ECLI:DK:ROS:2026:SS0000000112 Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens §216, voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med ba

RETTEN I ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den

1. marts 2026 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 1 af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-296/2025 Politiets nr. 1200-72319-00006-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1968) - hovedforhandling dag 6 - navneforbud Senioranklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Luise Høj var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var mødt. Efter votering afsagde retten følgende Kendelse: Generelt om forhold 1a, forhold 1b og forhold 1c Samtlige dommere og nævninger udtaler om bevisværdien af Forurettede 1's forklaring: Forurettede 1 anmeldte den
2. oktober 2022 til politiet, at han i perioden 20002005 blev udsat for seksuelle overgreb fra tiltalte. Den
3. november 2022 blev Forurettede 1 afhørt af politiet. Forklaringen blev fonetisk op-taget. Under afhøringen var Forurettede 1's bistandsadvokat og en medar-bejder fra Center for Seksuelt Misbrugte til stede. Efter at have gennemgået den skriftlige gengivelse af forklaringen med sin bistandsadvokat, indleverede bistandsadvokaten den
4. december 2022 til politiet Forurettede 1's ret-telser og tilføjelser til afhøringsrapporten. I foråret 2023 afgik Forurettede 1 ved døden. side 2 De juridiske dommere har under disse omstændigheder givet tilladelse til, at den fonetiske optagelse af Forurettede 1's forklaring til politiet kunne af-spilles, og at rapporten med Forurettede 1's rettelser og tilføjelser til afhøringsrapporten kunne dokumenteres under hovedforhandlingen. Nævningetinget finder, at den samlede bevisførelse muliggør en rimelig og tilstrækkelig bedømmelse af Forurettede 1's forklaring. Nævningetinget har herved lagt vægt på, at Forurettede 1's forklaring i vid udstrækning understøttes af forklaringen fra hans tidligere kæreste Vidne 2, men også af forklaringerne fra hans tidligere kæreste, Vidne 1, og hans bror, Vidne 3, som Forurettede 1 alle betroede sig til inden sin død. Hertil kommer, at to andre vidner, Forurettede 2 og Forurettede 3, har afgivet forklaring om forhold af samme karakter, som efter deres forklaring er foregået i samme periode som forhold 1a-1c, jf. herom nedenfor under forhold 2 og
5. Forurettede 3 har herunder forklaret om forhold, hvor også Forurettede 1 var forurettet. Nævningetinget har endvidere lagt vægt på, at Forurettede 1's forklaring har været afspillet i retten, således at nævningetinget har kunnet høre selve forklaringen og vur-dere troværdigheden heraf. Selvom Forurettede 1's forklaring om de af sagens forhold 1a-1c omfatte-de forhold er det afgørende bevis mod tiltalte vedrørende disse forhold, fin-der nævningetinget efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, at der foreligger tilstrækkelige opvejende faktorer, der muliggør en rimelig og tilstrækkelig bedømmelse af pålideligheden af Forurettede 1's forkla-ring, og at anvendelsen af denne forklaring som bevis derfor er forenelig med EMRK art 6, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, litra d, selvom tiltaltes forsva-rer ikke har haft mulighed for at stille spørgsmål til Forurettede
6. Forurettede 1 har til politiet forklaret, at han som ca. 10-årig sammen med sine venner, Forurettede 2 og Forurettede 3, begyndte at komme hos tiltalte, hvor de spillede computer og havde det hyggeligt. Da han var 12-13 år gammel, begyndte tiltalte at udføre oralsex på ham. Herefter fulgte mange seksuelle overgreb, indtil han var 17-18 år. I begyndelsen fore-gik det en gang om ugen eller hver
7. dag. Nogle måneder efter, at overgre-bene var begyndt, var det ikke kun tiltalte, der udførte oralsex på Forurettede 1, men også Forurettede 1 der udførte oralsex på tiltalte. De første gange brugte han hænderne på tiltalte, men herefter skulle han gøre det med munden. Da tiltalte flyttede, tog overgrebene til og foregik 1-4 gange ugent-ligt. Tiltalte forsøgte omkring fem gange at penetrere ham bagfra. Han var på dette tidspunkt nok 14 eller 15 år gammel. Tiltaltes forsøg på at presse sin penis ind mislykkedes, fordi Forurettede 1 sagde fra og spændte op. For-søgene på analsex skete over en periode på nogle år. Tiltalte pillede og slik-kede også Forurettede 1 i numsen. Nogle gange blev Forurettede 1 bundet fast til sengen, og nogle gange havde han bind for øjnene, hvilket var lidt sjovt og frækt. Af og til filmede tiltalte overgrebene. Tiltalte har aldrig side 3 truet Forurettede
8. Forurettede 1 har yderligere forklaret, at tiltalte var hans eneste omsorgsperson, idet Forurettede 1's mor var dybt ulykkelig, og hans far var ikke til stede. Tiltalte var engageret og var mere interesseret i Forurettede 1, end hans forældre var. Han følte sig tryg hos tiltalte. Hvis han havde det dårligt, kunne han tale med tiltalte om det. Det blev lidt af et kærligheds-forhold, samtidig med at tiltalte også var som en far for ham, hvilket var lidt underligt. I perioder boede han nærmest hos tiltalte. De havde ikke sex hver gang, han var hos tiltalte. Det afhang af, om tiltalte havde lyst til noget sek-suelt. Han kunne ikke selv sige fra over for tiltalte, fordi tiltalte havde en magt over ham. Da han blev 17-18 år, så Forurettede 1 dog sit snit til at komme mindre og mindre hos tiltalte, hvorefter overgrebene stoppede. Endvidere har Forurettede 1 forklaret, at hans liv blev svært på grund af det, han var blevet udsat for. Han udviklede en afhængighed af alkohol og stoffer. Misbruget var en overlevelsesstrategi, og han fik brug for flere og flere stoffer for ikke at huske det, der var sket. Han fik angst, depression, mareridt og PTSD og fik en dårlig relation til sin familie og kæreste. Til sidst valgte han at fortælle sin kæreste Vidne 1 om, hvad der var sket. Han ville ha-ve været et andet sted i sit liv uden forholdet til tiltalte. Han har været i trau-meterapi og i behandling på Center for Seksuelt Misbrugte. Af politirapporten af
9. december 2022, der angives at indeholde ordrette bemærkninger fra Forurettede 1 i forbindelse med hans gennemlæsning af afhøringsrapporten hos bistandsadvokaten, fremgår blandt andet, at tiltalte gned sit lem mellem Forurettede 1's baller, indtil tiltalte fik udløsning. Forhold 1a Samtlige dommere og nævninger udtaler: Forurettede 1 har afgivet en sikker og detaljeret forklaring om overgrebe-ne og det årelange misbrug af alkohol og stoffer, som overgrebene har med-ført. Forklaringen fremstår selvoplevet og uden tendens til overdrivelse, og den understøttes som anført ovenfor af forklaringerne fra Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3, som Forurettede 1 alle i større eller mindre omfang har betroet sig til om tiltaltes seksuelle overgreb på ham, og som alle selv har været vidner til følgerne af Forurettede 1's misbrug. Derudover støttes Forurettede 1's forklaring tillige af, at vidnerne Forurettede 2 og Forurettede 3 har forklaret, at de i samme periode var udsat for lignende seksuelle overgreb fra tiltaltes side i tiltaltes hjem, hvor de alle tre kom og jævnligt opholdt sig sammen og hver for sig, jf. nærmere he-rom under forhold 2 og
10. Nævningetinget finder derfor, at Forurettede 1's forklaring fremstår tro- side 4 værdig. Herefter og henset til det ovenfor anførte om bevisværdien af Forurettede 1's forklaring finder nævningetinget det efter Forurettede 1's forkla-ring bevist, at tiltalte fra Forurettede 1 fyldte 12 år, og indtil han fyldte 15 år, talrige gange, og i visse perioder flere gange ugentligt, manipulerede Forurettede 1's lem og udførte oralsex på ham, ligesom tiltalte også fik Forurettede 1 til at masturbere og udføre oralsex på tiltalte. Derimod findes det efter Forurettede 1's forklaring og hans tilføjelser til afhøringsrapporten ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte i den pågældende periode pillede og slikkede i og ved Forurettede 1's anus, og at tiltalte gned sit lem mellem Forurettede 1's baller, indtil tiltalte fik udløsning. Nævningetinget har herved lagt vægt på, at Forurettede 1 har forklaret, at han ikke husker, om han var 14 eller 15 år, da de pågældende forhold fandt sted. I det anførte omfang finder nævningetinget herefter tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
11. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225). Forhold 1b Samtlige dommere og nævninger udtaler: Efter det ovenfor under 1a anførte findes det ved Forurettede 1's forkla-ring, som understøttes af de ovenfor nævnte vidneforklaringer, bevist, at til-talte i den i tiltalen anførte periode talrige gange og i hvert fald jævnligt manipulerede Forurettede 1's lem, udførte oralsex på Forurettede 1 samt formåede Forurettede 1 til at onanere og udføre oralsex på tiltaltes lem. Efter de foreliggende oplysninger, herunder Forurettede 1's forklaring og hans rettelser til politirapporten, findes det endvidere bevist, at tiltalte i denne periode flere gange pillede og slikkede i eller ved Forurettede 1's anus og gned sit lem mellem Forurettede 1's baller, til tiltalte fik udløsning. Efter Forurettede 1's forklaring findes det endvidere bevist, at tiltalte om-kring 5 gange forsøgte analt samleje med Forurettede 1, men at tiltalte ik-ke fik indført sit lem i Forurettede 1, og at forehavendet mislykkedes, for-di Forurettede 1 spændte op i kroppen og sagde verbalt fra. Der er rejst tiltale for, at de seksuelle handlinger til dels er udført ved vold el-ler trussel om vold, jf. den dagældende straffelovs § 216, stk.
12. Nævninge-tinget finder imidlertid, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at forholdet til dels er sket ved vold eller trussel om vold, heller ikke selvom Forurettede 1 har forklaret, at han ved flere lejligheder har været bundet. Nævningetinget bemærker hertil, at Forurettede 1 har side 5 forklaret, at han blev bundet for sjov, at tiltalte ikke har truet ham, og at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om, at tiltalte under eller i forbindelse med de nævnte handlinger har anvendt vold eller trussel om vold, herunder fysisk magtanvendelse, som har virket tvingende på Forurettede
13. Forurettede 1 var 15-17 år i hele gerningsperioden. Tiltalte er derfor ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21 (dagældende straffelovs § 216, stk. 1, jf. § 225, og § 222, stk. 2, jf. § 225, alt jf. § 21). Derimod finder nævningetinget, at tiltalte ved de nævnte handlinger forførte Forurettede 1 under groft misbrug af sin overlegenhed, der beroede på al-der og erfaring. Ved denne vurdering har nævningetinget navnlig lagt vægt på, at tiltalte udnyttede det særlige tillidsforhold, der var opstået mellem dem igennem flere år under Forurettede 1's omfattende ophold hos tiltalte, lige-som tiltalte udnyttede, at Forurettede 1 havde problemer i sin familie. Retten har endvidere lagt vægt på den betydelige aldersforskel, der var mel-lem tiltalte og Forurettede 1, og på, at det efter Forurettede 1's forkla-ring var tiltalte, der tog initiativ til de seksuelle handlinger. Med disse bemærkninger findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 2, jf. § 21 (dagældende § 223, stk. 2, jf. § 225, jf. § 21) og § 223, stk. 2, jf. §
14. Forhold 1c Samtlige dommere og nævninger udtaler: Selvom tiltalte ikke har gjort gældende, at der foreligger forældelse, skal nævningetinget påse, at de forhold, der er rejst tiltale for, ikke er forældede. De forældelsesfrister, der fremgår af straffelovens § 93, stk. 1, var også gældende på gerningstidspunktet. Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter § 93, stk. 1, gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser, jf. straffelovens § 93, stk. 4, hvilken bestemmelse også var gældende på gerningstidspunktet. Efter straffelovens § 94, stk. 1, som også var gældende på gerningstidspunk-tet, regnes forældelsesfristen fra den dag, hvor den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Ved lov nr. 633 af
15. juni 2013 blev straffelovens § 94, stk. 4, med virkning fra den
16. juli 2013 dog ændret, således at forældelsesfristen i sager om bl.a. overtrædelse af straffelovens § 232 over for et barn under 15 år, tidligst skal side 6 regnes fra den dag, hvor den forurettede fylder 21 år. Det fremgår af ændringslovens § 5, stk. 2, at ændringen i straffelovens § 94, stk. 4, også finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttrædelse, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. Forhold 1c omfatter forhold, der er begået samtidig med de i forhold 1a nævnte forhold, for hvilke der gælder en forældelsesfrist på 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr.
17. De af forhold 1c omfattede forhold har derfor også en foræl-delsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk.
18. Nævningetinget finder, at forhold 1a, 1b og 1c, der vedrører ensartede handlinger begået kontinuerligt mod den samme forurettede, skal vurderes som en samlet forbrydelse, der ophørte den Dato 2 2006, hvor gerningsperioden for forhold 1b ophørte. Efter den dagældende straffelovs § 93, stk. 1, sammenholdt med § 94, stk. 1, forældede forhold 1c herefter 10 år efter den Dato 2
19. Forholdet foræl-dede herefter den Dato 2 2016 efter de dagældende regler. Forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens § 264 a, som ikke er omfattet af straffelovens § 94, stk. 4, forældede således den Dato 2
20. Da forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens § 232 ikke var foræl-det den
21. juli 2013, hvor ændringen af straffelovens § 94, stk. 4, trådte i kraft, forældede denne del af forholdet 10 år efter den Dato 2 2009, hvor Forurettede 1 fyldte 21 år. Denne del af forholdet forældede således den Dato 2
22. Uanset at forholdene er begået samtidig med forhold 1a finder nævningetin-get, at der ikke er grundlag for at anse forholdet for omfattet af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter visse overtrædelser ikke forældes. Nævningetinget har herved lagt vægt på, at straffelovens § 93 b, stk. 2, ikke henviser til straf-felovens §§ 232 og 264 a. Efter de foreliggende oplysninger lægger nævningetinget til grund, at tiltalte først blev sigtet for de af forhold 1c omfattede forhold efter 2022, hvor Forurettede 1 som den første af de forurettede anmeldte tiltalte. Hele forhold 1c er herefter forældet. Allerede derfor findes tiltalte ikke skyldig i dette for-hold. Forhold 2 Samtlige dommere og nævninger udtaler: Forurettede 2 har afgivet en detaljeret forklaring om forhold, som forekom-mer at være selvoplevede. Nævningetinget finder derfor, at forklaringen er side 7 troværdig. Ved Forurettede 2's forklaring findes det herefter bevist, at Forurettede 2 adskillige gange og jævnligt manipulerede tiltaltes lem og udførte oral-sex på tiltalte. Efter Forurettede 2's forklaring lægger nævningetinget til grund, at denne del af forholdet blev begået, både da Forurettede 2 var under 12 år, men også da han var 12 år gammel. Nævningetinget finder det ved Forurettede 2's forklaring ligeledes bevist, at tiltalte flere gange og også jævnligt forsøgte at gennemføre analt samleje med Forurettede 2, herunder til dels ved at binde Forurettede 2's arme på ryggen med et slips, hvis han gjorde modstand. Selv om det ikke fremgår eksplicit af tiltalen, hvorfor forsøgene på analt samleje mislykkedes, lægger nævningetinget det efter Forurettede 2's forklaring til grund, at tiltalte ikke kunne penetre-re, idet det gjorde ondt på Forurettede 2, og at tiltalte i stedet gned sit lem mellem Forurettede 2's baller, indtil tiltalte fik udløsning. Der findes dog ikke ved Forurettede 2's forklaring at være ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at denne del af forholdet blev begået, før Forurettede 2 blev 12 år. Tiltalte er derfor ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
23. pkt., jf. § 21 (dagældende § 222, stk. 2, jf. § 225, jf. § 21). Nævningetinget lægger herefter til grund, at forsøgene på analt samleje blev begået, efter Forurettede 2 fyldte 12 år. Forurettede 2 har forklaret, at han flyttede fra By 1 i juni 2001, og at han ikke herefter havde kontakt med til-talte. Nævningetinget finder derfor, at det alene er bevist, at overgrebene fo-regik indtil juni
24. Med de anførte modifikationer vedrørende den tidsmæssige udstrækning af gerningsperioden og antallet af overgreb, finder nævningetinget herefter til-talte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
25. pkt., jf. § 21 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225, jf. § 21) samt straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1 og 2, jf. § 225). Forhold 2a Samtlige dommere og nævninger udtaler: Der henvises til det ovenfor under forhold 1c anførte om forældelse. Forhold 2a omfatter forhold, der er begået samtidig med de i forhold 2 nævn-te forhold, for hvilke der gælder en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr.
26. Det af forhold 2a omfattede forhold har derfor også en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk.
27. Efter den dagældende straffelovs § 93, stk. 1, sammenholdt med § 94, stk. 1, forældede forholdene herefter 10 år efter juni 2001, hvor forholdet senest ophørte. Forholdene forældede herefter i juni
28. Nævningetinget bemærker hertil, at straffelovens § 94, stk. 4, ikke finder an- side 8 vendelse i det foreliggende tilfælde, idet der for dette forhold allerede var indtrådt forældelse efter de hidtil gældende regler, inden straffelovens § 94, stk. 4, trådte i kraft den
29. juli
30. Uanset at forholdet er begået samtidig med forhold 2 finder nævningetinget som nævnt, at der ikke er grundlag for at anse forhold vedrørende overtræ-delse af straffelovens § 232 for omfattet af straffelovens § 93 b, stk.
31. Allerede fordi forholdet således er forældet, findes tiltalte ikke skyldig i dette forhold. Forhold 3 Samtlige dommere og nævninger udtaler: Indledningsvis bemærkes, at nævningetinget alene tager stilling til det, som er anført i tiltalen, hvor der alene er rejst tiltale for et enkelt forhold af andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede
32. Nævningetinget finder Forurettede 3's forklaring detaljeret og troværdig og finder det ved denne forklaring bevist, at tiltalte i ét tilfælde tog fat om Forurettede 3's lem og manipulerede det, således som det er beskrevet i den rejste tiltale. Derimod finder nævningetinget, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at dette forhold blev begået, før Forurettede 3 fyldte 12 år. Tiltalte er derfor ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
33. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 2, jf. § 225). Forurettede 3 har forklaret, at han ophørte med at komme hos til-talte i december 2002, hvor han var 14 år gammel. Det lægges herefter til grund, at forholdet blev begået, efter han fyldte 12 år, men før han fyldte 15 år. Nævningetinget bemærker yderligere, at forholdets gerningsperiode løber til den
34. december 2002, hvor tiltalte efter det oplyste fraflyttede Adresse 2 for at flytte til Adresse
35. Nævningetinget lægger herefter til grund, at forholdet blev begået på Adresse 2, og ikke på Adresse 3, som beskrevet i tiltalen. Nævningetinget anser dog denne unø-jagtighed i anklageskriftet for at være en biomstændighed, der ikke har haft betydning for tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar, jf. retsplejelovens § 883, stk.
36. Med den nævnte modifikation vedrørende Forurettede 3's alder på gerningstidspunktet og gerningsstedet finder retten således tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
37. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225). side 9 Forhold 3 a Samtlige dommere og nævninger udtaler: Der henvises til det ovenfor under forhold 1c anførte om forældelse. Forhold 3a omfatter forhold, der er begået samtidig med de i forhold 3 nævn-te forhold, for hvilke der gælder en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr.
38. De af forhold 3a omfattede forhold har derfor også en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk.
39. Efter den dagældende straffelovs § 93, stk. 1, sammenholdt med den dagældende § 94, stk. 1, forældede forhold 3a herefter 10 år efter den
40. decem-ber 2002, hvor forholdet senest ophørte. Forholdet forældede herefter den
41. december
42. For så vidt angår overtrædelsen af straffelovens § 232 bemærkes, at straffelovens § 94, stk. 4, ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, idet der for dette forhold allerede var indtrådt forældelse efter de hidtil gældende reg-ler, inden straffelovens § 94, stk. 4, trådte i kraft den
43. juli
44. Uanset at forholdet er begået samtidig med forhold 3 finder nævningetinget som nævnt, at der ikke er grundlag for at anse forhold vedrørende overtræ-delse af straffelovens §§ 232 og 264 a for omfattet af straffelovens § 93 b, stk.
45. Allerede fordi forholdet således er forældet, findes tiltalte ikke skyldig i dette forhold. Forhold 4: Samtlige dommere og nævninger udtaler: Tiltalte har erkendt sig skyldig i den rejste tiltale. Tiltaltes erkendelse støttes af de øvrige oplysninger i sagen, hvorefter de pågældende fotos er fundet på en tablet, der var i tiltaltes besiddelse på tidspunktet for ransagningen af hans hjem den
46. april
47. Derfor er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk.
48. Forhold 5: Samtlige dommere og nævninger udtaler: Anklagemyndigheden har rejst tiltale for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225 (dagældende straffelovs § 222, stk. 2, jf. § side 10 225). Nævningetinget finder, at Forurettede 4 har afgivet en detal-jeret og troværdig forklaring om, at tiltalte 5-10 gange, mens Forurettede 4 var over 12 år, men under 15 år, onanerede Forurettede 4 lem til udløsning. Tiltalte har i det anførte omfang herved befølt Forurettede 4's lem på en sådan måde, at forholdet er omfattet af straffelo-vens § 216, stk. 2, jf. §
49. Henset til Forurettede 4's alder henfø-rer nævningetinget denne del af forholdet til straffelovens § 216, stk. 2,
50. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225). Nævningetinget lægger efter Forurettede 4's forklaring ligeledes til grund, at tiltalte, da Forurettede 4 var fyldt 15 år, fortsatte med at onanere Forurettede 4's lem, og at tiltalte derudover omkring 5 gange udførte oralsex på Forurettede
51. Efter det oplyste lægger nævningetinget til grund, at tiltalte den
52. decem-ber 2011, hvor Forurettede 4 var fyldt 15 år, optog tre videoer af Forurettede 4 i kategori 2 og en video af Forurettede 4 i kategori
53. Efter tiltaltes egen forklaring sammenholdt med Forurettede 4 forklaring samt indtrykket af de foreviste videoer finder nævnin-getinget det bevist, at tiltalte den pågældende dag udførte oralsex på Forurettede 4 og flere gange havde en finger i anus på Forurettede
54. Nævningetinget finder, at de andre kønslige forhold end samleje, der er foregået efter, Forurettede 4 fyldte 15 år, er sket som følge af, at tiltal-te har forført Forurettede 4 under groft misbrug af sin overlegen-hed, der beroede på alder og erfaring. Ved denne vurdering har nævningetin-get navnlig lagt vægt på, at tiltalte udnyttede det særlige tillidsforhold, der var opstået mellem dem, herunder som følge af deres familiemæssige relati-on, og på Forurettede 4's forklaring om, at han var autoritetstro og havde svært ved at sige fra og som ”en god dreng” gjorde, hvad de voksne sagde. Nævningetinget har endvidere lagt vægt på den betydelige alders-forskel mellem dem og på, at det efter Forurettede 4's forklaring var tiltalte, der tog initiativ til de seksuelle handlinger. I det anførte omfang finder nævningetinget derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
55. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225), og straffelovens § 223, stk. 2, jf. § 225 (dagældende § 223, stk. 2, jf. § 225). Forhold 5a: Samtlige dommere og nævninger udtaler: Der henvises til det ovenfor under forhold 1c anførte vedrørende forældelse. Forhold 5a omfatter overtrædelse af straffelovens §§ 232 og 264 a, der er side 11 begået samtidig med de i forhold 5 nævnte forhold, for hvilke der gælder en forældelsesfrist på 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr.
56. De dele af forholdet, der vedrører overtrædelse af straffelovens §§ 232 og 264 a har derfor en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk.
57. Efter den dagældende straffelovs § 93, stk. 1, sammenholdt med den dagældende § 94, stk. 1, forældede overtrædelser vedrørende straffelovens §§ 232 og 264 a herefter 10 år efter den Dato 1 2012, hvor forholdet senest ophørte. Forældelse for den del af tiltalen, der vedrører straffelovens § 264 a indtrådte herefter den Dato 1
58. Herefter og henset til det under forhold 1c anførte, findes tiltalte ikke skyldig i denne del af tiltalen. Da forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens § 232 ikke var foræl-det den
59. juli 2013, hvor ændringen af straffelovens § 94, stk. 4, trådte i kraft, forælder denne del af forholdet 10 år efter den Dato 1 2017, hvor Forurettede 4 fyldte 21 år, dvs. den Dato 1
60. Den del af forholdet, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 232, er herefter ikke forældet. Nævningetinget finder imidlertid, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte gentagne gange har befølt Forurettede 4's lem på en sådan måde, at befølingen ikke er omfattet af de i forhold 5 nævnte handlinger. Herefter, og da tiltalte er fundet skyldig i for-hold 5 og ikke kan straffes for samme handling mere end én gang, findes til-talte ikke skyldig i denne del af tiltalen om blufærdighedskrænkelse. Anklager og forsvarer har under hovedforhandlingen oplyst, at der er enig-hed om, at der i forhold 5 a retteligt er tale om 4 videoer, hvoraf 1 video er i kategori 1 og 3 videoer er i kategori 2, samt 27 fotos, hvoraf 9 (inklusive 1 dublet) er i kategori 1 og 18 (inklusive 6 dubletter) er i kategori
61. Videoen i kategori 1 er optaget fra en telefon, som ligger på et natbord og filmer ind mod væggen, mens man hører tiltalte og Forurettede 4 tale og først i et kort øjeblik til sidst ser Forurettede 4 nøgen på sengen. Under disse omstændigheder samt efter tiltaltes forklaring lægger nævningetinget til grund, at denne video blev optaget uden tiltaltes viden. Al-lerede fordi det således må lægges til grund, at tiltalte på tidspunktet for op-tagelse af videoen ikke havde det fornødne forsæt til at krænke Forurettede 4's blufærdighed, findes tiltalte derfor ikke skyldig i blufærdig-hedskrænkelse vedrørende optagelse af denne video. Forurettede 4 har forklaret, at han syntes, at det var grænseoversk-ridende, at tiltalte optog videoer og fotos af ham, men at han indvilligede he-ri, når en voksen gjorde det. Nævningetinget finder, at såfremt Forurettede 4 kan anses for at have givet samtykke til optagelserne, er et så-dant samtykke givet under de i forhold 5 nævnte omstændigheder, hvorfor det i alle tilfælde ikke udgør et sådant samtykke, der udelukker strafferetligt side 12 ansvar for tiltalte. Herefter, og da de tre øvrige videoer og de 27 billeder af Forurettede 4 er egnede til at krænke Forurettede 4's blu-færdighed, findes tiltalte skyldig i blufærdighedskrænkelse vedrørende opta-gelsen af disse videoer og fotos. Tiltalte har erkendt, at han den
62. april 2023 var i besiddelse af de fire førnævnte videooptagelser af Forurettede 4, og at han samtidig var i besiddelse af de 27 nævnte billeder af Forurettede
63. Tilståelsen støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Tiltalte findes herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk.
64. Derfor bestemmes: Tiltalte findes i forhold 1a skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
65. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225). Tiltalte findes i forhold 1b skyldig i overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 2, jf. § 21 (dagældende § 223, stk. 2, jf. § 225, jf. § 21) og § 223, stk. 2, jf. §
66. Tiltalte findes ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21 (dagældende § 216, stk. 1, jf. § 225, og § 222, stk. 2, jf. § 225, alt jf. § 21). Tiltalte findes i forhold 1c ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens §§ 232 og 264 a. Tiltalte findes i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
67. pkt. jf. § 21 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225, jf. § 21) samt straffe-lovens § 216, stk. 2, jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1 og 2, jf. § 225). Tiltalte findes ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
68. pkt., jf. § 21 (dagældende § 222, stk. 2, jf. § 225, jf. § 21). Tiltalte findes i forhold 2a ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens §
69. Tiltalte findes i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
70. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225). Tiltalte findes ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
71. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 2, jf. § 225). Tiltalte findes i forhold 3a ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens §§ 232 og 264 a. Tiltalte findes i forhold 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk.
72. side 13 Tiltalte findes i forhold 5 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
73. pkt., jf. § 225 (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 225) og § 223, stk. 2, jf. § 225 (dagældende § 223, stk. 2, jf. § 225). Tiltalte findes i forhold 5a skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 vedrørende optagelse af 3 videoer af Forurettede 4 i kategori 2, 9 fotos af Forurettede 4 i kategori 1 (heraf 1 dublet) og 18 fotos af Forurettede 4 i kategori 2 (heraf 6 dubletter) samt § 235, stk. 2, vedrø-rende besiddelsen af de nævnte fotos og videooptagelser samt 1 videoopta-gelse af Forurettede 4 i kategori
74. Tiltalte findes ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 vedrørende beføling af Forurettede 4's lem og optagelse af 1 video af Forurettede 4 i kategori 1, ligesom tiltalte ikke findes skyldig i overtrædelse af straffelovens 264 a. -oOoSagens videre forløb blev drøftet. Det blev aftalt, at procedure om strafudmåling udsættes til næste retsmøde den
75. marts
76. Anklageren og forsvareren oplyste, at der ikke er yderligere dokumentation i sagen. Anklageren berigtigede påstanden om konfiskation, således at der alene nedlægges påstand om konfiskation af: Koster 27 - Memory card Koster 29 - Aukey mini kamera Koster 41 - Lenovo tablet Anklageren henviste til ekstraktens side 302 for så vidt angår koster
77. Anklageren berigtigede påstanden vedrørende forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, således at der alene nedlægges påstand om besøgsforbud. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
78. marts 2026 kl. 09.30, hvil-ket blev tilkendegivet de tilstedeværende. Retten hævet kl. 10.
79. Dommer 1 side 14