← Danmark

ECLI:DK:SVE:2025:BS0000000675 Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er

RETTEN I SVENDBORG DOM afsagt den

  1. juni 2023 Sag BS-3002/2021-SVE Sag BS-3045/2021-SVE Sag BS-3087/2021-SVE Sagsøger A/S, Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (advokat Per Lunde Nielsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer
  2. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den
  3. januar
  4. Sagen udspringer af en skattefri omstrukturering af en familieejet koncern, som primært driver virksomhed med salg af biler samt en række dertil knyttede ak-tiviteter. Sagen drejer sig formelt om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om udvidet ansættelsesfrist ved kontrollerede transaktioner finder an-vendelse, ligesom sagen formelt drejer sig om, hvorvidt SKATs sammenhæn-gende afgørelser af
  5. juni 2016 og
  6. oktober 2016 er ugyldige som følge af manglende henvisning til den relevante fristregel. Sagen drejer sig materielt om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte Sagsøger 1 og Sagsøger 2 af en aktieavance som følge af afståelse af 2 aktier i Sagsøger A/S i forlængelse af, at SKAT ved afgørelse af
  7. juni 2016 tilbagekaldte en tidligere meddelt tilladelse til skattefri aktieombytning af kapitalandelene i Sagsøger A/S og ophørsspaltning af det ved aktieom-bytningen nystiftede selskab ved navn Virksomhed ApS
  8. Sagsøger A/S har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at SKAT ikke var berettiget til ved afgørelsen af
  9. juni 2016 at tilbage-kalde tilladelsen af
  10. juli 2011 til skattefri aktieombygning af aktierne i Sagsøger A/S med anparter i det nystiftede selskab Virksomhed ApS 1 og efterføl-gende ophørsspaltning af Virksomhed ApS 1 til de to nystiftede holdingselskaber, ejet af henholdsvis Sagsøger 1 og Sagsøger
  11. Sagsøger 1 har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes med 75.336.057 kr. Sagsøger 2 har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes med 16.122.130 kr. Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder en forkortet sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
  12. Koncernens primære driftsaktiviteter drives i regi af Virksomhed A/S 1 i By
  13. Virksomheden blev grundlagt af Person 1, der er far til Sagsøger
  14. I 1991 blev et generationsskifte af virksomheden fra Person 1 til Sagsøger 1 afsluttet. I 2007 indtrådte Sagsøger 1's søn Sagsøger 2 som medejer af virksomheden. I 2021 overtog Sagsøger 2 virksomheden. I 2011 skete der en omstrukturering af koncernen. Statsautoriseret revisor Vidne 1 udfærdigede den
  15. november 2010 et udkast til en ansøgning om kombineret skattefri aktieombytning samt skattefri spaltning. Af udkastet fremgår bl.a.: ”Spørgsmål: Ved denne forespørgsel ansøger vi om tilladelse til skattefrit at foretage en ak-tieombytning i h. t. ABL § 36 efterfulgt af en skattefri spaltning i h. t. FUSL § 15a, 3 således at selskabet Sagsøger A/S, CVR nr. 1 indskydes som ap-portindskud i et nystiftet selskab pr.
  16. maj
  17. Som vederlag herfor gives ude-lukkende aktier i det nye selskab og i samme forhold, som aktionærerne havde aktier i det indskudte selskab. Efter stiftelsen af det nye selskab er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretages en spaltning med tilbagevirkende kraft til 1/5
  18. Spaltningen er en ophørsspaltning, hvor det nystiftede selskab ophører og erstattes af 2 nye selska-ber. Spaltningen foretages i overensstemmelse med de to aktionærers ejerandele. Der foregår således ingen værdiforskydninger imellem de 2 aktionærer. Baggrundsoplysninger: Forespørgslen vedrører Sagsøger A/S koncernen, som i dag ser ud som føl-ger: [ Foto udeladt ] Som vist består koncernen af 2 selskaber Virksomhed A/S 1, CVR nr. 2, som ejes af Sagsøger A/S, CVR nr.
  19. Holdingselskabet ejes af Sagsøger 1 (…) med 83 % og Sagsøger 2 (…) med 17 %. Virksomhed A/S 1 er et driftsselskab, som sælger og reparerer biler mv. Sagsøger A/S ejer og udlejer de ejendomme, som anvendes i Virksomhed A/S 1 til sidstnævnte. Oprindeligt ejede Sagsøger 1 100 % af Sagsøger A/S men som led i et glidende generationsskifte er 17 % af aktierne i Sagsøger A/S overdraget til sønnen Sagsøger
  20. 4 Overdragelsestidspunkter: • 21.06.2007 15% nom. 150.000, værdi: 9.385.500 • 12.06.2009 2% nom. 20.000, værdi 1.644.000 Den bogførte værdi af ejendommene i Sagsøger A/S udgør iht senest af-lagte årsregnskab t. kr. 18.
  21. Markedsværdien vurderes at svare til den skatte-mæssige ejendomsvurdering lig t. kr. 28.
  22. Virksomhed A/S 1 har i de seneste 3 år haft følgende resultater før finansie-ring og skat: 2010/11 (forventet) 2009/10 2008/09 7.500????? 7.342 6.101 På denne baggrund har vi beregnet værdien af Sagsøger A/S. Oplysninger om den påtænkte disposition: Der ønskes foretaget en skattefri aktieombytning efterfulgt af en skattefri spalt-ning. Således ønskes stiftet et nyt selskab (Holding A) ved at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 indskyder samtlige deres aktier i Sagsøger A/S. Som vederlag modtages aktier I det nye holdingselskab i samme forhold som ejerforholdet i det indskudte selskab, således at der ikke foretages nogen former for værdiforskydninger mellem de 2 aktionærer. Når Holding A er stiftet og dette er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ønskes foretaget en ophørsspaltning af dette selskab, således at hver aktionær får hver sit holdingselskab. Spaltningen ønskes foretaget således at hvert selskab ejer en forholdsmæssig andel af aktierne i Sagsøger A/S svarende til det oprin-delige ejerforhold I Sagsøger A/S. Herved sker der ingen former for værdi-forskydninger mellem de 2 aktionærer. Til brug for tilladelsen til den skattefrie aktieombytning er vedlagt: • Opgørelse af værdien af aktierne I Sagsøger A/S • Uddrag af årsregnskaberne for Sagsøger A/S samt Virksomhed A/S 1 Til brug for tilladelsen til den skattefrie spaltning er vedlagt: • Skitse til spaltningsbalancen vedr. ophørsspaltningen af A Holding ApS pr. 1/5 2011 Efter omstruktureringen vil koncernstrukturen være som vist i figur 2: 5 [ Foto udeladt ] Begrundelsen for omstruktureringen: Formålet med omstruktureringen er at give Sagsøger 1 og Sagsøger 2 mulighed for via hver sit selskab at foretage deres egne disponeringer herunder investeringer . Sagsøger 1 ønsker at investere i udvalgte ud l ejningsejendomme i By
  23. Ejendomme med sær l ig historisk værdi e ll er væ r di for by b illedet. Dette har ikke Sagsøger 2's inter-esse. Sagsøger 2 er 26 år og h ar i n dtil nu ??????????????. På denne baggrund skal Sagsøger 2 til at være en del af koncernen. Dette indebærer, at Sagsøger 1 ønsker at give Sagsøger 2 et vist råderum, hvor han på egen hånd kan foretage investeringer . Sagsøger 2 forventes at ville foretage investeringe r i mere aktiv virksomhed. Der er dog ikke p.t. aktuelle konkrete projekter. For at gøre dette muligt ønskes ved udgangen af 2011/12 at udlodde udbytte fra Sagsøger A/S til de 2 nye holdingselskaber, der så ejes af henholdsvis Sagsøger 1 og Sagsøger 2 .” Ansøgningen blev ikke sendt til SKAT, idet Sagsøger 1 i stedet anmodede det statsautoriserede revionspartnerselskab Revisionsfirma 1 om at vurdere sagen og udfærdige en ansøgning. Ved brev af
  24. juni 2011 sendte Revisionsfirma 1 en ansøgning om tilladelse til skattefri ombytning samt skattefri ophørsspaltning til SKAT. 6 Følgende fremgår af ansøgningen bl.a.: ”På vegne af Sagsøger A/S, CVR nr. 1, ansøger vi hermed om til-ladelse til skattefri aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning, jf. aktiea-vancebeskatningslovens § 36 og fusionsskattelovens § 15 a. Ansøgningen angår kombimodel: 1 Aktieombytning af Sagsøger A/S til nystiftet selskab (Virksomhed ApS 1) 2 Ophørsspaltning af Virksomhed ApS 1 til to nystiftede selskaber Baggrund Sagsøger A/S ejes af Sagsøger 1 med 83 % og dennes søn, Sagsøger 2, med 17 %. Det glidende generationsskifte er påbegyndt i
  25. Sagsøger A/S ejer Virksomhed A/S 1, CVR nr.
  26. Sagsøger A/S ejer koncernens ejendomme, som udlejes til Virksomhed A/S 1 . Virksomhed A/S 1's aktivitet er automobilhandel og aktiviteter forbundet her-med. Koncernen er relativt set i forhold til øvrige aktiver i besiddelse af stor likvid be-holdning. Gennemførelse af aktieombytning og ophørsspaltning Ved aktieombytning nystiftes selskab med regnskabsperiode 1/5-2011 til 30/4-2012 Virksomhed ApS
  27. Virksomhed ApS 1 ophørsspaltes straks til to nystiftede selskaber med regnskabsperioden 1/5-2011 til 30/4-2012, hvorved Virksomhed ApS 1 rent skattemæssigt ikke anses for at have eksisteret. De nystiftede selskaber ejes ultimativt af henholdsvis Sagsøger 1 og Sagsøger 2, hvorved hver aktionær får hver sit holdingselskab. Sagsøger 1's holdingselskab bliver ejer 83 % af Sagsøger A/S - svarende til Sagsøger 1's nuværende ejerandel, og Sagsøger 2's holdingselskab bliver ejer af 17 % af Sagsøger A/S svarende til Sagsøger 2's nuvæ-rende ejerandel. I forbindelse med aktieombytningen indskyder aktionærerne deres aktier i Sagsøger A/S og modtager som vederlag udelukkende aktier i Virksomhed ApS
  28. 7 I overensstemmelse med SKM 2007.699 SR ophørsspaltes Virksomhed ApS 1 - som alene ejer aktierne i Sagsøger A/S ved aktieombytning - på baggrund af regnskabs-mæssige værdier pr.
  29. april
  30. Forretningsmæssig begrundelse for omstrukturering Koncernens forretningsområde er automobilbranchen. Majoritetsaktionær Sagsøger 1 har gennem den seneste tid overvejet at lade kon-cernen investere i en udlejningsejendom. Der har været dialog omkring to ejendomme, men henholdsvis manglende enig-hed om prisen på den ene ejendom og lejers forkøbsret på den anden ejendom betød, at der ikke blev købt ejendomme. I april 2011 har koncernen købt en ubebygget grund - Adresse 1 - i By 1 med henblik på opførelse af en udlejningsejendom. På koncernens ubebyggede grund - Adresse 1 - arbejdes der her og nu i indledende fase med et projekt, hvor der med udlejning for øje opføres et domicil til dansk grossistkæde eller anden lejer. For at sprede den forretningsmæssige risiko, ønskes investering i udlejningsejen-domme adskilt fra koncernens kerneforretning. Sagsøger 1 kan ved denne om-strukturering få allokeret udbytte til sit holdingselskab og herefter lade holdings-elskabet investerer i ejendomsområdet. Endvidere har Sagsøger 2 ikke ønske om for nuværende at investere i udlejningsejendomme, men ønsker at koncentrere sig om koncernens kernefor-retning automobilbranchen. Omstruktureringen muliggør endvidere, at et eventuelt fremtidigt generations-skifte af Sagsøger A/S kan foretages ved handel mellem Sagsøger 1 og Sagsøger 2's respektive holdingselskaber, hvilket minimerer behovet for likvi-ditet, qua der hverken skal betales skat eller afgift ved fornævnte handel. Afsluttende bemærkninger SKAT bør således give tilladelse i overensstemmelse med Skatteministeriets vur-dering af, hvornår der ikke kan nægtes tilladelse til omstrukturering, gengivet i SKM 2007.
  31. Sagsøger A/S har retskrav på tilladelse til omstrukturering, da hovedfor-målet ene og alene er forretningsmæssigt betinget.” Den
  32. juli 2011 meddelte SKAT tilladelse til skattefri aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning. 8 Følgende fremgår af tilladelsen bl.a.: ” Afgørelse SKAT skal hermed meddele, at anmodningen kan imødekommes med vilkår om anmeldelsespligt. Afgørelsen er truffet med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1 og 2 samt fusionsskatteloven§§ 15 a - 15 b. Den skattemæssige spaltningsdato fastlægges i overensstemmelse med fusionsskattelovens §
  33. De oplysninger der er lagt til grund for afgørelsen samt begrundelsen for afgørel-sen fremgår nedenfor. (…) Endelige dokumenter SKAT skal under henvisning til fusionsskattelovens § 6 samt § 7 i lov nr. 527 af
  34. juni 2008 henlede opmærksomheden på, at der med virkning fra
  35. juli 2008 (såfremt fusionsdato/spaltningsdato/tilførselsdato er den
  36. juli 2008 eller senere) ikke længere skal indsendes genpart af de endelige selskabsretlige dokumenter vedrørende omstruktureringen til SKAT. Det er således ved tilladelsen forudsat, at gennemførelsen af omstruktureringen sker på det grundlag, der foreligger oplyst. Værdiansættelse I forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori spalt-ningerne sker, skal selskabsdeltagerne i det indskydende selskab indsende en opgørelse af anskaffelsessummen for anparterne/aktierne i de modtagende sel-skaber opgjort efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 5, jf. stk.
  37. Den lignende enhed foretager en ansættelse af anskaffelsessummen. Ved tilladelsen er der ikke taget stilling til værdiansættelsen af de overførte akti-ver og passiver, idet dette spørgsmål henhører under ligningen. Anmeldelsesvilkår Hvis din klient inden for 3 år efter at den skattefrie aktieombytning og spaltning er endeligt vedtaget, ønsker at ændre den ved omstruktureringen etablerede kon-cernstruktur, eller hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, der dokumente-rer at der ikke forligger skatteundgåelse eller skatteunddragelse, skal din klient senest 3 måneder før ændringen ønskes gennemført underrette SKAT om den ønskede ændring. 9 Det samme gælder, hvis der i øvrigt sker ændringer i forhold, der har betydning for stillingtagen til, om tilladelsen kan opretholdes. Anmeldelsen skal være skriftlig og være SKAT i hænde senest 3 måneder før ændringen ønskes gennemført. Hvis en anmeldelsespligtig ændring gennemføres, uden at der er sket anmel-delse, og dette ikke skyldes uforudsete omstændigheder, vil den manglende an-meldelse som udgangspunkt skabe en formodning for, at den oprindelige tilla-delse skal tilbagekaldes. I nogle tilfælde er det ikke muligt at anmelde ændringer forud for deres gennem-førelse, idet ændringerne skyldes omstændigheder, der er uforudsigelige for adressaten og ligger uden for dennes indflydelse. Når der som følge af sådanne forhold opstår eller gennemføres ændringer, skal disse ændringer anmeldes inden for en måned. Hvis der er sket væsentlige æn-dringer, som ikke er blevet anmeldt, vil tilførslen kunne anses for skattepligtig. Dette gælder også i de situationer, hvor fristen i skatteforvaltningslovens § 26 er udløbet, hvis den manglende anmeldelse kan tilregnes den skattepligtige som groft uagtsom eller forsætlig, idet forholdet i disse tilfælde vil være omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.
  38. Om anmeldelsesvilkår kan i øvrigt henvises til Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.18.7, om anmeldelse af efterfølgende ændringer i forbin-delse med skattefri aktieombytning. Vejledningen er tilgængelig på SKATs hjemmeside, www.skat.dk.” (…) SKATs bemærkninger og begrundelse Betingelsen om at skattefri ombytning af anparter samt spaltning kræver tilla-delse har baggrund i artikel 11, stk 1, litra a i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk 1, litra a, kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direkti-vet dækker, herunder ombytning af anparter, er skatteundgåelse eller skatteund-dragelse. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvar-lige økonomiske betragtninger (ændret til: gyldige forretningsmæssige årsager ved direktiv 2005/19/EF af
  39. februar 2005), såsom omstrukturering eller rationa-lisering af aktiviteterne i de selskaber der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Det er ansøgers opgave at afkræfte en sådan formodning. Der kan henvises til dom fra Østre Landsret af
  40. april 2005 offentliggjort den
  41. april 2005 som SKM 2005.167.ØLR. (Udeladt) 10 Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteundgåelse eller skatteunddragelse, skal der foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af
  42. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.
  43. Om retsgrundlaget for opnåelse af tilladelse til skattefri koncernomstrukturering kan endvidere henvises til Skatteministeriets kommentar i SKM 2007.807.DEP "---skatteundgåelse kan kun anses for at være "et af hovedformålene" med en omstrukturering, hvis hensynet til at opnå en skattemæssig fordel reelt har været den væsentligste årsag til ønsket om at gennemføre den pågældende selskabs-mæssige omstrukturering---" Af ansøgningen fremgår, hvilke økonomiske betragtninger der ligger bag den ønskede aktieombytning og ophørsspaltning herunder vedr. • ønske om spredning af den forretningsmæssige risiko • aktionærernes forskellige investeringsinteresser • muliggørelse af et fremtidigt generationsskifte SKAT finder det på baggrund af disse oplysninger sandsynliggjort, at hovedfor-målet eller et af hovedformålene med omstruktureringen ikke er skatteunddra-gelse eller skatteundgåelse. Da betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1 og 2 i samt fusionsskattelovens § 15 a og 15 b i øvrigt findes opfyldt meddeler SKAT herved sin tilladelse til den ansøgte skattefri aktieombytning og ophørsspaltning med vilkår om anmeldelsespligt.” Advokat Person 2 anmeldte den
  44. oktober 2011 den påtænkte spaltning af Virksomhed ApS 1 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Følgende fremgår af en mailkorrespondance af
  45. december 2011 mellem Person 3 fra Revisionsfirma 1 og en medarbejder i SKAT: ”SKAT bekræfter hermed, at tilladelsen af
  46. juli 2011 fortsat er gældende efter gennemførelse af nedennævnte handel med aktier. Det bemærkes for god ordens skyld, at SKAT alene har taget stilling til det nævnte forhold.” (…) ”Kære Person 4, SKAT Som aftalt pr. telefon fremsender jeg lige mail. 11 I SKATs tilladelse af
  47. juli 2011 til skattefri aktieombytning og ophørsspaltning for Sagsøger A/S, CVR nr. 1 * j.nr. 11-136311 * er indsat anmeldelsesvil-kår, hvorfor SKAT anmodes om at bekræfte, at tilladelsen fortsat er gældende ved følgende påtænkt handling; • Der påtænkes handel af 5-10% af aktierne i Sagsøger A/S med Sagsøger 1* holdingselskab som sælger og Sagsøger 2* holdingselskab som køber.” Der blev den
  48. april 2012 afholdt et bestyrelsesmøde i Sagsøger A/S. Føl-gende fremgår af bestyrelsesprotokollatet bl.a.: ” Eneste punkt på dagsordenen var behandling af forslag om udbetaling af ekstraordinært udbytte. Der forelå forslag om udbetaling af et ekstraordinært udbytte på 63.953.000,- kr. skriver sekstitremillionernihundredeogfemtitretusinde kroner. Udbyttebetalingen sker i kontanter. Der forelå en mellembalance pr.
  49. april 2012 udarbejdet af selskabets revisor, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til udbetalingen. Balancen indgår i bestyrelsens protokol, som bilag til den trufne beslutning. Bestyrelsen vedtog forslaget og indstiller det til generalforsamlingens godken-delse.” Den
  50. april 2012 blev der indgået en aftale om aktieoverdragelse mellem Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS
  51. Følgende fremgår af aftalen: ” Mellem undertegnede Virksomhed ApS 2, CVR nr. 3, som overdrager og medundertegnede Virksomhed ApS 3, CVR nr. 3 , som erhverver indgås der herved aftale om overdragelse af aktier i se l skabet Sagsøger A/S, CVR nr.
  52. Overdragelsen omfatter aktier for et nominelt beløb på 230.000 skriver tohundredeogtretitusinde kroner. Overdragelsen sker med skæringsdato d. 27 , - kroner, / 4
  53. Overdragelsen sker til kurs 4.724,4 svarende til en købesum på 10.866.120,00 kr, skriver timi l lionerottehundredeogsekstisekstusindethundredeogtoti kroner. Købesummen erlægges kontant. Overdrageren erklærer, at aktierne er fri og ubehæftede. 12 Overdragelsen noteres i ejerbogen umiddelbart efter, at købesummen er betalt.” By 1 Kommune, Sagsøger 1 og den administrerende direktør i Virksomhed A/S 1 afholdt den
  54. april 2015 et møde. Følgende fremgår af referatet fra mø-det: ”
  55. Planer for hvad kommunen kunne tænke sig vedr. lokalplan- vejføring. Vore ønsker er at speede udviklingen op i området. Forskønne denne meget benyttede indfaldsvej/ringvej. Vejføring bag Virksomhed til Vej 1? Kommunal opgave? Kan vi få indkørsel direkte fra Vej 2 ? ( som VW og Person 5 på Vej 3) Vi vil gerne sammen med kommunen finde en god start på nybygninger på vor grund. Hvad er der evt. behov for kommunalt nu eller i fremtiden? Kunne man ønske en grøn "industri/hal/kontor bygning i lighed med lavenergi huset til privat bolig? Prisramme f.eks. 4 til 15 millioner. ” Den
  56. juni 2015 indgik Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3 en af-tale om aktieoverdragelse. Følgende fremgår af aktienotaen: ” Underskrevne sælger herved til Virksomhed ApS 2 Virksomhed ApS 3 Nom. 90.000 aktier i Sagsøger A/S, CVR nr.
  57. Købsprisen andrager 4.682.729 kr. Købesummen berigtiges ved betaling umid-delbart efter underskrivelse af nærværende aktienota. Handelsdatoen er aftalt til den
  58. juni
  59. Såfremt skattemyndighederne ikke accepterer værdiansættelsen eller i øvrigt an-fægter de vedtagne vilkår, kan såvel køber som sælger træde tilbage fra handlen med den virkning, at købesummen tilbagebetales til sælger, og køber skal til-bageføre de overdragne aktier/anparter. Alternativt kan parterne, såfremt de er enige om ikke at træde tilbage fra hand-len, anvende den værdiansættelse eller øvrige vilkår som skattemyndighederne foretager, eller den værdiansættelse eller øvrige vilkår, der fastsættes i en endelig upåanket afgørelse. Forskellen mellem denne værdiansættelse og den aftalte købspris betales kontant senest 1 måned efter, parterne har besluttet at acceptere skattemyndighedernes værdiansættelse, eller senest 1 måned efter endelig upå-anket afgørelse foreligger. Det samme gælder eventuelt ændrede vilkår i over-dragelsen.” 13 Den
  60. juni 2016 tilbagekaldte SKAT tilladelsen til skattefri aktieombytning og ophørsspaltning. Følgende fremgår af afgørelsen bl.a.: ”SKAT tilbagekalder tidligere tilladelse til skattefri:
  61. aktieombytning af kapitalandele i Sagsøger A/S, CVR nr. 1
  62. ophørsspaltning af det ved aktieombytningen nystiftede selskab, Virksomhed ApS 1, CVR nr. 4 Tilbagekaldelsen sker med henvisning til artikel 15 stk. 1, litra a i fusionsskatte direktiv fra EU 2009 nr. 133, samt jf EF-domstolen i Leur-Blo e m sag e n C- 2 8 / 95, sagen er offentliggjort i SU 1997.
  63. Dette begrundes med: 1) At der ikke foreligger en konkret efterlevet driftsøkonomi s k b e grundelse herfor, 2) At der den 08.12.2011 til SKAT er sendt en forespørgsel om, h v orvidt SKAT ville tillade fortsat skattefrie omstruktureringer selv efte r en evt. overdragelse af 5-10% aktier i Sagsøger A/S fra faderen s nye holdingselskab til sønnens nye holdingselskab - og der er modtaget skrift-ligt svar fra SKAT netop på denne eventuelle handel, og det kan konsta-teres, at der inden for kort tid herefter sker o v erdragelse af nom. (400.000 170.000) eller nom 230.000 svarende til 23% uden der s æ rskilt s ker an meldelse til SKAT herom, hverken forud herfor eller senest 1 må-ned her efter. 3) At der ses foretaget ekstraordinær stor udlodning, 63.
  64. 000 kr. fra datterselskabet, Sagsøger A/S fordelt til såvel faderens som s ø nnens selskab. Det er herefter til en nu betydelig mindre pris mu l iggjort at over drage ejerandele fra fars selskab til søns selskab og det l æ gge s til grund , at der dermed er taget større hensyn til skatteundgåelse e nd der er taget driftsøkonomiske hensyn. 4) Og når overdragelsen af kapitalandele er sket inden for kort t i d efter udlodningen og inden for eller lige efter udløbet af
  65. regnskabs å r pr. 30.04.2012 kort frist efter strukturændringen, bør alle dele ses under eet og vurderes som en samlet omstrukturering, hvor hovedformålet eller et af hovedformålene har været at skabe et generationsskifte hurtigst mu-ligt, billigst muligt, svarende til skatteundgåelse. På baggrund af ovennævnte oplysninger, samt ud fra en konkret vurdering, skøn ner SKAT, at ønsket med den skattefri aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning oprindeligt har været at opnå en udskydelse af afståelsesbeskat-ning. Dette underbygges af, at de væsentligste oprindeligt fremførte begrundelser for den ønskede omstrukturering ikke ses at være udført, og ikke ses at være forsøgt gennemført . De indsendte bilag 1, 2 og 3 vedr. eventuelle mulige ejendomsinve-steringer m.v. giver ikke SKAT anledning til at vurdere sagen anderledes. SKAT 14 skønner, at de fremførte oplysninger i den oprindelige ansøgning ikke har været konkrete. En oplistning af generelle muligheder, som i alle tilfælde vil være til stede , kan ikke forventes at danne grundlag for tilladelse. Det eneste som den gennemførte omstrukturering konkret har medvirket til, er en udskydelse af afståelsesbeskatning. Reglerne om skattefri omstrukturering er ikke tilsigtet med henblik på udelukkende at opnå en rent skattemæssig fordel. Nærmere begrundelse for afgørelsen. SKAT har pr.
  66. juli 2011 ved journalnr. 11-136311 efter ansøgning fra Sagsøger A/S , CVR nr. 1 tilladt skattefri aktieombytning og efterføl-gende ophørsspaltning, jf. hhv. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1 og 2, hhv. fusionsskattelovens§§ 15 a og 15 b. Det er denne tilladelse der nu tilbage kal-des, idet der ikke længere anses at foreligge tilstrækkelige forretningsmæssige begrundelser for det tidligere tilladte, samt idet der er foretaget dispositioner, som ikke er blevet anmeldt til SKAT på trods af anmeldelsesvilkår, der er givet ved tilladelsen.” Som følge af tilbagekaldelsen traf SKAT den
  67. oktober 2016 afgørelse om at ændre Sagsøger 1's aktieindkomst. I afgørelsen er henvist til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  68. Følgende fremgår af afgørelsen bl.a.: ” SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den ind-komst, du har selvangivet for
  69. Resultatet er, at vi ændrer din aktieindkomst med i alt 75.336.057 kr. SKATs ændringer Aktieavance vedrørende afstå else af aktierne i Sagsøger A/S. Fortjenesten er skatteplig t ig ifølge aktieavancebeskatningsloven § 12 se nedenfor. 75.336,057 kr. Sagsfremstilling og begrundelse
  70. Aktieav ance 1.
  71. De faktiske forhold SKAT har ved afgørelse af
  72. juni 2016 tilbagekaldt tilladelse til skattefri ak-tieombytning af kapitalandelene i Sagsøger A/S, CVR nr. 1 og ved samme afgørelse har vi også tilbagekaldt tilladelse til skattefri ophørsspaltning af det ved aktieombytningen nystiftede selskab Virksomhed ApS 1 , CVR nr.
  73. Sagsøger A/S ejer med 100 %, datterselskabet Virksomhed A/S 1, By 1, CVR nr.
  74. 15 Aktieombytningen blev foretaget den
  75. oktober 2011, som også er stiftelsesda-toen for Virksomhed ApS
  76. Tilbagekaldelsen af tilladelsen til de skattefrie omstruktureringer medfører, at aktieombytningen bliver skattepligtig for dig. 1.
  77. Dine bemærkninger Revisor Vidne 2 har ved brev af
  78. oktober 2016 indsendt følgende indsigelser til vores forslag af
  79. september 2016:
  80. SKATs afgørelse af
  81. juni 2016 er påklaget, og det fastholdes, at omstruktureringen var og er skattefri., hvorfor Sagsøger 1 ved skattefri aktieombytning og ophørsspaltning har succederet i aktierne i Virksomhed ApS 3 og ikke skattepligtigt afstået aktierne i Sagsøger A/S.
  82. Sagsøger 1 har succederet i aktier efter Sagsøger 1's far tilbage i
  83. Aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3, er oprindeligt indført i aktieavancebeskatningsloven tilbage i 1993 og lovbestemmelsen har alene virkning for successionsoverdragelser efter lovens indførelse. Ejertidsnedslaget skal derfor være 15 % af 88.630.655 = 13.294.
  84. Her-med bliver den skattepligtige avance 75.336.
  85. (…) Vores b e mærkninger til de fr emførte indsigelser: Indsigelse l: Denne a f gøre l se ren direkte konsekvens af SKATs a f gørelse a f 1
  86. juni
  87. I oplyser at afgørelsen af 10 . juni 2016 er påklaget og der vil derfor senere blive truffet endelig afgørelse vedrørende t ilbagekaldelsen af tilladelsen. Det at I har påklaget vores afgørelse a f
  88. juni 2 016 har ikke opsættende virkning i forhold til denne afgørelse. Vi henviser i øvrigt til klagevejledningen over denne afgørelse, som står nedenfor. Indsigelse 2: Vi er enige i den indsendte argumentation og ejertidsnedslaget er nu ændret, så det er i overensstemmelse med jeres brev af
  89. oktober
  90. Vores begrundelse og bemærkninger i øvrigt: I forbindelse med aktieombytningen afstår du aktier i Sagsøger A/S . Afståe lsessummen opgøres som aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet, som er den 3 . oktober
  91. Handelsværdien på de unoterede aktier kendes ikke og værdien fastsættes derfor efter et skøn med udgangspunkt i hjælpereglen i cirkulære 2000-03-28 nr. 45 om værdiansættelse af aktier og anparter og i cirkulære 2000-03-28 nr. 44 om værdi-ansættelse af goodwill. 16 Handelsværdien for Sagsøger A/S med datterselskabet Virksomhed A/S 1, By 1 er beregnet til Nominelt 1.000.000 x kurs 10732,40 = 107 .
  92. 000 kr . Se beregning nedenfor. Aktieavanceberegning: Din andel pr. den
  93. oktober 2011 udgjorde 83 %, svarende til Anskaffelsessummen for aktierne er ifølge indsendt dokumentation Ejertidsnedslag ifølge ABL § 47 Ejertidsnedslaget 1983 - 1998 = 15 % af 88.
  94. 655 kr. Skattepligtig avance, ifølge ABL § 12, Beløbet er aktieindkomst ifølge PSL § 4 a, stk. 1, nr.
  95. 89.078.920 kr. - 448.265 kr. 88.630.655 kr. -13,
  96. 598 kr. 75.336.057 kr. Vedrørende anskaffelsessummen: Du oplyser i brev af
  97. september 2016, at "Den samlede anskaffelsessum er
  98. 265 kr . svarende til 1.000.
  99. kr. reduceret med anvendt anskaffelsessum 486.825 kr. o g 64 . 910 kr. ved overdragelse med succession til Sagsøger 2 i henholdsvis 2007 og 2009 . Ved overdragelserne til Sagsøger 2 i 2007 og 2009 burde rettelig have været anvendt henholdsvis 20.000 og 150 . 000 svarende til samlet 1 7 % af aktierne, der er anskaffet til kurs 100 qua Sagsøger 1's succession fra Sagsøger 1's far . " Der oplyses endvidere, at selskabet er stiftet i 1983 af Sagsøger 1 og Sagsøger 1's far. I 1991 bliver Sagsøger 1 100 % ejer, da Sagsøger 1's far overdrager aktierne i selska-bet med succession. V e d rø r e nde e jertidsnedslaget, AB L § 47: Hvis aktierne overdrages med skattemæssig succession, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Se ABL § 47, stk. 3, 3 . pkt. og Juridisk vejledning afsnit C.B.2.2.3.2.
  100. I dette tilfælde er overdragelsen sket pr. 15.06.1991 og denne overdragelse er der-for ikke omfattet af ABL § 47, stk. 3,
  101. pkt. Lovbestemmelsen er indsat ved lov 1993-06-25 nr. 421, som en ny § 7a til aktieavancebeskatningsloven. Lovbestem-melsen finder alene anvendelse for udlæg og overdragelser den
  102. maj 1993 og senere.” Som følge af tilbagekaldelsen traf SKAT den
  103. oktober 2016 afgørelse om at ændre Sagsøger 2's aktieindkomst. I afgørelsen er henvist til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  104. Følgende fremgår af afgørelsen bl.a.: ” SKAT har b edt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den indkomst, du har selvangivet for
  105. Resultatet er, at vi ændrer din aktieindkomst med i SKATs ændringer a lt 16.122.130 kr. 17 Aktieavance vedrørende afståelse af aktierne i Sagsøger A/S. Fortjenesten er skattepligtig i følge aktieavancebeskatningsloven § 12, se nedenfor. 16.122.130 kr. Sagsfremstilling og begrundelse
  106. Aktieavance
  107. De faktiske forhold SKAT har ved afgørelse af
  108. juni 2016 tilbagekaldt tilladelse til skattefri aktieombytning af kapitalandelene i Sagsøger A/S, cvr. CVR nr. 1 og ved samme afgørelse har vi også tilbagekaldt tilladelse til skattefri ophørsspaltning af det ved aktieombytningen nystiftede selskab Virksomhed ApS 1, CVR nr.
  109. Sagsøger A/S ejer med 100 %, datterselskabet Virksomhed A/S 1, By 1, CVR nr.
  110. Aktieombytningen blev foretaget den toen for Virksomhed ApS
  111. oktober 20 11, som også er stiftelsesda- Tilbagekaldelsen af tilladelsen til de skattefrie omstruktureringer medfører tieombytningen bliver skattep li gtig for dig , at ak-
  112. Dine bemærkninger Revisor Vidne 2 har ved brev af
  113. oktober 2016 indsendt følgende indsigelser til vo res forslag af
  114. september 2016: I
  115. SKATs afgørelse af
  116. juni 2016 er påklaget, og det fastholdes, at omstruktureringen var og er skattefri, hvorfor Sagsøger 2 ved skattefri aktieombytning og ophørs spaltning har succederet i ak- tierne i Virksomhed ApS 3 og ikke skattepligtigt afstået aktierne i Sagsøger A/S. I den af SKAT opgjorte avance er ejertidsnedslag ikke indregnet. Sagsøger 2's hovedaktionærnedslag er 1.334.351 +
  117. 864 = 1.571.215 kr. Den skattepligtige avance bliver herefter 16.122.
  118. (…) 1.
  119. SKATs bemærkninger og begrundelse Vores bemærkninger til de fremførte indsigelser: Indsigelse 1: Denne afgørelse er en direkte konsekvens af SKATs afgørelse af
  120. juni
  121. I oply ser, at afgørelsen af
  122. juni 2016 er påklaget og der vil derfor senere blive truffet endelig afgørelse vedrørende tilbagekaldelsen af tilladelsen. Det at I har påklaget vores afgørelse af
  123. juni 2016 har ikke opsættende virkning i forhold til denne afgørelse. Vi henviser i øvrigt til klagevejledningen over denne afgørelse, som står nedenfor. 18 Indsigelse 2: Vi er enige i den indsendte argumentation og ejertidsnedslaget er nu ændret, så det er i overensstemmelse med jeres brev af
  124. oktober
  125. Vores begrundelse og bemærkninger i øvrigt: I forbindelse med aktieombytningen afstår du aktier i Sagsøger A/S. Afståelsessummen opgøres som aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet, som er den
  126. oktober
  127. Handelsværdien på de unoterede aktier kendes ikke og værdien fastsættes derfor efter et skøn med udgangspunkt i hjælpereglen i cirkulære 2000-03-28 nr. 45 om værdiansættelse af aktier og anparter og i cirkulære 2000-03-28 nr. 44 om værdi-ansættelse af goodwill. Handelsværdien for Sagsøger A/S med datterselskabet Virksomhed A/S 1 , By 1 er beregnet til Nominelt 1.000.000 x kurs 10732,40 = 107.324.000 kr. Se beregning nedenfor. Aktieavanceberegning: Din andel pr. den
  128. oktober 2011 udgjorde 17 %, svarende til Anskaffelsessummen for aktierne er ifølge indsendt dokumentation Ejertidsneds lag ifølge ABL § 4 7 Ejertidsnedslag ifølge indsendt dokumentation Skattepligtig avance, ifølge ABL § 12, Beløbet er aktieindkomst ifølge PSL § 4 a, stk. 1, nr.
  129. 18.245.080 kr. – 551.735 kr. 17.693.345 kr. - 1.571.215 kr. 16.122.130 kr. Vedrørende anskaffelsessummen: Du oplyser i brev af
  130. september 2016, at "Den samlede anskaffelsessum er
  131. 7 35 kr . svarende til anvendt anskaffelsessum 486.825 kr. og
  132. 910 kr. ved overdragelse med succession til Sagsøger 2 i henholdsvis 2007 og
  133. Ved overdragelserne til Sagsøger 2 i 2007 og 2009 burde rettelig have været anvendt henholdsvis
  134. 000 og
  135. 000 svarende til samlet 17 % af aktierne, der er anskaffet til kurs 100 qua Sagsøger 1's succession fra Sagsøger 1's far. " Der oplyses endvidere, at selskabet er stiftet i 1983 af Sagsøger 1 og Sagsøger 1's far. I 1991 bliver Sagsøger 1 100 % ejer, da Sagsøger 1's far overdrager aktierne i selska-bet med succession. Vedrørende e j ertidsnedslaget, ABL § 47: Hvis aktierne overdrages med skattemæssig succession, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Se ABL § 47, stk. 3,
  136. pkt. og Juridisk vej l edning afsnit C.B.2.2.3.2.
  137. Du har ifølge indsendt dokumentation et ejertidsnedslag på 1.334.351 kr. i 2007 og 236.864 kr. i
  138. Ejertidsnedslaget er beregnet i forbindelse med overdragelsen af 15 % og 2 % af aktierne i Sagsøger A/S.” Sagsøger 1 og Sagsøger 2 klagede over SKAT’s afgørelser. 19 Den
  139. november 2017 indgik Virksomhed ApS 2 og Virksomhed A/S 2 en totalentreprisekontrakt vedrørende etablering af en butik til Jem & Fix på adressen Adresse 1 til en entreprisesum på 17.475.000 kr. ekskl. moms. Efter en gennemgang af klagen over SKAT’s afgørelser fremkom Skatteankesty-relsen den
  140. oktober 2018 med et forslag til afgørelse. Følgende fremgår bl.a. af forslaget til afgørelsen vedrørende Sagsøger 1: ”Retten finder, at SKAT dermed var i besiddelse af de fornødne oplysninger til at fastslå, at der var indtrådt skattepligt af klagerens overdragelse af aktierne i Sagsøger A/S. SKAT burde som følge heraf ved kontakt til klageren have indhentet oplysninger til brug for beregning af aktieavancen. Det forhold, at SKAT har forholdt sig pas-siv frem til
  141. juli 2016, hvor SKAT anmoder om oplysninger om aktiernes an-skaffelsessum, for derefter at fremsende forslag til afgørelse den
  142. september 2016 medfører, at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, ikke kan anses for overholdt. Der henvises til SKM2013.180.LSR. Herudover mangler SKATs forslag til afgørelse og afgørelse en angivelse af hjem-len til, eller grundlaget for ekstraordinær skatteansættelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1, jf. forvalt-ningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse altid skal ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Af forvaltningslovens § 24 fremgår det, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvi-dere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørel-sen. Begrundelsesmangler anses som garantiforskrifter og kan medføre, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det efter en konkret væsentlighedsvurdering kan fastslås, at manglen ikke har haft betydning for den konkrete afgørelse. Retten finder ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at den påklagede afgø-relse på dette punkt lider af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for klagerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Allerede af den grund er den påklagede afgørelse ugyldig på dette punkt. SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst med 75.336.057 kr. for indkomståret 2011 annulleres derfor. Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse. 20 Dette er Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan Landsskatteretten skal af-gøre sagen. Landsskatteretten har ikke set på sagen, og der er ikke truffet afgø-relse.” Den
  143. oktober 2018 fremkom Skatteankestyrelsen med et forslag til en tilsva-rende afgørelse vedrørende Sagsøger
  144. Den
  145. juli 2019 stadfæstede Landsskatteretten SKAT´s afgørelse om tilbagekal-delse. I afgørelsen var henvist til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  146. Følgende fremgår af afgørelsen bl.a.: ”Klagen angår, om SKATs tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombyt-ning efterfulgt af en ophørsspaltning, som er foretaget efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens§ 36 og fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b, er i strid med ar-tikel 15, stk. 1, litra a, i fusionsdirektiv 2009/133/EF. Det følger af fusionsdirektivets artikel 15, stk. 1, litra a, at en medlemsstat kan inddrage adgangen til at anvende fusionsskattedirektivets bestemmelser om skattemæssig succession, såfremt hovedformålet eller et af hovedformålene bag en omstrukturering er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Der henvises til EU-Domstolens praksis, dom af
  147. maj 2010 i sag C-352/08 (Mo-dehuis), præmis 45, og dom af
  148. november 2011 i sag C-125/10 (Foggia), præmis
  149. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økono-miske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddra-gelse eller skatteundgåelse. Ved afgørelsen af, om hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteunddra-gelse eller skatteundgåelse, må foretages "en samlet undersøgelse af den kon-krete situation", jf. herved EF-domstolens dom af
  150. juli 1997 i Leur-Bloem-sa-gen, C-28/95 om ombytning af aktier, offentliggjort i SU 1997,
  151. Når SKAT har givet tilladelse til skattefri omstrukturering med vilkår om efter-følgende anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for til-ladelsen, vil en manglende anmeldelse af en anmeldelsespligtig ændring som ud-gangspunkt skabe en formodning for, at den oprindelige tilladelse skal tilbage-kaldes. Der er hverken sket anmeldelse af en ekstraordinær stor udlodning på 63.953.000 kr. fra Sagsøger A/S fordelt til faderens og sønnens holdingselskaber eller af aktieoverdragelsen på 23 % af aktierne i Sagsøger A/S fra faderens til sønnens holdingselskab. Det bemærkes, at begge de nævnte transaktioner fandt sted kort tid efter omstruktureringen. 21 Udlodningen på 63.953.000 kr. var ikke begrundet i et finansieringsbehov vedrø-rende en konkret ejendomsinvestering i Sagsøger 1's holdingselskab. Udlodningen muliggjorde, at aktierne i Sagsøger A/S kunne overdrages fra Sagsøger 1's holdingselskab til Sagsøger 2's holdingselskab til en betydelig lavere pris, hvorfor der er taget større hensyn til skatteundgåelse end til driftsøkonomi-ske hensyn. Formålet med omstruktureringen ses ikke at have været forsvarlige økonomiske hensyn til virksomheden, men derimod at tilgodese kapitalejerne og deres øko-nomi i forbindelse med gennemførelsen af et glidende generationsskifte. Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger anses den ansøgte omstruktu-rering at have skatteundgåelse som et af hovedformålene. Det findes ikke at være i strid med proportionalitetsprincippet, at tilladelsen til skattefri omstrukturering er tilbagekaldt, når sagens parter bevidst har undladt at overholde tilladelsens anmeldelsesvilkår. Højesterets dom afsagt den
  152. oktober 2018 i sagen mellem Kasi ApS og Skattemi-nisteriet (Højesterets j.nr. 26/2108) fører ikke til et andet resultat. Der henses til, at SKAT i den konkrete sag undlod at stille vilkår for tilladelsen til skattefri tilførsel af aktier til det nystiftede selskab Pandora CWC, selv om SKAT inden tilladelsen blev givet var opmærksom på, at en børsnotering og hermed salg af Kasi ApS' aktier i Pandora CWC kunne blive aktuelt - også kort tid efter meddelelsen af til-ladelsen var givet. Tilbagekaldelsen af tilladelse til skattefri omstrukturering af koncernen medfører imidlertid ingen ansættelsesændringer for Virksomhed ApS 1, men får skattemæs-sige konsekvenser for selskabets aktionærer. Gyldigheden af SKATs tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering i forhold til selskabets aktionærer beror derfor på, om de formelle regler er over-holdt i forhold til den enkelte aktionær. SKATs tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering ses materielt set ikke at være i strid med fusionsdirektivets artikel 15, stk. 1, litra a. SKATs afgørelse stadfæstes derfor.” Den
  153. juli 2019 stadfæstede Landsskatteretten endvidere SKATs afgørelse af
  154. oktober 2016 om ændring af aktieindkomst vedrørende Sagsøger
  155. Følgende fremgår af afgørelsen bl.a.: ” Sagens formalitet Fristregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 22 I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den
  156. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den
  157. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKATs agterskrivelse af
  158. september 2016 og afgørelse af
  159. oktober 2016 ved-rørende indkomståret 2011 overholder ikke fristreglerne i skatteforvaltningslo-vens § 26, stk.
  160. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B, udløber ansættelsesfri-sten vedrørende kontrollerede transaktioner først i det sjette år efter indkomstå-rets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  161. Ved den foretagne aktieombytning anses klageren for at have afstået aktier i Sagsøger A/S. Som vederlag for aktierne modtager klageren anparter i Virksomhed ApS
  162. Når Virksomhed ApS 1 ophørsspaltes, anses klageren for at have af-stået anparterne i Virksomhed ApS
  163. Som vederlag modtager klageren anparter i Virksomhed ApS
  164. Efter ordlyden gælder den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, også for ansættelsesændringer i forbindelse med overdragelse af ak-tier ved aktieombytning og ophørsspaltning. Ifølge praksis omfatter skattekontrollovens § 3 B alle forbindelser og transaktio-ner mellem kontrollerede parter, og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, gælder for enhver ansættelsesændring i kontrolforholdet, herunder ansættelsesændrin-ger vedrørende transaktioner, der er et resultat af selskabsretlige beslutninger. I den forbindelse henvises til SKM2018.91.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at et apportindskud mod modtagelse af aktier udgjorde en økonomisk transaktion og dermed en kontrolleret transaktion, hvorfor skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kunne finde anvendelse. Den almindelige frist for ansættelsesændringer vedrørende kontrollerede transaktioner følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  165. Skatteforvaltningslo-vens § 26, stk. 8, udelukker ikke anvendelsen af samme lovs§ 26, stk. 5, for så vidt angår kontrollerede transaktioner. SKATs agterskrivelse af
  166. september 2016 og afgørelse af
  167. oktober 2016 ved-rørende indkomståret 2011 overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  168. Manglende henvisning til fristregler SKATs agterskrivelse af
  169. september 2016 og afgørelse af
  170. oktober 2016 mangler en henvisning til fristreglerne i skatteforvaltningslovens §
  171. 23 Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1, jf. forvalt-ningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse altid skal ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Af forvaltningslovens § 24 fremgår det, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvi-dere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørel-sen. Begrundelsesmangler anses som garantiforskrifter og kan medføre, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det efter en væsentlighedsvurdering kan fastslås, at manglen ikke har haft betydning for den konkrete afgørelse. Den påklagede afgørelse vurderes ikke at lide af en væsentlig mangel, som har haft betydning for klagerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørel-sen. Den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig. Sagens realitet Klagen angår, om SKATs tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning efterfulgt af en ophørsspaltning, som er foretaget efter reglerne i aktieavancebe-skatningslovens § 36 og fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b, er i strid med artikel 15, stk. 1, litra a, i fusionsdirektiv 2009/133/EF. Det følger af fusionsdirektivets artikel 15, stk. 1, litra a, at en medlemsstat kan inddrage adgangen til at anvende fusionsskattedirektivets bestemmelser om skattemæssig succession, såfremt hovedformålet eller et af hovedformålene bag en omstrukturering er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Der henvises til EU-Domstolens praksis, dom af
  172. maj 2010 i sag C-352/08 (Mo-dehuis), præmis 45, og dom af
  173. november 2011 i sag C-125/10 (Foggia), præmis
  174. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økono-miske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddra-gelse eller skatteundgåelse. Ved afgørelsen af, om hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteunddra-gelse eller skatteundgåelse, må foretages "en samlet undersøgelse af den kon-krete situation", jf. herved EF-domstolens dom af
  175. juli 1997 i Leur-Bloem-sa-gen, C-28/95 om ombytning af aktier, offentliggjort i SU 1997,
  176. Når SKAT har givet tilladelse til skattefri omstrukturering med vilkår om efter-følgende anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for til-ladelsen, vil en manglende anmeldelse af en anmeldelsespligtig ændring som ud-gangspunkt skabe en formodning for, at den oprindelige tilladelse skal tilbage-kaldes. 24 Der er hverken sket anmeldelse af en ekstraordinær stor udlodning på 63.953.000 kr. fra Sagsøger A/S fordelt til Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3 eller af aktieoverdragelsen på 23 % af aktierne i Sagsøger A/S fra Virksomhed ApS 2 til Virksomhed ApS
  177. Det bemærkes, at begge de nævnte transaktioner fandt sted kort tid efter omstruktureringen. Udlodningen på 63.953.000 kr. var ikke begrundet i et finansieringsbehov vedrø-rende en konkret ejendomsinvestering i Sagsøger 1's holdingselskab. Udlodningen muliggjorde, at aktierne i Sagsøger A/S kunne overdrages fra Sagsøger 1's holdingselskab til Sagsøger 2's holdingselskab til en betydelig lavere pris, hvorfor der er taget større hensyn til skatteundgåelse end til driftsøkonomi-ske hensyn. Formålet med omstruktureringen ses ikke at have været forsvarlige økonomiske hensyn til virksomheden, men derimod at tilgodese kapitalejerne og deres øko-nomi i forbindelse med gennemførelsen af et glidende generationsskifte. Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger anses den ansøgte omstruktu-rering at have skatteundgåelse som et af hovedformålene. Det findes ikke at være i strid med proportionalitetsprincippet, at tilladelsen til skattefri omstrukturering er tilbagekaldt, når sagens parter bevidst har undladt at overholde tilladelsens anmeldelsesvilkår. Tilbagekaldelsen af tilladelse til skattefri omstrukturering ses herefter ikke at være i strid med fusionsdirektivets artikel 15, stk. 1, litra a. Højesterets dom afsagt den
  178. oktober 2018 i sagen mellem Kasi ApS og Skattemi-nisteriet (Højesterets j.nr. 26/2108) fører ikke til et andet resultat. Der henses til, at SKAT i den konkrete sag undlod at stille vilkår for tilladelsen til skattefri tilførsel af aktier til det nystiftede selskab Pandora CWC, selv om SKAT inden tilladelsen blev givet var opmærksom på, at en børsnotering og hermed salg af Kasi ApS' aktier i Pandora CWC kunne blive aktuelt - også kort tid efter meddelelsen af til-ladelsen var givet. Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.” Den
  179. juli 2019 stadfæstede Landsskatteretten SKATs tilsvarende afgørelse af
  180. oktober 2016 vedrørende Sagsøger
  181. Efter en genoptagelse traf Landsskatteretten den
  182. november 2020 på ny afgø-relse i sagen om SKATs tilbagekaldelse. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre bedømmelsen af sagen. Følgende fremgår af afgørelsen bl.a.: 25 ”Tilbagekaldelsen af tilladelsen til skattefri omstrukturering medførte ansættelsesændringer af den skattepligtig indkomst for Sagsøger 1 og Sagsøger 2, men ikke for Sagsøger A/S. Med henvisning til, at der som følge af SKATs tilbagekaldelse af tilladelse til skattefriomstrukturering ikke er sket ansættelsesændringer vedrørende Sagsøger A/S' skattepligtige indkomst, finder fristreglerne for ansættelsesændrin-ger i skatteforvaltningslovens § 26 ikke anvendelse i den foreliggende sag. Der er herefter ikke fundet grundlag for en ændret bedømmelse af sagen. SKATs afgørelse af
  183. juni 2016 stadfæstes derfor, idet der for så vidt angår sa-gens materielle spørgsmål, henvises til Landsskatterettens afgørelse af
  184. juli 2019.” På baggrund af en klage fra Sagsøger A/S, Sagsøger 1 og Sagsøger 2 fremkom Folketingets Ombudsmand den
  185. december 2020 med følgende bemærkninger: ”På baggrund af det, der foreligger oplyst for mig, mener jeg ikke, at der er ud-sigt til, at jeg vil kunne hjælpe dig i forhold til din klage over, at Landsskatteret-ten i sagerne (vedrørende Sagsøger 1 og Sagsøger 2) – som følge af SKATs manglende henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 – ikke traf afgørelse om, at SKATs afgørelser i disse sager var ugyldige, eller om at hjemvise sagerne til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Jeg har bl.a. lagt vægt på det, som Landsskatteretten har anført i afgørelserne af
  186. juli 2019 og i brev af
  187. juli 2020 til dig, herunder at Landsskatteretten har fast-slået, at SKATs afgørelser i disse sager på grund af den manglende henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, led af en begrundelsesmangel, at du under klagesagens behandling har haft mulighed for at komme med bemærkninger til spørgsmålet om anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og at Landsskatteretten har foretaget en konkret væsentlighedsvurdering af, hvorvidt begrundelsesmanglen har haft betydning for de konkrete afgørelser. Jeg foretager mig derfor ikke mere i anledning af klagen.” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger 1, Sagsøger 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1 og Vidne
  188. Sagsøger 1 har forklaret bl.a., at det var hans far, der startede bilcentret. Han blev selv involveret i driften af bilcentret for mange år siden. Han arbejdede ved Morris i England, hvor han fik en uddannelse. Han kom hjem til Danmark og kom i lære som bilsælger. Han arbejdede i deres afdeling i By 2, indtil af-delingen lukkede ned, hvorefter han kom til By 1 omkring
  189. 26 Foreholdt oplysninger om succession af aktier i SKATs afgørelse af
  190. oktober 2016 (ekstraktens side 612), forklarede han, at han selv fra sin far fik overdraget aktier over en 10-årig periode efter succesionsreglerne. Opgaven blev varetaget af rådgivere fra bilcentrets revisionsfirma. Bilcentret har haft samme revisor i 40 år. Foreholdt referat fra bestyrelsesmøde af
  191. februar 2008 (ekstraktens side 479), hvoraf fremgår bl.a., at ”Sagsøger 1 luftede idéen om investering i ejendomme,” forklarede han, at han meget tidligt fik interessen for ejendomsinvestering. Hans far var hans læremester. Faren købte forskellige ejendomme. I starten af 70´erne købte faren Butik i By 2, som blev lavet om til bil-forretning. Hans far ejede ejendommen i 10 år. Det var hans bedste investering. Foreholdt erklæring vedrørende fraskrivelse af forkøbsret af
  192. september 2010 (ekstraktens side 481), forklarede han, at han var interesseret i at købe Ejendom i By 1, idet han ønskede at investere i en køn ejendom med en god beliggenhed. Han fik forevist ejendommen og bød 4 mio. kr. Han havde re-visor Vidne 1 med til besigtigelsen. Forpagteren havde forkøbsret på ejendommen. Dette problem skulle løses. Han fik COWI til at gennemgå ejen-dommens stand. Det viste sig, at ejendommen ikke var i fin stand. Han æn-drede derfor sit bud i nedadgående retning. Herefter fortsatte ejendommen med at være til salg i en længere periode. Ejendommen blev til sidst købt af en tredjemand for mindre end 4 mio. kr. Foreholdt udkast til ansøgning om kombineret skattefri aktieombytning samt skattefri spaltning af
  193. november 2010 udfærdiget af revisor Vidne 1 (ekstraktens side 485), forklarede han, at udkastet blev lavet i forbindelse med overvejelserne om køb af Ejendom. Han nævnte for Vidne 1, at han gerne ville koncentrere sig om ejendomsinvestering som sin far. Han og Vidne 1 talte om at lave en platform for investering af ejendomme og samtidig videreføre det generationsskifte med hans søn Sagsøger 2, som var påbe-gyndt vist nok i
  194. Foreholdt samme udkast vedrørende aktieoverdragelse med 15% i 2007 og 2% i 2009 (ekstraktens side 486, nederst), forklarede han, at aktieoverdragelsen til Sagsøger 2 skete som led i generationsskiftet. Han erindrer ikke, hvordan det blev gennemført rent skatteteknisk. Han ønskede at kopiere det genera-tionsskifte, som hans far havde lavet med ham. Foreholdt samme udkast med figur over omstrukturering (ekstraktens side 488), forklarede han, at han ikke kan huske, om han gennemgik tegningen med Vidne 1, men han så selvfølgelig tegningen og fik noget forklaret. Han har ikke forstand på det og har altid gjort brug af rådgivere. 27 Foreholdt samme udkast, hvoraf fremgår, at Sagsøger 2 ”for-ventes at ville foretage investeringer i mere aktiv virksomhed” (ekstraktens side 488, nederst), forklarede han, at det var bilfirmaet, der skulle investere. Tanken var, at Sagsøger 2 skulle koncentrere sig om bilforretningen, og at han selv skulle koncentrere sig om ejendomme. Foreholdt samme udkast, hvoraf fremgår, at der ikke p.t. er aktuelle konkrete projekter (ekstraktens side 488, nederst), forklarede han, at det væsentligste var, at der skulle købes nogle ejendomme, som hans far også havde gjort. Det var Ejendom, der startede det hele. Han mener ikke, at Vidne 1 lavede an-det materiale til dem end udkastet. Foreholdt ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning samt skattefri ophørsspaltning - kombimodel af
  195. juni 2011 udfærdiget af Revisionsfirma 1 (ekstraktens side 491), forklarede han, at han altid har haft ry for at være en forsigtigper. Han var af den opfattelse, at en sådan omstrukturering ville være en stor dispo-sition i forhold til firmaets størrelse. Han var bange for at bruge et lille lokalt re-vionsfirma til opgaven. For at være helt sikker valgte han at gøre brug af Revisionsfirma 1, som firmaet altid havde brugt. Han gav Revisionsfirma 1 en kopi af Vidne 1's notat. Dette fortalte han ikke til Vidne
  196. Inden udfærdigelsen af ansøgningen undersøgte Revisionsfirma 1 alt, herunder lovligheden af omstruktureringen. Han havde tiltro til, at det blev gjort ordentligt. Han er ikke i tvivl om, at Revisionsfirma 1 fik honorar for opgaven. Han holdt møder med re-visor Vidne 2, hvor de talte om sagen. Han går ud fra, at Vidne 2 vendte sagen med sit bagland. Han formoder, at han fik kopi af an-søgningen. Han fik ikke noget at vide om alt det skattetekniske. Han sagde bare, at han ønskede et generationsskifte, og at han ville koncentrere sig om ejendomsinvestering. Det var Revisionsfirma 1, der sagde, at selskabet Virksomhed ApS 1 skulle stif-tes. Han havde ikke forstand på det. Foreholdt SKATs tilladelse af
  197. juli 2011 (ekstraktens side 495), forklarede han, at han vil mene, at han fik tilladelsen i kopi, og at han formentlig også læste til-ladelsen. Det var Vidne 2, der anbefalede fremgangsmåden i ansøg-ningen. Vidne 2 sagde, at det var den rigtige måde at gøre det på. Vidne 2 var firmaets sidste revisor i Revisionsfirma
  198. Foreholdt brev om påtænkt spaltning fra advokat Person 2 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af
  199. oktober 2011 (ekstraktens side 501), forkla-rede han, at det var Revisionsfirma 1, der sagde, at firmaet skulle finde en advokat til at udføre opgaven. Der var i den forbindelse kommunikation mellem advokaten og Revisionsfirma 1, der var sammen om opgaven. Han ved ikke, hvem der lavede hvad. 28 Foreholdt mailkorrespondance af
  200. december 2011 mellem Person 3 fra Revisionsfirma 1 og SKAT om påtænkt handel med 5-10% af aktierne, som blev tilladt af SKAT (ekstraktens side 505), forklarede han, at han ikke kan huske, om han blev orienteret om mailkorrespondancen. Han havde tiltro til sine rådgivere. Overdragelsen af aktierne var en del af generationsskiftet. Foreholdt bestyrelsesprotokollat af
  201. april 2012 om udbetaling af ekstraordi-nært udbytte på næsten 64 mio. kr. og aftale om aktieoverdragelse for 230.000 kr. af
  202. april 2012 (ekstraktens side 507 og side 509), forklarede han, at han ikke har udfærdiget dokumenterne. Det har enten firmaets kontorchef eller re-visor. Han ved ikke, hvorfor de ikke ventede med udlodningen og aktieover-dragelsen til generalforsamlingen. Det var Vidne 2, der stod for det hele. De 64 mio. kr. skulle op i holdingselskaberne. Han kan ikke huske, hvorfor det skulle gå så stærkt, men pengene skulle bruges til at købe ejendomme. Det var en lang proces med jem & fix i forhold til lokalplan og byråd. Han var ikke klar over, at der var en tidsgrænse for, hvornår han skulle købe ejendomme. I 2011 sagde Revisionsfirma 1 ikke noget om, at han skulle købe ejendomme inden for en nærmere tidsfrist. Hvis han havde vidst det, havde han handlet anderledes. Han ønskede, at Sagsøger 2 skulle have aktier overdraget lidt ad gangen over en årrække. Han ville ikke have, at Sagsøger 2 i så ung en alder stod alene med hele ansvaret. Han ville derfor gerne holde fast i 51% af aktierne. Han fulgte planen med generationsskiftet, der først blev endelig gennemført for et par år siden. Fra 2012 til 2015 skete ingen yderligere overdragelse. Han skulle lige se Sagsøger 2 an. Hans egen far ville gerne være helt sikker på, at han kunne klare opgaven. Han havde de samme tanker i forhold til Sagsøger
  203. Sagsøger 2 fik overdraget yderligere aktier efter at have bevist, at han var god til at drive firmaet. Foreholdt beregninger vedrørende goodwill for 2010-2011 (ekstraktens side 510), forklarede han, at det er hans rådgiver, der har lavet beregningerne. Han kan ikke genkende håndskriften påført beregningen. Det må være Vidne 2, der har skrevet noget i hånden. Vidne 2 var med til at beslutte det hele. I april 2012 sagde Vidne 2 intet om, at det kunne give problemer med en aktieoverdragelse to dage efter udlodningen. Vidne 2 sagde, at firmaet havde fået lov til det i forbindelse med spaltningen, og at det var en del af generations-skiftet. Han kan ikke huske, om han drøftede med Vidne 2, at der jo ikke skete overdragelse af 5-10% af aktierne, men derimod af 23% af aktierne. Det var Vidne 2's opgave at spørge om lov. Han gik ud fra, at hans revisor havde styr på det. Det havde han ingen grund til at betvivle. Foreholdt aktienota af
  204. juni 2015 om overdragelse af aktier for næsten 4,7 mio. kr. til Sagsøger 2's holdingselskab (ekstraktens side 541), forklarede han, at Vidne 2 intet sagde om, at det kunne give problemer at 29 overdrage yderligere 9% af aktierne tre år efter seneste aktieoverdragelse. Vidne 2 nævnte på intet tidspunkt, at det skulle kunne give problemer. I 2021 overdrog han sine sidste 51% af firmaet til Sagsøger
  205. Det var fordi, at Sagsøger 2 på det tidspunkt havde bevist sit værd. Sagsøger 2 ville nok gerne have haft, at overdragelsen var sket tidligere, men han holdt lidt i håndbremsen. Han kunne sagtens have lavet overdragelsen på et tidligere tids-punkt, men denne sag har påvirket ham. Han turde ikke gøre noget uden først at involvere jurister. En af grundene til, at han ikke købte ejendomme i perioden efter omstrukture-ringen i 2011, var de faldende priser. Man skal helst købe, når priserne er på vej op. Han ledte efter ejendomme, som han kunne købe med både hjertet og øko-nomisk fornuft. Han spurgte mange ejendomsmæglere om hjælp til at finde de rette ejendomme og var også ude for at se på en masse ejendomme. Der var f.eks. et hus på Tåsinge, som han var meget interesseret i at købe. Han endte med at springe fra handlen, idet han fik at vide, at der var et ungt par uden så mange penge, der ønskede at købe ejendommen. I 2012 så han også på en fa-brik, der havde stået tom i flere år. Udbudsprisen var 63 mio. kr. Han besigti-gede fabrikken, som han kunne købe for 12 mio. kr. Ejendomsmægleren rin-gede og sagde, at fabrikken nu var sat ned til 8 mio. kr. Han havde ikke fået en rådgiver til at kigge på sagen, og han skulle til Gran Canaria dagen efter, så han endte med at takke nej til handlen. Hvis han havde haft lidt mere erfaring, havde han fået lavet en betinget købsaftale. Det ærgrer ham, at han ikke købte ejendommen. Han har to mailadresser. Den ene er en hotmail, og den anden er hans mailadresse i bilcentret. Han spekulerer aldrig over, hvilken mail han bruger. Det betyder ikke så meget. Han tænker ikke over, om han skriver på vegne af sit eget holdingselskab eller ej. Han underskriver sig jo bare med Sagsøger
  206. Han bruger bilcentrets mailadresse, selvom han skriver på vegne af sit hol-dingselskab. Han har tidligere haft to sager med SKAT. Den første sag er gammel. Han blev ringet op af SKAT, som ville have, at han skulle betale skat af en reservedelstur. Han havde ellers fået at vide, at der ikke skulle betales skat. Efter opringningen fra SKAT betalte han selvfølgelig skat af rejsen. Den anden sag vedrører afgifter på biler og et beløb på 400.000 kr. Bilcentret havde orden i sagerne og doku-mentationen på plads. De tog i Landsskatteretten og fremlagde sagen. Det endte med en pure frifindelse. De havde ingen advokat med i Landsskatteret-ten. Den sag gav anledning til, at samtlige forhandlere i Danmark fik en ny måde at beregne afgift på. 30 Foreholdt oversigt over ejendomme (ekstraktens side 467), forklarede han, at bilforretningen ligger på Adresse
  207. Det er Sagsøger A/S, der ejer ejendom-men. Adresse 3 er også ejet af Sagsøger A/S. Foreholdt oversigtsfoto (ekstraktens side 522), forklarede han, at Adresse 3 er en tom grund, der har været ejet af Sagsøger A/S hele tiden. Foreholdt oversigt over ejendomme (ekstraktens side 467), forklarede han, at Adresse 1 blev købt i 2011 af Sagsøger A/S. Sælgeren var ved at gå konkurs. Efterfølgende blev Adresse 4 købt af Virksomhed ApS
  208. Han gav 2 mio. kr. for ejendommen, som bliver lejet ud. For 5 år siden købte Virksomhed ApS 4 også Adresse 5, hvor jem & fix ligger i dag. Hans holdingselskab har endnu ikke købt Adresse
  209. Hans holdingselskab køber Adresse 3, hvis der kommer et projekt. Der er ingen grund til at flytte ejendommen til hans holdingselskab på nuværende tidspunkt. Adresse 4 er lejet ud til beboelse og en lagerhal. Foreholdt ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning samt skattefri ophørsspaltning - kombimodel af
  210. juni 2011 udfærdiget af Revisionsfirma 1 for så vidt an-går investering i ejendomme (ekstraktens side 492), forklarede han, at de sag-tens kunne have overdraget Adresse 1 til hans personlige holdingsel-skab, men de var ikke opmærksomme på, at det var nødvendigt. I ansøgningen var nævnt et projekt på Adresse
  211. Det vedrørte FTZ, men det blev desværre ikke til noget. Planen var, at hans holdingselskab ville få ejendommen overdraget, når der var skrevet en kontakt vedrørende et projekt. Foreholdt e-mail af
  212. oktober 2013 fra bilcentret til jem & fix med tilbud om areal (ekstraktens side 521), forklarede han, at mailen handler om Adresse 3 og Adresse
  213. Det var Sagsøger A/S, der tilbød arealet. Hans holdingselskab overtog Adresse 1, da projektet kom på skinner. Foreholdt mødereferat med By 1 Kommune den
  214. april 2015 (ekstrak-tens side 531), forklarede han, at han ikke kan huske, hvem der udfærdigede re-feratet, men han kan huske mødet, fordi bilcentret gerne ville tilbyde at lave no-get for kommunen. Han har tjent sine penge i By 1, og han ville gerne have pengene til at arbejde videre i By
  215. Han tænkte, at det f.eks. kunne være en idé at lave en p-plads til hjemmeplejebiler, som så måske også kunne repareres på bilcentrets værksted. Når der er i referatet står ”vor grund” henvi-ses der til Adresse 3 og Adresse
  216. Foreholdt e-mail af
  217. juni 2016 fra Person 6 til Sagsøger 1 (ekstraktens side 603), forklarede han, at Person 6 er en pensioneret bygmester i By
  218. Han var ven med bilcentrets tidligere direktør. Mailen vedrører en ejendom på Vej
  219. Han ønskede at købe ejendommen, hvis ejendommen blev repareret som anført i mailen. Det endte med, at ejeren disponerede til an- 31 den side. Han sørgede altid for at få gennemgået de ejendomme, som han over-vejede at købe. Han har samme tilgang til ejendomme som til biler. Han ønsker ikke at købe en bil, der er rusten i bunden. Person 6 udførte opgaven med gennemgang af ejendommen som en vennetjeneste. Sagsøger 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet biløkonom. Han har læst i Århus, hvor han også arbejdede for en stor Ford-forhandler. Han blev involveret i driften af bilcentret i 2011, da han kom tilbage fra Århus. Han startede i bilcentrets salgsafdeling, hvor han blev sælger. På det tidspunkt var Vidne 3 direktør. Foreholdt udkast til ansøgning om kombineret skattefri aktieombytning samt skattefri spaltning af
  220. november 2010 udfærdiget af revisor Vidne 1 for så vidt angår overdragelse af først 15% af aktierne og derefter 2% af aktierne (ekstraktens side 486, nederst), forklarede han, at aktieoverdragelsen skete på den måde for at se, om han havde interesse i at drive bilcentret. Han har en sø-ster. Hun fik ikke overdraget aktier. Aktieoverdragelsen i 2007 på 15% og i 2009 på 2% var noget med en gave. Han kan i øvrigt ikke huske det. Han hørte sin far og Vidne 3 tale om udkastet, der blev lavet af Vidne 1, men han har ikke nærmere kendskab til udkastet. Han deltog ikke i møder med Vidne
  221. Han så ikke udkastet i november
  222. Han så det først efterfølgende. Foreholdt samme udkast for så vidt angår begrundelsen for omstruktureringen (ekstraktens side 488), forklarede han, at han ikke ved, hvad der blev drøftet i forbindelse med udfærdigelsen af udkastet. Han ved bare, at hans interesse lå i at drive bilcentret. Han var heller ikke involveret i den ansøgning, som Revisionsfirma 1 endte med at udfærdige. Revisionsfirma 1 var firmaets revisor. Det var naturligt, at de fik opgaven. Han var dog mere på banen i forhold til denne ansøgning end i for-hold til udkastet udfærdiget af Vidne
  223. Han deltog i møder med Vidne 2, der lavede et oplæg til en omstrukturering. Han og faren overlod alt til Vidne
  224. Det var også Vidne 2, der stod for stiftelserne af de nye selskaber. Vidne 2 havde kontakten med advokaten. Han var ikke involveret i drøftelserne mellem Vidne 2 og advokaten. Foreholdt ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning samt skattefri ophørsspaltning - kombimodel af
  225. juni 2011 udfærdiget af Revisionsfirma 1 for så vidt an-går muliggørelse af et eventuelt fremtidigt generationsskifte (ekstraktens side 492), forklarede han, at han ikke kan huske, hvad der ligger til grund for, at det blev skrevet ind i ansøgningen. Foreholdt SKATs tilladelse af
  226. juli 2011 (ekstraktens side 495-496), forklarede han, at han formentlig har læst tilladelsen igennem, herunder anmeldelsesvilkå-ret. Han var dog ikke opmærksom på vilkårene. 32 Foreholdt støttebilag vedrørende udbyttepolitik i bilcentret, forklarede han, at der som regel blev udloddet fuldt udbytte, men nogle år var der behov for penge i bilcentret f.eks. til reservedelslager. Foreholdt mailkorrespondance af
  227. december 2011 mellem Person 3 fra Revisionsfirma 1 og SKAT om påtænkt handel med 5-10% af aktierne, som blev tilladt af SKAT (ekstraktens side 505), forklarede han, at han ikke var bekendt med mailkorrespondancen. Han og faren drøftede med Vidne 2, hvad de måtte, og så foregik der noget i Vidne 2's bagland. De har helt sikkert drøftet, at der skulle ske yderligere overdragelse. Der var ingen tvivl om, at hans far havde det bedst med at bevare kontrollen over forretningen og lave et genera-tionsskifte over tid. Han er ikke sikker på, om der blev drøftet noget med en overdragelse på 5-10%, men han og faren har helt sikkert drøftet med Vidne 2, at han skulle overtage aktierne fra faren i bidder. Han ved ikke, hvorfor det endte med en overdragelse på 23%. Foreholdt bestyrelsesprotokollat af
  228. april 2012 om udbetaling af ekstraordi-nært udbytte på næsten 64 mio. kr. (ekstraktens side 507), forklarede han, at han ikke kan huske, hvad der blev drøftet. På mødet talte de om, hvad de måtte og kunne. De 64 mio. kr. blev udloddet som led i firmaets normale politik. Han kan ikke huske, hvordan de kom frem til det. Vidne 2 nævnte på in-tet tidspunkt, at det kunne give et problem. De har med sikkerhed spurgt ham, om de gjorde tingene rigtigt. Han kan ikke huske, om Vidne 2 nævnte tilladel-sen til overdragelse af 5-10% af aktierne. Han kan ikke huske, hvorfor det kom på tale at overdrage inden generalforsamlingen. Normalt blev det klaret på ge-neralforsamlingen. Det var Vidne 2, der lavede beregningerne, som dannede grundlag for aktieoverdragelsen. Vidne 2 sagde ikke noget om, at overdragelsen kunne give problemer. Foreholdt aktienota af
  229. juni 2015 om overdragelse af aktier for næsten 4,7 mio. kr. til hans holdingselskab (ekstraktens side 541-543), forklarede han, at der gik 3 år inden næste overdragelse på grund af hans fars forsigtighed. Han og faren drøftede det løbende. De havde kontor tæt på hinanden. De blev enige om en aktieoverdragelse på 9%. Det gjorde, at han kom op på 49%, mens hans far beholdt 51%. Foreholdt beregninger vedrørende goodwill (ekstraktens side 510-511), forkla-rede han, at det var Vidne 2, der udarbejdede beregningerne. Det er hverken ham eller hans far, der har skrevet noget i hånden på beregningerne. Det er heller ikke andre fra bestyrelsen. Det kan være Vidne 2, der har skrevet noget med håndskrift på beregningerne. Foreholdt Skattestyrelsens bindende svar af
  230. marts 2021 om overdragelse af aktieposten på 51% (ekstraktens side 857), forklarede han, at hans far i 2021 var 33 klar til at give tøjlerne videre. Han ville gerne have haft, at det var sket før, men hans far er en forsigtig mand. Hans far ville være helt sikker på, at han følte sig tryg ved at overlade det sidste til sin søn. Både han og faren blev også meget forsigtige efter opstart af sagen i 2015/2016, og derfor søgte de om forhåndsgod-kendelse af overdragelsen hos SKAT. I perioden fra 2011 til 2016 var han måske med ude en enkelt gang for at besig-tige ejendomme. Han passede bilcentret, mens hans far brugte meget tid på ejendomme. Han kan ikke sige, om hans far var ude for at besigtige ejendomme hver uge. Hans far fik ikke købt en ejendom, idet han var meget forsigtig. Hans far ønskede at købe billigt ligesom ved bilkøb. Udlejningscasen var vigtig for hans far, men den gode handel var også vigtig. Han var helt grøn og havde fuld fokus på at drive bilforretning og på at vur-dere, om han ville fortsætte med at drive bilforretningen, da han kom hjem i
  231. Adresse 1 var ejet af Sagsøger A/S. Det var naturligt, idet ejen-dommen ikke blev brugt til noget. Det ville have været unaturligt at flytte rundt på ejerskabet, hvis ejendommen ikke skulle bruges til noget. Han tænkte ikke over, at ejendommen blev i bilforretningens holdingselskab. Det var ikke aktu-elt at skubbe ejendommen til hans fars holdingselskab, før ejendommen skulle bruges til noget. Han og faren tænkte ikke på, at de kunne sælge ejendomme fra, hvis der manglede likviditet i bilcentret. Han fik ikke indtryk af, at formålet med omstruktureringen var skatteunddra-gelse. Han og faren har altid vægtet enormt højt at gøre tingene på en ordentlig måde. Hvis de havde fået bare den mindste mistanke om, at de gjorde noget forkert, havde de stoppet det med det samme. Han og faren har ikke forsøgt at skjule noget for SKAT. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han i dag er ejendomsmægler. I perioden 2005-2020 arbejdede i Virksomhed A/S
  232. Han var direktør og bestyrelses-medlem i bilcentret fra 2007 til
  233. Han var involveret i omstruktureringen i
  234. Foreholdt udkast til ansøgning om kombineret skattefri aktieombytning samt skattefri spaltning af
  235. november 2010 udfærdiget af revisor Vidne 1 (ekstraktens side 485486), forklarede han, at de var i forhandlinger omkring køb af Ejendom i By
  236. Restauratøren havde forkøbsret. Han havde ikke så meget erfaring med forkøbsret, hvorfor han kontaktede Vidne 1, der havde erfaring med forkøbsret. Vidne 1 hjalp til med forhandlin-gerne. De fik forhandlet en fraskrivelse af forkøbsretten på plads. I den forbin-delse drøftede Sagsøger 1 og Vidne 1 også et generationsskifte. Han deltog i besigtigelsen af ejendommen. Sælger ville ikke acceptere buddet fra Sagsøger
  237. Sælger endte alligevel med at sælge for et mindre beløb end det bud, som 34 Sagsøger 1 kom med. Overdragelsen af aktier til Sagsøger 2 blev drøftet på bestyrelsesmøder. Sagsøger 1 havde et ønske om løbende generationsskifte. Foreholdt udkast til ansøgning om kombineret skattefri aktieombytning samt skattefri spaltning af
  238. november 2010 udfærdiget af revisor Vidne 1 for så vidt angår figur over selskabskonstruktion (ekstraktens side 488), forklarede han, at det vist blev drøftet på et møde. Det endte med at være Revisionsfirma 1, der la-vede ansøgningen. Årsagen var, at Sagsøger 1 altid havde drevet virksomheden med rettidig omhu. Sagsøger 1 kontaktede Vidne 2, der vendte tilbage og sagde, at han kunne anbefale den omstrukturering, som Revisionsfirma 1 efterfølgende indgav ansøgning om. Foreholdt ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning samt skattefri ophørsspaltning - kombimodel af
  239. juni 2011 udfærdiget af Revisionsfirma 1 for så vidt an-går spredning af den forretningsmæssige risiko (ekstraktens side 492), forkla-rede han, at han husker drøftelserne, som de også fremgår af ansøgningen. Sagsøger 2 havde været væk fra byen et par år. I 2011 var der drøftel-ser omkring, at Sagsøger 2 skulle tilbage til bilcentret. De drøftede, hvordan firmaet skulle se ud på sigt. Bilcentret var et meget traditionelt firma. De havde godt gang i ejendomsinvesteringerne, og de ville gerne skille bilforretningen og ejendomsinvesteringerne ad. Så vidt han husker, var det Vidne 2, der orienterede dem om, at SKAT havde givet tilladelse til omstruktureringen. Foreholdt brev om påtænkt spaltning fra advokat Person 2 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af
  240. oktober 2011 med vedlagt spaltningsplan (ekstraktens side 502), forklarede han, at han ikke var involveret i spaltnings-planen. Det overlod de til advokaten. Vidne 2 ringede og spurgte, hvem de brugte som advokat. Det var Vidne 2 og advokaten, der stod for det hele. Foreholdt mailkorrespondance af
  241. december 2011 mellem Person 3 fra Revisionsfirma 1 og SKAT om påtænkt handel med 5-10% af aktierne, som blev tilladt af SKAT (ekstraktens side 505), forklarede han, at han ikke var bekendt med mailkorrespondancen. Bilcentret havde overladt arbejdet til revisor og advokat. Foreholdt bestyrelsesprotokollat af
  242. april 2012 om udbetaling af ekstraordi-nært udbytte på næsten 64 mio. kr. (ekstraktens side 507), forklarede han, at han deltog i mødet. Han erindrer ikke mødet i detaljer. På mødet sagde Vidne 2 formentlig, at det var måden at gøre det på. Foreholdt aftale om aktieoverdragelse for 230.000 kr. af
  243. april 2012 (ekstrak-tens side 509), forklarede han, at han ikke kan huske, hvad der blev drøftet i for-bindelse med aktieoverdragelsen. Han kan forestille sig, at aftalen blev indgået efter oplæg fra Vidne
  244. 35 Foreholdt beregninger vedrørende goodwill med tekst påført med håndskrift (ekstraktens side 510), forklarede han, at det ligner Vidne 2's skrift. Vidne 2 sagde ikke noget om, at overdragelse kunne give problemer. De fulgte anbefalinger fra Vidne
  245. Foreholdt aktienota af
  246. juni 2015 om overdragelse af aktier for næsten 4,7 mio. kr. til Sagsøger 2's holdingselskab (ekstraktens side 541), forklarede han, at han var bekendt med aktieoverdragelsen i
  247. Baggrunden for overdragelsen var generationsskiftet. Sagsøger 1 ville gerne have styr på tin-gene, og Sagsøger 1's tankegang omkring generationsskifte var baggrunden for aktie-overdragelsen. I perioden 2015-2020 drøftede han også generationsskifte med Sagsøger
  248. Han var enig i Sagsøger 1's betragtninger i den forbindelse. Fra 2011 og frem var han med Sagsøger 1 ude for at besigtige ejendomme. Han har set mange ejendomme, der fortrinsvis lå i og omkring By
  249. De var tæt på at købe nogle af ejendommene. Sagsøger 1 er meget forsigtig som person. Der var derfor mange ejendomme, som han ikke købte. De havde mange drøftelser omkring køb af ejendomme. På et tidspunkt var Sagsøger 1 interesseret i en ejendom i Adresse
  250. Han var tæt på at købe ejendommen, der dog blev solgt til anden side. Det var vist nok i 2012-
  251. Sagsøger 1 var meget grundig og ville indgå gode handler. Sagsøger 1 var også tæt på at købe en ejendom på Vej
  252. Vidne 2 nævnte på intet tidspunkt noget om en frist for køb af ejen-domme. Vidne 2 deltog i alle generalforsamlinger. Sagsøger 1 havde kapitalen til at købe og kunne have købt mange ejendomme. Han havde intet med Sagsøger 1's personlige holdingselskab at gøre. Foreholdt mødereferat fra bilcentrets møde med By 1 Kommune den
  253. april 2015 (ekstraktens side 531), forklarede han, at han ikke ved, hvem der la-vede oplægget til mødet. Han deltog i mødet, fordi han assisterede Sagsøger 1 i de forretninger, som han lavede. Det var Sagsøger 1's holdingselskab, der ønskede at er-hverve ejendomme. Der var ingen form for ejendomsudvikling i bilcentret. Vidne 4 har forklaret bl.a., at han var ejendomsmægler fra 2008 til 2021, hvor han solgte forretningen. Han ejer udlejningsejendomme. Foreholdt erklæring vedrørende fraskrivelse af forkøbsret af
  254. september 2010 (ekstraktens side 481), forklarede han, at han var involveret i projektet med Ejendom. Der blev udarbejdet en byggeteknisk rapport af COWI. Rapporten var en af årsagerne til, at Sagsøger 1 ikke købte ejendommen. Sagsøger 1 har meget for-stand på køb og salg af biler, men i forhold til ejendomme går han med ”livrem og seler” og er meget langmodig. Det betød, at ejendomme, som Sagsøger 1 ellers var interesseret i, blev solgt til anden side. 36 Foreholdt e-mail af
  255. september 2015 til Sagsøger 1 vedrørende syv ejendomme (ekstraktens side 547), forklarede han, at han sendte mailen til Sagsøger
  256. Der var en mand i København, der ejede tre ejendomme, herunder to sommerhuse. Sagsøger 1 havde mulighed for at købe alle tre ejendomme. Han og Sagsøger 1 brugte mere eller mindre en hel dag på at se på de tre ejendomme. Han deltog i besigtigelserne som rådgiver for Sagsøger
  257. De tre ejendomme var endnu ikke udbudt til salg. Han kan huske, at han har været med til besigtigelse af alle ejendomme oplistet i mailen bortset fra ejendommen på Vej
  258. Fra 2011 og frem havde Sagsøger 1 en reel interesse i at investere i ejendomme. Han talte tit med Sagsøger 1 om konkrete ejendomme. Til sidst sagde han til en kollega, at Sagsøger 1 ikke turde købe noget. Sagsøger 1 fik ikke købt ejendomme via ham i perioden fra 2011 til
  259. Han havde ikke rigtig nogle udlejningsejendomme til salg. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han i 1 år har arbejdet hos Skattestyrelsen med organiseret kriminalitet. Tidligere var han statsautoriseret revisor. Foreholdt udkast til ansøgning om kombineret skattefri aktieombytning samt skattefri spaltning af
  260. november 2010 (ekstraktens side 485), bekræftede han at have udarbejdet udkastet. Han kendte Sagsøger 1 fra By 1's erhvervsliv. Sagsøger 1 spurgte, om han ville hjælp ham i gang med et generationsskifte. Bilcentret havde en struktur, hvor bilvirksomheden var ejet af et holdingselskab, som Sagsøger 1 og Sagsøger 2 havde sammen. Det indebar, at de skulle være enige om in-vesteringer. Sagsøger 1 ønskede at investere i ejendomme og havde planer om, at Sagsøger 2 skulle overtage mere og mere af bilvirksomheden. Sagsøger 1 gik og overvejede at købe betydningsfulde ejendomme i By
  261. Han tog med Sagsøger 1 ud for at se på Ejendom, der var til salg. De regnede også på det. Sagsøger 1 var 100% interesseret. Han fik i forbindelse med hans udkast til skattefri aktieombytning at vide, at Sagsøger 2 allerede i 2007 havde overtaget 17% af aktierne og i 2009 havde overtaget 2% af aktierne i Sagsøger A/S. Dette var han ikke involveret i, men han vidste, at det var sket i medfør af aktieavancebeskatningslovens §
  262. Foreholdt samme udkast for så vidt angår oplysningen om ingen værdiforskyd-ning (ekstraktens side 485, nederst, og side 487, midtfor), forklarede han, at konstruktionen gik ud på, at holdingselskabet blev opdelt, og at der blev lagt et nyt holdingselskab ind. Dette holdingselskab blev så spaltet. Før spaltningen ejede Sagsøger 2 17% af aktierne, og Sagsøger 1 ejede 83% af aktierne. Efter spalt-ningen havde de samme ejerandel bare i hvert sit holdingselskab. Ingen blev hverken rigere og fattigere ved det. Der var ingen værdiforskydning, idet der hverken blev ført noget op eller ned. Det var også derfor, at man kunne få lov til det. Det var en helt almindelig anvendt model. Han havde lært om modellen 37 under sin uddannelse. Alle revionsfirmaer kender den model. Han har også selv brugt modellen i forhold til andre kunder. Foreholdt samme udkast for så vidt angår begrundelsen for omstruktureringen (ekstraktens side 488), forklarede han, at han skrev teksten på baggrund af drøf-telser med Sagsøger
  263. Teksten var et oplæg, der skulle arbejdes videre med. I teksten blev nævnt, at der var et ønske om udlodning af udbytte fra Sagsøger A/S til de to nye holdingselskaber ved udgangen af 2011/
  264. Årsagen var det forskudte regnskabsår. Man udlodder normalt et udbytte, når man aflægger årsregnskabet i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Sagsøger 1 ville gerne i gang med at investere i ejendomme og havde brug for midler til det. En udlodning ville ikke forskyde værdier, idet udlodningen skulle ske med respekt for ejerandelene. Det var i overensstemmelse med gældende skatteregler at gøre det på den måde. Det er ikke ham, der i udkastet har skrevet beløb med hånd-skrift. Foreholdt samme udkast for så vidt angår oplysninger om, at Sagsøger 2 ville foretage investering i mere aktiv virksomhed, men p.t. uden aktuelle konkrete projekter (ekstraktens side 488, nederst), forklarede han, at forventningen var, at Sagsøger 2 ville investere i bilforretningen. Han fik fra Sagsøger 1 også oplysninger om, at Sagsøger 2 gerne ville investere i drifts-mæssige aktiviteter, som havde med bilvirksomheden at gøre. Det kunne gå i mange retninger, f.eks. nye bilmærker. Foreholdt ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning samt skattefri ophørsspaltning - kombimodel af
  265. juni 2011 udfærdiget af Revisionsfirma 1 (ekstraktens side 491), forklarede han, at han ikke var bekendt med ansøgningen fra Revisionsfirma
  266. Efter mødet med Sagsøger 1 vedrørende hans udkast til ansøgning hørte han ingen-ting. Han talte heller ikke med Revisionsfirma
  267. Han vidste intet om sagen før vidneind-kaldelsen. Han er ikke i besiddelse af yderligere materiale af relevans for sagen, idet han lavede udkastet, da han arbejdede i Revisionsfirma 2 i By
  268. Dette firma blev solgt i
  269. Han tror heller ikke, at der har været andet materiale. Han la-vede udkastet på baggrund af et møde med Sagsøger
  270. Udkastet var faktisk bare en skitse, idet det var det allerførste udkast. Han lavede ikke den selskabsretlige effektuering. Det havde han slet ikke de rigtige tal til. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er statsautoriseret revisor og ansat som associeret partner hos Revisionsfirma 3, som tidligere hed Revisionsfirma
  271. Han startede i Revisionsfirma 1 for 40 år siden. Han indtrådte som revisor for Sagsøger 1 i 2003/2004 i forbin-delse med, at en kollega skulle på pension. Året efter fik han eneansvaret som revisor for Sagsøger
  272. Han underskrev derfor koncernens årsrapporterne fra 2004/2005 til 2017/
  273. 38 Foreholdt ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning samt skattefri ophørsspaltning - kombimodel af
  274. juni 2011 udfærdiget af Revisionsfirma 1 (ekstraktens side 493), forklarede han, at Revisionsfirma 1 indgav ansøgningen. Baggrunden var, at han på et møde hos Sagsøger 1 blev bedt om at vurdere mulighed for at lave en skattefri omstrukturering. Han fik i den forbindelse et udkast fra revisor Vidne 1, som Sagsøger 1 tidligere havde talt med. Foreholdt udkast til ansøgning om kombineret skattefri aktieombytning samt skattefri spaltning af
  275. november 2010 udfærdiget af revisor Vidne 1 (ekstraktens side 485), bekræftede han, at det var det udkast, som han fik kopi af. Han modtog intet andet fra Vidne 1 og talte heller ikke med Vidne
  276. Det var Sagsøger 1 eller Vidne 3, der gav ham notatet. Vidne 3 var altid involveret, når det drejede sig om større ting. Foreholdt ansøgningen fra Revisionsfirma 1 for så vidt angår oplysningerne om at sprede risiko, investering i udlejningsejendomme, generationsskifte og minimering af behovet for likviditet (ekstraktens side 492), forklarede han, at det også er så-dan, at han husker baggrunden for ansøgningen. Han modtog et brev fra Vidne 3 og Sagsøger 1 om, den forretningsmæssige begrundelse var investeringer i ejen-dom, og at Sagsøger 1's intention var at investere i fast ejendom. Han har stadig bre-vet. Han er ikke i besiddelse af andet materiale. Han har kigget på arkivet. Der var drøftelser og møder omkring ansøgningen og grundlaget for ansøgningen, men der blev ikke taget mødereferater. Foreholdt, at han under forberedelsen af retssagen har skrevet, at han ikke har yderligere materiale, bekræftede han, at han er i besiddelse af et brev, hvor det blev bekræftet, at Sagsøger 1 havde intentioner om at foretage investering i fast ejen-dom. SKAT fik tilsendt alle relevante oplysninger i forbindelse med ansøgningen. Det var hans to kollegaer, der underskrev ansøgningen. Det var ham, der bad dem om at lave ansøgningen. Han gav Vidne 1's udkast til kollegaen Person 3, der er jurist i Revisionsfirma 1's skatteafdeling. Det var helt sædvanligt, at skatteafdelingen hos Revisionsfirma 1 udførte denne type af opgaver og samtidig foretog kvalitetskontrol. Han tog sig selv af mere klassisk revisionsvirksomhed. Han havde drøftelser med Person 3 om sagen. Det var på Person 3's foranledning, at han bad Sagsøger 1 sende en bekræftelse på ønsket om at in-vestere i fast ejendom. Tidligere havde Sagsøger 2 fået overdraget 17% af aktierne ved succession efter aktieavancebeskatningslovens §
  277. 39 Foreholdt SKATs tilladelse af
  278. juli 2011, herunder med anmeldelsesvilkår (ekstraktens side 495-495), forklarede han, at Person 3 sendte ham en kopi af tilladelsen, der også blev sendt til Sagsøger
  279. Han læste tilladelsen og var opmærksom på anmeldelsesvilkår. Foreholdt brev om påtænkt spaltning fra advokat Person 2 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af
  280. oktober 2011 (ekstraktens side 501), forkla-rede han, at Person 2 kom ind som advokat på Sagsøger 1's for-anledning. Der skal benyttes advokat, når der skal stiftes nye selskaber, laves vedtægter mv. Han husker ikke, hvem der tog initiativ til at kontakte advoka-ten, men det havde hele tiden ligget i opgaven, at der skulle benyttes advokat. Han drøftede også sagen mundtligt med advokaten. Han tænkte på intet tidspunkt, at aktieombytningen og ophørsspaltningen var på kanten af danske skatteregler. Foreholdt mailkorrespondance af
  281. december 2011 mellem Person 3 fra Revisionsfirma 1 og SKAT om påtænkt handel med 5-10% af aktierne mellem Sagsøger 1 og Sagsøger 2's holdingselskaber, som blev tilladt af SKAT (ekstraktens side 505), bekræftede han, at han var cc på mailen fra Person
  282. På et tidspunkt fik han også en kopi af mailen fra SKAT af
  283. december
  284. Foreholdt bestyrelsesprotokollat af
  285. april 2012 om udbetaling af ekstraordi-nært udbytte på næsten 64 mio. kr. (ekstraktens side 507), forklarede han, at han ikke kan huske, om han deltog i dette møde eller et tidligere møde. Foreholdt årsregnskab (ekstraktens side 1139), bekræftede han, at den udbytteudlodning, der fremgår af regnskabet, er den samme udlodning, som omtales i bestyrelsesprotokollatet. Baggrunden for udlodningen var, at man tidligere havde løftet resultatet op i det øverste led i koncernen. Man ønskede at gøre det samme med denne udlodning. Udlodningen var en del af den drøftelse, der var i perioden omkring ansøgningen. Der var udarbejdet en mellembalance, som vi-ste fri egenkapital på 66 mio. kr. Der var en meget stor likvid beholdning. Han blev bedt om at bekræfte, hvor stor udbytteudlodningen kunne være. Foreholdt støttebilag om udbyttepolitik med en samlet udlodning på cirka 94 mio. kr., forklarede han, at koncernen havde den strategi, at resultaterne skulle løftes op i holdingselskabet. Det ser man ofte i denne selskabskonstruktion. I 2010/2011 og 2011/2012 blev der ikke foretaget fuld udlodning fra bilcentret til holdingselskabet. Det skyldte at der var brug for likviditet i bilcentret, da vare-beholdningen steg med omkring 4 mio. kr., og der blev købt flere demobiler. Pengene var blevet udloddet, hvis der ikke havde været behov for midler i driftsselskabet. 40 Udlodningen skete i april 2012, idet man gerne ville have løftet kapitalen op, in-den der blev udfærdiget årsrapport pr.
  286. april
  287. Ellers ville udlodningen først komme med i regnskabet året efter. Det var ikke hans opfattelse, at udlod-ningen kunne give problemer i forhold til tilladelsen fra SKAT. Der var frie midler. Udlodningen blev ikke anmeldt til SKAT. Han undersøgte ikke, om ud-lodningen skulle anmeldes. Det skulle i givet fald være gjort af Person
  288. Foreholdt aftale om aktieoverdragelse for 230.000 kr. af
  289. april 2012 (ekstrak-tens side 509), forklarede han, at det var koncernens ønske at bruge udlodnin-gen til aktieoverdragelse. Han blev bedt om at beregne, hvor mange aktier, der kunne købes. Han lavede en beregning efter goodwill-cirkulæret. Foreholdt beregningen af opgørelse over goodwill (ekstraktens side 510), be-kræftede han, at det er hans beregning. Det er nok hans medarbejders hånd-skrift på opgørelsen. Sagsøger A/S betalte udbytte op til Virksomhed ApS
  290. Og Virksomhed ApS 3 betalte for køb af aktier, hvorefter Sagsøger 2 ejede yderli-gere 23% af aktierne. Succession blev ikke overvejet på det tidspunkt, idet strukturen var lavet på en anderledes måde. Han ved ikke, om det kunne have været lavet ved succession. Inden omstruktureringen kunne man have anvendt reglerne om succession efter § 34 i aktieavancebeskatningsloven. Han var ikke bekendt med, at overdragelsen af 23% af aktierne kunne give pro-blemer i forhold til tilladelsen fra SKAT. Det var ikke en overvejelse at under-rette SKAT om overdragelsen. I givet fald skulle Person 3 have væ-ret på banen. Person 3 var bekendt med aktieoverdragelsen. Han el-ler andre i Revisionsfirma 1 sagde intet om, at SKAT skulle have været kontaktet forinden aktieoverdragelsen. Ham bekendt blev det slet ikke drøftet. Han kan ikke hu-ske, om Sagsøger 1 eller Sagsøger 2 spurgte til, om aktieoverdragelsen kunne give problemer. Foreholdt aktienota af
  291. juni 2015 om overdragelse af aktier for næsten 4,7 mio. kr. til Sagsøger 2's holdingselskab med beregninger (ek-straktens side 541-544), forklarede han, at han også var involveret i denne over-dragelse, idet han skulle beregne værdiansættelsen af aktierne. Der gik 3 år indtil aktieoverdragelsen på 9% i
  292. Årsagen var, at man ville samle likviditet sammen for ikke at gøre det for lånte penge. Det var ikke på tale, at Sagsøger 1 skulle afgive indflydelse. Det var ikke Sagsøger 1's ønske. Det var ikke no-get, som han selv drøftede med Sagsøger
  293. De drøftelser foregik på bestyrelsesmøder. Han havde ikke en opfattelse af, at Sagsøger 2 ønskede at overtage aktierne hurtigere, end det skete. I 2015 vendte han aktieoverdragelsen med Person 3, som sagde, at der ikke var problemer, idet de var ude over 3-års fristen i forhold til tilladelsen. 41 Han udtrådte som revisor i sommeren 2018 på grund af denne sag. Frem til det tidspunkt var det ikke på tale, at Sagsøger 1 skulle overdrage yderligere aktier til Sagsøger
  294. Han har ikke kendskab til aktieoverdragelser efter
  295. Han havde intet at gøre med aktieoverdragelsen mellem Sagsøger 1 og hans far i
  296. Foreholdt afgørelse fra SKAT af
  297. oktober 2016, hvori er refereret indsigelser fra ham om ejertidsnedslag og aktieoverdragelsen i 1991 (ekstraktens side 612), forklarede han, at Sagsøger 1 også var kunde i Revisionsfirma 1 i
  298. Revisionsfirma 1 havde der-for materiale liggende fra dengang. Han havde selv intet med sagen at gøre i
  299. Foreholdt e-mail af
  300. juni 2021 fra ham til advokat Christian Falk Hansen (ekstraktens side 879), forklarede han, at han blandt andet i mailen skriver, at han vedlægger materiale. Med dette mener han, at han vedlagde udkastet til ansøg-ning udfærdiget af Vidne
  301. Det er ikke ham, der har skrevet noget i hån-den på Vidne 1's udkast til ansøgning. Parternes synspunkter Sagsøger A/S, Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i deres påstandsdokument anført navnlig: ”
  302. ANBRINGENDER 4.
  303. Sagernes formelle spørgsmål Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i første række gæl-dende, at SKATs sammenhængende afgørelser af den
  304. juni 2016, jf. bilag 6 og SKATs afgørelse af den
  305. oktober 2016, jf. bilag 38 er ugyldige, hvorfor SKATs forhøjelser af Sagsøger 1 og Sagsøger 2's skatteansættelser skal bortfalde. Dette støttes overordnet set på, at

(1)Skattestyrelsen har påberåbt bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 for sent (de facto 1½ år efter fristens udløb), at
(2)skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke materielt finder anvendelse samt dels på, at
(3)SKATs afgørelser er ugyldige grundet manglende begrundelse. 4.1.
  1. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 er påberåbt for sent Det gøres gældende, at Skattestyrelsen (SKAT) har påberåbt bestemmelsen i skat-teforvaltningslovens § 26, stk. 5 for sent. Det ligger fast, at den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ikke er overholdt. SKAT påberåbte sig oprindeligt i afgørelserne dateret den
  2. oktober 2016 den særlige fristregel i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  3. Der var i afgørelserne in-gen henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  4. 42 I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen blev det påvist, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 kun vedrører omstruktureringer uden tilladelse. I nærværende sag er der tale om en omstrukturering med tilladelse. Både Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen var derfor enige i, at denne bestemmelse allige-vel ikke fandt anvendelse. Da det stod klart, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 ikke kan an-vendes, da indtog Skatteankestyrelsen herefter det synspunkt, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kunne anvendes, da der muligvis var udvist grov uagtsomhed. Det bestrides, at der er udvist grov uagtsomhed, hvilket Landsskatteretten da heller ikke har fastslået. Imidlertid tilkendegav både Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, at SKAT ved afgørelserne dateret den
  5. oktober 2016 havde overskredet reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk.
  6. Derfor kunne fristreglen i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 under alle omstændigheder ikke anvendes. På den baggrund udsendte Skatteankestyrelsen sagsfremstillinger samt forslag til afgørelser dateret den
  7. oktober 2018, jf. bilag 41 (E, s. 703), hvor Skatteankesty-relsen indstillede, at SKATs afgørelser dateret den
  8. oktober 2016 var ugyldige og skulle bortfalde. Skatteankestyrelsen henviste således ikke til skatteforvalt-ningslovens § 26, stk. 5 i forslagene til afgørelser. Efter at have skiftet mellem flere forskellige fristregler under sagsbehandlingen valgte Skattestyrelsen ganske overraskende i udtalelser dateret den
  9. november 2018, jf. bilag 42 (E, s. 741), at henvise til en helt ny fristregel; nemlig bestemmel-sen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  10. Det er således først ultimo 2018, at Skattestyrelsen – med en særdeles kortfattet begrundelse – pludselig indtog det synspunkt, at forhøjelserne var omfattet af den særlige fristregel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 vedrørende kontrolle-rede transaktioner. Fristen for anvendelse af fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 for indkomståret 2011 udløb de facto den
  11. maj
  12. Skattestyrelsen påberåbelse af bestemmelsen i november 2018 – 1½ år efter fristens udløb – udgør helt åbenbart en klar fristoverskridelse, som skal medføre ugyldighed. Der er ingen støtte i lovens ordlyd, forarbejder eller praksis for, at Skattestyrelsen kan påberåbe sig en fristregel 1½ år efter, at fristen objektivt set utvivlsomt er ud-løbet. Hvis Skattestyrelsen de facto har mulighed herfor i forbindelse med en kla-gesag, så har fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 intet reelt indhold. Det må have formodningen afgørende imod sig. 43 4.1.
  13. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder ikke anvendelse Det gøres gældende, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 5 slet ikke finder anvendelse. Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fremgår følgende: ” Stk.
  14. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.” Det gøres gældende, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke finder anvendelse i nærværende sag, da der ikke foreligger en ”kontrolleret transaktion” . Det gøres gældende, at stiftelse af et selskab ikke udgør en ”transaktion” , som selskabet er en del af, men en ensidig selskabsretlig beslut-ning foretaget af stifteren eller stifterne. Dommen offentliggjort i SKM2018.91.ØL kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises i stedet til SKM2021.713.ØLR (MS, s. 77), hvor landsretten fandt, at et selskab ikke var berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  15. Landsretten udtalte i den forbin-delse følgende (MS, s. 89): ” Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2 {…} Spørgsmålet for landsretten er derfor, om genbeskatningen af H1 A/S i forbindelse med likvidationen af datterselskabet G1 kan betegnes som en “kontrolleret transaktion” som omhandlet i § 26, stk.
  16. Ved vurderingen heraf lægges det til grund, at genbeskatningen af H1 A/S var begrundet i, at H1 A/S i den skattepligtige indkomst havde modregnet tidligere års underskud i datterselskabet, og at disse underskud som følge af sambeskatningsreglerne kom til beskatning ved likvidationen, fordi der inden for fem år før likvidationen tillige var modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet, som oversteg genbeskatningssaldoen i anledning af de fratrukne underskud. Anmodningen om genoptagelse af denne genbeskatning vedrører ikke en ændret værdiansættelse af en intern transaktion mellem moder- og datterselskab, men derimod beskatning af tidligere fradragsberettigede underskud som følge af tidligere selskabsretlige dispositioner, hvis skattemæssige værdi ikke søges ændret. Landsretten finder, at der under disse omstændigheder ikke er tale om beskatning som følge af “kontrollerede transaktioner” , hvorfor H1 A/S ikke har krav på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen indkomståret 2009 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2.” (mine fremhævninger) Videre henvises til Karnovs noter til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 (MS, s. 11 - 16). 44 Det bemærkes, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler i en skrivelse af den
  17. april 2018, jf. bilag 39, i forbindelse med fremsendelse af mødereferatet fra kon-tormødet anførte følgende (E, s. 655): ” SFL § 26, stk. 5, ”kontrollerede transaktion” ? Jeg er usikker om reglen finder anvendelse på selskabsretlige beslutninger/omstruktureringer.” Skatteankestyrelsens sagsbehandler undersøgte spørgsmålet nærmere, som her-efter blev drøftet telefonisk den
  18. maj 2018 med advokat Christian Falk Hansen. I et telefonnotat af samme dato, jf. bilag 40 (E, s. 662), anførte Skatteankestyrel-sens sagsbehandler følgende: ” Jeg mener ikke, at SFL § 26, stk. 5, om forlænget ansættelsesfrist ved ændringer vedrørende kontrollerede transaktioner kan finde anvendelse i den konkrete sag.” Til støtte for, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 5 ikke finder an-vendelse, henvises derudover til forarbejderne til den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  19. Reglen om den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 blev indsat i forbindelse med indførelsen af værnsregler i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk. 8, vedrørende omstruktureringer foretaget uden tilla-delse fra told- og skatteforvaltningen. Værnsreglerne satte en begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte det er-hvervende selskab kunne modtage tre år efter en skattefri omstrukturering. Hvis det erhvervende selskab modtog et større udbytte, end bestemmelsen gav mulig-hed for, blev omstruktureringen skattepligtig. Hensigten med bestemmelsen var at forhindre, at det erhvervede selskab efter gennemførelsen af en skattefri om-strukturering uden tilladelse blev tømt via udlodning af store skattefrie udbytter til det erhvervende selskab, således at en eventuel aktieavance ved salg af ak-tierne i det erhvervede selskab umiddelbart efter ombytningen blev elimineret. Følgende fremgår af forarbejderne til L 110 fra folketingsåret 2006/2007, hvor den nuværende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, oprindeligt blev indsat (MS, s. 39 - 40): ” I de regler, der foreslås indsat som aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk. 8, opereres der med en periode på tre år regnet fra omstruktureringstidspunktet. Hvis der sidst i denne periode udloddes udbytte fra det erhvervede henholdsvis det modtagende selskab, og den gennemførte omstrukturering dermed bliver skattepligtig efter de nævnte bestemmelser, kan det efter omstændighederne være vanskeligt eller eventuelt helt udelukket for skattemyndighederne at ændre skatteansættelsen for det indkomstår, hvor omstruktureringen er gennemført, inden for ansættelsesfristen. For disse særlige situationer foreslås det derfor at forlænge ansættelsesfristen således, at fristen udløber den
  20. maj i det sjette år efter udløbet af det indkomstår, hvor omstruktureringen er gennemført. Fristen forlænges alene for at kunne håndhæve 45 den beskatning, der er en følge af de værnsregler, der er foreslået indsat som aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk.
  21. Derfor er det kun de af den skattepligtiges forhold, der er en følge af netop disse bestemmelser, som vil kunne give anledning til en ændring af skatteansættelsen inden for den forlængede frist. Den forlængede frist omfatter også skattepligtige, som i øvrigt er omfattet af bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.”(mine fremhævninger) Følgende fremgår af forarbejderne til L 202 i folketingsåret 2008/2009, hvor bestemmelserne i bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6 og fusionsskattelovens § 15a, stk. 1 blev ændret, i hvilken sammenhæng der var anledning til af gøre følgende bemærkninger i relation til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 (MS, s. 70): ”Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, udvider den almindelige ansættelsesfrist, så fristen først udløber i det
  22. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver, der er sket som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT. Den udvidede ansættelsesfrist gælder kun i relation til de særlige regler om begrænsninger i adgangen til at udlodde skattefrit i 3 år efter omstruktureringen. De nævnte værnsregler om udbyttebegrænsning er afløst af et krav om, at vederlagsaktierne i en række tilfælde ikke afstås inden 3 år efter omstruktureringen, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, og § 8, nr. 7 og
  23. Som en konsekvens heraf foreslås det, at den udvidede ansættelsesfrist i stedet skal gælde for disse tilfælde. Det indebærer, at beskatningen i forbindelse med omstruktureringen kan ændres indtil den
  24. maj i det
  25. år efter udløbet af det indkomstår, hvor omstruktureringen er gennemført. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor »3 årsbetingelsen« ikke er opfyldt. I relation til andre betingelser gælder den almindelige ansættelsesfrist.” (mine fremhævninger) Det fremgår således af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, at undtagelsen om forlænget ligningsfrist oprindeligt var begrundet i behovet for at kunne håndhæve værnsregler om udbyttebegrænsninger, som var gældende ved skattefrie omstruktureringer uden forudgående tilladelse fra SKAT. Dernæst fremgår det, at da reglerne om udbyttebegrænsning blev afløst af det fortsat gældende holdingkrav, blev bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 ændret, så den nu specifikt skulle varetage hensynet til, at holdingkravet kunne håndhæves. Det præciseres både i de oprindelige bemærkninger til L 110 og bemærkningerne i forbindelse med ændringen i L 202, at bestemmelsen alene vedrører de specifikt anførte værnsregler og således ikke kan danne grundlag for genoptagelse i relation til andre betingelser. 46 I nærværende sager er der tale om aktieombytning med tilladelse, hvor bestem-melsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 ikke finder anvendelse. Af de oven-for anførte forarbejder fremgår det meget klart, at såfremt man ikke er omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, da gælder ” den almindelige ansættelsesfrist” , hvormed der selvsagt menes bestemmelsen i skatteforvaltnings-lovens § 26, stk. 1 – og ikke bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  26. Det savner selvsagt mening, at lovgiver fandt behov for at indføre reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, hvis omstruktureringer allerede da var omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner. Uanset skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 alene omfatter skattefri omstrukture-ringer uden tilladelse, ville disse jo - i givet fald - allerede i forvejen være omfat-tet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvis det forholdt sig sådan, at om-struktureringer var "kontrollerede transaktioner " i bestemmelsens forstand. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 kan således ikke materielt påberåbes af skattemyndighederne i nærværende sager. 4.1.
  27. SKATs afgørelser er ugyldige grundet manglende begrundelse Det gøres videre gældende, at SKATs afgørelser er ugyldige som følge af, at der intet sted i disse er henvist til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  28. Det gøres nærmere gældende, at SKATs afgørelser er ugyldige, idet afgørelserne ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1,
  29. pkt. Det fremgår af denne bestemmelse, at det er et ufravigeligt krav, at en begrundelse for en forvaltningsretlig afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Skattestyrelsens afgørelser indeholder ingen henvisning til skatteforvaltningslo-vens § 26, stk. 5, hvorfor afgørelserne helt åbenbart er ugyldige. Af forvaltningslovens § 22 fremgår følgende (MS, s. 92): ” En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.” (mine fremhævninger) Af forvaltningslovens § 24, stk. 1,
  30. pkt. fremgår følgende (MS, s. 92): ” En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.” (mine fremhævninger) Som anført ovenfor har SKAT i afgørelserne alene henvist til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8 – men på intet tidspunkt henvist til den særlige fri-stregel i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  31. 47 Det er således et ubestrideligt faktum, at SKATs afgørelser er truffet i strid med den ufravigelige bestemmelse i forvaltningslovens § 24, stk. 1,
  32. pkt. Som anført ovenfor fremgår det af sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen, at Skatteankestyrelsens medarbejder var af den opfattelse, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke finder anvendelse. Det er ikke kun Skatteanke-styrelsens medarbejder, der er af den opfattelse – men tillige dennes kontorchef. Dette kommer til udtryk ved, at Skatteankestyrelsen i de udsendte forslag til af-gørelser dateret den
  33. oktober 2018, jf. bilag 41 (E, s. 703 + 738 - 740), slet ikke omtaler skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  34. I Skatteankestyrelsens forslag til af-gørelser henviste man således alene til den ordinære frist i skatteforvaltningslo-vens § 26, stk. 1 samt til reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatte-forvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr.
  35. Skatteankestyrelsen var imidlertid af den opfat-telse, at reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke var overholdt. På den baggrund konstaterede Skatteankestyrelsen i sine forslag til afgørelser, at SKATs afgørelser var ugyldige, idet SKAT ikke havde henvist til den relevante fristbestemmelse. Det følger af den forvaltningsretlige teori og praksis, at manglende overholdelse af bestemmelsen i forvaltningslovens § 24, stk. 1 medfører ugyldighed – medmin-dre det efter en konkret væsentlighedsvurdering kan fastslås, at manglen ikke har haft betydning for den konkrete afgørelse. I nærværende sag er det selvsagt særdeles indgribende for Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger A/S, at SKAT ikke i de oprindelige afgørelser henvi-ste til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  36. Der er tale om en helt sær-skilt fristregel, hvis anvendelse forudsætter, at der foreligger en såkaldt ”kontrol-leret transaktion” . SKAT har på intet tidspunkt under sagen påvist, at der forelig-ger en sådan kontrolleret transaktion – og dermed at den særlige fristregel finder anvendelse. Landsskatteretten har ved de tre sammenhængende afgørelser dateret den
  37. juli 2019, jf. bilag 1 slet ikke begrundet, hvorfor SKATs manglende begrundelse efter en væsentlighedsvurdering ikke medfører afgørelsernes ugyldighed. Landsskat-teretten anfører blot følgende i afgørelsen vedrørende Sagsøger 1, jf. bilag 1, side 37 (E, s. 139): ” Den påklagede afgørelse vurderes ikke at lide af en væsentlig mangel, som har haft betydning for klagerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig.” Landsskatteretten begår her en klar sagsbehandlingsfejl, idet Landsskatteretten skal foretage en samlet konkret væsentlighedsvurdering. Landsskatterettens ”be-grundelse” er imidlertid fuldstændig indholdsløs. 48 Som anført følger det af praksis, at manglende henvisning til de retsregler, i hen-hold til hvilken afgørelsen er truffet, som altovervejende udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed. Der henvises i den forbindelse bl.a. til UfR 1999.2125.ØL, hvor Østre Landsret udtalte (MS, s. 93 + 95): ” Idet der ikke kan bortses fra muligheden af, at den mangelfulde begrundelse har haft indflydelse på klagesagens udfald, tages sagsøgerens påstand om afgørelsens ugyldighed på grund af manglende begrundelse til følge som nedenfor bestemt.” Der henvises videre til SKM2003.248.ØL, hvor landsretten nåede frem til, at SKATs afgørelse i den pågældende sag var ugyldig som følge af manglende hen-visning til den relevante fristregel i dagældende skattestyrelseslov – altså en helt tilsvarende situation som i nærværende sag. Af landsrettens begrundelse frem-går følgende (MS, s. 97 + 99): ” Da skatteforvaltningen den
  38. september 1998 traf afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomståret 1993, indebar afgørelsen, at forvaltningen samtidig traf beslutning om, at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, var opfyldt. Sidstnævnte afgørelse fremgår imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik sagsøgeren, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 35, stk.
  39. Skatteforvaltningens afgørelse af
  40. september 1998 lider således af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for sagsøgerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Allerede af denne grund tages sagsøgerens principale påstand til følge.” Fra administrativ praksis kan der bl.a. henvises til SKM2007.160.LSR (MS, s. 101), SKM2010.779.LSR (MS, s. 105), Landsskatterettens afgørelse af den
  41. juni 2012 (j.nr. 11-01114) (MS, s. 109), Landsskatterettens afgørelse af den
  42. april 2014 (j.nr. 130044314) (MS, s. 117), Landsskatterettens afgørelse af den
  43. maj 2014 (j.nr. 13-0131957) (MS, s. 123), Landsskatterettens afgørelse af
  44. juni 2017 (j.nr. 15-1425423) (MS, s. 131), Landsskatterettens afgørelse af den
  45. januar 2020 (j.nr. 18-0006245) (MS, s. 139) og Landsskatterettens afgørelse af
  46. september 2020 (j.nr. 17-0992622) (MS, s. 145). Det gøres sammenfattende gældende, at SKATs sammenhængende afgørelse af den
  47. juni 2016, jf. bilag 6 og SKATs afgørelser af den
  48. oktober 2016, jf. bilag 38 er ugyldige grundet manglende iagttagelse af garantiforskrifterne i forvalt-ningslovens § 22 og §
  49. 16/50 4.
  50. Sagernes materielle spørgsmål Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i anden række gæl-dende, at der ikke er grundlag for at anse den gennemførte aktieombytning af ka-pitalandelene i Sagsøger A/S i indkomståret 2011 som værende skatteplig-tig, idet betingelserne for gennemførelse af en skattefri aktieombytning samt be-tingelserne for skattefri ophørsspaltning at det ved aktieombytningen nystiftede selskab Virksomhed ApS 1 er opfyldt. 49 Landsskatteretten anfører i afgørelsen af den
  51. juli 2019 vedrørende Sagsøger 1, jf. bilag 1, side 38 bl.a. følgende (E, s. 140): ” Formålet med omstruktureringen ses ikke at have været forsvarlige økonomiske hensyn til virksomheden, men derimod at tilgodese kapitalejerne og deres økonomi i forbindelse med gennemførelsen af et glidende generationsskifte. Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger anses den ansøgte omstrukturering at have skatteundgåelse som et af hovedformålene.” 4.2.
  52. Det retlige grundlag 4.2.1.
  53. Retskrav på skattefri omstrukturering Det helt klare udgangspunkt efter fusionsskattedirektivet er, at borgere og sel-skaber har et retskrav på at gennemføre en skattefri omstrukturering, hvis den påtænkte ombytning af kapitalandele og spaltning opfylder de objektive karakte-ristika, som definerer transaktionerne. I dommen C-28/95 – Leur-Bloem, præmisserne 36, 40 og 45, fastslår EU-Domsto-len følgende vedrørende adgangen til at anvende reglerne i fusionsskattedirekti-vet (MS, s. 274 - 276): "
  54. Det bemærkes for det første, at det fremgår af artikel {...}, samt af direktivets almindelige opbygning, at den fælles beskatningsordning, som er indført ved direktivet, og som omfatter en række skattemæssige fordele, finder anvendelse uden forskel på samtlige transaktioner vedrørende fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, uanset om begrundelsen for transaktionen måtte være finansiel, økonomisk eller rent skattemæssig.
  55. Det følger således af artikel 2, litra d) og h), samt af artikel 11, stk. 1, litra a), at medlemsstaterne skal indrømme de i direktivet fastsatte skattefordele for de transaktioner med ombytning af aktier, der omhandles i artikel 2, litra d), medmindre transaktionerne som hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. I så fald kan medlemsstaterne vedtage, at den omstændighed, at transaktionerne ikke er foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, skaber en formodning for skattesvig eller skatteunddragelse.
  56. {...} Af samme betragtning fremgår det endvidere, at transaktioner som fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater ikke må hindres af særlige begrænsninger, ulemper eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes skatteregler. Kun såfremt formålet med den påtænkte transaktion er skattesvig eller skatteunddragelse, kan medlemsstaterne ifølge artikel 1.1 [nu artikel 15] og direktivets sidste betragtning afslå at anvende direktivet." (mine fremhævninger) Det følger dermed både af fusionsskattedirektivet og EU-Domstolens praksis i til-knytning hertil, at skatteyder som udgangspunkt har et retskrav på at gennem-føre en skattefri omstrukturering. 50 Fusionsskattedirektivet finder anvendelse på enhver omstrukturering, der opfyl-der de objektive betingelser herfor, medmindre
(1)omstruktureringen helt kon-kret som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse, og at
(2)denne undtagelse fra hovedreglen også følger af fu-sionsskattedirektivets implementering i national lovgivning. Spørgsmålet om, hvorvidt en transaktion som sit hovedformål eller et af hoved-formålene havde skatteunddragelse eller skatteundgåelse, er en vurdering, der tidmæssigt skal foretages på transaktions-/ansøgningstidspunktet og ikke ud fra efterfølgende omstændigheder. Der henvises i denne sammenhæng til dommen C-351/05 – Kofoed (MS, s. 351), hvoraf det utvetydigt fremgår, at begivenheder indtruffet efter transaktionen ikke kan føre til, at udgangspunktet om skattefri-hed fraviges og transaktionen gøres skattepligtig

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.