DOM afsagt den
- august 2017 af Vestre Landsrets
- afdeling (dommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Lars Christensen og Eva Skov (kst.)) i ankesag V.L. S–1207–17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1958 (advokat Lars Nauheimer, Tønder) Retten i Sønderborg har den
- juni 2017 afsagt dom i
- instans (rettens nr. K022297/2017). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Tiltalte har ikke personligt været til stede under ankesagens behandling. Retsgrundlag Straffelovens § 119 a er indført ved lov nr. 1728 af
- december 2016 på baggrund af et lovforslag L73, fremsat den
- november 2016, om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.). Loven trådte i kraft den
- december
- -2- Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende: ”2.5.
- Den foreslåede ordning 2.5.3.
- Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 119 a, hvoraf det fremgår, at den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. … 2.5.3.
- Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i førstegangstilfælde i udgangspunktet straffes med en bøde på 7.500 kr., dog således at grovere – herunder systematiske – overtrædelser kan straffes med en kortere frihedsstraf. Ved overtrædelse af bestemmelsen i gentagelsestilfælde bør der som udgangspunkt ligeledes straffes med en kortere frihedsstraf. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
- Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.” Af de specielle bemærkninger i lovforslaget til den foreslåede § 119 a (lovforslagets § 1, nr. 6) fremgår bl.a. følgende: ”Bestemmelsen omfatter for det første chikanøs »kontakt«, hvorved bl.a. forstås mundtlige eller skriftlige henvendelser. Henvendelser, der sker via elektronisk kommunikation, det vil sige ved anvendelse af telefoni og internet mv., er også omfattet. Sådanne henvendelser vil f.eks. kunne være emails, sms eller beskeder via sociale netværk (f.eks. Facebook, Instagram eller Twitter) eller apps (f.eks. Whatsapp eller Skype). Kontakt kan imidlertid forekomme på forskellig måde, og det er efter den foreslåede bestemmelse afgørende, om den pågældende adfærd reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt fra gerningspersonen til den beskyttede person. Det er derimod ikke afgørende, om kontakten sker direkte. Det forhold, at en meddelelse gennem f.eks. Facebook, blogs, debatfora mv. på internettet ikke direkte er adresseret til den beskyttede person, er således ikke afgørende. Det er dog et krav, at meddelelsen må kunne anses for reelt rettet også til den beskyttede person, ligesom gerningsmanden må have forsæt til, at meddelelsen virker som en henvendelse til den beskyttede person. -3- Bestemmelsen omfatter også andre former for henvendelser (kontakt), herunder f.eks. henvendelser i form af ophold uden for den beskyttede persons bolig, aflevering eller tilsendelse af objekter mv. Kontakt kan også bestå i, at en person går til et sted, som den pågældende ved, at den beskyttede person er på vej til. Bestemmelsen omfatter for det andet den, som på chikanøs vis »forfølger« en beskyttet person. Det kan eksempelvis forekomme ved, at den pågældende følger efter, iagttager eller overvåger en beskyttet person uden helt at nærme sig, således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som kontakt. Noget sådant kan efter omstændighederne være belastende i samme grad som egentlig kontakt. Bestemmelsen omfatter for det tredje den, som på »anden måde chikanerer« den beskyttede person. Udtrykket »chikanere« skal forstås bredt og kan omfatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren og forskellige former for kommunikation. Der kan eksempelvis være tale om videooptagelse eller fotografering af den beskyttede person i private sammenhænge eller videregivelse, herunder offentliggørelse, af private personoplysninger mv. … For så vidt angår oprettelse af eller bidrag til en hjemmeside eller side på et socialt medie bemærkes det, at bestemmelsen navnlig er tiltænkt at skulle finde anvendelse på såkaldte hadsider eller lignende sider på internettet. Disse sider er kendetegnet ved, at deres indhold har til formål mere systematisk at forfølge, udstille eller krænke de pågældende, eksempelvis ved offentliggørelse af private personoplysninger, herunder private billeder, privat telefonnummer eller privatadresser, og eventuelt i kombination med en nedsættende eller krænkende omtale af de pågældende. Det vil derimod i almindelighed ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis der alene er tale om gengivelse af oplysninger om eksempelvis offentligt ansattes hverv, f.eks. navnet på en embedsmand, der har truffet en administrativ afgørelse, eller en neutral gengivelse af andre offentligt tilgængelige oplysninger, f.eks. offentligt tilgængelige telefonnumre. Enkeltstående eller et begrænset antal opslag på sociale medier eller på internettet i øvrigt, hvor der ikke er tale om en systematisk og gentagen forfølgelse mv. af en eller flere personer, vil som udgangspunkt ikke være en fredskrænkelse omfattet af den foreslåede bestemmelse. Et enkeltstående opslag vil dog i særlige tilfælde kunne have en sådan grovhed, at det omfattes af bestemmelsen. Det vil bero på en konkret vurdering af opslagets indhold og karakter samt omstændighederne i øvrigt, om opslaget har en sådan grovhed. Opslaget skal som ovenfor nævnt under alle omstændigheder være egnet til at udgøre en krænkelse af den beskyttede persons fred, hvilket bl.a. vil kræve, at et opslag på f.eks. Facebook må anses for reelt rettet også mod den beskyttede person. Der vil generelt skulle lægges vægt på, om et tilfælde af kontakt, forfølgelse mv. sker i en ikke-arbejdsmæssig sammenhæng eller en arbejdsmæssig sammenhæng, idet der i den sidstnævnte situation typisk vil skulle noget -4- mere til, før der er tale om en fredskrænkelse i bestemmelsens forstand, jf. nærmere herom pkt. 2.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. … Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i førstegangstilfælde i udgangspunktet straffes med en bøde på 7.500 kr., dog således at grovere – herunder systematiske – overtrædelser kan straffes med en kortere frihedsstraf. Ved overtrædelse af bestemmelsen i gentagelsestilfælde bør der som udgangspunkt ligeledes straffes med en kortere frihedsstraf. Ved afgørelsen af, om en overtrædelse kan karakteriseres som grov, kan der bl.a. lægges vægt på overtrædelsens formål, karakter, omfang, herunder om den har virket stærkt chikanerende eller været egnet til at skabe væsentlig utryghed for den forurettede. Som eksempler på grovere overtrædelser kan nævnes oprettelse af en hjemmeside med det formål at offentliggøre eller søge at offentliggøre private personoplysninger om personer i offentlig tjeneste eller hverv, idet en sådan fredskrænkelse i almindelighed vil være stærkt chikanerende for den forurettede og samtidig indebærer en videregivelse af private oplysninger uden et legitimt formål. På samme måde vil fremmøde ved den beskyttede persons hjem kunne være et eksempel på en grov overtrædelse, såfremt fremmødet er egnet til at virke stærkt chikanerende eller skabe væsentlig utryghed. … Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
- Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.” Landsrettens begrundelse og resultat Efter forarbejderne til straffelovens § 119 a skal straffen for overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 7.500 kr. i førstegangstilfælde. Hverken oplysningerne om gerningen, tiltaltes person eller andre forhold kan i denne sag begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Efter oplysningerne om tiltaltes indtægtsforhold på gerningstidspunktet nedsættes bødestraffen dog til det halve. -5- Straffen fastsættes herefter til 6 dagbøder på hver 625 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til 6 dagbøder på hver 625 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Helle Korsgaard Lund-Andersen Lars Christensen Eva Skov (kst.)
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.