Obsah (4)

§ 191§ 245§ 216§ 266

Retten i Hillerød Udskrift af dombogen DOM afsagt den 17. marts 2026 Rettens nr. 9-1941/2025 Politiets nr. 0900-71111-00001-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1989) og Tiltalte 2 CPR n

§ 191, stk.

2, jf. stk. 1,

1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, straffelovens § 293a, færdselslovens § 117c, stk. 1, jf. § 54, stk. 1,
2. pkt., § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 51, stk. 6 og § 81, stk. 1, § 118, stk. 1, jf. § 67, stk. 2 og stk. 3, jf. justitsministeriet bekendtgørelse nr. 154 af
3. april 1977 om køretøjers udstyr og indretning m.v. § 28, stk. 1, færdselslovens § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 2, § 117, stk. 2, nr. 3, nr. 4 og nr. 7, jf. § 54, stk. 1,
4. pkt., § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, våbenbekendtgørelse af
5. ok-tober 2009 § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, nu våbenbekendtgørelse nr. 1248 af
6. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 5 og vå-benbekendtgørelsen nr. 1248 af
7. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr.
8. Løsladt den
9. februar 2017 med en prøvetid på 2 år. Resttstraf 214 dage. ved Retten i Hillerøds dom af
10. oktober 2019 med fængsel i 3 måneder

§ 245, stk.

1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, § 117, stk. 1, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens §

1. Løsladt den
2. marts 2020 med en prøvetid på 2 år. Reststraf 31 dage. ved Retten i Hillerøds dom af
3. august 2020 med fællesstraf med fængsel i 3 år

§ 216, stk.

1, nr. 1, § 244, stk. 1, jf. til dels § 21 og § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 og § 266, jf. til dels straffelovens § 89. ved Retten i Hillerøds dom af 20. maj 2025 med fængsel i 60 dage

§ 266, jf.

§ 89 og § 82, stk. 1, nr.

1. side 39 Det fremgår af Retspsykiatrisk erklæring af
2. februar 2026 at: "Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg, hvilket heller ikke var tilfældet på tidspunktet for det påsigtede, hvor han var påvirket af kokain, men uden at der er mistanke om, at en patologisk rustilstand har foreligget. Han er nor-malt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse Observanden oplyser at være vokset op under relativt almindelige forhold, men opvæksten var præget af hans adfærdsproblemer fra tidlig alder, og som 8-årig blev han diagnosticeret med ADHD i børnepsykiatrien og modtog i en årrække medikamentel behandling. Fra han var 11 til 13 år, var han i famili-epleje og kom derefter på kostskole i to år, hvor han ikke kunne rummes. Skolegangen var indledningsvis i almindelig klasse i folkeskolen, og fra
3. klasse i lilleskole og sluttelig på kostskole. Observanden er uden uddannelse og har primært levet af ufaglært arbejde afbrudt af perioder med afsoning og kontanthjælp og præget af misbrug siden teenageårene. Hans boligforhold har været ustabile, og gennem årene har han været i et kæresteforhold med pauser og belastninger. Angiveligt består forholdet, og observanden oplyser at have et tæt forhold til sin 7-årige datter. Herudover er hans sociale net-værk meget begrænset. Observanden har som voksen kun haft kontakt med hospitalspsykiatri en en-kelt gang på grund af selvmordstanker, som fortsat plager ham i belastede perioder. Der har ikke været selvmordsforsøg. Han har haft samtaleforløb med psykolog, men aldrig modtaget psykiatrisk behandling eller været ind-lagt på psykiatrisk afdeling. Siden teenageårene har observanden haft et vedvarende og stort misbrug af hash og kokain. Han har modtaget misbrugsbehandling såvel ambulant som i døgnregi, men kun været afholdende i nogle måneder. Han har et ønske om at ophøre med stofmisbrug, da han har indset, at især kokainmisbruget har påvirket hans livsførelse negativt og været medvirkende årsag til kriminalitet. Ved herværende mentalundersøgelse fremstår observanden uden tegn på psykose eller nærpsykose. Han vurderes ikke at have stemningssindslidelse. Han er normalt begavet. Han er i besiddelse af personlighedsmæssigt afvigende træk af dyssocial og emotionelt ustabil karakter. Endvidere er der stort og mangeårigt stofmisbrug. Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen særforanstaltning, jf. straffelovens § 68,
4. pkt, til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf. Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af Danmarks Fængsler med vilkår om lægeligt ledet behandling af misbrug efter side 40 tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse." Tiltalte 1 har om sine personlige forhold til retsbog af
5. marts 2026 forklaret: "Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at de faktiske forhold om ham, der fremgår af mentalundersøgelsen, er rigtige. Han er fortsat sammen med sin kæreste. Han er nervøs for, at en fængsling vil kunne ødelægge hans forhold til sin datter." Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den
6. maj
7. Tiltalte 2 Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet. Tiltalte 2 har om sine personlige forhold til retsbog af
8. marts 2026 forklaret: "Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han var anbragt under sin opvækst, og at disse anbringelser bar præg af bl.a. vold mod ham. Han savner sine børn og muligheden for at kunne hjælpe til der-hjemme. Der har ikke været nogen, der har kunnet overtage hans autoværk-sted, mens han har været varetægstsfængslet, og han frygter for sin fremtidi-ge økonomi." Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den
9. maj
10. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: 5 nævninger og 3 dommere udtaler: Tiltalte 1 har erkendt, at han på det i anklageskriftet anførte tidspunkt og sted satte ild til en lade, bygning B, på landejendommen belig-gende Adresse
11. Tiltalte 1 har bestridt, at han har sat ild flere steder. Efter bevisførelsen, herunder navnlig de brandtekniske erklæringer og de troværdige og sikre forklaringer fra vidnerne politiassistent Vidne 1, indsatsleder Vidne 2, politiassistent side 41 Vidne 3, brandundersøger Vidne 4, politibetjent Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 11, lægger vi til grund, at der omkring det tidspunkt, der er anført i anklageskriftet, blev sat ild på byg-ning B og i hvert fald yderligere én driftsbygning, bygning D, at disse ilds-påsættelser medførte, at bygning A, B, C, D og E nedbrændte, og at de over 20 personer, der boede i bygning A og bygning C, var i overhængende livsfa-re i forbindelse med branden. Vi finder det imidlertid ikke bevist, at de perso-ner, der boede i hovedbygningen, bygning G, herunder Forurettede, var i overhængende livsfare i forbindelse med branden. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder navnlig den meget nære tidsmæssige sammenhæng mellem ildspåsættelserne i bygning B og i bygning D sammenholdt med kommunikationen fra Tiltalte 1 i tilknyt-ning til branden og vidneforklaringerne fra de øvrige tilstedeværende på ejen-dommen, finder vi det ubetænkeligt at lægge til grund, at ilden i begge byg-ninger blev påsat af Tiltalte
12. Vi finder, at det er bevist, at Tiltalte 1 i forbindelse med ilds-påsættelserne handlede i forening med Tiltalte 2 som anført i anklagesk-riftet. Vi har herved lagt vægt på bl.a., at der gennem en længere periode ubestridt bestod et modsætningsforhold mellem ejeren af landejendommen, Forurettede, og Tiltalte
13. Modsætningsforholdet kom til udtryk ved bl.a. fysiske konfrontationer på den erhvervsejendom, som Tiltalte 2 le-jede af Forurettede. Vi lægger desuden efter vidnet politibetjent Vidne 6's troværdige forklaring til grund, at Tiltalte 2 den
14. april 2025 udtrykte utilfredshed med politiets håndtering af en konfrontation mellem parterne den pågældende dag, og at han i forbindelse hermed udtalte, at ”hvis politiet ikke ønskede at hjælpe ham, så måtte han selv klare det” . Herudover har vi lagt betydelig vægt på den omfattende og detaljerede kommunikation mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i tilknytning til branden, herunder korrespondancen om opdragelse af Forurettede, om ildspåsættelse, om brændbare væsker og effekten heraf og om, at Tiltalte 2 skulle være med "live", hvilket han faktisk var i forbindelse med ild-spåsættelsen på et videoopkald, der varede ca. 17 minutter. Vi tilsidesætter herved Tiltalte 2's forklaring om karakteren og betydnin-gen af kommunikationen med Tiltalte 1 og hans opmærksom-hed herpå som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Af beskederne fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 forud for ildspå-sættelserne fremgår bl.a., at Tiltalte 1 havde ”lyst til og sætte ild til den store lade hjemme hos ham” , at alle ville komme til at høre om det og læse om det på Facebook, hvis det gik, som det skulle, og at Tiltalte 1 anførte, at det ville blive ”det største sankthans bål jeg har ople- side 42 vet hele mit liv Chef” . Herefter og sammenholdt med bygningernes fremtoning og indbyrdes placering, som vi lægger til grund, at såvel Tiltalte 2 som Tiltalte 1 var bekendt med, finder vi, at begge de tiltalte havde til hensigt, at branden skulle blive omfattende, og at de indså, at branden ville sprede sig til de omkringliggende bygninger. De tiltalte havde således forsæt til de omfat-tende ødelæggelser af ejendommen, der skete, og som, vi efter de foreliggen-de oplysninger, herunder opgørelserne fra de involverede forsikringsselska-ber, lægger til grund, beløber sig til ikke under 35 mio. kr. Som anført ovenfor boede de personer, der ved ildspåsættelserne var i overhængende livsfare, i bygning A og bygning C. Bygning C kunne ikke ses fra Vej 1, og fremtoningen af bygning A indikerede efter vores opfattelse ikke i sig selv, at den tjente til beboelse. De øvrige foreliggende omstændig-heder, herunder bl.a. placeringen af affaldscontainere og postkasser samt det oplyste om de tiltaltes forudgående kendskab til ejendommen, ændrer ikke i en sådan grad ved betydningen af bygningens fremtoning, at det med den sik-kerhed, der må kræves til domfældelse i en straffesag, kan lægges til grund, at de tiltalte indså, at bygning A og bygning C blev anvendt til beboelse. Vi finder herefter, at anklagemyndigheden ikke har bevist, at de tiltalte indså, at andres liv ved ildspåsættelserne blev udsat for overhængende fare. Vi finder på denne baggrund, at det er bevist, at de tiltalte har overtrådt straffelovens § 180,
15. led, ved i forening at have sat ild til fremmed ejendom og derved forvoldt omfattende ødelæggelse heraf. De tiltalte er i dette om-fang skyldige i den rejste tiltale. 1 nævning udtaler: Efter bevisførelsen finder jeg, at anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at der blev påsat ild andre steder på ejendommen end i bygning B. Jeg kan i øvrigt tilslutte mig det, som flertallet har anført. Jeg kan således tilslutte mig bl.a., at branden blev forårsaget af Tiltalte 1's ilds-påsættelse, og at branden havde de af flertallet anførte følger, ligesom jeg kan tilslutte mig det, der er anført om de tiltaltes tilregnelse. Efter stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, er de tiltalte her-efter i det anførte omfang skyldige i overtrædelse af straffelovens § 180,
16. led. Thi bestemmes: Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180,
17. led. side 43 Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180,
18. led. Sanktionsspørgsmålet Tiltalte 1 Tiltalte 1 er fundet skyldig i ildspåsættelse med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom. Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen som en tillægsstraf i med-før af straffelovens § 89, til fængsel i 4 år og 10 måneder og 1 stemmer for fængsel i 3 år og 10 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes herefter som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89, til den straf, der blev idømt ved Retten i Hillerøds dom af
19. maj 2025, til fængsel i 4 år og 10 måneder, jf. straffelovens § 180,
20. led. Alle voterende har ved strafudmålingen lagt vægt på navnlig de voldsomme og omfattende skader, som branden forårsagede, at forholdet blev begået i forening med Tiltalte 2, at forholdet blev begået efter en betyde-lig grad af planlægning og som kulmination på en længerevarende konflikt mellem Tiltalte 2 og Forurettede, samt at Tiltalte 1 flere gange tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Alle voterende har ligeledes fundet, at den delvise tilståelse, som Tiltalte 1 har afgivet, ikke skal medføre en nedsættelse af den for-skyldte straf. Retten har herved navnlig lagt vægt på karakteren af kriminali-teten og den omstændighed, at den delvise tilståelse ikke væsentligt har lettet den efterforskning, som politiet har skullet foretage. Tiltalte 2 Tiltalte 2 er fundet skyldig i ildspåsættelse med forsæt til at vol-de omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom. Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 3 stemmer for fængsel i 3 år og 6 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 180,
21. led. Alle voterende har ved strafudmålingen lagt vægt på navnlig de voldsomme og omfattende skader, som branden forårsagede, at forholdet blev begået i forening med Tiltalte 1, samt at forholdet blev begået efter en betydelig grad af planlægning og som kulmination på en længereva-rende konflikt mellem Tiltalte 2 og Forurettede. Erstatning side 44 Advokat Snorre Kehler har på vegne af Tiltalte 1 be-stridt opgørelsen af hovedparten af de fremførte erstatningskrav, mens enkel-te erstatningskrav er ubestridte. Advokat Snorre Kehler har dog nedlagt en-delig påstand om, at erstatningsansvaret skal nedsættes eller bortfalde i med-før af erstatningsansvarslovens §
22. Advokat Daniel Rosenkilde har på vegne af Tiltalte 2 bestridt op-gørelsen af alle erstatningskrav. De juridiske dommeres finder, at opgørelsen af de bestridte krav ikke er underbyggede i en sådan grad, at de kan tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, og at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en vurde-ring af grundlaget for at lade erstatningsansvaret nedsætte eller bortfalde, som er begrænset til en mindre del af de rejste erstatningskrav. Erstatnings-kravene henvises derfor til eventuelle særskilte civile søgsmål. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 4 år og 10 måne-der. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 4 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver især salæret til deres beskikkede forsvarer. Dommer