← Danmark

Højesteret stadfæstede landsrettens dom om at afvise sag om prøvelse af lovligheden af tilladelser til udførsel af militærteknologi- og udstyr under F

Om retlig interesse i sag om tilladelse til eksport af militært udstyr Fire humanitære organisationer havde ikke retlig interesse i at få prøvet lovligheden af tilladelser til eksport af militært udstyr Sag BS-24622/2025-HJR Dom afsagt den

  1. marts 2026 Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty International Danmark og Al-Haq mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet De fire humanitære organisationer, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty International Danmark og Al-Haq, havde anlagt sag mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet med påstand om, at en række tilladelser til eksport af militært udstyr under det såkaldte F-35-program var ugyldige eller skulle tilbagekaldes, fordi de i lyset af situationen i Gaza stred mod våbenlovens § 6 og Danmarks internationale forpligtelser. Landsretten havde afvist sagen under henvisning til, at de fire humanitære organisationer ikke havde retlig interesse i prøvelse af de nedlagte påstande. Spørgsmålet var, om det var med rette, at landsretten havde afvist sagen. Højesteret udtalte, at foreninger, der ikke selv er konkret og individuelt berørt af de spørgsmål, der ønskes pådømt, og som ikke ved lov er tillagt klageret, partsstatus eller søgsmålskompetence, kun kan anses for at have retlig interesse, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis foreningen er tillagt en særstatus med hensyn til de spørg-mål, der ønskes pådømt. Højesteret fastslog, at organisationerne ikke ved lov var tillagt klageret, partsstatus eller søgsmålskompetence vedrørende myndighedernes udstedelse af eksporttilladelser efter våbenlovens §
  2. Højesteret tiltrådte, at organisationerne ikke kunne anses for at være tillagt en særstatus på området for eksporttilladelse af våben. Højesteret fastslog, at der heller ikke på andet grundlag forelå særlige omstændigheder, der talte for organisationernes adgang til at få prøvet påstandene om lovligheden af de anfægtede tilladelser til eksport af militært udstyr til USA under det såkaldte F-35-program. Landsretten var kommet til samme resultat.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.