ECLI:DK:GLO:2026:SS0000000066 Tiltale for overtrædelse af straffeloven

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM afsagt den

februar 2026 Rettens nr. S36-2656/2025 Politiets nr. 0700-73261-00004-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1994) Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
marts
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, ved i perioden fra ultimo maj til medio juli 2024 på Sygehus 1, Adresse, By, at have udsat sin søn Forurettede, født Dato 2024, for gentagen vold ved sammenpresning eller klem-ning af brystkassen, ruskevold, slag eller hårdt pres mod hoved og lemmer, anslag af hoved og krop mod hårdt underlag eller fast genstand samt hård-hændet indføring af genstand i munden, hvorved Forurettede blev på-ført
bristning af øvre læbebånd,
blødninger i venstre øjes nethinde med gennembrud til glaslegemet,
aldersvarierende blodansamlinger af op til 1 cm. i bredden under den hårde hjernehinde over begge store hjernehalvdele på både hjernens overside og underside,
én blodansamling på højre nakkelap,
blodansamlinger mellem de bløde hjernehinder på begge store hjernehalvdele og i hulrumssystemet,
blødninger i hjernevævet i begge pande-, tindinge- og nakkelapper,
henfald af hjernevæv i begge pandelapper og højre tindingelap,
to aldersvarierende brud på højre
ribben samme sted bagtil,
brud på højre 4., 5., og
ribben fortil/til siden,
brud på højre 5., 6., 7., og
ribben bagtil/midtpå,
brud på højre skulderblad,
brud på venstre 3., 4., 5., 6., og
ribben fortil/til siden,
brud på venstre 5., 6., og
ribben bagtil/midtpå, Std 75274 side 2
brud på venstre
og
ribben fortil,
brud i venstre nøgleben samt
underhudsblødninger på oversiden af højre underarm, på hovedet ved panden samt på vestre underarm og højre armhule, alt hvorved Forurettede blev påført ”børnemishandling” (tidligere beteg-net ”battered child syndrome” og ”abusive head trauma”) med betydelig risi-ko for alvorlige senfølger i form af spastisk lammelse, epilepsi, adfærdsforst-yrrelser, indlæringsvanskeligheder og lignende, ligesom Forurettede uden den fornødne kontinuerlige lægelige behandling kunne være blevet bragt i en tilstand, som han ikke med sikkerhed havde overlevet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte dømmes i overensstemmelse med tiltalen og fængselsstraf. Tiltalte, der har nægtet sig skyldig, har nedlagt påstand om frifin-delse. Forurettede har nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale godtgørelse for svie og smerte med 14.000 kr. og for krænkelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, med 40.000 kr., i alt 54.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
februar 2026, jf. erstatningsansvarslovens §
Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16 og Vidne
I forbindelse med Tiltaltes forklaring er hans forklaring afgivet i grundlovsforhør den
august 2025 dokumenteret. Af retsbogen fremgår herom: ” Sigtede forklarede, at han ud over Forurettede har to piger. Han bor sammen moren til børnene. De er ikke gift, men han omtaler hende som sin kone. De blev indlagt omkring den
april 2024 i forbindelse med fødslen af der-es tredje barn. Hun havde svangerskabsforgiftning, så hendes blodtryk var side 3 steget. Deres barn blev født ti uger for tidligt. Fødslen skete ved kejsersnit. Han vidste ikke, om der var komplikationer i forbindelse med fødslen. Han sad ved sin kone og kunne ikke se selve kejsersnittet. Han havde ikke hørt noget omkring komplikationer. Forurettede havde nogle iltproblemer. Hans lun-ger var ikke modne nok, fordi han er født for tidligt. Han fik CPAP, som er en maske med ilt. Forurettede skulle i starten have den på hele tiden. Sigtede blev på hospitalet og passede Forurettede. Konen passede ungerne derhjemme. Det var efter aftale med hans kone, at de lavede den fordeling. Lige efter fødslen var de blevet overflyttet til Sygehus 2, fordi Forurettede skulle have respirator hjælp, og da de kom retur til Sygehus 1, var det kun sigtede, som passede Forurettede på hospitalet. Hans kone blev udskrevet. Hun kom på hospitalet hver dag, efter at hun havde afleveret de andre to børn. Hun var der fra omkring klokken ni om morgenen, til en tre/fire stykker om eftermiddagen. Forurettede fik i starten mad med sonde. De havde prøvet med amnin-gen, men det var ikke gået. Det havde været rigtig svært for Forurettede at trække vejret, når han skulle sutte. De var på Sygehus 1 i starten, hvorefter de var blevet overflyttet til Sygehus
De havde været på Sygehus 2 i en uge, hvorefter de var flyttet til-bage til Sygehus
Det har været omkring den
april. Han passede Forurettede alene, efter de kom retur til Sygehus
Det var ikke kompliceret. Han synes, det var som at passe hans andre børn. Han havde fået hjælp fra sundhedspersonalet på Sygehus
Han var blevet oplyst, at hans søn havde det godt og voksede, som han skulle. Forurettede græd ikke mere end normalt den første måned. Forurettede græd, når han skulle have mad eller skiftet ble. De fik kun amningen til at fungerer, så de kunne suppelere med det. De overgik til sutteflaske omkring den 17.-
juni. Den 26.-
juni brugte de kun flaske til at give Forurettede mad. Det var sigtede, som for det meste gav Forurettede mad. Sygeplejsken havde oplært ham. I starten prøvede de at give Forurettede modermælk, men senere fik han erstatning, fordi han gylpede meget. Han havde ikke blandet noget mælk. Det var sundhedspersonalet, som gjorde det. Han fik mælken af personalet og hældte den kun op i flasken og har ik-ke givet Forurettede andet end det. Der var en episode den
juli 2024, hvor Forurettede kløjes i mælken. Sundheds-personalet havde givet ham CPAP på igen, og Forurettede græd det meste af nat-ten. Han havde ikke set nogen mærker på ham. Han havde set nogle mær-ker, efter Forurettede havde fået en blodtransfusion. Han havde set to mærker, som to streger, på Forurettedes overarm. Det var blå mærker. Hans kone havde set et under armen på Forurettede i armhulen. Han kunne ikke huske, hvornår blodtransfusionen var. Han vil ikke mene, at det var i maj måned. Han har ikke bemærket mærker andre steder på kroppen. Adspurgt af forsvareren til de blå mærker, forklarede han, at han bemærke- side 4 de dem og ringede efter en sundhedspersonalet. Han fik lidt forskellige forklaringer. En sygeplejerske kaldte det "et storkebid", en læge sagde, at det kunne være mærker fra blodtransfusion. Adspurgt af anklageren til episode den
juli 2024, forklarede han, at han løftede Forurettede op mod sin skulder for at bøvse, og så hørte han, at Forurettede fik mælken galt i halsen. Han tog ham ned og så, at Forurettede mistede ilten. Han vendte ham og forsøgte at banke ham i ryggen, fordi Forurettede blev blå i hove-det. Han vendte Forurettede på siden, så Forurettedes brystkasse lå i hans hånd, og så bankede han med flad hånd på Forurettedes ryg. Det kan godt være, at han ban-kede ham hårdt i ryggen. Han kan ikke huske meget af episoen. Han gik i panik og ved ikke, hvor hårdt han har banket. Det er sandsynligt, at han kan have banket ham hårdt i ryggen. Han forsøgte at få liv i ham. Han rystede ham og vendte ham. Han forsøgte at yde førstehjælp. Da Forurettede havde fået mælken galt i halsen, kunne han mærke, at Forurettede var svag i kroppen. Han holdt Forurettede med sine hænder under Forurettedes arme og støttede hans hoved med fingrene. Han rystede ham og forsøgte at få liv i ham. Han så ikke og huskede ikke, om hans hovedet var røget bagover. Han gjorde ikke andet ved ham. Lægerne kom hurtigt ind på stuen. Han nå-ede ikke at ringe efter dem. Når ilten falder på Forurettede, kommer der en alarm, som lægerne kan høre. Derfor kom de ind på stuen. Han nåede ikke at holde "kald-knappen" inden i tre sekunder. Han havde været alene på stuen. Sundhedspersonalet kom ind på stuen, og han fik afleveret sin søn til dem. Sunhedspersonalet gav Forurettede maske og CPAP igen. Han vidste ikke, hvor lang tid der var gået, før sundshedspersonalet ankom til stuen. Han fik fat på sin kone, og hun ankom inden for fem minutter. Han sagde til hende, at Forurettede havde fået mælk galt i halsen. Han stod som et spørgelse og var ban-ge for, at hans søn skulle dø. Forurettede havde tidligere kløjes i mælken. Han har tidligere kunnet vende Forurettede og banke ham let på ryggen, så mælken kom op. Adspurgt af forsvarern, forklarede han, at han gav Forurettede mælk og tog ham op for at bøvse. Det lød som om at Forurettede skulle kaste op, hvorfor han tog ham frem og kiggede på ham. Han så hans ilt forsvinde. Han ville mene, at han trak vejret, men var meget slap i kroppen. Han lagde ikke mærke til, om han helt stoppede med at trække vejret. Da han rystede ham, så han ingen livstegn fra ham. Han gik i panik og tænkte, at han havde mistet sit eget barn. Han mener, at der max gik et minut, fra han opdagede, at Forurettede var livløs, til at lægerne kom ind på stuen. Lægerne lagde Forurettede på sengen og gav ham maske på. Han så ikke, om sundhedspersonalet bankede eller rystede ham. Adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke kan af- eller bekræfte, side 5 at han gav sønnen hjertemassage. Han havde forsøgt at yde førstehjælp. Han kan ikke huske, hvad han præcist har gjort for at få liv i Forurettede. Forurettede blev på et tidspunkt testet positiv for MRSA virus. Han kan ikke huske om det var den
juni
Det betød, at de blev isoleret på stuen. Det var ham, som var i isolation med Forurettede. Han måtte ikke forlade stuen. Han måtte ikke bevæge sig rundt på sygehuset, men han måtte gerne gå uden for hospitalet. De havde besøg af hans kone, søster og venner, de måtte gå ind på stuen, men ikke gå rundt på hospitalet. Han var til stede, når der var be-søg fra hans kone og venner. Han søster var alene med Forurettede én gang i cir-ka 20 minutter. Det var omkring den
juli. Han har ikke set, at nogen skulle have rystet Forurettede. Hans kone havde fortalt, at sundhedspersonalet har lagt en hånd hen over Forurettede, hvis han skulle ligge stille i forbindelse med blodprøver og lignende. De er i isolation, indtil de bliver udskrevet fra hospitalet. Adspurgt af anklageren til en episode den
juli 2024, forklarede han, at han havde fået mælken ind på stuen. Den var i en kop. Hans kone var med på facetime. Han gik op til bordet for at ordne mælken, og pludselig kaldte hans kone på ham. Forurettede blødte fra læben. Han kaldte på sundhedspersonalet, og de sagde, at det kunne være læbebåndet. Lægerne kiggede på det. Efterfølgende kom der ikke mere blod. Han har ikke haft problemer med, at Forurettede ikke ville tage flasken. Hvis Forurettede kun havde drukket lidt mælk, ventede han noget tid, og så tilbød han Forurettede flasken igen, fordi han vidste, at hans behov var større. Hvis Forurettede ikke tog flasken igen, ventede han måske 5 minutter mere, og prøvede så igen. Han har ikke tilbudt Forurettede flasken som sut eller brugt den til at få ham til at stoppe med at græde. Han har ikke været påvirket af at være indlagt i isolation, men han havde været træt af at skulle kalde på sundhedspersonalet hele tiden for at hente mælk. Han syntes ikke, at det var hårdt at være alene med Forurettede. Sundshedspersonalet på hospitalet hjalp ham. Forespurgt om han har råbt af Forurettede, forklarede han, at han har råbt f.eks. "Jeg er her" til Forurettede, hvis han var på toilettet, og Forurettede begyndte at græde. Han har kun råbt ad Forurettede den
juli 2024 under episodan. Der råbte han hans navn. Anklageren dokumenterede side 10, rapport udtalelse fra Sygehus 1, bilag C-24-1-
Hertil forklarede han, at han ikke er bekendt med at have råbt af ham. Han var ikke svært at være alene med Forurettede. Det var ikke hans første barn. Han ønskede ikke, at andre skulle passe ham. side 6 Adspurgt af anklageren til episoden den
juli 2024, forklarede han, at han aldrig har rystet ham tidligere. Når Forurettede gik mælken galt i halsen, skulle han slå ham lidt på rykken. Han har aldrig slået Forurettede. Han vidste ikke, hvor hårdt, han havde slået ham den
juli
Anklageren dokumenterede side 13, Rapport By kommune, CT Scan-ning, bilag C-2-4-2-
Hertil forklarede han, at han ikke vidste, hvordan skaderne var opstået. Han har ikke kastet ham ned i en madras eller banket ham. Han tror ikke, at nogen af dem, som har besøgt ham, har gjort det. Det var kun den
juli 2024, at han havde banket Forurettede på rykken. Han har muligvis banket ham hårdt. Forurettede er lille og skrøbelig, og derfor vidste han ikke, hvor hårdt det føles for Forurettede. Han mente ikke, at der havde været andre episoder, hvor han har været for hård. Han passer Forurettede, som han skal. Adspurgt af forsvareren, om sigtede nogen siden havde gjort sin søn ondt, forklarede han, at har aldrig havde gjort sit barn ondt.” Endvidere er hans supplerende forklaring afgivet i forbindelse med Østre Landsrets behandling af kæremål den
september 2024 dokumenteret. Af landsrettens retsbog fremgår herom: ” Tiltalte har forklaret bl.a., at plejepersonalet må have misfor-stået ham, når han erciteret for at have sagt ”det kan jo kun være mig, som har gjort [det]” . Han mente rettelig,at hvis der var sket noget, mens han var alene med Forurettede på stuen, kunne det kun væreham. Der havde imidlertid været mange gange, hvor personalet havde været alene medForurettede, og hvor sigtede ikke havde været til stede. Det var forskelligt, hvor længe han var-væk fra stuen ad gangen. Nogle gange var det op til 3-4 timer, bl.a. når han var sammenmed sine piger. Eller kunne det være af kortere varighed, at han var væk fra stuen, f.eks.når han var ude at handle.” Tiltalte har forklaret, at han kunne bekræfte at have forklaret så-dan under retsmøderne og har supplerende forklaret, at han er gift og har tre børn. Hans mellemste barn, en pige, er også for tidligt født. Hans datter blev født i uge 34, fordi hans hustru, Vidne 1, fik svangerskabsforgiftning. Hans datter blev født ved kejsersnit. Han var indlagt med sin datter i en uge, og derefter var hans kone indlagt med datteren i en måned. Indlæggelsen med Forurettede var noget længere end indlæggelsen med deres datter. De vidste, at indlæggelsen ville blive hård, men de vidste også, at de var der, fordi Forurettede var født for tidligt. Det var lidt stressende at være indlagt med Forurettede, da han havde CPAP på, og der blev holdt øje med hans tal hele tiden. Forurettede skulle også have mad i de rigtige mængder. Det var mere omgivelserne, der var stressende, end det at skulle passe Forurettede. Det var besværligt at være indlagt med Forurettede, specielt da de blev isoleret, da han derefter ikke selv måtte gå ud og hente mad til Forurettede. side 7 At passe Forurettede var som at passe sine andre børn. Forurettede var bare mindre, så man skulle være mere forsigtig, og han skulle passes mere på. Forurettede græd ikke mere, end hans andre børn havde gjort. Forurettede græd kun, når han var sulten, blev skiftet eller ville trøstes. Der var ikke perioder, hvor Forurettede græd mere, og han var nem at trøste. Han trøstede Forurettede ved at lægge hånden på ham og synge for ham. Da Forurettede fik konstateret MRSA-virus, betød det, at de ikke måtte gå frit rundt på hospitalet. De kunne f.eks. ikke selv gå ud og hente mad, bleer og stofbleer til Forurettede, hvorfor de nogle gange måtte vente lidt længere tid på mad. Derfor græd Forurettede lidt mere i de situationer, men han var nem at trøste. Reglerne omkring isolation var som sådan ikke strenge, men det var lidt besværligt, at der var mange ting, de ikke kunne gøre selv. Han følte, de var en byrde for personalet på hospitalet. Som han huskede det, var Vidne 1, med få undtagelser, hos dem hver dag. Hun kom, når hun havde afleveret de to store børn, og hun kørte igen, når de skulle hentes. Når hun var på hospitalet, passede de Forurettede sammen. De valgte, at det var ham, der skulle være indlagt med Forurettede. Han havde ikke kørekort, og da deres andre børn skulle afleveres og hentes, var det lettere, at Vidne 1 var hjemme med dem. Han var ”slet ikke” presset. Forurettede er en ”dejlig knægt” , og han var sød og nem at passe. Han syntes ikke, at familien var presset. Det var svært for deres andre børn, at far pludseligt ikke var hjemme, men han og Vidne 1 forklarede dem, at far passede lillebror, som var syg. Foreholdt fra Forurettedes patientjournal, den
juni 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 98 – den digitale ekstrakt side 122), hvoraf fremgår: "Forældre har et inderligt ønske om begge kunne komme hjem i et par timer med de større søskende, hvor personale kan overtage et enkelt måltid for forældrene. Måske dette kan prioriteres i en AV eller en weekend ved lejlighed?” , har han forklaret, at pigerne gerne ville være sammen med både mor og far. Foreholdt fra samme patientjournal, den
juni 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 108 – den digitale ekstrakt side 132), hvoraf fremgår: ” Når der er mulighed for det i afdelingen, skal spl. gerne foreslå familien tidspunkter, hvor de kan være sammen med de to store derhjemme.” , har han forklaret, at de i starten ikke troede, at de måtte forlade Forurettede på hospitalet i længere tid, men at en af sygeplejerskerne ville sige til, når de kunne få lidt længere tid med deres andre børn, og at de gerne måtte gå ud i nogle timer. Han ved ikke, hvordan Forurettede har fået skaderne. Han har ikke slået Forurettede. Han er selv meget ”nysgerrig” på, hvordan det kan være sket. Foreholdt fra samme patientjournal, den
juni 2024 (bilag C-2-4-4-0, side side 8 133 – den digitale ekstrakt side 157), hvoraf fremgår: ” Far fortæller at Forurettede har været meget ulykkelig hver gang ved manipulation hel dagen og haft svært ved at finde ro efterfølgende. Derfor givet PCM kl 00.30.” , har han forklaret, at Forurettede ikke blev ked af den måde, han håndterede ham på. Forurettede blev ked af det, når personalet tog blodprøver på ham, da de holdt fast i ham, fordi han skulle ligge stille. Forurettede var en livlig dreng, men han var også skrøbelig, og han tænker, at Forurettede kan have fået ondt efter de situationer. Den
juli 2024 skulle han give Forurettede mælk, som han hele tiden havde gjort. Forurettede havde en tendens til at kløjes i mælken. Han kunne høre, at Forurettede fik noget galt i halsen, hvorfor han tog Forurettede op på skulderen, klappede ham på ryggen og prøvede at få mælken ud på samme måde, som han plejede. Da han kunne se, at tallene på skærmen begyndte at dykke, gik han i panik. Han slog nok Forurettede lidt for hårdt i ryggen, da han ”prøvede at genoplive” ham. Det var nok førstehjælp. Ved det mener han, at han dunkede Forurettede i ryggen. Han dunkede hårdt, men han ved ikke hvor hårdt. Han gav ikke Forurettede hjertemassage eller lignende. De havde ikke lært at give så små børn førstehjælp. Han havde Forurettede på sin underarm og dunkede ham hårdt i ryggen. Han ruskede ikke Forurettede, men han vendte og drejede ham. Det kan godt være, at han vendte og drejede ham lidt for hurtigt. Han husker ikke præcis, hvor hårdt han dunkede, eller hvor hurtigt han vendte og drejede Forurettede, fordi han var i panik. Han har i den forbindelse muligvis rusket Forurettede, men han huskede det ikke. Han mener generelt, at han er god til at aflæse Forurettedes signaler og behov. Han havde lært, at hvis Forurettede var ked af det, kunne han tjekke hans ble, tjekke om han var sulten, og prøve at give ham sutten. Hvis han fortsat var ked af det, så manglede han nærvær, og da tog han Forurettede op. Forurettede var glad for at ligge i hans arme. Det blev nemmere at håndtere Forurettede, jo større han blev. Foreholdt fra samme patientjournal, den
juli 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 148 – den digitale ekstrakt side 172), hvoraf fremgår: ” Far fortæller Forurettede har været meget vågen i dag og ikke sovet mellem måltiderne. Ville nok have gavn af en snak omkring signaler og Forurettedes udvikling. At han er vågen og utilfreds ikke kun handler om sult, men at han har brug for mere stimuli” , har han forklaret, at der aldrig havde været en læge eller en sygeplejerske inde og tale med ham om, at han skulle tolke Forurettedes signaler anderledes. Han har godt set journalen, men han havde ikke talt med en sygeplejerske om det. Han tror, at journalen skrives samme dag, typisk i forbindelse med vagtskifte. Foreholdt fra samme patientjournal, den
juli 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 149 – den digitale ekstrakt side 173), hvoraf fremgår: ” Hud: Mater viser at dr. har små hæmatomer på ve. arm, OBS ut har ikke haft tid pga. travlhed, til at tage billede i medie, ut har informeret læge, ses til stuegang i morgen.” , har han forklaret, at det var Vidne 1, der opdagede mærkerne på side 9 Forurettede. De tog derefter fat i en sygeplejerske vedrørende mærkerne. Han ved ikke, hvordan mærkerne er opstået. De er ikke kommet, fordi han havde fat i Forurettede, fordi Forurettede havde været meget vågen. De efterspurgte som forældre en forklaring på mærkerne. Det var svært at få besked om, hvordan de blå mærker var opstået. Tiltalte blev foreholdt fra samme patientjournal, den
juli 2024 (bilag C-2-44-0, side 155 – den digitale ekstrakt side 179), hvoraf fremgår: ” Ut har været kommet på stuen, hvor far prøvede at få Forurettede til at sove. Forurettede var meget vågen og havde svært ved at finde ro. Ut anbefalede far, at tage Forurettede op og snakke med ham. Vi snakkede om vigtigheden af søvn, men også vigtigheden af Forurettedes behov for at komme op i fars arme og få krops kontakt og øjenkontakt” . Hertil har Tiltalte forklaret, at han ikke husker den specifikke episode, men når han havde Forurettede oppe, faldt han hurtigere til ro. Han husker, at der var en enkelt sygeplejerske, der talte med ham og opfordrede ham til at tage Forurettede op og lægge Forurettede hos ham. Hun havde sagt, at jo større Forurettede blev, jo mere behov havde han for nærvær. Det er ikke noget, som blev sagt til ham flere gange. Forurettede var kendt for at kløjes i det og hoste eller gylpe, når han fik mælk. Han holdt mange pauser, når han gav Forurettede mælk. Det havde han lært af sygeplejerskerne. Alle sygeplejerskerne gjorde det på deres egen måde, og derfor fik han vist mange forskellige måder, han kunne gøre det på. Han synes, at han blev bedre til det. Foreholdt fra samme patientjournal, den
maj 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 68 – den digitale ekstrakt side 92), hvoraf fremgår: ” I morges kl. 8 måtte far vækkes til måltidet. Senere observeres det, at far giver mælken relativt hurtigt trods pt desaturerer undervejs i måltidet gives ej pauser. Far skal guides til at læse pt's signaler. Ut har ej haft tid til at gå ind i denne dialog i DV.” , har han forklaret, at det var korrekt, at han sov meget tungt, men det vel var meget menneskeligt, når han var på hele dagen og havde været på i mange måneder. Han har altid sovet tungt, og i maj måned havde han været på i over en måned. Han syntes selv, at han var god til at læse Forurettedes signaler. Han var træt i kroppen, men han synes ikke, han var presset. Han blev ikke presset på grund af, at han skulle passe sin egen søn. Foreholdt fra samme patientjournal, den
maj 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 88 – den digitale ekstrakt side 112), hvoraf fremgår: ” Pater har passet mere eller mindre selvstændigt i nat, UT måtte kun vække far kl 6.30.” , har han forklaret, at han ikke var kommet op til den rigtige tid i forhold til Forurettedes næste planlagte måltid. Hvis han ikke var vågnet af sig selv, vækkede personalet ham. Den
juli 2024 talte han med Vidne 1 over FaceTime. Han havde lagt Forurettede på sengen, og han havde sat telefonen, så Vidne 1 kunne se Forurettede, side 10 mens han lavede mælk til Forurettede. Han var kun to meter væk fra Forurettede, mens han lavede mælk. Forurettede lå og græd. Vidne 1 kaldte på ham og sagde, at Forurettede blødte ud af munden. Der havde ikke været kontakt mellem Forurettede og andre på det tidspunkt, hvor han begyndte at bløde ud af munden. Han kaldte på en sygeplejerske, som sagde, at blodet kom fra Forurettedes læbebånd. Han spurgte, hvordan det kunne være sket, og sygeplejersken talte med en læge. Han fik at vide, at det kunne være fordi, Forurettede havde grædt og dermed havde åbnet munden så meget, at hans læbebånd var bristet. På dette tidspunkt var han ikke presset. Han var aldrig presset over at skulle passe sin egen søn. Han var måske stresset over omgivelserne, men han var ikke presset. Der var heller ikke andre ting, der pressede ham. Han var meget tilfreds med sit liv. Foreholdt fra samme patientjournal, den
juli 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 159 – den digitale ekstrakt side 183), hvoraf fremgår: ” Mor kommer senere ind på stuen og er ligesom far berørt over situationen og for videre plan og undersøgelser. Begge forældre spørger ind til hvad der skal ske, og om udsigterne til at kunne komme hjem er lang. Begge fortæller at de synes det er hårdt at være adskilt dem imellem, men også mellem børnene.” , har han forklaret, at det var hårdt at være adskilt fra sine andre børn, mens han var på hospitalet med Forurettede. Han var ikke presset, men det var hårdt at være adskilt som familie. Personalet kan have misforstået noget af det, han har sagt. Det er rigtigt, at personalet kom til dem, fordi personalet var bekymret over hans håndtering af Forurettede. Foreholdt fra samme patientjournal, den
juli 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 158 – den digitale ekstrakt side 182), hvoraf fremgår: ” Drøftelse grundet bekymring for beskrivelser af en far, der gentagne gange har råbt af baby. Dertil har baby haft påfaldende blå mærker, som ikke umiddelbart er forenelige med alm. håndtering ved fx blodprøvetagning eller dropanlæggelse. Dertil er i går observeret skade på læbebåndet med rigelig blødning til følge. Således samlet set bekymring for enten somatisk sygdom medførende blødningstendens eller svagt bindevæv og/eller uhensigtmæssig håndtering af spædbarn. Samtale med far om ovenstående bekymringer: Hér deltager socialrådgiver Person 1, læge Vidne 11, dagens sygeplejerske og undertegnede. De beskrevne bekymringer forelægges far, der fortæller, at han står meget alene med baby, fordi mor er meget hjemme med de ældre børn. Han genfortæller en episode for nogle uger siden, hvor Forurettede fik mælk i den gale hals og blev blå og slap. Sidenda har far været mere bekymret. Han genkender, at han kan komme til at ”tale hårdt” til Forurettede. Han siger, at han måske er kommet til at holde Forurettede for hårdt. Udredningsprogram er skitseret for far, som samtykker til undersøgelserne.” Hertil har han forklaret, at det i hvert fald ikke var hans hensigt at gøre nogle side 11 af de ting. Han var nervøs for, at han gjorde tingene forkert, efter at Forurettede fik mælken galt i halsen, og han i denne forbindelse måske havde holdt Forurettede for hårdt. Han talte med sygeplejerskerne om, hvorvidt han havde gjorde noget forkert. De bekymringer, der blev talt om, havde de også som forældre, og de havde gjort personalet opmærksomme på de blå mærker, og at Forurettede havde blødt ud af munden. Det var generelle bekymringer, som de havde som forældre. Sygeplejerskerne sagde, at det med blødningen fra læbebåndet kunne skyldes gråd, idet læbebåndet kunne være bristet af sig selv, hvis Forurettede havde grædt højlydt. Efter Forurettede havde været ved at kløjes i mælken, fik han vist mange måder, som han kunne holde Forurettede og give ham mad på. Han prøvede at følge personalets anvisninger, og han brugte den måde, der fungerede bedst for dem. Han har ikke råbt ad sin søn eller talt hårdt til ham. Han har talt højt til sin søn fra badeværelset, hvis Forurettede lå på stuen. Så kunne han råbe til Forurettede: ”Far er her.” , så Forurettede kunne høre, hvor han var. Lyden kunne også være høj, når de talte med familien over FaceTime. Han aner ikke, hvordan skaderne på hans søn kunne opstå. Han har selv tænkt meget over, hvordan de er opstået. Han ved, at han ikke selv har gjort det. Han har aldrig nogensinde slået Forurettede. Han har kun rusket og dunket på Forurettedes ryg, da han kløjedes i mælken. Han har aldrig klemt Forurettedes brystkasse eller proppet noget hårdt i munden på ham. Han har aldrig skadet Forurettede. Han har ikke set andre gøre disse ting. Vidne 1 var der normalt fra omkring klokken 9, og indtil hun kørte igen omkring klokken
Han var ikke mere presset med Forurettede, end han var med sine andre børn. Det er altid hårdt at have et spædbarn, og man bliver altid lidt ekstra træt. Tiden, efter han blev løsladt, og imens han har ventet på, at retssagen skulle starte, har været mere stressende for ham end tiden på hospitalet. Han har følt, at alle så ned på ham. I starten, da sagen ikke var sluttet hos kommunen, måtte han ikke være hjemme uden, at en familiebehandler fra kommunen var til stede. Forurettede var i pleje, og plejemor var med hjemme hos dem, mens sagen verserede hos kommunen. I slutningen af december 2024, da kommunen sluttede deres sag, kom Forurettede hjem fuld tid. Derefter kunne han også selv komme hjem. Han har siden da også flere gange været alene med alle tre børn, og det har været helt normalt. Der har ikke været nogle skader på Forurettede, siden de kom hjem. Forurettede har været til både fysioterapeut og ergoterapeut, og de siger, at han udvikler sig, som han skal. I den periode, hvor han var indlagt med Forurettede, var han nogle gange væk fra hospitalet. side 12 Forevist fra forsvarerens bilag, der efter sit indhold omfatter oplysninger om og dokumentation (i form af billeder, beskeder, kvitteringer mv.) for, at Tiltalte på forskellige tidspunkter i perioden fra den
maj til den
juli 2024 i kortere og længere tidsrum har været væk fra Sygehus 1 (bilag S-3-1-0-0, side 1-2, 4-8, 11-13, 15, 17-19, 21, 23-24, 26 og 28-29 – den digitale ekstrakt side 15631564, 1566-1570, 1573-1575, 1577, 1579-1581, 1583, 1585-1586, 1588 og 1590-1591), bekræftede han, at det var korrekt, at han var væk fra afdelingen på de pågældende tidspunkter. Han var en del væk fra hospitalet i den periode, hvor han var indlagt med Forurettede. Han var især sammen med Vidne 1 og sine andre børn. Når Vidne 1 var alene på hospitalet med Forurettede, skrev han bl.a. til hende om Forurettedes spiserytme. Deres andre børn kom ofte på besøg på hospitalet. Når de var der, sad de i forældreværelset. Selvom de var under isolation, måtte de gerne være i forældreværelset. Han var meget ude og ofte væk fra hospitalsstuen. Sygeplejerskerne anbefalede ham at komme ud – også bare for at få luft. Når han var væk fra hospitalet, og sygeplejerskerne skulle passe Forurettede, skulle han sætte en skraldespand i klemme i døren, så døren til stuen ikke smækkede, og så personalet kunne høre Forurettede, hvis han sagde noget. Han skulle fortælle sygeplejerskerne, når han gik en tur. Der var overvågning på Forurettede, hvor de målte Forurettedes værdier. Når han var på stuen, skulle hans selv holde øje med skærmene. Han var ikke presset, men han var stresset. For ham er der forskel på at være presset og på at være stresset eller at have det hårdt. Han gjorde ikke ting under pres. Det var hårdt for ham at være væk fra sine piger. Hans piger manglede ham, og de havde ikke begge forældre, hvilket de havde brug for. Det stressede ham. At være presset er at være i en situation, man ikke kan tåle eller håndtere. Sådan en situation har han ikke været i. Forurettede er en vidunderlig dreng. Han kravler, ruller, pludrer og er en glad dreng. De oplever ikke senfølger af de skader, der er fundet hos Forurettede. De får at vide, at han udvikler sig positivt. Forurettede har været hos fysioterapeut og på hospitalet, og de siger ikke noget dårligt om Forurettedes udvikling. Forurettede er lidt bagud i sin udvikling, men dette er forventeligt, fordi han er født for tidligt. Hvis man fratrækker de ti uger, som Forurettede er født for tidligt, er han alderssvarende i sin udvikling. Forurettede bor hjemme permanent. Han blev hjemgivet i december
Der er ikke familiebehandling i hjemmet mere. Kommunen sluttede sagen i marts eller april
Hans forældre, Vidne 1 og alle tre børn var på ferie i Tyrkiet i sommers, og der fik de lavet en MR-scanning på Forurettede, der ikke viste noget. Han har scanningen på en CD. side 13 Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun er gift med Tiltalte. De har været sammen og har boet sammen i 9 år. Sammen har de tre børn, to døtre på ni og fem år og deres søn, Forurettede, på snart to år. Deres mellemste barn blev også født for tidligt, i uge
Deres ældste barn er født til termin. Hun havde nogle komplikationer i graviditeten med deres mellemste, og da hun blev født, i uge 34, skulle de være indlagt. De gjorde det sådan, at Tiltalte tog de første to døgn på hospitalet, og derefter tog hun resten. Det fungerede fint for dem. De var indlagt i cirka en måned, men datteren fik det dårligt, og de blev derfor indlagt på ny. De skiftedes til at være indlagt i anden omgang. Forurettede blev født meget for tidligt. Graviditeten med Forurettede var meget anderledes. Hun blev hurtigt klar over, at graviditeten med Forurettede, ville blive vanskeligere end de andre to graviditeter. Hun var urolig, fordi hun havde fået at vide, at der var stor risiko for svangerskabsforgiftning og komplikationer med risici for både hende og barnet, men de valgte at beholde det. De gik til kontrol hele tiden, og lægerne gjorde alt, hvad de kunne, for at sørge for, at hun ikke gik i fødsel før tid. Hun fik svangerskabsforgiftning, og selvom hun fik medicin, måtte lægerne beslutte, at Forurettede skulle fødes allerede i uge
Fødslen med Forurettede var også hårdere end de andre fødsler. De valgte, at Tiltalte skulle være indlagt med Forurettede. De havde to døtre derhjemme, som skulle passes. Det fungerede bedst, at hun var hjemme med dem, fordi hun havde kørekort og kunne køre dem til og fra skole og institution. Tiltalte havde ikke kørekort. Hun var dog på hospitalet hver dag, efter hun havde afleveret børnene. Hun var der fra ca. kl. 9.30 til 16.
Mange gange hentede Tiltalte pigerne. Når Tiltalte hentede børnene, foregik det som regel på gåben. Nogle gange blev han dog kørt af venner eller familie, og ellers tog han en taxa. Nogle gange blev Forurettede passet på hospitalet, så de kunne hente børnene sammen. Tiltalte var alene med Forurettede om natten – bortset fra de første to nætter og en enkelt nat, hvor Forurettede fik det dårligt på grund af noget mælk. Episoden den
juli 2024 var en voldsom oplevelse. Tiltalte var alene med Forurettede på hospitalet. Hun havde afleveret pigerne om morgenen og var derefter taget til hospitalet. Hun og Tiltalte ville gerne ud at spise frokost sammen. Da de kom tilbage på hospitalet, tog hun hjem og hentede pigerne. Hun tog hjem ved 14-tiden. Ca. kl. 18.00 ringede hun til Tiltalte, men han tog ikke telefonen. Hun stod på altanen, da hun ringede til ham. Det lignede ham ikke, og hun prøvede igen. Hun ringede til ham flere gange. Han tog til sidst telefonen. Hun var på FaceTime og kunne se på Tiltaltes ansigt, da han besvarede opkaldet, at der var noget galt. Tiltalte sagde ”Der er sket noget med Forurettede.” Tiltalte sagde også, at hun skulle tage det roligt, og at lægerne side 14 havde styr på det. Hun blev meget påvirket, og hun kørte til hospitalet med det samme. Hun fik det meget dårligt, og hun havde tankemylder på vej til hospitalet. Hun var meget bekymret og havde mange spørgsmål. Hun var bange for, at der var sket Forurettede noget. Da hun ankom til hospitalet, var personalet i gang med at behandle Forurettede. Hun spurgte Tiltalte, hvad der var sket. Tiltalte fortalte, at Forurettede havde fået mælk galt i halsen og fået det dårligt, men at han havde gjort sit bedste, og at han havde trykket på alarmen. Forurettedes tal så fine ud, og hun vidste, at personalet havde styr på det. Hun prøvede at beherske situationen, så personalet kunne gøre deres arbejde. Hun kunne se, at Tiltalte havde det dårligt. Han stod op ad væggen. Hun var selvfølgelig frustreret og bekymret for Forurettede, og det gav hun udtryk for overfor Tiltalte. Hun skældte ikke Tiltalte ud, men forsøgte at berolige ham. Hun tror, at hun talte både dansk og tyrkisk til Tiltalte. Hun sagde til Tiltalte, at hun var påvirket af situationen, og at hun frygtede det værste. Hun stod mellem sin mand og sit barn, og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Tiltalte var meget påvirket af episoden. Han var bleg i ansigtet. Hun sagde til ham, at han skulle sætte sig ned. Hun prøvede at beherske situationen, så personalet kunne passe deres arbejde. Hun valgte at blive på hospitalet med Forurettede og Tiltalte den pågældende nat. Forurettede græd meget og kunne ikke rigtigt trøstes. Forurettede virkede meget anderledes. Forurettede var i behandling med bl.a. ilt. Han var blevet så stor, at han selv kunne hive i slangerne. Næste morgen kom personalet og fjernede det, der tilførte ilt, og Forurettede faldt mere til to. Forurettede var meget træt, men efter nogle døgn var alt tilbage til normalen. Foreholdt fra Forurettedes patientjournal af
juli 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 149 – den digitale ekstrakt side 173), hvoraf fremgår: ” Hud: Mater viser at dr. har små hæmatomer på ve. arm, OBS ut har ikke haft tid pga. travlhed, til at tage billede i medie, ut har informeret læge, ses til stuegang i morgen.” , har hun forklaret, at hun den
juli 2024 om morgenen var i gang med at skifte tøj på Forurettede. Hun bemærkede ”tre prikker” på Forurettedes arm. Hun prøvede at få kontakt til personalet for at få en forklaring på mærkerne, men sygeplejerskerne havde travlt. Hun valgte at blive på hospitalet. Om aftenen spurgte hun igen personalet, hvor mærkerne kom fra. En sygeplejerske tog samtidigt billeder af mærkerne. De havde ikke nogen forklaring på mærkerne. Senere kom en Overlæge, ind og sagde, at når man fik blodtransfusion, kunne man godt få nogle blå mærker. De kunne også være kommet ved, at nogen holdt Forurettedes arme fast, mens han fik blodtransfusion. De prøvede først at give ham blod på den ene arm, men det kunne de ikke, hvorfor de måtte prøve på den anden arm. Overlægen sagde, at de skulle sige til, hvis mærkerne ikke forsvandt af sig selv. Hun og Tiltalte var sammen på stuen, da hun fandt de blå mærker. Tiltalte var også chokeret over mærkerne. De fik ikke noget svar på årsagen til side 15 mærkerne, før overlægen sagde det med blodtransfusionen. Det var efter aftenvagten. Hun havde opdaget mærkerne samme morgen lige så snart, hun kom ind på stuen til Forurettede. Hun havde ikke tidligere set mærker på Forurettede, heller ikke da hun havde været der dagen forinden. Den
juli 2024 var hun hjemme med deres mellemste barn, der var syg. Hun snakkede på FaceTime med Tiltalte, der ville høre, hvordan det gik med deres datter. Forurettede blev sulten og begyndte at græde. Tiltalte gik i gang med at forberede mælk til Forurettede. Forurettede var ked af det, fordi han var sulten. På stuen havde de et bord, hvor Tiltalte kunne varme mælken til Forurettede. Forurettede lå på sengen, og Tiltalte satte telefonen meget tæt på Forurettede, mens han lavede mælk, så hun kunne se på Forurettede. Pludseligt kunne hun se, at Forurettede blødte fra munden. Hun kaldte på Tiltalte, der kiggede til Forurettede. Hun bad Tiltalte tilkalde en sygeplejerske, og han trykkede på knappen, der tilkaldte personalet. Der kom en sygeplejerske ind og kiggede til Forurettede. Sygeplejersken ville hente en læge. Hun og Tiltalte afbrød opkaldet, da hun skulle passe deres syge datter. Senere ringede de sammen igen. Lægen havde forklaret Tiltalte, at nogle gange, når små børn græder meget, kan deres tungebånd briste. Hun hørte ikke selv, hvad lægen sagde. Hun var bekymret for, hvad der var sket med Forurettede. Det var Tiltalte også. Hun tog ikke ind på hospitalet til Forurettede og Tiltalte den dag, fordi hun blev indlagt med deres mellemste datter på børneafdelingen. Hun kan godt huske, at hun er blevet afhørt af politiet om episoden. Hun huskede det bedre, da hun snakkede med politiet. Det er rigtigt, at hun har gennemgået rapporten, men hun læste den ikke ”sætning for sætning” . Foreholdt fra afhøringsrapport ”Værge (u.18 år)” af
juli 2024, (bilag F-4-10-0, side 4,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1323), hvoraf fremgår, at hun samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Afhørte forklarede adspurgt, at Tiltalte opdagede i mandags den
juli 2024, at Forurettede blødte fra munden. Tiltalte havde ringet til afhørte, og havde fortalt det til hende. Tiltalte havde henvendt sig til en læge, om havde oplyst, at det kunne være, at Forurettedes læbebånd var sprunget. Det var noget de så engang imellem.” , har hun forklaret, at hun var på FaceTime med Tiltalte, da hun opdagede, at Forurettede blødte fra munden. Det var sådan, hun forsøgte at forklare det til politiet. Hun havde fået forevist sin afhøringsrapport, men hun havde ikke læst hvert enkelt ord i den. Hun ved ikke, hvorfor det var skrevet ned på denne måde af politiet. Hun husker episoden, som hun har forklaret det i dag. Hun var ikke sammen med Forurettede den
juli 2024 efter episoden, fordi hun blev indlagt med deres datter på børneafdelingen. Hun isolerede sig og ville side 16 ikke gå op til Forurettede, fordi hun var bange for, at hun kunne smitte ham med noget, men Tiltalte kom ned og så til deres datter. Dagen efter blev de udskrevet. Hun mener, at hun, efter hun havde været hjemme med deres datter, tog ind til Tiltalte og Forurettede. Da hun så Forurettede efter episoden med læbebåndet, virkede han glad, og hans ”tal” så fine ud. Det var et langt indlæggelsesforløb med Forurettede. Tiltaltes humør var uændret under hele indlæggelsen. Han gjorde alt, hvad han kunne for at holde sammen på familien. Det var en hård periode, fordi de var adskilt som familie, og de var alle stressede. Tiltalte håndterede Forurettede rigtigt godt. Han tog sig godt af Forurettede. Han var blevet oplært i at tage sig af Forurettede, og derfor tog Tiltalte sig af det meste, selv når hun var der. Hvis der kom en lyd fra maskinen, der holdt øje med Forurettedes tal, panikkede hun, men Tiltalte var helt rolig og udviste stor ro og viden og forklarede hende, hvad det betød. Tiltalte var virkelig god til at læse Forurettedes signaler. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-4-2-0-0, side 2,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1327), hvoraf det fremgår: ” Afhørte forklarede, at der dog havde været nogle områder, hvor Tiltalte måske ikke havde helt styr på Forurettedes signaler. Der var situationer, hvor Tiltalte havde sagt, at Forurettede ikke ville sove, hvortil afhørte havde sagt til Tiltalte, at Forurettede skulle tages op, og måske ikke ønskede at sove. Tiltalte havde herefter taget Forurettede op.” , har hun forklaret, at hvis det står sådan, så har hun nok forklaret sådan. Hun huskede ikke, at hun skulle have sagt sådan til Tiltalte. Hun syntes generelt, at Tiltalte var god til at håndtere Forurettede og til at læse hans signaler. Adspurgt til, hvordan indlæggelsen var for dem som familie, har hun forklaret, at de vidste, at de gik ind i en hård periode med Forurettedes fødsel. Bekymringerne startede allerede, da hun blev gravid med Forurettede. De vidste godt, at det ville blive hårdt, også fordi de allerede havde to børn. Graviditeten var stressende, og de gik til mange kontroller. De havde meget at se til. Det kom ikke til udtryk på en negativ måde for dem som par. De støttede og bakkede hinanden op under graviditeten. Under indlæggelsen var det Tiltalte, hende selv og plejepersonalet, der tog sig af Forurettede. De havde støtte fra familien. Hun ved ikke, hvordan skaderne på Forurettede er opstået. Det vil hun selv meget gerne vide. I dag har Forurettede det fantastisk. Forurettede er i deres liv, og de har det godt trods alt det, de har været igennem. Forurettede fungerer godt den dag i dag. Det er en gåde, hvad der skete med Forurettede, men til trods for det, så har han det rigtigt godt. De går til fysioterapeuter og til kontrol hos neurolog med Forurettede. De får ros for hans udvikling. De går til kontrol hos en fysioterapeut hver tredje eller fjerde uge. Forurettede var til kontrol på neurologisk afdeling i april 2025 og skal side 17 igen til kontrol i slutningen af januar
Personalet på hospitalet har flere gange rost Tiltalte. De sagde, at Tiltalte gjorde det godt, og at han var rolig og omsorgsfuld og fulgte personalets anvisninger. Han plejede Forurettede, som de sagde, han skulle. Personalet sagde, at Tiltalte kunne have fået et job hos dem som timelønnet. Hun kunne ikke have gjort det bedre, end Tiltalte gjorde det. Når de begge var på hospitalet, var det primært Tiltalte, som tog sig af Forurettede, fordi hun var nervøs for at gøre noget forkert, og Tiltalte var blevet ”trænet” . Tiltalte var meget opmærksom på alle signaler fra Forurettede og de forskellige maskiner, der overvågede Forurettede. Tiltalte var meget hurtig til at reagere, hvis der var noget. Der har været tidspunkter, hvor Tiltalte var ude, f.eks. sammen med deres to piger, og så kom hun hen på hospitalet for at være sammen med Forurettede. Der stod en skraldespand i døren, når de var ude begge to. På den måde vidste personalet, at Forurettede var alene, og at de skulle holde øje med ham. Hun har én gang oplevet, at hun kom, hvor Tiltalte var gået, og hvor hun ude på gangen kunne høre, at Forurettede græd. Der var ikke nogen fra personalet inde ved Forurettede. Hun har også oplevet, at hun er gået ind til Forurettede og har lukket døren, og hvor der så gik flere timer, før personalet opdagede, at hun var kommet. Personalet blev overrasket over, at hun var der, da de endelig kom ind på stuen. Hun har hørt om en episode fra en anden indlagt mor, hvor en af sygeplejerskerne skulle have været hårdhændet ved deres barn. Sygeplejersken havde taget hårdt fat i barnet og lagt det ned i vuggen, og moren fik besked på at gå ud fra stuen. Faren til barnet havde bedt om, at den sygeplejerske ikke skulle have mere med deres barn at gøre. Den
juli 2024 var hun med på FaceTime. Hun så på Forurettede helt indtil, at Tiltalte havde tilkaldt personalet. Det kom hen ad vejen, at Forurettede blødte. Han græd, og der kom noget fra hans mund. Forurettede blødte ikke fra starten af. Der var ikke gået så lang tid, nok kun et par minutter. Forurettede græd højlydt, og så så hun, at han blødte. Foreholdt, at hun ikke til politiet vedrørende episoden den
juli 2024 skulle have forklaret, at hun havde set Forurettede bløde fra munden, forklarede vidnet, at det var en turbulent tid, og at det derfor var svært at huske det hele. Hvis hun troede, at Tiltalte havde gjort noget for at skade Forurettede, ville hun ikke sidde og forsvare ham. Hun ville aldrig vælge sin mand over sit barn. Hun vil lige så meget som alle andre gerne vide, hvad der sket med hendes barn. De har begge taget sig af Forurettede, efter at Forurettede er blevet hjemgivet. Tiltalte tog sig også af deres to piger, da de var små. side 18 Hun skældte ikke Tiltalte ud den
juli
Hun var ked af, at hendes søn havde fået noget galt i halsen. Hun var frustreret på Tiltalte. Hun var også bekymret for Forurettede. Tiltalte var også meget bange ved den episode. Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske på Sygehus
Hun har arbejdet på Sygehus 1 i snart otte år. Hun har været på neonatal-afdelingen i hele perioden. Hun havde sin sidste lange uddannelsespraktik på afdelingen og har også været tilkaldevikar. På afdelingen har de et internt kompetencesystem, hvor sygeplejerskerne er inddelt i farver. ”Grøn” er for helt nye sygeplejersker, ”lyserød” er for faste sygeplejersker, der må bistå med respiratorisk hjælp, og ”rød” er for sygeplejersker med mest erfaring, og som må gå til akutkald på fødeafdelingen. Hun er ”rød” sygeplejerske. Da hun første gang mødte Forurettede, var han helt nyfødt. Han lå i kuvøse. Hun passede ham mest i starten og siden da kun sporadisk. Hun var ikke fast tilknyttet behandlingen af Forurettede. Under langvarige indlæggelser, som i Forurettedes tilfælde, bliver forældrene stille og roligt inddraget i plejen af barnet. Det er svært i starten, da der er meget forskel på at skifte en ble på en præmatur baby og en baby på tre kg. Det er en løbende uddannelse og vejledning af forældrene. Forurettede var i starten i behandling med CPAP for at udvikle hans lunger. Det er normalt med præmaturbørn, som har behov for respiratorisk støtte. CPAP giver tryk ned i lungerne, så de holder sig udvidede. Han var også i behandling med mikroflow, som er en lille iltbrille, der giver ilt ned i lungerne. Mikroflow anvendes, når barnet har det bedre. Nogle børn, inklusive Forurettede, får highflow, inden man overgår til mikroflow. Forurettede var koblet til en EKG for at holde øje med hans hjerterytme. De holdt også øje med hans iltmætning. Man skelner mellem ”gule” og ”røde” alarmer. Gule alarmer er opmærksomhed, og røde alarmer er, hvis barnets hjerterytme falder. Røde alarmer går automatisk til alt tilstedeværende personalet på deres telefoner. Hun synes, at hun havde et godt samarbejde med forældrene. Forældrene var bekymrede i starten, hvilket hun syntes var forståeligt. De var bekymrede for Forurettedes fremtidige udvikling. Han lå i kuvøse og var ikke helt stabil. Forurettede begyndte at få sutteflaske. Hun passede på det tidspunkt kun Forurettede sporadisk, men hun husker det sådan, at Forurettede gylpede meget. De blandede johannesbrødkernemel i Forurettedes mælk for at tykne den, da de ville se, om det hjalp på hans gylpen. Der blev lagt en plan for det. I starten var Tiltalte meget alene med Forurettede. Hun så ikke Forurettedes mor, Vidne 1, særlig meget. Hun havde primært aftenvagter. Det var side 19 hendes indtryk, at Tiltalte var presset. Der var en episode, hvor hun kunne høre Forurettede græde. Da hun gik ind på stuen, sad Tiltalte og sov i en lænestol. Hun undrede sig over, at han ikke reagerede på, at Forurettede græd. Hun kontaktede en sygeplejerske og spurgte, om Tiltalte eventuelt kunne have gavn af aflastning. Hun mener, at det var ved en anden episode tidligere samme aften, at hun på Forurettedes monitor kunne se, at han krævede opmærksomhed. Da hun kom ind på stuen, havde Tiltalte svært ved at trøste Forurettede. Forurettede lå på Tiltaltes skulder, og han gik og klappede Forurettede på ryggen. Tiltalte havde Forurettede på skulderen og klappede ham lidt hårdt. Hun syntes, at Tiltalte virkede presset. Hun husker ikke, om Tiltalte sagde noget til Forurettede. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
august 2024 (bilag F-15-1-0-0, side 3,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1403), hvoraf det fremgår, at hun samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Afhørte forklarede i samme forbindelse om en situation, hvor hun igen havde bemærket Forurettedes monitorering, som kaldte på opmærksomhed. Afhørte var derfor gået ind på stuen til Forurettede. Da afhørte kom ind holdt far Forurettede på sin skulder, så han kunne bøvse. Far havde i den forbindelse sagt til Forurettede – du har fået ren ble og du har fået mad, ligesom at han havde sagt, at Forurettede skulle holde kæft. Alt sammen sagt højt og i en vred tone. Afhørte mente, at hun nok havde sagt til far, at det kunne være fordi, at Forurettede bare gerne ville op til ham, for når barnet blev større, ville det jo gerne op og have kontakt med den voksne og tryghed” , har hun forklaret, at det godt kan passe, hun har sagt sådan til afhøringen. Det er nok vedrørende den situation, hun lige har forklaret om. Hun husker i dag ikke meget andet om episoden, end at Tiltalte virkede presset. Adspurgt har hun forklaret, at hun ikke på andre tidspunkter har oplevet, at Tiltalte har ”været hård” ved Forurettede. Der var situationer, hvor Forurettede var ked af det, selvom han havde fået mad. Hun ved, at der var to ældre døtre derhjemme, og hun så ikke Forurettedes mor særlig ofte på aftenvagten. Hun studsede over, at Forurettedes mor sjældent var der om aftenen. Hun ved dog ikke, om Forurettedes mor var der om dagen. Hun passede ikke Forurettede den pågældende aften, hvorfor hun gik til den vikar, der havde vagten, og opfordrede hende til at tale med Tiltalte. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-15-1-0-0, side 3,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1403), hvoraf det fremgår: ” Afhørte havde set far klappe Forurettede på ryggen, da han holdt ham på skulderen og hun vurderede det som værende mere hårdt, end hvad der var normalt. Hun kunne ikke sige noget om, hvor meget far havde klappet Forurettede — men der var tale om flere gange. Afhørte havde ikke tænkt, at det var på en måde, som ville skade Forurettede, men dog var det lige på grænsen.” , har hun forklaret, at det var korrekt, at hun havde forklaret sådan. Det var om den samme episode. side 20 Forurettede spiste ret meget – og mere, end han næringsmæssigt behøvede. Hun tænkte, at han gylpede så meget, fordi han fik for meget mad. Hun mener, at hun vejledte Tiltalte om, at Forurettede måske ikke behøvede så meget mad, og at det var bedre, at Forurettede fik lidt mindre mad og så holdt det nede, som han fik. De havde regnet ud, at Forurettedes behov var 70 ml, men han fik 90-100 ml. Det undrede hende, at han fik så meget, når han også gylpede så meget. Det var forældrene, som gav Forurettede flaske. Der er dog nogle børn, der kan spise mere end deres behov. Hun foreslog, at de puttede mindre i flasken, og at de så kunne tilbyde ham 10 ml mere, hvis han spiste det, de havde regnet ud, var behovet. Præmature sover rigtig meget i begyndelsen, men når de vokser, har de meget behov for kontakt. Hun tænkte, at forældrene mistolkede signalerne fra Forurettede, og at han måske ikke var sulten, når han græd, men havde brug for kontakt. Hun nævnte for Tiltalte, at Forurettede måske ville have kontakt og ikke mad. Hun ved ikke, hvordan Tiltalte og Vidne 1 generelt var som forældre. I starten er personalet meget på banen i forhold til for tidligt fødte. Personalet slipper løbende opgaverne i takt med, at børnene bliver større og giver mere ansvar til forældrene. Hun kan ikke vurdere, om Forurettede græd mere eller mindre end andre babyer. Den
juli 2024 havde hun havde været inde på stuen med mælk til Forurettede. Derefter var hun gået ind på en anden stue, hvor hun var, da hun hørte nødkaldet fra Forurettedes stue. Et nødkald er ikke en gul eller rød alarm. Det er forældrene, der aktivt kalder. I de tilfælde løber alle personaler, og man slipper alt, hvad man har i hænderne. En af hendes kollegaer var den første på Forurettedes stue. Hun kom lige efter. De var fremme hos Forurettede inden for få sekunder. Da hun kom ind på stuen, havde hendes kollega Forurettede i hænderne. Forurettede var slap og blå og havde meget lav iltmætning. Hun tændte for CPAP’en, men de havde svært ved at få luft i Forurettede. Hendes kollega vendte ham om på maven, og det stod ud med tyk mælk fra Forurettedes næse og mund. Hun tænkte, at det var derfor, at de ikke havde kunnet få luft i ham. Det havde blokeret for luftvejene. Derefter gav de ham CPAP-masken på og gav ham ret meget ilt. De havde slet ikke forudset denne situation. Forurettede havde en masse tøj på, og hun fumlede med at få tøjet af ham, da de gerne ville have elektroder på ham og se hans kropsfarve. De fik en åben kuvøse ind, da det var nemmere at håndtere Forurettede i den end i vuggen. Hun tog tøjet af Forurettede og satte elektroder på ham. Hun var meget ”handson” . En læge kom også meget hurtigt til. De maskede Forurettede for at få iltmætningen op. Ingen dunkede Forurettede i ryggen. Hendes kollega vendte Forurettede rundt og aede Forurettede på ryggen, mens han blev holdt med hovedet let side 21 nedad, og det stod ud af næse og mund. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-15-1-0-0, side 5,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1405), hvoraf det fremgår: ” Afhørte forklarede, at der var tale om førstehjælp til barnet udført efter vejledning som foreskriver, at man vender barnet således at man holder det på maven hvilende på ens underarm samtidig med at man støtter hovedet — der er derved muligt at komme af med, hvad der måtte spærre for luftvejene. I samme forbindelse giver man fem dunk i ryggen mellem ribbenene, hvor man bruger håndroden. Afhørte forespurgt til, hvor hårdt og udtalte, “ret hårdt” . Derpå vender man barnet og tjekker luftveje, hvis der stadig ikke er frie luftveje, giver man 3 tryk med to fingre (hjertemassage) og derpå gentager man processen, til at der kommer anden hjælp eller at barnet kommer i gang.” , har hun forklaret, at Forurettede ikke fik hjertemassage, og at hun beskrev de generelle førstehjælpstiltag for politiet. Hun husker det sådan, at Forurettede ikke fik dunk i ryggen, men at hendes kollega strøg Forurettede på ryggen. Man dunker barnet i ryggen, hvis de har noget, der sidder fast i luftvejene. Det er ligesom en ”Heimlich-manøvre til babyer” . Tiltalte var meget oprevet. På et tidspunkt ankom Forurettedes mor til hospitalet, og hun var vred og oprevet, hvilket var forståeligt. Det lød som om, at hun skældte Tiltalte ud. Hun sagde noget i retning af ”det gør du ikke mere” . Mennesker reagerer forskelligt i situationer, og hun forstod ikke, hvad der blev sagt mellem forældrene, men hun havde lidt ondt af Tiltalte, for det lød som om, at han fik skæld ud, og han havde stået midt i situationen og var også oprevet. Det foregik delvist på et andet sprog end dansk. Det eneste, hun forstod, var, da Forurettedes mor sagde ”det gør du ikke mere” . De skulle lægge en plan for kontrol af Forurettede efter episoden, men Forurettedes mor sagde, at hendes mand var gået, fordi han var ked af det, og at hun ville gå efter ham. Hun kan ikke huske, om hun inden nødkaldet fik en ”gul alarm” over telefonen, men det havde der sikkert været. Alle fra personalet holder øje, og man hjælper hinanden. Hun ved ikke, hvem der reagerede på alarmen. Sprogbarrierer kan godt udfordre samarbejdet med indlagte forældre. Tiltalte og Forurettede var i en periode i isolation, og det kan også gøre samarbejdet vanskeligere. Det gjorde ikke, at personalet ikke gik ind på stuen. Det kan også godt skabe problemer, at forældre kan følge med i barnets journal. Det kan nok godt gøre, at der måske er nogle ting, der ikke bliver skrevet ned i journalen. Hun var ikke meget inde over pasningen af Forurettede. I den konkrete sag, fornemmede hun, at der var noget i luften. Hun har ikke talt med sine kollegaer om den konkrete sag. side 22 Man skal altid notere i journalen, og man bør under alle omstændigheder italesætte det, hvis der er en alvorlig situation, eller hvis der er noget, man skal håndtere. Det var personalet, der kom med mælken, da Tiltalte og Forurettede var isolerede. Hun husker, at hun på et tidspunkt italesatte overfor Tiltalte, at Forurettede ikke have behov for så meget mælk. Hun gav ikke mindre mælk, når Forurettede spiste op hver gang. Man putter altid lidt ekstra i flasken, fordi tilbuddet om mad skal være der. Hun havde fortalt forældrene, hvad Forurettedes behov var. Hun ved ikke, om Forurettede spiste 90 ml hver gang, eller om han nogle gange levnede. Hun husker ikke, at hun i journalen har noteret eller har talt med Tiltalte om, at han var presset. Den aften hun så, at Tiltalte så presset ud, sagde hun det til den kollega, Vidne 6, som passede Forurettede. Vidne 6 var fast vikar. Hun ved ikke, om Vidne 6 talte med Tiltalte om det eller noterede det ned. Hun havde alene oplevet denne ene episode. Hun ville have stoppet Tiltalte, da han klappede Forurettede, hvis hun mente, at det ville kunne skade Forurettede, men hun sagde ikke noget til Tiltalte i situationen. Hun husker ikke, om der den
juli 2024 gik en alarm grundet faldende iltmætning forud for, at nødkaldet kom. Hun ved ikke, om nogen havde reageret på en eventuel gul alarm. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-15-1-0-0, side 5,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1405), hvoraf det fremgår: ” Mere præcist i forhold til hvad der var sket med Forurettede og hvor meget førstehjælp, der var ydet i situationen, oplyste afhørte, at hun havde set Vidne 3 stå med Forurettede på maven jf. som forklaret ovenfor. I den forbindelse gav hun ham de nævnte dunk i ryggen. Afhørte lagde ikke mærke til, om der efterfølgende var givet hjertemassage til Forurettede, idet hun var optaget af andre ting i forbindelse med at yde hjælp til Forurettede. Forurettede blev lagt på sin vugge og fik en cpapmaske på og fem indblæsninger via denne maske, hvilket svarede til at man i en almindelig situation ville give kunstigt åndedræt.” , har hun forklaret, at hun nu bliver usikker på, om hun så kollegaen dunke Forurettede. Hun reagerede i situationen. Man dunker for at skabe frie luftveje, og de dunk er hårdere end normalt, men barnet kommer ikke til skade. Hun har aldrig hørt, om, at en baby skulle have brækket ribben på grund af dunk, som har til formål at skabe frie luftveje. Hun ved ikke, om Forurettede blev undersøgt for knoglebrud, efter at hendes kollega dunkede Forurettede på ryggen. Det er ikke usædvanligt på neonatal-afdelingen, at der er nødkald. Det er en intensivafdeling. Der kan også forekomme fejlkald. Hun var bekymret i den konkrete situation, fordi Forurettede var ret blå og ikke trak vejret. Hjertet stopper ikke med at slå lige med det samme, og Forurettedes hjerte slog hele tiden. Hun tog tøjet af Forurettede på normal vis. Hun fumlede, fordi hun skulle gennem flere lag. Forurettede havde flere lag tøj på, hvilket var usædvanligt. Hun klippede det side 23 ikke op. Hun kan godt forstå, at Tiltalte måske var i panik, når han stod med et barn, der var blå i hovedet. Tiltalte gjorde, hvad han kunne, med den viden han havde. Hun anbefalede efterfølgende, at forældrene skulle undervises i førstehjælp. Forurettede var oppe hos Tiltalte ved den episode, hvor Tiltalte sagde, at Forurettede skulle holde kæft. Det er muligt, at hun mistolkede situationen. Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun var færdiguddannet sygeplejerske i
Hun er ansat på Sygehus 1, hvor hun har været på neonatal-afdelingen siden
Før det var hun ansat på Sygehus 2's neonatal-afdeling i fem år. Hun vil mene, at hun er en erfaren sygeplejerske. Hun har ikke passet Forurettede så mange gange. Hun tror, at hun passede ham tre gange i den tid, han var indlagt. Det var i den periode, hvor han var stabil og lå med CPAP-maske. Hun har passet ham i midten og slutningen af indlæggelsen. Hun passede ham ikke i starten. Hun har også været på stuen i forbindelse med en alarm. Hun har svært ved at sige noget om, hvordan familien var. De gange, hun var inde på stuen, var både Forurettedes mor, Vidne 1, og Tiltalte der. De passede ham ret selvstændigt. I slutningen af indlæggelsen var det mest Tiltalte, der var der. Det var også i den periode, de var i isolation. Forældrene var ret selvkørende. Hun leverede ”mad” til stuen. Tiltalte kaldte, når Forurettede var sulten, så det behov så Tiltalte. Derudover ved hun ikke, om forældrene var gode til at aflæse Forurettedes signaler. De gange hun var på stuen, lå Forurettede meget i vuggen og sov. Forurettede var oppe hos sine forældre, når han skulle have mad. Hun ved ikke, hvordan det var, når hun ikke var på stuen. Hun bed bare mærke i, at Forurettede lå så meget i vuggen. Hun studsede ikke selv over noget særligt ved Forurettedes forældre. Hun vil ikke udtale sig om de ting, som hendes kollegaer har sagt. Hun har ikke selv oplevet, at Tiltalte og Forurettedes mor var pressede, men der blev talt om det. Tiltalte har ikke overfor hende givet udtryk for, at han var presset. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
august 2024 (bilag F-18-1-0-0, side 3,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1444), hvoraf det fremgår, at hun samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Afhørte forklarede, at Forurettedes familie havde givet udtryk for, at det var rigtig hårdt at være på hospitalet, fordi de også havde børn derhjemme, ligesom det var hårdt at være isoleret. Afhørte konstaterede, at far havde siddet meget med sin mobil og tilføjede, “det gør man jo — det kan man godt komme til — det er lange dage at være indelukket” , har hun forklaret, at det godt kunne passe, at hun side 24 forklarede sådan til politiet. Det er også sådan, hun husker det i dag. Det er ikke unormalt, at familier på neonatal-afdelingen er pressede. Der kan være mange faktorer, der spiller ind. Der er forskel på familier og deres ressourcer. Alle familier er pressede i en eller anden udstrækning, når man er indlagt med sit barn – specielt når man også har børn derhjemme. Når man er i isolation, er man endnu mere udsat. Man kan blive endnu mere presset, fordi man skal kalde på hjælp, hver gang man skal bruge noget. Hvis de kunne, foregik kommunikationen i døren ind til stuen, da personalet så slap for at iføre sig værnemidler. Specielt i den sidste tid af indlæggelsen, var det mest Tiltalte, der var på hospitalet med Forurettede. Der kom familie på besøg, også selvom familien var i isolation, hvis forældrene tillod det. Forurettedes stue lå tæt på personalets kontor, hvorfor personalet i nogen grad kunne se, hvem der kom og gik. Hun har ikke været meget inde hos Forurettede, bortset fra episoden den
juli
Hun ved ikke, om Forurettede græd mere end andre børn. Hun syntes, at han lå påfaldende meget i vuggen og sov. Hun har ikke set Forurettede uden tøj på. Det var forældrene, der puslede ham, skiftede ham og tog sig af ham. Forurettede var i princippet rask, bortset fra at han gylpede meget. Han skulle lære at spise og holde maden i sig i den sidste del af indlæggelsen, hvor det også var der, hun havde mest med ham at gøre. Den
juli 2024 var hun på en anden stue, da hun hørte nødkaldet. Hun kom ind på Forurettedes stue som den første. Det var ikke hende, der havde ansvaret for Forurettede den pågældende dag. Det var en anden kollega, Vidne
Da hun kom ind på stuen, stod Tiltalte og holdt Forurettede i armene ud fra kroppen. Forurettede var slap og blå allerede på det tidspunkt – cyanotisk. Hun tog Forurettede ud af hænderne på Tiltalte for at starte førstehjælp. Hun vendte Forurettede om for at sørge for, at hans luftveje var frie. Forurettede havde lige spist. Han trak ikke vejret og var bevidstløs. Derefter gav Vidne 2 ham maske på for at give ilt. Forurettede havde meget tøj på, og de kunne kun se hans ansigt, hals og hænder. Hun gik i gang med at ”lejre ham” , imens Vidne 2 arbejdede på at få tøjet af Forurettede. Forurettede lå i en almindelig vugge, hvor det var lidt svært at komme til. De fik fat i en anden vugge, hvor det var lettere at komme til. Forurettede var så stor, at det var meget uventet, at han ville holde op med at trække vejret. De havde svært ved at få ilt i ham. Lægen, Vidne 4, kom til, og de vendte og drejede Forurettede, for at få ham til at trække vejret. Det lykkedes til sidst, og han fik farve i kinderne igen. Hans vejrtrækning var stadig besværet, så han fik CPAP-masken på for at hjælpe ham. Da hun kom ind på stuen, stod Tiltalte med Forurettede i hænderne, og de havde ansigt mod ansigt. Hun blev ret bekymret, da hun så Forurettede. Han var ret blå. Erfaringsmæssigt går der noget tid, inden præmature, fra de holder op med at trække vejret, bliver ”så blå” . Hun tænkte, at det skulle gå stærkt, hvis hun side 25 skulle have liv i ham. Hun håbede, hun kunne redde ham. Forurettede fik det dårligere efter denne episode. Hun husker ikke, om Forurettede reagerede med det samme, da han fik CPAPmasken på, men der gik ikke mange minutter. Forurettede var medtaget af situationen, og han havde brug for ilt. En efterfølgende blodprøve viste, at hans tal var påvirkede. Da hun kom ind på stuen, så Tiltalte bange ud. Det hele gik meget stærkt. Hun blev bekymret, da hun så Forurettede, for han var ret blå i hovedet. Hendes erfaring var, at der går noget tid, før de bliver blå. Hun tænkte derfor, at hun skulle skynde sig, og at det skulle gå stærkt for at få liv i Forurettede igen. Hun har mange gange før stået i situationer, hvor der skulle gives førstehjælp, og det er altid alvorligt. Hun blev bekymret, da hun var i gang. Det var hendes ansvar, at barnet fik ilt. Hun underviser i førstehjælp til forældre, og hun vidste, hvad hun skulle gøre, men det var stadig ikke nemt. Hvis han ikke fik ilt, kunne det gå galt. Hun underviser i førstehjælp til præmature, men hun havde ikke undervist Forurettedes forældre i førstehjælp. Hun dunkede ikke Forurettede i ryggen. Hun har aldrig dunket et barn i ryggen under førstehjælp. Hvis hun gør noget, så stryger hun barnet hen ad ryggen, men det gjorde hun ikke med Forurettede. Hun husker ikke, om der kom noget ud af Forurettede, da hun vendte ham om. Man skal sørge for frie luftveje, før man kan få ilt i barnet. Tiltalte blev parkeret på sidelinjen. Han virkede bange, og efterfølgende var han ked af det. Forurettedes mor kom på et tidspunkt. Hun var også meget ked af det og græd. Vidne 1 og Tiltalte snakkede højlydt sammen på deres eget sprog. Da Forurettede var kommet i behandling med CPAP, forlod Tiltalte stuen. Personalet er afhængige af et godt samarbejde med forældrene. Generelt kan sprog være en udfordring i forhold til samarbejde, men i de tilfælde har de mulighed for at få en tolk. Det kan også være en udfordring, at der er mange forskellige sygeplejersker inde over det enkelte barn. Når man skriver journal, er det er vigtigt at have i mente, at forældrene kan læse med. Der skal være transparens i det, der skrives, og det skal samtidig være objektivt. Hun er ikke bekendt med, at der er ting i denne sag, der er blevet udeladt i forbindelse med journalføringen. Man skal skrive, hvad man objektivt ser, og tage en snak med forældrene, hvis der er noget, forældrene kan blive stødt over. Hun har aldrig set Tiltalte være hård overfor Forurettede eller råbe ad ham. Det husker hun i hvert fald ikke. Hun havde mest dag- og aftenvagter. Hun havde ikke nattevagter. Udover de side 26 tre gange, hun har haft ansvaret for Forurettede, har hun taget ”alarmer” fra hans stue. Det er korrekt, at man kan stille en skraldespand i døren, så forældrene kan forlade hospitalet i nogle timer. Hun ved ikke, hvem der passede Forurettede, når forældrene ikke var der. Præmature sover rigtig meget. De bør faktisk ikke være vågne på nær, når de spiser, men de har behov for at være hos deres forældre, også når de sover. Indtil 40 uger er børnene næsten ikke vågne. De sover og spiser. Hun har ikke set Forurettede være oppe i armene, medmindre han fik mad, men hun ved ikke, i hvilket omfang Forurettede var oppe, når hun ikke var på stuen. Det er korrekt, at man først skal sørge for frie luftveje, før man kan give ilt. Hun husker ikke, om der ved episoden den
juli 2024 kom gylp eller andet op, da hun vendte Forurettede rundt. Hun har hele tiden kunnet huske, at Vidne 2 kom ind på stuen. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-18-1-0-0, side 5,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1446), hvoraf fremgår: ” Efter hændelsen var far gået ud fra afdelingen og havde virket meget oprevet. Afhørte skønnede fore spurgt, at de (personalet) havde været fremme på stuen efter Ca. 30 sekunder, for når alarmen går, så løber personalet. Afhørte kunne huske, at det var Vidne 4 og hende, som var på stuen — hun huskede ikke Vidne 2” , har hun forklaret, at det godt kunne passe, at hun forklarede sådan til politiet. Hun huskede det måske bedre lige efter selve hændelsen, end hun gør i dag. I dag husker hun det som om, at Vidne 2 var på stuen. Hun ved, at Vidne 2 mente, at hun dunkede Forurettede i ryggen, idet betjenten havde foreholdt hende dette under afhøringen. Men hun ved med sikkerhed, at hun ikke dunkede Forurettede i ryggen, for det har hun aldrig gjort på noget barn. Det underviser hun heller ikke i. Man kan stryge barnet på ryggen, hvor man let trygger ned, men denne situation var så akut, at hun ikke gjorde det. Hun vendte Forurettede rundt. Større børn kan man godt dunke let i ryggen, men det kan man ikke på små børn. De har mange børn, der er indlagt i to-tre måneder, men de fleste er indlagt i kortere tid. Forurettedes indlæggelse var lang. Episoden den
juli 2024 var alvorlig, for Forurettede kunne være død, hvis de ikke fik ilt i ham. Hun har ikke før oplevet, at de ikke kunne få ilt i barnet, men Forurettede var allerede cyanotisk og livløs, og det var alvorligt. Hun tænkte ”det skal gå meget stærkt” . Hun tænkte, at han ikke havde kunne få vejret i længere tid, end der var gået fra alarmopkaldet. Den tilstand, han var i, kommer inden for minutter, og når der er nødkald, kommer personalet til inden for sekunder. Hun ved ikke, om årsagen var, at Forurettede havde fået noget ned i luftrøret. Vidne 4 har som vidne forklaret, at han er læge på side 27 Sygehus
Han har været læge i 14 år, og i juli 2024 havde han været på Sygehus 1 i 6 måneder. Han har alene den erfaring med neonatal-området, som man har som uddannelseslæge. Den
juli 2024 sad han på kontoret, da nødkaldet gik. Han løb ind på stuen, hvor Forurettede befandt sig i sin fars arme. Han konstaterede, at Forurettede var slap. Tiltalte sagde, at han havde prøvet at vække Forurettede. De lagde Forurettede i vuggen og gik i gang med hjerte-lunge-redning, fordi Forurettede var cyanotisk og blå. Forurettede trak ikke vejret, hvorfor de startede ved brug af en maske med indblæsninger med lidt højere tryk for at udvide lungerne. De gav ikke hjertemassage, fordi Forurettede begyndte at trække vejret selv. Hjerte-lunge-redning på så lille et barn starter altid med indblæsninger. En maske sættes uden på mund og næse, og der gives indblæsning ved højere tryk for at få luft i barnet, hvor man giver hjertemassage. Her nåede de ikke så langt, de gav kun luft. De gav ikke hjertemassage. På neonatal-afdelingen er det normalt, at børn har apnøer, hvor de kortvarigt holder op med at trække vejret. Det er ikke ofte, at der er rigtige respirationsstop. Han er ikke specialist inden for neonatal-området, men behandlingen, de gav, var standard. Han havde ikke tilset Forurettede inden episoden den
juli
Han så ikke nogen dunke Forurettede i ryggen. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt dunk i ryggen kan medføre skader på et præmaturbarn. Da han var uddannelseslæge, oplevede han heller ikke, at behandlinger af den pågældende art havde medført skader på barnet. Tiltalte var på stuen, og han virkede naturligvis meget bekymret. Forurettedes mor, Vidne 1, var ikke på stuen, men hun kom senere. Han ved ikke, hvem der havde ringet til Forurettedes mor, men hun var også meget bekymret og oprørt, da hun kom. Han ved ikke, hvem der primært var indlagt med Forurettede. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
august 2024 (bilag F-10-1-0-0, side 3,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1367), hvoraf det fremgår, at han den
august 2024 skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Afhørte konstaterede til slut, at der jo var tale om en familie med anden etnisk baggrund, hvilket han også selv havde. Der var kutymen at hele familien hjalp til og imens mor var indlagt var bedsteforældre og tanter der også. Afhørte konstaterede, at de havde været mere synlige den seneste tid – muligt efter at der var kommet en politisag. Afhørte undrede sig over, hvor familien havde været i den lange periode, hvor far havde stået meget alene med opgaven med at passe og være hos Forurettede.” , har han forklaret, at det godt kan passe, at han havde forklaret sådan til politiet, men at han ikke kan huske det længere. Adspurgt har han forklaret, at personalet ikke ”ruskede” Forurettede eller gjorde noget andet, der efter hans opfattelse kunne skade Forurettedes ribben. side 28 Håndteringen af Forurettede skete ikke med så stor kraft, at det kunne skade ham, eller at han kunne brække noget. Der kan være stimulation, hvor man forsøger at vække barnet, men ikke med så stor kraft, at barnet kommer til skade. Han husker ikke, hvordan Tiltalte holdt Forurettede, da han selv kom ind på stuen den
juli
Der var lukket dør, da han kom ind på stuen, og han ved derfor ikke, hvad Tiltalte havde foretaget sig forinden. Det første de gør, er altid at sikre sig, at der er frie luftveje, før de giver ilt. Det var sygeplejerskerne, der gav indblæsningerne. Det var med maske. Potentielt kan man godt komme til at blæse noget ned i lungerne, hvis man ikke tjekker for frie luftveje, før man giver luft. Han ved ikke, hvor længe Forurettede ikke havde trukket vejret. Ifølge sine journalnotater var der ikke hjertestop. Han ved ikke, hvor længe et spædbarn kan være uden ilt, før der sker skader på hjernen. I den konkrete situation så han ikke nogen dunke Forurettede. Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske på Sygehus 1's neonatal-afdeling. Hun blev uddannet i januar 2024 og startede på neonatalafdelingen i februar
På daværende tidspunkt var hun ”grøn” sygeplejerske. Da hun var nyuddannet, tog hun sig af basispleje. Hun passede først Forurettede senere i forløbet. I starten var han meget lille, og der var nogle komplekse forhold omkring Forurettede. Hun var med, da det handlede om spiseetablering. Hun husker ikke, at hun havde meget kontakt med forældrene inden da. Man har et generelt kendskab til alle de børn, der er på afdelingen. Al personale deltager i monitoreringen af de indlagte børn, og man har derfor en føling med alle børn. Hun var dog ikke specifikt på Forurettedes stue og havde ikke noget at gøre med familien i starten. Det første møde, hun havde med Forurettede, var i forbindelse med daglig pleje af Forurettedes highflow-maske, der skulle blæse luft ind i hans næse. Der er en del pleje knyttet til den behandling. Hun skulle have hjælp til det af en anden sygeplejerske, da hun endnu ikke selv havde de nødvendige kompetencer. Forældrene ville have, at det skulle gøres nu og her, men det kunne hun ikke, da hun ikke var oplært i det, og derfor sagde hun fra. Det var forældrene utilfredse med. De mente, at det ikke kunne være så kompliceret, da det ”bare” var slangerne, der skulle rengøres. Det var, som hun husker det, hendes første møde med familien. Hun oplevede forældrene som ret intense og pressede. Derefter havde hun først kontakt med Forurettede, efter at han havde fået en mere klassisk ”iltbrille” på. Hendes opfattelse af situationen på stuen var, at hun skulle komme ind med mælken – og gå igen. Hun blev aldrig bedt om at gå, men det følte hun, at hun skulle. Der var ikke den samme dialog mellem forældrene og sygeplejerskerne, som hun oplevede på mange andre stuer. Det var sjældent side 29 Forurettedes mor, Vidne 1, var på hospitalet, og vidnet havde mest kontakt med Forurettedes far, Tiltalte. Nogle gange hørte hun fra Tiltalte, at Vidne 1 ville komme og give mælken. Hun havde primært dag- og nattevagter. Hun husker ikke, om det var i forbindelse med en dag- eller en nattevagt, at hun første gang mødte familien. Hun så ikke Forurettedes mor særlig ofte i den første periode. Hun så hende mere i slutningen af indlæggelsen. Hun måtte flere gange sige til Tiltalte, at Forurettede ikke længere var et ”mikromenneske” , og at han havde brug for kontakt og øjenkontakt – også når han ikke var sulten og skulle have mad. Når Forurettede lå uroligt, kunne det også betyde, at han havde brug for kontakt. Efter hendes opfattelse, lod Tiltalte Forurettede ligge i vuggen hele dagen, bortset fra når Forurettede skulle have mad. Det er naturligt for spædbørn, at de gerne vil op i menneskehænder og have kropskontakt. I starten, da Tiltalte og Forurettede var i isolation, satte personalet bare mælken på stuen. Tiltalte havde fint styr på at give Forurettede mad. Senere begyndte de at observere måltiderne. Hun bemærkede flere gange, at Forurettedes iltmætning nogle gange faldt under måltiderne, fordi Tiltalte ikke gav Forurettede pauser, når han fik flaske. Forurettede fik derfor ikke mulighed for at trække vejret under måltidet. Hun prøvede at forklare Tiltalte, at han skulle huske at give Forurettede en pause, når han fik flaske. Nogle gange tog Tiltalte det til sig og gav Forurettede en pause, og andre gange måtte hun lægge hånden på Tiltalte og guide flasken væk. Hun husker ikke, at det var nødvendigt, at hun selv tog flasken ud af hånden på Tiltalte. Hun oplevede ikke sit første møde med Tiltalte som godt. I starten var Tiltalte mere afvisende, men hun prøvede at optræde neutralt. Det var som om, at Tiltalte gerne ville have, at vidnet forlod stuen. Hun havde ikke meget kontakt og dialog med ham. Deres første møde, i forbindelse med plejen af high-flowmasken, var ikke særlig godt. Hun oplevede, at Tiltalte var presset i den periode. Hun følte, at han gerne ville være alene på stuen, og at personalet ikke behøvede være en del af det. Han gav udtryk for, at han havde styr på det selv og sagtens kunne klare sig selv. Hun ved ikke, hvordan måltiderne fungerede, når hun ikke var på stuen. Når hun var på stuen og observerede måltiderne, var det ikke helt optimalt. Hun oplevede aldrig, at Tiltalte var fysisk voldsom over for Forurettede. Hun har en gang oplevet, at Tiltalte kaldte Forurettede for en ”møgunge” eller en ”lorteunge” . Forurettede lå i vuggen og var utilfreds. Hun sagde til Tiltalte, at det var Forurettede ikke, og at han nok bare gerne ville have kontakt. Forurettede græd ikke, men han ”møffede” og var i stadiet lige før gråd. Tiltalte var irritabel, da han kaldte Forurettede for en ”møgunge” eller en ”lorteunge” . Hun husker ikke, om Forurettede græd mere eller mindre end andre børn på afdelingen. side 30 Efter politianmeldelsen havde hun endnu mere med familien at gøre. Hun oplevede, at Tiltalte var langt mere behagelig og høflig efter anmeldelsen. Han bød endda personalet velkommen på stuen ved vagtskifte. Hun bed mærke i den markante ændring og noterede det i journalen. Det gik også fra mest at være Tiltalte, der var fast på afdelingen, til at det mere var Forurettedes mor, Vidne 1, der var der. Forurettedes mormor var der vist også. Hun kan ikke sige, hvordan Forurettedes mor var før anmeldelsen, men hun oplevede, at Forurettedes mor havde ham mere i armene og var mere kærlig overfor ham, end Tiltalte var det. Hun har ikke noteret ned, hvordan hun oplevede Tiltaltes opførsel tidligere, men hun er sikker på, at hun har noteret det, da hun oplevede en adfærdsændring. Det er en øvelse at skrive objektivt i journalen. Hun tænker over, at familien kan se, hvad hun skriver i journalen. Det er helt generelt. I den konkrete sag mener hun, at hun har journaliseret så godt, hun kunne. Hun husker ikke, at hun skulle have undladt at journalisere noget. Man skriver ikke nødvendigvis yderligere i journalen, hvis barnet har det på samme måde, som det er beskrevet ved forrige journalisering. Man noterer det, hvis man oplever en ændring hos barnet. I forhold til iltmætning ved måltiderne, er det vigtigt, at man husker at give barnet en pause. Barnet skal sutte, synke og trække vejret, og den rutine skal køre, for at der er ilt nok i kroppen. Hvis iltmætningen falder, er det fordi, at barnet holder vejret. Hun husker ikke, om iltmætningen faldt, når Forurettedes mor gav ham flaske. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
august 2024 (bilag F-11-1-0-0, side 3,
og
afsnit – den digitale ekstrakt side 1374), hvoraf det fremgår, at hun den
august 2024 skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Adspurgt om det var sket, at Forurettedes iltmætning var faldet så meget, mens afhørte havde været på stuen, at faren havde taget flasken fra ham, svarede afhørte, at det troede hun, men hun var i tvivl og kunne ikke huske dette. Adspurgt om det kun var faren, at afhørte havde haft disse episoder med, svarede afhørte nej dette var også sket med moren (Vidne 1).” , har hun forklaret, at hvis der står sådan, har hun forklaret sådan til politiet. Hun husker, at hun har oplevet Forurettedes mor synge for og tale med Forurettede. Der var ikke samme problemer med Forurettedes mors interaktion med Forurettede, som med Tiltaltes interaktion. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-11-1-0-0, side 4,
afsnit – den digitale ekstrakt side 1375), hvoraf den fremgår, at hun videre skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Adspurgt om afhørte så faren interagere med Forurettede, svarede afhørte, at dette var meget sjældent. De eneste gange hun havde set dette, var mens Forurettede fik flaske. Moren gjorde det en smule mere, men heller ikke nok.” , har hun forklaret, at hvis der står sådan, har hun forklaret sådan til politiet. side 31 Normalt vil hun, hvis hun har haft en dårlig oplevelse med en familie, ved næste møde lægge ud med at være neutral. Hun har tidligere oplevet samarbejdsvanskeligheder med familier, der er indlagt. Sådanne situationer er ikke unormale. De observerede måltiderne efter anmeldelsen. Det gjorde de for at hjælpe til under måltiderne. Hun husker ikke, om Tiltalte havde styr på måltidstidspunkterne. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-11-1-0-0, side 5,
afsnit – den digitale ekstrakt, side 1376), hvoraf fremgår: ” Adspurgt om der havde været andre ting, svarede afhørte, at det havde været meget specielt, at faren ofte havde sovet fra flere af Forurettedes måltider. Normalt satte andre forældre deres vækkeure, fordi børnene skulle vækkes om natten og have mælk ca. hver
time. Men dette var ofte glippet for faren, og afhørte havde været nødsaget til at gå ind på stuen og fysisk vække faren, og fortælle ham, at Forurettede skulle have noget mad nu. Faren var stået op og havde givet Forurettede mad, og havde ikke været utilfreds over, at afhørte havde vækket ham. Det var sket mere end 5 gange.” , har hun forklaret, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet, og at det er sådan, hun også husker det i dag. Hun husker ikke, hvornår de fem gange var. Hun kan ikke svare på, om dette var et udtryk for, at Tiltalte var presset. Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun er ansat som sygeplejerske på Sygehus
Hun blev ansat som timelønnet vikar i 2020 under coronaen. Hun blev uddannet sygeplejerske i 1993 og har arbejdet indenfor neonatal-området siden
Hun passede kun Forurettede tre aftener: én gang i maj og to gange i juli. Det var mest Forurettedes far, Tiltalte, der var der. I maj var de mere inde over Forurettede, da han var i behandling med CPAP og highflow. I juli passede Tiltalte Forurettede mere selvstændigt. I juli handlede det mere om, at Forurettede skulle spise og blive stabil, og at han skulle forberedes til at komme hjem. I juli var Forurettede ikke længere i respiratorisk støtte. Hun mener, at hun kun så Forurettedes mor, Vidne 1, to gange. Tiltalte virkede sød og imødekommende. Han ringede på klokken, når han havde brug for hjælp. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
september 2024 (bilag F-20-1-0-0, side 2, sidste afsnit – den digitale ekstrakt side 1458), hvoraf det fremgår, at hun samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Afhørte forklarede, at familien var svær at komme ind på. Det var mest faren der var der, afhørte havde kun set moren et par enkelte gange. Afhørte kendte heller ikke faren, fordi faren ikke var så interesseret i, at afhørte skulle komme på stuen. Faren var meget: “jeg har styr på det” . Så afhørte fik en fornemmelse af, at han ikke havde brug for, at afhørte skulle side 32 komme og “blande sig” .”, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan til politiet. Hun talte med nogle kollegaer om, at familien skulle vejledes om, at Forurettede var blevet ældre og derfor havde brug for mere kontakt. Hun har før oplevet, at det kan være svært for forældre til for tidligt fødte børn, når børnene bliver større, og derfor skal mere op. Hun talte ikke selv med Tiltalte om det eller noterede det i journalen, da hun ikke var der så ofte. Hun gav i stedet mundtligt beskeden videre til kontaktpersonalet, så de kunne tale med Tiltalte. Hun oplevede ikke Tiltalte som stresset. Han sad meget i hjørnet med sin telefon eller computer. Hun har ikke oplevet Tiltalte eller andre været fysisk hårde ved eller råbe ad Forurettede. Forurettede var et ganske almindeligt præmaturt barn. Der var ikke noget påfaldende ved ham. Ved en af sine sidste vagter, bemærkede hun, at Forurettedes hoved var vokset. Hun gav beskeden videre, da man skulle være opmærksom på det, fordi det kunne være tegn på vand i hovedet, men hun var ikke bekymret over det. Den
juli 2024 ”ringede” Tiltalte og var bekymret over, at Forurettede blødte ud af munden. Hun kom ind på stuen og så, at Forurettedes læbebånd var bristet. Hun duppede blødningen, og den stoppede hurtigt. Han blødte fra læbebåndet under overlæben. Man kunne tydeligt se, at der var blod, men det var ikke meget blod. Det var ikke noget, som bekymrede hende, men for en sikkerheds skyld fortalte hun det til lægen. Hun har før, dengang hun var studerende, fået beskrevet fra en sundhedsplejerske, at hvis et barn græder meget, kan det bløde fra læbebåndet, men hun har ikke selv oplevet det. Hun sagde til Tiltalte, at det var det, som det kunne skyldes, og at det var normalt. Hun sagde det mest for at berolige Tiltalte, da han var påvirket af situationen. Tiltalte gav ikke en grund til, at det var sket. Hun ved ikke, om det er normalt. Hun har kun hørt om det to gange på 30 år. Tiltalte var alene på stuen, da hun kom. Hun husker ikke, at der var nogen med på et telefonopkald eller FaceTime. Der var ting, hun ikke noterede, da hun kun var der som vikar. Hun tænkte, det ville være svært som forældre at læse noget, en, som de ikke kendte, havde skrevet. Grundet sin erfaring valgte hun at sige det videre til en læge. Hun husker ikke, hvilken læge hun fortalte det til. Lægen spurgte, om blødningen var stoppet, og det bekræftede hun. Lægen gik ikke ind på Forurettedes stue med det samme. Hun ved ikke, om lægen gik derind senere. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-20-1-0-0, side 3, sidste afsnit, og 4, første afsnit – den digitale ekstrakt side 1459 og 1460), hvoraf det fremgår: ” Men afhørte ville dog lige konsultere med en læge. Dette gjorde afhørte, og da lægen lavede noget andet, havde afhørte sikret sig, at det ikke blødte mere fra Forurettedes mund. Blødningen var stoppet, og afhørte side 33 havde senere på aftenen talt med en anden læge, muligvis ved navn “Person 2” , som havde sagt, at han ikke havde behov for at tilse Forurettede, hvis blødningen var stoppet” , har hun forklaret, at det er korrekt, at hun forklarede sådan. Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske på Sygehus 1's neonatal-afdeling. Hun har været sygeplejerske i 15 år. Hun havde på daværende tidspunkt været på afdelingen i fire år. Hun var såkaldt ”rød” sygeplejerske. Hun havde en del at gøre med Forurettede. Hun havde mest med ham at gøre i slutningen af hans indlæggelse. Hun havde både kontakt med Forurettedes mor, Vidne 1, og Forurettedes far, Tiltalte. Hun oplevede dem som søde forældre. Tiltalte var mest indlagt med Forurettede. Hun mødte kun Forurettedes mor nogle gange, for hun var mest hjemme. Det er ikke hendes opfattelse, at Forurettedes mor var meget på afdelingen. Hun husker, at forældrenes omsorg og håndtering af Forurettede var ”fin nok” . Personalet var der til at guide Tiltalte i, hvordan han skulle give flaske, og hvordan han skulle holde Forurettede. Hun korrigerede og guidede Tiltalte, og han lyttede til, hvad de sagde. Der var travlt på afdelingen i den periode. Tiltalte reagerede fint på at blive guidet. Forurettede var i behandling med mikroflow og havde i perioder generelt et større behov for ilt. Det kunne godt ske, at Forurettede havde mere behov for ilt under måltiderne. Det var ikke under alle måltider. Hun husker ikke, hvordan Tiltalte reagerede, når hun gav Forurettede mere ilt under måltiderne. Hun husker ikke, hvor tit Tiltalte havde behov for at blive guidet. Hun husker kontakten mellem Tiltalte og Forurettede som ”ok” . Hun har svært ved at huske det. Hun oplevede, at Tiltalte interagerede med Forurettede. Han skiftede Forurettede og gav ham flaske. Forurettede gylpede meget. Hun vejledte Tiltalte i, at Forurettede skulle holdes i ro efter at have fået flaske for ikke at gylpe. Forurettede gylpede meget. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
august 2024 (bilag F-13-1-0-0, side 2, sidste afsnit – den digitale ekstrakt side 1387), hvoraf det fremgår, at hun den
august 2024 skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Adspurgt omkring farens måde at være over for Forurettede (nærhed, kærlighed), svarede afhørte, at hun ikke havde set meget af det. Hun havde aldrig oplevet, at faren havde interageret med Forurettede fx talt til ham eller pludret med ham. Afhørte oplyste, at det jo også var et øjebliksbillede, som hun fik af faren, og det kunne sagtens være, at faren havde gjort dette, når afhørte ikke var på stuen, men hun havde ikke selv set dette. Forurettede lå ofte bare i sin vugge, når han ikke fik mad eller blev skiftet.” , har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan til politiet. Hun husker ikke meget af den forklaring, hun gav i august
Hun har et minde i dag, men nogle ting huskede hun mere klart den gang. side 34 Hun var inde hos Forurettede flere gange, og hun oplevede Tiltalte over en periode. Hun oplevede nogle gange, at der var en lidt stresset stemning på stuen. Der kunne godt være lidt mere ro på stuen, end der var. Hun guidede Tiltalte, og det håndterede han fint, men nogle gange skulle Tiltalte håndtere Forurettede lidt mere roligt. Hun skulle vise, hvordan Forurettede skulle have flaske, og hvordan han skulle bøvses af, og at han skulle ligge roligt bagefter. Hun synes, det er svært at huske, hvordan det hele foregik. Tiltalte kunne godt have været hurtigere til at lægge Forurettede fra sig igen, efter han var bøvset af. Den
juli 2024 ”ringede” Forurettedes mor, og hun gik ind på stuen. Forurettedes mor viste hende nogle blå mærker, som Forurettede havde på armen. De havde meget travlt i den periode. Hun sagde det videre til en læge og noterede i journalen, at der skulle tages billeder af mærkerne. Hun husker det sådan, at det kun var mor, der var på stuen på det pågældende tidspunkt. Forurettedes mor virkede undrende over, hvor mærkerne kom fra. Hun undrede sig også selv, men hun havde ikke noget svar til Forurettedes mor. Hun er lidt usikker på kronologien efter anmeldelsen, men hun husker en episode, hvor familien var isoleret. En masse familie var på besøg, og Forurettedes mor var meget oprevet. Hun ville gerne have kaffe, mælk og sukker, og hun blev meget vred over, at personalet ikke havde tid til at komme med det med det samme. De havde meget travlt på afdelingen og de havde nogle akutte, syge børn, og hun forsøgte at sige til Forurettedes mor, at de ville komme så hurtigt, de kunne. Det blev Forurettedes mor meget sur over. Hun husker det ikke som om, at hun så Tiltalte på afdelingen efter anmeldelsen. Når Tiltalte ikke var på stuen, passede sygeplejerskerne Forurettede. De var dog ikke på stuen hele tiden. Hun husker ikke, om det forekom, at der blev sat en skraldespand i klemme i døren, hvis forældrene ikke var på stuen med Forurettede. Omgangstonen mellem personalet og Tiltalte var god. Han brugte hendes fornavn, når de talte sammen. Hun har ikke oplevet, at Tiltalte har hævet stemmen over for Forurettede eller personalet. Hun har ikke oplevet, at Tiltalte har slået Forurettede. Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske på Sygehus
Hun har været sygeplejerske i fire år og har i alle årene været på Sygehus 1's neonatalafdeling. Hun er såkaldt ”rød” sygeplejerske, hvilket hun blev i sommeren
Hun dækkede alle typer vagter. Hun har ikke passet Forurettede så meget. Hun har været på hans stue få gange, i forbindelse med at hun tog ”alarmer” fra stuen. Hun vidste, hvem Forurettede var, da det var en længere indlæggelse. Alle kendte til Forurettede. Det var Forurettedes far, Tiltalte, der var mest på afdelingen. Hun så kun Forurettedes mor, Vidne 1, én eller to gange. De havde fået at vide, at Forurettedes mor gerne ville amme, men for at det kunne blive en realitet, skulle det være mor, side 35 der var indlagt med Forurettede, og dette blev mor ked af at høre. Forurettede havde et langt forløb, og hun bed mærke i, at det kun var en af forældrene, der var indlagt sammen med Forurettede. Hun tænkte, at det måtte være hårdt for Tiltalte. Hun kan ikke udtale sig om, hvordan Tiltalte havde det, men i den sidste tid oplevede hun ham som mere lukket og fraværende. Han smilede ikke så meget i den sidste tid, og kommunikationen med ham på stuen var minimal. Der havde tidligere været mere kommunikation. Personalet snakkede om, at Tiltalte virkede presset, og at han måske havde brug for at komme ud og gå en tur. Det blev overleveret mundtlig mellem sygeplejerskerne. Der var perioder, hvor de så meget efter Forurettede. Som Forurettede blev ældre, snakkede de dog om, at Forurettede ikke kunne være så meget alene mere, da han havde brug for kontakt. Der er forskellige ting, man kan gøre for at aflaste en familie, når de er indlagt på neonatal-afdelingen. I takt med at Forurettede blev større, havde han dog brug for mere kontakt, og det krævede at forældrene var mere til stede. Personalet kunne ikke tage over i samme omfang. Hun oplevede, at Tiltalte ved flere lejligheder ikke lyttede til Forurettedes signaler. Nogle gange, når Tiltalte gav Forurettede flaske, faldt Forurettedes iltmætning så meget, at de fik en alarm, og når de kom ind på stuen, sad Tiltalte med flasken i munden på Forurettede. Hun måtte bede Tiltalte om at stoppe. Én gang måtte hun endda selv tage flasken ud af munden på Forurettede, fordi Tiltalte ikke efterkom hendes anvisninger. Da var iltmætningen faldet til 60 pct. Det var henimod slutningen af indlæggelsen. Hun sagde det til den ansvarlige sygeplejerske, men hun ved ikke, om sygeplejersken skrev det ned i journalen. Det er ikke alt, de skriver ned i løbet af en dag. Hun tager mange ”klokker” i løbet af en dag. Den pågældende dag var Forurettedes mor og en sygeplejerske også på stuen. Hun mener, at Forurettedes mor var ved at pumpe ud. Ved en anden lejlighed faldt Forurettedes tal, og ude fra gangen hørte hun ham græde. Da hun kom ind på stuen, stod Tiltalte med Forurettede i armene foran sig. Han ruskede ikke som sådan Forurettede, men han bevægede ham voldsomt. Tiltalte sagde lidt surt til Forurettede noget i retning af: ”Hvad er der med dig? Hvorfor græder du? Du har jo fået mad.” Det var henimod slutningen af indlæggelsen. Hun noterede det ikke selv i journalen, men hun sagde det til den sygeplejerske, der var ansvarlig på dagen. Da der var tale om, at Forurettede skulle hjem, ytrede hun sin bekymring på deres morgenkonference. Hun var bekymret, fordi Forurettedes forældre virkede pressede, og hun var ikke helt tryg ved, at de skulle hjem. Som hun husker det, sagde de andre sygeplejersker, at familien havde været der længe, og at forældrene havde styr på det, og at de egentlig klarede det godt. Som hun husker det, var der måske en eller to andre, der sagde noget. Nogle ting noteres ikke i journalen. De tager mange klokker hver eneste dag, som ikke bliver skrevet ind. Normalt skriver man kun journal på dem, man side 36 passer. Hun gav derfor beskederne videre til den, der passede Forurettede på dagen. Hun vidste ikke, om tingene efterfølgende blev skrevet ind. Hun har før oplevet, at det kunne give konflikter med forældrene, hvis de skrev ting i journalen, som forældrene misforstod. Hun har ikke set nogen være fysisk hårde overfor Forurettede. Ved den episode, hvor Forurettedes iltmætning faldt, og hun kom ind på stuen, havde Tiltalte en ven på besøg, og Forurettedes mor var der med en sygeplejerske for at snakke amning. Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun er sygeplejerske på Sygehus
Hun har været sygeplejerske i syv år, og hun har altid været på Sygehus 1's neonatalafdeling. Hun er såkaldt ”rød” sygeplejerske. Hun er en af de mere erfarne sygeplejersker på afdelingen. Hun passede Forurettede en håndfuld gange. Hun havde mest nattevagter. Hun har derudover taget alarmer. Hun passede Forurettede fire nattevagter i streg i ugen op til sin sommerferie. Det var ugen, inden det hele startede, og politiet blev involveret. Hun så kun Forurettedes mor, Vidne 1, to-tre gange ude på gangen. Det var i den periode, hvor hun bare tog ”alarmer” . Hun kendte ikke familien så godt. I sidste periode, hvor hun primært tog ”alarmer” , oplevede hun en far, der var frustreret og irriteret. De var i isolation og Forurettedes far, Tiltalte, bad om hjælp, men han sagde ikke så meget. Tiltalte var frustreret over mælken, når han syntes, personalet lavede opblandingen forkert. Der var en del om, hvordan mælken skulle blandes, da Forurettede gylpede rigtigt meget. Han brokkede sig, når mælken var blandet forkert op i forhold til tidligere måltider. Hun forstod Tiltaltes frustration. Det var en af de længere indlæggelser, og Tiltalte og Forurettede var isolerede grundet MRSA. Familien måtte ikke gå rundt på hospitalet eller opholde sig på gangarealerne. I forhold til hvor tidligt, Forurettede var født, var det dog ikke et unormalt langt forløb. Alle er pressede i sådanne situationer. Det oplevede hun ved, at Tiltalte var kort for hovedet og vrissede. Nogle gange undlod han helt at svare på hendes spørgsmål og nikkede bare, når hun spurgte om noget. Forurettede skulle have mælk om natten. Det var primært Tiltalte, der gav Forurettede mad – også om natten. Hun gav Forurettede mælk ved det ene af måltiderne om natten, så Tiltalte kunne få lov at sove. Det er et tilbud, som alle forældre får. Der var nogle få gange, hvor hun oplevede, at Forurettede var vågen og skulle have mad, men hvor Tiltalte sov. Så måtte hun vække ham. På et tidspunkt, hvor hun ikke passede Forurettede, opdagede hun, at Forurettedes iltmætning faldt meget. Hun gik ind på stuen. Det var ikke unormalt for side 37 Forurettede, at hans iltmætning faldt under måltider, men på det pågældende tidspunkt faldt den mere. Hun kom ind og så, at Tiltalte var ved at give Forurettede flaske. Hun måtte to gange bede Tiltalte tage en pause med flasken. Tiltalte sagde, at han havde styr på det, og hun måtte igen bede ham stoppe. Så stoppede Tiltalte. Han tog det egentlig meget pænt. Det blev sværere for Tiltalte at læse Forurettedes signaler, jo ældre Forurettede blev. Hun noterede til dagvagten, at man skulle tale med Tiltalte om, at han skulle tage Forurettede op, også når det ikke handlede om mad og trøst, men hun talte ikke selv med Tiltalte om det. Forevist fra Forurettedes patientjournal, den
juni 2024 (bilag C-2-4-4-0, side 148 – den digitale ekstrakt, side 172), hvoraf fremgår blandt andet: ” Far fortæller Forurettede har været meget vågen i dag og ikke sovet mellem måltiderne. Ville nok have gavn af en snak omkring signaler og Forurettedes udvikling. At han er vågen og utilfreds ikke kun handler om sult, men at han har brug for mere stimuli” , har hun forklaret, at det var det, hun noterede. Hun tog ikke selv snakken med Tiltalte, da hun skrev det midt om natten og ville lade ham sove. Hun håbede, at morgenvagten ville tage det med ham. De havde travlt på afdelingen. Det kunne man godt blive stresset af. De havde personale nok, men det kunne stadig være stressende. Hun husker ikke, at Forurettede ikke skulle have sovet nok. Præmature sover som regel lidt uroligt. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
august 2024 (bilag F-6-1-0-0, side 4, første afsnit – den digitale ekstrakt side 1334), hvoraf det fremgår, at hun samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Afhørte havde også en anden hændelse i erindring. Det var en lille ting men en af det sidste aftener, hvor hun kom ind først på natten og Tiltalte havde ringet efter hjælp I mælk. Tiltalte havde været frustreret og brokket sig, fordi Forurettede ikke havde sovet hele aftenen.” , har hun forklaret, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet. Det passer meget godt med hendes notat i journalen. Vidne 10 har som vidne forklaret, at han har været læge siden
I 2024 var han overlæge på Sygehus 1's neonatal-afdeling og havde været det længe. Han er ikke ansat på Sygehus 1 længere. Han var primært på afdelingen i dagtimerne. Han kan ikke præcis huske, hvornår han kom ind over Forurettedes behandling. Det er sygeplejerskerne, der har den primære kontakt med barn og familie. Han tilså børnene efter behov. Han havde ikke noget stærkt indtryk af familien, men det var usædvanligt, at det altid var Forurettedes far, Tiltalte, der var på afdelingen. side 38 Han blev bedt om at kigge på nogle blå mærker på Forurettedes arm. Han opfattede ikke de blå mærker som påførte læsioner, da han så dem. Mærkerne var stribeformede. Han fik ingen kontekst. Mærkerne kunne godt skyldes ydre påvirkning. Han tror, at han i journalen noterede, at det kunne skyldes udvidelse af blodkarrene i underhuden. Det kunne skyldes noget medfødt, men det ville være besynderligt, hvis det var, for der var ikke tidligere observeret noget tilsvarende eller noteret noget i journalen. Han har aldrig oplevet, at læbebåndet på et spædbarn er bristet. Han kan dog nok have set læbebånd briste hos to-årige, der falder og slår sig, men ikke hos spædbørn. Han vil mene, at det ville have givet blå mærker uden på læben, hvis læbebåndet var bristet grundet sutteflasken. Han kan ikke huske, at han nogensinde har oplevet, at et læbebånd spontant er bristet uden påvirkning. Han husker ikke, at han skulle være blevet afhørt af politiet i forbindelse med sagen. Foreholdt fra afhøringsrapport ”Vidne” af
august 2024 (bilag F-8-1-0-0, side 4, 7.-
afsnit – den digitale ekstrakt, side 1349), hvoraf det fremgår, at han den
august 2024 skal have forklaret til politiet blandt andet: ” Umiddelbart henviste han til, at de traumer han kendte var slag eller tryk påført uden på læben eller en sutteflaske, der sendt meget hårdhændet ind i munden. Afhørte tænkte, at det kunne være sket ved en hårdhændet behandling af barnet med en sutteflaske. Afhørte forespurgt om den plastikkrans som holdt sutten virkelig vil kunne lave sådanne skader? Det vurderede afhørte, at den kunne, hvis den blev påført meget hårdt -– det skulle godt nok være hårdt, og man kunne spørge, om det så ikke ville give et blåt mærke. Den anden mulighed var, at man førte flasken ind således, at plastikkransen kommer med ind i munden og på den måde laver skaden indefra.” , har han forklaret, at det lyder rigtigt. Det kan godt passe, at han forklarede sådan til politiet. Blå mærker kan også opstå ved medfødt sygdom. Han mener ikke, at der kunne opstå blå mærker i forbindelse med blodprøvetagning. Foreholdt fra samme afhøringsrapport (bilag F-8-1-0-0, side 3, første afsnit – den digitale ekstrakt, side 1348), hvoraf fremgår: ” Afhørte huskede, at han på det tidspunkt specifikt sagde, at man skulle overveje, hvad det kunne være og at det kunne jo også være, hvis man havde taget for hårdt fat på barnet. Det kunne være i situationer, hvor man tog en blodprøve eller skulle lægge et drop eller det kunne være påført forsætligt.” , har han forklaret, at han ikke husker det, men at han godt kan have sagt sådan til politiet. Han mener ikke, at han har set det før, men selvfølgelig kan der opstå blå mærker, hvis man tager hårdt fat. Man tager dog ikke så hårdt fat i børn, når de skal have taget blodprøver eller i øvrigt skal behandles. Der er forskel på voksnes knogler, og børns knogler. Det er ikke vigtigt for side 39 ophelingstiden, at man holder sig i ro, men smerterne fra f.eks. en brækket arm gør, at man af sig selv holder sig i ro. Hvis man ikke holdt bruddet i ro, vil det stadig kunne hele, men det vil kunne medføre en forsinkelse af helingen, hvis man ikke holder det i ro, eller bruddet manipuleres. Nogle heler hurtigere end andre. Han er ikke specialist i knogler. Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun er ansat som læge på Sygehus 1's neonatal-afdeling, hvor hun har været siden oktober
Hun har været læge siden januar 2010 og været i pædiatrien siden
Hun har også arbejdet 6 måneder i Holbæk med ”små” børn. Hun har set i journalen, at det var hende, der modtog Forurettede, da han blev født. Det gik stille og roligt. Derudover var hun ikke meget inde over Forurettedes forløb før til allersidst, i juli 2024, hvor Forurettedes primære læge, Vidne 14, havde ferie. Forurettede var en lille, ret for tidligt født, baby, der var meget plejekrævende. I juli 2024 blev han ved med at have behov for pleje og ilt. Det var gået stille og roligt fremad, men ikke så hurtigt, som de havde forventet. Han var ikke udskrivningsklar, som de ellers havde tænkt, han skulle være på det tidspunkt. Han blev ved med at gøre ting, de ikke forventede. Den sidste måned af indlæggelsen snakkede lægerne og sygeplejerskerne om, at det var mærkeligt, at han ikke blev bedre. Forurettede havde på daværende tidspunkt en alder, der gjorde, at en udskrivning forventeligt var snarlig. Børnene plejer at komme hjem, når der ikke længere er behov for vejrtrækningsstøtte, og de har lært at spise. Forurettede blev ved med at have behov for ilt, og han kunne derfor ikke komme hjem uden udstyr til ilt-støtte. De snakkede med forældrene om, at han kunne komme hjem med ilt. Forældrene skulle oplæres i maskinen. Som hun husker det, var det Forurettedes mor, Vidne 1, som ikke var interesseret i det. Forurettedes mor sagde noget i retning af, at hun følte, de tog hospitalet med hjem. Tiltalte virkede mere åben overfor det. Man kan ikke tvinge forældre til at tage deres barn med hjem med en masse udstyr. De talte om, at det var en mulighed, og at det ikke var noget, der skulle ske lige med det samme. Hun var ikke meget inde på stuen. Hun husker, at der blev talt om, at der var mange alarmer fra stuen i sommeren 2024, selvom Forurettede var blevet større. Der burde slet ikke være disse alarmer på det tidspunkt. De fik en alarm, når der var behov for ilt. Hun var ikke selv inde på stuen, men der blev talt om Forurettede, da hans forløb var anderledes, fordi han blev ved med at have brug for ilt-støtte. Når man nærmer sig termin, modnes hjernen, og lungerne udvikler sig. Jo tættere Forurettede kom på terminsdatoen, jo mere moden burde han blive, og jo mere burde han være i stand til at trække vejret selv, men Forurettede havde stadig udfordringer. side 40 Hun var ikke meget på stuen, og hun kan ikke svare på, om familien udviste omsorg for Forurettede. Hun har én gang oplevet, at Tiltalte råbte ad Forurettede, da hun kom ind på stuen, og det er selvfølgelig ikke noget, man forbinder med omsorg. Hun skulle ind og se på et blåt mærke på Forurettedes arm. Da hun kom ind på stuen, stod Tiltalte med Forurettede i armene og råbte noget i stil med, ”hold op med at græde” og ”spis din mad” . Hun syntes ikke, at der bare blev talt højt. Tiltalte havde sin ene hånd under Forurettedes hoved, og den anden støttede hans ryg. Tiltalte så på Forurettede imens. Hun nåede at tænke ”hvad sker der” , men italesatte det ikke i situationen overfor Tiltalte, selvom hun burde have gjort det. Hun blev lidt overrumplet. Hun prøvede at få fokus over på noget andet. Hun ville ønske, at hun havde sagt, at han ikke skulle råbe ad sit barn. Hun tog fat i Forurettede og sagde, at nu skulle de ”gå stuegang” . Tiltalte kiggede op, så på hende og stoppede med at råbe. Hun var inde på stuen sammen med en sygeplejerske. Hun husker ikke, hvem det var. De skulle prøve at finde ud af, hvorfor der var opstået et blåt mærke, men de kunne ikke helt finde ud af, hvordan det var kommet. De overvejede, om Forurettede kunne have ligget på en ledning fra monitoreringen, eller om der var blevet holdt hårdt i Forurettede i forbindelse med, at der skulle lægges et drop. Hun tænkte, at det ville være usandsynligt, da de lægger drop på mange, og de er ret omhyggelige med, at ledningen ikke ligger forkert. Hun havde ikke et supergodt bud på, hvor mærkerne kom fra. Det er sygeplejerskernes kerneopgave at sørge for, at babyerne har det godt, at de ikke får liggesår, og at de er generet mindst muligt af behandlingen. Det undrede personalet rigtigt meget, og de havde ikke nogen gode forklaringer på mærkerne. Hun er sikker på, at hvis nogen havde opdaget en ledning, der sad forkert, så havde de noteret det i journalen. Ingen af dem kunne komme i tanke om noget, der var sket, som ikke skulle være sket, og som kunne være forklaringen på Forurettedes mærker. Hun oplevede Tiltalte som værende presset i juli måned. Hun tænkte, at han havde været indlagt med Forurettede længe. De var indlagt i tre til fire måneder, og Tiltalte var der meget alene. Hun var som sagt ikke ret meget på stuen, men hun husker kun at have set Forurettedes mor to gange. Forurettedes mor var hjemme med deres to andre børn. Tiltalte blev også isoleret med Forurettede i en periode, fordi Forurettede fik påvist MRSA. Man må gerne forlade hospitalet, når man er isoleret, men man må ikke gå rundt på hospitalet. Tiltalte var lukket inde med Forurettede. Hun ved ikke, om Tiltalte var ude. Det er hårdt for alle forældre at være indlagt i tre måneder og særligt, hvis de er isolerede. Det er lang tid, man er det samme sted. Det må have været hårdt for Tiltalte at være det samme sted og være isoleret. Hun hørte om, at Forurettedes læbebånd var bristet, da hun mødte ind på sin dagvagt. Det var sket under aftenvagten. Hun syntes, det virkede mærkeligt. side 41 Hun havde ikke oplevet, at et læbebånd var bristet spontant før. De talte om, hvordan der kunne opstå et bristet læbebånd, og de forsøgte at finde en forklaring. Hun tænkte, at Tiltalte måske havde været frustreret og var kommet til at give sutteflasken lidt hårdt, men det er en hård anklage at sige højt. De prøvede at finde en forklaring, der gav mening. Det var denne episode, der fik dem til at kigge samlet på de ting, der ikke ”passede” sammen. De samlede flere tråde, før de gik skridtet videre. De drøftede det kollegaerne imellem, og Forurettede fyldte mere og mere i samtalerne. Flere havde været inde og tage ”alarmer” , hvor de havde oplevet forskellige ting, og at det var svært for sygeplejerskerne at være inde på Forurettedes stue. De undrede sig over de blå mærker, det overrevne læbebånd og Tiltaltes råben ad Forurettede. Hun bad en anden sygeplejerske, Vidne 12, om at tale med lægen, Vidne 13, om det, da han skulle gå stuegang hos Forurettede den dag. Det er ikke altid den sygeplejerske, der er på stuen, som noterer episoder og observationer ned. Ofte bliver det videregivet mundtlig til den sygeplejerske, der har ansvaret for barnet den pågældende dag. Hvis de blot er inde for at aflevere noget eller tage en ”alarm” , skriver man ikke noget ned i journalen. Det var i praksis tit kun den, der havde ansvaret for Forurettede den pågældende dag, der skrev i journalen. Mange har videregivet en bekymring til den ansvarlige. Sygeplejersken Vidne 12 og lægen Vidne 13 snakkede sammen først og tog derefter kontakt til deres socialpædiater, Person 3, og hun satte sig ind i tingene. En socialpædiater arbejder med børn i mistrivsel, der ikke har en somatisk sygdom. Det kan være børn, der har funktionelle lidelser, er udsat for fysiske overgreb eller har det skidt grundet andre omstændigheder. Socialpædiateren syntes, at Forurettede fortjente, at de gik videre med det. De skulle først undersøge, om Forurettede kunne have en sygdom, der gav ham blødningsforstyrrelser, eller om nogen kunne have påført ham skade. Det var mest Vidne 14, der var læge på Forurettedes stue, men han havde ferie på dette tidspunkt. Hverken hun selv eller Vidne 13 var meget på stuen. I fællesskab besluttede de at gå videre med sagen. De havde lavet en plan og et udredningsprogram, som de skulle orientere Tiltalte om. De kom fire mennesker ind på stuen og sagde, at de skulle tale med Tiltalte. Hun tænker, at det måtte have været overvældende. De ridsede op, hvad de havde haft af observationer, og hvad deres bekymringer var. De fortalte, at Forurettede skulle undersøges, så de kunne finde ud af, hvad der var sket, fordi deres opgave var at passe på Forurettede. Tiltalte reagerede på flere forskellige måder. Han blev overrasket, var uforstående og henviste til de ting, de selv tidligere har sagt om, at de blå mærker kunne skyldes drop i Forurettedes hånd side 42 osv. De sagde, at de havde kigget på det, og at de havde ”begravet” den forklaring, fordi den ikke gav mening. De fortalte, at de skulle udrede Forurettede med blodprøver for at se, om der kunne være en somatisk forklaring, men at de også skulle skanne Forurettede for at se, om der var sket fysisk overgreb. Tiltalte blev frustreret, sur og vred. Han begyndte at tale lidt hårdere til dem. Han virkede uenig. De forklarede, at det var for at passe på Forurettede. Hun tænkte, at Tiltalte var presset, og hun sagde, at hun godt kunne forstå, hvis han var presset og måske havde taget lidt hårdt fat i Forurettede. De vidste jo ikke, hvad undersøgelserne kom til at vise. Hun prøvede at skabe et rum, hvor Tiltalte kunne åbne op, og hun mener, at han sagde, at han måske havde været lidt frustreret nogle gange. Det var primært hende selv og socialpædiateren, Person 3, der talte med Tiltalte. Socialrådgiveren sagde også noget. Sygeplejersken, Vidne 12, tog sig af Forurettede, fordi han begyndte at græde, så Tiltalte kunne være en del af samtalen. Tiltalte kunne ikke se, hvorfor en udredning var relevant. De sagde, at det ikke var op til ham. De oplyste, at journalen ville blive lukket, og at hvis undersøgelserne pegede på vold, ville politiet blive involveret. Hun håbede på, at det ville få Tiltalte til at åbne op. Hun tænkte, at hvis Tiltalte indrømmede, at han havde taget hårdt fat i Forurettede, kunne de komme videre. Tiltalte blev oprevet, men faldt derefter ned igen, og det virkede som om, at der var en forståelse for, at det var for Forurettedes bedste. Efter samtalen kom hun vist ikke ind på stuen mere. Hun gik på ferie umiddelbart efter. Forevist fra udateret skærmprint over alarmer fra overvågning af Forurettede den
juli 2024 (bilag C-2-4-6-0, side 1-4 – den digitale ekstrakt, side 12491250), har hun forklaret, at det er en oversigt over alarmerne, der tilgik personalet fra Forurettedes stue den pågældende dag. Den viser, at hans iltmætning var meget lav adskillige gange. Den målte iltmætning er det tal, som fremgår lige efter SpO
Det næste tal er grænsen for, hvornår der registreres en alarm. Normalt skal den ligge over
Det er atypisk, at det er så mange gange, at Forurettedes iltmætning falder under
De har normalt ikke så mange alarmer på et barn, der har nået terminsdatoen. Det viste, at Forurettede ikke var stabil i sin iltmætning. Hun ved ikke, om der gik en alarm til sygeplejerskerne ved hver registrering i bilaget. Hun tror, at det er sygeplejerskerne, som manuelt for den enkelte patient koder ind, hvornår alarmen skal gå. Hun ved ikke, hvad forskellen på ”afsluttet” og ”genereret” er. Det kan sygeplejerskerne bedre svare på. En infektion med MRSA betyder, at man er isoleret under hele indlæggelsen. side 43 Det er en multiresistent bakterie, som man ikke nødvendigvis er syg af, men da den er svær at behandle, vil man ikke have, at den spreder sig på hospitalet, fordi andre kan blive syge af den. Vidne 12 har som vidne forklaret, at hun er ansat som sygeplejerske på Sygehus
Hun har været på Sygehus 1's neonatal-afdeling i tre og et halvt år. Hun var i sommeren 2024 såkaldt ”rød” sygeplejerske. Hun husker ikke datoen for, hvornår hun kom ind over Forurettede. Hun kom først rigtigt ind

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:GLO:2026:SS0000000066 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, grov vold og mishandling af spædbarn. Påstand om erstatning