokalafdelingerne. Sagsøgte har endvidere ud-givet tre videoer op til årsmødet, hvor forslagene var beskrevet så pædagogisk, som han formåede at gøre det. Det var ikke svært at forstå, hvad der var på spil. De har også udgivet nyhedsbreve m.v. De har været så kommunikerende og udadvendte som muligt. Det er sædvanligt, at man vælger delegerede, før forslagene kommer. Årsmødet 2024 var ikke anderledes end andre år. Bilagsmaterialet var muligt mere omfattende, men sagsøgte fulgte lovene m.v. Sagsøgte modtog ikke nogen henvendelser om, at det var svært at forstå. Årsmødet 2024 kunne også tilgås via Teams. Der var en stor gruppe, der bare var imod. Reelt blev der ikke nogen saglig debat. Sagsøgte blev truet med, at der blev lagt sag an. Der var en uforsonlig stemning. Vidne 1 følte ikke, at han selv bidrog til det. Der var sat fronter op, og det var meget alvorligt. Der har ikke efterfølgende været henvendelser fra nogen om, at afdelingerne kunne være lokale klubber under regionerne. Der har været radiotavshed. Der er heller ikke modtaget ønsker om afholdelse af ekstraordinær generalforsam-ling. Hovedbestyrelsen i dag har også repræsentanter fra afdelinger, der er med i sagsanlægget. Der er således et medlem fra Odense og et medlem fra Aalborg. Hovedbestyrelsen er irriteret over, at der helt unødvendigt anvendes medlemsmidler på, at man fører sag mod sig selv. Sagen burde kunne løses med argumentets kraft eller ved afstemninger. Sagen går ud over medlemmerne; der vil blive færre penge til dem. Sagsøgte har en klar holdning om, at man skal af-slutte retssagen hurtigst muligt. Vidne 1 mener ikke, at sagsøgte har taget fejl vedrørende nogen af de ting, de har vedtaget. Man kan reflektere over den manglende vilje til at forstå, hvad der er i spil. Han er blevet ringet op og spurgt om, hvad der var op og ned, og har måttet berolige. Folk er blevet forvirret. Retssagen skader den over-ordnede sag, hvor de skal varetage arbejdsforhold og -vilkår. Andre forbund har også nedlagt afdelinger og oprettet regioner. 39 Det har været en diskussion at ændre struktur og kontingent i mange år. Mange har bakket op, henunder hovedbestyrelsesmedlemmer. Vidne 1 har ikke mødt nogen, der har sagt, at det, de har gjort, er skidt. Tværtimod glæder de sig til regionerne. De har selvfølgelig set, at projektet er vigtigt. Det er vigtigt for sagsøgte, hvis man vil ind fremtiden og fusionere med andre forbund. Han har drøftet det både med personer i forbundet og med folk, han møder, kolleger og medlemmer af andre bestyrelser. Forpersonskabet har været inviteret af Roskildeafdelingen ad to omgange. De har været kritiske, men kvalificeret kriti-ske. Det var inden årsmødet. Foreholdt, at der var 54 %, der stemte for forslag 12a, har Vidne 1 for-klaret, at han havde ønsket, at der var flere. Han sagde på årsmødet og efterføl-gende, at man skal være i rigtig god dialog med hinanden for at finde ud af, hvad man er nervøs for. Det var ikke tanken, at de gode fællesskaber skulle nedlægges, men at man centraliserede administrationen. Han har været meget opmærksom på at være ekstra meget i dialog. Afhørt om, hvorvidt man i hovedbestyrelsen havde drøftet en anden model, når flertallet ikke var større, har Vidne 1 forklaret, at man ikke ville un-derkende forslag, der var vedtaget. Man kunne selvfølgelig gå ind i dialog om overgangsordningerne, men modparten har ikke været åben for dialog. Sagsøgte har været klar til at tale om det. De ville gerne have dialog. Vidne 1 ved ikke, om det er nogle få afdelinger, der har stemt forsla-get igennem. Han har talt med mange medlemmer i Aalborg, der ikke er enig i den linje, sagsøger 1 har lagt. Sagsøgte kan ikke nedlægge afdelinger. De er klar over, de ikke har den overmyndighed. Afdelingerne skal nedlægge sig selv. Det er han med på. De skal selv gennemføre en afslutning, så afdelingen nedlægges, og aktiverne overføres. Lokalafdelingerne er forpligtet til at bringe årsmødets beslutninger til udførelse. Bestyrelserne i lokalafdelingerne er underlagt årsmødet som øverste myndig-hed. Vidne 1 har svært ved at få øje på lokale aktiviteter, ud over sociale aktiviteter. De sociale aktiviteter handler om, at man mødes i bestyrelsen. Det kan man også sagtens, der er mange givtige sociale aktiviteter, og det er en vig-tig del af at være et fagforbund. Han er sikker på, at der er bestyrelsesmøder, hvor man mødes over noget mad og generalforsamling med tre-retters menu. Den debat, hvor han var på i to timer, var en god debat. Vidne 1 tror ikke, at han har sagt, at der var mange penge i afdelin-gerne. Det er medlemmerne, der ejer sagsøgte. På årsmødet vedtager man be-slutninger. Dansk Musiker Forbund, Hovedstaden, er næsten fuld implemente- 40 ret i den nye struktur; de har en stor egenkapital, der nu tilflyder det samlede forbund. De har også en lejlighed i Berlin, som alle skal have adgang til. Den største afdeling stiller således aktiver til rådighed for resten af verden. Det er en fordel at samle administrationen. Der er ikke nødvendigvis revisorer i alle afdelinger. Meget få af de lokale regnskaber er revisorpåtegnet. De er i en virkelighed, hvor den nye bogføringslov stiller voldsomme krav til foreninger. Det giver mere mening at gøre det centralt. Afhørt om hvorvidt det er tanken, at regionernes bestyrelser skal have løn, har Vidne 1 forklaret, at det har været en diskussion. Det giver mening i en professionel forening, at man får vederlag for det faglige arbejde. Vidne 1 kender til at hjælpe kolleger uden at sende en regning. Sagsøgte er bygget op om, at man støtter hinanden. Hvis man imidlertid påtager sig et reelt politisk ansvar, er det rimeligt, at man får et vederlag. Musikpædagogerne har sagt, at sådan som sagsøgtes vedtægter ser ud, kan de ikke se sig selv i at fusionere med sagsøgte. Når man melder sig ind i sagsøgte, kan man ikke se, hvad kontingentet er. Der er nogle uhensigtsmæssigheder i det. Man må slå sig sammen med sig selv først, før man kan blive en del af et stort fællesskab med andre med fælles interesser. Vidne 4 har forklaret, at hun har været medlem af sagsøgte gennem 45 år, herunder 20 år i København, der i dag kaldes hovedstadsafdelingen. Hun derudover været forperson for Svendborgafdelingen i 10 år. Hun er pensionist, men har tidligere virket som blandt andet musikhistoriker og prorektor. Hun har be-fundet sig både på arbejdsgiver- som på arbejdstagerside. Hun har siddet i hovedbestyrelsen fra 2016 til 2024 og har stor administrativ erfaring. Hun har for så vidt angår omstruktureringerne løbende været orienteret om, hvad der skulle foregå. Som hovedbestyrelsesmedlem var hun med i arbejdet herom. Hun fik ikke direkte at vide, at hun skulle gå tilbage til den lokale besty-relse og fortælle, hvad der var på vej, men det lå implicit i det, at man var hovedstyrelsesmedlem. Man er formidler mellem landsdelen og hovedbestyrel-sen. Der har ligget to versioner af hovedbestyrelsesreferaterne; det gennemgri-bende, som skulle godkendes, og den version, der gik ud til afdelingsformæn-dene i afdelingerne. Dette gjaldt helt op til 2024, da hun stoppede. Der vil være sager, der ikke er klar til at blive forelagt åbent, så længe man ikke kan se slut-resultatet. Det var først i 2024, at der kom et konkret forslag til omstrukturering. I 2021 var der brainstorming med input af gode ideer. I 2022 kom Dansk Musiker For-bund, København, med et mere konkret forslag, og i 2023 blev der vedtaget en guideline, et samtaleudkast og et aftaleudkast. I 2024 kom det endelige forslag. 41 Ikke alle havde mulighed for at være bekendt med, hvad der skulle stemmes om på årsmødet. Der var punkter i papirerne, der krævede yderligere drøftel-ser. Ingen af parterne lagde skjul på det. De delegerede fra Fyn var dog bekendt med, hvad de skulle stemme om. Flere havde drøftet det med bestyrelserne. Der var sendt materiale ud. Hun havde også selv givet informationer videre. De havde flere møder. Vidnet ved dog ikke, hvad der var på dagsordenen til de forskellige møder. Det hele blev grundigt endevendt, og de delegerede var godt rustet. Foreholdt forslag 12a har vidnet forklaret, at hun kan huske, at lokalafdelin-gerne skulle nedlægges pr.
maj. Hun husker det ikke specifikt, men hun er næsten sikker på, at man drøftede en sådan beslutning i hovedbestyrelsen. Afhørt om, hvorvidt en lokalafdeling kan ikke leve videre uden et kontingent, har vidnet forklaret, at det kan man naturligvis ikke. Fynsafdelingerne indgår som en del af sagsøgerne i sagen. Der er i afdelingerne fuld tilslutning til stævningen. De tvivler på lovligheden af beslutningen i 2024, og derfor er de gået med i stævningen. Afhørt om, hvorfor der skal foretages omstruktureringer, har vidnet forklaret, at hun tror, at alle organisationer skal forfølge det, der rør sig i tiden. Ingen for-ening kan leve uændret i forhold til, da man blev oprettet. Det er hovedkernen, men der er mange aspekter. Enhver har pligt til at følge med tiden og holde or-ganisationen levende, men hun er ikke sikker på, at det er dette spor, der skal forfølges. Der er derudover ingen tvivl om, at økonomien spiller ind i hele for-løbet. I perioder var økonomi et samtaleemne i hovedbestyrelsen. Der var en generel medlemsnedgang. Corona kostede medlemmer, fordi de ikke havde no-get job. Vidnet har været med i drøftelserne om, hvordan de kunne finde løs-ninger. I 2023 blev hovedbestyrelsen pålagt at komme med et sparekatalog, som kunne hjælpe til med at fjerne underskuddet på sagsøgtes finanser. Der kom al-drig et samlet sparekatalog, men der kom dele hertil. Alle, der beskæftiger sig med økonomi, ved, at der kan spares på lønninger, og de ligger i den admini-strative del af sagsøgte. I sin tid i hovedbestyrelsen blev det ikke drøftet, at der var for mange ansatte i forhold til antallet af medlemmer; de havde nok af an-dre ting om ørerne. Aktiverne i Svendborg er ikke overdraget til regionen. Det kan de ikke ifølge deres vedtægter i Svendborg. Så længe afdelingen eksisterer, er det ikke muligt. Nedlæggelse af afdelingen kræver gennemførelse af en ekstraordinær generalforsamling. De afholdt en ekstraordinær generalforsamling den
december 42
40 % af afdelingens medlemmer deltog, og der var ikke én stemme for at nedlægge afdelingen. Det blev heller ikke afgivet nogle blanke stemmer. Vidnets delegerede til årsmødet 2024 stemte imod forslag 12a. Afhørt om motiverne for omstruktureringerne har vidnet forklaret, at hun ikke decideret kan komme med et fuldt skræddersyet motiv; det er mere overvejel-ser om, når man ser en medlemstilbagegang, hvad man kan gøre anderledes. Er der noget, man skal tilbyde på en anden måde for at gøre det mere attraktivt. Det er svært i sagsøgte. Der er tre ben: Man skal passe på medlemmerne, se på om deres løn og arbejdsforhold er i orden, og endelig gennemføre sociale arran-gementer. Derudover er mange genrer repræsenteret i sagsøgte. Frivilligt sam-arbejdende regioner har været dyrket i sagsøgte i mange år. Fyn var således til-knyttet fire sydjyske afdelinger i Region Syd. Man kunne godt snakke sammen, men ikke så intenst som de tre fynske afdelinger indbyrdes. Det var ikke forma-liseret, som det er nu. Man talte sig til rette om tingene. Der var frem sådanne regioner rundt om i Danmark. Det var samtidig med lokalafdelingerne. Lokalafdelinger er vigtige, fordi det på mange måder er nemmere at få lokale kræfter til at engagere sig i noget, de har et tilhørsforhold til. De lægger timer i noget, man ikke ellers ville kunne nå. Hvis man også kan samarbejde med naboerne, opstår der i musiksammenhæng et frodigt niveau. Der er blevet afholdt stiftende generalforsamling i Region Fyn, men de har ikke nedlagt afdelingerne og har ikke overdraget aktiverne, og det vil man heller ikke. De afventer en afgørelse i retssagen. Det er rigtigt, at regionstanken opstod i afdelingerne på Fyn. De skævede til de regioner, der var i forvejen, og så prøvede de at udforme noget, der kunne bringe dem videre, så sagsøgte kom væk fra afgrunden. Det førte til et forslag, de sendte til hovedbestyrelsen, ledelsen og de øvrige afdelinger. Folk gik i tæn-keboks, og de hørte ikke rigtig noget. På et hovedbestyrelsesmøde dukkede det op igen. Der var nogen i hovedbestyrelsen, der godt kunne se nogle muligheder i regionstanken. Forslaget endte i ændret form som forslag 12b på årsmødet. Vidne 5 har forklaret, at han har været medlem af sagsøgte siden
Han er æresmedlem i Aarhusafdelingen. Han har siddet i hovedbestyrelsen i 16 år og i forretningsudvalget i 8 år. Han stoppede i hovedbestyrelsen på kongressen i
Han var forperson for Aarhusafdelingen i 24 år, det var vistnok fra 1996 til omkring
Han har endvidere været kritisk revisor ad flere omgange i sagsøgte, herunder senest fra 2020 til
43 I Aarhusafdelingen har aktiviteter altid været fokuspunktet. Den eneste måde, de kunne få medlemmer på og at holde på dem på, var at gøre sig lækre over for medlemmerne, udføre service og gøre ting, de kunne spejle sig i. Der blev afholdt sociale arrangementer over for blandt andre seniormedlemmer, men det var i høj grad faglige arrangementer, de gennemførte. De gjorde alt muligt. De var meget aktive. De var nok den afdeling i sagsøgte, der var mest aktive over-hovedet. Vidnet blev bekendt med strukturændringerne i forbindelse med, at man gennemførte et dialogmøde i Aarhus, hvor man indkaldte medlemmerne til en snak om sagsøgtes fremtid. Det var med direktøren, Person 6, forper-son Person 5 og Person 1, der kom udefra. Vidnet deltog ikke selv i mødet. Vidnet blev ikke spurgt til, om strukturændringer var nødvendige for sagsøgtes fremtid for at overleve. Det var ikke nogen, der henvendte sig til ham. Han havde mange forbindelser i kraft af sin historie i sagsøgte. Han var derfor godt klar over, hvad strukturændringerne handlede om. Person 1 pointerede kraftigt, at hvis man ikke omstrukturerede og overførte midlerne til sagsøgte, måtte man lukke ned i 2027, for så var der ikke flere penge i kassen. Sagsøgtes økonomi så ikke god ud. Det gik klart den forkerte vej. Men det skal man jo håndtere som ledelse. En model kunne være, at man gennemførte den strukturændring, man havde gang i, hvis det blev gjort på en ordentlig måde. Men man kunne også gøre det på en anden måde. Der var flere knapper at dreje på. Vidnet har været med til at ændre i sagsøgtes love en del gange. Der var kon-gres hvert 4 år, hvor man gik lovene igennem og fik dem justeret. Når man mødte op, var man fuldt orienteret om, hvad det var, der skulle stemmes om. Materialet var sendt ud til bestyrelsesmedlemmerne. Det indeholdt regnskabet, beretningen og forslag til vedtægtsændringer. Da han var forperson, var det altid bestyrelsen, de sendte af sted. Det var mest relevant, at det var dem, for de var indforstået med de processer, de havde gang i. De afholdt også kongresmøder, hvor de søgte at få en fælles holdning til, hvad de skulle mene. De har én gang været ude for, at de troede, at de var enige, men så endte det med, at de alligevel ikke var enige. Man håndterede ue-nighed ved at prøve at snakke med folk. I den pågældende situation var det ikke katastrofalt. Der blev ikke indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Den mand, der gjorde det, måtte stå til regnskab på den efterfølgende general-forsamling, og så blev han stemt ud. 44 Arbejdet som kritisk revisor bestod i, at man kiggede regnskaberne igennem for at se, om der var fornuft i det, og om pengene var brugt i overensstemmelse med formålet. Hvis der var et større underskud, kunne man godt komme med anmærkninger. Vidnet har dog ikke set så mange underskud. Sagsøgte har kørt rigtig udmærket i mange år. Afhørt om, hvorfor der var et underskud på 2,7 mio. kr. i 2023 eller 2024, har vidnet forklaret, at der blandt andet har været nogle store fratrædelsesordninger til en tidligere direktør, der havde været an-sat længe. Der har også været nogle fejlinvesteringer, herunder i et forkromet hjemmesideprojekt. Vidnet har dog svært ved at huske, hvornår det var. Vidnet deltog i årsmødet 2024 som kritisk revisor og som æresmedlem. Strukturændringerne har været drøftet på generalforsamlinger i Aarhusafdelingen. De havde dog ikke stemt om ændringerne, inden det blev vedtaget på årsmø-det. Inden årsmødet var der ikke enighed om at tiltræde. Papirerne kom så sent, at de vist ikke kom med til behandling i lokalafdelingen. De delegerede til års-mødet drøftede ændringerne på et delegeretmøde, hvor 12-14 deltog, og hvor vidnet også var til stede. Der var ikke noget entydigt resultat. Der var ikke et mandat. Der var folk, der havde meninger i alle mulige retninger. Vidnet ved ikke, hvad de delegerede endte med at stemme. De delegerede fra Aarhus kunne godt have mødtes yderligere og være blevet enige om, hvad der skulle ske. Som bestyrelsesmedlem og repræsentant for medlemmerne har man en vis frihed til at beslutte på deres vegne, men spørgsmålet om strukturændringerne var en så stor ting, at det ikke kunne besluttes hen over hovedet på medlem-merne. Det ville ikke være sket i hans tid som forperson. Afhørt om omstruktureringer blev drøftet på en senere generalforsamling har vidnet forklaret, at det store emne var, at bestyrelsen ikke genopstillede med henvisning til, at det var for svært at agere i forhold til beslutningerne på års-mødet og beslutningen på generalforsamlingen før det, for beslutningerne var modstridende. Det blev besluttet, at afdelingen ikke måtte overføre midler til forbundet, før retssagen var afgjort. Man måtte slet ikke gøre noget. Man låste således afdelingen fast, til retssagen var afgjort. Der var nogle, der syntes, at beslutningen på årsmødet ikke var i orden. Retten til at nedlægge en lokalafdeling foregår i lokalafdelingen. Forbundet har ikke den mulighed, jf. vedtægterne. Man agerede i Aarhusafdelingen, som man gjorde, for at stoppe processen så meget som muligt. Bestyrelsen gik selv. Det var næstforpersonen, Vidne 6, der havde været med til at rode dem ud i det ved den måde, det var håndteret på, og også det, at han havde stemt for forslaget. Kommunikationen havde været mærkelig og ikke entydig og klar. Afhørt om medlemmerne har haft indblik i, hvad der var undervejs, har vidnet forklaret, at mange mennesker ikke aner, hvad der foregår. Det gælder både i 45 Aarhus og København. Man har ikke været ude at fortælle det. Man har lagt låg på. Vidnet tror ikke, at der efter omstruktureringerne vil være midler til samme aktiviteter. I Aarhusafdelingen var der ansatte til at håndtere aktiviteterne. Der er ingen ansatte i regionerne. Det vil være et andet energiniveau, når det er frivil-ligt. Man kan ikke opretholde samme medlemstal. Det er helt klart. Vidnet har deltaget i mange generalforsamlinger i jyske byer i sin tid som hovedbestyrel-sesmedlem. Mange medlemmer dér ser deres tilknytning til sagsøgte gennem lokalafdelingerne. Hvis lokalafdelingerne ikke er der, forsvinder medlem-merne. I det hele taget vil aktivitetsniveauet fremover være dalende. Han tror, at det vil koste mange medlemmer. Det er hans postulat. Afhørt om, hvorfor han tror, at man ikke har ønsket at kommunikere ordentligt, har vidnet forklaret, at det er en tidskrævende og besværlig vej. Der ligger en stor indsats og arbejdsproces i det. Man har måske ikke kunnet overskue det, men hvad ved han. Der skal være nogen, der kan køre den proces. Man kan fo-restille sig, at de har troet, at det bare ville køre igennem. Vidnet ved dog ikke noget om det. Foreholdt referatet fra den ordinære generalforsamling i Aarhusafdelingen den
marts 2025 har vidnet forklaret, at han deltog i den ekstraordinære generalforsamling den
december
Han kan forestille sig, at det, der er anført vedrørende forslag 7c, er korrekt gengivet. Han deltog også i den ordinære generalforsamling i marts
Det er sikkert rigtigt, det der står, om hvad der foregik. Der var endnu en generalforsamling i september
Vidne 6 har forklaret, at han har siddet i hovedbestyrelsen i 3 år. Tidligere, fra 2017 til 2019 sad han i hovedbestyrelsen som ungdomsrepræsentant. Han sidder også i bestyrelsen i Region Midtjylland. Han har siddet i bestyrelsen i Aarhusafdelingen; det var fra november 2024 til maj 2025, hvor han var konstitueret forperson, mens forpersonen var på barsel. Han har endvidere tidligere siddet i bestyrelsen for Hjørringafdelingen. Det var vistnok fra 2016 til
Vidnet deltog på årsmøderne i 2023 og 2024 som delegeret og hovedbestyrelsesmedlem. Strukturændringerne begyndte med et forslag fra hovedstadsafdelin-gen i
Der var vist også nogle drøftelser på årsmødet i
Han husker ikke, hvad der blev vedtaget. Mellem 2023 og 2024 arbejdede man videre med det. Det var i hovedbestyrelsen og i sekretariatet i sagsøgte under inddragelse af forskellige personer i afdelingerne. Spørgsmålet blev således drøftet med af-delingerne. I Aarhus talte de om det på mange bestyrelsesmøder, herunder om hvad de kunne byde ind med. Det var også oppe at vende på generalforsamlin-gen. Holdningen var blandet. Nogle var imod og nogle var for. Der blev frem-ført forskellige synspunkter. 46 De drøftede oplægget til forslag 12a på generalforsamlingen i Aarhus, men de havde ikke det præcise forslag. Der blev drøftet strukturændringer. Afhørt om, hvorvidt det blev drøftet på generalforsamlingen, at strukturændringerne ville medføre, at Aarhusafdelingen skulle lukke, har vidnet forklaret, at han ikke hu-sker 100 %, om dette blev fremført, men det vil han mene. Der blev afholdt generalforsamling i Aarhusafdelingen i marts
Det var ikke vidnet, der fremførte, hvad der skulle ske. Det var forperson Person
Forperson Vidne 1 var der vist også, så vidt vidnet husker. De delegerede, der blev sendt af sted til årsmødet fra Aarhusafdelingen, havde ikke direkte bemyndigelse til at nedlukke afdelingen, men de havde bemyndi-gelse til at stemme. Foreholdt forslag 12a har vidnet forklaret, at han stemte for, at lokalafdelin-gerne skulle flyttes over i regioner. Afhørt om, hvorvidt lokalafdelingen så op-hørt med at eksistere, har vidnet forklaret, at det gør tingene jo ved en fusion. Det er korrekt, at man kan påstå, at man er nedlagt, hvis man ikke eksisterer længere. Foreholdt referat fra generalforsamlingen i Aarhusafdelingen den
marts 2025, har Vidne 6 forklaret, at han deltog i generalforsamlingen. Han husker forslag 7c. Det gik ud på, at Aarhusafdelingen skulle acceptere beslut-ningen på sagsøgtes årsmøde
Der blev stemt om at acceptere årsmødets beslutning og de dertil hørende beslutninger og følger. Hvis man skal lukke Aarhusafdelingen, skal man stemme om det på en generalforsamling. Det var ikke svært at navigere i som forperson. Det var udfordrende, men på det tidspunkt havde han rigtig mange andre arbejdsopgaver. Han arbejdede 60 timer om ugen i 8-9 måneder. Vidnet har givet sagsøgte besked, at man ikke vil nedlukke afdelingen, før retssagen var overstået. Sagsøgte tog imod beskeden med ærgrelse. Det havde været rart at afslutte sagen for længe siden. Det har været drøftet i hovedbestyrelsen, om det var muligt at ændre beslutningen på årsmødet, så der kunne findes en løsning. Det var især efter retsmæglingen i marts
Hovedbestyrelsen konkluderede, at man ikke havde bemyndigelse til det. Det ville skulle op på et ekstraordinært eller et ordinært årsmøde. Aarhusafdelingen arrangerede jævnligt forskellige aktiviteter. Det var en stra-tegi, bestyrelsen havde lagt. Der var måske 4-5 arrangementer pr. halvår. Nogle aktiviteter gik ud på at mødes til middag, nogle var faglige og nogle var sociale. 47 Som delegeret for Aarhusafdelingen møder man op og repræsenterer en forholdsmæssig andel af afdelingens medlemmer i forhold til antallet af delege-rede fra afdelingen. Han ved ikke, om de delegerede stemte det samme. Man kan ikke kontrollere, om de delegerede stemmer, som man har vedtaget. De de-legerede bestemmer selv langt hen ad vejen. Selv stemte han ja til strukturæn-dringerne. Han har været fortaler for strukturændringerne. Han har været i tvivl om, hvor-vidt de har kunnet gennemføres. Det er en stor ændring, og der er mange prak-tiske og ubekendte forhold, men han har altid været fortaler for det. Der er ikke nogen specifik grund hertil. Han havde igennem en årrække set nogle udfor-dringer med strukturen, herunder i forhold til det faldende medlemstal. Største-delen af medlemmerne føler ikke en tilknytning til lokalafdelingerne, og det er han meget træt af. Der findes 3-4 andre fagforbund inden for samme område, og vidner mener, at det er for mange. Man skal arbejde henimod at kunne fusio-nere med andre forbund. Sagsøgtes struktur var dog et problem i forhold hertil. Det er vidnets vurdering, at man i regionsregi vil kunne have lige så mange arrangementer som i Aarhusafdelingen. Der vil ikke være en en-til-en-lighed mellem midlerne i lokalafdelingerne og regionen, de kommer til at høre under. Det skyldes, at der samtidig sker en overflytning af arbejdsopgaver, der frigiver ressourcer, herunder i form af sekretariatsunderstøttelse og økonomistyring. Regnskabet for Aarhusafdelingen bliver efter aftale udarbejdet af sagsøgte. Det bliver revideret af en ekstern revisor. Foreholdt de fremlagte oplysninger om afdelingerne og deres medlemstal har vidnet forklaret, at han vil tro, at det passer med 920 medlemmer i Aarhusafdelingen. Foreholdt forslag 12a om region Midtjylland, og om, at 920 af de 1106 kommer fra Aarhus, og resten, 186, kommer fra Herning, Randers, Silkeborg, Djursland og Holstebro, har vidnet forklaret, at vidnet er enig heri. De har altid haft et tæt regionssamarbejde i Aarhusafdelingen i forhold til afholdelse af arrangementer. Medlemmer i de andre afdelinger i regionen har såle-des kunnet deltage i Aarhusafdelingens arrangementer. Faktisk har alle med-lemmer i princippet kunnet deltage. Man har aldrig sagt nej til, at andre med-lemmer kunne deltage. Regionen vil have fokus på at lave flere aktiviteter i hele regionen, herunder aktiviteter som måske ikke er så geografisk bestemt. Der har været lønnet personale i Aarhus. Disse har stået for aktiviteterne. I regionen vil man kunne gøre det på samme måde. Det er endvidere planen, at man kan få sekretariatsstøtte til det. 48 Procedurer Sagsøgerne har i deres påstandsdokument anført: ”2 Indledende bemærkning om påstandenes præcision 2.1.1 Sagsøgte anfører, at påstandene er så upræcise, at de ikke kan tages til følge, og at det overlades til retten og sagsøgte at gætte på, hvilke forslag der påstås ugyldige. Dette bestri-des. Det gøres gældende, at påstandene, henset til sagens karakter og antallet af beslutninger, er udformet med tilstrække-lig præcision og i overensstemmelse med retsplejelovens krav. Påstandene relaterer sig entydigt til de beslutninger, der blev vedtaget på DMF’s årsmøde, og som allerede er identificeret i stævningen. Af hensyn til sagsøgte og for at undgå enhver tvivl vil det i det følgende blive nærmere præciseret, hvilke konkrete mangler der medfører tiltrædelse af hvilke påstande. Dette sker uden at ændre påstandenes indhold, men alene for at tydeliggøre deres rækkevidde og anvendelsesområde. 2.1.2 2.1.3 2.1.4 Principale påstand 2.1.4.1 Der foreligger en formel og/eller materiel mangel, som medfører, at forslag 12a erklæres ugyldig. Henset til den indbyrdes sammenhæng og forudsætningsforholdet mel-lem forslagene må forslag 10, 11, 13 og 16a herefter bort-falde som afledt retsvirkning. Når hovedforslaget falder, falder også de konsekvens- og implementeringsforslag, der hviler herpå. Nedenfor tydeliggøres denne sammenhæng: Om forslag 16a Forslag 16a er udtrykkeligt udformet som et konsekvens-og implementeringsforslag, der udgør den fysiske manife-station af forslag 10, 11, 12a og 13, og som “er stillet som konsekvens af” vedtagelse af forslaget om oprettelse af regioner. Det fremgår tillige, at lokalforeningerne erstattes af regioner, at der ikke længere fastsættes lokalt kontingent, og at regionsforpersonen er født medlem af hovedbestyrel-sen. Uden gyldig vedtagelse af 12a bortfalder forudsætnin-gen for hele 16a, der derfor må anses uden genstand og ugyldigt som afledt retsvirkning. 49 2.1.4.1.1 Om forslag 11 Forslag 11 er begrundet og struktureret som en fordelingsmodel “med den nye kontingentstruktur” og med et fremadrettet system, hvor tildeling af midler sker efter strategiplan, aktivitetsplaner og godkendelser centralt. Model-len opererer materielt med regioner og strategisk styring, hvilket også afspejles i forslag 12a, der henviser til økonomibestemmelser og et trinvis ikrafttrædelsesforløb. Når 12a kendes ugyldigt, foreligger der ikke den regionstruktur, som 11 forudsætter, hvorfor 11 bliver uanvendeligt i sin egen forudsatte kontekst og derfor må bortfalde som rets-følge af ugyldigheden af 12a. 2.1.4.1.2 Om forslag 13 Forslag 13 flytter “den daglige økonomiske administration” til forbundet, indfører fælles konti i forbundet og afskaffer lokale bankkonti. Efter forslaget leveres budgetter, bevægelser og afrapportering centralt, og udbetalinger foretages af forbundets økonomimedarbejdere. Forslagets indhold er udtryk for en administrativ gennemførelse af den centralisering, som 12a tilsigtede organisatorisk. Hvis 12a er ugyldigt, savner 13 hjemmelsmæssigt grundlag i den forudsatte struktur og kolliderer med lokalforeningernes bestående vedtægter og retlige selvstændighed. Som afledt retsvirk-ning kan 13 derfor ikke opretholdes. 2.1.4.1.3 Om forslag 10 Forslag 10 afskaffer lokalafdelingskontingenterne og indfører en ensartet kontingentstruktur, der fra
januar 2025 skal opkræves centralt. Forslaget blev i årsmødets behand-ling koblet sammen med de øvrige struktur- og økonomi-forslag; referatet noterer udtrykkeligt de “forudsætninger” mellem forslagene og håndterer den tekniske udfordring ved, at 12a henviste til 11, før 11 var behandlet. Forslag 10 er i praksis tænkt ind i det samlede omlægningstema, hvor fordeling og kontrol efterfølgende sker gennem 11 og den regionsopbygning, som 12a etablerer. Når 12a bortfalder, ophæves den sammenhæng, hvori 10 er tænkt implementeret, og 10 kan ikke uden videre gennemføres over for selvstændige lokalforbund, der efter deres egne vedtægter har kompetence til at fastsætte og forvalte lokal økonomi. Af-ledt af ugyldigheden af 12a må 10 derfor tilsidesættes i det omfang, det forudsætter regionstrukturen og ophævelse af lokalforeningernes kontingentrettigheder. 50 2.1.5 Subsidiære påstand 2.1.5.1 Der foreligger en formel mangel ved vedtagelsen af forslag 12a og 11, idet der ikke opnåedes det vedtægtsmæssigt krævede flertal på to tredjedele. Forslag 16a må herefter bortfalde, da det er en direkte konsekvens af vedtagelsen af forslag 12a. 2.1.6 Mere subsidiære påstand 2.1.6.1 For det tilfælde at retten måtte finde, at der ikke foreligger den fornødne sammenhæng mellem forslag 12a og forslag 10, 11 og 13, påstås ugyldighed begrænset til forslag 12a og 16a. Ugyldigheden støttes på materielle mangler, herunder men ikke begrænset til manglende bemyndigelse, overskridelse af beslutningskompetence, misbrug af foreningskompetence og tilsidesættelse af stiftede rettigheder. Uanset vurderingen af sammenhængen med forslag 10, 11 og 13 er forslag 16a et implementeringsforslag for 12a, hvorfor ugyldighed af 12a nødvendigvis medfører ugyldighed af 16a. 2.1.7 Vedrørende påstand 2 Det præciseres, at opgørelsen af det økonomiske krav først kan foretages endeligt, når det står klart, om forbundet fast-holder og fortsætter implementeringen af de anfægtede be-slutninger. Fortsættes gennemførelsen, vil tabet forøges og omfatte blandt andet tab ved overflytning af medlemmer, tilbageholdelse af lokalkontingent, afvikling eller indskræk-ning af lokale aktiviteter, administrative omkostninger ved reetablering samt renter. Der tages udtrykkeligt forbehold for at opgøre og forhøje erstatningskravet på et senere tids-punkt i takt med sagens faktiske udvikling. 4 ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at forslag 10, 12a, 11, 13, [..] og 16a er behæftet med formelle mangler der medfører at beslutningerne er ugyldig. For overskuelighedens skyld, præciseres det, at når der under anbringender henvises til forslag 12a under, skal der forstås den samlede strukturændring herunder forslag 12a, 51 10, 11, 13 og 16a. Det gøres gældende, at såfremt forslag 12a erklæres ugyldig vil forslag 10, 11, 13 og 16a bortfalde som en naturlig konsekvens heraf. Forslagene forudsætter en regionsstruktur og kan ikke stå uden gyldig vedtagelse af 12a. Forslagene er endvidere et forsøg på utilbørlig måde at fratage medlemsforeningerne deres selvstyre og suveræne beslutningsbeføjelse i egne anliggender. Forslag 16a udgør blot den vedtægtsmæssige konsekvensrettelse af forslag 12a, 10, 11, og
4.1 Sagsøgte har fremført en række forhold, som sagsøgerne ikke er enige i. Da disse forhold ikke har juridisk relevans for sagen, vil de ikke blive behandlet nærmere. 4.2 Ligeledes vil der ikke blive kommenteret på de af sagsøgte omtalte “nye love” , idet disse efter sagsøgernes opfattelse er ugyldige og uden betydning for den retlige vurdering. De kan højest tjene som et bidrag til forståelse af de organisatoriske udfordringer, som forbundet selv har erkendt og ved hjælp af nye vedtægter ønsker af afhjælpe, men de kan hverken afhjælpe formelle eller materielle mangler ved årsmødets beslutninger eller tilvejebringe den fornødne kom-pet 4.3 Forholdet mellem Forbundet og lokalforeningerne 4.3.1 Sagsøgte påberåber sig, at DMF er et såkaldt enhedsfor-bund efter § 1, stk. 1 i Forbundets love, og henviser dertil, at betegnelsen »afdeling« i sig selv skulle indikere et hierarkisk forhold, hvor Forbundet har bestemmende indflydelse over lokalforeningerne. Denne opfattelse bestrides, idet betegnelsen enhedsforbund eller afdeling ikke har nogen ret-lig betydning. 4.3.2 Det er fast antaget i retspraksis og litteratur, at det ikke er betegnelsen (” enhedsforbund” "afdeling", "filial" mv.), men den konkrete faktiske indretning, der er afgørende. 4.3.3 Dette princip er fastslået i U 1873.431 H, hvori Højesteret skulle tage stilling til, om en ejendom, opsparet af en lokal enhed, tilkom denne enhed eller Centralbestyrelsen i København. Højesteret udtalte, at betegnelsen filial ikke var afgørende, og lagde i stedet vægt på, hvordan relationen mellem enheden i Horsens og centralledelsen faktisk var 52 indrettet. Der blev lagt vægt på, at den lokale enhed i Horsens havde opbygget og forvaltet egne midler, og at den havde handlet som en reelt uafhængig aktør. Højesteret fastslog derfor, at enheden i Horsens "indtog en mere selvstændig stilling, end der ellers efter lovene tilkom filialer". Med andre ord: selv om enheden formelt var placeret som underlagt centralorganisationen, fandt retten, at den reelt havde opnået en de facto-selvstændighed. 4.3.4 Tilsvarende fremgår af U 1929.950 ØL, hvor Østre Landsret vurderede, at Dansk Tømrerforbunds Haderslev-afdeling udgjorde en selvstændig juridisk enhed med egen besty-relse, økonomi, samt beslutningskompetence. Dette med-førte, at Forbundet ikke kunne pålægges ansvar for afdelin-gens dispositioner. Ligeledes fandt Vestre Landsret i U 1936.950 VL, at en lokal fagforeningsafdeling, der også havde egen bestyrelse, særskilt økonomi og selvstændige beføjelser i forhold til medlemsadministration, havde en så-dan grad af selvstændighed, at afdelingen måtte anses for et selvstændigt retssubjekt, hvilket medførte, at Forbundets ikke kunne hæfte for lokalafdelingens handlinger. 4.3.5 Ovenstående retspraksis viser klart, at det ikke er den formelle organisationsplan, Forbundets interne selvforståelse eller navngivning, der er afgørende. Det afgørende er, om der i praksis foreligger selvstændig økonomiforvaltning, egne vedtægter og egne beslutningsorganer. 4.3.6 DMF Aalborg er struktureret som en selvstændig juridisk person med egen beslutningskompetence og suverænitet. Som sådan må DMF Aalborg ansvarsregulativt betragtes som en fritstående, juridisk enhed med egen suværen beslutningsbeføjelse, der alene hæfter for egne handlinger og forpligtelser inden for nærværende organisationshierarki. At Forbundet og lokalforeninger som Aalborg er for-bundne gennem indbyrdes aftaler, herunder DMF’s love og egne vedtægter, udgør en naturlig og anerkendt måde at organisere samarbejde mellem selvstændige foreninger med fælles formål på. 4.3.7 Den selvstændige retsstilling for lokalforeninger er tillige fastslået i retspraksis. I U 1959.688 VL (Bødkernes Arbejdsløshedskasse) fandt Vestre Landsret, at en lokalafdeling udgjorde et selvstændigt retssubjekt, uagtet at organisationen 53 i øvrigt fremstod som en samlet enhed med fælles opkrævning og afregning. Afgørende for landsrettens vurdering var, at afdelingen havde ført selvstændigt regnskab, dispo-neret over egne midler og i praksis udøvet selvstændig virksomhed. Retten fandt på den baggrund, at ansvaret for afdelingens forhold ikke kunne tillægges hovedorganisationen, idet afdelingen måtte anses for retligt og økonomisk adskilt. 4.3.8 På samme måde må Forbundets hovedfunktion karakteriseres som primært administrativ, sekretariatsmæssig og koordinerende. Selvom Forbundet som organisation kan indtage en central, praktisk og administrativ rolle i relation til lokalforeningerne, forbliver den reelle beslutningsmagt og suverænitet hos de enkelte afdelinger. Disse forvalter egne midler, afholder egne generalforsamlinger og træffer selvstændige beslutninger i egne anliggender. 4.3.9 Lokalforeningerne har egne vedtægter, som udgør det retlige grundlag for deres virke og organisering. I henhold til DMF’s love § 6, stk. 1, finder disse love ikke anvendelse på lokalforeningerne, hvilket understreger, at tilknytningen til DMF er begrænset og ikke indebærer underordnelsesforhold. Der består således alene en løs organisatorisk tilknytning, uden at dette fratager afdelingerne deres selvstæn-dige retlige og beslutningsmæssige status. 4.3.10 Det er tillige fastslået, at generalforsamlingen er den øverste myndighed i alle afdelingens anliggender. Det bekræf-ter, at hver lokalafdeling fungerer som en selvstændig en-hed, hvor beslutningskompetencen ikke er afledt af eller underlagt DMF’s centrale organer, men derimod udøves direkte af medlemmerne i den enkelte afdeling. 4.3.11 Retspraksis støtter dette synspunkt. I U 1890/673 omhandlede sagen skyttekredse under Gl. Københavns Skytteforening. Det blev fastslået, at hvor enhederne har udviklet sig til at indtage en selvstændig stilling, kan disse anse sig som udtrådt, selv uden nærmere regulering herom i hovedforeningens vedtægter. Det blev anerkendt, at kredsene havde egne vedtægter og midler, og at de herved havde løsrevet sig fra det centrale led. 54 4.3.12 Retten lagde yderligere betydelig vægt på, at kredsene først var blevet indordnet i den samlede forening efter deres oprettelse, og at det derfor måtte anerkendes, at de havde bevaret deres selvstændighed. Det blev fastslået, at kompetencen til at træffe beslutning om udtræden fra foreningen tilkom kredsenes egne generalforsamlinger eftersom at kredsene havde egne vedtægter og midler. Det blev samti-dig fastslået, at kredsene ikke kunne forpligtes til at afle-vere deres midler, herunder kassebeholdning og rekvisit-ter, som tilhørte kredsene selv . 4.3.13 Retspraksis anerkender også i andre sammenhænge, at lokalforeninger, der har udviklet sig med selvstændig struk-tur og formueforvaltning, ikke uden videre kan anses som underlagt en hovedorganisation. I HRT 1864/725 var spørgsmålet, om nogle personer kunne få udleveret midler, som selskabet »De danske Våbenbrødre i Horsens« havde opsamlet, efter at selskabet havde udskilt sig fra hovedselskabet i København. 4.3.14 Retten lagde vægt på, at Horsens-selskabet, uanset tilknytningen til hovedorganisationen, havde valgt egen besty-relse, ført egen forvaltning og på væsentlige punkter hand-let selvstændigt i forhold til sine medlemmer. Det blev til-lagt afgørende betydning, at selskabet i Horsens havde rå-dighed over midler tilvejebragt fra egne medlemmer, og at disse midler var anbragt lokalt. Det fandtes uden betyd-ning, at medlemmerne oprindeligt havde forpligtet sig til at følge såvel gældende som fremtidige regler udstedt af hovedselskabet. Retten anerkendte dermed, at selskabet i Horsens ved sin selvstændige organisering og forvaltning havde løsrevet sig fra det overordnede led og herefter måtte anses som en ny selvstændig enhed . 4.3.15 Det gøres gældende, at DMF’s lokalforeninger indtager en tilsvarende retsstilling. Hver afdeling er en selvstændig enhed, stiftet før den organisatoriske tilknytning til DMF, med egne vedtægter, generalforsamling og økonomisk forvaltning. 4.3.16 Det gøres i den forbindelse gældende, at hverken årsmødet eller DMF’s bestyrelse har kompetence til at lukke eller foretage gennemgribende strukturelle ændringer for DMF Aalborg . Det kompetente organ hertil vil være afdelinger- 55 nes øverste myndighed, nemlig deres respektive generalforsamlinger. 4.4 Straksvirkning ved vedtægtsændringer Det gøres gældende at årsmødets beslutninger har øjeblikkelig virkning, hvorefter samtlige forslag efter vedtagelse af forslag 17b kræver 2/3 flertal for gyldigt at være vedtaget. Forinden der på årsmødet afholdt d.
og
september 2024, stemmes for forslag 12a og forslag 11, stemmer årsmødet for at vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal (forslag 17b). Årsmødets beslutning har virkning øjeblikligt efter den gyldigt er vedtaget. Dette støttes af synspunktet om, at beslutningen ikke behøver yderligere handling, såsom registrering, før den er gyldig. Beslutningen om at ændre stemmereglerne

(17b)får øjeblikkelig virkning, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Det følger af DMF love § 33 (bilag 2): ” Ændringer af disse love kan kun vedtages af årsmødet, jfr. Dog § 11, stk.2, og træder i kraft straks” ( min understregning) Det fremgår udtrykkeligt af vedtægterne, at vedtægtsændringer træder i kraft straks. Det vil i nærværende sag være øjeblikkeligt efter gyldig afstemning med tilstrækkeligt flertal. Det gøres gældende, at dirigenten kan ikke udsætte ikrafttrædelsen. Den omstændighed, at dirigenten tilkendegiver at hun fortolker lovene således, at de først får anvendelse ved næste årsmøde er uden betydning. Dirigentens kan alene ud-skyde straksikrafttrædelsen, hvis vedtægterne eller forsla-get udtrykkeligt foreskriver dette. Dirigentens tilkendegi-velse bestrides, da hverken lovene (bilag 2) eller forslagets udformning (bilag 4) tilsiger senere ikrafttrædelse end straks. 56 På baggrund heraf, gøres det gældende, at på det tidspunkt hvor der stemmes om forslag 12a er der forinden gyldigt truffet beslutning om, at vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal. Årsmødet har hermed ikke overholdt de formelle regler, der knytter sig fremgangsmåden ved årsmødets beslutningstagen herunder efter omstændighederne de skærpede krav der gælder for vedtægtsændringer. 4.5 Beslutningskompetence i sammenkædet foreningsstruktur Det gøres gældende, at DMF Aalborg udgør et selvstændig juridisk person. Idet DMF Aalborg er en selvstændig juridisk enhed, er beslutningskompetencen placeret i DMF Aalborg. Til støtte herfor gøres gældende, at DMF’s vedtægter ikke er gældende for DMF Aalborg jf. DMFL § 6, stk.1 (bilag 2): ” Dansk Musiker Forbunds standardlove er gældende for afdelin-gerne. Undtaget herfra er afdelinger med egne love, godkendt af hovedbestyrelsen” (min understregning) Det gøres gældende, at DMF Aalborg har egne vedtægter (bilag 1) der er godkendt af hovedbestyrelsen. D

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:KBH:2025:BS0000001683 Sag om, hvorvidt en række forslag, herunder forslag om nedlæggelse af lokalafdelinger, vedtaget på fagforbunds årsmøde,