ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000634 Byrettens dom blev stadfæstet med ændring om, at bødestraffen skulle fastsættes som en tillægsstraf. Endvidere blev tilt

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. juni 2018 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Benedikte Holberg og Alexia Jensen (kst.)).
3. afd. nr. S-3223-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Michael Juul Eriksen, valgt forsvarer) Københavns Byrets dom af
4. november 2017 (SS 1-27165/2016) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse. Personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet for klipudløsende forseelser således: - ved udeblivelsesdom afsagt den
5. december 2012 af Retten i Glostrup, forseelsesdato den
6. december 2011, - ved udeblivelsesdom afsagt den
7. april 2014 af Københavns Byret, forseelsesdato den
8. januar 2014, og - ved udeblivelsesdom afsagt den
9. maj 2015 af Københavns Byret, forseelsesdato den
10. maj
11. Der var ikke nedlagt påstand om førerretsfrakendelse. -2- Herudover er tiltalte ved bødevedtagelse den
12. maj 2014 idømt en betinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 4, stk. 1, jf. § 119 a, jf. § 125, stk. 1, nr. 3, med en prøvetid på 3 år til den
13. maj
14. Endelig er tiltalte straffet ved Københavns Byrets dom af
15. februar 2017 med 30 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 119, stk.
16. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er medejer af og partner i en større revisionsvirksomhed, og at han er meget afhængig af en bil i sit arbejde, hvor han udfører konsulentarbejde rundt om i landet. Han ved ikke, hvorfor sagen har trukket ud, som den har. Han har svaret på det, som han skulle. Han har ikke modtaget indkaldelser til retsmøderne den
17. januar 2017 og
18. februar
19. Procedure Anklagemyndigheden har gjort gældende, at det forhold, at der ikke skete ubetinget førerretsfrakendelse i forbindelse med udeblivelsesdommen af
20. maj 2015, bør medføre, at der ses bort fra det første – nu forældede – klip, således at der foreligger tre klipudløsende forseelser begået henholdsvis den
21. januar 2014, den
22. maj 2014 og – den foreliggende forseelse – den
23. december
24. Heraf er de to seneste forseelser begået i prøvetiden for den betingede frakendelse af førerretten idømt den
25. maj 2014, således at tiltalte nu skal frakendes førerretten ubetinget. Tiltalte har på sin side gjort gældende, at konsekvensen af, at der ikke skete ubetinget førerretsfrakendelse i forbindelse med udeblivelsesdommen af
26. maj 2015, derimod bør være, at der ses bort fra den numerisk tredje klipudløsende forseelse – klipforseelsen begået den
27. maj 2014 – idet det var i forbindelse med pådømmelsen af denne forseelse, at der fejlagtigt ikke skete ubetinget førerretsfrakendelse. Der foreligger derfor nu alene to klipudløsende forseelser (begået henholdsvis den
28. januar 2014 og den
29. december 2015), hvorfor der ikke er grundlag for at frakende tiltalte førerretten ubetinget. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen, der fastsættes som en tillægsstraf til dommen af
30. februar 2017, jf. straffelovens § 89, er passende fastsat til en bøde på 2.500 kr. -3- Ad spørgsmålet om førerretsfrakendelse Landsretten finder, og parterne er enige om, at førerretten burde være frakendt tiltalte ubetinget i forbindelse med udeblivelsesdommen af
31. maj 2015, hvor tiltalte blev dømt for en klipudløsende færdselsforseelse begået den
32. maj
33. Der var således den
34. maj 2014 tale om 3 klipudløsende forseelser begået inden for en 3-årig periode (den
35. december 2011, den
36. januar 2014 og den
37. maj 2014), hvoraf den seneste forseelse var begået i prøvetiden for en betinget frakendelse af førerretten, som tiltalte var idømt den
38. maj 2014 for en forseelse, der i sig selv medførte en betinget frakendelse af førerretten, jf. UfR 2016.1737 Ø. Den her omhandlede forseelse, der er begået den
39. december 2015, har fundet sted mere end tre år efter den talmæssigt første forseelse begået den
40. december 2011, hvorfor den sidstnævnte forseelse i alle tilfælde ikke skal medregnes i antallet af klipudløsende overtrædelser af færdselsloven i denne sag. Parterne er ligeledes enige herom. Det er ikke reguleret i færdselslovens bestemmelser om klippekortsordningen og om frakendelse af førerretten i forbindelse hermed, og det fremgår ikke af forarbejderne til disse bestemmelser, hvad konsekvensen skal være i et tilfælde, hvor der fejlagtigt ikke sker førerretsfrakendelse i forbindelse med bødevedtagelse eller dom vedrørende en tredje klipudløsende forseelse. Retspraksis i den sammenhæng er ikke entydig. Landsretten finder, at det forhold, at anklagemyndigheden ikke ved pådømmelsen af den klipudløsende færdselsforseelse begået den
41. maj 2014 nedlagde påstand om førerretsfrakendelse, må sidestilles med en bindende påtaleopgivelse, jf. herved princippet i dommene gengivet i UfR 1998.1103 H, UfR 2013.1926 Ø og dom afsagt af Østre Landsrets
42. afdeling den
43. maj 2018 (sag S-1613-17). Spørgsmålet er herefter, om konsekvensen af den bindende påtaleopgivelse er, at alle tre fejlagtigt ikke udløste klip bortfalder, eller om kun den første eller sidste af klippene bortfalder. I overensstemmelse med dommen i UfR 2013.1926 Ø og den ovenfor nævnte utrykte dom af
44. maj 2018, der efter det oplyste er endelig, finder landsretten, at konsekvensen bør være, at alle tre fejlagtigt ikke udløste klip bortfalder. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte må anses at have haft en berettiget forventning om, at sagerne var afsluttet uden -4- en frakendelse af førerretten til følge, og på, at et sådant resultat svarer til konsekvensen af, at der uden for klippekortsystemet ved en fejl ikke sker frakendelse af førerretten. Hertil kommer hensynet til en praktisk afvikling af sager om færdselslovsovertrædelser inden for klippekortordningen. Tiltalte har herefter alene et klip i kørekortet udløst af forseelsen begået den
45. december
46. Som følge heraf frifindes tiltalte for påstanden om frakendelse af førerretten. I øvrigt stadfæstes dommen med den ændring, at bødestraffen fastsættes som en tillægsstraf. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at bøde- straffen fastsættes som en tillægsstraf, og tiltalte frifindes for påstanden om førerretsfrakendelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.