← Danmark

ECLI:DK:VLR:2026:BS0000000003 HistoriskDokument

VEST RE LAND SRET DOM afsagt den 30. juni 2025 Sag BS-21733/2022-VLR (5. afdeling) Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard og advokat Anne Laursen) mod Sydjysk Sparekasse (tidligere Broager Sparekas

kapitel 6 indeholder bestemmelser om finansielle kontrakter. Bestemmelserne i dette kapitel blev indført ved lov nr. 439 af

  1. juni 1997 og fik bl.a. følgende ordlyd: 35 ”§
  2. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel
  3. … §
  4. § 29 anvendes ikke på … 5) aftaler om køb og salg af aktier, … Stk.
  5. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme. … Stk.
  6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.” Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, lovforslag nr. L 194 af
  7. marts 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)) fremgår bl.a.: ”Kapitel 6 indeholder samtlige regler for finansielle kontrakter, herunder også reglerne om opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder for såvel personer som selskaber m.v. Der er tale om en symmetrisk beskatning af gevinst og tab. Gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet. Reglerne omfatter terminsforretninger samt købe- og salgsretter af en enhver art. På flere områder er

regler modificeret, således er en række kontrakter undtaget fra

regler om beskatning af gevinst og tab efter lagerprincippet. De specifikke undtagelser fra

regler om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter er eksempelvis aftaler vedrørende fast ejendom, tegningsretter til aktier, kurssikringskontrakter vedrørende fast ejendom, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier og aftaler om køb og salg af virksomhed. Begrundelsen for at undtage disse kontrakter er, at kontrakterne må anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver giver en mere hensigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner. Gevinst og tab på de kontrakter, der er undtaget fra

regler om beskatning af finansielle kontrakter, beskattes efter skattelov- 36 givningens almindelige regler. Det vil først og fremmest sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4. … n. Finansielle kontrakter Ved beskatningen af finansielle kontrakter efter

nuværende bestemmelser anvendes separationsprincippet. Det indebærer, at kontrakten og det underliggende aktiv beskattes hver for sig. Disse regler omfatter alle typer af finansielle kontrakter, der falder indenfor afgrænsningen af terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter. De gældende regler indeholder en række undtagelser fra lovens hovedregel om, at terminskontrakter og købe- og salgsretter beskattes efter separationsprincippet uanset formålet med indgåelsen, hvad enten det er risikoafdækning, investering eller arbitrage. … Begrundelsen for at undtage disse kontrakter har været, at de repræsenterer forskellige typer af aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er så tæt knyttet op på leveringen af det underliggende aktiv, at de skattemæssigt bør behandles sammen med dette. Praksis vedrørende anvendelse af aftaler om køb og salg af obligationer, aktier og værdipapirer samt gennemførelse eller ændring af de gældende beskatningsregler for de underliggende aktiver, der hidtil har været skattefri, taler for at undtage en række yderligere kontrakter og aftaler fra

hovedregler om beskatning af finansielle kontrakter.” Af bemærkningerne til § 29 fremgår bl.a.: ”122. En option er en køberet eller en salgsret, som en udsteder indrømmer en erhverver. Optionen giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Ved udløbsdagen forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af en option har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmulighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved optioner er der altså ikke, som ved terminskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.” Bestemmelserne i

kapitel 6 afløste bl.a. tidligere bestemmelser i § 8 C og § 8 D, der var blevet indført ved lov nr. 394 af

  1. juni 1991 om æn- 37 dring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove for særskilt at regulere beskatningen af bl.a. aftaler om køberetter og salgsretter. Det fremgår af disse bestemmelser bl.a.: ”§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8 D, 8 F og 8 G. § 8 D. § 8 C anvendes ikke på 1) aftaler vedrørende fast ejendom 2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.” Af bemærkningerne til dette lovforslag (Folketingstidende 1990-91, Tillæg A, lovforslag nr. L 6 af
  2. december 1990 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove) fremgår bl.a.: ”I den foreslåede § 8 D opregnes derfor en række kontraktformer, der ikke skal omfattes af de foreslåede regler. 1) Da terminskontrakter og aftaler om salgsretter og køberetter til fast ejendom vedrører bestemte ejendomme, vil kontrakterne ikke kunne fungere som finansielle instrumenter i modsætning til kontrakter, som vedrører genstande, der alene er bestemt ved deres art (f.eks. obligationer eller aktier). Der er derfor ikke noget behov for at inddrage kontrakter vedrørende fast ejendom under de foreslåede regler. Beskatningen af de nævnte kontrakter vil i stedet som hidtil være reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven, for så vidt angår ikke-næringsskattepligtiges terminskontrakter og køberetter. For så vidt angår næringsskattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.” Ved lov nr. 283 af
  3. maj 1999 om ændring af ligningsloven og andre love fik

§ 30, stk.

3, sin nuværende ordlyd, der bl.a. lyder: ”Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås.” Af de almindelige bemærkninger til dette lovforslag (Folketingstidende 199899, Tillæg A, lovforslag nr. 169 af 28. januar 1999 om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber)) fremgår bl.a.: ”Endvidere foreslås en lempelse af det leveringskrav, der gælder i forhold til kurskontrakter, aftaler om køb og salg af aktier, valutakontrak- 38 ter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed m.m. Efter forslaget skal de pågældende aftaler og kontrakter fortsat være undtaget fra

regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de udløber uudnyttet, dvs. hvis de bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem. Årsagen til at de udløber uudnyttet kan enten være en opgivelse af leveringen af det aktiv/passiv, som aftalen eller kontrakten relaterer sig til, eller at det ikke er fordelagtigt at udnytte aftalen eller kontrakten i forhold til en direkte erhvervelse af det underliggende aktiv. Hvor leveringen blot opgives, kan der være tale om aftaler eller kontrakter med såvel gevinst som tab, men når der slet ikke udveksles nogen ydelser mellem parterne, hverken i form af levering eller kontanter, synes det ikke særligt hensigtmæssigt at gennemføre en eventuel beskatning. Tilsvarende gælder, hvor ikke udnyttelse skyldes, at det ikke er fordelagtigt. En tilbagevenden til beskatning efter

almindelige regler for finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, vil betyde, at der skal ske efterregulering af den skattepligtige indkomst for måske flere indkomstår, alt afhængig af aftalens eller kontraktens løbetid. Lagerprincippet betyder, at der for hvert indkomstår skal ske en opgørelse af gevinst og tab, og dermed at indkomstopgørelsen for hvert enkelt indkomstår skal reguleres, hvilket endvidere kan udløse restskat/overskydende skat i det enkelte år. Selv om der måske samlet set kan blive tale en nettoskattebetaling, forekommer det ikke særligt hensigtsmæssigt at foretage efterreguleringer, som i den sidste ende måske ikke har den store skattemæssige betydning. Tilsvarende gælder, hvor en efterregulering måtte føre til et samlet tab for den skattepligtige, idet adgangen til at fradrage tab er undergivet begrænsninger. Det foreslås derfor, at de omhandlede kontrakter og aftaler, uanset leveringsbetingelsen, skal forblive undtaget fra

regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de ikke udnyttes.” Af lovforslagets specielle bemærkninger til

§ 30, stk.

3, fremgår bl.a.: ”Derudover foreslås det, at kravet om, at der rent faktisk sker levering som forudsætning for undtagelsen fra reglerne i

§ 29

om beskatning af finansielle kontrakter, ikke skal gælde, hvis kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet. Det vil sige, hvor kontrakten eller aftalen bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem. Det foreslås således, at kravet om faktisk levering udgår, da denne betingelse alene har betydning for de situationer, hvor kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet.” Statsskatteloven Af lovens §§ 4-6 fremgår følgende: ”§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,” 39 … § 5. Til indkomsten henregnes ikke:

  1. a)formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. … § 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
  2. a)driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;” Betænkning om beskatning af finansielle instrumenter Optionsudvalget, som var nedsat af skatteministeren, afgav i juni 1988 betænkning nr. 1139 om beskatning af finansielle instrumenter. Af betænkningens side 82-83, 87-92, 95-96, 105-107 og 130-131 fremgår bl.a.: ”Det kan være af betydning for den skattemæssige behandling af instrumenterne, hvorvidt disse skatteretligt betragtes som selvstændige formuegoder eller som hørende sammen med de underliggende aktiver. Er det første tilfældet, vil gevinst og tab på instrumenterne normalt blive beskattet efter statsskattelovens regler, medmindre der er tale om instrumenter, der udtrykkeligt er omfattet af anden skattelovgivning. Er det sidste tilfældet, vil gevinst og tab på instrumenterne blive beskattet efter de love, der gælder for de underliggende aktiver, dvs.

, aktieavancebeskatningslovens, ejendomsavancebeskatningslovens eller statsskattelovens regler. For flere af de omhandlede instrumenttyper er det imidlertid vanskeligt at afgøre, om der skatteretligt er tale om selvstændige formuegoder eller ikke. I sådanne tilfælde vil begge synspunkter - og beskatningsmuligheder - blive behandlet. I det følgende gennemgås kort de regelsæt, der efter gældende ret kan tænkes af finde anvendelse ved beskatningen af køberetter, salgsretter, terminskontrakter, swapaftaler og forward rate agreements. 1. Gældende skatteregler. Gevinst og tab på køberetter, salgsretter, terminskontrakter, swapaftaler og forward rate agreements er omfattet af statsskattelovens,

, aktieavancebeskatningslovens eller ejendomsavancebeskatningslovens regler. 40 …

  1. Beskatning af køberetter og salgsretter. Køberetter er kontrakter, der giver erhververen en ret - men ikke en pligt - til at købe det underliggende aktiv til en bestemt pris på eller inden en bestemt fremtidig dato. For udstederen indebærer kontrakten en pligt til at sælge til den aftalte pris, hvis erhververen ønsker at udnytte køberetten. Salgsretter er kontrakter, der giver erhververen en ret - men ikke en pligt til at sælge det underliggende aktiv til en bestemt pris på eller inden en bestemt fremtidig dato. For udstederen indebærer kontrakten en pligt til at købe til den aftalte pris, hvis erhververen ønsker at udnytte salgsretten. Beskrivelsen af den skattemæssige behandling af købe- og salgsrettigheder koncentreres i det følgende om køberetter. I de tilfælde, hvor de anførte betragtninger ikke finder tilsvarende anvendelse for salgsretter, vil dette udtrykkeligt blive nævnt. … Den præmie, der betales for køberetten på udstedelsesdagen, kan opfattes som anskaffelsessum for køberetten som et selvstændigt formuegode. Det gælder i hvert fald, når køberetten kan overdrages mod vederlag uden udstederens accept, eller når køberetten forudsættes afviklet ved differenceafregning. En køberet sikrer erhververen en valgret og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. Det underliggende aktiv bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale. Hertil kræves yderligere, at erhververen på et senere tidspunkt beslutter - og giver meddelelse om - at udnytte sin køberet. Der kan på den baggrund anlægges det synspunkt, at køberetten skatteretligt skal behandles som et selvstændigt formuegode. Det gælder i hvert fald, når det underliggende aktiv ikke er en individuelt bestemt genstand (f.eks. en fast ejendom eller aktiemajoriteten i et bestemt selskab), men derimod et aktiv alene bestemt ved sin art, f.eks. valuta, obligation, råvare eller et indeks. Man kan også anlægge det synspunkt, at køberetten skatteretligt skal behandles i sammenhæng med det underliggende aktiv og som følge heraf beskattes efter den lovgivning, som er gældende for dette. Udnyttes køberetten, behandles præmien som en del af anskaffelsessummen for det underliggende aktiv, og fortjeneste eller tab beskattes ved afståelsen af det underliggende aktiv efter de regler, der gælder for dette. Det må normalt være et krav, at køberetten forudsættes udnyttet ved levering af det underliggende aktiv. … 41 2.
  2. Køberetter - skatteretligt behandlet som selvstændige formuegoder. De skattemæssige forhold for køberetter, der behandles som selvstændige formuegoder, må primært bedømmes efter statsskattelovens regler i §§ 4-
  3. Det vil navnlig sige, at begreberne "nettoindkomst", "næring", "spekulation" og "driftsomkostning" vil være centrale i bedømmelsen. Det indebærer endvidere, at gevinst eller tab på køberetten som udgangspunkt må opgøres isoleret, dvs. som det er tilfældet, når der sker differenceafregning. … Næringsskattepligtige. a. Erhvervelse af køberet. For næringsskattepligtige medregnes gevinst og tab på køberetter i den skattepligtige almindelige indkomst. … Præmien, der betales for at erhverve en køberet, opfattes som anskaffelsessum for et selvstændigt formuegode uafhængigt af det aktiv, køberetten vedrører. Ved afståelse opgøres fortjeneste eller tab på køberetten og medregnes i den skattepligtige indkomst (realisationsprincippet). … b. Udstedelse af køberet. Udstedelse af køberetter vil formentlig ofte blive betragtet som næring på grund af den betydelige grad af professionalisme, dette kræver. Hvorvidt der er tale om næring eller ikke, må bero på en vurdering af det konkrete tilfælde. For næringsskattepligtige er præmier, der modtages for at udstede køberetter, skattepligtige, når de forfalder til betaling. … 2.
  4. Køberetter - skatteretligt behandlet i sammenhæng med de underliggende aktiver. I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af køberetter, der ikke kan behandles som selvstændige formuegoder, men derimod i skattemæssig henseende må opfattes som hørende sammen med de underliggende aktiver. En betingelse for at anlægge denne synsvinkel på beskatningen af gevinst og tab på køberetter er, at disse kan betragtes som aftaler om køb af de underliggende aktiver. Det må normalt være et krav, at køberetten forudsættes afviklet ved levering. Den skattemæssige behandling af sådanne køberetter følger den lovgivning, som de underliggende aktiver er omfattet af. ... 42 Gevinst og tab på køberetter, der behandles som de underliggende aktiver, skal som udgangspunkt ikke opgøres isoleret, men i sammenhæng med resultatet af det underliggende aktiv. En køberet giver erhververen en valgret og udstederen en usikkerhed. Udnyttelse af køberetten sker kun, hvis erhververen på et tidspunkt inden udløb bestemmer sig herfor. Hvis erhververen beslutter sig for at sælge retten eller lade den udløbe uudnyttet, kan man vanskeligt opfatte denne som en aftale om køb af de underliggende aktiver. Hvis erhververen udnytter køberetten, vil præmien ved beskatning efter reglerne for det underliggende aktiv fremtræde som en del af anskaffelses- eller afståelsessummen for det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv anses som udgangspunkt for anskaffet, henholdsvis afstået, på udnyttelsesdagen til den aftalte pris plus præmien. … 2.2.
  5. Køberet til aktier. … Næringsskattepligtige. … For næringsskattepligtige medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier i den skattepligtige almindelige indkomst. Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en køberet opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den pågældende aktie. Anskaffelsessummen er lig med den aftalte pris plus præmien. Aktien anses for anskaffet på tidspunktet, hvor det meddeles, at køberetten ønskes udnyttet. … 2.2.
  6. Køberet til fast ejendom. … Køberet til fast ejendom kan man vanskeligt forestille sig forekomme som andet end køberet til en ganske bestemt fast ejendom. Der kan derfor næppe tænkes etableret et egentligt marked for omsætning af disse køberetter, som det er tilfældet, når det underliggende aktiv alene er bestemt ved sin art. Beskatning af køberetter til fast ejendom sker da også ved at betragte udstedelse af en køberet som salg af en middelbar ejendomsret, dvs. påtagelse af en rådighedsindskrænkning, som omfattes af ejendomsavancebeskatningsloven. 43 Næringsskattepligtige. Gevinst og tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som et led i den skattepligtiges næringsvej, er ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, men derimod af statsskatteloven. Gevinst og tab medregnes derfor ved indkomstopgørelsen. … Andre skattepligtige. … b. Udstedelse af køberet. Udstedelse af køberetten anses for afståelse af en del af ejendomsretten (delafståelse af fast ejendom), hvor afståelsessummen svarer til præmien. Dette synspunkt forudsætter muligvis, at køberetten tinglyses som byrde på ejendommen. Den skattepligtige særlige indkomst opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. (En forholdsmæssig andel af den kontantomregnede, pristalsregulerede anskaffelsessum for ejendommen anses for at vedrøre den udstedte køberet). Ved udnyttelse af køberetten anses den resterende ejendom for afstået til den aftalte pris. … Kapitel V. Udvalgets vurdering af gældende regler. … Det er karakteristisk for de gældende regler, at der hersker en meget betydelig usikkerhed om, hvorledes de finansielle instrumenter skal behandles skattemæssigt. Det er uafklaret, i hvilket omfang instrumenterne skal behandles efter de specialregler, der måtte gælde for de underliggende aktiver (aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven samt realrenteafgiftsloven). Det er tænkeligt, at speciallovgivningen gælder i visse tilfælde og for visse kontraktformer og ikke i andre. … Det er efter udvalgets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der efter gældende regler kan opstå forskelligt skattemæssigt resultat, alt efter om der sker levering af det underliggende aktiv eller ej. …
  7. I de tilfælde, hvor speciallovgivningen ikke finder anvendelse, sker bedømmelsen efter statsskattelovens generelle regler. 44 En beskatning efter statskattelovens regler kræver en række afgrænsninger: Der vil kunne være tale om beskatning efter reglerne om næring eller om spekulation i §
  8. I begge tilfælde vil gevinster være skattepligtige og tab fradragsberettigede. Hvis der ikke er tale om næring eller spekulation, må udgangspunktet være, at gevinster er skattepligtige efter § 4, medens tab ikke er fradragsberettigede. Der vil dog altid være mulighed for fradragsret for tab, hvis udgiften kvalificerer sig som en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter § 6a.” Anbringender Parterne har procederet i overensstemmelse med det, der fremgår af parternes sammenfattende processkrifter. Parternes synspunkter kan sammenfattes således: Skatteministeriet har anført navnlig, at det følger af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17, at der for pengeinstitutter gælder en formodning for, at alle de aktier, som pengeinstituttet køber, er købt som led i næring. Det påhviler Sydjysk Sparekasse at afkræfte formodningen for, at de aktier i DLR Kredit, som sparekassen ekstraordinært købte i 2014 og 2017, er næringsaktier. Det følger af såvel forarbejderne som retspraksis, at der er tale om en tung bevisbyrde, som alene kan afkræftes, hvis der foreligger objektive momenter, der underbygger, at aktierne ikke er anskaffet med videresalg for øje. Det er alene Sydjysk Sparekasses beholdning af DLR Kredit-aktier, der er erhvervet i den ordinære omfordeling, som skattemyndighederne – undtagelsesvist – har anset som værende anlægsaktier. De ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit, som Sydjysk Sparekasse foretog i 2014 og 2017, var uden sammenhæng med den ordinære omfordeling, der følger af aktionæroverenskomsten, og aktiebeholdningen afspejler ikke sparekassens omsætning med DLR Kredits produkter. Aktierne er derfor ikke en forlængelse af sparekassens aktivitet med udlån, og sparekassen har ikke opnået strategiske fordele ved handlerne. Sydjysk Sparekasse har i forhold til de ekstraordinære aktiekøb ikke afkræftet næringsformodningen. Det er således ikke godtgjort, at aktierne blev købt med henblik på permanent drift af en virksomhed, og det var heller ikke ved erhvervelsen udelukket, at aktierne kunne videresælges med gevinst – tværtimod. Det ekstraordinære aktiekøb i 2014 I såvel drøftelserne forud for indgåelse af aktieoverdragelsesaftalerne i oktober 2014 som i den endelige model for aktieoverdragelserne var fokus på både afkast og exithensyn for køberne. De generelle oplysninger om køberperspektivet, herunder om det mulige afkast, var også bærende for Sydjysk Sparekasses egne 45 overvejelser, jf. herved referat af bestyrelsesmøde af
  9. september
  10. Aktierne blev i øvrigt, fordi DLR Kredit var inde i en stabil vækst, generelt anset som attraktive, jf. bl.a. DLR Kredits investorinformation fra august 2014 og Lokale Pengeinstitutters breve til medlemmernes direktioner af
  11. januar 2014 og
  12. september
  13. Disse forhold medfører, at næringsformodningen forstærkes. Formodningen forstærkes kun yderligere af det forhold, at Sydjysk Sparekasse rent faktisk realiserede et afkast, både i form af de modtagne optionspræmier hvert år og i form af fortjenesten, bl.a. fordi tre af pengeinstitutter tilbagekøbte aktier i 2018 og
  14. Det forhold, at den aftale, der ligger til grund for Sydjysk Sparekasses ekstraordinære køb af aktier i 2014, er etableret på en sådan måde, at den tilgodeser såvel de sælgere som de potentielle købere af aktierne, afkræfter ikke næringsformodningen. Hensynene, der begrundede et salg henholdsvis køb var vidt forskellige. De pengeinstitutter, der solgte aktier ekstraordinært, fik lettet deres solvensbelastning. De købende pengeinstitutter, herunder Sydjysk Sparekasse, kunne foretage en ”attraktiv investering”, jf. DLR Kredits fondsbørsmeddelelse af
  15. oktober
  16. Der foreligger ikke objektive momenter, der understøtter, at erhvervelsen udelukkende har været båret af andre hensyn end næring. Selv hvis landsretten måtte finde, at Sydjysk Sparekasses aktiekøb – udover hensynet til det attraktive afkast – også blev foretaget af strategiske grunde, er dette ikke tilstrækkeligt til at afkræfte næringsformodningen. Det ekstraordinære aktiekøb i 2017 De aktier, som Sydjysk Sparekasse i 2017 købte af DLR Kredit, blev ikke erhvervet som led i den ordinære omfordeling, og sparekassen fravalgte i forbindelse med købet, at aktierne i fremtiden skulle indregnes (modregnes) i sparekassens køberet i henhold til omfordelingsordningen. Aktieposten var således ikke knyttet til sparekassens formidling af DLR Kredits produkter. Der er ikke fremlagt oplysninger, der belyser baggrunden for sparekassens beslutning om aktiekøbet, og det må på den baggrund lægges til grund, at det eneste formål med erhvervelsen var at opnå en attraktiv investering. Der er ingen objektive momenter, der understøtter, at aktierne skal anses som anlægsaktier. Den af Sydjysk Sparekasse påberåbte anlægshensigt 46 Der er ikke objektive holdepunkter for, at hovedformålet med Sydjysk Sparekasses ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit var strategisk, Det er udokumenteret bl.a., at formålet med de ekstraordinære aktiekøb var at sikre Sydjysk Sparekasse og den øvrige ejerkreds adgang til konkurrencedygtige produkter eller til realkreditmarkedet som sådan. Det er ligeledes udokumenteret, at sparekassens og de øvrige aktionærers deltagelse i de ekstraordinære aktiekøb i 2014 var en foranstaltning, der skulle blokere et forsøg Sydjysk Sparekasse opnåede ingen strategiske fordele ved de ekstraordinære aktiekøb og det forhold, at Sydjysk Sparekasse hverken i 2016 eller 2017 ønskede at lade aktierne indgå i den fremtidige ordinære omfordeling, understøtter, at hensynet, der begrundede erhvervelsen, var at opnå en fortjeneste og således ikke strategisk. Det er heller ikke dokumenteret, at den påvirkning, som aktiekøbet havde på Sydjysk Sparekasses solvens, indebar, at købet isoleret set var en dårlig forretning, eller at sparekassen ved aktiekøbet gav afkald på et betydeligt indtjeningspotentiale. Tværtimod fremgår det af sparekassens referat af bestyrelsesmøde den
  17. september 2014, at sparekassens solvens stadig var ”komfortabel”. Hverken indholdet af Sydjysk Sparekasses risikorapport fra 2014, Finanstilsynets syn på den regnskabsmæssige behandling af optionen hos de sælgende pengeinstitutter eller det forhold, at sparekassen regnskabsmæssigt har behandlet aktierne som anlægsaktier, afkræfter næringsformodningen. Det er ikke ”særegent”, at nogle aktier i DLR Kredit skal behandles som anlægsaktier, mens andre skal behandles som næringsaktier. Det er alene udtryk for, at vurderingen af, om der er tale om næringsaktier, beror på en konkret bedømmelse af omstændighederne ved hvert aktiekøb. Det forhold, at Skattestyrelsen i afgørelser vedrørende andre pengeinstitutters ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit konkret har fundet, at DLR Kreditaktierne udgør anlægsaktier, har ikke betydning for vurderingen af Sydjysk Sparekasses aktiekøb. Sparekassen erhvervede ikke aktier i et sådant omfang, at de kom til at eje mere end 10 pct. af aktierne i DLR Kredit, og det er udokumenteret, at sparekassens forhold i øvrigt var sammenlignelige med de pågældende pengeinstitutters. Aktieoptionerne 47 Den årlige præmie på , som Sydjysk Sparekasse modtog i 2014-2016, skal beskattes i de indkomstår, hvor der er erhvervet ret til den årlige præmie, jf. statsskattelovens § 4, idet call-optionen ikke er udnyttet. Da der i 2018 er sket en delvis udnyttelse af call-optionen, skal en del af præmien erlagt i 2017 kvalificeres og skattemæssigt behandles som en del af afståelsessummen for de underliggende aktier i 2018 og dermed indgå i opgørelsen over gevinst og tab på aktier med der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven §
  18. Optionsaftalen er en finansiel kontrakt. Hovedreglen for beskatning af finansielle kontrakter efter

§ 29

finder imidlertid ikke anvendelse for aktieoptioner, jf.

§ 30, stk.

1, nr. 5, og stk. 3. Optionsaftalen – og dermed tillige præmien – skal derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

§ 30, stk.

6. Forarbejderne til kursgevinstloven indebærer, at henvisningen til ”skattelovgivningens almindelige regler” i

§ 30, stk.

6, må forstås således, at det først skal fastslås, om de regler, der regulerer beskatningen af det underliggende aktiv – i dette tilfælde aktieavancebeskatningsloven – finder anvendelse. Hvis det ikke er tilfældet, falder beskatningen tilbage på statsskattelovens § 4. Der er ikke i disse forarbejder holdepunkter for, at alle kontrakter, der behandles efter

§ 30, stk.

6, konsekvent skal beskattes med det underliggende aktiv, også hvor f.eks. en option ikke udnyttes. Tværtimod fremgår det eksplicit af forarbejderne, at beskatning ”derudover” kan finde sted efter statsskattelovens § 4. Henvisningen til skattelovgivningens almindelige regler i

§ 30, stk.

6, er dermed ikke en direkte henvisning til de retsregler, der finder anvendelse for de enkelte underliggende aktiver, men en generel henvisning til skattelovgivningens øvrige regler. Dette udgangspunkt blev ikke ændret, da kravet om faktisk levering blev fjernet fra

§ 30, stk.

3, ved lov nr. 283 af

  1. maj
  2. Fjernelse af kravet om faktisk levering medførte, at optionspræmierne – uanset at optionen udløber uudnyttet – fortsat er undtaget beskatning efter

§ 29

og skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

§ 30, stk.

  1. Da det underliggende aktiv for optionsaftalen i den foreliggende sag er aktier, skal det først konstateres, om aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse. Anvendelse af aktieavancebeskatningsloven kræver, at der er foretaget en afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, jf. § 30, og forarbejderne hertil. 48 Hvis call-optionen ikke udnyttes, er der ikke sket en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, hvorfor optionspræmien ikke kan beskattes med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningsloven. Som følge heraf skal optionspræmien, når call-optionen udløber uudnyttet, beskattes separat fra de underliggende aktier. Beskatning af optionspræmien falder i denne situation tilbage på udgangspunktet om beskatning efter statsskattelovens §
  2. Den omtvistede option har karakter af en køberet, jf. forarbejderne til kursgevinstloven. En køberet sikrer således erhververen en valgret og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. Det underliggende aktiv – aktierne – bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale, men først i det tilfælde, at det sælgende pengeinstitut vil udnytte optionen (udnytte sin køberet) og købe aktierne tilbage. Optionspræmien er – indtil eventuel udnyttelse – ikke knyttet op på levering af det underliggende aktiv. Optionspræmien er at anse som en ensidig forpligtelse, altså et selvstændigt formuegode, frem til at optionen eventuelt udnyttes. I et tilfælde som i den foreliggende sag er optionen blot det aftaleretlige middel til at sikre kontraktindehaveren ejendomsretten til det underliggende aktiv. Optionen hjemler alene en ret til at bringe aftalen i stand – aftalen indeholder en valgret og en tilsvarende eventualforpligtelse, og ejendomsretten til de underliggende aktier bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale. Dette sker først, hvis optionen udnyttes, og først i det tilfælde er optionspræmien knyttet op på levering af det underliggende aktiv og skal skattemæssigt behandles med det underliggende aktiv. Dette er også i fuld overensstemmelse med, at beskatning med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningsloven kræver, at der sker en afståelse. Af betænkning nr. 1139/1988, side 89, følger desuden om den skatteretlige behandling af optioner, der beskattes separat fra det underliggende aktiv som selvstændige formuegoder, at disse primært bedømmes efter statsskattelovens §§ 4-
  3. Dette er helt i overensstemmelse med det anførte om, at uudnyttede optionspræmier vedrørende aktier beskattes efter statsskattelovens §
  4. Det gælder, uanset om de underliggende aktier er anlægs- eller næringsaktier, netop fordi optionspræmien indtil eventuel udnyttelse ikke er knyttet op på de underliggende aktier, hvorefter indkomsten fra den betalte optionspræmie beskattes efter statsskattelovens § 4.

§ 30, stk.

6, ændrer dermed sammenfattende ikke på, at optionspræmien er skattepligtig efter statsskattelovens §

  1. Optionspræmierne skal beskattes årligt 49 Det følger af optionsaftalen, at optionerne kan udnyttes helt eller delvist én gang om året i en periode på 14 dage efter, at DLR Kredit har offentliggjort halvårsregnskabet i 2015, 2016, 2017, 2018 og
  2. Det følger endvidere af aftalen, at der ved hver købsperiode fastsættes en ny dagsværdi baseret på de seneste regnskaber fra DLR Kredit, og at modtageren af optionspræmien (Sydjysk Sparekasse) erhverver ret til præmien år for år. Særligt det forhold, at der er tale om en årlig udnyttelsesmulighed af calloptionen til dagsværdi, hvorefter Sydjysk Sparekasse erhverver endelig ret til den årlige optionspræmie, såfremt der ikke sker udnyttelse, bevirker, at optionerne skal behandles som årlige optioner. Dette indebærer tillige, at det år for år kan konstateres, om optionen er udnyttet eller ej og følgelig, hvorvidt der skal ske beskatning af optionspræmien efter statsskattelovens § 4 eller ved udnyttelse med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningslovens regler. Det understøttes af SKM 2010.455 V, som fastslår det generelle udgangspunkt om, at indtægt skal beskattes, når der erhverves ret hertil. Der er ikke holdepunkter for, at der er tale om én 5-årig option, som Sydjysk Sparekasse anfører, og sparekassen har da også årligt indtægtsført den modtagne optionspræmie. Det forhold, at Skattestyrelsen under den administrative behandling af Sydjysk Sparekasses sag har ændret opfattelse af, hvordan optionen skal karakteriseres, kan ikke føre til et andet resultat. Optionspræmien er ikke skattefri efter statsskattelovens § 5 Der er ikke grundlag for at nå frem til, at optionspræmien repræsenterer en skattefri formueindtægt, jf. statsskattelovens §
  3. Statsskattelovens § 5 hjemler skattefrihed for formuegevinster, medmindre der er tale om næring eller spekulation. Da der konkret er tale om næring, er den indtægt, som Sydjysk Sparekasse erhverver ret til hvert år i form af optionspræmien, også når optionen udløber uudnyttet, skattepligtig efter statsskattelovens §§ 4 og
  4. Heller ikke for det tilfælde, at landsretten måtte nå frem til, at der er tale om anlægsaktier, vil indtægten fra optionspræmien være skattefri efter statsskattelovens §
  5. Det er udstedelsen af optionen, der er den skattepligtige disposition – ikke aktierne i sig selv. Uanset, at aktierne er anlægsaktier, er udstedelse af optionen en selvstændig finansiel disposition, som anses som en del af Sydjysk Sparekasses erhvervsmæssige virksomhed. Den er derfor skattepligtig som næringsindtægt efter statsskattelovens §§ 4 og
  6. Om skattemæssig neutralitet Det forhold, at erhververen af køberetten, dvs. de sælgende pengeinstitutter, ikke nødvendigvis kan opnå skattefradrag for præmien, godtgør ikke, at Syd- 50 jysk Sparekasse ikke er skattepligtig af den modtagne optionspræmie. For sælgerne er der i øvrigt tale om en option på tilbagekøb af aktier, der for disse pengeinstitutter vil være anlægsaktier. Omvendt er der for Sydjysk Sparekasse ikke tale om erhvervelse af anlægsaktier. Optionen relaterer sig altså til forskellige positioner alt afhængig af, om den anskues fra den ene eller den anden side. Dette gælder uanset, at optionen, når den ikke udnyttes, har karakter af et selvstændigt formuegode. Finansrådet og daværende skatteministers uenighed ved behandling af lovforslag nr. 202 af
  7. april 2009 Sydjysk Sparekasse har misforstået Skatteministeriets svar til Finansrådet i forbindelse med behandling af lovforslag nr. 202 af
  8. april
  9. Svaret viser, at den gældende praksis, hvorefter kontrakter, der udløber uudnyttet, behandles efter statsskatteloven, netop følger af

§ 30, stk.

  1. Aktieoptionerne skal ikke skatteretligt behandles som optioner på fast ejendom Fast administrativ praksis på et område kan ikke overføres til et andet område, jf. UfR 2014.131 H. Det bestrides derfor, at en eventuel administrativ praksis på området for fast ejendom har nogen betydning for denne sag. At dette er tilfældet, understøttes i øvrigt af, at det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at ejendomsavancebeskatningsloven ikke regulerer tilfælde, hvor der er tale om næring. Sydjysk Sparekasse har anført navnlig, at de aktier, som Sydjysk Sparekasse købte i DLR Kredit i 2014 og 2017, ikke er næringsaktier. Det følger af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17 og af retspraksis, at en betingelse for, at aktier kan anses for næringsaktier, er, at det væsentligste formål med erhvervelsen er at opnå fortjeneste ved videresalg. Da Sydjysk Sparekasses erhvervelse af aktierne i DLR Kredit i 2014 og 2017 var begrundet i strategiske hensyn, er der således ikke tale om næringsaktier. Det forhold, at Sydjysk Sparekasse er et lille pengeinstitut uden nogen nævneværdig aktiebeholdning, taler entydigt for, at næringsformodningsreglen slet ikke finder anvendelse på Sydjysk Sparekasse. Selv hvis der i almindelighed gælder en næringsformodning for pengeinstitutter, er der en række forhold, der indikerer, at der konkret ikke foreligger næring. Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17, at aktier i virksomheder, der – sådan som det er tilfældet med DLR Kredit – er et supplement til den almindelige bankvirksomhed, uden videre anses som anlægsaktier. Skattestyrelsen har i overensstemmelse hermed anerkendt, at pengeinstitutters beholdning af aktier i DLR Kredit ”som udgangspunkt” er anlægsaktier. Skattestyrelsen har således også behandlet de aktier, som Sydjysk 51 Sparekasse har erhvervet i DLR Kredit som led i den ordinære omfordelingsordning, der følger af aktionæroverenskomsten, som anlægsaktier. Det vil være højst usædvanligt, hvis et pengeinstituts aktier i det samme selskab behandles forskelligt, og der findes ikke praksis, der støtter en sådan løsning. Det bestrides, at det skulle følge af praksis, at pengeinstitutter har svært ved at afkræfte næringsformodningen. Den eneste dom, hvor næringsformodningen er tillagt nævneværdig betydning, er SKM 2007.51 Ø, hvis faktiske omstændigheder adskiller sig markant fra de foreliggende. Der er en række objektive momenter, der hver for sig og til sammen dokumenterer, at Sydjysk Sparekasses ved erhvervelsen af aktierne havde anlægshensigt. Hele formålet med den sektorløsning, som aktionærerne i DLR Kredit fandt frem til, tilsiger dette. Det fremgår således bl.a. af DLR Kredits fondsbørsmeddelelse af
  2. oktober 2014, at det primære formål med den ekstraordinære omfordeling var at styrke DLR Kredits distributions- og konkurrencekraft. Løsningen var nødvendig, fordi de pengeinstitutters besiddelse af aktierne i DLR Kredit var hæmmende for deres fortsatte låneformidling via DLR Kredit, hvilket havde medført en nettoafgang af lån i størrelsesordenen . i
  3. halvår af
  4. Nedgangen i låneformidling påvirkede DLR Kredits mulighed for at kunne tilbyde konkurrencedygtige realkreditlån, hvilket risikerede at skade pengeinstitutternes samlede bankforretning. Formålet med dispositionen var således ikke – som påstået af Skatteministeriet – at foretage en ”attraktiv investering”. Dette understøttes i øvrigt af, at aktieoverdragelserne er foretaget i medfør af aktionæroverenskomstens pkt. 8.2.
  5. Sydjysk Sparekasses deltagelse i den ekstraordinære aktieoverdragelse i oktober 2014 skal endvidere ses i lyset af den væsentlige, strategiske interesse, som LOPI – og dermed også sparekassen – havde i at sikre et så bredt køberkonsortium som muligt samtidig med at – og dermed også DLR Kredit som sådan – blev understøttet. De udtalelser, som , direktør i Sydjysk Sparekasse, fremkom med på bestyrelsesmødet i sparekassen den
  6. september 2014, må forstås i lyset af LOPI’s opfordring til foreningens medlemmer om at deltage i det køberkonsortium, som blev søgt etableret – ”også selv for mindre beløb”. Der er intet i direktørens oplæg eller i bestyrelsesdrøftelserne i øvrigt, der tilsiger, at aktiekøbet blev foretaget med videresalg eller næringshensigt for øje. Tværtimod fremkom direktørens bemærkning om afkast og formålet med at ”hjælpe andre pengeinstitutter” på forespørgsel fra et bestyrelsesmedlem. Det forhold, at Sydjysk Sparekasse ikke havde nogen selvstændig interesse i at erhverve yderligere aktier i DLR Kredit, understøttes af, at sparekassen ikke 55

§ 30, stk.

6, må i lyset af forarbejderne forstås således, at det er det underliggende aktiv, der er styrende for beskatningen af optionsaftalen. Da optionsaftalen konkret angår aktier, er det derfor aktieavancebeskatningsloven, der i alle tilfælde er beskatningshjemlen. Dette understøttes også af bl.a. betænkning nr. 1139/1988 og skatteministerens svar til Finansrådet vedrørende lovforslag nr. L 202 af

  1. april
  2. Administrativ praksis vedrørende beskatning af optioner vedrørende fast ejendom understøtter ligeledes, at optioner skal beskattes på samme måde som det underliggende aktiv, selv hvis de udløber uudnyttede, jf. bl.a. SKM 2008.920 SR, SKM 2008.933 SR og SKM 2008.936 SR. Der er ikke noget grundlag for at behandle optioner vedrørende aktier anderledes end optioner vedrørende fast ejendom. En sådan forskelsbehandling har ingen støtte i betænkning nr. 1139/1988 eller i optionernes natur. Optionerne i den foreliggende sag kan i vidt omfang sidestilles med optioner på fast ejendom, idet optionerne angår et specifikt antal aktier i et bestemt selskab, nemlig DLR Kredit. Optionsforpligtelsen kan således ikke opfyldes ved levering af andet end de pågældende aktier i DLR Kredit. Skatteministeriets synspunkt om, at de optionspræmier, der udløber uudnyttede, skal beskattes efter statsskattelovens § 4, nyder ikke opbakning noget sted i den juridiske litteratur, og synspunktet vil medføre en utilsigtet asymmetri ved beskatningen, hvor modtager af præmien beskattes, mens den, der betaler præmien, ikke får et tilsvarende fradrag. Det er i øvrigt ikke korrekt, når Skatteministeriet anfører, at aktieavancebeskatningsloven alene finder anvendelse, når der foreligger afståelse af aktier, jf. herved bl.a. SKM 2013.779 H og fast administrativ praksis om vedtægtsændringer. Selv hvis landsretten finder, at optionspræmierne – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven med den begrundelse, at der ikke er sket afståelse, skal præmierne indgå i avanceopgørelsen for aktierne som et fradrag i Sydjysk Sparekasses anskaffelsessum ved et efterfølgende salg af aktierne, hvis der er tale om anlægsaktier, eller ved lagerbeskatning af aktierne, hvis der er tale om næringsaktier. Under alle omstændigheder skal optionspræmien beskattes sammen med det underliggende aktiv. Hvis landsretten finder, at aktieavancebeskatningsloven ikke finder anvendelse – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – skal optionspræmierne beskattes efter statsskattelovens § 5, litra a, da optionerne er formuegoder, og derfor skal beskattes efter statsskattelovens residualbestemmelse om kapitalgevinster. Da Sydjysk Sparekasse Bank ikke er næringsdrivende med køb og salg af optioner, er optionspræmierne derfor under alle omstændigheder skattefri. 56 Landsrettens begrundelse og resultat Sagens spørgsmål Sagen angår, om aktier i DLR Kredit, som Sydjysk Sparekasse købte i oktober 2014 og april 2017, skal anses for næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, og om de derfor skal beskattes i indkomstårene 2014-
  3. Sagen angår endvidere, om den årlige præmie, som Sydjysk Sparekasse modtog som følge af en optionsaftale, der knyttede sig til aktierne købt i oktober 2014, er skattepligtig. For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af optionspræmien angår sagen – efter Landsskatterettens afgørelse af
  4. december 2021 og parternes påstande – alene indkomstårene 2014-2016, idet det dog er et spørgsmål, om en del af den optionspræmie, som Sydjysk Sparekasse modtog i 2017, skal henføres til indkomståret 2018 og beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Generelt om næring efter aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, bestemmer, at hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af forarbejderne til § 17, stk. 1, at der gælder en formodning for, at et pengeinstituts erhvervelse af aktier sker som led i næring. Formodningen kan alene afkræftes, hvis det på baggrund af objektive momenter kan fastlægges, at formålet med erhvervelsen ikke var næring. Som eksempel på tilfælde, hvor næringsformodningen kan afkræftes, er i forarbejderne nævnt en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed. Som et andet eksempel er nævnt tilfælde, hvor det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil kunne videresælges med gevinst, og motivet for anskaffelsen er et andet end at opnå gevinst ved et videresalg. Bevisbyrden for, at næringsformodningen er afkræftet, påhviler pengeinstituttet, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, lovforslag nr. L 78 af
  5. november 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. (aktieavancebeskatningsloven), side 2233-
  6. Spørgsmålet er derfor, om Sydjysk Sparekasse har godtgjort, at det væsentligste formål med erhvervelsen af aktierne i DLR Kredit i oktober 2014 og april 2017 var andet end næring. DLR Kredit-aktier købt i oktober 2014 DLR Kredit er et realkreditinstitut, der yder lån til landbrug og erhverv. Selska- 57 bet er et sektorselskab, som navnlig er ejet af en række mindre og mellemstore pengeinstitutter, herunder Sydjysk Sparekasse. Pengeinstitutterne var i 2014 organiseret i to foreninger, Lokale Pengeinstitutter (LOPI), hvis medlemmer hovedsageligt var mindre pengeinstitutter, og Regionale Bankers Forening, hvis medlemmer var mellemstore banker. DLR Kredits aktionæroverenskomst, pkt. 8.3.1, indebærer, at der løbende sker en omfordeling af aktiekapitalen med det formål, at hver aktionærs andel af aktier svarer til aktionærens andel af lån, som aktionærerne har formidlet til DLR Kredit. De aktiekøb, der foretages som led i denne omfordeling, er således afledt af størrelsen på pengeinstitutternes låneformidling til DLR Kredit, som bidrager til pengeinstitutternes løbende indtjening i den almindelige bankdrift i form af provision. Omfordelingen skete oprindeligt hvert tredje år, men ved aktionæroverenskomst af december 2014 blev det bestemt, at omfordelingen skulle ske årligt. Skattemyndighederne har anerkendt, at Sydjysk Sparekasses aktier i DLR Kredit, som indgår i den ordinære omfordeling, er anlægsaktier, og at de således ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
  7. I oktober 2014 erhvervede en række af de pengeinstitutter, der var aktionærer i DLR Kredit, aktier i kreditforeningen fra 11 pengeinstitutter. Sydjysk Sparekasse erhvervede i den forbindelse aktier for i alt Af DLR Kredits fondsbørsmeddelelse af
  8. oktober 2014 fremgår, at formålet med aktieoverdragelserne var at lette solvensbelastningen hos de sælgende pengeinstitutter, og at det samtidig var muligt for de købende pengeinstitutter at foretage en ”attraktiv investering”. Forud herfor havde LOPI i brev af
  9. september 2014 til foreningens medlemmer anført bl.a., at køb af aktier i DLR Kredit forventeligt ville genere et attraktivt afkast i form af kursgevinst samt en løbende optionspræmie på 2 pct. og et samlet afkast i størrelsesordenen Købet af yderligere aktier blev i brevet tillige betegnet som en ”attraktiv investering” og en ”interessant business case”. Det fremgår af vilkårene for aktieoverdragelserne i oktober 2014 (term-sheet), at aktierne ikke var omfattet af aktionæroverenskomstens omfordelingsmodel (aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1), og aktierne havde heller ikke på anden måde sammenhæng med pengeinstitutternes løbende indkomsterhvervelse via produkter, der blev udbudt som led i den almindelige bankdrift. Af vilkårene for aktieoverdragelserne fremgår endvidere, at der i forbindelse med overdragelserne blev udstedt en ”call-option” til de sælgende pengeinstitutter, hvorved de én gang om året inden for en 5-årig periode kunne tilbage- 58 købe aktierne til dagsværdi. Efter udløbet af call-optionen havde de sælgende pengeinstitutter en 3-årig forkøbsret, og DLR Kredit havde – med respekt for de sælgende pengeinstitutters rettigheder – tillige en 5-årig forkøbsret. Som betaling for call-optionen modtog de købende pengeinstitutter en årlig præmie på 2 pct. af den initiale salgspris, ligesom det af vilkårenes afsnit om det forventede afkast for investorerne fremgår, at de købende pengeinstitutter herudover ville modtage et afkast i form af værdistigningen på kapitalandelens dagsværdi. På baggrund af vilkårene for aktieoverdragelserne og bevisførelsen i øvrigt finder landsretten, at modellen for overdragelserne i væsentligt omfang forudsatte et midlertidigt ejerskab med gevinst for øje for de købende pengeinstitutter. Landsretten lægger i den forbindelse vægt på, at overdragelserne skulle lette solvensbelastningen for de sælgende pengeinstitutter, og at vilkårene for overdragelserne i kraft af call-optionen og forkøbsretten afspejlede, dels at de sælgende pengeinstitutter skulle have mulighed for at købe aktierne tilbage, dels at de købende pengeinstitutter – selv hvis de sælgende pengeinstitutter ikke blev i stand til at købe aktierne tilbage – skulle have mulighed for at sælge aktierne igen. Det forhold, at det var forudsat, at ejerskabet skulle være midlertidigt, understøttes endvidere af, at der i de offentlige tilkendegivelser, der er afgivet om aktieoverdragelserne, var fokus på det gode afkast, som aktiekøbet ville give, herunder i form af værdistigning på kapitalandelene. Referatet fra Sydjysk Sparekasses bestyrelsesmøde den
  10. september 2014, hvor beslutningen om aktiekøbet blev foretaget, afspejler, at mulighed for et godt afkast i form af værdistigning på kapitalandelene og optionspræmien også konkret var motiverende for sparekassens aktiekøb. Under de foreliggende omstændigheder – hvor aktierne ikke indgik i den ordinære omfordeling i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1, og hvor aktierne blev erhvervet med midlertidigt ejerskab og afkast for øje – kan det forhold, at det overordnede hensyn med aktieoverdragelserne – særligt set fra de sælgende pengeinstitutters og DLR Kredits perspektiv – var at styrke kreditforeningens distributions- og konkurrencekraft, ikke føre til, at næringsformodningen er afkræftet. De forhold, som Sydjysk Sparekasse i øvrigt har anført, kan heller ikke føre til, at næringsformodningen er afkræftet. Landsretten har herved lagt vægt på, at oplysningerne fra sparekassens interne beslutningsproces og bevisførelsen i øvrigt ikke understøtter, at aktiekøbet i det væsentlige var begrundet i ønsket om en bred aktionærkreds, i at hjælpe pengeinstitutter, eller i at forhindre Jyske Bank i at overtage kontrollen med DLR Kredit. Det kan derfor ikke lægges til grund, at disse forhold var styrende for sparekassens købsbeslutning. Det kan efter de foreliggende oplysninger heller ikke lægges til 59 grund, at Sydjysk Sparekasse – i lyset af den solvensbelastning, som aktiekøbet medførte – anså aktiekøbet for en dårlig investering. Da Sydjysk Sparekasse således ikke har afkræftet næringsformodningen, er de aktier, som banken erhvervede i oktober 2014, omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
  11. DLR Kredit-aktier købt i april 2017 I april 2017 solgte DLR Kredit mod betaling af . egne aktier til Sydjysk Sparekasse Baggrunden for aktieoverdragelsen var, at en række af de pengeinstitutter, der som led i den ordinære omfordeling skulle sælge aktier, havde udtrykt ønske om at beholde disse, og at et enkelt pengeinstitut havde udtrykt ønske om at erhverve yderligere aktier. Ved brev af
  12. marts 2017 tilbød DLR Kredit derfor, at alle aktionærer kunne erhverve yderligere aktier i DLR Kredit i et omfang på af deres aktuelle aktiepost. Ved aktieoverdragelsen i april 2017 udnyttede Sydjysk Sparekasse denne købsmulighed fuldt ud, og sparekassen afgav samtidig en erklæring om, at aktierne ved fremtidige aktieomfordelinger i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1 ikke skulle indregnes (modregnes) i sparekassens købsret. Aktierne var således ikke knyttet til Sydjysk Sparekasses formidling af lån til DLR Kredit, og der foreligger ikke oplysninger om, at aktierne på anden tilsvarende måde bidrog til sparekassens løbende indtjening som led i den almindelige bankdrift, eller at aktierne i øvrigt blev erhvervet af strategiske grunde. Herefter, og da det ikke kan lægges til grund, at det ved erhvervelsen af aktierne var klart, at de ikke kunne videresælges med gevinst, finder landsretten, at Sydjysk Sparekasse heller ikke har afkræftet formodningen for, at disse aktier er erhvervet med næringshensigt. De aktier, som Sydjysk Sparekasse erhvervede i april 2017, er derfor også omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
  13. Som følge af Sydjysk Sparekasses ekstraordinære aktiekøb i oktober 2014 og april 2017 skal sparekassens skattepligtige indkomst herefter – i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand – forhøjes med . for indkomståret 2014, med for indkomståret 2015, med for indkomståret 2016, med for indkomståret 2017 og med for indkomståret
  14. 60 Optionspræmierne Den call-option, der var et vilkår for de ekstraordinære aktieoverdragelser i oktober 2014, indebar som nævnt, at de sælgende pengeinstitutter én gang om året inden for en 5-årig periode kunne tilbagekøbe aktierne til dagsværdi. Som betaling for call-optionen modtog de købende pengeinstitutter en årlig præmie på 2 pct. af den initiale salgspris. Landsretten finder, at call-optionen efter sit indhold må forstås således, at der er tale om fem 1-årige optioner, og at optionerne derfor skattemæssigt skal behandles som sådan. Det følger af

§ 30, stk.

1, nr. 5, jf. stk. 3, at lovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter ikke finder anvendelse på aftaler om køb og salg af aktier. Sådanne aftaler behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

§ 30, stk.

6. Af forarbejderne til

§ 30, stk.

6, fremgår, at beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler ”først og fremmest [vil] sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4”, jf. Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, lovforslag nr. L 194 af 13. marts 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), side 4059. Landsretten finder, at

§ 30, stk.

6, efter sin ordlyd og forarbejder må forstås således, at det ved beskatningen af kontrakter, der er undtaget fra lovens § 29, først må afklares, om de skatteregler, der gælder for det underliggende aktiv, finder anvendelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det herefter vurderes, om reglerne i statsskatteloven fører til beskatning. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Af lovens § 30 fremgår, at der ved afståelse forstås ”salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse”. Landsretten finder, at de omtvistede optioner efter deres karakter i skatteretlig henseende må betragtes som selvstændige formuegoder, jf. herved også Optionsudvalgets betænkning 1139/1988 om beskatning af finansielle instrumenter, side 87-88 og 96, og at ”afståelse” i aktieavancebeskatningslovens forstand derfor først kan anses for at foreligge, når optionen udnyttes. Da aktieavancebeskatningsloven således ikke finder anvendelse på optioner, der udløber uudnyttede, skal den optionspræmie, der knytter sig til disse optioner, beskattes efter statsskatteloven. 62 THI KENDES FOR RET: Sydjysk Sparekasses skattepligtige indkomst skal forhøjes med indkomståret 2014, med for indkomståret 2015, med indkomståret 2016, med . for indkomståret 2017 og med for indkomståret 2018. for for I sagsomkostninger skal Sydjysk Sparekasse inden 14 dage betale 74.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 30-06-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøgte Sydjysk Sparekasse (tidligere Broager Sparekasse), Sagsøger Skatteministeriet

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.