ECLI:DK:OLR:2025:BS0000001880 Sag om, processuel sikkerhedsforanstaltn

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den

november 2025 Sag BS-215/2021-OLR (
afdeling) Danske Slagtermestre som mandatar for Himmerlandskød A/S (advokat Hans Sønderby Christensen) mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen (advokat Rass Markert Holdgaard og advokat Peter Ahlberg) Landsdommerne Olaf Tingleff, Anne Birgitte Fisker og Ulrich Hartmann (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den
marts
Ved kendelse af
ja-nuar 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk.
Sagen angår lovligheden af de gebyrer, som Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen har opkrævet hos slagteriet Himmerland-skød A/S i perioden fra den
marts 2016 og frem til dækning af omkostninger ved den offentlige fødevarekontrol i henhold til EU-lovgivningen. 2 Sagen angår navnlig, om en række nærmere angivne omkostninger, herunder lønudgifter vedrørende udførelsen af administrative opgaver, og nærmere an-givne driftsudgifter, kan indgå i grundlaget for de opkrævede gebyrer. Påstande Sagsøgeren, Himmerlandskød A/S, har nedlagt endelig påstand om, at de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Himmelandskød A/S har krav på tilbagebe-taling af de gebyrbeløb, som selskabet er opkrævet med urette siden den
marts 2016 med tillæg af sædvanlig procesrente fra de respektive betalingstids-punkter, subsidiært procesrente fra sagens anlæg. De sagsøgte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling I Fødevarestyrelsens publikation af
februar 2025 er anført en række oplysnin-ger om ”kødkontrollen” , herunder at kødkontrollens kerneopgave er at sikre fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og dyresundhed. Kødkontrollen kontrollerer, at der kun slagtes raske dyr, og at den slagtemæssige håndtering af disse dyr sker på en måde, der gør dem egnet til menneskeligt konsum. Kødkontrollen kon-trollerer desuden rengøring, hygiejne og egenkontrol på slagterierne. Kødkon-trollen udarbejder årligt kontrolplaner for alle kødkontrolsektioner. Kontrolpla-nerne udarbejdes i samarbejde med relevante fagkontorer i Fødevarestyrelsen. Kødkontrollen adskiller sig fra Fødevare- og Veterinærområdet ved at udføre 100% kontrol, hvilket betyder, at kødkontrollen kontrollerer alle slagtedyr før og efter slagtning. (såkaldt ante mortem, AM-kontrol, og post mortem, PM-kon-trol). Området er gebyrfinansieret og har derfor også eget sekretariat i Aarhus. Det fremgår endvidere af publikationen, at der også anvendes ressourcer fra Fødevarestyrelsens hovedkontor i Glostrup, og at disse ressourcer finansieres via ”overhead” , som overvæltes på slagterierne. Kødkontrollen anvender og håndhæver både regler indenfor veterinær- og fødevarelovgivningen. Det oply-ses, at kødkontrollen er landsdækkende og har omkring 460 medarbejdere, hvortil kommer en del timelønnede medarbejdere, hvor omfanget og anven-delse afhænger af slagteaktivitet, fravær/sygdom hos fast personale mv. Om kødkontrollens organisering fremgår af publikationen, at personale fra kødkontrollen, der arbejder ude på slagterierne, udgøres af embedsdyrlæger, tilsynsteknikere og planlæggere/sekretærer med i alt over 400 ansatte. Om kødkontrolsekretariatet, der er placeret i Århus, er anført, at sekretariatet har en stabsfunktion, der understøtter organisationen, med 15 – 20 ansatte dels inden-for området HR/økonomi, der beskæftiger sig med personalejura, lønadmini-stration, rekruttering og fastholdelse, sygefravær, arbejdsmiljø, økonomistyring, databehandling, controlling mv., dels et fagligt team, der beskæftiger sig med 3 kvalitetssikring, tværgående dyrlægefaglige opdateringer, indsatser og implementering. Endelig fremgår det, at Fødevarestyrelsens hovedkontor ligeledes varetager en række opgaver relateret til kødkontrollen. Efter det oplyste gælder dette områ-derne kontrol og forvaltning, økonomi, HR, data og forretningsprocesser, it og kunde/forretningsservice. Fødevarestyrelsen har i notat af
oktober 2022 beskrevet udgifter og indtæg-ter vedrørende kødkontrollen således: ”Indledningsvist bemærkes, at retssagen vedrører Fødevarestyrelsens opkrævning af gebyrer for kontrol på store slagterier omfattet af del-regnskab 2 (§ 3-7 i betalingsbekendtgørelsen). … Fødevarestyrelsens registreringsramme gælder alle forretningsområder, også Kødkontrollen. Med henblik på at kunne opgøre og fordele styrelsens omkostninger og indtægter korrekt har styrelsen en såkaldt registreringsramme. Registreringsrammen gælder for alle styrelsens opgaver uanset finansieringsform. Registreringsrammen skal sikre en ensartet og korrekt økonomistyring på tværs af styrelsen, idet registreringsrammen er grundla-get for den systematiske registrering af al økonomisk aktivitet, og der-med alle de informationer der opsamles i budget og regnskab. Registre-ringsrammen skal således sikre, at opgørelsen af omkostninger og ind-tægter på styrelsens forskellige opgaver med forskellig finansierings-form er korrekt med henblik på efterlevelse af lovgivning og statens regnskabsregler. Registreringsrammen er opbygget således, at den består af en række dimensioner, som skal udfyldes, når der budgetteres eller bogføres omkostninger og indtægter. Alle dimensioner skal udfyldes i forbindelse med registrering af udgif-ter og indtægter – dog med undtagelse af underopgave (som er valgfri) og virksomhedskode (som primært kun benyttes af Kødkontrollen). I forbindelse med tidsregistrering skal medarbejderen kun udfylde ho-vedopgave, FLformål og eventuelt underopgave. Fødevarestyrelsens registreringsramme består af følgende dimensioner: Sektion - Delregnskab - Hovedopgave - Underopgave - Virksomheds-kode – FL-formål - Finanskonti – Indkøbskategori Dimensionerne i registreringsramme fortæller noget om, hvem der bru-ger penge (sektion), hvor pengene kommer fra (delregnskab) samt hvad pengene bruges på (hovedopgave, underopgave, FL-formål, budgetart og indkøbskategori). 4 Nedenstående er en beskrivelse af de forskellige dimensioner i registreringsrammen: Sektion Sektionen angiver det ledelsesmæssige ophæng, dvs. hvor budge-tansvaret er placeret, samt hvor udgiften eller indtægten er organisato-risk placeret. Sektioner, der begynder med 5 er dem som hører under Kødkontrollen. Delregnskab Delregnskab fortæller, hvordan udgiften eller indtægten finansieres. De primære delregnskaber, der benyttes i den daglige drift er: • Bevillingsområdet, som finansieres via. bevillingsmidler fra finanslo-ven (delregnskab 1) • Gebyrområdet (ekskl. gebyrordningen Kødkontrol på store slagterier (delregnskab 2)), som finansieres gennem gebyrer/afgifter for fx føde-vareeller veterinærkontroller (delregnskab 14) • Kødkontrol på store slagterier, som finansieres gennem gebyr for der opkræves slagterivirksomheder med fast bemanding (delregnskab 2) • Det markedsstyrede område, som finansieres af salg af varer og tjenesteydelser (delregnskab 15) • Eksternt finansierede projekter (delregnskab 18) • Mink (delregnskab 25). Finansieret af midler på finansloven. Hovedopgave Hovedopgaven beskriver en selvstændig aktivitet/opgave, som både kan løses på tværs af styrelsen eller i en enkel enhed. Alle enheder i Fødevarestyrelsen kan registrere på alle hovedopgaver. Alle hovedopga-ver er beskrevet i Fødevarestyrelsens hovedopgavevejledning. Der hen-vises til vedlagte eksempel på hovedopgavevejledning. En hovedopgave har et firecifret nummer i styrelsens registrerings-ramme. Alle omkostninger og indtægter i Fødevarestyrelsen registreres på en af styrelsens hovedopgaver. Det gælder både faglige hovedopga-ver, som f.eks. kontrolordninger, og de omkostninger som er fællesom-kostninger. Der er en entydig sammenhæng med en hovedopgave om et delregn-skab. En udgift på en hovedopgave vedrører kun et delregnskab, dog undtaget nedenfor: Der findes hovedopgaver, fx 1561, hvor styrelsens udgifter til fællesomkostninger/kørselsudgifter, som ikke fordeles til delregnskab 2, opgø-res. Udgifterne hertil fordeles på de andre delregnskaber end delregn-skab 2, dog undtaget den del som vedrører de 17,1 mio. kr. Der henvises til Fødevarestyrelsens notat af
oktober 2020 for en beskrivelse af omfordeling af de fællesomkostninger, som ikke fordeles på delregnskab
Dog bemærkes, at de udgifter, som udgør delregnskabs 2s træk på fællesfunktioner i Glostrup [Fødevarestyrelsens hovedkontor] mv. (de 17,1 5 mio. kr.) bogføres på de hovedopgaver, som fremgår af notatet af
ok-tober og at delregnskabs 2 betaling for træk på fællesfunktionerne ind-går som en indtægt ved opgørelse af det beløb de øvrige delregnskaber end delregnskab 2 skal betale. Underopgave Underopgaven er en yderligere detaljeringsgrad af hovedopgaven, som kan benyttes efter relevans, dvs. hvis der er et styringsmæssig grundlag for det. Underopgaverne kan ligeledes benyttes på tværs af styrelsen el-ler i den enkelte enhed. FL-formål FL-formål udgør det direkte link til finansloven. Formålene er inddelt efter de opgaver, som styrelsen løser, dvs. fødevareopgaver, kødkon-trol, veterinæropgaver og ernæringsopgaver. Derudover er der krav om at benytte formål 9, som er generelle fællesomkostninger i styrelsen. Virksomhedskode Virksomhedskode benyttes primært af Kødkontrollen til slagterier, dog med enkelte undtagelser. Finanskonti Finanskonti angiver, hvilken type indtægt eller udgift der er tale om. Finanskontonummeret består af seks cifre. … Indkøbskategori Staten køber hvert år forskellige varer, tjenesteydelser og andet, som bruges i den daglige drift. Alt indkøb kategoriseres i regnskabssyste-met, hvor det gives en indkøbskategori, så statens institutioner kan holde styr på deres udgifter og sikre, at statens indkøbsaftaler overhol-des. Om Kødkontrollen Kødkontrollen er et af fem forretningsområder i Fødevarestyrelsen. https://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Organisa-tion Enhederne under Kødkontrollen udfører opgaver på de fleste af Fødevarestyrelsens delregnskaber. Hovedparten af udgifterne, der bruges i Kødkontrollen vedrører delregnskab 2, men der anvendes også udgifter på de andre delregnskaber. Det er således ikke alle udgifter i Kødkontrollen, som vedrører gebyrordningen for store slagterier (delregnskab 2). Hvis der i Kødkontrollen registreres udgifter på f.eks. hovedopgave 1662, der hører under del-regnskab 14, indgår denne udgift ikke i den gebyrbetaling, der opkræ-ves under gebyrordningen for store slagterier (delregnskab 2) ...” Af regnskabsinstruks for Fødevarestyrelsen gældende fra oktober 2024, men ef-ter det oplyste i det væsentlige svarende til tidligere instrukser, fremgår om registreringsrammen i forhold til budget-og regnskabssystemer, at der i Fødeva- 6 restyrelsen anvendes TimeSag til den daglige tidsregistrering. Af bilag til regnskabsinstruksen fremgår om tidsregistrering bl.a.: ”
Beskrivelse af opgaven Alle Fødevarestyrelsens medarbejdere skal registrere deres arbejdstid og alle former for arbejdsrelateret fravær i tidsregistreringssystemet Ti-meSag. Nærværende bilag beskriver tidsregistreringsprocessen med fo-kus på følgende elementer: Valg og registrering af hovedopgave, Fl-formål og underopgave Chefers kontrol af tidsregistreringer Ansvar og frister for registrering samt for kontrol af registreringer Den systemtekniske brug af tidsregistreringssystemet TimeSag er be-skrevet i brugervejledningen til systemet og behandles ikke i dette bi-lag.
Formål Tidsregistreringen er en vigtig forudsætning for Fødevarestyrelsens hovedopgavebaserede regnskab. Jo mere præcis den enkelte medarbejder registrer arbejdstiden, jo mere korrekt og retvisende bliver Fødevarestyrelsens regnskab. … Formålet med dette bilag er at sikre en ensartet, korrekt og retvisende tidsregistrering for hver enkelt medarbejder i FVST. Bilaget har desu-den til formål at sikre, at tidsregistreringen og den efterfølgende god-kendelse sker tidsnok til, at Økonomi kan gennemføre og bogføre løn-fordelingen, inden perioderegnskabet (måned/år) lukkes.
Fremgangsmåde Tidsregistrering gennemføres i TimeSag dagligt ved slutningen af arbejdsdagen. Tidsforbrug registreres på de relevante hovedopgaver, der findes i hovedopgaveoversigten. Medarbejderen identificerer selv de re-levante hovedopgaver, der relaterer sig til aktiviteter, som de har udført i løbet af dagen. Hver enkel medarbejder skal have færdiggjort sin tidsregistrering sidste arbejdsdag i måneden. Herefter godkendes registreringerne af enheds-chefer i løbet af
hverdag i efterfølgende må- ned. På
hverdag træk-kes data fra TimeSag og lønsystemet til brug for en regnskabsmæssig lønfordeling mellem hovedopgaver. … 7 Tidsregistreringsproces … 1) Medarbejderen identificerer hvilke hovedopgaver, der relaterer sig til de aktiviteter, som er blevet udført i løbet af dagen. Identifikationen ba-seres på hovedopgavebeskrivelserne i hovedopgaveoversigten. Hvis medarbejderen ikke kan identificere hovedopgaverne, kontaktes nær-meste chef for en afklaring. … 3) Hvis medarbejderen har arbejdet på flere hovedopgaver samtidig, skal arbejdstiden fordeles mellem de pågældende hovedopgaver. Der skal som udgangspunkt bruges en fordelingsnøgle til fordeling, som sikrer en retvisende fordeling af tidsforbrug mellem hovedopgaver. Hvis medarbejderen ikke er afklaret om, hvilken metode, der skal be-nyttes, kontaktes nærmeste chef for en afklaring. 4) Medarbejder tidsregistrerer sin arbejdstid pr. hovedopgave i Ti-meSag. 5) Medarbejderen kvalitetssikrer sine registreringer den sidste arbejds-dag i måneden (Rapport ”Arbejdstidsopgørelse”). Kvalitetssikring af tidsregistrering Foregående måneds registreringer skal være lukket og godkendt i Ti-meSag af den ansvarlige enhedschef senest den første arbejdsdag i den efterfølgende måned. Før lukning af måneden skal den ansvarlige chef kontrollere, at alle medarbejdere har færdiggjort deres tidsregistrerin-ger samt kvalitetssikre medarbejderes tidsregistreringer. … 1) Enhedschefen kvalitetssikrer hovedopgaveregistreringerne for medarbejderne i enheden med særlig fokus på: De ”forkerte” hovedopgaver – hovedopgaver, der næsten aldrig bruges i enheden. Fordeling af tidsforbruget mellem de benyttede hovedopgaver. Tids- og hovedopgaveregistrering i løbende måned i forhold til for-rige måned/er. (Rapporter ” Specificeret arbejdstidsopgørelse pr. sted”). Chefen sender en mail til medarbejdere om ukorrekte eller manglede registreringer. 8 2) Enhedschefen lukker måneden i TimeSag. Samtidig kontrollerer enhedschefen tidsregistreringen for studenter samt timer for timelønnet personale. …
Gyldighed Bilaget gælder for alle medarbejdere i Fødevarestyrelsen.
Ansvar Ansvaret for tidsregistreringen påhviler den enkelte medarbejder. Tidsregistreringen skal godkendes af medarbejderes nærmeste chef (hierar-kisk godkendelse).” Af Fødevarestyrelsens hovedopgavevejledning fremgår, at hovedopgaver inden for kødkontrolområdet er nummereret i intervallet 1987-
Disse hovedop-gaver henføres udelukkende til delregnskab
Det fremgår tillige, at hovedop-gave 1620, Restkoncentrationer mv., udelukkende henføres til delregnskab 14, der ikke vedrører kødkontrol. Om lønudgifter for personale, der arbejder indenfor området kødkontrol, har Fødevarestyrelsen i et svar af
august 2023 om fordelingen af lønudgifterne på delregnskaber oplyst bl.a.: ”I 2016 var de samlede lønudgifter i enheder under ”Kødkontrollen” på 207,39 mio. kr. Heraf vedrørte 187,49 mio.kr. delregnskab 2 (Gebyrord-ning Kødkontrol på store slagterier, jf. § 3-7 i betalingsbekendtgørelsen) og 19,9 mio. kr. vedrørte andre delregnskaber. 9,6 pct. af de samlede lønudgifter i enheder under ”Kødkontrollen” vedrørte således ikke ge-byrordningen Kødkontrol på store slagterier. Medarbejdere i enheder under ”Kødkontrollen” er ikke anset på del-regnskab
De er ansat i Fødevarestyrelsen og kan løse opgaver på alle delregnskaber men hovedparten af medarbejderne er anset med et slag-teri som tjenestested til primært at udføre kødkontrol-opgaver på del-regnskab
Andelen af lønnen for disse medarbejdere, som ikke ved-rørte delregnskab 2 var for 2016 oplyst at udgøre 9,6% af den samlede lønsum.” 9 De relevante afsnit af hovedopgavevejledningen for 2025 er: 14 Hovedopgavevejledningen suppleres af Vejledning til vagtplanlægning, hvoraf fremgår bl.a. underopgaver vedrørende hovedopgave 1996: Fordeling af omkostninger vedrørende kødkontrol Omkostningerne ved kødkontrol opdeles i direkte omkostninger, der betales af det enkelte slagteri, og fællesomkostninger, der fordeles mellem alle store slag-terier i forhold til størrelsen af det enkelte slagteris direkte kontrolomkostnin-ger. Hovedopgave 1996, Anden kødkontrol end AM- og PM-kontrol, og hovedop-gave 1999, Kødkontrol, kontrol, registreres som direkte omkostninger, mens ho-vedopgave 1998, Kødkontrol, administration, registreres som en fællesomkost-ning. De samlede direkte omkostninger på delregnskab 2, dvs. for kødkontrollen, i perioden 2016-2024 fordelt på hovedopgaver er opgjort således: 15 De samlede direkte omkostninger opkrævet hos Himmerlandskød A/S i perio-den 2016-2024 fordelt på hovedopgaver er opgjort således: De samlede fællesomkostninger på delregnskab 2 i perioden 2016-2024 fordelt på hovedopgaver er opgjort således: Fællesomkostningsprocenten for Himmerlandskød A/S i perioden 2016-2024 er opgjort således for Himmerlandskøds tre afdelinger: 16 Særligt vedrørende fravær afhænger fordelingen af hvilken type fravær, der er tale om. Fødevarestyrelsen har i notat af
august 2023 herom udtalt: ” … De forskellige fraværstyper fordeles i 3 grupperinger:
Påvirker slagterierne direkte – (direkte betyder, at der [fordeles] via hovedop-gave 1820 på budgetrapporten) ▪ Alle tidsregistreringer fordeles forholdsmæssigt på de delregnskaber, som der arbejdes på. ▪ Eks. hvis en person har 100 timer på 1999 (delr. 2), og 50 timer på 1533 (delr. 1) og 15 timers fravær, bliver fraværet fordelt med 10 timer til delregnskab 2 og 5 timer til delregnskab
Påvirker slagterierne via fællesomkostninger (betyder, at det fordeles via den tillagte fællesomkostningsprocent på budgetrapporten) ▪ Disse fraværstyper bliver fordelt forholdsmæssigt i forhold til, hvor perso-nens aktive timer bliver registreret. Ligesom med fraværstyperne ”Påvirker slagterierne direkte” . Det betyder, at timerne fordeles til alle delregnskaber forholdsmæssigt i forhold til, hvor der er registreret aktive timer. ▪ Når vi modtager refusion på disse typer fravær, bliver disse dog kun modregnet på delregnskab 2 (Kødkontrollen) på fællesomkostninger.
Registrerede fraværstyper, der IKKE medtages i fordelingen af timer Se nedenstående oversigt over fordeling. Der er under sagen fremlagt et større regneark med oplysninger om indtægter og udgifter vedrørende kødkontrol på store slagterier i
Regnearket er op-bygget med forskellige underfaner, således som det fremgår af følgende eksem-pel: 17 Omkostninger vedrørende Fødevarestyrelsens hovedkontor der allokeres til kødkontrol, delregnskab 2 En række omkostninger vedrørende driften af Fødevarestyrelsens hovedkontor registreres under hovedopgave 1998, Kødkontrol, administration. Disse omkostningerne fordeles mellem de store slagterier som en fællesomkostning. I perioden 2016-2024 har Fødevarestyrelsen opgjort tallene således: Om de overordnede principper for fastsættelsen af beløbet fremgår af Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse fra 2022 bl.a.: ” 2 … De generelle regler, for hvordan statslige institutioner skal prisfastsætte deres varer og ydelser, er beskrevet i budgetvejledningen. Den overordnede ho-vedregel er følgende: … De generelle regler for prisfastsættelse indebærer således, at prissætningen skal ske ud fra to overordnede hensyn:
Der skal ske fuld omkostningsdækning
Der må ikke ske konkurrenceforvridning i forhold til mulige ikke statslige leverandører … 2.1 Dækning af institutionens omkostninger Budgetvejledningens krav om fuld dækning af institutionens omkostninger be-tyder, at alle omkostninger, der er forbundet med at frembringe produktet eller ydelsen, skal medregnes. Der er to typer omkostninger, som begge skal indgå i institutionens prisfastsættelse af hvert enkelt produkt eller ydelse: • Direkte omkostninger • Indirekte omkostninger herunder fællesomkostninger … De direkte omkostninger består af de omkostninger, som kan henføres til frem-bringelsen af den konkrete ydelse eller produkt, som skal prissættes. Den kan eksempelvis være arbejdstimer eller materialer, som er medgået til fremstilling af det konkrete produkt eller ydelse. 18 De direkte lønomkostninger skal beregnes på baggrund af prisen på effektive årsværk. Der kan hentes inspiration til beregning af effektivt årsværk på Øko-nomistyrelsens hjemmeside under punktet: https://oes.dk/statsregnskab/oeav/effektivt-aarsvaerk/ De indirekte omkostninger er en forholdsmæssig andel af de af institutionens omkostninger, der ikke konkret kan henføres til frembringelse af en af institutionens ydelser eller produkter, men understøtter varetagelsen af en faglig op-gave. Indirekte omkostninger udgøres bl.a. af generelle fællesomkostninger, som er det overhead, der understøtter den samlede virksomheds opgavevareta-gelse. Der skal ske en fordeling af institutionens indirekte omkostninger og fællesom-kostninger, så alle omkostningerne fordeles ud på institutionens produkter. Det indebærer, at institutionen skal have en fordelingsmodel, der på et korrekt grundlag fordeler omkostningerne til produkterne/ydelserne.” Af Fødevarestyrelsens notat af
januar 2025 fremgår om beregningen af det beløb, som de store slagterier over delregnskab 2 skulle betale for træk på så-kaldte overheadfunktioner i Fødevarestyrelens hovedkontor i perioden 2010-2024: ”I forbindelse med reorganiseringen af kødkontrollen i 2010 blev der fastsat et beløb på 10,2 mio. kr. for de store slagteriers overheadtræk i hovedkontoret på daværende tidspunkt. Beløbet blev de følgende år reguleret og udgjorde 9,5 mio. kr. i 2016, 9,4 mio. kr. i 2017 og 9,2 mio. kr. i
I 2018 blev der foretaget en gennemgang af de store slagteriers træk på overheadfunktioner i Fødevarestyrelsens hovedkontor i henhold til en godkendt opgørelsesmetode herfor. Opgørelsen var baseret på bag-grund af foretagen tidsregistrering i Fødevarestyrelsens enheder i
halvår 2018 og afholdte driftsudgifter i regnskabsåret
Beløbet blev opgjort til 17,3 mio. kr. årligt. Beløbet var i et notat anført som 17,1 mio. kr. Som følge heraf blev det besluttet at indregne et beløb på 17,1 mio. kr. fra
I 2023 blev der foretaget en ny og opdateret opgørelse. Beløbet blev i 2023 opgjort til 15,1 mio. kr. årligt, som blev indregnet fra
Det beløb, der fra 2010 blev opkrævet som betaling for de store slagteri-ers træk på overheadfunktioner i Fødevarestyrelsens hovedkontor, var baseret på et estimat. Af det samlede beløb på 10,2 mio. kr. vedrørte 3,3 mio. kr. betaling til Statens Administration. Den daværende Styringsen-hed for Kødkontrollen i hovedkontoret fastsatte et beløb på 6,9 mio. kr. som betaling for de store slagteriers træk på fællesfunktioner i Fødeva-restyrelsens hovedkontor. I alt fastsattes således et samlet beløb på 10,2 mio. kr. som betaling for de store slagteriers træk på fællesfunktioner i Fødevarestyrelsens hovedkontor. Det fremgår endvidere af Fødevarestyrelsens journalsystem, at fastsæt-telsen af fællesomkostninger i Kødkontrollen for 2010 har været drøftet 19 og aftalt på møde den
juni 2009 mellem Fødevarestyrelsens Styringsenhed for Kødkontrollen samt repræsentanter for Danske Slagte-mestre og Landbrug & Fødevarer …” Om den gennemgang, der i 2018 blev foretaget af de store slagteriers træk på overheadfunktioner i Fødevarestyrelsens hovedkontor, fremgår af notat af
december 2017 om ”aktivitetsregistrering fra
januar 2018 for enheder, der har overheadopgaver, der omfatter Kødkontrollen” bl.a.: ”Problemstilling Kødkontrollens betaling for træk på Glostrups [Fødevarestyrelsens hovedkontor] overheadfunktioner er i dag baseret på et fast beløb på finansloven. I forbindelse med en gennemgang af styrelsens samlede gebyrområde er det besluttet, at undersøge det faktiske træk på overheadfunktioner i hovedkontorets enheder. I første halvår 2018 skal Kødkontrollens træk på overhead, derfor opgø-res på baggrund af en konkret tidsregistrering og kontering af øvrige driftsudgifter i de enkelte enheder i hovedkontoret efter nedenstående principper. Løsning Der er oprettet to nye projektnumre vedr. overheadopgaver for Kødkontrollen. Projektnumrene skal bruges til tidsregistrering fra
januar 2018 –
juni 2018, og de understøttende enheder skal anvende num-meret som supplement til tidsregistreringen på 1504 (Kun Kontrol og Data), 1561, 1562, 1563, 1564 og
Man skal altså fortsat bruge de aktivitetsnumre og hovedformål, som de hidtil har tidsregistreret på, men de skal fra
januar yderligere regi-strere på et projektnummer. Vedrørende kontering af øvrige driftsudgifter gælder også, at der fort-sat skal anvendes det hidtidige aktivitetsnummer, men fremover bruges et projektnummer. Tidsforbrug og øvrige driftsudgifter, som ikke har noget med Kødkontrollen at gøre, skal ikke registreres på nedenstående projektnumre. Følgende principper lægges til grund for brug af projektnumrene: - Projektnr. 12059 Anvendes i fm. opgaver, der specifikt vedrører Kødkontrollen og kun Kødkontrollen*) - Projektnr. 12067 Anvendes ved udvikling af fælles koncepter, som også kommer Kødkontrollen til gode**) Ved udvikling af fælles koncepter m.v., som omfatter flere områder i styrelsen, fastsættes Kødkontrollens betaling hertil på baggrund af fordelingsnøgle over det samlede forbrug på projektnr. 12067, som Øko-nomi udarbejder. 20 *) Fx rekvireret bistand, konkrete sager, besvarelse af forespørgsler mv., IT-projekter i Kødkontrollen **) Fx fælles kontrolkoncepter, fælles personalepolitikker, tværgå-ende IT-indsatser” Om de medarbejdere i Fødevarestyrelsen, der har foretaget tidsregistrering som led i undersøgelsen i 2018, har Fødevarestyrelsen i et svar
februar 2023 op-lyst bl.a.: ” Vedrørende ansættelseslokation er alle medarbejdere tilknyttet enheder, der er placeret i Glostrup. Enkelte af medarbejderne i enhederne har fysisk haft ar-bejdsplads andre steder end i Glostrup, f.eks. i Aarhus, men har uanset hvor de fysisk har haft arbejdsplads løst opgaver for den enhed de er ansat hos. Vedrørende titel for medarbejdere kan oplyses at følgende medarbejdere med føl-gende titler har registreret timer: Forretningsservice: Specialkonsulent, fuldmægtig, kontorfunktionær, teknisk servicemedarbejder, kantineassistent, kontorfuldmægtig, servicemedarbejder, kantineleder samt bibliotekar. IT: Dyrlæge, IT-medarbejder, chefkonsulent, souschef, Akademisk ITmedarbej-der, specialkonsulent, web-medarbejder, IT-chef, studentermedhjælper, kommu-nikationsmedarbejder, fuldmægtig, ITsystemadministrator, projektleder, web-medarbejder og programmør. Kontrol og Data: Programmør, Akademisk medarbejder, specialkonsulent, sek-tionsleder, fuldmægtig, bromatolog, chefkonsulent, enhedschef, akademiingenør samt AC-medarbejder. HR: HR-fuldmægtig, specialkonsulent, kontorfuldmægtig, sektionsleder, fuldmægtig, chefkonsulent, ekspeditionssekretær, akademisk medarbejder og perso-nalechef. Økonomi: Fuldmægtig, chefkonsulent, assistent, økonomichef, kontorfuldmæg-tig, kontorfunktionær, souschef, specialkonsulent, faglig koordinator, ekspedi-tionssekretær og overassistent. Vedrørende tema antages, at der menes konkrete arbejdsopgaver. Det kan oply-ses, at der ikke i tidsregistreringssystemet findes andre oplysninger om hvad ti-den er brugt til end dem man kan finde ved at se på hovedopgaven (jf. den tidli-gere fremsendte hovedopgavevejledning) og underopgaven.” Af Fødevarestyrelsens svar af
august 2023 til advokat Hans Sønderby frem-går endvidere herom: ”… De enheder, der indgår i opgørelsen over kødkontrollens andel af overheadfunktioner i den øvrige del af styrelsen, er tværgående enhe-der i Fødevarestyrelsens hovedkontor, der understøtter opgavevareta-gelsen i kødkontrollen (delregnskab 2). De pågældende enheder er For- 21 retningsservice, HR, Økonomi, IT, Kontrol og Data samt Forretnings-service. Andre tværgående enheder, der udfører bevillingsfinansierede opgaver, der også omfatter Kødkontrollen, indgår ikke i opgørelsen. Alle medarbejdere i de pågældende enheder, der understøtter opgavevaretagelsen i Kødkontrollen, har registreret anvendt tidsforbrug, som relaterer sig til opgaver i Kødkontrollen på ét af to projektnumre, når de i opgørelsesperioden har løst opgaver vedr. kødkontrollen, jf. den ud-sendt instruks ...” Af et internt notat udarbejdet af Fødevarestyrelsen fremgår følgende bereg- ninger på grundlag af ovennævnte aktivitetsregistrering fra
januar 2018: I 2023 blev der som anført foretaget en ny og opdateret opgørelse baseret på tidsregistrering i perioden fra primo januar 2023 til ultimo
Af Fødevarestyrelsens instruks til medarbejderne af
januar 2023 fremgår bl.a.: ”Problemstilling 22 Kødkontrolområdets nuværende årlige betaling, for de øvrige FVST-enheders understøttelse af kødkontrol på ”Store slagterier” (delregnskab 2), er fastsat på grundlag af en opgørelse af det faktiske tidsforbrug i
halvår af
For at sikre et fuldt opdateret skøn og betaling i relation til ovenstå-ende, har direktionen besluttet, at der gennemføres en ny tidsregistre-ring. Tidsregistreringen gennemføres i perioden primo januar 2023 til ultimo juni 2023, i følgende 6 enheder: Data og Forretningsprocesser, IT, HR, Jura og Kontrol (ikke sektion 245/246), Kunder og Forretningsservice, samt Økonomi. Løsning Den særlige tidsregistrering vedrører udelukkende understøttelsen af kødkontrol på ”store slagterier” (delregnskab 2). Understøttelse af de øvrige dele af Kødkontrolområdet, der ikke vedrører ”Store slagterier” (delregnskab 2), er ikke omfattet af nærværende registrering

(1). Der skal – i perioden primo januar til ultimo juni 2023 - tidsregistreres i TimeSag på to selvstændige underopgaver vedrørende overheadopga-ver til understøttelse af kødkontrol på ”Store slagterier” (delregnskab 2). Underopgave 12059 Anvendes ifm. FVST-opgaver, der specifikt - og udelukkende - vedrører ”Store Slagterier” (delregnskab 2)

(2)Underopgave 12067 Anvendes ifm. med tværgående FVST-opgaver, som også kommer de ”store slagterier” (delregnskab 2) til gode

(3)De to underopgaver skal anvendes i kombination med enhedernes almindelige tidsregistrering på følgende hovedopgaver: 1561 Ledelse 1562 Ressourcestyring 1563 Kompetenceudvikling og -vedligeholdelse 1564 IT 1565 Servicefunktioner 1566 Debitorstyring 1567 Fremtidens MTU 1568 Data 1569 Metodeunderstøttelse (MTU-kompleks) 1571 LIMS (OBS: kun IT-enheden) 1572 Øvrig styring og proces (OBS: kun Data og Forretningsprocesser og Center for jura/kontrol) 23 Ifm. tidsregistrering på andre hovedopgaver end de nævnte, skal underopgaverne 12059 og 12067 ikke anvendes. Sammenfattende skal man fortsat bruge præcis de hovedopgaver, man som udgangspunkt tidsregistrerer på. Blot skal der primo januar 2023 til ultimo juni 2023 anvendes en supplerende underopgave til de oven-nævnte hovedopgaver, såfremt der foreligger et ressourcetræk, der matcher de respektive beskrivelser for underopgaverne 12059 og 12067.

(1)” Store slagterier” er kendetegnet ved at være slagterier med fast bemanding. Stør-stedelen af aktiviteten på ”store slagterier” vedrører delregnskab

Der findes dog aktiviteter på ”store slagterier” , som ikke indgår i delregnskab
Det drejer sig om følgende 2 gebyraktiviteter (hovedopgaver): Restkoncentrationer, prøve-tagning og analyse

(1620)og Slagtekyllinger, trædepuder

(1662), Understøttelse af disse aktiviteter indgår ikke i nærværende tidsregistrering. Hvad angår bevil-lingsfinansierede aktiviteter (delregnskab 1), er det alene understøttelse af ”Store slagterier” ift hovedopgaverne 1561-1569, 1571 og 1572 (jf. uddybende side 2 ne-denfor), at nærværende tidsregistrering er relevant. Dermed falder eksempelvis understøttelse ift. uddannelse af tilsynsteknikerelever

(1570)udenfor tidsregistre-ringen. Understøttelse af kødkontrolaktiviteter, der foregår uden for ”de store slagterier” med fast bemanding, eksempelvis hele slagtehusområdet, er i alle tilfælde ikke en del af nærværende tidsregistrering.

(2)Fx rekvireret bistand, konkrete sager, besvarelse af forespørgsler mv., IT-projekter vedrørende ”store slagterier” (delregnskab 2) etc.

(3)Fælles/tværgående opgaveløsning for FVST, herunder eksempelvis fælles kontrolkoncepter, fælles personalepolitikker, tværgående IT-indsatser etc.” Af et internt notat udarbejdet af Fødevarestyrelsen fremgår følgende beregnin-ger på grundlag af ovennævnte registrering fra januar til juni 2023: 24 Af Fødevarestyrelsens notat af

januar 2025 om opgaver i hovedkontoret, der understøtter delregnskab 2, fremgår bl.a.: ”Dette notat redegør for visse enheder i hovedkontorets opgavevareta-gelse, som understøtter hele Fødevarestyrelsen, inkl. kødkontrol på store slagterier (delregnskab 2), og opgaver, som konkret understøtter kødkontrol på store slagterier (delregnskab 2). Udgifter til disse opga-ver indgår i det beløb, som opkræves på delregnskab
De konkrete op-gaver, der nævnes, er ikke i alle tilfælde udført i de to perioder med tidsstudier i 2018 og i
Det bemærkes, at nogle enheder har fået nyt navn mellem 2018 og
I opgørelsen fra 2018 indgik enheden Kontrol og Data. Denne enhed blev efterfølgende opdelt i to enheder: Kontrol og Forvaltning samt Data og Forretningsprocesser. De opgaver, enheden varetog i 2018, er de samme opgaver, som de to enheder varetog i
Enheden Forretningsservice, der er benævnt således i opgørelsen fra 2018, har ændret navn til Kunder og Forretningsservice. Fra 2020 blev 25 opgaver vedrørende kantine og bygningsdrift m.v. omlagt, så de ikke længere blev varetaget af Fødevarestyrelsen men i stedet af ISS. Økonomi Hovedparten af tidsanvendelsen i Økonomi i forhold til opgaver for Kødkontrollen, er knyttet til driften og opgaver vedrørende tidsregistreringssystemet Timesag1, hvor registreringerne fra Kødkontrollen udgør grundlaget for udbetaling af løn til ansatte på de store slagterier (delregnskab 2). Således overføres registrerede timer for ansatte på de store slagterier fra Kødkontrollens registreringssystem til Timesag. Disse timer registreres herefter i Fødevarestyrelsens tidsregistreringssystem og overføres efterfølgende til lønudbetaling hos Statens Lønløsning. Økonomis opgave er at overvåge og sikre en korrekt dataoverførsel mellem systemerne og til Statens Lønløsning samt finde årsager til fejl-kørsler og foretage fejlrettelser. Fejlkørsler kan f.eks. opstå såfremt med-arbejderes stamdata ikke er korrekte (f.eks. korrekt løn-gruppe/overenskomstområde, ansættelsesbrøk etc.). Hvis opgaven ikke varetages, vil det indebære, at der ikke kan udbetales løn til medarbej-dere på de store slagterier. Det bemærkes, at der vil være tale om overenskomstbrud fra Fødevarestyrelsens side, såfremt ansatte på de store slagterier ikke får en korrekt beregnet løn (inkl. variable løndele) udbetalt, eller at lønnen ikke er til disposition i henhold til den pågældende dato iht. krav i overenskom-sten. Der er forekommet overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på de store slagterier i enkelte tilfælde, hvor lønudbetalingen er sket med forsinkelse eller har været fejlbehæftet i forbindelse med overførslen af data. Cirkulære nr. 9160 af
december 2021 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning har til formål at understøtte den statslige økonomistyring ved at fastsætte retningslinjer for udarbejdelse af løbende budgetog regnskabsopfølgning. En mindre del af timer i de foretagne opgørelser er registeret i forbindelse med at bistå Kødkontrollen i denne opgave. HR Enheden varetager ledelsesudviklingsprogrammet, teamlederuddan-nelse og onboardingforløbet for nye ledere, støtte i forbindelse med le-der- og trivselsmålinger, facilitering af teamudvikling og samarbejds-processer, løbende støtte og ledelsessparring på udviklingsområdet og adgang til MUS/LUS. Herudover varetager enheden sygefraværsdata, adgang til lederforum adgang til alle interne kurser for kontrollen, ad-gang til Læringsportalen, adgang til APV-system, understøttelse af håndtering af sygefravær med udarbejdelse af retningslinjer m.v. Af konkrete opgaver for delregnskab 2 kan nævnes rådgivning i disciplinærsager og ved rekruttering, afholdelse af møder m.m. i forbindelse 26 med Rigsrevisionsbesøg, arbejdstidsregler specifikt for de ansatte på de store slagterier, deltagelse i forhandlingsmøder ang. Kødkontrollen2, introduktion for nyansatte tilsynsførende, opfølgning på sygefravær og ledelsesværktøjer til at sænke fraværet, samarbejdsproblemer i medar-bejdergruppen. IT Enheden står for It-brugerservice og support, projektstyring samt af-dækning af systemmæssige behov og implementering af disse. F.eks. understøtter MTU-komplekset store dele af FVST’s kontrolsystemer og WorkZone. Desuden står enheden for IT-sikkerhed og administrative kontroller i forhold til it-compliance. Af konkrete opgaver for delregnskab 2 kan nævnes hjælp til arbejds-pladser på de store slagterier, f.eks. opsætning af nyt udstyr og fejlret-telser, sikring af forbindelser, håndtering af telefonabonnementer, ind-køb af udstyr og opsætning på slagteriernes adresser. Derudover får Kødkontrollen bl.a. deres planlægnings- og vagtsystem liggende (ho-sted) hos Statens IT, som afregnes gennem IT-enheden. Kunder og Forretningsservice (Forretningsservice i 2018) Enheden varetager opgaver vedrørende betalinger, indkøb/udbud, kunderådgivning, ejendomme og ESDH. Enheden foretager indkøb af visse varer for hele styrelsen, herunder møbler og kontorartikler, tøj og biler. Enheden varetager desuden opgaver vedr. fakturabehandlinger, kredit-nota, kontering, administration af betalingskort m.v. samt rejse- og ud-giftsafregninger. Enheden varetager også opgaver vedrørende ejendomme, herunder rengøring, kantinedrift, kontakt til udlejer, post, pakker, måtteservice, ind- og udvendig vedligehold, grønne arealer, indkøb af kontorartikler, AV-udstyr (indkøb, drift og vedligehold heraf), servicefolk og eksterne leverandører Opgaver vedrørende kantine og bygningsdrift m.v. flyt-tede i 2020 fra Fødevarestyrelsen til ISS. Af konkrete opgaver vedrørende indkøb på delregnskab 2 kan nævnes Vagtplanlægningssystem, indkøb af konsulent til at gennemføre høre-og helbredsundersøgelser, outplacement-aftaler ifm. omplacering af medarbejdere ved personaletilpasninger samt optagelse og redigering af elæringsvideoer. Data og Forretningsprocesser For delregnskab 2 har Data og Forretningsprocesser varetaget løbende opgaver vedr. vedligeholdelse af Kødkontrollens kontroldata med dokumentation af kontroller, autorisationer samt tilsyn og audits, og som anvendes til opfølgning på kontrollen, herunder at kunne foretage sporbarhed af dyr ved sygdomsfund. Derudover har enheden opdateret måltalstabeller for udførte kontroller på de store slagterier, ydet assistance/hjælp omkring datakvalitet samt bistået med ledelsesrapporteringsværktøjer og kvalitetsunderstøttelse til brug for registrering og afrapportering af kontrollens fund. 27 Derudover varetager Data og Forretningsprocesser ad hoc-opgaver så som udvikling af model til fordeling af lønomkostninger for de ansatte på de store slagterier (delregnskab 2). Kontrol og Forvaltning Enheden arbejder med rammerne for en effektiv kontrol ved at udvikle og understøtte kontrolmetoder og kontrolkoncepter på baggrund af data og at sikre sammenhæng mellem kontrolforretningen og de IT-sy-stemer, der understøtter en effektiv kontrol. Dette vedrører bl.a. udvik-ling og vedligeholdelse af kontrolkonceptet, vejledning om kontrolind-satser, som ud over selve kontrolkonceptet også sætter rammerne for kontrollens indhold, kontrolplanlægning, individuel risikokarakterise-ring, fastsættelse af kontrolfrekvenser m.v., bidrag til at vedligeholde kontrolplaner og udvikle og vedligeholde vejledning om dokumenta-tion af kontrollen. Desuden opgaver vedrørende MTU. Enheden bidrager til det juridiske fundament for kontrollen og udvikler og understøtter kontrolindsatser og kontrolrelaterede virkemidler ift. de generelle sanktioneringsprincipper, egenkontrol og sporbarhed og koordinerer branchekoder på tværs af Fødevarestyrelsen og har opga-ver vedr. internationale såvel som EU-inspektioner. Konkrete eksempler på opgaver, der også omfatter kødkontrollen på store slagterier, er bidrag til fortolkning af regler, sagsopfølgningsprin-cipper, principielle spørgsmål til sanktionering og opfølgning, udvik-ling af værktøjer for at sikre ensartet kvalitet i kontroludøvelsen, kon-trolguides (gennemførelse af kontrollen) og sanktioneringsguides (reak-tion på overtrædelser). Enheden yder generel juridisk rådgivning, kvalitetssikrer sanktioner og bidrager til kompetenceudvikling af kontrolpersonalet.” Om beregningen af og fordelingen af overheadomkostninger i Fødevarestyrel-sens hovedkontor for andre områder end kødkontrol fremgår af Fødevaresty-relsens notat af
august 2018 om Fødevarestyrelsens beregning af fællesom-kostninger i forbindelse med ændringer i økonomien samt beregning af års-værkspris ved nye opgaver bl.a.: ”Problem Dette notat redegør for beregning udgift for styrelsen ved tilførsel af nye opgaver. Ved tilførsel af nye bevillinger skal Fødevarestyrelsen have dækket sine fulde omkostninger. Udover udgifterne til løn til nye årsværk skal dæk-kes, så skal det indregnes, at det bevillingsfinansierede område kommer til at betale en større forholdsmæssig andel af styrelsens overhead – dette betyder en yderligere omkostning for det bevillingsfinansierede område. Herudover skal eventuelle øvrige driftsudgifter dækkes. 28 Baggrund Fødevarestyrelsens økonomi er finansieret af tre typer indtægter: bevil-ling, gebyr og en mindre del er finansieret af indtægtsdækket virksom-hed. De tre forskellige områder finansierer hver en del af styrelsens samlede udgifter til fællesomkostninger (overhead). Hvert område på-lignes overhead ud fra samme princip, der er størrelsen af de direkte personaleudgifter
Som en del af gebyrområdet er der kødkontrollen på de store slagterier (UK 15) Kødkontrollen på de store slagterier har en særskilt overhead-beregning og betaler indtil videre et fast beløb i overhead til den øvrige del af styrelsen, så kødkontrollens økonomi påvirker ikke den øvrige del af styrelsens økonomi og dette notat ses bort Kødkontrollen. Fødevarestyrelsens overheadprocent beregnes ud fra samlede nettoud-gifter til overhead divideret med samlet lønsum, som overhead fordeles på. Det betyder, at det er lønudgiften på de tre områder, som fastsætter styrelsens fordeling af overhead på de tre områder og altså ikke antal årsværk på de tre områder. Såfremt der sker ændringer i de direkte lønudgifter på et af de tre om-råder ændrer det dels overheadprocenten og dels den andel af styrelsen samlede overhead, som de tre områder finansier. Det kan betyde, at ved ændringer i styrelsens lønudgifter vil styrelsens bevillingsfinansierede område lettes eller kommer under pres og at gebyrerne/priserne på salg af varer og tjenesteydelser skal sænkes eller hæves. På det bevillingsfinansierede område vil øgede lønudgifter medføre, at bevillingsområdet vil komme til at finansiere en større forholdsmæssig andel af styrelsens samlede overhead. Det betyder, at det er nødven-digt, at styrelsen også tilføres bevilling svarende til det øgede overhead, idet der ellers sker en negativ påvirkning af den bevillingsfinansierede økonomi, som betyder, at styrelsen må effektivisere eller der må ske bortfald af aktiviteter for at bevillingen på finansloven ikke overskrides. Hvilke omkostningstyper består Fødevarestyrelsens overhead af og hvilke er faste og hvilke er variable ... Estimat for variable udgifter pr. årsværk Et årsværk i Fødevarestyrelsen, uanset dennes løn, har udgifter tilknyt-tet udover selve lønnen. Det drejer sig om udgifter til SAM, Barselsfon-den, SIT, kompetenceudvikling samt diverse udgifter

(2). Udgifter til ovenstående skønnes samlet at udgøre ca. 0,05 mio. kr. pr. årsværk.. Chefer og direktører vil typisk have en højere udgift til rejser og kompe-tenceudvikling end de 0,05 mio. kr. 29 Alle medarbejderes tid til kompetenceudvikling og kontormøder mv. er overhead. Den tid, der bruges og den lønudgift det medfører, øger sty-relsens overhead. Et estimat er, at en gennemsnitlig medarbejder bruger ca. 5 pct. af sin tid på overheadaktiviteter. Ved en årsløn på f.eks.0,6 mio. kr. svarer det til 0,03 mio. kr. Hertil kommer udgifter til ledelse pr. medarbejder. Styrelsens samlede udgifter til ledelse er i budget 2018 57,3 mio. kr. De direkte lønudgifter på alle aktiviteter, undtagen overheadaktiviteter, er i budgettet på 383,3 mio. kr. Det svarer til et procenttillæg pr. lønkrone på 15,1 pct. Ved et årsværk med en løn på 0,6 mio. kr. svarer det til et tillæg på 90.600 kr. Det er således forudsat, at udgifter til ledelse er en variabel omkost-ning. ” Der er enighed om, at en sammenlægning af de ovennævnte 50.000 kr. til SAM, barsel, SIT, kompetenceudvikling og diverse udgifter, de 30.000 kr. til kompetenceudvikling og kontormøder mv. samt de 90.600 kr. til ledelse giver 170.6000 kr., der tillagt et gennemsnitligt årsværk på 600.000 kr. svarer til et tillæg på løn på 28,4%. Forklaringer Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet forklaring. Vidne 1 har forklaret bl.a., at Himmerlandskød A/S er et privatejet kre-aturslagteri med afdelinger i Aalestrup og Farsø. Han blev i 2022 fabrikschef for Himmerlands Køds nye afdeling i Aalestrup. På Himmerlands Kød foretager de 36 % af alle slagtninger af kreaturer i Danmark. Slagteriet omsatte sidste år for 1,6 mia. kr. Han har tidligere været produktionschef i Himmerlands Kød og har også herudover arbejdet inden for kødindustrien i en lang årrække. Han har bl.a. været tilknyttet forskellige brancheorganisationer. Han modtager hver måned en budgetrapport udarbejdet af Fødevarestyrelsen svarende til den, der er fremlagt i sagen vedrørende december 2019 for afdelin-gen i Aalestrup. Vedrørende punktet ”1996 Anden kødkontrol end AM- og PM kontrol” er det ikke muligt at vurdere, hvad de anvendte timer for dyrlæger og tilsynsfunktionærer dækker over. For så vidt angår punktet ”1999 Kødkontrol, kontrol” kan han regne ud, at det må dække over, at der altid skal være en dyr-læge i stalden, og han kan derfor sammenholde tallenene med, hvor meget dyr-lægearbejde og tilsynsteknikerarbejde, der har været i stalden og ved produk-tionsbåndet. De timeansatte dyrlæger og timeansatte tilsynsfunktionærer er af-løsere for de fastansatte dyrlæger og tilsynsfunktionærer, typisk i tilfælde af sygdom. Der er efter hans opfattelse ikke transparens i tallene, og han har al-drig modtaget specifikationer til tallene i budgetrapporterne. Han kan ikke se, hvad der er bogført. Det giver ham ikke grundlag for vurdere, om tallene er 30 korrekte. Han oplever samme udfordring i relation til andre tal i budgetrappor-terne, f.eks. fællesomkostningerne, hvortil der heller ikke er specifikationer. Ved at sammenholde budgetrapporten for december 2019 med budgetrappor-ten for juni 2025 kan han konstatere, at der er sket en kraftig stigning i timetallet vedrørende hovedopgave 1996 og vedrørende fællesomkostningerne. Stignin-gen i omkostningerne kan måske have sammenhæng med, at Himmerlandskød opførte et nyt slagteri i Aalestrup i

Slagteriet har løbende, ca. en gang om måneden, dialogmøder med Fødevarestyrelsen, hvor økonomi altid drøftes. Han spørger hver gang ind til tallene i budgetrapporterne og bliver altid blot henvist til hovedopgavevejledningen. Han kender kun dele af hovedopgavevejledningen. Han kan ikke få kontospeci-fikationer til de enkelte tal eller en beskrivelse af de omfattende aktiviteter. Der bliver taget referat ved hvert dialogmøde. Han kan ikke ud fra hovedopgave-vejledningen vedrørende hovedopgave 1998 ”Kødkontrol, administration” se hvilke konkrete opgaver, der er tale om. Posten vedrørende hovedopgave 1998 ses ikke som en post i budgetrapporterne. Måske kan denne post ”ligge under” budgetrapportens tal for ”fællesomkostninger” . Det er heller ikke i øvrigt mu-ligt at se, hvad posten ”fællesomkostninger” dækker over. I hovedopgavevejledningen om ”1998 Kødkontrol, administration” , er anført, at formålet er ”Ledelse og administration med fokus på kødkontrollens strategiske mål ”. Han forstår ikke, hvorfor slagterierne skal betale i forhold til strategiske mål. Af ”Vejledning til vagtplanlægning” fra Kødkontrolssekretariatet juli 2017 kan han ikke udlede noget konkret om, hvad der henhører under punkterne ”1996 Kontor Diverse administrativt arbejde, herunder besøg fra auditenheden og udenlandske inspektioner” og ”1996 - Møde Kan være: Afdelingsmøde, TA-møde, nærværssamtale, MUS-samtale, fagligt møde” . Punkt ”1996 - Oplæring tilsyn” vedrører sidemandsoplæring, f.eks. af en nyan-sat dyrlæge, herunder vedrørende intern audit, dvs. efterprøvelse af om slagte-riet har styr på deres egenkontrol. Han finder det urimeligt, at slagterierne skal finansiere oplæring af Fødevarestyrelsens ansatte. Han opfatter det som grun-duddannelse af den, der bliver oplært. Der har i de seneste to år været side-mandsoplæring blandt Fødevarestyrelsens ansatte hos Himmerlandskød. Han ved ikke, hvad posten ”1996 – Proff. Myndighedsudøvelse” handler om. Det er for ham at se en stor fællesnævner. Mulige dyreværnssager konstateres af den dyrlæge, der er til stede ved aflæs-ningen af dyrene. Det har efter hans opfattelse ikke noget med slagteriet og 31 kødkontrollen at gøre. Der kan bl.a. være tale om, at der rejses en sag mod leverandøren eller transportøren, f.eks. fordi et dyr ikke er transportegnet. Begrebet ”enhedsomkostninger” er et mål for omkostningerne pr. slagtet krea-tur. Et kreatur ansættes til 4 enheder. Slagterierne opgør, hvor mange enheder, der slagtes, og dividerer antallet med produktionsomkostningerne, hvorefter omkostninger pr. enhed fremkommer. Tallet bruges til at benchmarke slagteri-ets konkurrenceevne. Der er betydelig forskel på de enkelte slagteriers enheds-omkostninger relateret til kødkontrollen, hvilket er konkurrenceforvridende. Af en økonomioversigt for 2022, 2023 og 2024, der er udarbejdet i brancheregi, ses forskellene tydeligt. F.eks. var enhedsomkostningen for DC Beef Holsted i 2022 på 10,55 kr., mens enhedsomkostningen for Himmerlandskød, Hadsund, var 15,86 kr. Efter hans opfattelse mener ejerkredsen i Himmerlandskød ikke, det er afgørende, hvad der betales i enhedsomkostninger, bare alle slagterier skal be-tale det samme. Personligt synes han, at alt skal være fællesomkostninger, så der ikke er nogen forskelle i enhedsomkostningerne mellem slagterierne. Det er rigtigt, at noget af forskellen kan bero på forskellige tilrettelæggelser og stor-driftsfordele. Forelagt uddrag af notat af
august 2023 udarbejdet af Fødevarestyrelsen vedrørende fraværstyper i tre kategorier: 1 fravær der påvirker slagterierne di-rekte, 2 fravær der påvirker slagterierne via fællesomkostninger og 3 fraværsty-per der ikke medtages i fordelingen af timer, mener han, at også sygefravær kan være en del af forklaringen på forskellene i slagteriernes enhedsomkostninger. Sygefravær under 30 dage rammer det enkelte slagteri hårdt, da slagteriet også skal betale for det personale, der afløser. Begrebet ”Seniorordning” optræder i kategori
Han ved ikke, hvad det drejer sig om. Han hæfter sig generelt ved, at i relation til udgifterne i kategori 1 betaler slagteriet både for den, der står ved båndet, og for den fraværende. Slagterierne har ingen indflydelse på, hvilke medarbejdere hos Fødevarestyrelsen, der udfører kontrollen hos dem. I selve kontrollen på slagterierne medvirker både dyrlæger og tilsynsteknikere. Sidstnævnte er mest ved båndet. Tilsynsteknikerne har pause 20 % af arbejdsti-den, idet de i alt har ca. halvanden times pause dagligt, mens slagteriarbejderne kun har i alt en times pause dagligt. Han mener, at der bør være samme pause-mønster hos slagteriernes og Fødevarestyrelsens medarbejdere. Han så gerne en optimering i relation til pauser for tilsynsteknikere. Himmerlandskød stiller lokaler til rådighed for kødkontrollen, herunder møde-lokaler, kantine, separat omklædning og kontorer, og betaler for diverse udstyr høreværn, knive og tøj til Fødevarestyrelsens medarbejdere. Computere betaler Fødevarestyrelsen dog selv for. 32 Han mener ikke, at Fødevarestyrelsen har hjemmel til at opkræve alle de omkostninger hos slagterierne, som de gør. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er afdelingschef i Danske Slagtermestre, der er en brancheorganisation for private slagterier, bl.a. to slagterier på Sjæl-land og Himmerlandskød. Han har været ansat hos Danske Slagtermestre siden 1999 og i sin nuværende stilling siden
Han har arbejdet med gebyrområdet siden
I forbindelse med, at kødkon-trollen blev omlagt af daværende Fødevareminister blev han en del af en gruppe under ministeriet vedrørende gebyrer for kødkontrollen. Han er nu med i en følgegruppe vedrørende generelle emner i relation til kød-kontrollen, hvor også Landbrug og Fødevarer er repræsenteret. Følgegruppen mødes med Fødevarestyrelsen to til tre gange om året, og der er en fin dialog mellem parterne. På møderne drøftes bl.a. enhedsomkostninger, fællesomkost-ninger, sygefravær og rekruttering. Den overordnede omkostningsfordeling mellem slagterier og det offentlige er en politisk beslutning, der ikke drøftes i dette regi. Der er i Danmark kun én udbyder af kødkontrol, nemlig staten. Det har stor konkurrencemæssig betydning, hvad prisen for kontrollen er. Større enhedsomkostninger går ud over konkurrenceevnen, idet prisen for forbrugerne bliver højere, ligesom slagteriers konkurrenceevne ved indkøb af kvæg fra landmænd kan blive påvirket, så slagterierne må tilbyde lavere priser. Antallet af slagtnin-ger på landsplan er faldende, hvilket der er mange årsager til. På grund af det faldende udbud er der stor konkurrence om det kød, der bliver produceret. Han har generelt kendskab til budgetrapporter udarbejdet af Fødevarestyrel-sen. Forelagt budgetrapporten for december 2019 vedrørende Himmerlandskød A/S, Aalestrup, mener han, at man ikke heraf kan se, hvad timerne angivet for ”1996 Anden kødkontrol end AM- og PM-kontrol” er blevet brugt til, ligesom man heller ikke kan se, hvad posten ”fællesomkostninger” dækker over. Man kan derfor ikke udelukke, at der i rapporten indgår udgifter, der ikke har noget med kødkontrollen at gøre. Han er aldrig blevet forelagt vejledningen til vagt-planlægning og Fødevarestyrelens hovedopgavevejledning. I forbindelse med sit arbejde i følgegruppen er han blevet præsenteret for overordnede tal vedrø-rende hovedkontoret i Glostrup og administrationen af kødkontrollen i Ly-strup/Skejby, men specifikationer har kun vedrørt overordnede grupper af om-kostninger. Han er først blevet bekendt med Fødevarestyrelsens besvarelse af
august 2023 af en række spørgsmål fra advokat Sønderby Christensen ved forelæggel-sen heraf for følgegruppen for 4 måneder siden i anledning af drøftelse af en konkret virksomheds høje enhedsomkostninger. De høje enhedsomkostninger 33 for den konkrete virksomhed skyldtes, at der var en seniorordning for persona-let, hvor slagteriet skulle betale for afløsere. De store økonomiske effekter af seniorordningen var overraskende for følgegruppen. Når det enkelte slagteri skal betale for sygdom under 30 dage, indebærer det, at slagteriet udover at betale for den sygemeldte også skal betale for afløseren.. Omkostninger til fravær kan fordyre kødkontrollen betydeligt, og slagterierne har ingen indflydelse på, hvem Fødevarestyrelsens vælger at ansætte til at fore-tage kontrollen hos det enkelte slagteri. Der er således eksempler på slagterier, der har været omkostningsmæssigt hårdt ramt af sygdom, herunder Danish Crown i Aalborg. Sygefravær er efter hans opfattelse nok den største ”driver” på enhedsomkostninger, fordi det giver dobbelt op på omkostninger. Det ram-mer især mindre slagterier hårdt. Fødevarestyrelsens model, hvor sygefravær under 30 dage pålægges det enkelte slagteri som en direkte omkostning, favori-serer de store slagterier, der nemmere kan absorbere omkostninger relateret til fravær, idet de har flere ansatte i kødkontrollen, hvorved den fraværendes ar-bejde lettere kan fordeles til de øvrige ansatte. Han undrer sig over, at de ikke i følgegruppen tidligere har fået forelagt nærmere oplysninger om betydningen af fravær. Oprindeligt var fordelingsnøglen vedrørende udgifter i Fødevarestyrelsen i Glostrup politisk fastsat. Der blev senere foretaget et tidsstudie i styrelsen, hvis detaljer han ikke er bekendt med. Det betød, at omkostningerne til kødkontrol-len steg væsentlig. Han undrer sig over, at tidsregistreringen bl.a. har omfattet en bibliotekar, en bromatolog og en kantineassistent, da de vanskeligt kan have med kødkontrollen at gøre. Han var ikke klar over, at omkostninger hertil ind-går i beregningen af udgifter til kødkontrollen. Foreholdt Fødevarestyrelsens instruks om tidsregistrering af
december 2017 vedrørende aktivitetsregistrering fra den
januar 2018 for enheder, der har overheadopgaver, der er omfattet af kødkontrollen, er det efter hans opfattelse ikke muligt at se konkret hvilke aktiviteter, der skulle registreres som relateret til kødkontrollen. Vedrørende posten ”1998 Kødkontrol, administration” i hovedopgavevejledningen er det ikke muligt ud fra de angivne aktiviteter at se, hvad slagterierne nærmere betaler til. Han har ikke været bekendt med anførte angivelse af aktiviteter. Det er AM- og PM-kontrol, der er omdrejningspunktet for kødkontrollen. Han forstår ikke, hvorfor der skal betales overheadbeløb vedrørende Glostrup, der intet har med kødkontrollen at gøre, herunder sagsbehandlingen i dyreværns-sager. Omkostningsmodellen mangler gennemsigtighed, og det er uheldigt, at modellen indebærer store forskelle i, hvad de enkelte slagterier betaler. Det har konkurrencemæssige konsekvenser. Prisen bør være den samme for alle slagte-rier. 34 Vidne 3 har forklaret bl.a., at han var sekretariatschef i Kødkon-trolsekretariatet fra den
november 2017 til den
december
Før da var han ansat i Fødevareministeriet. Han er nu fødevarechef i Fødevare Nord. Sekretariatets opgaver bestod primært i økonomistyring, personalehåndtering, og faglig understøttelse af medarbejderne på slagterierne. Nærmere bestemt be-stod personalehåndteringen i at forberede lønudbetalinger, sikre overholdelse af overenskomster og juridiske rammevilkår, håndtere ansættelse af nye medar-bejdere og afskedigelser, gennemføre certificering af medarbejdere og varetage fraværsopfølgning. Lønudbetaling skete i samarbejde med Økonomistyrelsen. I relation til økonomistyring var der særlige økonomiske og juridiske rammevil-kår for kødkontrollen, fordi den var gebyrfinansieret på grundlag af en bereg-ning af de faktiske omkostninger. Den faglige understøttelse var primært i for-hold til kødkontrolcheferne, men der var en generel opgave i forhold til at sikre, at alle medarbejdere i kødkontrollen var opdateret om gældende lovgivning mv. Sekretariatet havde en vigtig koordinerende rolle i forhold til de admini-strative sekretærer på de enkelte slagterier vedrørende disse forhold. Der var typisk én administrativ sekretær pr. slagteri, dog flere på nogle af de største. Ef-ter hans opfattelse kunne kødkontrollen udført på slagterierne ikke fungere uden de opgaver, der blev varetaget af sekretariatet. Kødkontrollens sekretariat varetog endvidere en række typer af kontrol på slagterierne, herunder løbende audits vedrørende opfyldelse af EU-lovgivning og af særlige aftaler med tredjelande, undersøgelse af at hygiejnereglerne blev over-holdt og generel kontrol med, at budgetter blev lagt og fulgt. Tidsregistrering er fundamental for Fødevarestyrelsen, og især for kødkontrol-len, på grund af gebyrfinansieringen i forhold til de faktiske omkostninger. En meget lille del af sekretariatets arbejde vedrørte delregnskab 1 (bevillinger), og de opgaver blev særskilt registreret herpå. Langt størstedelen af sekretariatets arbejde – anslået 90-95 % – vedrørte kødkontrollen (delregnskab 2) og næsten 100 % af, hvad der foregik på slagterierne vedrørte kødkontrollen (delregnskab 2). Hovedopgavevejledningen var fundamentet for en effektiv økonomistyring og et arbejdsredskab til at registrere korrekt. Sekretariatet registrerede primært tid på ”1998 Kødkontrol, administration” . De aktiviteter, der er nævnt under denne post i Fødevarestyrelens hovedopgavevejledning, omfatter sekretariatets opgaver i bred forstand. Strategisk ledelse er også en opgave for kødkontrollen. Han mener, at der fandtes en omfattede, de-taljeret beskrivelse af sekretariatets opgaver vedrørende HR, økonomistyring og faglig understøttelse. 35 I det lille omfang sekretariatet udførte en opgave, der ikke havde med kødkon-trollen at gøre, blev dette ikke registreret på delregnskab
Det kunne f.eks. være dyreværnssager med politianmeldelse. I dele af hans tid som sekretariats-chef var der ansat en jurist i sekretariatet til håndtering af dyreværnssager samt vejledning og afrapportering herom. Juristen var ofte i dialog med dyrlægen på slagteriet. Tidsforbruget i den forbindelse blev som udgangspunkt registreret på hovedopgave 1998, men såfremt sagen blev politianmeldt, blev al tid brugt på sagen flyttet til delregnskab
Han vil mene, at der i starten af hans ansæt-telse var ca. 200-250 dyreværnssager pr. år. Sidst i hans ansættelsesperiode var der ca. 400 sager pr. år. I ca. halvdelen af disse sager blev der foretaget politian-meldelse. Juristen brugte næsten al sin tid på dyreværnssager. Opgaven overgik på et tidspunkt til hovedkontoret i Glostrup. Generelt blev han selv spurgt ved den mindste tvivl om, hvorvidt en opgave henhørte under kødkontrol og dermed delregnskab
Han kontrollerede sine ansattes tidsregistrering. I forhold til dialogen med slagterierne var fravær et til-bagevendende tema. Det var dyrt for slagterierne, når en af kødkontrollens me-darbejdere var fraværende, og der var derfor meget fokus på at nedbringe fra-været. Slagterierne havde ligeledes løbende spørgsmål til andre forhold vedrø-rende økonomi, som sekretariatet medvirkede til besvarelsen af. Generelt var der et godt samarbejde med slagterierne. Tidsregistrering på de enkelte slagterier blev varetaget af de administrative sekretærer på stedet, der udarbejdede 14-dages skemaer med planlægning af opgaverne. Tidsregistreringen var knyttet op på disse skemaer. De administrative sekretærer var dygtige til at sondre mellem opgaverne i hovedopgavevejlednin-gen. Sekretærerne fulgte op på, om planen blev fulgt og foretog korrektioner ved afvigelser fra planen. Det skete løbende. Sekretariatet fulgte løbende med i udgiftsudviklingen. Sektionslederen holdt øje med tidsregistreringerne på må-nedsbasis. Vedkommende så bl.a. efter, om der var atypiske registreringsmøn-stre. Der var løbende opfølgning mellem sektionsleder og fabrikschef. Tidsregi-streringer gav sjældent anledning til bemærkninger, og det var i øvrigt hans op-levelse, at medarbejdere sjældent var i tvivl om, hvor og hvordan der skulle tidsregistreres. De administrative sekretærer kunne godt tidsregistrere på del-opgave 1, men han mener ikke, at det var aktuelt på noget tidspunkt. Hvis der skulle registreres på delregnskab 1, ville der typisk være en oplysning herom fra Fødevarestyrelsen. Kun dyrlægerne havde enkelte opgaver, der skulle regi-streres på delregnskab 1, hvilket dyrlægerne så selv gjorde. Der var en løbende dialog med økonomiafdelingen i Glostrup omkring de aktiviteter, der ikke ved-rørte kødkontrollen. Tidsregistreringer skete i henhold til gældende retningslinjer. Da han tiltrådte som chef for sekretariatet i 2017, var der året forinden indgået aftale om reduk-tion af omkostningerne. I hele hans ansættelsestid var der fokus på at reducere 36 omkostninger, så enhedsomkostningerne for slagterierne kunne holdes nede. Der blev løbende rapporteret til departementet, og afvigelser i forhold til bud-getter blev påtalt. Aktiviteter under posten ”1996 Anden kødkontrol end AM- og PM-kontrol” i Fødevarestyrelens hovedopgavevejledning vedrørte stort set udelukkende akti-viteter, der foregik ude på slagterierne. Aktiviteterne ”supervision af tilsyn med virksomheder efter fødevareloven i øv-rigt (hygiejnetilsyn mv.)” og ”Kvalitetsmåling af båndkontrollen” drejer sig om at sikre, at den enkelte medarbejder arbejder i henhold til gældende regler. Kva-litetsmåling af båndkontrollen bestod i stikprøvekontrol af de bedømmelser, der blev foretaget af tilsynspersonalet. Kvalitetsmålingen blev forestået af en dygtig dyrlæge. Iagttagelser ved supervisionen kan give anledning til f.eks. op-følgning, kurser eller øget opmærksomhed på båndkontrollen. Der blev sat ind i forhold til generelle udfordringer eksempelvis med kompetenceudvikling eller tilretning af instruktioner. ”Tilsyn og audit” gjaldt både rent interne opgaver og krav i henhold til EU-reglerne. ”Udstedelse af eksportcertifikater og plombering” vedrørte eksport ud af EU, hvor en dyrlæge attesterer, at reglerne er overholdt. Man plomberer i den for-bindelse visse partier for, at de kan accepteres i modtagerlandet. ”Faglig opdatering” skete ved ændringer af nationale og EU-retlige regler. Et konkret eksempel er, at EU i forbindelse med tørken i 2018 indførte særlige reg-ler om ventilation under dyretransport, hvilket gav anledning til spørgsmål og løbende behov for vejledning om betydningen og rækkevidden heraf. Der var i den forbindelse en række dokumentationskrav. ”Administrative aktiviteter vedr. kødkontrollens personale, som er tilknyttet virksomhederne” drejede sig f.eks. om implementering af nye procedurer ved ændrede arbejdsgange for selve slagtningen. Det kunne også være sagsbehand-ling eller dokumentation. ”Møder” omfattede alle typer møder på det enkelte slagteri, f.eks. afdelingsmø-der, hvor sektionslederen kaldte alle sammen for at give en fælles besked. Det kunne også være møder mellem tilsynsassistenter, dyrlæger og sektionsledere om tilsynet. Også egentlige personalesamtaler var omfattet. ”Sagsbehandling og ledelse i relation til virksomheder” vedrørte f.eks. møder og skriftveksling med fabriksledelsen og den kvalitetsansvarlige om slagteha-stighed, produktionsindretning mv. Det omfattede endvidere sagsbehandling i 37 forbindelse med dyreværnssager, idet der blev foretaget kontrol heraf i forbin-delse med AM og PM kontrol. Dog var det således, at hvis en sag om en dyreværnsovertrædelse endte med at blive anmeldt til politiet, ville al sagsbehand-ling på sagen, også sagsbehandling foretaget forud for selve politianmeldelsen, blive overført til delregnskab 1, dvs. ikke under hovedopgave
”Deltagelse i lederudviklingsaktiviteter” , herunder ledersamlinger og netværksmøder” , handlede typisk om personaleledelse. De fleste sektionsledere var fagpersoner, der havde behov for hjælp med ansættelsesretlige regler og korrekt håndtering af f.eks. sygemeldinger. Ledersamlinger foregik i kødkon-trolsekretariatet, hvor der kunne være nogle generelle beskeder, f.eks. om stig-ninger eller fald i slagteaktiviteter. Netværksmøder med f.eks. dyrlæger hand-lede om udveksling af erfaringer om faglige ting såsom hygiejne og dyresund-hed. ”Akkreditering af prøveudtagning (ud over kursusaktivitet)” handlede om akkreditering af de personer, der kan foretage prøveudtagninger. ”Vejledning til vagtplanlægning - Kødkontrolssekretariatet juli 2017” var et supplement til hovedopgavevejledningen. Under hovedopgave ”1996 - Møde” i denne vejledning er anført hvilke møder, der kan være tale om. Det angår in-terne møder på slagterierne. Afdelingsmøder er sektionslederens møder med alle, og ”TA-møder” er tilsynsfunktionærernes møder for at koordinere det praktiske omkring tilsyn. Spørgsmål til tillidsmand, arbejdsvilkår, overenskomst og planlægning blev ofte håndteret på disse møder. ”Nærværs-samtaler” handlede om at give positiv feedback for at fastholde folk. Der var heldigvis sjældent faglige møder. Alle møder ude ved slagterierne blev anført under denne hovedopgave. Dyrlægemøder om konkrete retssager blev registre-ret på et andet delregnskab. Posten i vejledningen ”1996 - Proff. Myndighedsudøvelse” vedrørte typisk kur-ser for dyrlæger og tilsynsteknikere i, hvordan man skal agere som myndig-hedsrepræsentant på slagterierne. Kurserne blev afholdt i begyndelsen af deres ansættelser. Posten ”1996 - Oplæring tilsyn” vedrørte typisk sidemandsoplæring, men også anden oplæring. Både den der oplærer og den, der bliver oplært, skal registrere tid på denne post. Posten ”1996 - Kontor” var navnlig relevant for de administrative sekretærer og drejede sig om dokumentation og opfølgning på forskellige sager. Det kunne være personalesager. 38 Vedrørende pauser ude på slagterierne fulgte Fødevarestyrelsens folk som udgangspunkt slagteriarbejdernes pauser. I øvrigt blev pauser registreret på den opgave, som medarbejderen var i gang med, da pausen blev påbegyndt. Vidne 5 har forklaret bl.a., at han er økonomichef i Fødevarestyrelsen, hvor han har været ansat siden
Han refererer til økonomidirektøren i Fø-devarestyrelsen. Han har det overordnede operationelle ansvar for økonomisty-ringen. Han skal herunder sikre, at reglerne på området bliver overholdt. I rela-tion til kødkontrollen har han det overordnede ansvar for korrekt allokering af direkte omkostninger og fælles omkostninger. Styringsprincipperne for alloke-ringen er efter hans opfattelse en fin udmøntning af kontrolforordningens reg-ler og EU-Domstolens praksis, herunder navnlig Gosschalk-dommen. Rigsrevi-sionen undersøger to gange om året, om Fødevarestyrelens allokering af om-kostninger er korrekt. Rigsrevisionen har et indgående kendskab til området. Det er hans opfattelse, at man i Danmark allokerer omkostninger meget præcist og bedre end mange andre EU-lande. Hans kontor har ansvaret for hovedopgavevejledningen og dermed afgræns-ningen af hovedopgaverne. Tvivlsspørgsmål vedrørende vejledningen bliver af-klaret på møder med fødevarecheferne og eventuelt andet relevant personel. Drejer det sig om omkostninger relateret til hovedopgave 1996, så inddrages Kødkontrolsekretariatet, der har stor viden om arbejdet på slagterierne. Hoved-vejledningen er holdt kort og præcis, da længere tekster ikke nødvendigvis er mere klare for dem, som skal foretage tidsregistreringen. Man har på et tids-punkt reduceret antallet af hovedopgaver for at gøre det nemmere at admini-strere. Hvis omkostninger bliver fejlplaceret, så kommenterer Rigsrevisionen på det. Forevist dele af excel-ark med oplysninger om indtægter og udgifter vedrø-rende kødkontrol på store slagterier i 2016 kunne han konstatere, at det bl.a. vi-ste aktivitetstypen/hovedopgaven ”fravær” , inden for forretningsområdet ”kødkontrol” , nærmere bestemt enheden ”Kødkontrol” (NIMA), sektion ”kød-kontrolchef 1” , kategori ”personaleomkostninger” . Det ligner en aggregering af alle de forskellige registreringer, der er foretaget, og som skal fordeles ud på delregnskaber. Fødevarestyrelsen har alle de underliggende bilag for hver en-kelt postering fem år tilbage. Han mener, at der er givet sagsøger adgang til de underliggende bilag. En række funktioner er over årene centraliseret i Fødevarestyrelsen med hen-blik på at reducere omkostningerne. Det gælder f.eks. HR og økonomi. Kødkon-trollen er særlig, idet den har sit eget sekretariat, der løser dag til dag opgaver, men typisk har behov for bistand fra hovedkontoret i Glostrup i mere komplice-rede sager og på nogle konkrete områder. Økonomifunktionen i Glostrup har således en konkret rolle i forhold til lønudbetaling til kødkontrollens medarbej- 39 dere, og HR i Glostrup foretager løbende vejledning af kødkontrollens sekreta-riat og tager typisk over i disciplinærsager. Han mener, at der er både HR-juri-ster ansat på Fødevarestyrelsens hovedkontor og i Kødkontrolsekretariatet. Afdelingen for data og forretningsprocesser kan trække data på tværs af alle styrelsens databaser. Det kommer bl.a. kødkontrollen til gode. IT sørger for at indkøbe og drifte de nødvendige licenser og fagsystemer og stille disse til rådig-hed for bl.a. kødkontrollen. Der er også løbende IT-opgaver i relation til medar-bejdere. Afdelingen for kunder og forretningsservice forestår bl.a. bygningsdrift, hvilket også har relevans for kødkontrollen. Afdelingen for kontrol og forvaltning skal sikre systematisk og ensartet kontrol på tværs af hele Fødevarestyrelsen, hvilket også gælder kødkontrollen. Kødkontrollens betaling for træk på fællesfunktioner ved Fødevarestyrelsens hovedkontor baserede sig til og med 2019 på beregninger med udgangspunkt i estimerede omkostninger for arbejde relateret til kødkontrollen. Det er efter hans opfattelse en gængs fremgangsmåde. Kødkontrolsekretariatet løser esti-meret 90 % af de administrative opgaver relateret til kødkontrollen. Med hen-blik på at foretage en mere præcis allokering af omkostningerne blev der i Føde-varestyrelsens hovedkontor i 2018 foretaget et meget omfattende og detaljeret tidsstudie med tidsregistrering på hovedopgaver og underopgaver. Alle opga-ver blev gennemgået for af afdække, om de var relateret til kødkontrollen. Tids-studiet var baseret på instrukser til chefer og medarbejdere. Der blev holdt op-startsmøde herom og bilaterale møder. Det blev monitoreret meget nøje, at der blev registreret korrekt. Det var ikke muligt ud fra de enkelte registreringer at se, hvilken konkret arbejdsopgave, der var brugt tid på, men det er hans opfat-telse, at der var en meget lille risiko for at registrere forkert. Endvidere blev alle driftsudgifter gennemgået, således at driftsudgifter relateret til kødkontrollen blev identificeret. I tidsstudiet sondrede man mellem projektnr. 12059, der dækkede omkostnin-ger, som kun vedrørte kødkontrollen, og projektnr. 12067, der dækkede om-kostninger, som både kom kødkontrollen men også andre dele af Fødevaresty-relsen til gode, f.eks. vedrørende kontrolkoncepter. Han husker ikke fordelin-gen af omkostninger mellem de to numre. Hvis der var tale om en af de sidst-nævnte omkostninger, så blev kødkontrollens andel udregnet i forhold til lønsummen. En fordeling efter medarbejderantal ville have givet for mange om-kostninger for kødkontrollen, der har mange lavt betalte medarbejde sammen-lignet med Fødevarestyrelsen i øvrigt. Det er ikke usandsynligt, at en kantineas-sistent har registeret tid vedrørende kødkontrollen, hvis vedkommende eksem-pelvis har dækket op til og ryddet af efter et møde mellem slagterierne og Føde-varestyrelsen. Det var i det hele taget opgavens karakter, der var afgørende for 40 registreringen og ikke den pågældende medarbejders stillingskategori. Tidsstu-diet udført i 2018 førte til en stigning af kødkontrollens andel af omkostnin-gerne fra og med
I 2023 blev gennemført et langt mindre tidsstudie, hvor man regnede med udgangspunkt i lønsum og andre overordnede regnskabstal. Der var lukket to store slagterier mellem de to tidsstudier, hvilket betød, at kødkontrollens andel af omkostningerne i Glostrup faldt. Det slog igennem fra og med
Direktio-nen i Fødevarestyrelsen har vedtaget, at der skal foretages et nyt tidsstudie hvert
år for at sikre korrekt allokering af fælles omkostninger, samt at der skal foretages korrektion ved eksempelvis store slagterilukninger. Der lægges et såkaldt overheadtillæg på 28,4 % til lønomkostningerne vedrø-rende visse fællesfunktioner i Fødevarestyrelsens hovedkontor, jf. herved bl.a. det anførte i Fødevarestyrelsens notat af
august 2018 om beregning af fæl-lesomkostninger mv. Procentsatsen er udregnet i forhold til en årsløn på 0,6 mio. kr. Hvis ikke der blev beregnet et sådant tillæg, ville der være udgifter, der var forårsaget af kødkontrollen, der skulle betales af andre. De 28,4 % lægges for kødkontrollens vedkommende kun til de lønudgifter, der er beregnet til at vedrøre arbejde med kødkontrol, dvs. ud fra den lønsumsandel, der efter time-registreringerne vedrører kødkontrol. Han mener, at Kødkontrolsekretariatet anvender ca. 1 % af deres tid på bevillingsområdet (delregnskab 1). Der er derudover arbejde vedrørende restkoncentrationer (delregnskab 14) og en særskilt opgørelse i forhold til små slagte-huse. Det er, som han husker det, medarbejdernes årsværksandel, der er afgø-rende for eksempelvis fordelingen af huslejen for sekretariatet. Han husker ikke de præcise fordelinger. Han mener, at omkostninger forbundet med sygdom over 30 dage blandt medarbejderne fordeles mellem slagterierne via fællesomkostninger. Langtidssyg-dom blandt kødkontrollens medarbejdere fordeles, så vidt han ved, ikke til an-dre delregnskaber. Vidne 4 har forklaret bl.a., at han er statsautoriseret revisor og navn-lig beskæftiger sig med regnskaber for store og mellemstore virksomheder. De senere år har han forestået særlige undersøgelser bl.a. i forbindelse med tvistsa-ger. Han har ikke nærmere erfaring med revision af statslige myndigheders regnskaber. I nærværende sag blev han kontaktet af sagsøger med henblik på at vurdere regnskabsmateriale vedrørende kødkontrollen og navnlig udfinde hvilke konkrete omkostninger, der lå bag posteringerne. Det var efter hans opfattelse vanskeligt at give entydige svar på baggrund af det materiale, som han modtog fra Fødevarestyrelsen. Han har ud fra det frem- 41 lagte materiale og de afholdte møder fået en overordnet forståelse for de fore-tagne registreringer af omkostninger, men han har ikke set materiale på poste-ringsniveau. Han spurgte flere gange på møderne ind til, om det var muligt at modtage flere specifikationer, men han fik oplyst, at Fødevarestyrelsen qua in-dretning af sit tidsregistreringssystem ikke kunne oplyse, hvilke konkrete akti-viteter en given medarbejder havde udført på en given dato. Dele af Fødevarestyrelsens hovedopgavevejledningen blev drøftet på møder med Fødevarestyrelsen, og han har modtaget denne. Hovedopgave ”1998 Kød-kontrol, administration” har været nævnt på møder med Fødevarestyrelsen, og det vedrører efter hans opfattelse Kødkontrolsekretariatet i Aarhus. Hovedop-gave ”1996 Anden Kødkontrol end AM- og PM-kontrol” har også været drøftet. Der blev ikke omtalt underposter til de enkelte hovedopgaver på møderne. Han udfordrede ellers flere gange detaljeringsgraden i det fremlagte materiale, men modtog ingen specifikationer. Forelagt en beregning af fællesomkostninger for Fødevarestyrelens hovedkon-tor med relation til kødkontrollen, kendte han beregningen og havde på møde-rne med Fødevarestyrelsen spurgt ind til de enkelte poster i beregningen. Han fik oplyst, at der var udført tidsstudier over, hvad de enkelte medarbejdere havde udført af opgaver for kødkontrollen, og at tallene baserede sig herpå samt skøn fra Fødevarestyrelsen. Retsgrundlag Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882 af
april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes fremgår bl.a.: ”EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – … ud fra følgende betragtninger:

(5)Dyresundhed og -velfærd er vigtige faktorer, der bidrager til fødevarekvalitet og -sikkerhed, til at forebygge spredning af dyresygdomme samt til human behandling af dyr. Reglerne for disse forhold findes i forskellige retsakter. Bestemmelserne om fysiske og juridiske personers forpligtelser i forbindelse med dyresundhed og -velfærd samt om de kompetente myndigheders pligter fremgår heraf.

(6)Medlemsstaterne bør håndhæve foderstof- og fødevarelovgivning og dyresundheds- og dyrevelfærdsregler samt overvåge og kontrollere, at lederne af virksomheder overholder de relevante krav heri i alle pro- 42 duktions-, tilvirknings- og distributionsled. Offentlig kontrol bør tilrettelægges med det formål for øje. …

(32)Der bør være tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol. Medlemsstaternes kompetente myn-digheder bør derfor kunne opkræve gebyrer eller afgifter til dækning af omkostningerne ved offentlig kontrol. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal under processen frit kunne fastsætte gebyrer og af-gifter som faste beløb, der er baseret på de påløbne omkostninger og ta-ger hensyn til virksomhedernes særlige situation. Hvis virksomhedsle-dere får pålagt gebyrer, bør der gælde fælles principper. Der bør derfor fastsættes kriterier for fastlæggelse af kontrolgebyrers størrelse. Hvad angår gebyrer for importkontrol bør satserne for væsentlige importar-tikler fastsættes direkte, så det sikres, at de anvendes ensartet, og at man undgår handelsforvridninger. … Artikel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Denne forordning fastsætter generelle regler for offentlig kontrol med, om bestemmelserne overholdes korrekt, navnlig med henblik på

a)at forebygge eller fjerne risici enten direkte eller via miljøet for mennesker og dyr eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau og … Artikel 2 Definitioner … Endvidere forstås ved: 1) "offentlig kontrol": alle former for kontrol, som den kompetente myndighed eller Fællesskabet gennemfører for at undersøge, om foderstof-og fødevarelovgivningen, samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestem-melserne, overholdes korrekt … 7) "tilsyn": undersøgelse af et hvilket som helst aspekt af foderstoffer, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd for at kontrollere, om dette 43 (disse) aspekt(
er)overholder forskrifterne i foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne 8) "overvågning": gennemførelse af en planlagt række af observationer eller målinger med henblik på at skabe et overblik over, i hvor høj grad foderstofeller fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes … 10) "manglende overholdelse": manglende overholdelse af foderstof- el-ler fødevarelovgivningen samt af bestemmelserne om beskyttelse af dyresundhed og -velfærd … 12) "officiel attestering": den procedure, hvorefter den kompetente myndighed eller kontrolorganerne, som er bemyndiget hertil, skriftlig, elektronisk eller tilsvarende bekræfter, at reglerne overholdes Artikel 3 Almindelige forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af offentlig kontrol 1. Medlemsstaterne sikrer, at offentlig kontrol foretages regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed, så denne forordnings mål nås, idet følgende tages i betragtning:
a)identificerede risici i forbindelse med dyr, foderstoffer eller fødeva-rer, foderstof- eller fødevarevirksomheder, brug af foderstoffer eller processer, materialer, stoffer, aktiviteter eller arbejdsgange, der kan på-virke foderstofeller fødevaresikkerheden samt dyresundhed eller -vel-færd … 4. Offentlig kontrol udføres med samme omhu ved eksport ud af Fællesskabet, markedsføring inden for Fællesskabet samt import fra tred-jelande til de områder, der er nævnt i bilag I. … Artikel 4 Udpegelse af kompetente myndigheder og kriterier 1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for formålene og den offentlige kontrol omhandlet i denne forordning. 44 2. De kompetente myndigheder skal sikre
a)effektiv og hensigtsmæssig offentlig kontrol i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af levende dyr, foderstoffer og fødevarer og af anvendelsen af foderstoffer …
c)at de råder over eller har adgang til passende laboratorieanalyseka-pacitet og et tilstrækkeligt antal medarbejdere med passende kvalifika-tioner og erfaringer, således at offentlig kontrol og kontrolopgaver kan varetages i praksis på en effektiv måde
d)at de har hensigtsmæssige og korrekt vedligeholdte faciliteter og hjælpemidler, således at medarbejderne kan varetage offentlig kontrol i praksis på en effektiv måde … 3. Når en medlemsstat overdrager kompetencen til at gennemføre of-fentlig kontrol til én eller flere myndigheder, der ikke er den centrale kompetente myndighed, navnlig regionale eller lokale myndigheder, skal der sikres en effektiv koordinering mellem alle involverede myn-digheder, herunder om nødvendigt på miljø- og sundhedsbeskyttelses-området. 4. De kompetente myndigheder sikrer upartiskhed, kvalitet og sam-menhæng i den offentlige kontrol på alle niveauer. Kriterierne i stk. 2 skal overholdes fuldt ud af enhver myndighed, der har beføjelse til at gennemføre offentlig kontrol. 5. Hvis mere end én enhed inden for en kompetent myndighed er kom-petent til at gennemføre offentlig kontrol, skal der sikres en effektiv ko-ordinering og et effektivt samarbejde mellem de forskellige enheder. 6. De kompetente myndigheder foretager interne audit og kan sørge for, at der gennemføres eksterne audit. De træffer passende foranstalt-ninger på baggrund af resultaterne heraf for at sikre, at de opfylder målsætningen i forordningen. Disse audit underkastes en uafhængig undersøgelse og de gennemføres på en gennemskuelig måde. … Artikel 6 Personale, der foretager offentlig kontrol Den kompetente myndighed sikrer, at samtlige medlemmer af dens personale, der foretager offentlig kontrol: 45
a)modtager relevant uddannelse på deres kompetenceområde, der sæt-ter dem i stand til at varetage deres opgaver på en kompetent måde og til at foretage en konsekvent offentlig kontrol. Uddannelsen skal på re-levant vis dække de områder, der er nævnt i bilag II, kapitel I,
b)holder sig løbende orienteret inden for deres kompetenceområde og efteruddannes i fornødent omfang … … KAPITEL VI: FINANSIERING AF OFFENTLIG KONTROL Artikel 26 Generelt princip Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at sikre det nødvendige personale og andre midler til offent-lig kontrol; disse midler kan tilvejebringes fra kilder, som medlemssta-terne skønner passende, herunder almindelig beskatning eller indfø-relse af gebyrer eller afgifter. Artikel 27 Gebyrer eller afgifter 1. Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer eller afgifter for at dække omkostninger i forbindelse med offentlig kontrol. 2. Medlemsstaterne skal dog sikre, at der opkræves et gebyr i forbin-delse med de aktiviteter, der henvises til i bilag IV, afdeling A og bilag V, afdeling A. 3. Med forbehold af stk. 4 og 6 må de opkrævede gebyrer i forbindelse med de specifikke aktiviteter, der er nævnt i bilag IV, afdeling A, og bi-lag V, afdeling A, ikke være lavere end de i bilag IV, afdeling B, og bilag V, afdeling B, nævnte minimumssatser. Medlemsstaterne kan imidler-tid, for så vidt angår de i bilag IV, afdeling A, omhandlede aktiviteter, i en overgangsperiode indtil den 1. januar 2008 fortsætte med at bruge de takster, der anvendes for øjeblikket i henhold til direktiv 85/73/EØF. Taksterne i bilag IV, afdeling B, og bilag V, afdeling B, ajourføres mindst hvert andet år efter proceduren i artikel 62, stk. 3, navnlig med henblik på at tage højde for inflation. 4. Gebyrer, der opkræves med henblik på offentlig kontrol i henhold til stk. 1 og 2: 46
a)må ikke være højere end de udgifter, der afholdes af den ansvarlige kompetente myndighed efter de i bilag VI nævnte beregningskriterier, og
b)kan fastsættes som et fast beløb på grundlag af de kompetente myndigheders omkostninger i en given periode, eller i givet fald som de be-løb, der er fastsat i bilag IV, afdeling B, eller i bilag V, afdeling B. … 12. Medlemsstaterne offentliggør metoden til beregning af gebyrer og meddeler den til Kommissionen. Kommissionen undersøger, hvorvidt gebyrerne opfylder kravene i denne forordning. … Artikel 67 Ikrafttrædelse Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørel-sen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2006. Artikel 27 og 28 anvendes dog fra den 1. januar 2007. … BILAG II KOMPETENTE MYNDIGHEDER Kapitel I: Emner i uddannelsen af personale, der foretager offentlig kontrol 1. Forskellige kontrolmetoder som f.eks. audit, prøveudtagning og til-syn 2. Kontrolprocedurer 3. Foderstof- og fødevarelovgivning 4. De forskellige produktions-, forarbejdnings- og distributionsled samt mulige risici for menneskers sundhed og, hvor det er relevant, for dyrs og planters sundhed samt for miljøet 5. Vurdering af manglende overholdelse af foderstof- og fødevarelovgivningen 6. Farer i husdyr-, foderstof- og fødevareproduktionen 47 7. Evaluering af HACCP-procedurernes anvendelse 8. Styringssystemer, som f.eks. kvalitetssikringsprogrammer, der vare-tages af foderstof- og fødevarevirksomhederne, og deres vurdering, så-fremt de er relevante for kravene i foderstof og fødevarelovgivningen 9. Officielle attesteringsordninger … BILAG VI KRITERIER, DER SKAL LÆGGES TIL GRUND FOR BEREGNINGEN AF GEBYRER 1. Lønninger til personale, der udfører offentlig kontrol 2. personaleudgifter i forbindelse med offentlig kontrol, herunder loka-ler, redskaber, udstyr, efteruddannelse, rejser og andre udgifter i forbin-delse hermed 3. udgifter til laboratorieanalyser og prøveudtagninger.” Med virkning fra den 14. december 2019 blev forordning nr. 882 af 29. april 2004 ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler. Af forordning nr. 625 af 15. marts 2017 fremgår bl.a.: ”EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – … ud fra følgende betragtninger: …

(5)EU-lovgivningen om dyresundhed har til formål at sikre høje stan-darder for menneskers og dyrs sundhed i Unionen og en rationel ud-vikling af landbrugssektoren og akvakultursektoren samt at øge pro-duktiviteten. Denne lovgivning er nødvendig for at bidrage til gennem-førelsen af det indre marked for dyr og animalske produkter og for at undgå spredning af smitsomme sygdomme af betydning for Unionen. Den dækker områder, der omfatter handel inden for Unionen, indførsel til Unionen, sygdomsudryddelse, veterinærkontrol og anmeldelse af sygdomme, og bidrager ligeledes til fødevare- og fodersikkerhed. 48 …

(7)Artikel 13 i TEUF anerkender, at dyr er følende væsener. EU-lovgivningen om dyrevelfærd stiller krav om, at dyreejere, personer, der hol-der dyr, og kompetente myndigheder overholder dyrevelfærdskravene for at sikre dyrene en human behandling og undgå, at de påføres unø-dig smerte og lidelse. Disse regler bygger på videnskabelig dokumenta-tion og kan forbedre kvaliteten af og sikkerheden ved animalske føde-varer. …

(26)Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder for alle de områder, der falder ind under denne forordningsanvendelsesområde. Om end medlemsstaterne er bedst i stand til at identificere og afgøre, hvem den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder, der skal udpeges for hvert område eller del af et område, er, bør de også pålægges at udpege én enkelt myndighed, som på hvert område eller del af et område sikrer en velkoordineret kommunikation med an-dre medlemsstaters kompetente myndigheder og med Kommissionen.

(27)Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder, der hand-ler i offentlighedens interesse, råder over tilstrækkelige ressourcer og udstyr og kan garantere upartiskhed og professionalisme, til at gen-nemføre offentlig kontrol med henblik på at verificere den korrekte an-vendelse af EUlovgivningen om agrofødevarekæden og andre officielle aktiviteter, som EUlovgivningen om agrofødevarekæden har overdra-get til medlemsstaterne. De kompetente myndigheder bør sikre den of-fentlige kontrols kvalitet, sammenhæng og effektivitet.

(28)Korrekt anvendelse og håndhævelse af de regler, der falder ind un-der denne forordnings anvendelsesområde, forudsætter fornødent kendskab til både disse regler og reglerne i denne forordning. Det er derfor vigtigt, at det personale, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, regelmæssigt uddannes i gældende lovgiv-ning i overensstemmelse med deres kompetenceområde samt i de for-pligtelser, der følger af denne forordning.

(29)De kompetente myndigheder bør foretage interne audit eller sørge for, at der gennemføres audit på deres vegne, for at sikre overholdelse af denne forordning. Disse audit bør foretages på en gennemsigtig måde og være undergivet uafhængig kontrol. …

(34)Offentlig kontrol bør være grundig og effektiv og sikre, at EU-lovgivningen anvendes korrekt. Da offentlig kontrol kan være en byrde for operatører, bør de kompetente myndigheder tilrettelægge og gennem-føre offentlige kontrolaktiviteter under hensyntagen til operatørernes interesse og begrænse disse byrder til det, der er nødvendigt for gen-nemførelsen af effektiv offentlig kontrol. 49 …

(36)Offentlig kontrol bør gennemføres med samme omhu af medlemsstatens kompetente myndigheder, uafhængigt af om de regler, der håndhæves, finder anvendelse på aktiviteter, som kun er relevante på den pågældende medlemsstats område, eller på aktiviteter, der får ind-virkning på overholdelsen af EU-lovgivningen om dyr og varer, som skal flyttes eller markedsføres i en anden medlemsstat eller eksporteres uden for Unionen. I tilfælde af eksport uden for Unionen kan kompe-tente myndigheder også i overensstemmelse med EU-lovgivningen på-lægges at verificere, at dyr og varer opfylder de krav, som er fastlagt af bestemmelsestredjelandet for sådanne dyr eller varer. For så vidt angår udarbejdelse af modeller for eksportcertifikater bør de relevante gen-nemførelsesbeføjelser, der er fastsat i denne forordning, endvidere kun finde anvendelse, når en sådan certificering er hjemlet i EU-retten, og navnlig i bilaterale aftaler indgået mellem Unionen og et tredjeland el-ler som led i associering af tredjelande. …

(65)Medlemsstaterne bør sikre, at der altid er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed, så de kompetente myndigheder, der gennemfø-rer offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, råder over tilstrække-ligt personale og udstyr. Det er primært operatørerne, der er ansvarlige for at sikre, at deres aktiviteter udføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om agrofødevarekæden, men det egenkontrolsystem, som de indfører til dette formål, bør suppleres med et dedikeret system til offentlig kontrol, der opretholdes af den enkelte medlemsstat for at sikre en effektiv markedsovervågning i agrofødevarekæden. Et sådant system er i sagens natur komplekst og ressourcekrævende og bør have en stabil tilførsel af ressourcer til offentlig kontrol og dét på et niveau, der svarer til det til enhver tid gældende håndhævelsesbehov. For at mindske det offentlige kontrolsystems afhængighed af de offentlige fi-nanser bør de kompetente myndigheder opkræve gebyrer eller afgifter for at dække deres omkostninger ved offentlig kontrol af visse operatø-rer og for visse aktiviteter, for hvilke EUlovgivningen om agrofødeva-rekæden kræver registrering eller godkendelse i henhold til EU-reg-lerne for fødevare- og foderhygiejne eller reglerne for plantesundhed. Der bør også opkræves gebyrer eller afgifter hos operatører for at kom-pensere for omkostningerne ved gennemført offentlig kontrol med hen-blik på udstedelse af et officielt certifikat eller en officiel attestering og omkostninger ved offentlig kontrol, som gennemføres af de kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder.

(66)Gebyrer eller afgifter bør dække, men ikke overstige, de kompe-tente myndigheders omkostninger, herunder indirekte omkostninger, ved offentlig kontrol. Indirekte omkostninger kan eventuelt omfatte omkostningerne ved den støtte og tilrettelæggelse, der er nødvendig for planlægning og udførelse af offentlig kontrol. Sådanne omkostninger bør beregnes ud fra den enkelte offentlige kontrol eller ud fra den sam-lede offentlige kontrol, der er gennemført i en given periode. Hvis der pålægges gebyrer eller afgifter ud fra de faktiske omkostninger ved den 50 enkelte offentlige kontrol, bør operatører med gode resultater med hen-syn til overholdelse betale lavere samlede afgifter end dem med dårlige resultater, da de bør være omfattet af mindre hyppig offentlig kontrol. For at fremme overholdelse af EUlovgivningen fra alle operatørers side, uanset hvilken metode (på grundlag af de faktiske omkostninger eller et fast beløb) den enkelte medlemsstat har valgt til beregning af geby-rerne eller afgifterne, bør gebyrer eller afgifter, hvis de beregnes ud fra de kompetente myndigheders samlede udgifter i en given periode og opkræves hos alle operatører, uanset om de er omfattet af offentlig kon-trol i referenceperioden eller ej, beregnes således, at de belønner opera-tører med konsekvent gode resultater med hensyn til overholdelse af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden. …

(68)Finansiering af offentlig kontrol gennem gebyrer eller afgifter, der opkræves hos operatører, bør ske i fuld åbenhed, således at borgere og virksomheder får mulighed for at forstå, hvilken metode og hvilke data der anvendes til at fastsætte gebyrer eller afgifter. … Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde 1. Denne forordning fastsætter regler for:

a)gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter af medlemsstaternes kompetente myndigheder
b)finansiering af offentlig kontrol …
f)etablering af et IT-informationssystem til håndtering af oplysninger og data i forbindelse med offentlig kontrol. 2. Denne forordning finder anvendelse på offentlig kontrol, der gen-nemføres for at verificere overholdelsen af regler, hvad end de er fastsat på EU-plan eller af medlemsstaterne, for at anvende EU-lovgivningen på områderne for:
a)fødevarer og fødevaresikkerhed, -integritet og -sundhed i alle led i produktionen, tilvirkningen og distributionen af fødevarer, herunder regler, der har til formål at sikre fair praksis i forbindelse med handel og beskytte forbrugerinteresser og -oplysning, og fremstilling og anven-delse af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer …
d)dyresundhedskrav 51 …
f)dyrevelfærdskrav … 3. Denne forordning finder også anvendelse på offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i stk. 2, når disse krav finder anvendelse på dyr og varer, der indføres til Unionen, eller som agtes eksporteret fra Unionen. … Artikel 2 Offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter 1. I denne forordning forstås ved »offentlig kontrol«: de aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder eller af de organer med delegerede opgaver eller de fysiske personer, der har fået delegeret offentlige kontrolopgaver i overensstemmelse med denne forordning, for at verificere:
a)operatørers overholdelse af denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og
b)at dyr eller varer opfylder de krav, som er fastlagt i reglerne om-handlet i artikel 1, stk. 2, herunder med henblik på udstedelse af et offi-cielt certifikat eller en officiel attestering. … Artikel 3 Definitioner I denne forordning forstås ved: … 3) »kompetente myndigheder«:
a)de centrale myndigheder i en medlemsstat, som er ansvarlige for at tilrettelægge offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2
b)enhver anden myndighed, som har fået overdraget dette ansvar … 7) »kontrolsystem«: et system, der omfatter de kompetente myndighe-der og de ressourcer, strukturer, ordninger og procedurer, som er ind-ført i en medlemsstat for at sikre, at offentlig kontrol gennemføres i 52 overensstemmelse med denne forordning og med de regler, der er om-handlet i artikel 18-27 8) »kontrolplan«: en beskrivelse, der er udarbejdet af de kompetente myndigheder, og som indeholder oplysninger om det offentlige kontrolsystems struktur, tilrettelæggelse og funktion samt den detaljerede planlægning af den offentlige kontrol, der i en given periode skal gennemføres på hvert af de områder, som reguleres af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2 … Artikel 5 Generelle forpligtelser vedrørende de kompetente myndigheder og økologikontrolmyndighederne 1. De kompetente myndigheder og økologikontrolmyndighederne skal:
a)sørge for, at der er fastlagt procedurer og/eller ordninger, der skal sikre, at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter er effektive og hensigtsmæssige …
e)råde over eller have adgang til et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer og erfaring, således at offentlig kontrol og an-dre officielle aktiviteter kan gennemføres effektivt
f)råde over hensigtsmæssige og korrekt vedligeholdte faciliteter og ud-styr, således at personalet kan gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter effektivt … 4. Personale, som gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, skal:
a)modtage relevant uddannelse på sit kompetenceområde, der sætter det i stand til at varetage sine opgaver på en kompetent måde og til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på en konse-kvent måde
b)holde sig ajourført på sit kompetenceområde og efteruddannes i for-nødent omfang og
c)uddannes i de emner, der er opført i bilag II, kapitel I, og om nødven-digt i, hvilke forpligtelser de kompetente myndigheder har i henhold til denne forordning. De kompetente myndigheder, økologikontrolmyndighederne og orga-nerne med delegerede opgaver udvikler og gennemfører uddannelses-programmer for at sikre, at personale, der gennemfører offentlig kon- 53 trol og andre officielle aktiviteter, modtager den uddannelse, som er omhandlet i litra a),
b)og c). 5. Hvis mere end én enhed inden for en kompetent myndigheds tjene-ster har kompetence til at gennemføre offentlig kontrol eller andre offi-cielle aktiviteter, sikres der en effektiv koordinering og et effektivt sam-arbejde mellem de forskellige enheder. Artikel 6 Audit af de kompetente 1. For at sikre, at de kompetente myndigheder overholder denne for-ordning, gennemfører de interne audit eller sørger for, at der gennem-føres audit af dem selv, og træffer passende foranstaltninger på bag-grund af resultaterne af disse audit. 2. De i stk. 1 omhandlede audit underkastes en uafhængig undersøgelse og gennemføres på en gennemsigtig måde. … Artikel 9 Almindelige regler for offentlig kontrol 1. De kompetente myndigheder gennemfører regelmæssigt offentlig kontrol af alle operatører ud fra en risikovurdering og med passende hyppighed under hensyntagen til:
a)identificerede risici i forbindelse med:
i)dyr og varer
ii)aktiviteter under operatørers kontrol … 6. De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol på samme måde, idet de samtidig tager hensyn til behovet for at tilpasse kontrollen til de konkrete situationer, uanset om de berørte dyr og va-rer:
a)er tilgængelige på EU-markedet, uanset om de har oprindelse i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol gennemføres, eller i en anden medlemsstat
b)agtes eksporteret fra Unionen eller … Artikel 10 Operatører, processer og aktiviteter, der er omfattet af offentlig kontrol 54 1. I det omfang, det er nødvendigt for at sikre overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemfører de kompetente myn-digheder offentlig kontrol af:
a)dyr og varer i alle produktions-, forarbejdnings-, distributions- og anvendelsesled … Artikel 18 Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder i forbindelse med produktion af animalske produkter til menneskelig konsum 1. Offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, i forbindelse med animalske produkter til menneskelig konsum, omfatter verifikation af opfyldelse af de krav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1099/ 2009, alt efter hvad der er relevant. 2. Den i stk. 1 omhandlede offentlige kontrol gennemført i forbindelse med kødproduktion omfatter:
a)inspektion før slagtning gennemført på slagteriet af en embedsdyr-læge, der med hensyn til forudgående udvælgelse af dyr kan bistås af officielle medhjælpere, der er uddannet til dette formål …
c)inspektion efter slagtning gennemført af en embedsdyrlæge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstrækkelige garan-tier, under embedsdyrlægens ansvar
d)anden offentlig kontrol, der gennemføres på slagterier, i opskæringsvirksomheder og i vildthåndteringsvirksomheder, af en embedsdyr-læge, under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der er indført tilstræk-kelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar for at verificere over-holdelsen af de krav, der stilles til:
i)hygiejnen i kødproduktion
ii)tilstedeværelse af restkoncentrationer af veterinærlægemidler og forurenende stoffer i animalske produkter til menneskelig konsum iii) audit af god hygiejnepraksis og procedurer, der er baseret på HAACPprincipper
iv)laboratorieundersøgelser for at spore forekomst af zoonotiske agen-ser og dyresygdomme og for at verificere overholdelsen af det mikrobi- 55 ologiske kriterium som defineret i artikel 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 …
v)håndtering og bortskaffelse af animalske biprodukter og af specifice-ret risikomateriale
vi)dyrenes sundhed og velfærd … Artikel 20 Særlige regler for offentlig kontrol og for tiltag, der skal iværksættes af de kompetente myndigheder i forbindelse med dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter 1. Offentlig kontrol med henblik på at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), c),
d)og e), omfatter offentlig kontrol, som skal gennemføres i et hvilket som helst led i pro-duktion, forarbejdning og distribution, af dyr, animalske produkter, avlsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter. … KAPITEL VI Finansiering af offentlig kontrol og af andre officielle aktiviteter Artikel 78 Almindelige regler 1. Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at stille det fornødne personale og andre fornødne ressourcer til rå-dighed for de kompetente myndigheder, så de kan gennemføre offent-lig kontrol og andre officielle aktiviteter. 2. Dette kapitel finder også anvendelse i tilfælde af delegation af be-stemte offentlige kontrolopgaver og andre officielle aktiviteter i over-ensstemmelse med artikel 28 og 31. Artikel 79 Obligatoriske gebyrer eller afgifter 1. De kompetente myndigheder opkræver gebyrer eller afgifter for den offentlige kontrol, der er gennemført i forbindelse med de aktiviteter, der er omhandlet i bilag IV, kapitel II, og af dyr og varer som omhand-let i artikel 47, stk. 1, litra a)-c), ved grænsekontrolsteder eller ved kon-trolsteder som omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra a), enten 56
a)svarende til de omkostninger, der beregnes i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, eller
b)de beløb, der er fastsat i bilag IV. … Artikel 81 Omkostninger De gebyrer eller afgifter, der opkræves i overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, litra a), og med artikel 79, stk. 2, fastsættes på grundlag af føl-gende omkostninger, for så vidt de hidrører fra den pågældende offent-lige kontrol:
a)lønninger til personale, herunder assisterende og administrativt per-sonale, der er involveret i gennemførelse af offentlig kontrol, og om-kostninger ved dækning af dettes sociale sikring, pension og forsikring
b)omkostninger ved faciliteter og udstyr, herunder omkostninger ved vedligeholdelse og forsikring og andre omkostninger i forbindelse her-med
c)omkostninger ved forbrugsvarer og værktøj
d)omkostninger ved tjenester, som organer med delegerede opgaver opkræver af de kompetente myndigheder for offentlig kontrol, som er delegeret til organerne med delegerede opgaver
e)omkostninger ved uddannelse af det personale, der er omhandlet i li-tra a), med undtagelse af den uddannelse, der er nødvendig for at opnå de fornødne kvalifikationer til at blive ansat af de kompetente myndig-heder
f)rejseudgifter for det personale, der er omhandlet i litra a), og de der-med forbundne underholdsudgifter
g)omkostninger ved prøveudtagning og laboratorieanalyse, -undersø-gelse og -diagnosticering, som officielle laboratorier opkræver for disse opgaver. Artikel 82 Beregning af gebyrer eller afgifter 1. Gebyrer eller afgifter, der opkræves i overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, litra a), og med artikel 79, stk. 2, fastsættes i overensstem-melse med en af følgende beregningsmetoder eller en kombination heraf:
a)som en fast sats på grundlag af de samlede omkostninger ved offent-lig kontrol, der afholdes af de kompetente myndigheder i en given peri- 57 ode, og således, at de finder anvendelse på alle operatører, uanset om der gennemføres offentlig kontrol i den referenceperiode, for hvilken der opkræves gebyr hos den enkelte operatør; ved fastsættelsen af ni-veauet for de gebyrer, der skal opkræves for hver sektor, aktivitet og kategori af operatører, tager de kompetente myndigheder hensyn til den indvirkning, som den berørte aktivitets art og omfang og de rele-vante risikofaktorer har på fordelingen af de samlede omkostninger ved denne offentlige kontrol, eller
b)på grundlag af beregningen af de faktiske omkostninger ved hver en-kelt offentlig kontrol, og således, at de finder anvendelse på de operatø-rer, der er omfattet af sådan offentlig kontrol. … 3. Hvis gebyrerne eller afgifterne beregnes i overensstemmelse med stk. 1, litra a), må de gebyrer eller afgifter, som opkræves af de kompe-tente myndigheder, ikke overstige de samlede omkostninger ved of-fentlig kontrol i den periode, der er omhandlet deri. 4. Hvis gebyrerne eller afgifterne beregnes i overensstemmelse med stk. 1, litra b), må de ikke overstige de faktiske omkostninger ved den gen-nemførte offentlige kontrol. … Artikel 85 Gennemsigtighed 1. Medlemsstaterne sikrer en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til:
a)de gebyrer eller afgifter, der er omhandlet i artikel 79, stk. 1, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80, navnlig vedrørende:
i)den metode og de data, der anvendes til at fastsætte disse gebyrer el-ler afgifter
ii)hvor stor en del af gebyrerne eller afgifterne, der finder anvendelse på hver kategori af operatører og på hver kategori af offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter iii) omkostningernes fordeling, jf. artikel 81
b)identiteten af de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for opkrævning af gebyrerne eller afgifterne. 2. Den enkelte kompetente myndighed gør de oplysninger, der er om-handlet i nærværende artikels stk. 1, for den enkelte referenceperiode, og den kompetente myndigheds omkostninger, for hvilke der skal beta-les gebyr eller afgift i overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80, offentligt tilgængelige. 58 3. Medlemsstaterne hører de relevante interessenter om de generelle metoder, der anvendes til beregning af de gebyrer eller afgifter, der er hjemlet i artikel 79, stk. 1, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80. … Artikel 87 Officielle certifikater Artikel 88, 89 og 90 finder anvendelse:
a)når de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, kræver udstedelse af et officielt certifikat, og
b)på officielle certifikater, der er nødvendige med henblik på eksport af sendinger af dyr og varer til tredjelande, eller som den kompetente myndighed i en bestemmelsesmedlemsstat anmoder en afsendelsesmedlemsstats kompetente myndighed om for så vidt angår sendinger af dyr og varer, der skal eksporteres til tredjelande. Artikel 88 Underskrivelse og udstedelse af officielle certifikater 1. Officielle certifikater udstedes af de kompetente myndigheder. …” Bilag II til forordningen indeholder nærmere krav til uddannelse af de kompe-tente myndigheders personale, der gennemfører offentlig kontrol og andre offi-cielle aktiviteter. I vejledning nr. 10380 af 16. december 2022 er der fastsat nærmere regler om udøvelse af kødkontrol. De tidligere gældende vejledninger indeholder i det væsentlige samme regler. Af vejledningen fremgår bl.a.: ” Indledning Denne vejledning beskriver reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagtedyr (fx svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning og in-spektion af vildtlevende vildt. Desuden handler vejledningen om kom-petencekrav for kontrolpersonale. Vejledningen er rettet mod kødkontrollen. 1. Formålet med kødkontrollen Formålet med kødkontrollen er at fastslå, om: - Kødet og organerne er egnet til human konsum. - Der er tegn på, at slagtedyr lider af smitsomme sygdomme og zoono-ser. - Reglerne for dyrevelfærd overholdes. 59 … 5. Inspektion før slagtningen (AM-kontrol) På slagteriet: Alle slagtedyr skal underkastes levende syn. … … Embedsdyrlægen skal verificere, at virksomhederne har procedurer, der sikrer, at slagtedyrenes huder, skind eller pelse er rene og ikke er forurenede på slagtetidspunktet, således at dyr, hvortil der knytter sig en uacceptabel risiko for kontaminering af kødet under slagtning, ikke slagtes til konsum, med mindre de fx rengøres forinden. … Embedsdyrlægen skal sørge for, at dyr, hvortil der knytter sig en uac-ceptabel risiko for kontaminering af kødet under slagtning, ikke slagtes til konsum, medmindre de rengøres forinden. Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt. Hvis embedsdyr-lægen finder overtrædelser af bestemmelser i transportforordningen, aflivningsforordningen eller i dyreværnsloven, skal dette sanktioneres el-ler anmeldes til politiet. … 6. Inspektion efter slagtningen (PM-kontrol) Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres af kødkontrollen umiddelbart efter slagtningen. … Hvis inspektion efter slagtning giver anledning til bemærkninger, som har betydning for fødevaresikker hed, dyresundhed eller dyrevelfærd, skal kødkontrollen registrere det. … 7. Yderligere undersøgelser Kødkontrollen kan beslutte, at der skal fortages flere undersøgelser for fx at: 1) Nå frem til en endelig diagnose 2) Bestemme forekomst af en dyresygdom 3) Konstatere, om slagtekroppen indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer i mængder, der overstiger grænseværdierne 4) Konstatere, om de mikrobiologiske kriterier er overholdt 5) Få afklaret, om der er andre forhold, der gør det påkrævet at erklære kødet uegnet til konsum eller indføre restriktioner for anvendelse af kø-det, især hvis der er tale om nødslagtede dyr. … 8. Særlige undersøgelser 60 Ved sygdomme, som udgør særlige farer for dyr eller menneskers sundhed, skal der ud over den normale PM-kontrol foretages en udvi-det undersøgelse. … 14. Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen el-ler under dennes ansvar. Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med sund-hedsmærkningen og de mærker, der anvendes. Mærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes. Myndighederne skal tydeligt kunne se mærket.” Retspraksis fra EU-Domstolen Af EU-Domstolens dom af 17. marts 2016 i sag C-112/15, Kødbranchens Fælles-råd, fremgår bl.a.: ”Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål 21 Siden 2000 har alle danske slagterivirksomheder skullet betale geby-rer for kødkontrol, hvorved størrelsen af disse gebyrer skal tage hensyn til udgifter til uddannelse af tilsynsteknikere, som afholdes af Fødevarestyrelsen. Tidligere blev disse udgifter afholdt over forskellige ordnin-ger, hvoraf en af disse bestod i at opføre nævnte udgifter på statsbud-gettet som statsudgifter. 22 De personer, der ønsker at gennemføre en uddannelse som tilsyns-tekniker i fødevaresektoren, ansættes af Fødevarestyrelsen i tidsbe-stemte ansættelsesforhold som »tilsynsassistenter«. Deres ansættelse er betinget af, at en uddannelse på 36 uger følges. Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, har tilsynsassistenterne ikke tidligere udført kødkontrol, men skal dog for at få adgang til denne uddannelse dokumen-tere tre års relevant erhvervserfaring eller en relevant uddannelse så-som slagter, pølsemager eller tarmrenser. De skal under nævnte uddan-nelse gennemføre et praktikforløb på et slagteri og derefter bestå en prøve for at kunne opnå ansættelse som tilsynstekniker. De kan derefter tilknyttes de forskellige slagterier til arbejde i kødkontrollen. 23 Det fremgår af de faktiske omstændigheder, som den forelæggende ret har lagt til grund, at de samlede omkostninger til denne uddannelse, herunder løn til de uddannede personer, fordeles mellem slagterierne, herunder de slagterier, hvor der ikke er tilknyttet tilsynsteknikere, eller hvor antallet af tilsynsteknikere er begrænset. Slagterierne er forpligtet til over fællesomkostningerne at betale samtlige udgifter forbundet med uddannelsen af nye tilsynsteknikere, også selv om tilsynsassisten-terne ikke består den nødvendige prøve for efterfølgende at blive udpe-get som tilsynstekniker. Slagterierne er også forpligtet til at betale for assistenter, som ansættes af Fødevarestyrelsen i egenskab af tilsynstek-nikere, der har gennemført uddannelsen, i andre stillinger end i kød-kontrollen, eller som tiltræder stillinger uden for Fødevarestyrelsen. Samtlige slagterier er endvidere pligtige at betale for uddannelsen af 61 nye tilsynsteknikere, uanset om disse tilsynsteknikere tilknyttes deres eget slagteri. … 28 Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nær-mere bestemt oplyst, om artikel 27, stk. 4, litra a), i og bilag VI, punkt 1 og 2, til forordning nr. 882/2004 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af det gebyr til offentlig kon-trol, der opkræves hos virksomhederne i fødevaresektoren, medregner udgifter vedrørende løn og uddannelse af personer, som gennemfører den obligatoriske grunduddannelse for officielle medhjælpere, og som hverken før deres optagelse på uddannelsen eller under deres uddan-nelse udfører kødkontrol. … 31 Det skal i denne henseende fastslås, at i modsætning til det af den danske regering anførte overlader artikel 27 i forordning nr. 882/2004 ikke medlemsstaterne et skøn vedrørende de kriterier, der skal lægges til grund for beregningen af gebyrerne. … 33 I denne sammenhæng fremgår det klart af ordlyden af artikel 27, stk. 4, litra a), i forordning nr. 882/2004, som bemærket i nærværende doms præmis 30, at bilag VI til denne forordning udtømmende omhandler de faktorer, der kan lægges til grund for beregningen af de gebyrer, der er forbundet med den offentlige kontrol, som foretages i slagterierne. … 39 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at mens artikel 26 i forord-ning nr. 882/2004 fastsætter såvel almindelig beskatning som indførelse af gebyrer eller afgifter med henblik på at finansiere tilrådighedsstillel-sen af »det nødvendige personale og andre midler til offentlig kontrol«, omhandler denne forordnings artikel 27 kun gebyrer og afgifter, og arti-kel 27, stk. 1, tillader kun medlemsstaterne at opkræve gebyrer og afgif-ter for at »dække omkostninger i forbindelse med offentlig kontrol«. Det følger af det foregående, at gebyrerne kun kan anvendes til at dække de omkostninger, der for medlemsstaterne faktisk følger af gen-nemførelsen af kontrol i virksomheder i fødevaresektoren, og de har ikke til formål at vælte udgifterne til dette personales grunduddannelse over på virksomhederne i den berørte sektor. 40 Bilag VI til forordning nr. 882/2004, som denne forordnings artikel 27 henviser til, skal herefter fortolkes således, at det udelukkende om-handler lønninger og udgifter til personale, der faktisk deltager i udfø-relsen af offentlig kontrol. … 62 42 Det forelagte spørgsmål skal herefter besvares med, at artikel 27, stk. 4, litra a), i og bilag VI, punkt 1 og 2, til forordning nr. 882/2004 skal for-tolkes således, at de er til hinder for, at medlemsstaterne ved fastsættel-sen af det gebyr, der opkræves hos virksomhederne i fødevaresektoren, medregner udgifte

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:OLR:2025:BS0000001880 Sag om, processuel sikkerhedsforanstaltning