UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 23. januar 2026 Sag 48/2025 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Stina Borup, beskikket) I tidligere instanser er afs

§ 266b, stk.

1, er sålydende: ”§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

§ 266b blev oprindeligt indsat ved lov nr.

87 af

1. marts
2. Bestemmelsen havde følgende ordlyd: ”§ 266 b. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.” I bestemmelsens forarbejder anføres bl.a. (Rigsdagstidende 1938-39,
3. samling, tillæg A, sp. 3782 f.): Under Hensyn til de i den nyeste Tid opdukkende Foreteelser som Forfølgelser af Ra-cer, Troessamfund m.v. foreslaar man Indførelse af Forbud mod ved Udspredelse af fal-ske Rygter og Beskyldninger at forfølge eller ophidse til Had imod enkelte Grupper af den danske Befolkning paa Grund af deres Tro, Afstamning eller Kald. Injurielovgiv-ningen er ikke fuldt ud tilstrækkelig til Beskyttelse af de heromhandlede Interesser, idet Kredsen af de angrebne kan være saa stor eller saa ubestemt (Trossamfund, Racer m.v.), at Angrebet umuligt kan forstås som ærekrænkende for alle Personer inden for Kredsen uden Indskrænkning. Bestemmelsen fik i det væsentlige sin nuværende ordlyd ved lov nr. 288 af
4. juni
5. Det fremgår af lovens forarbejder (Folketingstidende 1970-71,
6. samling, tillæg A, lovforslag L 78, sp. 1185), at loven bl.a. havde til formål at muliggøre tiltrædelse af FN’s konvention af
7. december 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Af forarbejderne til loven (anf.st., sp. 1187 f.) fremgår endvidere bl.a., at bestemmelsen byg-ger på betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination. I denne betænkning anfø-res det bl.a. (s. 8, 10, 26-28 og 34): ”A. Konventionens baggrund og tilblivelse - 7 … Den
8. november 1963 vedtog generalforsamlingen énstemmigt en erklæring (resoluti-on nr. 1904) om racediskrimination. Erklæringen bekræfter nødvendigheden af- for hur-tigt at afskaffe al race-forskelsbehandling verden over og sikre respekten for menne-skets værdighed - at tage forholdsregler for at sikre anerkendelse og overholdelse af erklæringens grundsætninger. Erklæringen bygger blandt andet på en forudsætning om, at enhver doktrin om racemæssig overlegenhed er videnskabelig falsk, moralsk forkaste-lig, socialt uretfærdig og farlig, og at raceforskelsbehandling hverken i teori eller prak-sis kan forsvares. Erklæringen giver udtryk for en overbevisning om, at alle former for raceforskelsbehandling er en krænkelse af de fundamentale menneskerettigheder og bidrager til at sætte samarbejdet mellem nationerne og den mellemfolkelige fred og sikkerhed på spil. I erklæringen proklameres raceforskelsbehandling som en krænkelse af menneskeværdigheden og fornægtelse af grundsætningerne i FN-pagten og menneskerettighedserklæringen. Herefter opregnes i 11 artikler en række områder, på hvilke raceforskelsbehandling specielt skal søges undgået. Særlig betydningsfuld er art. 9, hvoref-ter alle stater for at virkeliggøre erklæringens formål og grundsætninger skal træffe øjeblikkelige og positive forholdsregler, herunder lovgivningsmæssige, til ad rettens vej at forfølge og/eller forbyde organisationer, der fremmer eller tilskynder til raceforskelsbehandling, eller som tilskynder til eller anvender vold med sigte på forskelsbehandling på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse. … B. Konventionens indhold. … Ifølge art. 4 fordømmer de deltagende stater ”al propaganda og alle organisationer, som bygger på ideer eller teorier om overlegenhed hos en enkelt race eller persongruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse, eller som søger at forsvare eller fremme nogen form for racehad og racediskrimination ”. Staterne forpligter sig til at gennemføre ”øjeblikkelige og positive foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe enhver tilskyndelse til eller udøvelse af sådan diskrimination ”. … Det fremgår imidlertid af indledningen til art. 4, at konventionens krav på det nævnte punkt - ligesom med hensyn til de øvrige i litra a-c nævnte gerningstyper - skal opfyldes ”under skyldig hensyntagen til de i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne indeholdte principper og til de i art. 5 i denne konvention udtrykkeligt nævnte rettighe-der ”. Man har herved haft for øje, at der for lovgiverne i det enkelte land kan foreligge en konflikt mellem ønsket om at støtte bekæmpelsen af raceforfølgelse og ønsket om at respektere borgernes ret til at give udtryk for deres anskuelser. Der må iagttages en passende grænse for de indgreb i ytringsfriheden, som skal kunne gøres gennem straffebestemmelser. … Der har på den anden side været enighed om, at det fornødne grundlag for ratifikation må kunne tilvejebringes ved ændring af de allerede gældende straffebestemmelser rettet mod racemæssig forfølgelse m.v. For dansk rets vedkommende drejer det sig om de ne-denfor omtalte ændringer i

§ 266

b om strafansvar for den, som gennem udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerfor-hold. … - 8 … Efter udvalgets forslag kriminaliseres ”udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller gøres til genstand for nedsættende omtale eller behandling på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro ”. … … Det følger af ordet ”forhånes ”, at den foreslåede lovtekst går udover det ovenfor nævnte område af (falske) påstande om en racegruppe og kriminaliserer udtryk for ringeagt, latterliggørelse etc. Det må anses som tvivlsomt, i hvilket omfang der er behov for at kriminalisere udtryk, som ikke dækkes af ordene ”trues ” og ”forhånes ”. Et sådant behov kan formentlig især tænkes at foreligge, hvor der er tale om ytringer, tegninger etc., som ikke har en forhånende karakter, men ved hvilke racegruppers udseende, egen-skaber, oprindelse etc. gøres til genstand for omtale på en sådan måde, at der er tale om en nedsættende behandling. … Man ville utvivlsomt gå ytringsfriheden for nær, såfremt de nævnte udtryksformer blev gjort strafbare, uanset under hvilke forhold de forekommer, altså selv når det drejer sig om udtalelser i en samtale, der forudsættes at have privat karakter. … Det må anses for en selvfølge, at videnskabeligt fremsatte teorier om racemæssige, nationale eller etniske forskelligheder, som det ikke kan antages at have været hensigten, at konventionen skulle omfatte, falder udenfor bestemmelsen. Der kan formentlig være anledning til at tage et lignende fortolkningsforbehold med hensyn til udtalelser, som uden at være egentlig videnskabelige fremkommer som led i en saglig debat. … Bemærkninger til udkast til lov om ændring af borgerlig straffelov … … Det foreslåede ordvalg vil i det væsentlige dække de områder af konventionens art. 4, litra a, med hensyn til hvilke der i dansk ret er behov for kriminalisering ved siden af reglerne om vold, hærværk, ærekrænkelser, anstiftelse til forbrydelser (herunder

§ 136, stk.

1, om offentlig tilskyndelse) og medvirken til sådanne. På den anden side må der tages fornødent hensyn til den ytringsfrihed, som bør gælde også ved omta-le af racegrupper m.v., og som konventionens art. 4 har for øje bl.a. ved sin henvisning til erklæringen om menneskerettighederne. Herom bemærkes først, at de strafbare for-hold efter udkastet er begrænset til udtalelser og andre meddelelser, der fremsættes ”of-fentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds ” - fortolkes således, at forhold af mindre grovhed holdes udenfor det strafbare område. Udenfor bestemmelsen falder videnskabeligt fremsatte teorier om racemæssige, nationale eller etniske forskelligheder, som det ikke kan antages at have været hensigten, at konventionen skulle omfatte. Som nævnt ovenfor i kapitel IV (side 28) kan der formentlig også med hensyn til udtalelser, der ikke falder i egentlig videnskabelig sammenhæng, men på anden måde som led i en saglig debat, være anledning til at regne med et område af straffrihed.” Under Folketingets behandling af lovforslaget blev der fremsat et forslag om at ændre den foreslåede ordlyd fra ”udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller gøres til genstand for nedsættende omtale eller behandling …” til ”udta -lelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedvær- - 9 diges …” . Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at formålet hermed var i højere grad at tilgodese hensynet til menings- og ytringsfriheden (Folketingstidende 1970-71, tillæg B, sp. 3006). Ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 blev § 266 b ændret til også at omfatte seksuel orientering. Ved lov nr. 309 af 17. maj 1995 blev der indsat et stk. 2 om strafskærpelse ved propagandavirksomhed. Ved lov nr. 2591 af 28. december 2021 blev bestemmelsen ændret til også at omfatte handi-cap, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Af lovforarbejderne (Folketingstidende 202122, tillæg A, lovforslag nr. L 18, s. 13 f.) fremgår bl.a.: ”3.2. Beskyttelse af LGBTI -personer og personer med handicap mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer 3.2.1. Gældende ret … Det er en betingelse for at kunne anvende

§ 266

b, at udtalelsen eller meddelelsen er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Udtrykket ”udtalelse eller anden meddelelse” omfatter både skriftlige og mundtlige ud tryksformer. Ved ordene ”anden meddelelse” udvides bestemmelsen til at omfatte ud tryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side

1. Derudover skal ytringen have karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse, og der skal efter forarbejderne til bestemmelsen en vis grovhed til for, at ytringen er omfat-tet af bestemmelsens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, spalte 1185 og betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side
2. Straffe-lovens § 266 b skal desuden anvendes under fornødent hensyn til ytringsfriheden. … 3.2.
3. Justitsministeriets overvejelser …

§ 266

b yder i dag ikke en særlig beskyttelse af personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund af et handicap. Hadefulde ytringer har til formål at skade de personer, de rettes mod, og kan i yderste konsekvens føre til vold og overgreb. Det er Justitsministeriets vurdering, at det strafferetlige værn mod sådanne hadefulde ytringer bør styrkes for at sikre en bedre beskyttelse af denne gruppe af personer. Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons handicap, bør være omfattet af

§ 266

b på lige fod med ytringer, der har baggrund i en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.” - 10 Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at vittighederne ikke opfylder betingelserne for strafbarhed efter

§ 266b, stk.

1, herunder når bestemmelsen fortolkes i overens-stemmelse med grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel

1. Domfældelse er ikke i overensstemmelse med selve formålet med bestemmelsen, om alene at begrænse ytringsfriheden i situationer, hvor ytringerne får karakter af nedværdigelse og forhånelse og derved opildner til had. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den skal anvendes med tilbageholdenhed, og at hensynet til ytringsfriheden skal tillægges betydelig vægt. I denne sag er der tale om vittigheder, som ikke kan tages for pålydende, og som ikke har haft til formål at opildne til had. Provokationer, humor og kunstneriske udtryk er som udgangs-punkt ikke omfattet af bestemmelsen, medmindre de overskrider en vis grovhedstærskel. Denne grovhedsvurdering må tage højde for ytringens form, kontekst, formål og den sam-menhæng, som den indgår i. Ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder kan grovhedskriteriet ikke anses for opfyldt. Ytringernes form af vittigheder indebærer per definition, at de ikke skal tages alvor-ligt, hvilket også kommer til udtryk på hjemmesiderne. Vittighederne er udtryk for sort hu-mor, som ikke er baseret på egne holdninger, og som udstiller det forfærdelige og absurde i, hvordan både jøder og farvede historisk set er blevet forfulgt og behandlet. De kan ikke anses som udtryk for, at jøder og sorte mangler værdi som mennesker. Vittighederne er ikke fremsat med det formål at nedværdige, men som en del af en humoristisk stil, der i sig selv er beskyt-tet af ytringsfriheden som følge af århundredelang anvendelse af bl.a. sort humor til på sati-risk vis at tackle tabuer, kritisere hykleri eller kommentere samfundets mørke sider. Det må endvidere tillægges betydning, at der er tale om deling af vittigheder, der i forvejen har været kendt af i hvert fald dele af befolkningen, da de er kopieret fra andre hjemmesider. Konteksten taler også for, at vittighederne ikke er omfattet af bestemmelsen. Vittighederne er fremsat på hjemmesider benævnt ”vitser -jokes.dk” og ”witze -paradies.de” , hvor man selv skulle søge de pågældende vittigheder frem, idet de indgik i en større samling af vittigheder med over 40 kategorier, hvoraf kun tre havde relation til jøder, race og etnicitet. Brugeren skulle aktivt vælge disse kategorier, og hver kategori var ledsaget af kontekstualiserende tek- - 11 ster, der understregede, at indholdet var ment som humor og ikke som nedværdigende ytringer. Retten til ytringsfrihed omfatter også informationer og ideer, der fornærmer, provokerer eller forstyrrer staten eller en hvilken som helst del af befolkningen, og ytringer i form af vittighe-der må antages at være beskyttet af den kunstneriske ytringsfrihed, som er anerkendt både i dansk ret og i Menneskerettighedsdomstolens praksis. De fremsatte ytringer udgør ikke hate speech og udgør ikke i øvrigt misbrug af rettigheder efter EMRK artikel
2. Et indgreb i ytringsfriheden skal være nødvendiggjort af et presserende socialt behov. I denne sag er der ikke et sådant behov. Ved anvendelse af en strafbestemmelse som § 266 b, må det også indgå, at der er betydelig retlig og faktisk usikkerhed om, hvilke ytringer der er strafbare. Dette understreges af, at anklagemyndigheden for landsretten af egen drift påstod frifindelse for mere end halvdelen af de forhold, der var rejst tiltale og dømt for i byretten, og at landsretten frifandt for yderligere tre vittigheder. Endelig skal der også ske frifindelse ud fra lighedsbetragtninger, idet der findes utallige eksempler i form af såvel litteratur, stand up-shows samt passager i film, sange mv., der indeholder humor, som tangerer humoren i denne sag. Såfremt der ikke sker frifindelse, skal der under alle omstændigheder ske strafbortfald eller formildelse ud fra en proportionalitetsvurdering, og da der foreligger flere formildende omstændigheder. Sagsbehandlingen har varet i snart fem år. Der er tale om et førstegangstilfæl-de. Vittighederne er fjernet. Der er ikke ført bevis for, at nogen person eller gruppe har følt sig krænket mv. De personlige forhold er gode. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at det er med rette, at Tiltalte er dømt for overtrædelse af

§ 266

b. Udtalelserne er utvivlsomt fremsat ”offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds” , idet vittighederne er offentliggjort på of -fentligt tilgængelige hjemmesider. Udtalelserne angår en gruppe af personer, som defineret i bestemmelsen, idet udtalelserne angår jøder og sorte mennesker som grupper. Disse grupper udgør efter fast retspraksis en tilstrækkelig afgrænset gruppe baseret på ”race, hudfarve, nati -onal eller etnisk oprindelse eller tro” . - 12 - Grovhedskriteriet er ligeledes opfyldt. Det følger af retspraksis, at udtalelser, som indebærer, at en gruppe af personer generelt mangler værdi som mennesker, som udgangspunkt opfylder grovhedskriteriet. Det gælder bl.a. udtalelser, hvorved en gruppe af personer sammenlignes med dyr eller sygdomme, eller andre lignende grove udtalelser. F.eks. indeholder udsagn nr. 14 og 22 en helt åbenlys reference til gaskamre. Udsagnene 23, 25, 32, 35 og 36 indeholder klare referencer til slaveriet, ligesom udsagn nr. 39 og 48 indeholder analogier til dyreriget. Udsagn 30, 33 og 34 indeholder generaliserende påstande om, at sorte mennesker begår grov kriminalitet, bl.a. i form af voldtægt. Der er ikke tale om forhold af mindre grovhed, videnskabeligt fremsatte teorier eller på anden måde udtalelser fremsat som led i en saglig debat. Det forhold, at der er tale om vittigheder, ændrer ikke på, at der i praksis straffes for overtrædelse af bestemmelsen. Der er desuden slet ikke tale om satire, sådan som begrebet i almindelighed forstås. De foreliggende udtalelser udstiller eller kritiserer ikke jøder eller sorte mennesker på grund af deres handlinger eller i forbindelse med en konkret politisk eller anden aktuel sag. Der er tale om grove og stærkt forhånende og nedværdigende udtalelser helt uden tilknytning til omtale af politiske sager, handlinger eller andre saglige (debat)emner. Det kan ikke føre til fritagelse fra straf, at Tiltalte også offentliggjorde vit-tigheder om andre persongrupper. Der er ikke grundlag for at anse Tiltalte for straffri som følge af EMRK arti-kel 10. Vittighederne er offentliggjort med henblik på, at han kunne tjene penge på hjemmesi-derne, og der er ikke tale om udtalelser offentliggjort som led i en saglig debat eller lignende. Der er heller ikke tale om politiske ytringer eller lignende, som efter omstændighederne kan være beskyttet af artikel 10, selv om ytringerne har en vis grovhed. Hertil kommer, at EMRK artikel 17 forbyder misbrug af konventionens rettigheder til at krænke andre konventionsrettigheder, herunder artikel 8, der bl.a. beskytter jøder og Holo-caustoverlevendes ret til ikke at blive udsat for forhånende og nedværdigende udtalelser. Straffen skal skærpes og udmåles i niveauet 14 til 30 dages betinget fængsel, idet der er tale om, at Tiltalte helt systematisk har foretaget udbredelse af grove forhånende - 13 og nedværdigende udtalelser, som han kategoriserede under ”Neger jokes” , ”Jøde jokes” og ”Racistiske jokes” . Der er tale om 50 udsagn fremsat på hjemmesider, som har haft et betyde ligt antal månedligt besøgende. Dertil kommer, at forholdet er begået med vinding for øje. Udtalelserne på den danske hjemmeside blev først fjernet efter byrettens dom. Da der er tale om en ikke helt ukompliceret straffesag, er der hverken grundlag for bortfald eller nedsættelse af straffen som følge af sagsbehandlingstiden. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 266 b, stk. 1, ved som administrator af hjemmesiderne Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2 offentligt eller med forsæt til udbredelse til en videre kreds, at have fremsat for-hånende og nedværdigende udtalelser om jøder og sorte. Hovedspørgsmålet for Højesteret er, om udtalelserne på de to hjemmesider indebærer en overtrædelse af

§ 266b, stk.

1.

§ 266b, stk.

1 Det fremgår af

§ 266b, stk.

1, at den, der offentligt eller med forsæt til udbre-delse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etni-ske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen beskytter de omfattede grupper mod hadefulde ytringer, der har til formål at skade, og som i yderste konsekvens kan føre til vold og overgreb, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr. L 18, s.

1. Udtrykket ”udtalelse eller meddelelse” omfatter efter forarbejderne både skriftlige og mundt lige udtryksformer, herunder f.eks. også billeder, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, s.
2. Efter Højesterets opfattelse skal udtrykket således forstås bredt. - 14 - Det er en betingelse for at kunne straffe efter bestemmelsen, at udtalelsen har karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse af en befolkningsgruppe på grund af de pågældende personers race, fælles tro, mv., jf. herved Højesterets dom af
3. januar 2021 (UfR 2021.1824). Efter forarbejderne skal der en vis grovhed til, for at udtalelsen er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Bestemmelsen skal desuden anvendes under fornødent hensyn til ytringsfriheden, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, lovforslag nr. L 78, sp. 1185 og betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, s.
4. Efter det anførte finder Højesteret, at det beror på en helhedsvurdering, om en udtalelse er omfattet af bestemmelsen. I vurderingen må der lægges vægt på udtalelsens indhold og den sammenhæng, den er fremsat i. Det må herved tillægges betydning, hvem der har fremsat udtalelsen, og om det for modtageren måtte stå klart, om der var tale om en hadefuld ytring, der havde til formål at skade. Vittigheder, humor og satire, som ikke har det formål at udtrykke had for at skade, og som heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan, falder uden for bestemmelsens anvendelses-område. Den konkrete sag Tiltalte er som nævnt fundet skyldig i overtrædelse af

§ 266b, stk.

1, ved som administrator af hjemmesiderne Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2 offentligt eller med forsæt til udbredelse til en videre kreds, at have fremsat forhånende og nedværdi-gende udtalelser om jøder og sorte. Højesteret finder, at udtalelserne efter deres indhold isoleret set må anses for forhånende og nedværdigende. Ved bedømmelsen af, om udtalelserne er omfattet af

§ 266b, stk.

1, må der imidlertid lægges vægt på den sammenhæng, som de er fremsat i. Udtalelserne var fremsat på hjemmesider om vittigheder, og de havde også form som vittigheder. Hjemmesiderne indeholdt vittigheder, som Tiltalte havde fundet an-dre steder, og som han havde inddelt i kategorier, bl.a.” Alle børnene jokes” , ”Århusianer jokes” , ”Blondine jokes” , ”Døde baby jokes” , ”Far jokes” , ”Frække jokes” , ”Grove jokes” , - 15 ”Neger jokes” , ”Jøde jokes” , ”Racistiske jokes” , ”Alle Kinder Witze” , ”Blondinenwitze” , ”Böse Witze” , ”Deine Mutter Witze” , ”Dumme Witze” , ”Frauen Witze” , ”Männerwitze” og ”Perverse Witze” . Han havde om kategorierne ”Jøde jokes” , ”Neger jokes” og ”R acistiske jokes ” skrevet ledsagende tekster om, at man skulle være påpasselig med at bruge dem, og at der ikke var ment noget ondt med dem. Højesteret finder, at udtalelserne efter den sammenhæng, som de indgik i, ikke var fremsat for at udtrykke had med det formål at skade jøder og sorte, og at de heller ikke med rimelighed kunne opfattes sådan af den, som gik ind på hjemmesiderne for at læse vittigheder. Udtalel-serne er derfor ikke omfattet af

§ 266b, stk.

1. Højesteret frifinder herefter Tiltalte for overtrædelse af

§ 266b, stk.

1. Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.