VESTRE LANDSRET DOM afsagt den
- marts 2026 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-50494/2025-VLR (
- afdeling) Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (advokat Jesper Frøkjær Jonstrup for begge, beskikket) mod Ankestyrelsen (advokat Mette Halmø Rasmussen ved advokat Anna Egesbæk) Yderligere part: Barn (advokat Ditte Schou-Christensen, beskikket) Retten i Herning har den
- september 2025 afsagt dom i
- instans (sag BS33107/2025-HER). Landsdommerne Anne Toftdahl, Lars Christensen og Thomas Jønler har delta get i ankesagens afgørelse. Påstande 2 Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), har gentaget deres påstand om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet. Advokat Ditte Schou-Christensen har på vegne af Barn tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand om stadfæstelse. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har fri proces under anken. Forklaringer Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har ikke personligt været til stede under ankesagens behandling. Anbringender Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har supplerende anført, at det fort-sat ikke bestrides, at der er et gyldigt anbringelsesgrundlag. De øvrige betingelser for adoption er imidlertid ikke opfyldt. Der er tale om et lille barn, og der skal derfor mere til for at anse det for sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. bl.a. U.2026.387V. Prognosevurderingerne viser, at navnlig Klager (Biologisk far) har et udviklingspotentiale og vil kunne udvikle sine forældreevner væsentligt. Der er alene gennemført 3 samvær mellem Barn og de biologiske forældre, og dette giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at træffe en så indgribende afgørelse som adoption. Ankestyrelsen her heroverfor anført, at der efter prognosevurderingerne sammenholdt med sagens øvrige oplysninger er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) uanset støtteforanstaltninger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for Barn. Landsrettens begrundelse og resultat Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoption i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2 meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltninger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. bl.a. Højesterets dom af
- august 2021 (U.2021.4867H). Barn har siden fødslen været anbragt uden for hjemmet. Af de grunde, der er anført i Ankestyrelsens afgørelse af
- juni 2025, tiltræder landsretten, at betin- 3 gelserne for at anbringe Barn uden for hjemmet er opfyldt, jf. barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, idet der er en åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet som følge af utilstrækkelig omsorg. Efter forældrekompetenceundersøgelserne og sagens øvrige oplysninger foreligger der en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) uanset støtteforanstaltninger varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn. Landsretten har i den forbindelse lagt særlig vægt på det, der også er anført i Ankestyrelsens afgørelse. Det, der er anført for landsretten, herunder om det begrænsede antal samvær mellem Barn og forældrene, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten finder, at væsentlige hensyn til Barn taler for, at adoption er bedst for ham, særligt med hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst. Alternativet til en adoption vil være, at Barn med høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele barndommen hos en plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer, bl.a. med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt. Landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for adoption af Barn uden forældrenes samtykke er opfyldt, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2 og
- Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 31-03-2026 kl. 10:00 Modtagere: Klager (Biologisk far), Indstævnte Ankestyrelsen, Anden part Barn, Klager (Biologisk mor)
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.