ECLI:DK:NAE:2025:BS0000000587 Sag om, hvorvidt de sagsøgte som henholdsvis tømrer og murerentreprenør og som arkitekt har pådraget sig ansvar for fejl

RETTEN I NÆSTVED DOM afsagt den

1. februar 2023 Sag BS-54915/2019-NAE Sagsøger 1 (advokat Anders Ole Bendtsen) og Sagsøger 2 (advokat Anders Ole Bendtsen) mod Sagsøgte 1 ApS (advokat Peter Trinskjær) og Sagsøgte 3 (advokat Jakob Sønder Larsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den
2. december
3. Sagen drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte som henholdsvis tømrer og murerentreprenør og som arkitekt har pådraget sig ansvar for fejl og mangler og for forsinkelse vedrørende byggeprojekt på sagsøgernes ejendom. 2 Sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, har nedlagt følgende endelige påstande:
4. Sagsøgte 1 ApS (sagsøgte 1) tilpligtes principalt at betale 323.113,95 kr. med tillæg af procesrente fra stævningens indlevering til betaling sker, subsidiært betaling af et mindre beløb fastsat af retten.
5. Sagsøgte 3 (sagsøgte 3) tilpligtes principalt at betale 941.600,43 kr. med tillæg af procesrente fra stævningens indlevering, subsidiært betaling af et mindre beløb fastsat af retten. Påstand 3.2 er sammensat af kr. 197.301,34, som sagsøger gør gældende, at sagsøgte 3 alene er erstatningsansvarlig for, samt af kr. 744.299,09, der vedrører det samlede krav rejst overfor sagsøgte 1 (undtaget pkt. 18 nedenfor), som på-stås betalt af sagsøgte 3, idet omfang følgeudgifter, forsinkelser og/eller mang-ler ikke skyldes sagsøgte 1s forhold, men sagsøgte 3’ mangelfulde projektering, mangelfulde projektledelse og/eller mangelfulde tilsyn. Idet omfang sagsøger måtte få helt eller delvis medhold i sin påstand overfor sagsøgte 1, reduceres sagsøgers krav vedr. kr. 744.299,09 tilsvarende overfor sagsøgte
6. Sagsøgte 1 ApS, har nedlagt påstand om frifindelse over for sagsøgernes påstand. Over for sagsøgerne nedlægges selvstændig påstand om, at sagsøgerne skal betale 527.360,14 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra
7. maj 2019 af 407.360,14 kr. og af resten fra
8. august
9. Over for Sagsøgte 3s påstand tages bekræftende til genmæle. Sagsøgte 3, har nedlagt påstand om frifindelse over for de af sagsøgerne nedlagte påstande. Over for Sagsøgte 1 ApS nedlægges påstand om, at Sagsøgte 1 ApS skal betale 2.655,25 kr. med tillæg af procesrente fra den
10. oktober
11. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Sagen er oprindeligt anlagt mod yderligere en entreprenør, Sagsøgte 2, sagsøgte
12. Der er indgået følgende forlig mellem sagsøgerne og denne sagsøgte: 3 Sagsøgte 2 anerkender ikke, at der er fejl og mangler ved det udførte arbejde. Sagsøgte 2 ønsker dog at medvirke til en forligs-mæssig afslutning af sagen og tilbyder derfor til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav under nærværende sag (BS-54915/2019-NAE) at betale kr. 60.000 inkl. moms. Beløbet tillægges ikke renter. Sagsøgte 2 har oprindeligt et tilgodehavende på kr. 21.450 kr. inkl. moms for tilbageholdt fakturakrav. Dette er dog nu modregnet i Sagsøgers krav og derfor indregnet i ovennævnte forligsbeløb. Det overlades til retten at træffe afgørelse om sagsomkostninger. Beløbet betales senest 14 dage efter at forliget er tilført retsbogen.” Retten bestemte om sagens omkostninger, at sagsøgerne og Sagsøgte 2 skulle bære udgiften til egen advokatbistand, og at Sagsøgte 2 til sagsøgerne skulle betale retsafgift med 1.740 kr. og 10.000 kr. med tillæg af moms til delvis dækning af sagsøgernes udgifter til syn og skøn. Sagsøgerne har opgjort kravene således: Sagsøgte 1: Følgeudgifter som følge af sagsøgte 1’s mangelfulde arbejde under entreprisen
13. Ekstraudgifter til elektriker (bilag 1). 58.793,75
14. Gentagne oprydning af udenomsarealer 26.775,00
15. Ekstraarbejde vedr. nedtagning af køkken 14.625,00 Ekstraudgifter til Boform (køkkenleverandør)
16. Rengøring efter smadret glas på
17. sal 42.267,50 1.275,00
18. Ekstraarbejder Sagsøgte 2 113.750,00
19. Manglende rengøring af lyddæmpende plader i loft 10.625,00
20. Ekstraudgifter til Virksomhed A/S 1 54.745,27
21. Ekstraudgifter til fugemand Subtotal 2.655,22 325.511,74
22. Følgeudgifter som følge af sagsøgte 1’s forsinkelser under entreprisen 4
23. Ekstraomkostninger til entreprise- og montageforsikring 4.438,12
24. Ekstraleje af jernplader 11.790,00
25. Genhusning (34 uger) fra 010618 – 180219 85.000,00
26. 1 x flytning af løsøre foretaget af Virksomhed 3.081,25
27. 1 x flytning af løsøre foretaget af Virksomhed A/S 2 3.081,25
28. Opbevaring af skabe til garage, bryggers, 3 badeværelser og 2 påklædningsværelser. 15.858,75
29. Opbevaring af nye møbler i 11 uger 17.444,60
30. Opbevaring af privat indbo i 33 uger 14.739,65
31. Forøget udgifter til Sagsøgte 3 Subtotal 81.565,00 236.998,60 Krav som følge af mangler beskrevet skønserklæringerne:
32. Spm. 1 -2 - udbedring af malerarbejde efter fastgørelse til gavl 12.500,00
33. Spm. 3-4 - malerarbejde loft køkken 6.250,00
34. Spm. 5-6 – facader 81.250,00
35. Spm. 11-12 - havedør og karmtræ 5.000,00
36. Spm. 13-14 - Epoxy gulv garage 18.750,00
37. Spm. 17 - 18 - Skabslåger i bryggers 625,00
38. Spm. 19 - 20 - Garageport 6.250,00
39. Udbedring af malerforhold ved gavle 16.250,00
40. Maling af lofter mv. i stue 37.500,00
41. Fastgørelse af gavle 21.875,00
42. Følgeudgifter af ovenstående mangler, som vil blive belyst ved afhjemling af skønsmænd 60.103,75_ Subtotal 266.353,75 De ovenfor anførte samleposter 825.299,09 Med fradrag af ikke betalte fakturaer udstedt af Sagsøgte 1 ApS, der i alt udgør kr. 627.360,14, hvorfra der skal fratrækkes aftalt tilbagehold 5 til 1 årsgennemgangen på kr. 120.000 I alt inkl. moms 471.995,01 325.668,95 Sagsøgte 3: Udgifter til lovliggørelse af varmepumpe samt dokumentation for at forholdet nu er lovliggjort 100.113,84 Uberettigede godkendte ekstraarbejder faktureret af Sagsøgte 1 ApS: Aftaleseddel nr.15, ændring af dobbeltdøre til foldedør 12.187,50 Aftaleseddel nr. 17, ny bærende vægge i stueetagen 50.625,00 Aftaleseddel 18, bilag 42, midlertidigt gulv over kælder og
43. sal. 5.625,00 Aftaleseddel 21, bilag 43, ændring af alu på kviste fra hvid til sort. Subtotal, inkl. moms 28.750,00 197.301,34 Krav som rejst overfor Sagsøgte 1 ApS, som gøres gældende overfor Sagsøgte 3, idet omfang følgeudgifter, forsinkelser og/eller mangler ikke skyldes Sagsøgte 1 ApS' forhold, men Sagsøgte 3s mangelfulde projektering, mangelfulde projektledelse og/eller mangelfulde tilsyn 744.299,09 I alt inkl. moms 941.600,43 Sagsøgerne har under hovedforhandlingen nedsat påstanden over for Sagsøgte 1 ApS til 323.113,73 kr. og nedsat påstanden over for Sagsøgte 3 til 938.945,21 kr. Sagsøgte 1 ApS' påstand over for sagsøgerne er opgjort til tilgodehavende på 627.360,14 kr. med fradrag for mangler 100.000 kr., i alt 527.360,14 kr. Forklaringer Sagsøger 1, Vidne 1, Sagsøgte 3, Vidne 2, Vidne 3, Skønsmand 1, Skønsmand 2 og Skønsmand 3 har afgivet forklaring. Sagsøger 1 har forklaret, at hun ikke har en uddannelse. Hun har i en del år drevet selvstændig virksomhed indenfor skadesservice. I 2016 solgte hun virksomheden til Virksomhed A/S 2 og var herefter administrerende direktør i selskabet indtil oktober
44. Hun og ægtefællen Sagsøger 2 besluttede at købe ejendommen Adresse i Slagelse. Deres behov havde ændret sig, da alle børn, bortset fra et, var 6 flyttet hjemmefra, og de ønskede at udleve deres drøm om at skabe et hus efter egne ønsker. De havde fået Sagsøgte 3 og Sagsøgte 1 ApS anbefalet, og begge firmaer havde et godt omdømme i området. Da hun og Sagsøger 2 havde travlt med deres arbejde, var det vigtigt for dem, at der var nogen, der tog sig af byggestyringen. De var var involveret i tegningerne, da de var bevidste om, hvad de ønskede. De ønskede en ejendom, der var så vedligeholdsfri som muligt. Beskrivelser og tilbudslister blev lavet af Vidne 3 fra Sagsøgte
45. Vidne 2 er privat ven, der har en byggemæssig bag-grund, og som bor tæt på ejendommen. De rådførte sig med ham, da de ikke havde prøvet et sådant projekt før, og da hverken hun eller Sagsøger 2 havde bygge-mæssig indsigt. Sagsøger 2 er uddannet radiotekniker. De var derfor alene i stand til at vurdere arbejdet visuelt. Det var vigtigt for dem, at der var en fagkyndig, der varetog opgaven med at sikre, at arbejdet blev udført, og som førte tilsyn med arbejdet. Hun havde stillet krav om, at der blev lavet en mappe med angivelse af, hvad der blev udført af arbejde og med fotos af arbejdet, som det skred frem. Det skete dog ikke fuldt ud. Forevist fotos af revner, ekstrakten side 576, har hun forklaret, at revnerne ved alle tre gavle har udviklet sig siden skønsforretningen. Revnerne er både van-dret og lodret i de indvendige vægge i huset. Når der er blæst, drysser det fra revnerne. Det var aftalt, at huset skulle være færdigt i uge 20
46. De accepterede ikke en udskydelse af færdiggørelsen. De gjorde indsigelser, men det nyttede ikke, og de var nødt til at finde et andet sted at bo, da de havde solgt deres hus. De skriftlige indsigelser blev vist først udarbejdet i sommeren
47. I august 2018 var huset ikke klar til indflytning. Der manglede meget. Der var f.eks. ikke lagt overgulv. Virksomhed A/S 1 lagde overgulvet i september
48. Køkkenet måtte tages ned på grund af problemer med loftet i køkkenet og skævt gulv. De fik mulighed for at leje et sommerhus kortvarigt. Derefter måtte de flytte ind i to kontorer og i et serverrum på Virksomhed A/S
49. De betalte udgifterne ved at bo i disse rum til Virksomhed A/S
50. I december 2018 fremlejede de en lejlighed i nogle måneder. De flyttede ind i huset omkring marts
51. De fik huset omkring
52. februar. Hu-set skulle gøres rent, før de kunne lytte ind. Da de flyttede i sommerhus, der var møbleret, fik de opbevaret de nyindkøbte møbler til huset. Den fremlejede lejlighed var umøbleret, og de måtte leje møb-ler. De kunne ikke bruge de nyindkøbte møbler, da de var for store til lejlighe-den. De havde købt en del skabe til huset, bl.a. 11 højskabe, 4 underskabe og 4 overskabe til garagen, et helt bryggersarrangement, elementer til to soveværel-ser og til 2 badeværelser, som måtte opbevares. De havde købte disse ting og mange nye møbler til huset i forventning om, at de kunne flytte ind i huset i 7 sommeren
53. Leverandørerne ville ikke opbevare tingene for dem. Ekstraregningen fra Sagsøgte 3 vedrører det tilsyn, der blev foretaget med arbejde, der blev udført efter den aftalte aflevering. Ekstrakten side 128-129 er en regning for elektriker vedrørende ekstraarbejde som følge af mangelsudbedringer udført af Sagsøgte 1 ApS. Hun havde udtrykkeligt bedt om redegørelse for udgifterne forbundet med udbedring af fejl og mangler, f.eks. nyt pudsarbejde, nedtagning af loft i køkken og nedrivning af loft i kælderen. De var nødt til at hyre folk til at rydde op på grunden. Naboen var vred over, at der bl.a. fløj ting ind til ham. Grundejerforeningen kontaktede dem også med klage over det samme. Det flød med byggeaffald på stien mellem huset og na-boen. Håndværkerne ryddede simpelthen ikke op efter sig, selv om Vidne 3 skrev en henstilling om det i næsten hvert eneste byggemødereferat. Problemet skabte ufred i kvarteret, og de var nødt til at tage affære. Da køkkenelementerne var sat op, viste det sig, at loftet var skævt, og at gulvet ikke var rettet op. Køkkenelementerne måtte fjernes igen. I forbindelse med nedtagning af køkkenet kom der skader på nogle skabe. Der var også boret for-kert ved opsætning af emhætte. Håndværkere fra Sagsøgte 1 ApS havde tabt noget af glasværnet og havde ikke ryddet or-dentligt op. Der var glasskår ud over hele det nylagte overgulv på førstesalen. Maleren var i gang med at arbejde deroppe. Da der var risiko for skade på gul-vet, hvis ikke glasskårene blev fjernet, hyrede de folk til at gøre det. Malerfirmaet og Sagsøgte 1 ApS skød skylden på hinanden for de forskellige fejl og mangler. Det var nødvendigt at få rengjort loftsplader. Maler havde slebet, og der lå støv fra slibningen. De bad maler rengøre efter sig. Maleren brugte en kompresser, og så lå støvet overalt i huset. Epoxymalingen på gulvet i garagen faldt af, fordi gulvet ikke var jævnt. Det gabte også mellem porten og gulvet i garagen. Når solen skinner, kan man se skruer stikke ud i loftspladerne. Maleren har sagt, at det skyldes, at underlaget ikke var godt nok. Som det kan ses på fotos, er der revner i væggen. Der er en revne i stuen på førstesalen, som går helt ned i køk-kenet. Revnen udvikler sig stadig. Det er, hvor den gamle del af huset møder den nybyggede del af huset. Selvom om hun og ægtefællen valgte varmesystemet, var det reelt Sagsøgte 3, der besluttede, hvilken varmepumpe, de skulle have. Han spurgte dem, om de var ok med den pågældende model. De havde ikke forudsætninger for at vur-dere valget af varmepumpe og volumen. De stolede på Sagsøgte 3s professio- 8 nelle rådgivning herom. De havde talt med Sagsøgte 3 om forskellige mulighe-der for opvarmning, jordvarme, solvarme og luft til vand varme. Varmepum-pen er placeret lige uden for deres bryggersdør. Det må være Vidne 3, der har besluttet placeringen. Efter indflytningen klagede naboen over støjgener fra varmepumpen. Naboen meldte dem til kommunen. Der blev holdt møde med Sagsøgte 3 og det firma, som havde leveret pumpen om problemet med, at støjen fra varmepumpen oversteg støjgrænserne. Kommunen var ude på ejen-dommen flere gange for at foretage målinger og pålagde dem at nedbringe støjen, så den overholdt støjgrænserne. Kommunen ville ikke sige, hvad løsnin-gen kunne være. Hun har fra start gjort det klart for Sagsøgte 3, at hun ville have foldedøre, da hun ønskede at få så meget natur ind i stuen som muligt. Hun må have overset, at der stod noget andet i tilbudslisten. Regningen, ekstrakten side 244, er ikke blevet forelagt hende. Hun har ikke bedt om ny bærende væg. Hun ved ikke, hvorfor den skulle laves. Hun mener, at Sagsøgte 3 burde have medtaget i pro-jektet, at der skulle laves en ny bærende væg. Hvis det var angivet i byggepro-jektet fra starten, havde de haft mulighed for foretage et aktivt valg. Den først leverede trappe til førstesalen kunne ikke bruges, da den spærrede for hoved-døren. De fandt ud af, at murede søjler var placeret forkert, så vinduespartiet havde ændret sig. Sagsøgte 1 ApS måtte ændre trappen 3 gange, før det lykkedes. Det er ikke rimeligt, at de skal betale for den midlertidige løsning. Hun har fra start bedt om sorte vinduer i kvistene. Det fremgår da også af tegningsmaterialet, at vinduerne er sorte. Hun kan ikke huske, om det var hende eller Sagsøgte 3, der fik tilføjet ”selv-udvalgte folk” , jf. ekstrakten siden
54. Hun kan huske, at de talte om, at det skulle være gode håndværkere. Person 1 har var ansat i hendes virksomhed i flere år, og hun havde flere gange brugt ham til private opgaver. Hun havde til-lid til Person 1 og havde brug for hans rådgivning om valg af el-løsninger. Det var ikke Person 1, der lavede el-planen. Han er ikke autoriseret elinstallatør. Person 2 var selvstændig elektriker og solgte sin virksomhed til den virksomhed, som endte med at få elektrikerentreprisen. Midt i maj 2018 havde hun en forventning om, at huset ville være indflytningsklart inden for kort tid og senest i uge
55. Køkken var ikke med i planen. Hun har selv valgt køkkenet hos Boform. Det var Sagsøgte 3s opgave at koordinere køkkenmonteringen med det øvrige arbejde. Hun ved ikke, hvor lang tid montering af et køkken tager. Hun ved ikke, om det var realistisk, at de kunne flytte ind i huset midt i juni 2018 med et færdigt køkken. I perioden fra august 2018 til februar-marts 2019 blev der lavet overgulve og de andre ting, der manglede at blive lavet. Hun kan ikke huske, hvornår de enkelte 9 arbejder blev lavet. Det var ikke muligt at flytte ind på et tidligere tidspunkt end marts
56. Hendes selvstændige virksomhed med skadesservice og senere Virksomhed A/S 2 spe-cialiserede sig i at udbedre efter brandskader, ikke efter andre byggeskader, og koncentrerede sig om løsøre. Hun har ikke nogen erfaringer med byggeri. Hun havde så stor tillid til Sagsøgte 3, at hun ikke overvejede, at der skulle laves en skriftlig aftale med Sagsøgte
57. Vidne 2 er ikke blevet aflønnet for at varetage deres interesser under bygge-sagen. Hun mener ikke, at Vidne 2 havde til opgave at føre tilsyn med ar-bejderne. Hun ved ikke, hvorfor det står i byggemødereferaterne. Det var Sagsøgte 3s opgave at føre tilsyn med oprydning på udearealer. Da oprydning ikke skete, må Sagsøgte 3 betale udgiften hertil. Sagsøgte 3 skulle også have sørget for, at glasskårene på førstesalen blev fjernet, hvorfor Sagsøgte 3 må betale udgiften hertil. Det var en hasteopgave. Alternativet havde været øde-lagte gulve, som så skulle udskiftes. Hun og ægtefællen skulle selv stå for køkken og elektriker. De satte også mandskabsvogne op. Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet tømrer og har været selvstændig siden
58. Han er eneanpartshaver i Sagsøgte 1 ApS. Hans rolle i projektet var som det første at skaffe opgaven og herefter at starte sagen op og sætte en projektleder på opgaven. Der var ugentlige og månedlige møder in-ternt i Sagsøgte 1 ApS, hvor projektet blev drøftet. Han blev personligt inddraget i projek-tet til sidst. I sommeren 2017 fik han af Sagsøgte 3 byggeprojektet og tilbudslisterne. Han udregnede en pris for tømrer- og murerentreprisen og sendte denne til Sagsøgte 3 omkring oktober
59. Han deltog selv i byggemødet
60. januar
61. Da sagsøgerne underskrev entrepriseaftalen
62. januar 2018, var de gået i gang med at arbejde på ejendommen. Entrepriseaftaler kan se meget forskellige ud. Nogle er ”barske” med klare tidsfrister og sanktioner for overskridelse af frister som f.eks. dagbod. Andre er mere ”fluffy” som aftalen i denne sag, hvor der er alene angivet en tidsramme og ikke en egentlig tidsplan. Entrepriseaftalen er udfærdiget af Sagsøgte
63. Han har arbejdet sammen med Sagsøgte 3 flere gange, og det er typisk denne form for aftale, der blev lavet, når de havde projekter sammen. Det plejede ikke at give anledning til problemer, da han og Sagsøgte 3 var gode til at tale sig til rette. 10 Tidsrammen med færdiggørelse af byggeriet i uge 20 2018 var ikke realistisk. Det var mere realistisk med færdiggørelse
64. juli
65. Det er helt sædvanligt, at der sker projektændringer undervejs i et byggeri. I projektet i denne sag, var der mange ændringer. Der er lavet 37 aftalesedler i anledning af projektændringer. Det var forholdsvis mange. En del arbejde var ikke aftalt på forhånd. Der var således ikke et færdigt projekt fra start. En af ændringerne var bl.a. at flytte badeværelser, hvilket blev drøftet på byggemøder. Sagsøgte 1 ApS fik detaljerne på plads, som arbejdet skred frem. Sagsøgte 1 ApS anvendte standardaftalesedler. Sagsøgte 1 ApS udfyldte ikke rubrikken ”aftalen har tidsmæssige konsekvenser” , da de talte sig til rette på byggemøder. Det var den måde, de kørte projektet på. Hvis der havde været aftalt mere barske vilkår for entrepriseaftalen, som f.eks. tidsfrister med dagbod, så ville Sagsøgte 1 ApS have udfyldt den pågældende rubrik. Ændringerne undervejs i projektet medførte uden tvivl forsinkelse af arbejdet, ligesom der kunne være ekstra leveringstid på andre materialer. Det har de uden tvivl talt om på byggemøderne. Et eksempel er sagsøgernes ønske om at ændre træsorten på gelænder fra fyrretræ til røget eg. Som det ses i ekstraktens side 401, havde sagsøgerne stadig ikke taget stilling til gelænder. Det endte med, at Sagsøgte 1 ApS pr. kulance forærede sagsøgerne røget eg på grund af de mange problemer med glasværn. Han ved ikke, om huset blev afleveret i august
66. Han ved, at Sagsøgte 3 forsøgte aflevering, og at sagsøgerne ikke ville acceptere dette. Fra august 2018 til februar 2019 blev der foretaget mangelsafhjælpning. Manglerne vedrørte navn-lig et skævt loft i køkkenet, trappe ned til kælder, og glasværn. Glasværn måtte omleveres flere gange på grund af forkert størrelse og farveforskelle. Den sidste faktura fra Sagsøgte 1 ApS, ekstrakten side 373, vedrører ekstraarbejder. Hvis der ikke var tale om ekstraarbejde, ville der have stået ”acontoafregning” på fakturaen. Sagsøgte 1 ApS har kun lavet ekstraarbejder og mangelsudbedringer efter
67. august
68. Sagsøgte 1 ApS anerkender fejl ved køkkenloftet. Først, da køkkenelementerne var sat op, blev det klart, at loftet ikke var vandret, hvilket skyldtes bjælkelaget i den gamle bygning. Køkkenmanden afmonterede køkkenet og køkkenelementerne blev flyttet over i et andet rum. Loftet blev helt eller delvist taget ned af Virksomhed A/S 1, som lavede et nyt loft. På det tidspunkt var samarbejdet mellem Sagsøgte 1 ApS og sagsøgerne tyndslidt. Han vil vurdere, at arbejdet med nedtagning af loft og opsætning af nyt loft kunne gøres på 2½ dag. Hertil kommer malerarbejde med spartling og maling og tørretid på 3 dage og en dag til elektriker, alt i alt 1½ uge. 11 Trappen ned til kælderen skulle laves om, da det viste sig, at der ikke var tilstrækkelig loftshøjde. Trappen måtte rettes til nogle gange, og hver gang måtte den køres tilbage til snedker og senere til lakering hos maleren. Han mener, at huset var afleveret, da der blev afholdt tilsynsmøde
69. april
70. Vedrørende kravet på erstatning for ekstra elektrikerarbejde har han forklaret, at han ikke vil udelukke, at nogle kontakter var gemt bag puds og gips. Det er normalt, at tømreren aftaler med elektriker, hvor kontakter skal sidde, og at tømreren skærer hul til kontakten eller markerer placeringen af kontakten ved at lave et mærke med f.eks. en skrue. Normalt er kontakten så langt ude, at man pudser uden om. Elektriker ved jo også, hvor han har sat kontakten eller i hvert fald i hvilket afgrænset område, den er placeret. Endelig kan elektrikeren bruge en kabelsøger til at finde kontakten. Der sker jævnligt, at det skrives i byggemødereferater, at alle håndværkere skal huske at rydde op på udendørsarealer. Der står, at alle skal rydde op. Det er også sket, at Sagsøgte 1 ApS ikke har ryddet ordentligt op. Han kan ikke udtale sig om, det er rimeligt at bruge 63 timer til oprydning. Han har ikke set, hvordan hans håndværkere har fastgjort spær til gavlene, men de plejer at gøre det efter forskrifterne. Han har hørt, at der er opstået revner ved gavlene. Han kan ikke huske det, men han kan ikke afvise, at Sagsøgte 1 ApS gik i gang med arbej-det i uge 49/50
71. Den første faktura, ekstraktens side 594, har formentligt vedrørt stålspær. I august 2018 var stemningen stresset hos alle parter. På det tidspunkt mang-lede trappen, glasværn, loftet i køkkenet og overgulv. Huset ikke indflytnings-klart
72. august
73. Det var ikke alene Sagsøgte 1 ApS' ansvar, at arbejdet var forsinket. Sagsøgte 3s tilsynsarbejde fra august 2028 drejede sig ikke kun om at føre tilsyn med Sagsøgte 1 ApS' mangelsudbedringer. Sagsøgte 1 ApS anerkender at skulle betale udgift til elektriker for afmontering af lamper i køkkenloftet. Sagsøgte 1 ApS havde antaget en professionel underentreprenør til at spartle gulvet i garagen. En god maler ville ikke have malet gulvet med epoxy-maling, hvis maleren vurderede, at underslaget ikke var godt nok. Maleren skulle i stedet have meddelt byggeledelsen, at han ikke vil overtage arbejdet. Glasværnet var først endeligt på plads i januar/februar
74. Indtil da var der opsat et midlertidigt værn bestående af brædder. 12 Sagsøgte 3 har forklaret, at han er uddannet tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt og er direktør i Sagsøgte
75. Han var med i projektet fra starten. Det blev afholdt møde med sagsøgerne og Vidne
76. Sagsøgerne og han kendte hinanden i forvejen, da han havde lavet et par projekter for dem tidligere, her-under et ombygningsprojekt 2 år forinden, som blev skrinlagt. Der blev ikke udarbejdet en skriftlig aftale imellem dem. Det havde de heller ikke gjort ved de andre projekter. De aftalte, at han skulle lave projektet og en redegørelse for sta-tikken. Det han skulle lave, var et såkaldt myndighedsprojekt til brug for ind-hentelse af byggetilladelse og ikke et fuldt byggeprojekt med detaljer. Sagsøgte 3 skulle udføre bygherrerådgivning med tilsyn i det omfang, Vidne 2 ikke tog sig af tilsynet. Sagsøgerne skulle selv sørge for opgaverne med køkken, maler, skabe, gaspejse, byggeplads og sikkerhed. Sagsøgerne havde nemlig gennem deres virksomhed en del håndværkerkontakter. Vidne 2 var en god koordinator mellem sagsøgerne og håndværkerne, og han lavede byggemødereferater. Vidne 2 var på byggepladsen næsten hver dag. Han førte tilsyn med arbejdet og kommunikerede også med håndværkerne og traf beslutninger. I oktober 2017 droslede Vidne 2 ned, og Vidne 3 fra Sagsøgte 3 overtog opgaven med tilsynet. I udbuddet til vvs var angivet, at der skulle være jordvarme. Det havde betyd-ning for økonomien, om det skulle være jordvarme eller vand til luftvarme. Jordvarme var dyrest men larmede til gengæld ikke. Vand til luftvarmeanlæg-get skulle placeres på grunden uden for huset. I udbuddet står, at dimensioner og projektering af installationerne henhører under vvs installatøren. Der var i projektet ikke taget stilling til, om den eksisterende væg var bærende nok. Det ville have krævet et destruktivt indgreb ved opbrydning af gulv at få klarlagt dette. Hvis han havde vidst det fra start, ville projektet være blevet det dyrere. Tilsynet med Sagsøgte 1 ApS' arbejde blev varetaget af både Vidne 2, Vidne 3 og senere også ham selv. Der ligger flere arbejdstimer i at udarbejde projekt end med at føre tilsyn. I denne sag har der dog været mange ændringer i projektet, hvilket har medført et større timeforbrug. Timeforbruget fra juli 2018 og frem var usædvanligt. Projekteringen var ikke færdig, da håndværkerne gik i gang med arbejdet. Der var lavet det, der var nødvendigt for at få byggetilladelse. Detaljerne var ikke beskrevet i projekteringsmaterialet. Entrepriseaftalen var udformet på samme vis, som Sagsøgte 3 og Sagsøgte 1 ApS plejede at udforme entrepriseaftaler, når de var sammen om et byggeprojekt. 13 Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han arbejder som bygningstaksator i Alm. Brand Forsikring. Han har været venner med sagsøgerne i 15-20 år og på et tidspunkt i nogle år arbejdet i sagsø-gernes Virksomhed A/S
77. Han boede tæt på huset på Adresse. Han gav sagsøgerne et praj om, at huset var til salg. Han kendte Sagsøgte 3 fra arbejdet i forsikringsbranchen og et godt indtryk af firmaet og anbefalede det til sagsøgerne. Han kendte også Sagsøgte 1 ApS, som havde bygget omkring 15 huse for Alm. Brand, hvor det havde væ-ret et godt forløb uden problemer. Derfor anbefalede han også Sagsøgte 1 ApS. Forevist ekstrakten side 137, byggemødereferat af
78. august 2017, har han forklaret, at hans rolle i byggesagen var som hjælp for sagsøgerne, og han hjalp bl.a. med at drøftet indretning og størrelser. Han havde ikke en rådgivende rolle. Det var aftalt med sagsøgerne og Sagsøgte 3, at han kunne tage sig af for-skellige praktiske ting. Han spurgte flere gange Sagsøgte 3 og Vidne 3 fra Sagsøgte 3, hvorfor han i byggemødereferaterne var anført som tilsyn. De blev enige om, at det ikke var et problem. Han har ikke den faglige indsigt til at føre et tilsyn med et byggeri. Foreholdt Sagsøgte 3s forklaring om, at han varetog tilsynet til oktober 2017, har han fastholdt, at han ikke førte tilsyn. Han var blot en hjælpende hånd for sagsøgerne, når de ikke selv havde tid til at komme på byggepladsen. I hans arbejde som bygningstaksator har han ikke påtaget sig rollen som rådgiver på en byggesag, heller ikke på de sager, som Alm. Brand havde sammen med Sagsøgte
79. Det var dem, der havde lavet projektet, redegørelser og beregninger, der havde rådgiveransvar og tilsyn. Det var Sagsøgte 3s opgave at føre tilsyn med byggeriet. Der skete meget i byggesagen. Det udslagsgivende for problemerne var, at der i forløbet var 3 forskellige byggeledere fra Sagsøgte 1 ApS på byggeriet. Hver gang, der skete skift af byggeleder, gik der informationer tabt. Han har ikke haft noget at gøre med godkendelse af aftalesedler vedrørende ekstraarbejder. Det må være Sagsøgte 3, der har godkendt dem. Han var med i Grundejerforeningens bestyrelse på byggetidspunktet. Der var meget brok over byggeaffald på stien. Det var i et eller andet omfang nødven-digt at rydde op for at holde den gode mine i kvarteret. Han kan huske, at sagsøgerne fik 2-3 valgmuligheder med hensyn til opvarm-ning. Han var vist med inde over den beslutning. Sagsøgerne havde fået data 14 fra Person 3, og vurderede på den baggrund, at de ville have vand til luft pumpe. Han husker ikke, om Sagsøgte 3 foreslog en bestemt pumpe. I august 2018 var det ikke muligt at flytte ind i huset. Årsagen var, at der var fejl ved det arbejde, som Sagsøgte 1 ApS havde udført. Arbejdet skulle laves om. Han ved ikke, hvor meget Sagsøgte 1 ApS var bagud med sit arbejde. Han har lavet dokumentet, ekstraktens side
80. Han husker ikke i dag indhol-det af dokumentet. Det var vist noget om forurening, hvor han qua sine kontak-ter, kunne indhente tilbud fra et stilladsfirma. Dokumentet er videreformidling til Sagsøgte 3 om arbejdsydelser efter aftale med sagsøgerne. Det var ikke byggerådgivning. Han kendte en del håndværkere i området, og det er dem, han henviser til. Han hjalp sagsøgerne som en vennetjeneste og ikke som bygherrerådgiver. Han fik ikke penge for hjælpen. Vedrørende mails, ekstrakten side 151 – 166, har han forklaret, at han kendte Person 3 fra sit arbejde i Alm. Brand. Det var derfor naturligt, at han drøf-tede spørgsmålet om varmepumpe med ham. Vidne 3 har forklaret, at han er uddannet tømrer, bygningskonstruktør og statiker. Han har været ansat i Sagsøgte 3 siden
81. Han hørte om byggesagen i 2017, da der blev lavet tegninger på kontoret. Han var inde over nogle af tegningerne. Det var noget med et tårn, der skulle fjernes. Han kom på byggesagen i november/december 2017 og overtog sagen fuldt ud i
82. Da var der gravet ud og der opstod udfordringer i den forbindelse, lige-som der skulle foretages ændringer på garagen. Byggeriet var slet ikke organiseret, da noget af arbejdet skulle laves som vennetjenester for sagsøgerne. I starten fik han oplyst, at han skulle rapportere både til Vidne 2 og hans chef Sagsøgte
83. Der skulle laves ændringer i kælderen, da der nu skulle laves vinkælder, og et rum skulle hænges fast med de andre rum i kælderen, så der kunne laves hyggestue. I starten var hans rolle at søge byggetilladelse og lave beregninger til konstruktionen. I 2018 ændrede hans rolle sig, og det var derfor ham, der lavede et nyt budget
84. februar
85. Der var foretaget en del ændringer, hvorfor Sagsøgte 3s overslagsbudget ikke kunne anvendes. Det var nødvendigt at beregne nye pri-ser, også for Sagsøgte 1 ApS' arbejde. Det nye budget blev sendt til Vidne 2 og sagsøgerne. Vidne 2 rolle var at være tilsynsførende på byggepladsen, hvilket også fremgik af byggemødereferaterne. Det stod i referaterne, at det var Vidne 2 håndværkerne skulle kontakte, hvis de havde spørgsmål. Vidne 2 stod for 15 daglig kontrol og opsyn på byggepladsen. Når opstod spørgsmål i den forbin-delse ringede Vidne 2 til vidnet. Håndværkerne foretog fagligt tilsyn med eget arbejde. Sagsøgte 1 ApS havde til det brug en byggeleder på byggepladsen. Vidnet havde fået at vide af Sagsøgte 3, at hans opgave var at hjælpe Vidne 2 og sagsøgerne. Vidnet førte kun fagtilsyn med firmaet Sagsøgte 3s arbejde. Han husker ikke, hvem der valgte den pågældende varepumpe. Han havde fået at vide, at der skulle være jordvarme og det lavede han beskrivelser af. Det var vvs’erens opgave at dimensionere størrelse af varmeanlægget. Det er helt sædvanligt, at den opgave ligger hos vvs. Det kan godt være, at vvs’eren har været i dialog med sælger af anlægget om dimension og størrelse. Det er vvs’erens opgave at sikre, at varmeanlægget kan klare opgaven, og at varmeanlægget opfyl-der forskrifterne. Vvs’eren sendte oplysning om anlægget til vidnet, da varmeanlægget var valgt, og henviste til et møde, der havde været afholdt i september 2017 mellem vvs’eren, sagsøgerne og Vidne
86. Vidnet deltog ikke i mødet. Der skulle ske fastgørelse til spær i gavle som beskrevet af Sagsøgte 3 i projektmaterialet. Det beror på en fejl, at der i projektet står, at det er en stålkonstruk-tion. Det var rettelig en trækonstruktion. Der var slet ikke stålkonstruktioner på ejendommen. Trods flere rykkere til byggeleder Person 4 fra Sagsøgte 1 ApS modtog han ikke beregninger fra fabrikken, der havde produceret spærene. Han har godkendt aftaleseddel om ændring til foldedøre. Det blev aftalt med sagsøgerne på byggemødet
87. marts 2018, at det var en ekstraudgift. På mødet blev det nye budget gennemgået med Sagsøger 1, og Sagsøger 1 godkendte budgettet. Mødereferatet blev sendt til Vidne 2 og til sagsøger-nes bankmand. I projektet var angivet, at gulvet i hovedhuset skulle bibeholdes. Da man under arbejdet skulle befæste de to nye sidebygninger, opdagede man, at fundamentet i hovedhuset ikke var i stand til at bære loftet til den ny førstesal. Det var nødvendigt at lave nye bærende vægge. Det ville ikke have været muligt at bygge førstesalen, som sagsøgerne ønskede den, uden at opføre ny bærende vægge. Tegninger over det gamle hus viste sig ikke at være retvisende, og det kunne ingen have forudset. Så skulle man have brudt gulvet op, før byggeriet blev påbegyndt. Sagsøgerne godkendte da også de nye bærende vægge på byggemødet
88. marts 2018, hvor udgiften fremgik af det nye budget. Man har lagt et midlertidige gulv over kælder og førstesalen for at fremskynde byggeprocessen, da byggeriet ellers går i stå, mens man afventer tørring mv. Det er sædvanligt at lægge et midlertidigt gulv i et projekt som det i sagen om-handlede. Det er en byggepladsomkostning. Det var sagsøgerne, der havde an-svaret for byggepladsen. Sagsøgte 1 ApS afholdt udgiften til midlertidigt gulv. I udbuds- 16 materialet var angivet, at alu-lister indvendigt skulle være hvide. Farven på de udvendige lister var ikke angivet, og sagsøgerne havde ikke fremsat ønske om en bestemt farve. I sådanne tilfælde vælger alu-fabrikken at producere listen i den mest anvendte farve, der er hvid. Der var først i forbindelse med, at sagsø-gerne ønskede en ændring af projektet med flere kviste, at de oplyste, at de øn-skede de udvendige alu-lister i sort. Da havde fabrikken allerede produceret li-sterne i hvid. Der opstod forsinkelse af arbejdet. En væsentlig årsag var, at sagsøgerne øn-skede nogle gulve, hvor gulvleverandøren ikke var i stand til at levere til tiden. Der opstod også forsinkelse i forbindelse med, at Sagsøgte 1 ApS skulle lave loftet om i køkkenet på grund af fejl. Ændringerne i kælderen krævede ikke så meget ekstratid. På byggemødte
89. april 2018 blev tidsplanen forlænget med 2 uger. Årsagen var navnlig, at der der skulle laves terrændæk i forbindelse med nye bærende vægge i hovedhuset, og at der var forsinkelse på vinduesleverancen. Han ved ikke, om Sagsøgte 3 selv overtog tilsynet med byggeriet i november
90. På det tidspunkt blev der kun arbejdet i jorden. På byggemøderne var alle fælles om at beslutte, hvad der var af problemer ved byggeriet. De blev enige om delvis aflevering i august 2018, men det blev afbrudt på grund af fejlarbej-der fra Sagsøgte 1 ApS. Han husker ikke, om der var gulve i huset i august
91. Han husker heller ikke, hvornår sagsøgernne flyttede ind i huset. Med hensyn til elektrikers opgørelse af ekstraarbejder på grund af Sagsøgte 1 ApS' for-hold, ekstrakten side 128, har han forklaret, at noget af det pågældende arbejde skyldtes elektrikerens egne fejl. Elektrikeren havde bl.a. lavet nogle kontakter forkert. Han kan huske, at der var klager fra naboer over, at der fløj byggeaffald rundt omkring. Håndværkerne var ikke altid lige gode til at rydde op udenfor. Sagsøgte 1 ApS havde lavet loftet i køkkenet forkert, hvilket betød, at køkkenet må nedta-ges. Han kan ikke huske, at glasværnet blev smadret. Der var nogle lofter og vægge, der skulle males om. Det er ham, der har angivet det med rødt på mail fra maleren, ekstrakten side
92. Virksomhed A/S 1 skulle lave noget af gulvet på førstesalen som følge af, at køkkenloftet skulle laves om af Sagsøgte 1 ApS. 17 Han havde i sine beregninger på projektet taget højde for påvirkning af blæst. Beregningerne ville være de samme, om huset havde ligget ud til f.eks. Vesterhavet. Gulvet i garagen bar præg af sjusket arbejde. Gulvoverfladen var ikke god nok. Maleren har spartlet forkert, før han lagde epoxyen. Loftpladerne er sjusket spartlet af maleren. Hvis maleren var stødt ind i en skrue, skulle han have bedt tømreren om at skrue skruen i i stedet for bare at male over. Det er korrekt, at de på byggemødet
93. februar 2018 aftalte aflevering i uge
94. Han kan ikke forklare, hvornår det harmonerede med malerentrepriseaftalen, ekstrakten side 234, hvor tidsrammen for malerarbejde var angivet fra uge 25 til uge
95. Det er ham, der har udfærdiget denne aftale. Han kan godt se nu, at det så ikke ville være muligt at aflevere byggeriet i uge
96. På byggemødet
97. april 2018 blev tidsplanen forlænget med yderligere to uger til
98. august
99. På mødet vidste alle, at der var problemer på grund af sagsøgernes valg af gulv. Der var længere leveringstid på det gulv. Det var fra starten aftalt med sagsøgerne, at de selv skulle finde det gulv, de ville have. På mødet var sagsøgerne indforståede med udskydelse af afleveringstidspunkt. I forløbet blev tidsplanen blev rykket mange gange. Sagsøgerne skulle selv sørge for al indmaden i huset, som f.eks. køkken og skabe og badeværelseselementer. Det var noget de talte om på byggemøderne, herunder om hvornår denne indretning kunne indpasse i byggeplanen. Ellers var der ikke nogen koordinering af det, som sagsøgerne selv skulle sørge for. Han kan ikke udtale sig om, hvor lang tid det ville tage at lægge gulv i hele hu-set. Der var en del skæringer, der skulle foretages i den forbindelse. Det tager vel en uge at opsætte et køkken. Hvis alle aftaler var blevet overholdt ville det have været realistisk, at sagsø-gerne kunne flytte ind i huset mellem september – november
100. Når det ikke ville kunne lade sig gøre før, skyldtes det navnlig af levering af vinduer og gulv var forsinket. Det har aldrig været realistisk, at aflevering kunne ske i uge 20
101. Den
102. august meldte Sagsøgte 1 ApS, at deres arbejde var færdigt, men det viste sig ikke at være korrekt. De var ikke færdige med facaderne, og gulvet var ikke lagt. Opgaven med lægning af gulv blev herefter overdraget til Virksomhed A/S
103. Han har lavet statusopgørelse af
104. november 2018, ekstrakten side 389-390, på baggrund af oplysninger fra Sagsøgte 1 ApS' byggeleder Person
105. De opgaver, der er angivet 18 til 0 %, er de opgaver, som blev trukket ud af Sagsøgte 1 ApS' entreprise og overgivet til Virksomhed A/S
106. Han kan ikke huske, hvornår Virksomhed A/S 1 gik i gang. I henhold til udbudsmaterialet skulle facaderne være pudset og klar til maling. Sagsøgerne skulle selv sørge for maler til opgaven med at male facaden. Sagsøgerne bad senere Sagsøgte 3 om at finde en maler til opgaven. Skønsmand 1 har forklaret, at han har bistået ved udarbejdelse af skønserklæringerne, som Skønsmand 3 har fremsendt. Han har stået for besva-relse af spørgsmål om malerarbejdet. Han har besigtiget huset. Malerarbejdet har efter hans opfattelse været ”inden for skiven” . Vedrørende spørgsmål 1, 2 og SS 2 i skønserklæringerne har han forklaret, at han har lavet prissætningen på 10.000 kr., 13.000 kr. med fuge, alt eksklusiv moms. Besvarelsen vedrører to gavle. Hvis malerarbejdet også skal omfatte den store gavl i stuen, så ville være udbedringsomkostningerne være det dobbelte. Han har besigtiget alle tre gavle, og problemet med revner er tilstede ved alle gavle. Hvis arbejdet skal udføres ved alle tre gavle vil der være en vis bespa-relse i udgiften. Vedrørende spørgsmål SS 3 og forevist fotos, ekstrakten side 527, har han forklaret, at der er tale om manglende finesse i malerarbejdet. Det vil kun ses i strejflys og måske ved solnedgang. Maleren burde have bedt tømreren om at skrue skruer ind. Der er ikke beskrevet fuger i maleraftalen. Derfor er revner i samlinger ikke malerens problem. Vedrørende spørgsmål 13 har han forklaret, at det er betonmandens/murerens arbejde, der ikke er godt nok. Der er anvendt epoxymaling og ikke epoxyspartling. Udbedringsudgiften på 15.000 kr. er inklusiv murerarbejde. Han ved ikke, om der er spartlet under epoxymalingen. Hvis der er spartlet, er det mærkeligt, at ”rederne” ikke er spartlet ud. Der var i hvert fald ikke spartlet ved afløbet. Det så han under skønsforretningen. Spartling kunne have løst problemet. Der var sætningsrevner, hvor den ny bygning mødte den gamle bygning. Det beror ikke på malerens arbejde. Vedrørende spørgsmål 3 har han forklaret, at der var foretaget reparation på loftet. Der var kun malet i det reparerede område, hvilket kunne ses på grund af forskellig struktur i malingen. Maleren burde have malet hele loftet og ikke kun den reparerede del. 19 Skønsmand 2 har forklaret, at han har besvaret spørgsmål SS 1 og 11 i skønserklæringerne. Han har prissat arbejderne. Ved besvarelserne, som han vedstår, har han taget udgangspunkt i den sædvanlige fremgangsmåde ved forankring af gavl. Det forhold, at huset skulle være placeret et sted, hvor det er særligt udsat for blæst, vil ikke ændre besvarelsen af spørgsmålene. Han har ikke besigtiget huset. Han har besvaret spørgsmålene ud fra sagens akter, her-under tegninger. Såfremt det lægges til grund, at der ikke er sket tilstrækkelig fastgørelse, skal der skaffes adgang til yderste spær fra spidsloftet. Fra førstesa-len skaffes adgang ved at demontere gipspladerne indefra, hvorefter spær fast-gøres til gavltrekanten. Demontage og genmontage er den samme uanset hvil-ken løsning, der anvendes. Han har ikke set teksten i statisk rapport, ekstrakten side 196, ”spærfod og spærhoved, hanebånd ved gavle fastgøres pr. 600 mm til proberbetonvæggen, med 8x120 mm montagepløk, forsynes med 12 mm afstandsstykker” . Den løs-ning er tilstrækkelig fastgørelse. Han ved ikke, om der er sket fastgørelse som beskrevet. Vedrørende arbejdsinstruktionen, ekstrakten side 506 (det med gult), har han forklaret, at han ikke kender studsfugeanker. Instruktion beskriver en fastgø-relse af gavltrekant. Pkt. 3.10 i statusopgørelsen af
107. november 2018 vedrører ikke problemstillin-gen om fastgørelse af gavle. Skønsmand 3 har forklaret, at han kan vedstå skønserklæringerne. Han har besvaret de spørgsmål, der ikke vedrører malerarbejdet. Under skønsforretningen kunne ses revner indvendigt ved gavl. I et værelse foretog han et destruktivt indgreb og konstaterede, at der ikke var lavet lydfuge. På spidsloftet kunne han se, at der ikke var nogen fastgørelse langs spærene i den øverste gavltrekant. Der skulle fastgøres langs hele kanten. Udbedringsud-giften er 17.500 kr. med tillæg af moms. Det er ikke nødvendigt at fjerne gipsvægge. Foreholdt Skønsmand 2's forklaring om, at fastgørelse også skal ske på førstesalen, har han forklaret, at der vil være udgifter til fjernelse af gipslag, genopsætning af gips og maling. Han skønner denne yderligere udgift til 15.000 kr. med tillæg af moms. Dvs en udbedringsudgift på 32.500 kr. med tillæg af moms pr. gavl. Vedrørende spørgsmål 1, 2 og SS 2 har han forklaret, at udgiften på 13.000 kr. pr. gavl udgør 10.000 kr. til maler og 3.000 kr. til lydfuge. Der er besparelse på ca. 10 %, hvis alle 3 gavle skal laves. 20 Under skønsforretningen besigtigede han kun en gavl ved skønsforretningen, gavlen med altan. Han besigtigede gavlen fra spidsloftet, fra hanebåndet og op. Der var ikke fastgørelse til hanebåndet. Man kan ikke lave fastgørelse til gavltrekant udefra, da der er fast undertag. Prisfastsættelsen i skønserklæringen er for fastgørelse i den del af gavlen, der er fra spidsloftet og op. I gavlen i stuen, der går til kip, kan der ikke opstå samme problemer med rev-ner, da der her er anvendt en stålkonstruktion. Forevist fotos, ekstraktens side 535-537, har han forklaret, at revnen kan skyldes overgangen mellem nyt og gammelt, altså en svindrevne. Han skønner, at en udbedringsudgift udgør omkring 12.500 incl. moms. Han må dog tage forbe-hold, da han ikke kender årsagen til revnen. Han er ikke tidligere fået spørgs-mål om revnen. Under skønsforretningen blev det betragtet som en malerrevne. Han ved ikke, om revnen stadig kan anses som en malerrevne. Han har set epoxygulvet i garagen. Han vurderer, at ujævnhederne skyldes murerens arbejde og ikke malerens arbejde. Underlaget er ikke lavet godt nok. Det ser ikke ud til at være spartlet før maling. Problemet kunne være klaret med spartling. Det ville tilstrækkeligt for at nedsætte støjen fra varmepumpen til et acceptabelt niveau at pakke pumpen ind i en beklædt kasse. Udbedringsudgiften til en minimumsløsning vil udgøre 15.000 kr. med tillæg af moms. Parternes synspunkter Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i sit påstandsdokument anført: ”Til støtte for sagsøgers påstand overfor Sagsøgte 1 ApS (sagsøgte 1), gøres det gældende, at sagsøgte 1 har været fagentreprenør på entreprisen for så vidt an-går murer- og tømrerentreprisen samt oprindeligt malerentrepri-sen, at der er konstateret betydelige mangler ved sagsøgte 1’s arbejde på entreprisen, hvilket blandt andet er dokumenteret ved tilsynets gennemgang, visuel besigtigelse samt sagsøgte 1’s bekræftelse på, at arbejdet er mangelfuldt, at sagsøgte 1 ikke har udført arbejdet i overensstemmelse med det aftalte mellem parterne, at der er tale om udførelsesfejl, 21 at sagsøgte 1’s arbejde var forsinket og medførte betydelige forsinkel-ser for den samlede entreprise, hvorved sagsøgte 1 ifalder et erstatningsansvar herfor, at sagsøgte 1 ikke har dokumenteret, at der er sket projektændringer, der skyldes sagsøgers forhold, som skulle give adgang til tidsfristsforlængelser, at sagsøger er berettiget til at få erstattet udbedringsomkostninger samt følgeskader, herunder enhver forøgelse af de samlede udgifter til andre entreprenører, der skyldes sagsøgte 1’s forhold, herunder forsinkelser som sagsøgte 1 er ansvarlig for, at sagsøger har reklameret behørigt, og sagsøgte 1 har fået lejlighed til at udbedre manglerne, men sagsøgte 1 har nægtet at udbedre manglerne, at omkostninger til Virksomhed A/S 2 er afholdt på arm-length vil-kår og betingelserne for Sagsøgte 1 ApS' erstatningsansvar i øvrigt er opfyldt at sagsøgers tilbagehold af kr. 120,000 fortsat er berettiget, da der fort-sat ikke er afholdt
108. års gennemgang, som følge af sagsøgers 3’s gentagne aflysninger af samme og til dato manglende ny indkal-delse til 1 års gennemgang, samt at sagsøgers tilbageholdsret ikke afbrydes 1 år efter ibrugtagning. Til støtte for sagsøgers påstand overfor Sagsøgte 3 gøres det gældende, at der mellem sagsøger og sagsøgte 3 er indgået en aftale om, at sagsøgte 3 skulle udarbejde projektmaterialet, herunder tegninger til brug for sagsøgers opførelse/tilbygning af ejendom, hvilket sagsøgte 3 også har modtaget betaling for, at det mellem sagsøger og sagsøgte 3 er aftalt, at sagsøgte 3 tillige skulle virke som tilsyn og bygherrerådgiver under hele projektet, at det forhold, at sagsøgte 3 ikke har udarbejdet en skriftlig aftale med sagsøger, der kunne belyse dette forhold, må komme sagsøgte 3 til skade, og det må derfor lægges til grund, at sagsøgte 3 har fungeret som tilsyn under hele entreprisen, at sagsøgte 3 overordnet er ansvarlig for fejl og forsømmelser efter danske rets almindelige erstatningsregler, at såfremt Retten måtte komme frem til, at sagsøgte 1 ikke erstatningsansvarlig overfor de påberåbte mangler, udførelsesfejl og/eller materialer, som følge af sagsøgers forhold mv., eller som følge af, at sagsøgte 3 har godkendt arbejderne, udførelsesmetoderne eller materialerne, er sagsøgte 3 erstatningsansvarlig i henhold til dansk 22 rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser og skal erstatte sagsøger for sagsøgers tab forbundet hermed, at sagsøgte 3 tillige er erstatningsansvarlig, såfremt mangler ved sagsøgte 1’s arbejde skyldes projekteringsfejl fra sagsøgte 3’s side, at sagsøgtes 3 tilsyn, bygherrerådgivning eller projektmateriale der-ved har været mangelfuldt, idet sagsøgte 3 burde have konstateret de betydelige og alvorlige fejl og mangler, som entreprenørens ar-bejde indeholdt, hvorved de kunne have været udbedret straks ved udførelsen, at sagsøgers eventuelle samtykke ikke har betydning, da de i givet fald er givet på et ufuldstændigt grundlag, og sagsøgte 3 burde have rådgivet om, at et samtykke ikke burde gives, hvilket er ansvarspådragende, at sagsøgte 1 ikke har dokumenteret, at der er sket projektændringer, der skyldes sagsøgers forhold, som skulle give adgang til tidsfristsforlængelser, at i det omfang der er sket berettiget fakturering fra sagsøgte 1 til sagsøger for ekstraarbejder, som burde have været en del af projektbeskrivelsen, er sagsøgte 3 forpligtet til at friholde sagsøger for omkostningen til sådanne ekstraarbejder, da sagsøgte 3 således har udarbejdet og leveret et mangelfuldt projektmateriale, at sagsøgte 3 har udvalgt det monterede varmepumpeanlæg, hvorfor sagsøgte 3 er ansvarlig for, at det pågældende kan anvendes lovligt og i overensstemmelse med bygningsreglementet BR18, samt at varmepumpen ikke kan overholde disse støjgrænser, hvorfor der omkring varmepumpen skulle etableres støjhegn, hvilket sagsøgte 3 er erstatningsansvarlig for.” Opgørelser af krav, som sagsøger gør gældende overfor de sagsøgte Sagsøgte 1: Følgeudgifter som følge af sagsøgte 1’s mangelfulde arbejde under Entreprisen
109. Ekstraudgifter til elektriker (bilag 1). Ekstraarbejder, som sagsøger har måtte afholde udgiften for, som alene er en følge af Sagsøgte 1 ApS' fejl og mangler. Det bemærkes blandt andet, at store dele af fakturaen vedrører arbejder, der skulle udføres igen, som følge af, at lofter blev nedtaget på grund af mangler, og efterfølgende opsat igen. 58.793,75
110. Gentagne oprydning af udenomsarealer ved Adresse.Tømrer efterlod affald, der fløj ind til naboerne. 63 timer á 340 kr. ekskl. moms eller 425 kr. inkl. moms (bilag 6) 23 Under Sagsøgte 1 ApS' arbejde, blev der svinet og rodet på udenomsarealerne i et omfang der betød, at materialer og affald endte på nabogrunde til stor gene for naboer. Trods adskillige opfordringer foretog Sagsøgte 1 ApS sig intet, hvorfor sagsøger var nødsaget til at bestille oprydning for at undgå flere klager, herunder klager til Slagelse Kommune. Det afvises, at der var tale om haveaffald. Fakturaen er udstedt af Virksomhed A/S
111. Selskabet hed tidligere Virksomhed A/S 2 og var tidligere ejet af sagsøgerne via et holdingselskab. Selskabet blev pr.
112. juni 2016 solgt til Virksomhed G.m.b.H, og skiftede i den forbindelse navn. Baggrunden for, at sagsøgerne stadig sidder i selskabets ledelse var, at køber af virksomheden har ønsket dette. 26.775,00 Ekstraarbejde vedr. nedtagning af køkken - Sagsøgte 1 ApS skulle nedtage loft i køkken og gulv på
113. sal grundet skævhed (bilag 7) Udgiften vedrører ekstraarbejder faktureret af køkkenleverandør. Montagearbejdet var en direkte følge af ændring af lofter i køkken, som følge af Sagsøgte 1 ApS' mangelfulde arbejder. 14.625,00 Ekstraudgifter til Boform (køkkenleverandør) som følge af Sagsøgte 1 ApS (bilag 8 - 9). Sagsøgte 1 ApS' mangelfulde arbejde medførte, at loft skulle nedtages i køkken. Derudover var betongulv ikke nivileret korrekt, hvilket betød, at køkken skulle demonteres og opsættes igen. Endvidere havde Sagsøgte 1 ApS under deres udførelse af entreprisen beskadiget en række af elementerne, som skulle skiftes og betales/leveres på ny. Spildtid vedrører ventetid for køkkenhåndværkere, der måtte afvente arbejde fra Sagsøgte 1 ApS, mens de var på ejendommen. Det fastholdes, at alle udgifter er en direkte følge af Sagsøgte 1 ApS' mangelfulde arbejder, der påførte sagsøger udgifter til køkkenleverandør, som Sagsøgte 1 ApS er erstatningsansvarlig overfor. 42.267,50 Rengøring efter, at Sagsøgte 1 ApS' glasleverandør havde smadret glas på
114. sal og ikke rengjort efter sig (bilag 6). I ejendommen er der flere arealer med glasvægge/glasværn. Ved håndtering af disse smadrede Sagsøgte 1 ApS en del af disse, hvorved, der var spredt glasskår på de nye trægulve mv. Sagsøgte 1 ApS undlod at rydde op, og sagsøger var derfor nødsaget til at rydde og rengøre for glasskår, således at disse ikke beskadigede de nyanlagte trægulve. Tredjemand forestod dette. Udgiften er en direkte følge af Sagsøgte 1 ApS' ansvarspådragende handlinger, hvorfor Sagsøgte 1 ApS er erstatningsansvarlig. 1.275,00 Ekstraarbejder Sagsøgte 2, der skyldes Sagsøgte 1 ApS, bilag 10 og
115. 24 Loft i køkken 26 timer, loft i bryggers 6 timer, loft i entre 8 timer, loft i kælder 10 timer, rør i køkken 6 timer, ny gipskøkkenvæg 8 timer, ordne rundt om kontakter 8 timer, vindueslister 30 timer, maling af fuge (ref. 38,41,42,43) 22 timer, maling efter sæbevand 30 timer, væg lille bad (lavet om/rep) 13 timer, vægge ved trappe 32 timer, dækplader 2 x rep