a. De har været til en 3 samtale i Familieretshuset om dette, men sagen er ikke afgjort endnu. Hun har ikke siden det sidste samvær i april 2025 haft kontakt med Barn. Hun har en god relation til Klager (Biologisk far). Klager (Biologisk far) har forklaret, at hans personlige forhold er uændrede. Han bor alene og modtager førtidspension. Han får hverdagene til at gå med at hjælpe sin familie og sine venner. Det er tæt ved 10 år siden, han har røget hash, og han har ikke et misbrug af stoffer eller andet. Han har gode helbredsforhold. Han var ikke med på observationshjemmet i Glostrup og havde først samvær, da Barn var 4-5 måneder gammel. Sagsbehandleren bestemte, at han kun skulle have samvær en time om måneden. Samværene blev gennemført i By 1, og Barn var træt, når hun kom til samvær fra plejefamilien i By
Han har en god relation til Klager (Biologisk mor). Anbringender Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anført, at ankesagen bør udsættes på bedre sagsoplysning i form af gennemførelse af strukturerede samspilsobservationer mellem dem og Barn. Ankestyrelsen har heroverfor anført, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det var et bevidst valg fra psykologens side og af hensyn til Barn, at der ikke blev gennemført strukturerede samspilsobservationer. Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at sagen er behørigt og tilstrækkeligt oplyst, og at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på gennemførelse af yderligere forældrekompetenceundersøgelse i form af strukturerede samspilsobservationer mellem Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) på den ene side og Barn på den anden side. 4 Landsretten har herved henset til, at der som led i den gennemførte forældrekompetenceundersøgelse vedrørende Klager (Biologisk far) er udført såvel struktureret som ustruktureret samspilsobservation. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen vedrørende Klager (Biologisk mor), at det vurderes uhensigtsmæssigt og alt for belastende for Barns trivsel, at efterlade hende alene med sin mor i en struktureret samspilsobservation, hvor der ikke er professionelle til stede til at sikre Barn og guide Klager (Biologisk mor) i kontakten til sin datter, ligesom det fremgår, at Klager (Biologisk mor) vurderes ude af stand til at sikre Barns trivsel og sikkerhed ved en sådan observation. Landsretten har endvidere som byretten lagt vægt på, at den børnesagkyndige, der medvirkede ved sagens behandling i Ankestyrelsen, har vurderet, at metodevalget i forældrekompetenceundersøgelsen, hvad dette angår, er korrekt. Vedrørende prøvelsen af Ankestyrelsens afgørelse af 22. januar 2025 er landsretten enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten bemærker, at der efter det oplyste ved Familieretshuset verserer sag om Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s anmodninger om samvær med Barn
THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 27-01-2026 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Ankestyrelsen, Advokat (L) Louise Juul, Klager (Biologisk mor), Barn, Advokat (H) Thomas Lorentzen, Klager (Biologisk far), Advokat (H) Lars Buurgaard Sørensen, Advokat (L) Sanne Bjerregaard Watson
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.