← Danmark

ECLI:DK:VLR:2026:BS0000000004 Sag om skattemæssig behandling af aktier, som sagsøgte har købt, samt skattemæssig behandling af præmier, som knytter si

VEST RE LAND SRET DOM afsagt den 30. juni 2025 Sag BS-23734/2022-VLR (5. afdeling) Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard og advokat Anne Laursen) mod Spar Nord Bank A/S (advokat Stine Andersen og

kapitel 6 indeholder bestemmelser om finansielle kontrakter. Bestemmelserne i dette kapitel blev indført ved lov nr. 439 af

  1. juni 1997 og fik bl.a. følgende ordlyd: ”§
  2. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel
  3. … §
  4. § 29 anvendes ikke på … 5) aftaler om køb og salg af aktier, … Stk.
  5. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme. … Stk.
  6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.” Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, lovforslag nr. L 194 af
  7. marts 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)) fremgår bl.a.: 57 ”Kapitel 6 indeholder samtlige regler for finansielle kontrakter, herunder også reglerne om opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder for såvel personer som selskaber m.v. Der er tale om en symmetrisk beskatning af gevinst og tab. Gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet. Reglerne omfatter terminsforretninger samt købe- og salgsretter af en enhver art. På flere områder er

regler modificeret, således er en række kontrakter undtaget fra

regler om beskatning af gevinst og tab efter lagerprincippet. De specifikke undtagelser fra

regler om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter er eksempelvis aftaler vedrørende fast ejendom, tegningsretter til aktier, kurssikringskontrakter vedrørende fast ejendom, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier og aftaler om køb og salg af virksomhed. Begrundelsen for at undtage disse kontrakter er, at kontrakterne må anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver giver en mere hensigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner. Gevinst og tab på de kontrakter, der er undtaget fra

regler om beskatning af finansielle kontrakter, beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil først og fremmest sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4. … n. Finansielle kontrakter Ved beskatningen af finansielle kontrakter efter

nuværende bestemmelser anvendes separationsprincippet. Det indebærer, at kontrakten og det underliggende aktiv beskattes hver for sig. Disse regler omfatter alle typer af finansielle kontrakter, der falder indenfor afgrænsningen af terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter. De gældende regler indeholder en række undtagelser fra lovens hovedregel om, at terminskontrakter og købe- og salgsretter beskattes efter separationsprincippet uanset formålet med indgåelsen, hvad enten det er risikoafdækning, investering eller arbitrage. … Begrundelsen for at undtage disse kontrakter har været, at de repræsenterer forskellige typer af aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er så tæt knyttet op på leveringen af det underliggende aktiv, at de skattemæssigt bør behandles sammen med dette. Praksis vedrørende anvendelse af aftaler om køb og salg af obligationer, aktier og værdipapirer samt gennemførelse eller ændring af de gældende beskatningsregler for de underliggende aktiver, der hidtil har været skattefri, taler for at undtage en række yderligere kontrakter og 58 aftaler fra

hovedregler om beskatning af finansielle kontrakter.” Af bemærkningerne til § 29 fremgår bl.a.: ”122. En option er en køberet eller en salgsret, som en udsteder indrømmer en erhverver. Optionen giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Ved udløbsdagen forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af en option har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmulighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved optioner er der altså ikke, som ved terminskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.” Bestemmelserne i

kapitel 6 afløste bl.a. tidligere bestemmelser i § 8 C og § 8 D, der var blevet indført ved lov nr. 394 af

  1. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove for særskilt at regulere beskatningen af bl.a. aftaler om køberetter og salgsretter. Det fremgår af disse bestemmelser bl.a.: ”§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8 D, 8 F og 8 G. § 8 D. § 8 C anvendes ikke på 1) aftaler vedrørende fast ejendom 2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.” Af bemærkningerne til dette lovforslag (Folketingstidende 1990-91, Tillæg A, lovforslag nr. L 6 af
  2. december 1990 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove) fremgår bl.a.: ”I den foreslåede § 8 D opregnes derfor en række kontraktformer, der ikke skal omfattes af de foreslåede regler. 1) Da terminskontrakter og aftaler om salgsretter og køberetter til fast ejendom vedrører bestemte ejendomme, vil kontrakterne ikke kunne fungere som finansielle instrumenter i modsætning til kontrakter, som vedrører genstande, der alene er bestemt ved deres art (f.eks. obligationer eller aktier). Der er derfor ikke noget behov for at inddrage kontrakter vedrørende fast ejendom under de foreslåede regler. Beskatningen 59 af de nævnte kontrakter vil i stedet som hidtil være reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven, for så vidt angår ikke-næringsskattepligtiges terminskontrakter og køberetter. For så vidt angår næringsskattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.” Ved lov nr. 283 af
  3. maj 1999 om ændring af ligningsloven og andre love fik

§ 30, stk.

3, sin nuværende ordlyd, der bl.a. lyder: ”Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås.” Af de almindelige bemærkninger til dette lovforslag (Folketingstidende 199899, Tillæg A, lovforslag nr. 169 af 28. januar 1999 om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber)) fremgår bl.a.: ”Endvidere foreslås en lempelse af det leveringskrav, der gælder i forhold til kurskontrakter, aftaler om køb og salg af aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed m.m. Efter forslaget skal de pågældende aftaler og kontrakter fortsat være undtaget fra

regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de udløber uudnyttet, dvs. hvis de bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem. Årsagen til at de udløber uudnyttet kan enten være en opgivelse af leveringen af det aktiv/passiv, som aftalen eller kontrakten relaterer sig til, eller at det ikke er fordelagtigt at udnytte aftalen eller kontrakten i forhold til en direkte erhvervelse af det underliggende aktiv. Hvor leveringen blot opgives, kan der være tale om aftaler eller kontrakter med såvel gevinst som tab, men når der slet ikke udveksles nogen ydelser mellem parterne, hverken i form af levering eller kontanter, synes det ikke særligt hensigtmæssigt at gennemføre en eventuel beskatning. Tilsvarende gælder, hvor ikke udnyttelse skyldes, at det ikke er fordelagtigt. En tilbagevenden til beskatning efter

almindelige regler for finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, vil betyde, at der skal ske efterregulering af den skattepligtige indkomst for måske flere indkomstår, alt afhængig af aftalens eller kontraktens løbetid. Lagerprincippet betyder, at der for hvert indkomstår skal ske en opgørelse af gevinst og tab, og dermed at indkomstopgørelsen for hvert enkelt indkomstår skal reguleres, hvilket endvidere kan udløse restskat/overskydende skat i det enkelte år. Selv om der måske samlet set kan blive tale en nettoskattebetaling, forekommer det ikke særligt hensigtsmæssigt at foretage efterreguleringer, som i den sidste ende måske ikke har den store skattemæssige betydning. Tilsvarende gælder, hvor en efterregulering måtte føre til et samlet tab for den skattepligtige, idet adgangen til at fradrage tab er undergivet begrænsninger. Det foreslås derfor, at de omhandlede kontrakter og aftaler, uanset leveringsbetingelsen, skal forblive undtaget fra

regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de ikke udnyttes.” 60 Af lovforslagets specielle bemærkninger til

§ 30, stk.

3, fremgår bl.a.: ”Derudover foreslås det, at kravet om, at der rent faktisk sker levering som forudsætning for undtagelsen fra reglerne i

§ 29

om beskatning af finansielle kontrakter, ikke skal gælde, hvis kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet. Det vil sige, hvor kontrakten eller aftalen bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem. Det foreslås således, at kravet om faktisk levering udgår, da denne betingelse alene har betydning for de situationer, hvor kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet.” Statsskatteloven Af lovens §§ 4-6 fremgår følgende: ”§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,” … § 5. Til indkomsten henregnes ikke:

  1. a)formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. … § 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
  2. a)driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;” Betænkning om beskatning af finansielle instrumenter Optionsudvalget, som var nedsat af skatteministeren, afgav i juni 1988 betænkning nr. 1139 om beskatning af finansielle instrumenter. Af betænkningens side 82-83, 87-92, 95-96, 105-107 og 130-131 fremgår bl.a.: ”Det kan være af betydning for den skattemæssige behandling af instrumenterne, hvorvidt disse skatteretligt betragtes som selvstændige formuegoder eller som hørende sammen med de underliggende aktiver. Er det første tilfældet, vil gevinst og tab på instrumenterne normalt 61 blive beskattet efter statsskattelovens regler, medmindre der er tale om instrumenter, der udtrykkeligt er omfattet af anden skattelovgivning. Er det sidste tilfældet, vil gevinst og tab på instrumenterne blive beskattet efter de love, der gælder for de underliggende aktiver, dvs.

, aktieavancebeskatningslovens, ejendomsavancebeskatningslovens eller statsskattelovens regler. For flere af de omhandlede instrumenttyper er det imidlertid vanskeligt at afgøre, om der skatteretligt er tale om selvstændige formuegoder eller ikke. I sådanne tilfælde vil begge synspunkter - og beskatningsmuligheder - blive behandlet. I det følgende gennemgås kort de regelsæt, der efter gældende ret kan tænkes af finde anvendelse ved beskatningen af køberetter, salgsretter, terminskontrakter, swapaftaler og forward rate agreements. 1. Gældende skatteregler. Gevinst og tab på køberetter, salgsretter, terminskontrakter, swapaftaler og forward rate agreements er omfattet af statsskattelovens,

, aktieavancebeskatningslovens eller ejendomsavancebeskatningslovens regler. …

  1. Beskatning af køberetter og salgsretter. Køberetter er kontrakter, der giver erhververen en ret - men ikke en pligt - til at købe det underliggende aktiv til en bestemt pris på eller inden en bestemt fremtidig dato. For udstederen indebærer kontrakten en pligt til at sælge til den aftalte pris, hvis erhververen ønsker at udnytte køberetten. Salgsretter er kontrakter, der giver erhververen en ret - men ikke en pligt til at sælge det underliggende aktiv til en bestemt pris på eller inden en bestemt fremtidig dato. For udstederen indebærer kontrakten en pligt til at købe til den aftalte pris, hvis erhververen ønsker at udnytte salgsretten. Beskrivelsen af den skattemæssige behandling af købe- og salgsrettigheder koncentreres i det følgende om køberetter. I de tilfælde, hvor de anførte betragtninger ikke finder tilsvarende anvendelse for salgsretter, vil dette udtrykkeligt blive nævnt. … Den præmie, der betales for køberetten på udstedelsesdagen, kan opfattes som anskaffelsessum for køberetten som et selvstændigt formuegode. Det gælder i hvert fald, når køberetten kan overdrages mod vederlag uden udstederens accept, eller når køberetten forudsættes afviklet ved differenceafregning. 62 En køberet sikrer erhververen en valgret og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. Det underliggende aktiv bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale. Hertil kræves yderligere, at erhververen på et senere tidspunkt beslutter - og giver meddelelse om - at udnytte sin køberet. Der kan på den baggrund anlægges det synspunkt, at køberetten skatteretligt skal behandles som et selvstændigt formuegode. Det gælder i hvert fald, når det underliggende aktiv ikke er en individuelt bestemt genstand (f.eks. en fast ejendom eller aktiemajoriteten i et bestemt selskab), men derimod et aktiv alene bestemt ved sin art, f.eks. valuta, obligation, råvare eller et indeks. Man kan også anlægge det synspunkt, at køberetten skatteretligt skal behandles i sammenhæng med det underliggende aktiv og som følge heraf beskattes efter den lovgivning, som er gældende for dette. Udnyttes køberetten, behandles præmien som en del af anskaffelsessummen for det underliggende aktiv, og fortjeneste eller tab beskattes ved afståelsen af det underliggende aktiv efter de regler, der gælder for dette. Det må normalt være et krav, at køberetten forudsættes udnyttet ved levering af det underliggende aktiv. … 2.
  2. Køberetter - skatteretligt behandlet som selvstændige formuegoder. De skattemæssige forhold for køberetter, der behandles som selvstændige formuegoder, må primært bedømmes efter statsskattelovens regler i §§ 4-
  3. Det vil navnlig sige, at begreberne "nettoindkomst", "næring", "spekulation" og "driftsomkostning" vil være centrale i bedømmelsen. Det indebærer endvidere, at gevinst eller tab på køberetten som udgangspunkt må opgøres isoleret, dvs. som det er tilfældet, når der sker differenceafregning. … Næringsskattepligtige. a. Erhvervelse af køberet. For næringsskattepligtige medregnes gevinst og tab på køberetter i den skattepligtige almindelige indkomst. … Præmien, der betales for at erhverve en køberet, opfattes som anskaffelsessum for et selvstændigt formuegode uafhængigt af det aktiv, køberetten vedrører. Ved afståelse opgøres fortjeneste eller tab på køberetten og medregnes i den skattepligtige indkomst (realisationsprincippet). … b. Udstedelse af køberet. 63 Udstedelse af køberetter vil formentlig ofte blive betragtet som næring på grund af den betydelige grad af professionalisme, dette kræver. Hvorvidt der er tale om næring eller ikke, må bero på en vurdering af det konkrete tilfælde. For næringsskattepligtige er præmier, der modtages for at udstede køberetter, skattepligtige, når de forfalder til betaling. … 2.
  4. Køberetter - skatteretligt behandlet i sammenhæng med de underliggende aktiver. I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af køberetter, der ikke kan behandles som selvstændige formuegoder, men derimod i skattemæssig henseende må opfattes som hørende sammen med de underliggende aktiver. En betingelse for at anlægge denne synsvinkel på beskatningen af gevinst og tab på køberetter er, at disse kan betragtes som aftaler om køb af de underliggende aktiver. Det må normalt være et krav, at køberetten forudsættes afviklet ved levering. Den skattemæssige behandling af sådanne køberetter følger den lovgivning, som de underliggende aktiver er omfattet af. ... Gevinst og tab på køberetter, der behandles som de underliggende aktiver, skal som udgangspunkt ikke opgøres isoleret, men i sammenhæng med resultatet af det underliggende aktiv. En køberet giver erhververen en valgret og udstederen en usikkerhed. Udnyttelse af køberetten sker kun, hvis erhververen på et tidspunkt inden udløb bestemmer sig herfor. Hvis erhververen beslutter sig for at sælge retten eller lade den udløbe uudnyttet, kan man vanskeligt opfatte denne som en aftale om køb af de underliggende aktiver. Hvis erhververen udnytter køberetten, vil præmien ved beskatning efter reglerne for det underliggende aktiv fremtræde som en del af anskaffelses- eller afståelsessummen for det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv anses som udgangspunkt for anskaffet, henholdsvis afstået, på udnyttelsesdagen til den aftalte pris plus præmien. … 2.2.
  5. Køberet til aktier. … Næringsskattepligtige. … 64 For næringsskattepligtige medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier i den skattepligtige almindelige indkomst. Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en køberet opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den pågældende aktie. Anskaffelsessummen er lig med den aftalte pris plus præmien. Aktien anses for anskaffet på tidspunktet, hvor det meddeles, at køberetten ønskes udnyttet. … 2.2.
  6. Køberet til fast ejendom. … Køberet til fast ejendom kan man vanskeligt forestille sig forekomme som andet end køberet til en ganske bestemt fast ejendom. Der kan derfor næppe tænkes etableret et egentligt marked for omsætning af disse køberetter, som det er tilfældet, når det underliggende aktiv alene er bestemt ved sin art. Beskatning af køberetter til fast ejendom sker da også ved at betragte udstedelse af en køberet som salg af en middelbar ejendomsret, dvs. påtagelse af en rådighedsindskrænkning, som omfattes af ejendomsavancebeskatningsloven. Næringsskattepligtige. Gevinst og tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som et led i den skattepligtiges næringsvej, er ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, men derimod af statsskatteloven. Gevinst og tab medregnes derfor ved indkomstopgørelsen. … Andre skattepligtige. … b. Udstedelse af køberet. Udstedelse af køberetten anses for afståelse af en del af ejendomsretten (delafståelse af fast ejendom), hvor afståelsessummen svarer til præmien. Dette synspunkt forudsætter muligvis, at køberetten tinglyses som byrde på ejendommen. Den skattepligtige særlige indkomst opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. (En forholdsmæssig andel af den kontantomregnede, pristalsregulerede anskaffelsessum for ejendommen anses for at vedrøre den udstedte køberet). Ved udnyttelse af køberetten anses den resterende ejendom for afstået til den aftalte pris. … Kapitel V. 65 Udvalgets vurdering af gældende regler. … Det er karakteristisk for de gældende regler, at der hersker en meget betydelig usikkerhed om, hvorledes de finansielle instrumenter skal behandles skattemæssigt. Det er uafklaret, i hvilket omfang instrumenterne skal behandles efter de specialregler, der måtte gælde for de underliggende aktiver (aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven samt realrenteafgiftsloven). Det er tænkeligt, at speciallovgivningen gælder i visse tilfælde og for visse kontraktformer og ikke i andre. … Det er efter udvalgets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der efter gældende regler kan opstå forskelligt skattemæssigt resultat, alt efter om der sker levering af det underliggende aktiv eller ej. …
  7. I de tilfælde, hvor speciallovgivningen ikke finder anvendelse, sker bedømmelsen efter statsskattelovens generelle regler. En beskatning efter statskattelovens regler kræver en række afgrænsninger: Der vil kunne være tale om beskatning efter reglerne om næring eller om spekulation i §
  8. I begge tilfælde vil gevinster være skattepligtige og tab fradragsberettigede. Hvis der ikke er tale om næring eller spekulation, må udgangspunktet være, at gevinster er skattepligtige efter § 4, medens tab ikke er fradragsberettigede. Der vil dog altid være mulighed for fradragsret for tab, hvis udgiften kvalificerer sig som en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter § 6a.” Anbringender Parterne har procederet i overensstemmelse med det, der fremgår af parternes sammenfattende processkrifter. Parternes synspunkter kan sammenfattes således: Skatteministeriet har anført navnlig, at det følger af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17, at der for pengeinstitutter gælder en formodning for, at alle de aktier, som pengeinstituttet køber, er købt som led i næring. Det påhviler Spar Nord Bank at afkræfte formodningen for, at de aktier i DLR Kredit, som banken ekstraordinært købte i juni og oktober 2014, er næringsaktier. Det følger af såvel forarbejderne som retspraksis, at der er tale om en tung be- 66 visbyrde, som alene kan afkræftes, hvis der foreligger objektive momenter, der underbygger, at aktierne ikke er anskaffet med videresalg for øje. Det er alene Spar Nord Banks beholdning af DLR Kredit-aktier, der er erhvervet i den ordinære omfordeling, som skattemyndighederne – undtagelsesvist – har anset som værende anlægsaktier. De ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit, som Spar Nord Bank foretog i juni og oktober 2014, var uden sammenhæng med den ordinære omfordeling, der følger af aktionæroverenskomsten, og aktiebeholdningen afspejler ikke bankens omsætning med DLR Kredits produkter. Aktierne er derfor ikke en forlængelse af bankens aktivitet med udlån, og banken har ikke opnået strategiske fordele ved handlerne. Spar Nord Bank har i forhold til de ekstraordinære aktiekøb ikke afkræftet næringsformodningen. Det er således ikke godtgjort, at aktierne blev købt med henblik på permanent drift af en virksomhed, og det var heller ikke ved erhvervelsen udelukket, at aktierne kunne videresælges med gevinst – tværtimod. Det ekstraordinære aktiekøb i oktober 2014 I såvel drøftelserne forud for indgåelse af aktieoverdragelsesaftalerne i oktober 2014 som i den endelige model for aktieoverdragelserne var fokus på både afkast og exithensyn for køberne. De generelle oplysninger om køberperspektivet, herunder om det mulige afkast, var også bærende for Spar Nord Banks egne overvejelser, jf. herved Spar Nord Banks direktionsindstilling af
  9. september 2014 og referat af bestyrelsesmøde af
  10. september
  11. Aktierne blev i øvrigt, fordi DLR Kredit var inde i en stabil vækst, generelt anset som attraktive, jf. bl.a. DLR Kredits investorinformation fra august 2014 og Lokale Pengeinstitutters breve til medlemmernes direktioner af
  12. januar 2014 og
  13. september
  14. Disse forhold medfører, at næringsformodningen forstærkes. Formodningen forstærkes kun yderligere af det forhold, at Spar Nord Bank rent faktisk realiserede et afkast, både i form af de modtagne optionspræmier hvert år og i form af fortjenesten, bl.a. idet Spar Nord Bank i 2019 solgte godt af de ekstraordinært erhvervede aktier tilbage til DLR Kredit med en stigning på . siden købet i
  15. Det forhold, at den aftale, der ligger til grund for Spar Nord Banks ekstraordinære køb af aktier i oktober 2014, er etableret på en sådan måde, at den tilgodeser såvel de sælgere som de potentielle købere af aktierne, afkræfter ikke næringsformodningen. Hensynene, der begrundede et salg henholdsvis køb, var vidt forskellige. De pengeinstitutter, der solgte aktier ekstraordinært, fik lettet deres solvensbelastning. De købende pengeinstitutter, herunder Spar Nord Bank, kunne foretage 68 deltagelse i de ekstraordinære aktiekøb i 2014 var en foranstaltning, der skulle blokere et forsøg Da aktiekøbet blev foretaget, havde . Det forhold, at der forud for Spar Nord Banks aktiekøb var overvejelser om disse forhold, kan – idet de var afklaret, da handlen blev indgået – ikke føre til, at næringsformodningen er afkræftet. Det er heller ikke dokumenteret, at den påvirkning, som aktiekøbet havde på Spar Nord Banks kapitalprocent, indebar, at købet isoleret set var en dårlig forretning, eller at Spar Nord Bank ved aktiekøbet gav afkald på et betydeligt indtjeningspotentiale. Tværtimod har forklaret, at aktiekøbet ikke medførte, at banken konkret var begrænset i sin adgang til at formidle lån. Hverken indholdet af Spar Nord Banks direktionsinstruks, Finanstilsynets syn på den regnskabsmæssige behandling af optionen hos de sælgende pengeinstitutter eller det forhold, at Spar Nord Bank regnskabsmæssigt har behandlet aktierne som anlægsaktier, afkræfter næringsformodningen. Det er ikke ”særegent”, at nogle aktier i DLR Kredit skal behandles som anlægsaktier, mens andre skal behandles som næringsaktier. Det er alene udtryk for, at vurderingen af, om der er tale om næringsaktier, beror på en konkret bedømmelse af omstændighederne ved hvert aktiekøb. Det forhold, at Skattestyrelsen i afgørelser vedrørende andre pengeinstitutters ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit konkret har fundet, at DLR Kreditaktierne udgør anlægsaktier, har ikke betydning for vurderingen af Spar Nord Banks aktiekøb. Spar Nord Bank erhvervede ikke aktier i et sådant omfang, at de kom til at eje mere end 10 pct. af aktierne i DLR Kredit, og det er udokumenteret, at Spar Nord Banks forhold i øvrigt var sammenlignelige med de pågældende pengeinstitutters. Næringshensigten blev ikke opgivet i 2016 Den modregningserklæring, som Spar Nord Bank underskrev i november 2016, indebar ikke, at næringshensigten ophørte. Det følger af erklæringen, at de aktier i DLR Kredit, der ekstraordinært var erhvervet i oktober 2014, fremover skulle indgå i den ordinære omfordeling på den måde, at aktierne blev indregnet (modregnet) i Spar Nord Banks køberet ved fremtidige ordinære aktieomfordelinger. 69 Det er ikke dokumenteret, at de ekstraordinært erhvervede aktier på noget tidspunkt rent faktisk har indgået i den ordinære omfordeling. Det forhold, at næringshensigten ikke er ophørt i 2016, understøttes i øvrigt af, at Spar Nord Bank i 2018 og 2019 ved tilbagesalg afhændede størstedelen af de ekstraordinært erhvervede aktier. Det forhold, at de aktier, som Spar Nord Bank i slutningen af 2015 erhvervede fra er anset for næringsaktier, kan ikke føre til et andet resultat. Det fremgår således af selve købsaftalen med at aktierne skulle henregnes til køber i forbindelse med fremtidige ordinære aktieomfordelinger. Aktieoptionerne Den årlige præmie ., som Spar Nord Bank modtog i 2014-2016, skal beskattes i de indkomstår, hvor der er erhvervet ret til den årlige præmie, jf. statsskattelovens § 4, idet call-optionen ikke er udnyttet. Da der i 2018 er sket en delvis udnyttelse af call-optionen, skal en del af præmien erlagt i 2017 kvalificeres og skattemæssigt behandles som en del af afståelsessummen for de underliggende aktier i 2018 og dermed indgå i opgørelsen over gevinst og tab på aktier, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven §
  16. Optionsaftalen er en finansiel kontrakt. Hovedreglen for beskatning af finansielle kontrakter efter

§ 29

finder imidlertid ikke anvendelse for aktieoptioner, jf.

§ 30, stk.

1, nr. 5, og stk. 3. Optionsaftalen – og dermed tillige præmien – skal derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

§ 30, stk.

6. Forarbejderne til kursgevinstloven indebærer, at henvisningen til ”skattelovgivningens almindelige regler” i

§ 30, stk.

6, må forstås således, at det først skal fastslås, om de regler, der regulerer beskatningen af det underliggende aktiv – i dette tilfælde aktieavancebeskatningsloven – finder anvendelse. Hvis det ikke er tilfældet, falder beskatningen tilbage på statsskattelovens § 4. Der er ikke i disse forarbejder holdepunkter for, at alle kontrakter, der behandles efter

§ 30, stk.

6, konsekvent skal beskattes med det underliggende aktiv, også hvor f.eks. en option ikke udnyttes. Tværtimod fremgår det eksplicit af forarbejderne, at beskatning ”derudover” kan finde sted efter statsskattelovens § 4. Henvisningen til skattelovgivningens almindelige regler i

§ 30, stk.

6, er dermed ikke en direkte henvisning til de retsregler, der finder anvendelse for de enkelte underliggende aktiver, men en generel henvisning til skattelovgivningens øvrige regler. 70 Dette udgangspunkt blev ikke ændret, da kravet om faktisk levering blev fjernet fra

§ 30, stk.

3, ved lov nr. 283 af

  1. maj
  2. Fjernelse af kravet om faktisk levering medførte, at optionspræmierne – uanset at optionen udløber uudnyttet – fortsat er undtaget beskatning efter

§ 29

og skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

§ 30, stk.

  1. Da det underliggende aktiv for optionsaftalen i den foreliggende sag er aktier, skal det først konstateres, om aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse. Anvendelse af aktieavancebeskatningsloven kræver, at der er foretaget en afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, jf. § 30, og forarbejderne hertil. Hvis call-optionen ikke udnyttes, er der ikke sket en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, hvorfor optionspræmien ikke kan beskattes med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningsloven. Som følge heraf skal optionspræmien, når call-optionen udløber uudnyttet, beskattes separat fra de underliggende aktier. Beskatning af optionspræmien falder i denne situation tilbage på udgangspunktet om beskatning efter statsskattelovens §
  2. Den omtvistede option har karakter af en køberet, jf. forarbejderne til kursgevinstloven. En køberet sikrer således erhververen en valgret og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. Det underliggende aktiv – aktierne – bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale, men først i det tilfælde, at det sælgende pengeinstitut vil udnytte optionen (udnytte sin køberet) og købe aktierne tilbage. Optionspræmien er – indtil eventuel udnyttelse – ikke knyttet op på levering af det underliggende aktiv. Optionspræmien er at anse som en ensidig forpligtelse, altså et selvstændigt formuegode, frem til at optionen eventuelt udnyttes. I et tilfælde som i den foreliggende sag er optionen blot det aftaleretlige middel til at sikre kontraktindehaveren ejendomsretten til det underliggende aktiv. Optionen hjemler alene en ret til at bringe aftalen i stand – aftalen indeholder en valgret og en tilsvarende eventualforpligtelse, og ejendomsretten til de underliggende aktier bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale. Dette sker først, hvis optionen udnyttes, og først i det tilfælde er optionspræmien knyttet op på levering af det underliggende aktiv og skal skattemæssigt behandles med det underliggende aktiv. Dette er også i fuld overensstemmelse med, at beskatning med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningsloven kræver, at der sker en afståelse. Af betænkning nr. 1139/1988, side 89, følger desuden om den skatteretlige behandling af optioner, der beskattes separat fra det underliggende aktiv som 71 selvstændige formuegoder, at disse primært bedømmes efter statsskattelovens §§ 4-
  3. Dette er helt i overensstemmelse med det anførte om, at uudnyttede optionspræmier vedrørende aktier beskattes efter statsskattelovens §
  4. Det gælder, uanset om de underliggende aktier er anlægs- eller næringsaktier, netop fordi optionspræmien indtil eventuel udnyttelse ikke er knyttet op på de underliggende aktier, hvorefter indkomsten fra den betalte optionspræmie beskattes efter statsskattelovens § 4.

§ 30, stk.

6, ændrer dermed sammenfattende ikke på, at optionspræmien er skattepligtig efter statsskattelovens §

  1. Optionspræmierne skal beskattes årligt Det følger af optionsaftalen, at optionerne kan udnyttes helt eller delvist én gang om året i en periode på 14 dage efter, at DLR Kredit har offentliggjort halvårsregnskabet i 2015, 2016, 2017, 2018 og
  2. Det følger endvidere af aftalen, at der ved hver købsperiode fastsættes en ny dagsværdi baseret på de seneste regnskaber fra DLR Kredit, og at modtageren af optionspræmien (Spar Nord Bank) erhverver ret til præmien år for år. Særligt det forhold, at der er tale om en årlig udnyttelsesmulighed af calloptionen til dagsværdi, hvorefter Spar Nord Bank erhverver endelig ret til den årlige optionspræmie, såfremt der ikke sker udnyttelse, bevirker, at optionerne skal behandles som årlige optioner. Dette indebærer tillige, at det år for år kan konstateres, om optionen er udnyttet eller ej og følgelig, hvorvidt der skal ske beskatning af optionspræmien efter statsskattelovens § 4 eller ved udnyttelse med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningslovens regler. Det understøttes af SKM 2010.455 V, som fastslår det generelle udgangspunkt om, at indtægt skal beskattes, når der erhverves ret hertil. Der er ikke holdepunkter for, at der er tale om én 5-årig option, som Spar Nord Bank anfører, og Spar Nord Bank har da også i både 2014 og 2015 indtægtsført den modtagne optionspræmie på Det forhold, at Skattestyrelsen under den administrative behandling af Spar Nord Banks sag har ændret opfattelse af, hvordan optionen skal karakteriseres, kan ikke føre til et andet resultat. Optionspræmien er ikke skattefri efter statsskattelovens § 5 Der er ikke grundlag for at nå frem til, at optionspræmien repræsenterer en skattefri formueindtægt, jf. statsskattelovens §
  3. Statsskattelovens § 5 hjemler skattefrihed for formuegevinster, medmindre der er tale om næring eller spekulation. Da der konkret er tale om næring, er den indtægt, som Spar Nord Bank 73 Nord Banks erhvervelse af aktierne i DLR Kredit i juni og oktober 2014 var begrundet i strategiske hensyn, er der således ikke tale om næringsaktier. Selv hvis der i almindelighed gælder en næringsformodning for pengeinstitutter, er der en række forhold, der indikerer, at der konkret ikke foreligger næring. Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17, at aktier i virksomheder, der – sådan som det er tilfældet med DLR Kredit – er et supplement til den almindelige bankvirksomhed, uden videre anses som anlægsaktier. Skattestyrelsen har i overensstemmelse hermed anerkendt, at pengeinstitutters beholdning af aktier i DLR Kredit ”som udgangspunkt” er anlægsaktier. Skattestyrelsen har således også behandlet de aktier, som Spar Nord Bank har erhvervet i DLR Kredit som led i den ordinære omfordelingsordning, der følger af aktionæroverenskomsten, som anlægsaktier. Det vil være højst usædvanligt, hvis et pengeinstituts aktier i det samme selskab behandles forskelligt, og der findes ikke praksis, der støtter en sådan løsning. Det bestrides, at det skulle følge af praksis, at pengeinstitutter har svært ved at afkræfte næringsformodningen. Den eneste dom, hvor næringsformodningen er tillagt nævneværdig betydning, er SKM 2007.51 Ø, hvis faktiske omstændigheder adskiller sig markant fra de foreliggende. Der er en række objektive momenter, der hver for sig og til sammen dokumenterer, at Spar Nord Bank ved erhvervelsen af aktierne havde anlægshensigt. Hele formålet med den sektorløsning, som aktionærerne i DLR Kredit fandt frem til, tilsiger dette. Det fremgår således bl.a. af DLR Kredits fondsbørsmeddelelse af
  4. oktober 2014, at det primære formål med den ekstraordinære omfordeling var at styrke DLR Kredits distributions- og konkurrencekraft. Løsningen var nødvendig, fordi de pengeinstitutters besiddelse af aktierne i DLR Kredit var hæmmende for deres fortsatte låneformidling via DLR Kredit, hvilket havde medført en nettoafgang af lån i størrelsesordenen . i
  5. halvår af
  6. Nedgangen i låneformidling påvirkede DLR Kredits mulighed for at kunne tilbyde konkurrencedygtige realkreditlån, hvilket risikerede at skade pengeinstitutternes samlede bankforretning. Formålet med dispositionen var således ikke – som påstået af Skatteministeriet – at foretage en ”attraktiv investering”. Dette understøttes i øvrigt af, at aktieoverdragelserne er foretaget i medfør af aktionæroverenskomstens pkt. 8.2.
  7. Spar Nord Banks deltagelse i den ekstraordinære aktieoverdragelse i oktober 2014 skal endvidere ses i lyset af den væsentlige, strategiske interesse, som banken havde 74 Spar Nord Banks strategiske vurderinger herom er afspejlet i bankens direktionsindstilling af
  8. september 2014 om det ekstraordinære aktiekøb og i drøftelserne på bestyrelsesmødet i DLR Kredit den
  9. september
  10. Dette understøtter klart, at købet var begrundet i anlægshensigter. Det forhold, at der var strategiske hensyn, der lå bag aktiekøbet i oktober 2014, understøttes også af, at Spar Nord Bank indhentede juridisk rådgivning om, . Det er ikke korrekt, at og hensynet til en bred løsning ikke længere var aktuel, da Spar Nord Bank traf beslutningen om deltagelse i den ekstraordinære aktieoverdragelse i oktober
  11. Det var således en forudsætning for Spar Nord Banks købstilbud af
  12. september 2024, at der var bred deltagelse i aktieopkøbet, . Aktierne i DLR Kredit er sektoraktier, og de tjener som sådanne til at fremme Spar Nord Banks egne bankaktiviteter gennem varig tilknytning til et realkreditinstitut og driften deraf. DLR Kredit er et strategisk samarbejde mellem pengeinstitutter, der bl.a. styrker aktionærernes markedsposition. Den særlige tilknytning til aktionærerne udledes også af, at optagelse af nye aktionærer som udgangspunkt kræver tilladelse fra DLR Kredits bestyrelse, og af at aktierne er underlagt væsentlige omsætningsbegrænsninger. Aktierne i DLR Kredit er således et typeeksempel på aktier, der i henhold til forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17 betragtes som anlægsaktier. Dette understøttes også af, at Spar Nord Banks erhvervelse af aktierne i oktober 2014 skete som led i et fast og langvarigt medejerskab af DLR Kredit, der havde erhvervsmæssig og strategisk betydning for banken. Erhvervelsen skete i øvrigt under hensyn til aktionæroverenskomsten, der forudsatte, at der kunne opstå omstændigheder, hvor der var grundlag for at fravige den ordinære omfordeling, der følger af aktionæroverenskomsten. Det forhold, at der er tale om anlægsaktier, understøttes af, at Spar Nord Bank bl.a. regnskabsmæssigt og skattemæssigt har behandlet aktierne i DLR Kredit som sådan, og at bl.a. Finanstilsynet har defineret aktierne i DLR Kredit som sektoraktier. 75 Spar Nord Banks ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit blev fuldt ud fratrukket i bankens kapitalgrundlag, idet de sektoraktier, som banken ejede i forvejen, udgjorde mere end 10 pct. af bankens egentlige kapitalgrundlag. Den kapitalbelastning, som investeringen medførte, var således mange gange større, end hvis Spar Nord Bank i stedet havde lånt pengene ud eller investeret i aktier, der ikke var sektoraktier. Som en konsekvens af købet af aktier i DLR Kredit gav banken afkald på et betydeligt indtjeningspotentiale, Dette taler klart imod, at købet skulle være sket med næringshensigt. Det skal i den forbindelse også tillægges betydning, at Spar Nord Bank havde en målsætning om en egenkapitalforrentning på 10 pct. efter skat, og at købet af aktier i DLR Kredit derfor alene ville gå i ”nul”, hvis aktierne gav et afkast på 10 pct. som forventet. Det er således ikke korrekt, at Spar Nord Bank var optaget af at tjene penge på aktierne ved videresalg. Dette understøttes af både direktionens indstilling og referatet fra bestyrelsesmødet, hvor købet blev drøftet. Det kan ikke lægges til grund, at det på købstidspunktet var overvejende sandsynligt, at aktierne i DLR Kredit kunne sælges. Aktierne var i henhold til aktionæroverenskomsten underlagt strenge omsætningsbegrænsninger, og havde i en længere periode forgæves forsøgt at afhænde sine aktier i DLR Kredit. Call-optionen indebar, at der var en forventet binding på mindst 5 år, idet der ikke reelt var udsigt til, at de pengeinstitutter kunne købe deres aktier tilbage. Efter fast administrativ praksis medfører en sådan tidshorisont, at aktiekøbet ikke har karakter af næring. Hverken det forhold, at det – under særlige omstændigheder – lykkedes tre af de 11 pengeinstitutter at købe nogle af aktierne tilbage, eller at DLR Kredit i 2019 fik mulighed for at tilbagekøbe aktier, kan føre til en anden vurdering. Det er forholdene på det tidspunkt, hvor Spar Nord Bank købte aktierne, der er afgørende. Ved afgørelsen af, om der er tale om næringsaktier, må det i øvrigt tillægges betydning, at skattemyndighederne har anerkendt, at de aktier, som ekstraordinært erhvervede i oktober 2014, har karakter af anlægsaktier. Der er ingen grund til, at Spar Nord Banks aktieerhvervelse skal behandles anderledes end disse pengeinstitutters. Køb af aktier i DLR Kredit i juni 2014 Spar Nord Banks køb af aktier i DLR Kredit for . i juni 2014 fra var en del af en samlet løsning om Spar Nord Banks overtagelse af . Dette forhold, der understøttes af bl.a. Spar Nord Banks direktionsindstilling af
  13. juni 2014 og af intern mailkorrespondance i banken, viser i sig selv, at aktierne er anlægsaktier. 76 Det forhold, at der er tale om anlægsaktiver, understøttes i øvrigt af, at der til låneformidling var knyttet aktier i DLR Kredit for og at disse aktier således afspejlede omsætning med DLR Kredits produkter. Ved overtagelsen af og de lån, der knyttede sig hertil, ville Spar Nord Bank således under alle omstændigheder skulle erhverve et tilsvarende antal aktier som led i den ordinære omfordeling af aktier. Modregningserklæring i 2016 Selv hvis landsretten finder, at aktierne i DLR Kredit oprindeligt blev erhvervet med næringshensigt, er denne hensigt åbenbart opgivet ved Spar Nord Banks afgivelse af erklæring af
  14. november 2016 om modregning i aktierne ved de årlige, ordinære omfordelinger. Erklæringen indebærer, at de ekstraordinært erhvervede aktier fra underskriftstidspunktet må sidestilles med aktier omfattet af den ordinære omfordeling. Aktieoptionspræmierne Den aktieoptionsaftale, der var en del af den ekstraordinære aktiehandel i oktober 2014, må efter sin ordlyd forstås således, at der er tale om én 5-årig option. Da denne sag angår indkomstårene 2014-2017, og da ingen pengeinstitutter kaldte optionerne i denne periode, er der herefter ikke grundlag for at beskatte optionspræmierne som påstået af Skatteministeriet. Der er intet grundlag for at fastslå, at optionsaftalen ”reelt” er fem 1-årige optioner. Det fremgår tydeligt af ordlyden, at der er tale om en 5-årig option, og der er intet grundlag for skatteretligt at tilsidesætte en aftale, der er indgået mellem ikke-interesseforbundne parter, når aftalen ikke har til formål at omgå skattelovgivningen. Forarbejderne til kursgevinstloven forudsætter da også, at optioner, der er undtaget reglerne om lagerbeskatning, kan have en løbetid på flere år. I overensstemmelse hermed var det i denne sag oprindeligt Skattestyrelsens opfattelse, at der var tale om en 5-årig option, og styrelsen har over for andre pengeinstitutter truffet afgørelse om, at der ikke skal ske beskatning af optionspræmien i 2014-
  15. Det må også tillægges betydning, at den periodisering, som Skatteministeriets påstand forudsætter, er uklar og usammenhængende. Påstanden indebærer, at en del af optionspræmien modtaget i 2017 skal henføres til indkomståret 2018, fordi optionen udnyttes i 2018, mens den anden del af optionspræmien, der knytter sig til optionerne, der ikke udnyttes i 2018, henføres til indkomståret
  16. Der er intet grundlag for en sådan periodisering. Selv hvis landsretten måtte finde, at optionsaftalen må forstås således, at der er tale om fem 1-årige optioner, er der ikke grundlag for beskatning, bl.a. idet optionerne knytter sig til anlægsaktier. 77 Det følger af

§ 30, stk.

1, nr. 5, jf. stk. 3, at aftaler om køb og salg af aktier ikke er omfattet af

§ 29

. Sådanne aftaler behandles i stedet efter ”skattelovgivningens almindelige regler”, jf.

§ 30, stk.

6. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at begrundelsen for at undtage sådanne kontrakter fra kursgevinstloven er, at kontrakterne må anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver giver en mere hensigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner. Det fremgår endvidere bl.a., at lovforslaget indebærer, at beskatningen udskydes til den endelige afståelse af aktierne, hvis optionen vedrører ikke-børsnoterede aktier.

§ 30, stk.

6, må i lyset af forarbejderne forstås således, at det er det underliggende aktiv, der er styrende for beskatningen af optionsaftalen. Da optionsaftalen konkret angår aktier, er det derfor aktieavancebeskatningsloven, der i alle tilfælde er beskatningshjemlen. Dette understøttes også af bl.a. betænkning nr. 1139/1988 og skatteministerens svar til Finansrådet vedrørende lovforslag nr. L 202 af

  1. april
  2. Administrativ praksis vedrørende beskatning af optioner vedrørende fast ejendom understøtter ligeledes, at optioner skal beskattes på samme måde som det underliggende aktiv, selv hvis de udløber uudnyttede, jf. bl.a. SKM 2008.920 SR, SKM 2008.933 SR og SKM 2008.936 SR. Der er ikke noget grundlag for at behandle optioner vedrørende aktier anderledes end optioner vedrørende fast ejendom. En sådan forskelsbehandling har ingen støtte i betænkning nr. 1139/1988 eller i optionernes natur. Optionerne i den foreliggende sag kan i vidt omfang sidestilles med optioner på fast ejendom, idet optionerne angår et specifikt antal aktier i et bestemt selskab, nemlig DLR Kredit. Optionsforpligtelsen kan således ikke opfyldes ved levering af andet end de pågældende aktier i DLR Kredit. Skatteministeriets synspunkt om, at de optionspræmier, der udløber uudnyttede, skal beskattes efter statsskattelovens § 4, nyder ikke opbakning noget sted i den juridiske litteratur, og synspunktet vil medføre en utilsigtet asymmetri ved beskatningen, hvor modtager af præmien beskattes, mens den, der betaler præmien, ikke får et tilsvarende fradrag. Det er i øvrigt ikke korrekt, når Skatteministeriet anfører, at aktieavancebeskatningsloven alene finder anvendelse, når der foreligger afståelse af aktier, jf. herved bl.a. SKM 2013.779 H og fast administrativ praksis om vedtægtsændringer. Selv hvis landsretten finder, at optionspræmierne – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven med den begrundelse, at der ikke er sket afståelse, skal præmierne indgå i avanceopgørelsen for aktierne som et fradrag i Spar Nord Banks anskaffelsessum ved et 78 efterfølgende salg af aktierne, hvis der er tale om anlægsaktier, eller ved lagerbeskatning af aktierne, hvis der er tale om næringsaktier. Under alle omstændigheder skal optionspræmien beskattes sammen med det underliggende aktiv. Hvis landsretten finder, at aktieavancebeskatningsloven ikke finder anvendelse – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – skal optionspræmierne beskattes efter statsskattelovens § 5, litra a, da optionerne er formuegoder og derfor skal beskattes efter statsskattelovens residualbestemmelse om kapitalgevinster. Da Spar Nord Bank ikke er næringsdrivende med køb og salg af optioner, er optionspræmierne derfor under alle omstændigheder skattefri. Landsrettens begrundelse og resultat Sagens spørgsmål Sagen angår, om aktier i DLR Kredit, som Spar Nord Bank købte i juni og oktober 2014, skal anses for næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, stk.
  3. Sagen angår endvidere, om den årlige præmie, som Spar Nord Bank modtog som følge af en optionsaftale, der knyttede sig til aktierne købt i oktober 2014, er skattepligtig. Generelt om næring efter aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, bestemmer, at hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af forarbejderne til § 17, stk. 1, at der gælder en formodning for, at et pengeinstituts erhvervelse af aktier sker som led i næring. Formodningen kan alene afkræftes, hvis det på baggrund af objektive momenter kan fastlægges, at formålet med erhvervelsen ikke var næring. Som eksempel på tilfælde, hvor næringsformodningen kan afkræftes, er i forarbejderne nævnt en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed. Som et andet eksempel er nævnt tilfælde, hvor det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil kunne videresælges med gevinst, og motivet for anskaffelsen er et andet end at opnå gevinst ved et videresalg. Bevisbyrden for, at næringsformodningen er afkræftet, påhviler pengeinstituttet, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, lovforslag nr. L 78 af
  4. november 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. (aktieavancebeskatningsloven), side 2233-
  5. 79 Spørgsmålet er derfor, om Spar Nord Bank har godtgjort, at det væsentligste formål med erhvervelsen af aktierne i DLR Kredit i juni og oktober 2014 var andet end næring. DLR Kredit-aktier købt i oktober 2014 DLR Kredit er et realkreditinstitut, der yder lån til landbrug og erhverv. Selskabet er et sektorselskab, som navnlig er ejet af en række mindre og mellemstore pengeinstitutter, herunder Spar Nord Bank. Pengeinstitutterne var i 2014 organiseret i to foreninger, Lokale Pengeinstitutter (LOPI), hvis medlemmer hovedsageligt var mindre pengeinstitutter, og Regionale Bankers Forening, hvis medlemmer var mellemstore banker. DLR Kredits aktionæroverenskomst, pkt. 8.3.1, indebærer, at der løbende sker en omfordeling af aktiekapitalen med det formål, at hver aktionærs andel af aktier svarer til aktionærens andel af lån, som aktionærerne har formidlet til DLR Kredit. De aktiekøb, der foretages som led i denne omfordeling, er således afledt af størrelsen på pengeinstitutternes låneformidling til DLR Kredit, som bidrager til pengeinstitutternes løbende indtjening i den almindelige bankdrift i form af provision. Omfordelingen skete oprindeligt hvert tredje år, men ved aktionæroverenskomst af december 2014 blev det bestemt, at omfordelingen skulle ske årligt. Skattemyndighederne har anerkendt, at Spar Nord Banks aktier i DLR Kredit, som indgår i den ordinære omfordeling, er anlægsaktier, og at de således ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
  6. I oktober 2014 erhvervede en række af de pengeinstitutter, der var aktionærer i DLR Kredit, aktier i kreditforeningen fra 11 solvensbelastede pengeinstitutter. Spar Nord Bank erhvervede i den forbindelse aktier for i alt ca. . Af DLR Kredits fondsbørsmeddelelse af
  7. oktober 2014 fremgår, at formålet med aktieoverdragelserne var at lette solvensbelastningen hos de sælgende pengeinstitutter, og at det samtidig var muligt for de købende pengeinstitutter at foretage en ”attraktiv investering”. Forud herfor havde LOPI i brev af
  8. september 2014 til foreningens medlemmer anført bl.a., at køb af aktier i DLR Kredit forventeligt ville genere et attraktivt afkast i form af kursgevinst samt en løbende optionspræmie på 2 pct. og et samlet afkast i størrelsesordenen 10 pct. Købet af yderligere aktier blev i brevet tillige betegnet som en ”attraktiv investering” og en ”interessant business case”. Det fremgår af vilkårene for aktieoverdragelserne i oktober 2014 (term-sheet), at aktierne ikke var omfattet af aktionæroverenskomstens omfordelingsmodel (aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1), og aktierne havde heller ikke på anden må- 80 de sammenhæng med pengeinstitutternes løbende indkomsterhvervelse via produkter, der blev udbudt som led i den almindelige bankdrift. Af vilkårene for aktieoverdragelserne fremgår endvidere, at der i forbindelse med overdragelserne blev udstedt en ”call-option” til de sælgende pengeinstitutter, hvorved de én gang om året inden for en 5-årig periode kunne tilbagekøbe aktierne til dagsværdi. Efter udløbet af call-optionen havde de sælgende pengeinstitutter en 3-årig forkøbsret, og DLR Kredit havde – med respekt for de sælgende pengeinstitutters rettigheder – tillige en 5-årig forkøbsret. Som betaling for call-optionen modtog de købende pengeinstitutter en årlig præmie på 2 pct. af den initiale salgspris, ligesom det af vilkårenes afsnit om det forventede afkast for investorerne fremgår, at de købende pengeinstitutter herudover ville modtage et afkast i form af værdistigningen på kapitalandelens dagsværdi. På baggrund af vilkårene for aktieoverdragelserne og bevisførelsen i øvrigt finder landsretten, at modellen for overdragelserne i væsentligt omfang forudsatte et midlertidigt ejerskab med gevinst for øje for de købende pengeinstitutter. Landsretten lægger i den forbindelse vægt på, at overdragelserne skulle lette solvensbelastningen for de sælgende pengeinstitutter, og at vilkårene for overdragelserne i kraft af call-optionen og forkøbsretten afspejlede, dels at de sælgende pengeinstitutter skulle have mulighed for at købe aktierne tilbage, dels at de købende pengeinstitutter – selv hvis de sælgende pengeinstitutter ikke blev i stand til at købe aktierne tilbage – skulle have mulighed for at sælge aktierne igen. Det forhold, at det var forudsat, at ejerskabet skulle være midlertidigt, understøttes endvidere af, at der i de offentlige tilkendegivelser, der er afgivet om aktieoverdragelserne, var fokus på det gode afkast, som aktiekøbet ville give, herunder i form af værdistigning på kapitalandelene. Spar Nord Banks dokumenter fra den interne beslutningsproces (direktionsindstilling af
  9. september 2014 og referat af bestyrelsesmøde af
  10. september 2014) afspejler, at muligheden for et godt afkast i form af værdistigninger på kapitalandelene og optionspræmien også konkret var motiverende for bankens aktiekøb, og at banken uanset oplysningerne om solvensbelastningen ikke anså aktiekøbet som en dårlig investering. Aktierne indgik som nævnt ikke i den ordinære omfordeling i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1, og de blev erhvervet med midlertidigt ejerskab og afkast for øje. Under disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øvrigt, er det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank i det væsentlige foretog aktiekøbet med det formål at styrke kreditforeningens distributions- og konkurrencekraft, eller for at sikre en bred aktionærsammensætning i kreditforeningen. 81 Det fremgår af referat fra DLR Kredits bestyrelsesmøde af
  11. september 2014, at bestyrelsen på mødet . På den baggrund, og da det fremgår af bl.a. Spar Nord Banks brev af
  12. september 2014 til DLR Kredit, at fordelingen mellem de forskellige købende aktionærer på dette tidspunkt lå fast, finder landsretten, at det ikke kan lægges til grund, at bankens køb af aktier i DLR Kredit i det væsentlige var motiveret af Referatet fra mødet den
  13. september 2014 i Spar Nord Banks bestyrelse, hvor beslutningen om købet blev foretaget, understøtter heller ikke, at dette skulle være tilfældet. Det fremgår endvidere af referatet fra mødet den
  14. september 2014 i SparNord Banks bestyrelse og bankens brev af samme dato til DLR Kredit, at . Det kan derfor ikke lægges til grund, at hensynet til ikke at udelukke fra at deltage i de ekstraordinære aktieoverdragelser har haft betydning for Spar Nord Banks aktiekøb. På den anførte baggrund finder landsretten, at Spar Nord Bank ikke har godtgjort, at det væsentligste formål med erhvervelsen af aktierne i oktober 2014 var andet end næring. Aktierne er således omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
  15. De forhold, som Spar Nord Bank i øvrigt har anført, kan ikke føre til en anden vurdering. Modregningserklæring af november 2016 Som anført ovenfor var de aktier, der ekstraordinært blev erhvervet i oktober 2014, næringsaktier. Spørgsmålet er derfor, om den erklæring, som Spar Nord Bank afgav den
  16. november 2016 til DLR Kredit, medfører, at aktierne overgik fra at være næringsaktier til at være anlægsaktier. Det fremgår af erklæringen, at de aktier, som banken erhvervede i oktober 2014, skal indregnes (modregnes) i bankens købsret i forbindelse med fremtidige aktieomfordelinger i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.
  17. Ifølge erklæringen er den bindende så længe og i det omfang, banken fortsat besidder de ekstraordinært erhvervede aktier. Erklæringen indebærer efter sit indhold ikke i sig selv, at den oprindelige videresalgshensigt kan anses for opgivet. Herefter, og da Spar Nord Bank i 2017 ikke opnåede nogen køberet i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1, finder landsretten, at erklæringen ikke fører til, at de aktier, som banken erhvervede i oktober 2014, kan anses for at være overgået til anlægsformuen. 83 Landsretten finder, at call-optionen efter sit indhold må forstås således, at der er tale om fem 1-årige optioner, og at optionerne derfor skattemæssigt skal behandles som sådan. Det følger af

§ 30, stk.

1, nr. 5, jf. stk. 3, at lovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter ikke finder anvendelse på aftaler om køb og salg af aktier. Sådanne aftaler behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

§ 30, stk.

6. Af forarbejderne til

§ 30, stk.

6, fremgår, at beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler ”først og fremmest [vil] sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4”, jf. Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, lovforslag nr. L 194 af 13. marts 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), side 4059. Landsretten finder, at

§ 30, stk.

6, efter sin ordlyd og forarbejder må forstås således, at det ved beskatningen af kontrakter, der er undtaget fra lovens § 29, først må afklares, om de skatteregler, der gælder for det underliggende aktiv, finder anvendelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det herefter vurderes, om reglerne i statsskatteloven fører til beskatning. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Af lovens § 30 fremgår, at der ved afståelse forstås ”salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse”. Landsretten finder, at de omtvistede optioner efter deres karakter i skatteretlig henseende må betragtes som selvstændige formuegoder, jf. herved også Optionsudvalgets betænkning 1139/1988 om beskatning af finansielle instrumenter, side 87-88 og 96, og at ”afståelse” i aktieavancebeskatningslovens forstand derfor først kan anses for at foreligge, når optionen udnyttes. Da aktieavancebeskatningsloven således ikke finder anvendelse på optioner, der udløber uudnyttede, skal den optionspræmie, der knytter sig til disse optioner, beskattes efter statsskatteloven. Landsretten finder, at optionspræmierne – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – er skattepligtige efter statsskattelovens §

  1. Landsretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på oplysningerne om optionspræmiernes formål og karakter, som af LOPI blev betegnet som ”modydelsen for, at køber løbende fastholder DLR-aktierne i balancen”. 84 Det, der er anført af Spar Nord Bank, herunder om administrativ praksis vedrørende ejendomsoptioner, kan ikke føre til en anden vurdering. Da optionerne udløb uudnyttede i 2015, 2016 og 2017, skal de årlige optionspræmier på i medfør af statsskattelovens § 4 beskattes i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, hvor de blev betalt. I efteråret 2018 udnyttede deres optioner, og de tilbagekøbte derfor samlet aktier af de i alt . aktier, som Spar Nord Bank erhvervede i oktober
  2. Den del af den årlige optionspræmie, der blev modtaget i efteråret 2017, og som forholdsmæssigt svarer til den andel af optionen, der blev udnyttet i efteråret 2018, skal ikke beskattes i indkomståret
  3. Det indebærer, at der i indkomståret 2017 i medfør af statsskattelovens § 4 alene skal ske beskatning af den del af optionspræmien, der knytter sig til de aktier, som ikke blev udnyttet i efteråret 2018, dvs. I overensstemmelse med Skatteministeriets påstand skal Spar Nord Banks skattepligtige indkomst herefter yderligere forhøjes med . i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 og med i
  4. Konklusion og sagsomkostninger Det følger af det, der er anført ovenfor, at landsretten tager Skatteministeriets påstand til følge, således at Spar Nord Banks skattepligtige indkomst skal forhøjes med for indkomståret 2014, med for indkomståret 2015, med for indkomståret 2016 og med for indkomståret
  5. Efter sagens udfald skal Spar Nord Bank i sagsomkostninger betale 354.500 kr. til Skatteministeriet. 350.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og karakter. THI KENDES FOR RET: Spar Nord Bank A/S’ skattepligtige indkomst skal forhøjes med indkomståret 2014, med for indkomståret 2015, med for indkomståret 2016 og med for indkomståret
  6. . for 85 I sagsomkostninger skal Spar Nord Bank A/S inden 14 dage betale 354.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 30-06-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøger Skatteministeriet, Sagsøgte Spar Nord Bank A/S

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.