62 snit, stik og hug med machete var ikke nødværge Dom afsagt:
- marts 2026 21-årig mand fundet skyldig i drab på en 18-årig mand i en lejlighed i By Sagsnummer: S31-4574/2025 Sagen kort fortalt På gerningstidspunktet ved midnatstid den 2.-
- januar 2025 var de to unge mænd, som var venner, alene i den 21-åriges lejlighed. Den 21-årige havde ikke sovet i flere dage, var stærkt påvirket af kokain og led af paranoide vrangforestillinger. De øvrige beboere i opgangen hørte kraftig støj fra opgangen og fra mandens lejlighed, hvorfor de kontaktede politiet, som ankom kort efter. Umiddelbart før den første politipatrulje ankom til stedet faldt den 21-årige mand ud ad vinduet i sin lejlighed på
- sal. Politiet fandt manden på jorden, hvor han var tilskadekommen, men ved bevidsthed. I lejligheden fandt de den 18-årige mand død efter 62 snit, stik og hug i både kroppen og hovedet. Den 21-årige mand havde enkelte snitsår primært på sine hænder, og han anførte, at det havde været en kamp på liv eller død, hvor han var blevet angrebet og havde handlet i nødværge. Sagen har været behandlet ved et nævningeting ved retten i Glostrup. Der har været afsat 5 retsdage til sagen. Dommens resultat Et enigt nævningeting fandt den 21-årige skyldig i drab. Nævnetinget var ligeledes enige om, at betingelserne for straffrihed som følge af nødværge ikke var opfyldt. Retslægerådet havde udtalt, at den nu 21-årige mand var sindssyg og også havde været det på gerningstidspunktet. Han var således omfattet af straffelovens § 16, stk.
- Nævningetinget fulgte Retslægerådet anbefaling og bestemte, at den 21-årige skal anbringes i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid. Han blev også dømt til at betale erstatning til afdødes mor, far og to søstre. Han valgte at anke dommen.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.