Samvær med barnets retlige far blev udvidet Samvær med barnets retlige far blev udvidet, og skulle ikke afvente en ansøgning om samvær fra barnets biologiske far Sag BS-59797/2025-HJR Dom afsagt den
- marts 2026 Juridisk far mod Mor I sommeren 2019 fødte Mor Barn. På baggrund af en ansvars- og omsorgserklæring blev Mor s daværende kæreste, Juridisk far , registreret som barnets far. I december 2019 ophævede Mor og Juridisk far samlivet, og Barn havde efterfølgende samvær med Juridisk far i varierende omfang. Juridisk far ansøgte i 2022 om en udvidelse af samværet med Barn. I foråret 2022 fik Mor og Biologisk far foretaget en privat dna-test, der viste, at Biologisk far med større end 99,99 % sandsynlighed var Barns biologiske far. Mor og Biologisk far anmodede herefter om, at faderskabssagen blev genoptaget med henblik på at få Biologisk far registreret som Barns far. Dette afviste Højesteret ved kendelse af
- oktober 2024 (UfR 2025.28). Juridisk far er således fortsat Barns retlige far. Efter aftale med Biologisk far havde Barn siden foråret 2022 haft samvær med Biologisk far. Mens den foreliggende sag verserede, ansøgte Biologisk far Familieretshuset om at fastsætte samvær mellem Barn og ham. Familieretshuset afviste at behandle samværsansøgningen, men familieretten hjemviste sagen til fornyet behandling i Familieretshuset i juli 2025, hvor ansøgningen fortsat verserer. I nærværende sag udvidede familieretten samværet mellem Barn og Juridisk far , mens landsretten fastsatte et foreløbigt begrænset samvær med henvisning til bl.a. Biologisk far anmodning om samvær med Barn. For Højesteret angik sagen omfanget af Barns samvær med Juridisk far . Højesteret udtalte, der skal foretages en samlet vurdering af, hvad der er bedst for barnet, når der træffes afgørelse om omfanget af et barns samvær med en retlig forælder i et tilfælde, hvor barnet har både en retlig forælder og en biologisk forælder, som det ikke har bopæl hos, men har samvær med. Loven ligestiller ikke andre pårørende – herunder en biologisk far, som ikke er retlig far – med retlige forældre med hensyn til omfanget af samvær. Den omstændighed, at der også er eller skal være samvær med en biologisk forælder vil derfor normalt kun føre til, at samværet med en retlig forælder indskrænkes i meget begrænset omfang, i forhold til hvad samværet ellers ville være blevet fastsat til. På baggrund af oplysningerne i sagen fastsatte Højesteret samværet mellem Barn og Juridisk far i overensstemmelse med familierettens dom med nødvendige tilpasninger.