← Danmark

ECLI:DK:NAE:2026:BS0000000213 Dom

Obsah (5)§ 267§ 96§ 266§ 269§ 270

RETTEN I NÆSTVED DOM afsagt den 21. november 2024 Sag BS-17094/2023-NAE Sagsøger (advokat Ulrik Thorslund Vindberg) mod Sagsøgte (advokat Anders Christian Brøndtved) Denne afgørelse er truffet af Domm

§ 267, jf.

§ 268, idet søgsmålsfristen i

§ 96, stk.

1 er udløbet, men der fin-des særskilt søgsmålsfrist for mortifikationssøgsmål i § 96, stk. 5, som ikke er udløbet. Beskyldningerne fremgår direkte af indflytningsbladet i sagens bilag 3 og den krisecenterfaglige erklæring i sagens bilag 14, og det fremgår af særligt bilag 14, at indholdet er gennemgået med Sagsøgte forud for indsendelse til kommunen. Det kan altså lægges til grund, at Sagsøgte var bekendt med, at hendes beskyldninger overfor krisecentret ville blive videregivet til kommu-nen, hvor de ville indgå i sagens øvrige behandling, og det gøres gæl-dende, at Sagsøgte har fremsat beskyldningerne med det forsæt, at Sagsøger skulle afskæres fra samvær og tilsvarende forældreansvarsretlige mu-ligheder ift. sin datter. Det gøres også gældende, at Sagsøgte må have ind-set, at Sagsøger derved ville få krænket sin ære i forholde til de offentlige myndigheder, der skulle behandle aktuelle og fremtidige sager om ham, herunder ikke mindst henset til de offentlige myndigheders notat-pligt. Det bemærkes, at Sagsøgte ved processkrift af 07.11.2023 har ved-stået sig (side 2) at have gennemgået beskyldningerne med krisecente-ret. Det gøres gældende, at beskyldningerne omhandler forhold, der ville være strafbare bl.a. efter

§ 266og § 243 og tilholdsloven.

Det gøres også gældende, at beskyldningerne ville have været strafbare efter

§ 267, jf.

§ 268, hvis ikke søgsmålsgrunden var udlø-bet. 15 Det skal i den anledning bemærkes, at Sagsøgte på intet tidspunkt har anmeldt forholdene til politiet, og at hun aldrig nogensinde tidligere end overfor krisecentret har fremsat disse eller lignende beskyldninger om Sagsøger over for nogen, eller i det hele taget over for nogen givet udtryk for, at Sagsøger ikke skulle behandle hende og datteren ordentligt. Formentlig er hendes adfærd udtryk for hendes depressive tilstand. Sagsøgte har ikke faktisk følt sig hverken truet, forfulgt eller udsat for psykisk vold, og det bemærkes, at hun efter et par måneders ophold på krisecentret flyttede til en lejlighed kun et par hundrede meter fra Sagsøgers bopæl, og om aftenen går tur i området, herunder forbi Sagsøgers bopæl. Sagsøgte har ikke løftet sandhedsbyrden for sine beskyldninger, og kan ikke løfte sandhedsbyrden, for beskyldningerne er usande. Hun kan heller ikke dokumentere noget faktuelt grundlag for beskyldningerne for et sådant eksisterer ikke, ligesom hun ikke har været i god tro og ikke har udtalt sig til berettiget varetagelse af nogens tarv, herunder eget eller datterens. Hun har desuden ved processkrift af 07.11.2023 (side 1) erkendt at ikke at kunne fremlægge nogen objektiv dokumenta-tion for sine ytringer.

§ 269finder følgelig ikke anven-delse.

Sagsøgte kan heller ikke støtte ret på reglerne om retorsion, idet samt-lige de af sagsøgte fremlagte bilag A-T er dateret efter krisecentererklæ-ringen. Udtalelserne er opfundet ud af den blå luft dels med det formål at und-lade at tage ansvar for sin egen tilstand og sine egne handlinger, dels med det formål at afskære Sagsøger fra sin datter, selvom dette forudsige-ligt medførte, at Sagsøgers ære ville blive krænket overfor de offentlige myndigheder. Det gøres på den baggrund gældende, at der skal ske mortifikation ef-ter

§ 270eller i øvrigt på sædvanligt ulovhjemlet grund-lag.

Der henvises generelt til FED.2001.708 og FED.2002.385, som begge omhandler beskyldninger fremsat af en forælder overfor forskellige offentlige myndigheder, og hvor der i begge tilfælde skete mortifikation og tilkendelse af godtgørelse for tort. Påstand 2: Godtgørelse for tort Det gøres gældende, at Sagsøgte har krænket Sagsøgers ære, uagtet at strafansvaret nu er forældet, samt at Sagsøgte, der er ansvarlig for sine egne udtalelser, skal betale godtgørelse for tort til Sagsøger. Godtgørelsen skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af

(1)ærekrænkelsens alvorlighed og
(2)den modtagergruppe, hvortil beskyldninger-ne er fremsat. Det gøres gældende, at udtalelserne omhandler grove strafbare forhold efter bl.a. straffeloven, og at de er fremsat overfor krisecentret med det 16 formål eller i det mindste med den viden, at de ville blive anvendt videresendt til kommunen og Familiretshuset og anvendt i fremtidige sager. Således er beskyldningerne fremsat i netop det forum, hvor de ville gøre størst mulig skade for Sagsøger. Efter en samlet vurdering gøres det gældende, at godtgørelse for tort skal svares med kr. 25.000 med tillæg af procesrente fra nedlæggelse af påstanden, jf. også FED.2001.
  1. Påstand 3: Erstatning Det gøres gældende, at Sagsøgte ved at fremsætte ovennævnte ærekrænkende beskyldninger om Sagsøger har pådraget sig et erstatningsansvar på baggrund af sædvanlig culpagrundlag for de omkostninger, som er en kausal og adækvat følge af, at udtalelserne er usande og skadelige for Sagsøgers omdømme hos de offentlige myndigheder. Det gøres gældende, at det har været nødvendigt for Sagsøger at bekæmpe de krænkende beskyldninger og usande oplysninger om ham for at varetage sine rettigheder og interesser i øvrigt, og det gøres gældende, at det var nødvendigt for ham at indhente juridisk assistance hos Fars Retshjælp hertil. Påstanden er ved nærværende processkrift begrænset til at omhandle netop de omkostninger, der er afholdt specifikt mhp. at imødegå Sagsøgte ulovlige og usande oplysninger, og det bemærkes, at det faktisk lykkedes at få kommunen til at erkende og undskyld for deres ukritiske videregivelse af beskyldningerne, jf. bilag
  2. Sagsøgte bærer erstatningsansvar på baggrund af en sædvanlig culpavurdering, idet hun har fremsat usande, ærekrænkende beskyldninger om Sagsøger, velvidende at de var usande, og ville blive fremsendt til kommunen og Familieretshuset til brug for deres aktuelle og fremtidige sagsbehandling. Tabet opgøres til de omkostninger, Sagsøger har haft specifikt til at varetage sine interesser i anledning af disse udtalelser. Der foreligger kausalitet, idet omkostningerne er anvendt til at imødegå netop disse udtalelser. Der foreligger adækvans, idet Sagsøgtes udtalelser har været både nødvendige og tilstrækkelige til at krænke Sagsøgers ære hos de offentlige myndigheder og indvirke den retstilstand, som Sagsøger har været nødsaget til at rette op på. Der henvises i øvrigt til princippet i U.2006.2749.V. PROCESSUELT Ad retsafgift 17 Retsafgift betales iht. retsafgiftslovens § 3, stk. 1 efter påstanden i stævningen, dog efter påstanden på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder til betaling, jf. § 2, stk. 5 og
  3. Iht. helt sædvanlig praksis betales ikke særskilt retsafgift for mortifikationspåstande, når der samtidig er nedlagt påstand med økonomisk indhold, hvoraf der kan betales afgift. Ved sagens anlæg var sagens værdi kr. 100.000 og sagsøger har betalt retsafgift med kr.
  4. Ved indlevering af processkrift 2, hvorved påstanden blev ændret, udgjorde sagens værdi kr. 61.000 (værdien af påstand 2 og 3 tilsammen). Sagens værdi er altså formindsket i retsaf-giftslovens forstand, og der skal følgelig ikke betales yderligere retsaf-gift. Ad afvisningsspørgsmålet I processkrift af 25.08.2023 har sagsøgte gjort gældende, at sagen (umiddelbart samtlige tre påstande) skal afvises, fordi nedlæggelsen af mortifikationspåstanden skulle udgøre en ”omgåelse af reglerne om private straffesager” . Sagsøger forstår anbringendet således, at det er sagsøgtes opfattelse, at det ikke kan lade sig gøre at nedlægge påstand om mortifikation sær-skilt, dvs. uden samtidig at nedlægge påstand om straf. Det beror på en misforståelse hos sagsøgte. Mortifikationsinstituttet er uafhængigt af strafpåstanden, således at ubeføjede beskyldninger frit kan påstås mortificeret, uanset om der i øvrigt påstås straf. Sådan mortifikation kan ske enten på baggrund af

§ 270eller i øvrigt på sædvanligt ulovhjemlet grundlag.

Der forekommer ikke sjældent sager, hvor en part ønsker en beskyld-ning mortificeret, men uden nødvendigvis at ønske at den krænkende part skal straffes. Af Straffelovrådets betænkning nr. 1563 om freds- og ærekrænkelser fremgår på side 224 om den foreslåede ændring til mortifikationsbestemmelsen (som blev til § 270) bl.a.: ” Bestemmelsen vil ligesom i dag kunne anvendes, uden at der nedlægges på-stand om straf. Vurderingen af om en beskyldning var rimeligt begrundet, jf. forslaget til § 269, stk. 1, vil således skulle foretages i forbindelse med sagens behandling, idet denne vurdering er afgørende for, om ærekrænkelsen er ubefø-jet.” Andet ville da også savne mening idet strafansvaret efter § 267 ophører efter 6 måneder, jf.

§ 96, stk.

1, mens forældelsesfristen for mortifikation har sin egen forældelsesfrist i § 270 i § 96, stk. 5 med 3 år svarende til hvad der gælder for den almindelige civilretlige, ulovhjemlede mortifikationsadgang. Det faktum at strafansvaret er forældet medfører på ingen måde, at ret-ten ikke skulle kunne tage stilling til, hvorvidt beskyldningerne var ubeføjet. Samtlige de indtalte udtalelser udgør beskyldninger (state- 18 ments of fact) og ikke værdidomme, og er derfor genstand for mortifikation, såfremt retten finder, at de var ubeføjede, hvilket i det væsent-ligste skal afgøres på baggrund af §

  1. Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
  2. SAGSFREMSTILLING 2.1 Det bemærkes, at sagen oprindeligt omhandlede spørgsmålet om erstatning for sagsøgers udokumenterede sagsomkostninger kr. 224.300, i forbindelse med de mange sager, som sagsøger har ført mod sagsøgte, men da sagsøger måtte erfare, at hans chikanøse sagslæg var formålsløst blev sagen ændret til nærværende sag med påstand om mortifikation, tort samt erstatning. 2.2 Indledningsvis skal det bemærkes, at sagsøgers mortifikationspåstand vedrører oplysninger, som ikke er fremsat af sagsøgte, men af Kvindekrisecenter 1, men som sagsøgte har vedstået er gennemgået med sagsøgte på baggrund af rådgivning fra Kvindekrisecenter 1, som har ka-rakteriseret sagsøgers ageren som psykisk vold. Sagsøgte betragter Kvindekrisecenter 1 som fagpersoner med ekspertise indenfor psykisk vold. Sagsøgte har dog fra sagsøger, i anledning af et andet retsmøde i sagsøgers sagskompleks mod sagsøgte, erfaret, at sagsøger ligele-des har en sag verserende mod krisecentret, idet sagsøger tilkende-gav dette i forbindelse med retsmøde ved retten i Næstved den
  3. juli 2024 Baggrunden for pågældende oplysninger er parternes samlivsophævelse 19 november 2020, hvor sagsøgte efter en episode kontaktede Kvindekrisecenter 2 som ikke havde plads til sagsøgte og parternes fællesbarn, men de henviste til Kvindekrisecenter 1, som bad sagsøgte komme ud til et møde, hvor hun fortalte om sin situation, hvortil krisecentret konkluderede, at dette liv på ingen måde var et normalt ægteskab, hvorfor de opfordrede sagsøgte til at tage op-hold på krisecentret sammen med parternes fællesbarn og skrive til sagsøger, at hun ikke ville være hjemme og herefter lukke alle sociale medier ned. Sagsøgte har ikke under parternes forhold oplevet parrets samliv som psykisk vold men alene indrettet sig efter forholdene og såle-des ej heller brugt denne term. Det er således ikke sagsøgte som bruger termen psykisk vold, men Kvindekrisecenter 1 som konkluderer dette på baggrund af sagsøgtes beretning. Sagsøgte har herefter be-kræftet beskrivelsen af parrets forhold. I forbindelse med at sagsøgte og parternes fællesbarn Barn tog ophold på krisecentret blev der holdt en børnesamtale med Barn, hvor Barn tilkendegav, at hun var glad for at opleve, at mor ikke længere var bange når Barn kom hjem fra skole. Sagsøgte havde ikke selv været opmærksom på denne reaktion under parrets ægte-skab. 19 2.3 Ad Parternes samliv: Parterne lærte hinanden at kende i 1998 og blev gift i 2008 i forbindelse med, at parternes fællesbarn Barn blev født. Fra Barn blev født havde parterne ikke noget intimt samliv. Parterne indrettede herefter deres samliv således, at sagsøger gik på arbejde, mens sagsøgte gik hjemme sammen med parternes fællesbarn som havde særlige behov. Det var herudover sagsøgte som stod for at få husstanden til at fungere med indkøb, rengøring mv. Det at alene sagsøger gik på arbejde, mens sagsøgte gik hjemme gjorde, at sagsøgte ikke havde nogen selvstændig økonomi, men kunne disponere over parrets fælles konto, hvor hun efterfølgende over for sagsøger skulle redegøre for brugen af penge ved at fore-vise kvitteringer/bonner mv., ligesom hun skulle spørge om lov for at købe ting som ikke blot var dagligvarer. Det skal i den anledning bemærkes, at den af sagsøger udfærdige medicinliste (som er fuldstændig irrelevant for sagens omdrejningspunkt bortset fra sagsøgers chikane af sagsøgte) formentlig er genskabt på baggrund af de kvitteringer som sagsøgte har måtte aflevere til sagsøger, som dokumentation for sagsøgtes brug af dankort. Under parrets forhold var det sagsøger som styrede dels netbanken og herudover var det ligeledes sagsøger som tjekkede sagsøgtes e-boks og var vidende om de beskeder sagsøgte modtog herpå. I parrets hjem insisterede sagsøger på, at sagsøgte og Barn ikke måtte gå på toilettet og låse døren, i det sagsøger i givet fald blev vred i det han insisterede på, at parterne ikke havde hemmelighe-der over for hinanden. Dette er sket flere gange. Sagsøgte oplevede i parternes samliv, at sagsøger var meget belærende og dominerende i sin kommunikation med sagsøgte, hvor alene sagsøgers mening talte. I julen 2019 fortalte sagsøger til sagsøgte, at han var ulykkelig i ægteskabet og han havde det bedre, når han kørte på arbejde, hvilket grundlagde kimen for parternes samlivsophævelse. Oktober 2020 meddelte sagsøgte, at hun ikke ønskede at være gift længere, hvortil sagsøgers respons var, at han kunne tilgive alt, hvis blot sagsøgte helligede sig sit liv til sagsøger og Barn, ligesom sagsøgte ikke måtte have kontakt til andre personer og alene måtte køre hjem til eksempelvis sin mor efter tilladelse fra sagsøger. Sagsøger meddelte ligeledes sagsøgte, at Barn ikke skulle se sagsøgtes moster og onkel, i det de havde dårlig indflydelse på Barn. Dette skrev han blandt andet direkte til sagsøgtes moster pr sms. 20 I forbindelse med, at sagsøgte meddelte sagsøger at hun ville skilles erfarede sagsøgte, at sagsøger tjekkede hendes telefon i det han kunne referere fra sms-korrespondance sagsøgte havde med sin mor og ligeledes rettede henvendelse til sagsøgtes nuværende kæ-reste, som sagsøgte kommunikerede med på daværende tidspunkt, i det begge havde været i tumultariske parforhold. Sagsøger rin-gede endog til sagsøgtes nuværende kæreste og foreholdt denne, hvorvidt han kendte sagsøgte. Da sagsøgte meddelte, at hun ville skilles insisterede sagsøger på, at han nu ville køre Barn i skole, trods dette altid havde været sagsøgtes opgave.
  4. november 2020 meddelte sagsøger således, at han dagen efter ville køre Barn i skole, men da dette blev over-bragt Barn, reagerede Barn voldsomt, hvorefter sagsøger indvil-gede i, at sagsøgte kørte Barn i skole, mens sagsøger kørte efter i sin arbejdsbil. Efter Barn blev sat af ved skolen, ville sagsøger have en snak med sagsøgte, hvor han meddelte, at han ingen forståelse havde for, at sagsøgte ville skilles og såfremt hun forlod ham, ville han gøre alt for at tage Barn fra hende. Det var blandt andet på baggrund af ovenstående sagsfremstilling omkring parternes samliv, at Kvindekrisecenter 1 konkluderede, at sagsøgte skulle flytte på krisecenter og karakteriserede sagsøgers handlemønster som psykisk vold. 2.4 Sagsøgers handlemønster efter parternes samlivsophævelse: Parterne ophævede samlivet 19, november 2020, da sagsøgte flyt-tede på krisecenter. Sagsøgte kan konstatere, at sagsøger
  5. nov-ember har gennemført 10 betalinger med betalingskort til en yde-lse kaldet Byteswipe, som ved søgning på Google kan konstateres er en hjemmeside, hvor man kan anmode om at spore en telefon. Sagsøgte formoder, at sagsøger har gjort brug af denne ydelse for at finde ud af, hvor sagsøgte opholdt sig. Den
  6. februar 2021 stod sagsøger ved Barns skole, for at hilse på Barn, trods Barn havde frabedt sig samvær. Episoden medførte, at Barn ikke kom med sin taxa hjem Sagsøgte mistede sin mormor ultimo februar 2021, hvor sagsøgte var bekymret for at deltage i begravelsen i det sagsøger på sociale medier insinuerede, at han agtede at deltage i begravelsen. Sagsøgte opholdt sig på Kvindekrisecenter 1 frem til primo marts 2021, hvor sagsøgte fik oplyst, at hun og fællesbarnet ikke længere kunne bo på krisecentret, hvorfor de skulle flytte, idet krisecentret ikke længere kunne sikre sagsøgte, Barn og ikke mindst personalet, idet krisecentret dels havde modtaget en henvendelse fra Fars Retshjælp vedr. sagen og herudover i det flere medarbejdere havde konstateret, at de var blevet søgt på sociale medier af sagsøger. 21 Sagsøger lavede i den anledning opslag på Facebook, hvor han påtalte, at der var en interessekonflikt hos den ene medarbejder, Person 6 fra Kvindekrisecenter 1, i det hun havde været indmeldt på pædagogsemi-nariet samtidig med sagsøger. Den
  7. april 2021 skrev Sagsøger til alle forældre i Barns klasse omkring situationen, hvilket på ingen måde var hensigtsmæssig, men sagsøger skyer ingen midler for at ramme sagsøgte. Sagsøger har anmeldt sagsøgte for socialt bedrageri
  8. maj 2021, men kommunen valgte at lukke sagen, i det sagsøgers anmeldelse var grundløs. Vedr. Sagsøgtes veninde Person 3 indgik der fik
  9. maj 2021 en underretning om psykisk vold og eventuel Münchhausen by Proxy. Underretningen er anonym, men sagsøger havde dagen forinden brugt samme begreb omkring sagsøgte, hvorfor sagsøgte formoder, at underretningen kommer fra sagsøger, for at få sagsøgtes veninde til at tage afstand fra sagsøgte Sagsøger har ligeledes fundet behov for
  10. maj 2021 at lave en underskriftsindsamling blandt naboer, genboer samt sagsøgtes kusine og dennes familie omkring sagsøgte, hvor sagsøger opfordrede pågældende til at skrive under. Fra juni 2021 begynder Sagsøger at skrive omkring Kvindekrisecenter 1 på Facebook. Parterne har haft en forældreansvarssag, hvor parternes fællesbarn var til børnesamtale. Trods sagen foregik for lukkede døre valgte sagsøger
  11. juni 2021 at offentliggøre børnesamtale med Barn på Facebook. Sagsøger har skrevet til sagsøgtes forældre med opfordring til, at de skulle få styr på sagsøgte, til sagsøgtes veninde Person 3, til sagsøgtes søster Person 7, hvor hun blev opfordret til ikke at deltage i det psy-kiske overgreb mod sagsøger. Sagsøger skrev også til sagsøgtes an-den søster, at denne ikke skulle medvirke til det psykiske overgreb mod Sagsøgers datter ved passivitet. Således er det sagsøger som har anvendt termen psykisk overgreb, hvorfor sagsøger søgsmål endnu mere synes at være chikanøs mere end et reelt søgsmål. For at give et indtryk af Sagsøgers handlemønster skal der re-degøres for sagens gang efter skilsmissen. Sagsøgte tog som oplyst på Krisecenter
  12. november 2020, allerede dagen efter søgte sagsøger skilsmisse på baggrund af utroskab

(1). Sagen blev behandlet af Familieretshuset, hvor parterne ikke kunne blive enige om skilsmisse, i det sagsøgte ønskede skilsmisse, mens sagsøger insisterede på skilsmisse på baggrund af utroskab. Da parterne ikke kunne blive enige, bad sagsøgte om separation, hvil-ket blev meddelt. Sagsøger var ikke indforstået hermed, hvorfor sa- 22 gen blev indbragt for retten alene med det formål at der skulle være skilsmisse på baggrund af utroskab. Retten afsagde dom om skilsmisse men ikke på baggrund af utroskab, samt ægtefællebi-drag i 3 år. Sagen syntes alene at være af chikanøs karakter. Efter sagsøgte var flyttet på krisecenter anlagde sagsøger sag ved retten i Næstved om udlevering af parternes fællesbarn
(2), hvilket blev afvist af retten efter hovedforhandling. Sagsøger bad herefter om midlertidig afgørelse om forældremyndighed
(3), hvilket blev afslået af Familieretshuset og dernæst af familieretten. Sagsøger ville herefter ikke betale børnebidrag
(4), hvorfor dette blev indbragt for retten, men sagsøger indvilgede som led i sag om forældremyndighed anlagt af sagsøgte, at betale børnebidrag. Ved sagen om forældremyndighed blev der indgået forlig om fort-sat fælles forældremyndighed
(5), forudsat sagsøger anerkendte, at der ikke skulle være samvær, ligesom sagsøger skulle udlevere sagsøgtes og fællesbarnets ting, hvilket sagsøger efterfølgende ikke medvirkede til, hvorfor sagsøgte måtte indbringe spørgsmålet for fogedretten
(6). Sagsøger offentliggjorde herefter børnesamtalen med parternes fællesbarn på Facebook, ligesom sagsøgte har været meget aktiv med at lave opslag omkring forældrefremmedgørelse og retorisk spurgt på Facebook hvilken diagnose en forælder som forældrefremmedgør lider af. Sagsøgte har efterfølgende opsøgt sagsøgte adskillige gange trods parternes forlig, hvor sagsøger blandt andet finder han er berettiget til at fyre fyrværkeri af ude foran sagsøgte hjem nytårsaften, så fællesbarnet kunne se det flotte fyrværkeri, adskillige gange er kommet for at ringe på for at snakke med fællesbarnet senest i forbindelse med at sagsøgers hund er død, hvorefter sagsøger kom forbi sagsøgtes bopæl med den døde hund. Sagsøgte fik lov til i anledning af sag om forældremyndighed at skrive en sms til fællesbarnet på bestemt tidspunkt, hvor sagsøgte og dennes mor skrev nogle meget ubehagelige beskeder til fællesbarnet og beskrev sagsøgte som psykisk syg. Idet sagsøger således ikke udleverede sagsøgtes og fællesbarnets effekter, ikke respekterede at lade sagsøgte og fællesbarnet være måtte sagsøgte anmode om genoptagelse af spørgsmålet om forældremyndighed
(7), hvilket blev afslået af Familieretshuset og familieretten, mens Østre Landsret henset til sagsøgers handlemønster, herunder med offentliggørelse af børnesamtale fandt, at der var væsentligt nyt, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved Familieretshuset, hvor sagsøger har formået at trænere sagen ved at dennes ”partsrepræsentant” ikke havde mulighed for at del-tage ved de møder, som parterne blev indkaldt til. Da sagsøgte anmodede om genoptagelse af spørgsmålet om forældremyndighed bad sagsøger om genoptagelse af spørgsmålet om samvær
(8), trods fællesbarnet ikke ønsker at se sagsøger, hvilket sagsøger burde være fuldt vidende om efter alle de gange han har 23 opsøgt sagsøgte og fællesbarnet på sagsøgtes bopæl, hvor sagsøgte har måtte demontere ringeklokken for at få fred fra sagsøger, lige-som sagsøgte har fået mørklægningsgardiner. Sagsøger har foranlediget, at dennes mor har ansøgt om samvær med fællesbarnet
(9), hvilket blev afslået efter hovedforhandling og børnesamtale med fællesbarnet. Sagsøger lagde i den anledning opslag op på diverse grupper på Facebook, hvor han instruerede an-dre medlemmer af pågældende grupper om, at de kunne få deres forældre til at søge om samvær. Retten i Næstved behandler på nuværende tidspunkt en sag om samvær, hvor sagsøgers far har søgt om samvær
(10)Parterne ophævede deres samliv oktober 2020, men har endnu ikke formået at gennemføre bodeling, i det sagsøger ikke har villet udlevere økonomiske oplysninger på anmodning. Der blev afholdt vejledningsmøde
(11)i skifteretten, men sagsøger ville ikke medvirke til bodeling, i det sagsøger ikke var enig i skæringstidspunktet for parrets fælles ejendom og dels insisterede på, at det i bodelingsafta-len blev anført, at sagsøgte ikke havde krav på pensionskompensa-tion, hvorfor retten i Næstved 7 december 2023 har indkaldt par-terne til et nyt vejledningsmøde
(12). Sagsøgte hævede umiddelbart efter parternes samlivsophævelse alle fælleskonti og tilbagekaldte sagsøgers adgang til konti, ligesom sagsøger ikke har villet medvirke til bodeling, hvorfor sagsøgte ikke har haft nogle penge at leve for, hvilket sag om børnebidrag også bidrog til. Sagsøgte måtte som følge heraf flytte sammen med sin nye kæreste tidligere end påtænkt og ønsket. Sagsøgtes sam-menflytning med sin nye kæreste har medført, at sagsøger over for Familieretshuset påstået at ægtefællebidraget fastsat af retten i Næstved skulle bortfalde, i det sagsøgte havde fået ny samlever, trods denne oplysning ligeledes var retten bekendt, hvorfor sagsøgte nu har måtte indbringe dette spørgsmål for retten
(13). Der har været en sag ved kommunen, hvor sagsøger ikke ville acceptere, at fællesbarnets adresse blev flyttet, trods hun ikke opholdt sig hos sagsøger. Dette medførte, at sagsøgte ikke kunne få kontanthjælp som enlig forsøger. Sagsøger har ligeledes sendt underretning til Ankestyrelsen omkring bekymring for parternes fællesbarn. Endelig har sagsøger nu anlagt nærværende sag
(14), som indledningsvis omhandlede sagsøger postulerede betalinger til fars retshjælp og nu omhandler mortifikation samt kompensation, for oplysninger som end ikke er fremsat af sagsøgte. Således har sagsøgers adfærd efter parternes samlivsophævelse foreløbig medført 14 sager ved domstolene, eksklusive ankeinstanser mv., hvilket ligeledes bestyrker rimeligheden i det af Kvindekrisecenter 1 anførte omkring, at sagsøgte har været udsat for psykisk vold. 24 2.5 Chikane over for personer som støtter sagsøgte Det har været kendetegnende efter samlivsophævelsen, at sagsøger har forsøgt at chikanere alle personer som har støttet Sagsøgte efter skilsmissen: Således har sagsøger efter det oplyste politianmeldt Kvindekrisecenter 1, Næstved Kommune, Famileretshuset samt Næstved Kommune. Sagsøger har ligeledes anmeldt sagsøgtes kæreste for vold, mis-brug, børnemishandling og psykisk vold. Sagsøger har herudover klaget over Næstved Kommune og Familieretshuset til Ombudsmanden. Sagsøgte har stedse siden parternes samlivsophævelse brugt advo-kat Anders Brøndtved, hvilket har medvirket til, at sagsøger ligele-des har chikaneret denne ved at indgive 3 klager til advokatnæv-net, som alle er blevet afvist, lavet negativ trustpilotanmeldelse af henholdsvis Advokatfirma 1 og Advokatfirma 2, hvor advokat Anders Brøndtved arbejde indledningsvis og for nu-værende i sagskomplekset. Sagsøger har herudover lavet adskillige facebookopslag, hvor han anfører, at der hos advokatfirmaet er en advokat som ikke overholder FN’s Børnekonvention, som forældre-fremmedgør og konfliktoptrapper. Sagsøger har herudover skrevet til partnergruppen i Advokatfirma
  1. Sagsøgte og dennes ad-vokat antager, at sagsøgers handlemønster kan tilskrives et ønske om, at advokat Anders Brøndtved udtræder af sagen, hvorved sagsøgte ikke kan få den nødvendige juridiske rådgivning, som sagsøgers handlemønster fordrer. Det er på den baggrund sagsøgtes opfattelse, at der skal ske frifindelse for den af sagsøger nedlagte påstand, i det ytringerne ikke er fremsat af sagsøgte. Såfremt retten måtte nå frem til, at sagsøgte har ansvaret for pågældende ytringer, er det sagsøgtes opfattelse, at sagsøgte ved sin sagsfremstilling i nærværende processkrift har tydeliggjort, at vurderingen fra Kvindekrisecenter 1 er sket med rette 2.6 Sagsøgers egne ytringer: Det skal bemærkes, at sagsøger om nogen har anvendt og udbredt termerne psykisk vold, psykisk terror, forældrefremmedgørelse med mere i sin korrespondance til omverden, i form af et utal af opslag på Facebook, hvor sagsøger har: • • • beskyldt sagsøgte, dennes familie samt krisecenteret for psykisk vold og forældrefremmedgørelse samt at sagsøgte angiveligt skulle have påvirket fællesbarnets oplevelse af samvær (Bilag A) beskyldt flere personer samt offentlige instanser for at sagsøger for andet år i træk ikke var en del af fællesbarnets fødselsdag samt beskyldt for psykisk overgreb og børnemishandling (Bilag B) anført at parternes fællesbarn af sagsøgte og dennes familie er udsat for psykiske overgreb, psykisk tortur samt børne- 25 • • • • • mishandling og har gjort dette kontinuerligt over 2 år (Bilag C) henvist til dokumentar om forældre fremmedgørelse i for-hold til parternes konflikt (Bilag D) lavet opslag der fremstår som generel orientering om overgreb, psykisk tortur, manipulation samt børnemishandling (Bilag E) linket til artikler omkring forældrefremmedgørelse (Bilag F samt Bilag G) kaldt sagsøgte og dennes samlever for et psykisk sygt og retarderet par, som har været medvirkende til psykisk over-greb på parternes fællesbarn (Bilag H) lavet peptalk omkring at forældre, som er fremmedgjorte, er den bedste rollemodel for sit barn, selvom barnet er udsat for psykisk vold og børnemishandling af den anden foræl-dre samt af de udenfor pædagogisk rækkevidde advokater, som ikke vil børnene det bedste (Bilag I) Sagsøger har herudover selv på Facebook henvist til børnesamtale med bemærkning om sagsøgtes og dennes families påvirkning af fællesbarnet, hvor parternes fællesbarn i børnesamtale ved Familieretshuset af den
  2. marts 2021 (Bilag J) har fortalt: Barnet beskriver sin far som en meget sur mand. Hun fortæller, at han tit skældte ud. Ut. Spøger hvem det var der blev skældt ud af faren og Barnet uddyber, at det var hende, moren, hunden og farmoren. Barnet fortæller, at hendes far råber virkelig højt, når han skælder ud. Hun fortæller også om en gang, hvor han kastede med ting fra køleskabet. Hun uddyber, at det er længe siden. Barnet siger i forlængelse heraf, at hendes far har et meget hidsigt temperament og at hun er bange for ham. Sagsøger bemærker i den anledning, at social kontrol har fjernet barnets mulighed for sandheden samt at sagsøgte skulle have be-gyndt operation hjernevask af fællesbarnet med hjælp fra krisecen-ter samt en af sagsøgtes nære familiemedlemmer (Bilag K), samt i opslag om en anden børnesamtale beskyldt sagsøgte for at putte utallige løgne i hovedet på fællesbarnet kontinuerligt i over 2,5 år, hvilket sagsøger beskriver som en syg handling fra en person som burde søge hjælp. Tænk at min datter er indespærret i lejlighe-den som er så tæt på mig. Næstved Kommunes Center for Børn og unge er decideret medvirkende til psykiske overgreb, psykisk tor-tur og børnemishandling ved at bibeholde min datter i et univers som er så forfærdeligt (Bilag L). Sagsøger har videre skrevet sms’er til parternes fællesbarn, at grunden til, at parternes fællesbarn ikke må se sagsøger er, fordi sagsøgte har skiftet ham ud med en anden og skulle have set den anden, mens parterne var sammen og da fællesbarnet beder sagsø-ger stoppe anfører sagsøger, at der er tale om overgreb samt frem-medgørelse, som Kvindekrisecenter 1 har påført fællesbarnet. (Bilag M) Sagsøger har videre i forbindelse med revisitationsrapport omkring specialundervisning til fællesbarnet i sin partshøring anført: 26 Det sårer mit hjerte meget, at læse at min dejlige datter ikke har rykket sig meget det seneste år. Det er utroligt at barnets mor (sagsøgte) ikke har bidraget med noget som helst for at få Barn i en positiv retning, årsagen er vel, at hun bruger mere tid på at få Barn til at hade sin far fremfor egentlig børneopdragelse og lektie-hjælp. (…) Desuden vil jeg gerne have, at du indberetter kommu-nen omkring decideret svigt og manglende motivation og hjælp fra moderen mht. Barns skolegang. (Bilag N). Sagsøger har på forældreintra skrevet til forældrene til fællesbar-nets klassekammerater, hvorledes han i 3 år ikke har set fællesbar-net grundet samværschikane og forældrefremmedgørelse, at fælles-barnet er blevet manipuleret og tvunget til at sige forfærdelige ting som sagsøger (Bilag O), noget som ingen børnesamtaler, der har været med fællesbarnet, i øvrigt bakker op om. Sagsøger har videre på forældreintra til alle forældre til Barns klassekammerater skrevet, hvorledes han af Næstved Kommune har oplevet en mørk og forfærdelig side af systemet, hvor sagsøger fremhæver magtmisbrug, indicier og bagvaskelse af personer. At sagsøger bliver stemplet som en dårlig forælder, fordi Center for Børn og Unge har rabiate feministiske individer (Bilag P). Sagsøger har videre på Facebook ytret, hvorledes han har haft diskussion med en børnesagsbehandler fra Næstved Kommune omkring, at han er udsat for forældrefremmedgørelse, idet parternes fællesbarn angiveligt (…) ud af den klare luft siger ting som hun aldrig har sagt før, først efter hun har været i den anden forældres varetægt og al kommunikation mellem mig og mit barn er blevet afskåret (…) og slutter af med (…) Hvordan oplever I det når I fortæller om forældrefremmedgørelse til kommunen (Bilag Q). I en kommentar til opslaget angiver at Næstved Kommune decideret er medvir-kende til psykiske overgreb, psykisk tortur og børnemishandling. (Bilag R). Sagsøger har også skrevet om Familieretshuset, at de medvirker til børnemishandling, psykisk tortur, overgreb og har flere ansatte som yder decideret magtmisbrug og er løgnere. Sagsøger er angive-ligt politianmeldt herfor (Bilag S). Endelig har sagsøger også skrevet på facebook om opskriften på børnemishandling, psykiske overgreb og psykisk tortur på et barn. Først tager man ”en” del mental ustabil forælder og tilføjer ”flere” dele dennes mentale ustabile familiemedlemmer samt udenfor pædagogisk rækkevidde venner. Dernæst tilføjes ”lige store” dele af et korrupt krisecenter, mental ustabil advokat og en magtliderlig kommunal børnesagsbehandler. Og blander godt sammen til man får en tyk ustabil psykotisk blanding. Tilsidst tilsætter man dele af inkompetente medarbejdere i Familieretshuset og krydret med dommere som overtræder flere internationale konventioner. Det hele koges op og du får en ret som smager af børnemishandling, overgreb og psykisk tortur. (Bilag T) 27 Sagsøger har efterfølgende gjort sin facebook privat, men det formodes, at sagsøger har fortsat med sine injurierende ytringer på Facebook og i private beskeder til alle, som har givet ham ørenlyd. Ovenstående facebookopslag, sms’er samt opslag på forældreintra er alene en lille del af sagsøgers kampagne mod sagsøgte, hvorfor hele sagsøgers søgsmål savner mening henset til sagsøgers egen ageren, som alt andet lige er markant mere omfattende og injurie-rende end nærværende sags omdrejningspunkt. Sagsøgte har ikke ønsket at forfølge sagsøgers smædekampagne mod sagsøgte, sagsøgters familie og venner, krisecenter, Næstved Kommune, Fa-milieretshuset og domstolene.
  3. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den yt-ring som sagsøger søger mortificeret ikke er fremsat at sagsøgte men alene vedstået på baggrund af hendes beretning omkring par-ternes samliv, hvorefter Kvindekrisecenter 1 har lavet udtalelsen. Sagsøgte har ej heller udbredt udtalelsen, hvorfor der ikke kan afsiges dom om mortifikation. Sagsøgte har i sin fremstilling af parternes samliv, som i øvrigt ikke ses bestridt af sagsøger udvist en adfærd, som vil kunne karakteriseres som psykisk vold, uagtet sagsøgte ikke har indgivet politianmeldelse. Sagsøger har også efter parternes samlivsophævelse fortsat sin adfærd med underskriftsindsamling mod sagsøgte, stalking, chikanøs adfærd med uanmodede henvendelser, utallige sagsanlæg mv. Sagsøger har gjort alt hvad der stod i hans magt i forhold til at fortrænge personer som støttede sagsøgte uanset om det var advo-kat, kommune, Familieretshuset, krisecenter mv. ved klager, politianmeldelser, anmeldelser på trustpilot og negativ omtale på sociale medier. Sagsøger har såvel på facebook, på skoleintra samt på sms’er til fællesbarnet har udbredt beskyldninger om såvel sagsøgte, sagsøg-tes familie og venner, sagsøgtes advokat, Krisecentret som tog imod sagsøgte, Næstved Kommune, Familieretshuset samt domsto-lene for at medvirke til børnemishandling, psykiske overgreb, psy-kisk tortur, samværschikane, forældrefremmedgørelse, psykisk vold, manipulation, løgne, social kontrol, hjernevask, indespærring. Sagsøger kalder sagsøgte og dennes kæreste for et psykisk sygt og retarderet par, som har været medvirkende til psykisk overgreb. Sagsøgers sagsanlæg er således åbenlyst chikane af sagsøgte, hvor sagsøgte rettelig kunne rette et endog endnu større krav mod sagsøger for dennes utallige injurierende opslag, kommentarer, sms’er samt forældreintrabeskeder som kommer ud til en meget 28 større mængde personer end den krisecentererklæring, som sagsø-ger har sagsøgt på baggrund af. Alene på baggrund af sagsøgers egen ageren og det allerede i sagen fremkomne, bør der ydermere ske frifindelse for sagsøgers chika-nøse sagsanlæg. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøger kan kun få medhold i sine påstande om mortifikation, tortgodtgø-relse og erstatning, hvis han kan godtgøre, at Sagsøgte har fremsat eller udbredt ærekrænkende udtalelser, jf.

§ 267, stk.

  1. Retten finder, at Sagsøgte alene er ansvarlig for sine egne udtalel-ser over for krisecenterets medarbejdere i forbindelse med indflytningsbrevet af
  2. november 2020 og den krisecenterfaglige erklæring af
  3. marts
  4. Hun er derimod ikke ansvarlig for de udsagn, der beror på krisecenterets egne vurde-ringer. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Sagsøgte havde ad-gang til at gøre sig bekendt med skrivelserne, men det i skrivelserne anførte kan indgå i bevisvurderingen af, hvad Sagsøgte sagde på krisecenteret. Efter indholdet af de to skrivelser sammenholdt med Sagsøgtes forklaring finder retten, at det ikke er godtgjort, at Sagsøgte på kri-secenteret beskyldte Sagsøger for psykisk vold, strafbare trusler eller stal-king eller andre ærekrænkende forhold. Det kan alene lægges til grund, at Sagsøgte fortalte om og beskrev sin opfattelse af overvågning, forskellige former for kontrol, ikke strafbare trus-ler og sin egen og Barns utryghed under samlivet og i forbindelse med sam-livsophævelsen, hvilket ikke kan anses for ærekrænkelser omfattet af straffe-lovens § 268, stk.
  5. Allerede af denne grund skal Sagsøgte frifindes. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inkl. moms på 25.000 kr. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal frifindes. Sagsøger skal til Sagsøgte inden 14 dage betale sagsomkostnin-ger med 25.000 kr. 29 Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 21-11-2024 kl. 12:46 Modtagere: Advokat (H) Anders Christian Brøndtved, Sagsøger, Advokat (L) Ulrik Thorslund Vindberg, Sagsøgte

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.