Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM afsagt den 9. marts 2026 Rettens nr. 6-7407/2024 Politiets nr. 4200-76631-00003-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte A/S CVR nr., Tiltalte 1 født Dato 1 1968 og

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument-falsk af særligt grov karakter, ved i perioden fra den

1. juli 2018 til den
2. oktober 2018 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1, hvis sag er afgjort særskilt, med forsæt til at skaffe sig eller andre u-berettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgi-vet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte udstedte tre fakturaer, fakturanr. 244203, 244804 og 244865, som urigtigt var adres-seret til Person 1 og bosat uden for EU uagtet, at modtageren af va-rerne reelt var herboende Vidne 1, og hvorefter fakturaerne blev påført falsk toldstempel for at få varerne til at fremstå som udført og momsfritaget, og hvorefter de gjorde brug af fakturaerne over for bogholderiet i Tiltalte A/S til brug for opgørelsen af afgiftstilsvaret og til at opnå en uberet-tiget udbetaling af momsrefusion på i alt 63.210 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb, 2.b. (8.-27.) Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument-falsk af særligt grov karakter, ved i perioden fra den

1. november 2018 til den
2. december 2021 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1, hvis sag er afgjort særskilt, med forsæt til at skaffe sig eller side 3 andre uberettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte solgte ure og smykker til herboende Vidne 1 uden, at Vidne 1 blev opkrævet moms i forbindelse med handlerne, samt udstedte 12 urigtige fakturaer, fakturanr. 247641, 1159, 1160, 1184, 1417, 1418, 1569, 1666, 1741, 2020, 2369 og 2385, hvor det urigtigt fremstod som salg med moms til dels til Person 1 og bosat uden for EU, og hvorefter handlerne i strid med sandheden på de tiltaltes foranledning i bogføringen fremstod som momsfrie salg til udlænding uden for EU, og hvorefter de over for bogholde-riet og afgiftskontrollen senere gjorde brug af 8 falsk toldstemplede faktura-er, faktura nr. 247641, 1159, 1160, 1184, 1417, 1418, 1569 og 2020, såle-des varerne urigtigt fremstod som udført af Danmark, alt hvorved statskassen blev unddraget 574.182 kr. i moms,
3. (28.-41.) Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument-falsk af særligt grov karakter, ved i perioden fra den

1. november 2019 til den
2. maj 2022 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 2, hvis sag er afgjort særskilt, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have af-givet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte udsted-te 7 fakturaer, faktura nr. 1219, 1752, 1911, 2528, 2699, 2753 og 2754, som urigtigt var adresseret til Person 2 eller Person 3 og begge bosat uden for EU uagtet, at modtageren af varerne reelt var herboende Vidne 2, og hvorefter fakturaerne blev påført falsk toldstempel for at få varerne til at fremstå som udført og momsfritaget, og hvorefter de gjorde brug af fakturaerne over for bogholderiet i Tiltalte A/S til brug for opgørel-sen af afgiftstilsvaret og til at opnå en uberettiget udbetaling af momsrefusion på i alt 136.570 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende be-løb,
3. (42.-53.) Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument- side 4 falsk af særligt grov karakter, ved i perioden fra den

1. september 2019 til den
2. januar 2022 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 3, hvis sag er afgjort særskilt, med forsæt til at skaffe sig el-ler andre uberettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte i perioden udstedte 6 fakturaer, faktura nr. 1229, 1743, 1744, 2167, 2470 og 2471, som urigtigt var adresseret til Person 4 eller Person 5 og begge bosat uden for EU uagtet, at modtageren af varerne reelt var herboende Vidne 3, og uagtet at Person 4 tillige var herboende, og hvo-refter fakturaerne blev påført falsk toldstempel for at få varerne til at fremstå som udført og momsfritaget, og hvorefter de gjorde brug af fakturaerne over for bogholderiet i Tiltalte A/S til brug for opgørelsen af afgiftstilsva-ret og til at opnå en uberettiget udbetaling af momsrefusion på i alt 271.580 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb,
3. (54.-79.) Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument-falsk af særligt grov karakter, ved i perioden fra den

1. marts 2019 til den
2. september 2021 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 4, hvis sag er afgjort særskilt, med forsæt til at skaffe sig eller an-dre uberettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte i pe-rioden udstedte 13 fakturaer, faktura nr. 1080, 1135, 1180, 1286, 1287, 1347, 1488, 1718, 1719, 1740, 1841, 2174 og 2263, som urigtigt var adres-seret til Person 6, Person 7, Person 8, Person 9, Person 10, Person 11, Person 12, Person 13, Person 14, Person 15, Person 16 eller Person 17 og alle bosat uden for EU uagtet, at modtageren af varerne reelt var herboende Vidne 4, og uagtet at Person 6 tillige var herboende, og hvorefter fakturaerne blev påført falsk toldstempel for at få varerne til at fremstå som udført og momsfritaget, og hvorefter de gjorde brug af fakturaerne overfor bogholderi-et i Tiltalte A/S til brug for opgørelsen af afgiftstilsvaret og til at opnå en uberettiget udbetaling af momsrefusion på i alt 480.662 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb,
3. (80.) side 5 Tiltalte 1 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, og straffelovens § 302, stk. 1, overtrædelse af lovgiv-ningens krav til bogføring af særlig grov karakter, ved i perioden fra den

1. december 2019 til den
2. maj 2022 som direktør og medejer af selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 18, hvis sag er afgjort særskilt, med forsæt til at skaffe sig eller an-dre uberettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, og som ansvarlig for at der blev afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen i selskabet Tiltalte A/S, idet tiltalte solgte vare til herboende Person 18 uden, at Person 18 blev opkrævet moms i forbindelse med handlerne, og selvom moms var påført på de udstedte faktu-ra nr. 1244, 1245, 1246, 1313, 1314, 1315, 1483, 1484, 1802, 1803, 1804, 1908, 1909, 2060, 2061, 2062, 2270, 2271, 2682, 2683, 2684, samt kasse-bon 13930-13941 og 14165, og uden forinden at modtage dokumentation for at handlerne var udført og momsfritaget, og hvor fakturaerne i strid med sandheden blev påført en adresse udenfor EU, for at få varerne til at fremstå som momsfritaget i bogføringen og ved afgiftskontrollen, uagtet Person 18 var dansk statsborger bosat i EU, samt i forbindelse med handlerne med Person 18 at have modtaget ikke under 453.400 kr. i kontanter og flere bankoverførsler, bl.a. - fra Virksomhed ApS 1, nu under konkurs, den
3. december 2019,
4. februar 2020 og
5. februar 2020 modtog i alt 1.315.000 kr., - fra Virksomhed ApS 2, nu under konkurs, den
6. maj 2020 og
7. november 2020 modtog i alt 1.500.000 kr., - fra Person 18's konti modtog i alt 6.422.024 kr. fordelt på 6 overførsler i periode fra den
8. december 2020 til
9. maj 2022, - og fra ukendt konto den
10. december 2020 modtog 14.500 kr., alt transaktioner, som ikke opfyldte lovgivningens krav til registrering af transaktioner og udfærdigelse af regnskabsmateriale, idet de ikke umiddel-bart kunne henføres til betaling af bestemte fakturaer, alt med forsæt til at unddrage statskassen ikke under 2.444.372 kr. i moms,
11. (81.-86.) Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument-falsk af særligt grov karakter, ved i tiden fra den

1. januar 2019 til den
2. marts 2019 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet side 6 Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med ukendt med-gerningsmand, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysnin-ger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte udstedte 3 fakturaer, faktura nr. 1058, 1064 og 1081, som urigtigt var adresseret til Person 6 og med angivet adresse uden for EU uagtet, at Person 6 og den u-kendte modtager af varerne var herboende, og hvorefter fakturaerne blev på-ført falsk toldstempel for at få varerne til at fremstå som udført og momsfri-taget, og hvorefter de gjorde brug af fakturaerne over for bogholderiet i Tiltalte A/S til brug for opgørelsen af afgiftstilsvaret og til at opnå en uberettiget udbetaling af momsrefusion på i alt 87.500 kr., alt hvorved stats-kassen blev unddraget et tilsvarende beløb,
3. (87.-88) Tiltalte 2 Tiltalte 1 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument-falsk af særligt grov karakter, ved den

1. september 2021 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 19, hvis sag er afgjort sær-skilt, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved afgifts-unddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet udstedte faktura, faktura nr. 2216, som urigtigt var adresseret til Person 3 og bosat uden for EU, uagtet at modtager af varerne reelt var Person 19, og hvorefter fakturaen blev påført falsk toldstempel for at få varerne til at fremstå som udført og momsfritaget, og hvorefter de gjorde brug af fakturaen over for bogholderiet i Tiltalte A/S til brug for opgørelsen af afgiftstilsvaret og til at opnå en uberettiget udbetaling af momsrefusion på i alt 43.460 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb,
2. (89.-90) Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

4, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, udstedelse af faktura med urigtigt indhold og momsunddragelse af sær-ligt grov karakter, samt straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, dokument-falsk af særligt grov karakter, ved i perioden fra den

1. marts 2019 til den
2. april 2019 som henholdsvis direktør/medejer og ansat i selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i side 7 forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrol-len, idet de tiltalte solgte et ur til herboende Tiltalte 2 uden, at Tiltalte 2 blev opkrævet moms i forbindelse med handlen, og de udstedte faktura, faktura nr. 1079, med moms på 15.615,25, og som urigtigt var adresseret til Person 6 og med angivet adresse uden for EU, og hvorefter fakturaen blev påført falsk toldstempel for at få uret til at fremstå som udført og momsfritaget, og hvorefter de gjorde brug af faktura-en over for bogholderiet i Tiltalte A/S til brug for opgørelsen af afgiftstilsvaret, alt hvorved statskassen blev unddraget 12.492 kr., idet der efterfølgende blev indberettet 3.123,20 kr. i moms for samme ur og
3. (91.-96.) Tiltalte 1 straffelovens § 289, jf.

§ 81, stk.

3, jf. stk. 1, nr. 1, momsunddragelse af særligt grov karakter, ved i tiden fra den

1. februar 2021 til den
2. maj 2022, som direktør og medejer af selskabet Tiltalte A/S, CVR nr., beliggende Adresse 1 i Aarhus, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 5, hvis sag er afgjort særskilt, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vin-ding ved afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen i selskabet Tiltalte A/S, idet de solgte ure til Vidne 5, uden at Vidne 5 blev opkrævet moms i forbindelse med handlerne, og som på fakturaerne, faktura nr. 1838, 2294, 2465/2497, 2679, 2680 og 2752, blev angivet at være momsfritaget salg blandt andet til et tysk selskab, uagtet at betingelserne for momsfritagelse ikke var opfyldt, da urene blev leveret i Danmark til Vidne 5 og momsen på i alt 298.360 kr. uberettiget blev fratrukket prisen på kassebon 4578, 9839, 11323/11325, 13128, 13130, 13895 i forbindelse med Vidne 5 betaling af urene, alt hvorved stats-kassen led et tab på ikke under 238.688 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf og bøde. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 139.225 kr. til selska-bet Tiltalte A/S, CVR nr., i sagens forhold 1 a. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 13.922 kr. til Tiltalte 1 i forhold 1 b. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde på side 8 4.350.000 kr. til Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk.
3. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde på 1.670.000 kr. til Tiltalte 2 i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk.
4. Tiltalte A/S har ved administrerende direk-tør Tiltalte 1 nægtet sig skyldig. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Anklagemyndigheden har vedrørende sagens behandling oplyst, at National enhed for særlig kriminalitet (NSK) under en efterforskning i forbindelse med anden økonomisk kriminalitet i februar 2022 foretog ransagning hos Vidne 1 og Vidne
5. Man fandt i den sammenhæng bilag, der ledte til en politimæssig efterforskning mod Tiltalte A/S samt Tiltalte 1 og Tiltalte 2 angående hvidvask og momsunddragelse af særlig grov karakter ved salg af dyre ure fra forretningen. Den
6. juni 2022 blev der på baggrund af retskendelser foretaget ransagning i Tiltalte A/S og på Tiltalte 1 og Tiltalte 2's bopæle. Der blev i december 2022 desuden foretaget ransagninger hos Vidne 2 og Vidne 4 og i perioden derefter omfattende efterforskning i sagen. Den
7. juni 2024 traf Skattestyrelsen afgørelse om moms og skattepligtig indkomst i indkomstårene 2019-2022 for Tiltalte A/S. Skattestyrelsen ændrede selskabets ansættelser navnlig under henvisning til, at selskabet ikke havde betalt moms af salg, der var behandlet som moms-frie efter

§ 34, stk.

1, nr. 5 som salg til kunder bosat uden for EU (turistreglen), selvom betingelserne for at momsfritage salgene ikke var opfyldt, da salgene var sket til herboende personer. Tiltalte A/S har indbragt Skattestyrelsens afgørel-se for Landsskatteretten. Sagen er ikke afgjort af Landsskatteretten. Skat udfærdigede tiltalebegæring i sagen, og anklageskrift i sagen forelå den side 9

1. december
2. En række af personerne omtalt i sagen er dømt for deres egen rolle ved særskilte sager, eller de har betalt bødeforlæg. Det gælder Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Person 19 og Vidne
3. Der har under den omfattende efterforskning været indhentet store mængder teleoplysninger, herunder navnlig beskeder imellem de tiltalte og herboende personer i de af sagen omfattede forhold. Der er navnlig tale om beskeder imellem Tiltalte 2 og flere af de herboende personer. Der er under sagen sket efterforskning af stempler, der har været påført en række fakturaer i sagen. Stemplerne fremstår som tyske toldstempler og ægtheden af dem er efterforsket af NSK blandt andet ved sammenligninger af 34 fakturaer i kriminaltekniske rapporter fra NKC, sammenligningsrapporter af tre stempeltyper, der går igen på en række fakturaer i forholdene 2 a, 2 b og 3-5 og 7-8 og fremstår som værende fra "Hauptzollamt Itzehoe" og Hauptzollamt Berlin" og desuden stempler i forhold 6, som fremstår som væ-rende fra "Hauptzollamt Itzehoe" og "Hauptzollamt Potsdam". 13 udklip i kopi af stempler er af de danske toldmyndigheder blevet frem-sendt til de tyske toldmyndigheder for verificering. Det fremgår af svar af
4. august 2022 fra Generalzolldirektion, Zollkriminalamt i Köln til de danske toldmyndigheder, at de 13 udklip blev vurderet fals-ke. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 samt af vidnerne Vidne 6, Vidne 5, Vidne 7, Vidne 4, Vidne 3, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne
5. Tiltalte 1 har forklaret, at han normalt kal-der sig Navn
6. De sælger mange forskellige ure i Tiltalte A/S. Han overtog forretningen i 2017 og har også været ansat i forretningen tilbage i
7. Han var i en årrække ansat i en butikskæ-de i København, der hed Plaza, men han flyttede tilbage til Aarhus i 1999 og blev ansat i Tiltalte A/S. Det var en helt anden bu-tik dengang. De handlede dog også med ure. Han var i forretningen i to år og var allerede dengang interesseret i at blive medejer. Det endte ikke sådan i første omgang, og han blev igen ansat som sælger i det samme firma i Kø-benhavn, hvor han var frem til
8. Herefter kom han tilbage til Tiltalte A/S Da han var i København, havde han ikke no-get med Rolex ure at gøre. Da han kom tilbage til Aarhus i 2017, skulle han side 10 søge om tilladelse til at handle med Rolex ure. Selvom Tiltalte A/S allerede handlede med ure, skulle han have en personlig godkendelse fra Rolex ud over den tilladelse, forretningen havde. Han over-tog en del af forretningen og valgte at overtage det eksisterende personale. Tiltalte 2 var ansat i virksomheden på det tidspunkt, og tiltalte for-fremmede ham til butikschef og tiltaltes stedfortræder cirka et år efter over-tagelsen. Tiltalte 2 havde mere erfaring end tiltalte med Rolex ure. De var direkte importører af Rolex fra Geneve, og Tiltalte 2 var vant til det og havde en fast kundegruppe. Markedet for Rolex var i 2017 allerede præget af efterspørgsel og venteli-ster. Der var ikke i 2017 ventelister til de dyre ure til 3-400.000 kr. Rolex har altid været et eftertragtet produkt, og markedet forandrer sig hele tiden. I 2019-2022 var Rolex meget eftertragtet, og markedet var meget stort. Man kunne købe et ur til 100.000 kr. og kunne dernæst sælge det for 140.000 kr., når man gik ud ad døren fra forretningen. Det har generelt været sådan for mærkevarer inden for de seneste 6-7 år. Det gælder også en række andre ure. De havde meget travlt, og der var mange folk på ventelister. Han kunne prin-cipielt selv vælge, hvem han ønskede at sælge et Rolex ur til. Rolex ville'ø gerne have salg til de rigtige kunder, dvs. typisk kunder, der handlede i flere generationer. Han vurderer ikke hver eneste kunde i forretningen, da hans medarbejdere også gør det. Både han og Tiltalte 2 kan bestemme, hvem de vil sælge et ur til. I 2019-2022 ville Tiltalte 2 typisk tale med tiltalte om de enkelte salg. Han kan ikke huske, om han i 2017 godkendte de enkelte salg af Rolex ure. Han brugte de første måneder på at sætte sig ind i forretningen. Da Tiltalte 2 blev butikschef, var det aftalt, at Tiltalte 2 også kunne sælge helt selvstændigt. Som eksempel på den hurtige værdistigning ved køb kan eksempelvis nævnes et Rolex model Daytona i hvidguld, der i dag koster cirka 124.000 kr., og cirka 200.000 kr., når man træder over dørtærsklen. Foreholdt fil 2, side 299, afhøringsrapport sigtet,
9. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret, at man i 2019 til 2022 kunne købe et bestemt og meget specielt Rolex ur til 327.000 kr. og kunne sælge det dagen efter til 1.500.000 kr. De har stadig det pågældende ur i forretnin-gen og har valgt ikke at sælge det, da det er meget specielt med en helt spe-ciel skive. At købe et Rolex ur er køb af et luksusmærke og en oplevelse. De er en luksusbutik. De har en stor efterspørgsel, og de vælger på en måde selv, hvilke kunder de vil sælge til. Når de sælger et ur til en kunde, kan det være en bestillingsvare eller et mere spontant salg. Nogle kunder bestiller specielle ure hjem. Man kan også skrive side 11 til forretningen på mail eller sms med ønsker om ure. De er blevet meget klogere på GDPR i de seneste år og har strammet op på den måde, de kommunikerer på. De havde ikke en kundeliste i 2019-2022, men en liste over bestillingsvarer. De havde personlige kunder. Han havde ikke en typisk kunde. Det kunne være håndværkere, kendte mennesker eller andre. De havde alle en fælles interesse i ure. Det handlede også om prestige. Der var mange bevæg-grunde hos kunderne til at købe et ur. Når de solgte urene, kunne kunderne selv gøre, hvad de ville. Man må formode, at nogle privatkunder solgte urene videre på nogle af de store platforme. Hvis han kort tid efter et køb hos dem så uret sat til salg, ville han dog ikke betegne det som en god kunde, og han ville ikke sælge til kunden igen. Han stiller ikke specifikke krav til kunderne. Han har givet rabat på ure, men det er ikke særlig ofte. Mange folk, der har mange penge, vil stadig gerne spare penge. Hvis et ur er på venteliste, får man som udgangspunkt ikke ra-bat. Nogle kunder køber også dyre smykker, og så bliver det et spørgsmål, om hvor man lægger rabatten. Kunder har også kunnet få lov at købe flere ure. Det handler om, hvad kun-den i øvrigt køber og andre ting. Han har i de seneste år som det højeste solgt mellem 25-50 ure til en enkelt kunde. Hvis man køber to Rolex ure på et år, er man en god kunde. Han har solgt Rolex ure momsfrit til forskellige kunder. Det har været i situationer, hvor kunderne var berettigede til det. De har kunder, der flere gange har handlet momsfrit hos dem. De har også faste kunder i udlandet. Disse kunder har typisk være nede i forretningen. Alle de kunder, han har håndte-ret, har været fysisk til stede i forrentning. Man kunne håndtere et momsfrit salg på to måder. Via en ekstern operatør eller ved at få en allerede udstedt faktura fra forretningen toldstemplet. De momsfrie salg kunne ske til kunder, der havde bestilt varer i forvejen. Ved de forskellige salg har det som hovedregel været udlændingen selv, der har hentet uret i forretningen. I 2018 foretog tiltalte et momsfrit salg til en herboende kunde, der ville tage et ur med til en udenlandsk kunde. Tiltalte fik oplysningerne fra den person, der stod i forretningen og spurgte Told og Skat, om man måtte gøre det på den måde, hvilket de sagde ja til. Når de også solgte Rolex ure til udenlandske kunder i perioden 2019-2022, var det for at sikre et kundegrundlag, også for det tilfælde at efterspørgslen faldt og priserne til under listepris. I 2019 og frem solgte han i visse tilfælde ure til personer uden for EU i stedet for kunder fra Aarhus. Det kunne der være mange årsager til. Kunderne kunne måske også købe ure i deres hjem-land. Men i København solgte man også mange Rolex ure til udlændinge. Så selvfølgelig ville de i forretningen også sælge til udlændinge for at få den ind-tjening med. side 12 Han har solgt andre ure end de i anklageskriftet nævnte i de pågældende perioder. Til forhold 5 har tiltalte forklaret, at de har solgt Rolex ure til Vidne
10. Det var Tiltalte 2, der solgte urene. Tiltalte kender Vidne
11. De har vist solgt cirka 10 Rolex ure til Vidne
12. Tiltalte 2 har nok rådført sig med tiltalte i nogle af tilfældene. Tiltalte har ikke selv lavet fakturaerne. De havde et bogføringssystem, hvori de fra 2020 ud-færdigede fakturaer. En række medarbejdere, tiltalte og Tiltalte 2, en ansat ved navn Vidne 8 og deres bogholder Vidne 6 kunne ud-færdige fakturaer. Det var tiltalte, Tiltalte 2 og Vidne 8, der kunne lave momsfrie salg. Han kan ikke huske, om Vidne 4 købte urene momsfrit. Vidne 4 bor i By 1 og er vist Stilling. Vidne 4 er dansk og taler dansk. Vidne 4 har nok ikke betalt moms ved køb af Rolex urene, da han købte dem til nogle personer uden for EU og har udført urene af EU. Vidne 4 har ikke personligt købt urene, da der står nogle andre nav-ne på fakturaerne. Tiltalte så ikke selv fakturaerne og kan ikke huske, om han tog betaling for urene. Foreholdt at han står anført på flere fakturaer forklarede tiltalte, at han ikke kan huske det. Der kunne være dage, hvor de udleverede 20 Rolex ure og andre dage, hvor de ikke udleverede nogle. Han kan ikke huske, om Vidne 4 har fået champagne i forretningen ved afhentning af et Rolex ur. Tiltalte har ikke mødt nogle af de personer, der står anført med navne i anklageskriftets forhold 5, og han har ikke udstedt fakturaer til dem. Han har ikke talt med Tiltalte 2 om, hvilke navne, der skulle anføres på fak-turaerne. Han ved ikke, om Vidne 4 betalte med pengeoverførsel fra sit Virksomhed 1's konto. Kunder betaler som udgangspunkt for et ur med det samme, men det er sket i visse tilfælde, at man har fået lov til at betale efterfølgende. Så-fremt kunden ikke har betalt straks, holdt tiltalte ikke personligt øje med hver transaktion. Det har de en bogholder til. Hvis der efterfølgende er blevet udfærdiget fakturaer til Vidne 4, har det ikke været tiltalte, der har gjort det. Når der blev afleveret en toldstemp-let faktura i forretningen, ville den, der havde solgt uret, typisk ordne det. Tiltalte kan ikke huske, om han har returneret moms til Vidne
13. Til-talte har hele tiden haft et travlt arbejdsliv og pænt stresset. Han lagde derfor ikke altid mærke til, hvem der skulle returneres moms til. Vidne 6 fik typisk fakturaen med besked om at returnere moms. Tiltalte kontrollerede side 13 toldstemplet, og det var det, han forholdt sig til. Han kan nu erfare, at det ik-ke var de i forhold 5 nævnte personer, der fik momsen retur, men i stedet Vidne 4 eller folk omkring Vidne
14. Tiltalte troede selv, at de havde overholdt reglerne, hvis de kontrollerede toldstemplet og sørgede for, at momsen gik retur. Han har ikke talt med Vidne 4 om moms-refusion. Vidne 4 var en god kunde i forretningen. Han har ikke mødt Person 6, som er nævnt i forhold
15. Han haft be-søg af en kunde, som var truende og sagde, at de skyldte ham et beløb. Til-talte kan ikke huske, hvor mange penge, det drejede sig om. Det var en per-son, Tiltalte 2 havde handlet med, og personen kom ind i forretnin-gen en dag, hvor Tiltalte 2 ikke var til stede. Tiltalte ringede derfor til Tiltalte
16. De mente ikke, at de skyldte personen penge. Tiltalte bad Tiltalte 2 om at løse det og få personen væk fra forretningen, da Tiltalte 2 kendte personen. Tiltalte ringede ikke til politiet og kan ikke huske, om han overfør-te penge til manden. Foreholdt fil 2, side 853, faktura af
17. marts 2019, har tiltalte forklaret, at han ikke kender fakturaen for køb af et Rolex ur udstedt til Person 6, og han kan ikke kan sige, om det er ham, der har udstedt fakturaen. Kun-denummeret angiver ikke noget særligt. Det er ikke tiltaltes kunde. Foreholdt samme, side 854, mail af
18. april 2019 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at han kan se, at der er ham, der har sendt mailen med besked om overførsel af momsrefusion. Foreholdt samme, side 855, faktura af
19. marts 2019, har tiltalte forklaret, at det er ham, der har sendt fakturaen til bogholderen, men der er ikke noget, han kan huske i dag. Han kan ikke huske noget af det. Tiltalte kan ikke huske, om han har mødt Person
20. Han ved ikke, om det var den person, der kom ind i butikken. Foreholdt samme, side 856, mail af
21. april 2019 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske mailen eller hvordan han fik kontonummeret. Han kan ikke huske, hvorfor han overførte to beløb til Person
22. Foreholdt fil 2, side 1005, mail af
23. april 2019 fra Vidne 6, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, at han har modtaget mailen fra Vidne 6 om Person 6's fakturaer, og han kan ikke huske, hvad han sva-rede hende. Foreholdt samme, side 1006-1008, mails af
24. april 2019 mellem tiltalte og Vidne 6, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske mailen fra ham til Vidne 6 eller svaret fra hende. side 14 Han kan ikke huske, at han har mailet omkring Person 6 eller at ha-ve bedt om at få moms retur. Han har ikke en fast kunde, der hedder Person 20 og kan ikke huske noget af det. Foreholdt fil 2, side 852, øverst, beskeder mellem Vidne 4 og Tiltalte 2 den
25. marts 2019, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske omstændighederne. Foreholdt samme, nederst, beskeder mellem Vidne 4 og Tiltalte 2 den
26. april 2019, har tiltalte forklaret, at han gerne ville have det til at gå væk. Foreholdt fil 2, side 850, beskeder den
27. april 2019 mellem Vidne 4 og Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at han ikke har set beskederne. Han kan ikke forklare, hvorfor han kort efter beskederne bad Vidne 6 om at sende penge. Han kan heller ikke forklare, hvorfor der står noget om en Person 20 eller det øvrige indhold af beskederne. Til forhold 2 a og 2 b har tiltalte forklaret, at han kender Vidne 1 og har mødt ham før, måske cirka 10 gange. Tiltalte kan ikke huske, om han har været med til at udlevere ure til Vidne 1, eller om han har modtaget be-taling fra ham. Tiltalte kan ikke huske, om Vidne 1 var kunde før 2017, eller om han har set Vidne 1 sammen med Vidne 4 i forretnin-gen. Tiltalte tror, at de to personer kender hinanden, men han kan ikke sige hvorfor. Han tænker, at det er Vidne 1, der har købt urene i dette for-hold. Han har ikke været inde over alle salg af ure til Vidne
28. Han kan ikke huske, om han har godkendt fakturaer uden moms. De havde i forretnin-gen forpligtelsen til at svare moms ved salg. Han husker ikke at have god-kendt momsfrie salg i forholdene 2 a og 2 b. De omsætter for mange penge i forretningen. Han ved ikke, om der har været bogført et tilgodebevis til Vidne
29. Foreholdt fil 2, side 673, kassebon nr. 247641,
30. november 2018, har tiltal-te forklaret, at det ganske rigtigt er ham, der har lavet kassebonen, hvor der blandt andet sælges et ur uden moms. Det er et Rolex ur, der var nemt at sælge, og et tennisarmbånd med diamanter. Han kan ikke huske de nærmere forhold omkring momsen. Det ser ud som om, at der er tale om en kontant overførsel på 48.000 kr. og derudover en bankoverførsel. Deres kasse kunne ikke på dette tidspunkt håndtere bankoverførsler, så derfor er der skrevet på kassebonen med håndskrift. De havde i denne periode omkring 6-7.000 transaktioner årligt og håndtere-de tæt på 100 kunder dagligt. Han var ikke inde over hver enkelt transaktion. Han har ikke udfærdiget fakturaen til Vidne 1, da Tiltalte 2 havde med det at gøre. Han kan ikke sige, hvorfor han har taget imod penge- side 15 ne i dette tilfælde. Tiltalte har ikke talt med sine ansatte om, at det var muligt at købe varer i forretningen uden at betale moms. Han har selv haft en kunde, hvor det er sket. Han overvejede ikke, at forretningen havde et stort tilgodehavende hos Vidne 1 som følge af skyldig moms. Han tænkte ikke over det. Tiltalte har ansvar over for sine ansatte, men han har ikke altid den opfattel-se, at de ansatte skal gøre ligesom ham. Han kan ikke svare på, hvorfor der blev handlet uden moms med Vidne
31. De har en personalehåndbog, hvor der blandt andet står, at de skal sørge for, at der kommer en faktura med et toldstempel retur til forretningen, når der skal ske momsrefusion. Bogholderen laver i de tilfælde en udbetaling af momsrefusionen til banken. Han har selv godkendt alle de udbetalinger, der er sket vedrørende moms, da der er en procedure med tofaktor godkendelse. Han kan ikke huske, at han har sendt moms retur til Vidne
32. Han tror ikke, at han har drøftet momsrefusion til Vidne 1 med Tiltalte
33. I dette tilfælde holdt han ikke øje med, om der kom en faktura retur med toldstempel. Han kan huske, at politiet på et tidspunkt kom ned i forretningen og spurgte til Vidne
34. Foreholdt fil 2, side 338,
35. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han undersøgte, om de navne, politiet spurgte til, lå i deres kundebase. Han var nok lidt ved siden af sige selv og stresset i den periode. Han har set Person 21 sammen med Vidne
36. Det er rigtigt, at salgene er sket til Vidne 1, og han kan ikke forklare, hvorfor der ikke er svaret moms. Han har ikke fulgt op på momsrefusionen. Han kender ikke Person 1, som er nævnt i anklageskriftet. Til forhold 4 har tiltalte forklaret, at han kender Vidne
37. Det var Tiltalte 2, der havde kontakten til Vidne
38. Nav-nene Person 4 og Person 5 siger ham ikke noget. Han har taget imod betaling i fem tilfælde, men han kan ikke huske det og har ikke kontrolleret, om der kom fakturaer tilbage med toldstempler på. Det var hans indtryk, at Vidne 1 og Vidne 3 kendte hinanden. Han har set dem sammen i forretningen. Han var ikke bange for nogen af dem. De var almindelige kunder. Eller i realiteten gode kunder ud fra et økonomisk synspunkt. Han kan ikke huske, om de to havde nogle udlændinge med i forretningen. Han kender ikke Person 4 eller Person 5 og har ikke mødt dem. Han kan ikke huske, om det var Vidne 1 eller Vidne 3, side 16 der først var kunde i forretningen. Til forhold 3 har tiltalte forklaret, at han kendte Vidne 2 som kunde. Det var Tiltalte 2's kunde. Tiltalte har mødt Vidne 2 i forretningen, men han kan ikke huske, om han har udleveret ure til Vidne
39. Han kan ikke huske, om han har lavet returmoms på nogle af handlerne. Det skal nok passe, at han har taget imod betaling to gange for salg af ure til Vidne
40. Han kan ikke huske, hvordan det hænger sammen, når han har slået to ure ind i kassen til Vidne
41. Hvis Tiltalte 2 ikke har væ-ret der en enkelt dag, kunne tiltalte godt have taget imod betaling. Han tror ikke, om Vidne 2 har været i forretningen sammen med Vidne 1, Vidne 3 eller andre. Og han tror heller ikke, at Vidne 2 er blevet præsenteret af de pågældende i forretningen. Og Vidne 2's køb har ikke været unormale i omfang eller typen af ure. Tiltalte ved ikke, om Vidne 2 har sat varer til salg, som han har købt i forretningen. Tiltalte vil ikke oplyse, hvor mange Rolex ure, han får hjem til forretningen om året. Men han har altid ure i butikken. Når Vidne 1 i forhold 2 a og 2 b fik lov at købe 21 Rolex ure i en peri-ode på få år, har han været en god kunde. Tiltalte er ikke særligt inde over handler med ure til en høj værdi. Til forhold 10 har tiltalte forklaret, at Vidne 5 er en af hans kunder. Vidne 5 kom ned til butikken og spurgte, om man måtte købe et ur igennem et tysk selskab. Tiltalte spurgte sin bogholder, der bekræftede, at det kunne man godt, hvis man anførte det på fakturaen. Det er en fejl, hvis to af urene er solgt direkte til Vidne
42. Vidne 5 var kunde i forvejen. For ham var det tyske selskab og Vidne 5 det samme. Hvis der er to hand-ler ud af ti, hvor der ikke er afregnet moms, er der tale om en fejl. Han spurgte sin bogholder, om Vidne 5 kunne købe urene igennem et tysk selskab, som han var en del af. Vidne 5 bor i Danmark spurgte, om der kunne ske afregning igennem et tysk selskab. Tiltalte tænkte, at han på den måde solgte urene til et tysk selskab, som Vidne 5 var en del af. Vidne 5 skrev personligt til ham om urene. Det var vist mest på sms. Vidne 5 var ikke en personlig ven af tiltalte, men de havde et godt for-hold til hinanden. De mødtes under flere andre omstændigheder. Tiltalte har været på Vidne 5's restaurant to gange i 2025 og har fået en flaske champagne af Vidne
43. De har ikke spise sammen privat. Han har ikke været i kontakt med det tyske selskab, men kun via side 17 Vidne
44. De søgte selskabet frem og fakturerede til det. Han kan ikke huske, hvordan de søgte det frem. Det var hans forventning, at urene kom til Tyskland. Og der kunne betales tysk moms, og det er vist også sket. Han tænkte, at det nok var okay, da han havde spurgt bogholderen. Han har ikke bedt om dokumentation for, om Vidne 5 ejer det tyske selskab. Vidne 5 ejer sindssygt mange ure. Foreholdt fil 2, side 1044, nederst, beskeder af
45. marts 2020, har tiltalte forklaret, at han og Vidne 5 skrev om et velgørenhedsarrangement for hjem-løse i julen, og tiltalte overvejede at donere et ur. Foreholdt samme, side 1046, øverst og side 1045 nederst, beskeder af
46. marts 2020, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvem Navn 2 var. Det må ved nærmere eftertanke have været Navn 2 fra Restaurant 1, som både til-talte og Vidne 5 kender. Han tror ikke, at det er Vidne 4 eller Vidne
47. Og den ide, de skriver om straks efter, handler ikke om Vidne 4 eller Vidne
48. Han kan ikke huske, om Vidne 5 har fået rabat hos ham. Foreholdt samme, fil 1058, beskeder mellem ham og Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at Vidne 5 ikke har fået 15 % rabat eller anden rabat i sagen. Hverken han eller Tiltalte 2 har vist haft en kunde, der var kok i Vej-le. Foreholdt fil 3, side 198, afhøring sigtet,
49. og
50. afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret sådan om en kok i Vejle eller om, at Tiltalte 2 har spist hos kokken. Da tiltalte solgte urene via et tysk selskab til Vidne 5, solgte han ikke ure til Vidne 5 personligt. Foreholdt fil 2, side 934, beskeder den
51. september 2021 har tiltalte forkla-ret, at det handlede om salg af ur til Vidne
52. Billedet er et dyrt ur. Tiltalte kan ikke huske noget om en Navn 3, der skulle betale for en del af urene. Foreholdt samme, side 935, beskeder mellem tiltalte og Vidne 5, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske beskederne. Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at det var Vidne 5, der bestilte u-rene og sendte adressen på det tyske selskab. Han kan ikke huske, at han har side 18 været i kontakt med det tyske selskab. Han tror, at ”den grønne djævel” mås-ke har været en flaske champagne. Han ved ikke, om det kan hav været et ur på grund af grønne garantibeviser ved køb af Rolex ure. Foreholdt samme, side 936, beskeder, har tiltalte forklaret, at det nok er ham, der har skrevet med Vidne 5, men han kan ikke huske beskeder-ne. Det kunne se ud som om, at der er tale om to ure til Vidne 5 børn. Foreholdt samme, side 937, beskeder, har tiltalte forklaret, at det kunne se ud som om, at der var en kok fra Vejle, der også skulle have et ur. Til forhold 6 har tiltalte forklaret, at Person 18 er en god kunde, der har købt mange ure, måske 2-3 gange om året. Tiltalte har nok solgt cirka 50 ure til Person 18 igennem 3-4 år. Person 18 kom ikke så meget ind i forretningen, men de skrev sammen på mange platforme. Person 18 har måske været i butikken 8-10 gange over perioden. Der kunne generelt være ventetid på nogle af urene, som man bestilte og måske først fik 6-12 måneder efter. Person 18 fik typisk lov til at tage u-rene med sig hjem og betale senere. Person 18 handler med mange urfor-retninger i Europa og ejer ure for millioner. Han har et ur til en værdi af 15 mio. kr., så han har en god økonomi. Tiltalte har googlet Person 18, men først for nylig. Person 18 var anbefalet som kunde til tiltalte af forretnin-gen Hvelplund i København, der er en meget velrennomeret luksusforretning med salg af ure, men som ikke handlede med Rolex. Derfor tjekkede tiltalte ikke Person 18 yderligere. Person 18 købte dyre ure, som andre hel-ler ikke købte. Det er nødvendigt at drive en forretning med salg af dyre ure på en måde, hvor man opbygger et meget tæt forhold til kunderne. I nogle perioder skyldte Person 18 dem penge, og i andre perioder var det om-vendt. Det holdt Vidne 6 øje med. Man kunne i perioden 2019 til 2022 opleve, at Person 18 overførte 1 mio. kr. til dem, og at de derefter løbende solgte ham ure. Det var kun Person 18, de gjorde dette med. Tiltalte tænkte ikke, at de på den måde agerede bank for Person
53. Person 18 overførte beløb både fra udlandet og Danmark. Tiltalte under-søgte ikke, om man måtte overføre midler på den måde. Tiltalte havde både en intern og ekstern bogholder, han benyttede sig af og tænkte, at det var sikkerhed for, at det var lovligt. Forevist fil 3, side 225, skema fra bogføringssystem Visma e-conomic, vedrørende Person 18, har tiltaltet forklaret, at det var et skema, der blev ført af Vidne
54. Han kan ikke huske, om der er udfærdiget fakturaer forud for indbetalingerne, eller hvordan det foregik. Det var på grund af anbefalingen fra Virksomhed ApS 3 af Person 18, at tiltalte solgte så mange ure til ham. Person 18 købte mange ure. Tiltalte kan ik- side 19 ke huske, hvorfor der blev lavet kreditnotaer. Det har ikke været for at omgå reglen om, at en faktura skal toldstemples in-den 3 måneder fra udstedelsen. Hvis der blev krediteret og udfærdiget en ny faktura, var det noget, Vidne 6 gjorde. Det var efter aftale med tiltal-te. Han kan ikke huske, hvorfor det skete. Der var en situation den
55. januar 2021, hvor Person 18 ringede fra lufthavnen, da en besværlig tolder ønskede rigtige serienumre på fakturaerne, og derfor udfærdigede tiltalte nye fakturaer til Person 18 på det hele. Tiltalte var ikke bange for Person
56. De sælger også visse dyre smykker med serienumre i forretningen. Han fik fakturaerne retur med toldstempler og gav dem videre til Vidne 6, der lagde dem ind i regnskabet. Det var ikke nødvendigvis sådan, at Person 18 fik urene udleveret den dag, salget var slået ind i kassen. Man bruger stadig de grønne garantibeviser til Rolex ure, og i årevis førte man navne på. Det gør man ikke mere. Det er rigtigt, at der ved ransagnin-gen af forretningen lå 12 garantibeviser fra salg til Person
57. Det var, så tiltalte kunne var sikker på at få pengene for dem. Foreholdt fil 3, side 233,
58. og
59. afsnit, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at de manglede penge, og Person 18 skyldte dem 1 mio. kr. De var ueni-ge om beløbet. Person 18 skylder ham stadig det samme beløb. Det står vist også i tiltaltes bogføring. Tiltalte har anvendt e-conomics siden
60. I dag logger man sig på kassen med navn. Man kan også se navnet på fakturaen. I dag kan man se det hele i kassen. Kasseapparatet blev i 2019-2022 gjort op af enten ham, Tiltalte 2 el-ler Vidne
61. Pengene kom ikke i banken hver eneste dag. Der kunne sagtens gå en uges tid. De sikrede sig overholdelse af kontaktloftet ved en skrivelse fra deres revisor, og alle i forretningen var klar over det. Til forhold 1 b har tiltalte forklaret, at han ikke bevidst har modtaget de kontante beløb. Der kan være sket fejl. Foreholdt fil 2, side 959 har tiltalte forklaret, at han ikke har været opmærk-som på de to transaktioner på 49.000 kr. med et minuts mellemrum. Måske har manden betalt for begge personer og haft kontanter med. Tiltalte kan ik-ke huske det. Tiltalte har til forhold 1 a og 1 b forklaret, at det er forekommet, at der er blevet udskrevet to kasseboner ved et samtidigt køb af flere ure til f.eks. et ægtepar. Det er noget, han har tænkt over, siden denne sag begyndte at rulle, side 20 og det vil de nok være mere opmærksomme på fremadrettet. Men det kan have været i situationer, hvor hver ægtefælle har haft et ønske om hver sin kassebon. Han kan ikke forklare det nærmere. Der har været mange transak-tioner i perioden november 2020 til maj
62. Anklageren henviste til hjælpebilag "Gennemgang af betalinger, F2 side 959ff" side 3 f., samt fil 2, side 1118, dataudtræk fra kasseapparat den
63. december 2020 vedrørende Vidne 1, samt side 3641, betalingskort transaktioner og side 3951, NETS oplysninger om kortholder, samt side 2217 faktura
64. Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke kender denne kun-de, og at der på fakturaen er tale om dagens omsætning. Foreholdt hjælpebilaget side 15 og fil 2, side 1269, dataudtræk fra kasseap-parat den
65. juni 2021, har tiltalte forklaret, at de to transaktioner til Person 18 er vedrørende den samme handel. Han har ikke tænkt over, at Person 18 betalte to gange med kontante beløb, der lå lige under kontantloftet. Tiltalte var opmærksom på kontaktloftet og på at overholde det. Foreholdt hjælpebilaget side 20-21, og fil 2 side 1285, dataudtræk fra kasseapparat den
66. juli 2021, side 3559, betalingskort transaktioner og side 3951, NETS oplysninger om kortholdere vedrørende kunden Person 22, har tiltalte forklaret, at man har taget imod to betalinger på 19.900 kr. kontant. Der er vist tale om to forskellige ekspedienter, nemlig tiltalte og Person
67. De to ekspeditioner er tilsyneladende sket lige efter hinanden. Han var ikke inde over alle handler. Han kan se, at han har lavet den ene transaktion, men det kan være noget med, at Person 22 betalte for begge ure, og det ene ur var til en ven. Tiltalte ved ikke, hvad baggrunden har været. Tiltalte havde en meget travl hverdag, og det kan have spillet ind. Hans ekspedienter kunne ikke frit sælge et Rolex ur. Han var ikke inde over alle salg af Rolex ure i den periode. Han var måske inde over 80 procent af salgene. De øvrige ansatte ville nok spørge ham i mange tilfælde ved salg af Rolex ure. Foreholdt hjælpebilaget side 22 f., og fil 2, side 1360, dataudtræk fra kasseapparat fra den
68. december 2021 vedrørende kunden Person 18, har til-talte forklaret, at det er en fejl, at han her lod kunden betalte 39.000 kr. kon-tant, selvom kontantloftet var på 20.000 kr. på dette tidspunkt. Foreholdt hjælpebilaget side 24 f., og fil 2, side 1370, dataudtræk fra kasseapparat fra den
69. december 2021 vedrørende kunden Vidne 5, side 3513, betalingskort transaktioner og side 3951, NETS oplysninger om kortholder, har tiltalte forklaret, at der er talt om to betalinger, herunder kon-tantbetalinger på 19.900 kr. samme dag og to forskellige ure. Det er en fejl, at de har gjort det på den måde. side 21 Foreholdt hjælpebilaget side 25, og fil 2, side 3112, faktura af
70. december 2021, har tiltalte forklaret, at fakturaen viser dagens omsætning. Foreholdt hjælpebilaget side 29 f., og fil 2, side 1429 og 1430, dataudtræk fra kasseapparat fra den
71. maj 2022, samt 5 fakturaer dateret samme dag, fil 2, side 3352-3356, har tiltalte forklaret, at der er tale om 5 kasseboner kørt igennem umiddelbart efter hinanden, og han er ekspedient på dem alle. Alle urene er betalt med bankoverførsel – og kontakte beløb på 19.900 kr., lige under kontantloftet på 20.000 kr., og det er rigtigt, at fakturaerne er udstedt til Person
72. Tiltalte har forklaret, at det skulle han ikke have gjort. Det er forkert. Han tog imod kontante beløb lige under kontantloftet på dem alle. Foreholdt hjælpebilaget side 5-6, og fil 2, side 1156, dataudtræk fra kasseapparat fra den
73. november 2020 samt fil 2, side 3623, betalingskort transaktioner og side 3951, NETS oplysninger om kortholder, vedrørende Person 25, samt side 2348, faktura, har tiltalte forklaret, at der dannes en faktura med dagens omsætning vedrørende kunder, hvor der ikke er udstedt faktura til specifikke kunder. Han kan ikke huske den konkrete handel, men han kender de to kunder, Person 25 og Person
74. Såfremt der står et par i butikken og betaler, har ekspedienten nok ikke tænkt nærmere over det med at udstede to fakturaer. Det er en kunde, der også har brugt to forskellige kort til at betale. Foreholdt hjælpebilaget side 7-8, og fil 2, side 1166, dataudtræk fra kasseapparat fra den
75. december 2020 samt fil 2, side 3618, betalingskort transaktioner og side 6465, kontoudskrift for Vidne 1, samt side 2380, faktu-ra, har tiltalte forklaret, at det er Tiltalte 2, der har været ekspedient, og salget siger ham ikke noget. Der er talt om to kontante betalinger under kontaktloftet. Foreholdt fil 2, side 960ff., transaktioner med både kontantbetalinger samt bankoverførsler fra december 2020 og frem, har tiltalte forklaret, at der er ta-le om handler med forskellige ekspedienter. Til fil 2, side 962, handler med indbetaling af 19.900 kr. kontant og derud-over kreditkortindbetalinger eller bankoverførsler, side 1391 og 1446, har til-talte har forklaret, at kontantloftet skulle overholdes, og det vidste de alle. De har i forretningen og med de ansatte på et tidspunkt gennemgået en afhandling fra EY om netop kontantloftet. Han har ikke personligt gennemgået materialet i butikken. Det var ham, der indsatte kontantbeholdningen i ban-ken. Det skete blot ikke dagligt. Der blev indsat kontanter i banken i en pul-je, der kunne dække over en periode. Han opgjorde ikke beløbene, når han indsatte dem i banken. side 22 Han har ikke modtaget ydelser eller gaver fra personer Foreholdt fil 2, side 181, foto fra ransagning af Tiltalte 1 bopæl, foto af kontanter 53.000 kr., har tiltalte forklaret, at han altid har haft kontanter liggende på sin bopæl. Det ligger bare til ham at have det. Det kan være kontanter, der stammer fra salg af datterens rideudstyr eller kon-tantgaver givet til hans børn. Han bruger løbende kontanterne, når han har behov. Han har samlet kontanterne over mange år. Tiltalte har til sagens fil 7, side 35, afgørelse af
76. juli 2024 om ændring af grundlaget for skat i indkomståret 2021 og 2022 for Tiltalte 1 på grund af kontante skattepligtige indsætninger samt fil 7, side 79, oversigt over kontante skattepligtige indsætninger på Tiltalte 1's konto i perioden fra den
77. juni 2021 til den
78. maj 2022, forklaret, at det er det, han taler om. Han kan blot sige, at der kommer kon-tante beløb ind fra salg af rideudstyr og andet. Han har sat pengene ind på sin konto og ikke nødvendigvis gjort det på samme tid. Foreholdt fil 2, side 959 f. og fil 7, side 79, har tiltalte forklaret, at han ikke kan forklare, hvorfor der i 2021 og 2022 skulle være indsat kontanter på hans egen konto dagen efter eller få dagen efter salg med kontanter i forret-ningen. Han ved ikke, om han har sat penge ind på sin konto for gaver, ri-deudstyr osv. samtidigt med indsættelser for selskabet. Han kan ikke huske at have gjort det. Han har ikke selv lavet et regnestykke over de private kontante beløb. Det er også beløb, hans datter har sparet op, og som derfor tilhører hende. Han stoppede måske med at sætte kontanter ind, efter at politiet ransagede hans lejlighed. Han følte det som en meget ubehagelig situation. Han syntes efterhånden ikke, at han havde lyst til at have kontanter liggende. Han kan ikke huske, om politiet i 2022 spurgte om de kontante indsættelser på hans egen konto. Foreholdt fil 2, side 880, korrespondance den
79. juni 2020 mellem Tiltalte 2 og Vidne 4, hvor Vidne 4 spørger “er der noget, Tiltalte 1 interesserer sig for” , har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, hvad det handler om. Han har ikke set korrespondancen før. Til forhold 6 har tiltalte foreholdt fil 2, side 2446-2448, faktura nr. 1802, 1803 og 1804 dateret
80. januar 2021 vedrørende Person 18 og side 2461-63, kreditnotaer dateret
81. januar 2021 vedrørende de pågældende fakturaer ligeledes til Person 18, forklaret at de pågældende fakturaer og kreditnotaer nok handler om situationen, hvor han blev kontaktet af Person 18, der stod i lufthavnen med en tolder, der ønskede fakturaer med de side 23 rette serienumre. Han husker, at han lavede nye fakturaer, der hang sammen med de andre fakturaer. Det handler vist ikke kun om serienumre. Det var en lørdag, og Person 18 ringede og stressede ham helt ud. Tiltalte troede, at det var nødvendigt at kreditere og udfærdige en ny faktura for at løse det. Det kan måske være noget med, at han ikke skulle have dobbelt bogføring i virksomheden. Han kan ikke sige, hvorfor det var faktura 1003 og 1804, der var toldstemplet. Tiltalte har til fil 2, side 1951-1953, faktura nr. 1313, 1314 og 1315 dateret
82. marts 2020 til Person 18 og side 2106-2108, kreditnotaer dateret
83. august 2020 vedrørende de pågældende fakturaer samt nye fakturaer udstedt samme dato ligeledes til Person 18, forklaret, at han ikke vidste, hvorfor dette blev gjort. Han vidste heller ikke, at der var en 3 måneders frist, og at fakturaerne ikke måtte være mere end 3 måneder gamle, når det gjaldt momsfrie salg. Alle fakturaer er ifølge systemet udstedt at tiltalte, men han kan ikke huske bevæggrundene for det. Han kan ikke huske, om han havde en dialog med sin bogholder om det. Foreholdt fil 3, side 408 f., mails af
84. august 2020 fra Tiltalte 1 til Person 18 angende faktura 1468, 1470 og 1472, har til-talte forklaret, at han bad Person 18 om at få de tre fakturaer stemplet. Fakturaer-ne bliver senere krediteret. Han kan ikke huske, hvorfor han skrev det sådan. Det kan have noget at gøre med, at de havde et aktieselskab. Han tænkte ik-ke over, at han skrev til Person 18 på en dansk mailadresse, E-mailadresse, eller på, at der blev sat store beløb ind på virksomhedens konto fra Person
85. Han har fundet bilag frem i kælderen under butikken, som han har sendt til sin forsvarer kort inden hovedforhandlingen. Han ved ikke, hvorfor kassen med bilag ikke er fundet under politiets ransagning. Han blev foreholdt af po-litiet, at der skulle være tale om falske toldstempler. Han fandt ud af, at poli-tiet havde udtræk fra virksomhedens bogføring, hvor der kun var tale om ko-pier. Han reagerede på det, da politiet manglede de originale stempler. Han har derfor sendt bilag frem, som politiet og SKAT nok ikke har fundet under ransagningen af butikken i juni
86. Foreholdt fil 7, side 32, rapport gennemgang af koster på Aarhus PG den
87. oktober 2025, har tiltalte forklaret, at han efter ransagningen har fundet fakturaer, som er toldstemplet, f.eks. faktura
88. Man må spørge Vidne 6, hvorfor disse fakturaer ikke var i den blå mappe, hvor hun opbevarede fakturaer for de momsfrie salg. Han kan ikke svare på, hvorfor de bilag ikke var scannet ind. f.eks. faktura
89. Der er tale om fysiske bilag, som Vidne 6 har håndteret. Faktu-raerne med toldstempler er sendt videre til Vidne
90. Han kan ikke svare på, side 24 hvorfor fakturaerne er toldstempelt, før de er ført i kassen. Til forhold 9 har tiltalte forklaret, at Tiltalte 2 fik lov til at købe et ur i butikken. Tiltalte har ikke været inde over forholdet. Han kender ikke no-get til fakturaen eller til Person
91. Han besluttede at fritstille Tiltalte 2, da denne sag her startede op. Han syntes, at det var det rigtigste i forhold til virksomheden og for, at der ikke skulle opstå en interessekon-flikt. Han og Tiltalte 2 er ikke gode venner, men de opfører sig ordentligt over for hinanden. De har talt sammen for måske 7 måneder siden. Det var vist Tiltalte 2's sidste arbejdsdag. Tiltalte har en HR medarbejder, der tog dia-logen med Tiltalte 2 om afslutningen på ansættelsen og fritstillingen. Tiltalte sagde selv til Tiltalte 2, at han var fritstillet. Han kan ikke sige noget nærmere om, hvordan Tiltalte 2 tog det. De to var kolleger og sås ikke pri-vat. Tiltalte har forklaret, at det i denne periode var muligt at købe et gavekort i forretningen og betale for gavekortet med kontanter. Det kan man ikke længere. De fandt efterfølgende ud af, at det kunne medføre, at man overskred kontantloftet. I dag er de blevet klogere på mange ting og har personalekort, man skanner ind i kassen. Dengang var det i princippet muligt at betale et depositum for et ur kontant og anvende et gavekort, der var betalt kontant og måske derudover også be-tale noget af uret kontant. Han ved ikke, om det er sket. Meget har ændret sig med hensyn til deres procedurer siden opstarten af denne sag. De har stadig to medarbejdere tilbage fra dengang. De har i øvrigt lavet butikken og strukturen om, herunder fremgangsmåden for betalinger. På spørgsmål fra sin forsvarer, advokat Anders Ørgaard, har tiltalte forklaret, at han overtog Tiltalte A/S i 2017 med 50 procent, hvor Fond ejede de andre 50 procent. Frem til 2017 har han været sælger til både virksomheder og kunder og har haft ansvaret for butik-ker i København. I 2019 havde de omkring 40-50 betalende transaktioner dagligt i forretningen og havde op til det tredobbelte antal kundehåndteringer. De havde således mange tusinde kundehåndteringer og transaktioner årligt. På en dag i 2018 fik de 280 mails, da Rolex frigav nyheder. Det fortsatte i mange uger efter med folk i butikken, telefoner og mails. Der var voldsomt travlt i denne peri-ode. Under corona var han meget bekymret, da han havde lånt store beløb privat for at etablere forretningen. Efter corona var efterspørgslen på ure voldsom stor, og de havde dagligt kø udenfor butikken. Det var voldsomt helt frem til omkring
92. Han har tidligere arbejdet meget, helt siden han var 16 år, og har ligget på en arbejdsuge på 50-70 timer dagligt. Det var ud-fordrende for ham mentalt og også for hans personale, at der var så stor ef-terspørgsel i forretningen. De oplevede meget stor efterspørgsel på både Ro-lex, Omega og andre mærker. De femdoblede deres omsætning over perio- side 25 den fra 2019-
93. De var cirka 8-9 medarbejdere. Nogle sad på værkstedet. De havde Vidne 6, der tog sig af bogføringen i nogle timer om ugen. De have også en anden regnskabsmedarbejder og desuden BDO som revisor. De fik kvartalsrapporter, og de havde årsafslutning hvert år. I dag har de bygget forretningen helt anderledes op. De har i dag en fuldtidsansat regn-skabschef. I 2019-2022 arbejdede han selv i butikken cirka 6 dage om ugen og svarede på mails om aftenen eller om søndagen. Kunderne henvendte sig på mange platforme, og der skulle svares. Han var under et stort pres og var stresset, hvilket han ikke så dengang. Men det kan han se i dag. Der var også Rolex lister, han skulle håndtere. Hvis en kunde ønskede et ur, udfyldte de et ark osv. omkring det. Sidenhen har de digitaliseret arbejdsgangen. I 2021 havde de et voldsomt rambuktyveri, hvor hele butikken blev smadret. Tyvene kørte ind med en bil i butikken. Der blev stjålet meget, og der var meget arbejde med det efterfølgende over en lang periode. De fik ny forsikring og sikker-hedsniveau efter tyveriet. Han skulle håndtere alt dette. Der var desuden om-bygninger i butikken og etablering og flytning af værksted. De lå i flytterod flere gange. De skiftede regnskabssystem flere gange, herunder i 2018, og i 2020 skiftede de kasse- og lagersystem. I den nævnte periode har de nok be-talt 120 mio. kr. i momsbetalinger og 20 mio. kr. i skat. Han har ikke haft moms- eller skattesager før eller andre sager i virksomheden. Virksomheden havde i 2019 omkring 7,3 mio. kr. i overskud, i 2020 8,3 mio. kr., i 2021 11,3 mio. kr. og i 2022 12,3 mio. kr. Han ejede 50 % og fik i nogle år mere udbetalt i sit holdingselskab end 50 %. Han havde desuden en direktørløn tæt på et trecifret beløb. Han tænkte aldrig, at det kunne være en fin ide at hjælpe kunderne med at snyde i moms. Han har haft aldrig et motiv til at gå ind i momssnyd. Det ville være en meget stor risiko i forhold til udbyttet. Han havde heller ikke tid til det. Når man slår ind i kassen i forretningen, svarer det til alt mulig anden kassearbejde. Når han solgte et ur, talte han først med kunden, skrev op, hvad kunden ville have, og senere satte de tid af til at sælge uret. Det sidste tager typiske 3-4 timer i butikken. Han har på en enkelt fredag haft 12 udleveringer af ure, hvor der ikke kunne bruges 3 timer per kunde. Men det er meget tids-krævende. Ofte vil kunderne gerne tale om et ur, høre historien bag urene, tale om det tekniske og om features ved uret og de historier, der ligger bag. Der er mange forskellige ting, man taler om, når man sælger et ur. De prøver typisk at håndtere en kunde godt under hele forløbet. De taler generelt ikke så meget sammen om kunderne. Han og Tiltalte 2 talte ikke meget om kunderne, men mere om andre ting som fodbold eller andet. De talte ikke om hver eneste kunde, de havde i forretningen. side 26 Han kunne ikke se de beskeder, Tiltalte 2 skrev med sine egne private kun-der. Bortset fra Person 18 og Vidne 5 talte tiltalte ikke med de øv-rige kunder. Han vidste, at en del af de øvrige kunder handlede momsfrit, men han kendte ikke noget nærmere til det. Han vidste ikke, at der var urent trav i handlerne. De håndterer mange kundetyper og han vurderer ikke de enkelte kunders egnethed. Til forhold 2 a og til fil 2, side 572, rapport vedrørende fakturaer til Person 1, har tiltalte forklaret, at Tiltalte 2 havde udstedt fakturaen. Når en faktura er udstedt, ville man typisk give den til kunden. Kunden fik fakturaen udleveret og fik den derefter toldstemplet. Derefter afleverede kunden typisk den stemplede faktura til virksomheden, typisk til den person, der havde solgt uret. Man scannede i virksomheden fakturaen ind eller afleverede den til Vidne 6 i en kuvert, og sendte kuverten til hende ugentligt, da hun sad fysisk i virksomheden. Tiltalte havde ikke normalt tjekket fakturaer-ne for stempler. Vidne 6 betalte herefter momsen retur til kunden. Det var Vidne 6, der lagde betalingerne ind i banken, og tiltalte godkendte med to-faktor godkendelse. De havde også regninger, der skulle betales. Der kunne være mange betalinger ad gangen – måske mellem 50-100 transaktio-ner, der skulle godkendes på en oversigt. Det tog nogle minutter. Han kunne ikke altid se, hvem der skulle modtage beløbene. Det kan man altid i dag, men man kunne ikke altid dengang. Han tjekkede ikke baggrunden for retur-momsen. Han tjekkede generelt beløbene i forhold til deres likviditet. Han har ikke oplevet, at betalingerne gik forkert. Han har ikke tænkt over, at man kunne forfalske stempler. Foreholdt fil 2, side 669, rapport sammenhæng mellem toldstemplerne, faktu-ra og de mistænkte, har tiltalte forklaret, at han først har set stemplerne i forbindelse med sagen og ikke har tænkt over, om stemplerne så falske ud. Til forhold 6 har tiltalte forklaret, at han så Person 18's pakistanske pas i forbindelse med handlerne. Foreholdt fil 7, side 32,
94. afsnit, rapport gennemgang koster på Aarhus PG tirsdag den
95. oktober, har tiltalte forklaret, at han netop gerne ville se, om regnskabsmaterialet var i politiets varetægt. Det var det ikke. Derfor gennemsøgte han kælderen i virksomheden. Det handlede om, at han var blevet afhørt om falske toldstempler vedrørende Person
96. Han fandt blandt andet bilag A, faktura 1244, 1246 og
97. Derefter sendte de en jurastude-rende til virksomheden Global Blue, der er en global distributør. Tiltalte forklarede, at han fysisk fik fakturaerne afleveret, og de var hæftet side 27 sammen med grønt papir. Forevist bilag B, faktura 1802, 1803 og 1804, har tiltalte forklaret, at han fik bilagene fysisk afleveret, og de var hæftet sammen. Forevist bilag D, tre fakturaer og grøn seddel, har tiltalte forklaret, at han har modtaget bilagene fra Person
98. Tiltalte har til fakturaerne 2061, 2062, 2270 og 2271 forklaret, at han ikke har været i stand til at finde de sidste bilag til forhold 6 i kælderen. De har haft mange vandskader i forretningen. Tiltalte har vedrørende fakturaer, hvor der er udfærdiget kreditnotaer, forkla-ret, at Person 18 kun har ringet til ham fra lufthavnen og bedt om nye fakturaer. Ellers ikke. I branchen er det ikke ualmindeligt at modtage store beløb fra en kunde. De havde i forretningen styr på, hvad Person 18 havde indbetalt til dem. Til forhold 10 har tiltalte forklaret, at han tidligere har solgt ure til selskaber. Det kan være fordi man ville anvende uret eller fordi, det var et køb til investering. Det kunne være ejeren af selskabet, der gik med uret. Det er nok for fornøjelsens skyld. Han opfatter det ikke som sin opgave at gå ind i, om skattereglerne er opfyldt af køberen, eller om uret købes til en ægtefælle eller et familiemedlem. Han har i dette tilfælde indberettet salg af urene til det tyske selskab, som han skulle. Dette fremgår af fil 3, side 1773, oversigt over detail angivet listesalg. Det har Vidne 6 gjort. Han har efterfølgende hørt fra Vidne 5, at der er betalt tysk moms vedrørende urene. Til forhold 9 har tiltalte foreholdt fil 2, side 639, faktura 1079 til Person 6, forklaret, at han ikke var bekendt med, hvordan fakturaen var ud-stedt. Vedrørende kontantloftet har tiltalte forklaret, at ved en ægtefælle, hvor mand og kone foretog et køb, og der blev udstedt to fakturaer, kunne de to personer godt komme med hver sit kontantbeløb. Han hævede ikke kontante beløb i Tiltalte A/S. Det kunne man ikke. Han kendte ikke tre måneders reglen vedrørende momsfrie salg før her under sagen. På spørgsmål fra anklageren har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfra han havde Vidne 1's navn og registreringsnummer. Fakturanumrene i forretningen blev lavet fortløbende. Den sidste faktura i sa- side 28 gen hedder
99. Og fakturaerne er udstedt den dato, der står. Han kunne ikke rette i datoen. Han har i hvert fald aldrig gjort det. De fortløbende num-re kan han ikke forklare. Han ved ikke, om dagsrapporter har andre numre end de øvrige fakturaer. Tiltalte 2 har forklaret, at han har arbejdet ved Tiltalte A/S i godt to år forud for
100. Han var i starten sæl-ger og blev senere butikschef, efter at Tiltalte 1 eller Navn 4, som han kaldte ham, overtog forretningen. Det var mere på grund af anciennitet end jobindhold, at tiltalte blev butikschef. Da Tiltalte 1 overtog forretningen, var stemningen imellem dem god. De kunne blive uenige, da de begge gerne vil have ret. I nogle tilfælde og med udvalgte ure, der var udstil-let, kunne han sælge urene på egen hånd. Jo dyrere og sjældne, urene var, jo mere var det op til Tiltalte 1, om urene skulle sælges eller ej. Tiltalte 1 skulle ofte tænke over det, før han besluttede sig. Specialmodeller og de meget eftertragtede ure skulle forbi Tiltalte 1, hvis der var interesserede købere. Hvis kunden havde handlet før, eller der var talte om en dyr model, blev det priorite-ret. De salg, denne sag handler om, har alle været omkring Tiltalte 1 til godkendelse. Det gælder i større eller mindre grad alle ure i denne sag. Når man lavede et salg, hvor momsen skulle retur, var det som regel også omkring Tiltalte
101. Senere var det ikke hver eneste gang, det kom forbi Tiltalte
102. Der blev måske i perioden leveret omkring 500 Rolex ure til forretningen om året. Der var i den vildeste periode 16 mapper i forretningen, der var fyldt med sedler med folk, de var skrevet op til et ur. Der kunne være mere end 100 navne i en mappe. Rolex må ikke bestemme, hvem man sælger ure til, men de forventer, at en vis del af urene sælges lokalt. De københavnske forretninger sælger ge-nerelt meget til turister, så det er en ordning med modifikationer. Vidne 4 var en god kunde i forretningen, og derfor fik han lov at købe flere ure. Hvis man har en kunde, der køber 10 ure over en periode, vil man helle-re levere et ur til vedkommende, end en kunde, man kun ser en gang. Til forhold 2 a har tiltalte forklaret, at han kender Vidne 1, også privat. Foreholdt fil 2, side 513, fotos af Vidne 1, Vidne 3 og tiltalte, har tiltalte forklaret, at han har spurgt sig selv, hvorfor han blev inviteret med til Vidne 1's bryllup. Bryllupsfesten blev holdt på Restaurant
103. Vidne 2 var ikke med til brylluppet. Vidne 4 var med. Tiltalte 1 var ikke med. De mødte også Vidne 5 på Restaurant 2 den pågældende af-ten. Vidne 1's kone har en Virksomhed 2 på Gade 1, og i kontakterne i til-taltes telefon hedder Vidne 1 "Kaldenavn 1". Når Vidne 1 har købt ure i butikken, har det været med fysisk fremmø-de. Tiltalte har set Person 1's pas forevist under handlerne. Tiltalte kan ikke huske, om hun var med i butikken. Tiltalte tror ikke, at de har modtaget betaling direkte fra Person
104. Han tror, at han har et foto af Person 1's side 29 pas i sin telefon. Tiltalte har ikke undret sig over, at Vidne 1 har købt en del ure i Person 1's navn. Vidne 1 fik udleveret urene. Foreholdt fil 2, side 691 f. beskeder mellem Vidne 1 og tiltalte, forkla-rede tiltalte, at adressen i Tel Aviv var Person 1's adresse, som han har et billede af passet. Tiltalte tænkte, at det var et ur til Person 1, eller at det var hende, der skulle tage uret med ud af Danmark, idet uret skulle føres ud af landet, for at man kunne få momsrefusion. Han tænkte nok, at uret kom tilbage til Vidne 1's kone på et tidspunkt. Han tænkte ikke, at der var problemer i forhold til de danske momsregler. Han troede ikke, at hverken han eller Tiltalte 1 gjorde noget forkert. Foreholdt fil 2, side 700, besked, har tiltalte forklaret, at han tænkte, at uret var til Vidne 1, når han fik sådanne fotos tilsendt. Foreholdt samme, side 703 og 703, beskeder og fotos, har tiltalte forklaret, at han har solgt det pågældende ur til Vidne
105. Tiltalte tænkte ikke, at fremgangsmåden med fakturaer og stempler til Person 1 var ulovlig, snarere var det i en gråzone. Tiltalte 1 solgte også ure på den måde, så tiltalte tænkte ikke, at der var noget galt. Foreholdt samme, side 742, beskeder og foto, ur, har tiltalte forklaret, at han vidste, at Vidne 1 havde et identisk ur, og man ser ikke et sådant ur, slet ikke i Aarhus. Han nævnte ikke noget om det til politiet. Foreholdt fil 2, side 759-762, fotos og beskeder mellem tiltalte og Vidne 1, har tiltalte forklaret, at det nok er et ur, Vidne 1 har fået lov til at købe i forretningen. Han havde ikke umiddelbart indtryk af, at Vidne 1 videresolgte de ure, han købte hos dem. Til forhold 3 har tiltalte forklaret, at han aldrig har set Vidne 2 med de ure, han har købt i forretningen. Tiltalte har set Vidne 1 og Vidne 3 gå med de ure, de har købt i forretningen. Vidne 2 havde altid Tag Heuer ure på. Foreholdt fil 2, side 834, rapport Vidne 2 og Tiltalte 2 samt Vidne 6, mail-og chatkommunikation ifb. med salg/køb af ure, har tiltal-te forklaret, at han sendte mailen den
106. maj 2022 til Vidne 2, hvor han skriver, at det ikke er i orden, at Vidne 2 forsøger at sælge et Breitling ur. Foreholdt fil 2, side 836, faktura 2753 af
107. maj 2022, har tiltalte forklaret, at Vidne 2 ikke havde modtaget uret endnu eller fået en faktura på det. Og det var det, der ikke var i orden, når uret var sat til salg. Tiltalte havde stadig en forventning om, at uret var til købt til eksport til Person 3, som stod på fakturaen. side 30 Tiltalte havde ikke nogen forventning om, at urene ikke var købt hos dem til eksport. Vidne 2 kom ind i butikken af sig selv. Vidne 1 og Vidne 3 har ikke været i butikken sammen. Foreholdt fil 2, side 810-815, beskeder mellem tiltalte og Vidne 2 med fotos samt faktura til Person 2, har tiltalte forklaret, at han tænkte, at uret var til Person
108. Tiltalte tænkte ikke, at det var underligt. Han har haft flere kunder, der har købt for andre, og det var ikke mærkeligt for tiltal-te, at Vidne 2 ville købe et ur for en landsmand. Foreholdt fil 2, side 817, mail af
109. december 2019, har tiltalte forklaret, at mailen er sendt fra virksomhedens hovedmail, som alle ansatte kunne tilgå, og som ofte blev benyttet. Til forhold 4 har tiltalte forklaret, han har solgt ure til Vidne 3 og har fået lavet fakturaer. Både tiltalte og Tiltalte 1 har handlet med Vidne 3, der kom i butikken. Tiltalte var ikke venner med Vidne 3, men tiltalte har været med til et bryllup og Vidne 3's fødselsdag, hvor også Vidne 1 var med. Tiltalte har set Person 4 i butikken. Han har ikke mødt Person
110. Til-talte har ikke syntes, at det var unormalt, at Vidne 3 kendte personer i Israel og Pakistan. Tiltalte kan ikke huske, om han fik personernes pas. Nog-le af købene i dette forhold har Tiltalte 1 taget sig af. Det er nok halvdelen af de seks handler i forholdet. Tiltalte har ikke set Vidne 3 gå med urene ef-terfølgende. Til forhold 5 har tiltalte forklaret, at Vidne 4 kom ind i butikken og købte ure over en periode på cirka 2½ år. Tiltalte har været med Vidne 4 ude at spise, hvor tiltaltes og Vidne 4's kærester også var med. Vidne 4's børn var også med. Det kan sagtens være, at Vidne 4, Vidne 1 og Vidne 3 har anbefalet hinanden at købe ure hos Tiltalte A/S. Tiltalte undrede sig ikke over, at der var et nyt navn, typisk tyrkisk, hver gang Vidne 4 skulle købe et ur. Vidne 4 havde også noget forretning i Tyrkiet, så han tænkte, at det kunne være derfor. Person 6 kom på et tidspunkt i butikken og var meget utilfreds. Til-talte vidste ikke, hvem han var. Tiltalt havde fået forevist Person 6's irakiske eller iranske pas på et tidspunkt. Person 6 var sur, men til-talte ved ikke hvorfor. Det kunne tyde på, at han var vred over, at nogen købte ure i hans navn. Vidne 4 sagde, at det var Person 6's navn, der skulle på fakturaen. side 31 Foreholdt fil 2, side 639, fil 2 side 639-641, faktura 1079-1081 udstedt til Person 6, har tiltalte forklaret, at det nok er ham, der har lavet fak-turaerne. Han overtog det første ur og gik ud fra, at det havde været ført ud af EU, da han afleverede det til Vidne
111. Uret var faktureret til Person
112. Vidne 4 og Person 6 kom ind sammen, og derfor afleverede tiltalte uret til Vidne
113. Det ville have givet me-re mening at aflevere det til Person
114. Tiltalte fik uret igen af Vidne
115. Tiltalte betalte for uret via sin kærestes konto. Han havde lige solgt et ur pri-vat, hvor pengene gik ind på kærestens konto, hvorfor han betalte for dette ur fra den konto. Foreholdt fil 2, side 849 f., beskeder mellem tiltalte og Vidne 4, har tiltalte forklaret, at han blev gjort opmærksom på, at den adresse, han havde fået oplyst, ikke var reel. Det var det, beskederne handlede om. Foreholdt samme side 850, beskeder mellem tiltalte og Vidne 4 ved-hæftet besked fra Tlf nr., har tiltalte forklaret, at det nok var den besked, de skrev om. Person 6 var træt af at blive brugt. Tiltalte ved ikke, hvem Person 20 var. Tiltalte betalte selv beløbet bagefter for momsen for det ur, han selv overtog. Han betalte for sin egen samvittigheds skyld. Foreholdt fil 2, side 866 beskeder mellem ham og Vidne 4, har tiltal-te forklaret, at han tænkte, at urene nok ville vende tilbage til Danmark og være på armene af Vidne 4 eller dennes kone. Foreholdt samme, side 882, beskeder og fotos mellem tiltalte og Vidne 4, har tiltalte forklaret, at Vidne 4 sendte et navn til ham og et pasnummer på et tyrkisk pas. Desuden blev der overført 33.140 kr. til Person 27, der var Vidne 4's bror. Foreholdt samme, side 881, faktura 1488 udstedt til Person 11 for køb af en ring, har tiltalte forklaret, at det er ikke ham, der har solgt den ring. Foreholdt samme, side 884, beskeder fra Vidne 4 til tiltalte og svar fra Person 28, har tiltalte forklaret, at han aldrig har solgt denne ring til Person
116. Han kan ikke huske mailen med fakturaen vedhæftet. Lige præcis denne kan han ikke huske. Han kan ikke se på fakturaen, om han har lavet den. Til fil 2, side 884, nederst, besked fra hovedpostkassen hos Tiltalte A/S, har tiltalte forklaret, at han ikke kan se på mailen, om det er ham, der har sendt den. Hovedmailen blev på dette tidspunkt brugt af side 32 mange. Foreholdt fil 2, side 887 f., beskeder fra Vidne 4 med tyrkiske navne vedrørende faktura 1718, 1719 og 1740, har tiltalte forklaret, at det kunne forekomme, at han fik tre navne oplyst på den måde vedrørende køb af tre ure via Vidne
117. Han tænkte ikke over det, da han havde andre kun-der, der gjorde det samme. Til forhold 8 har tiltalte forklaret, at Person 19 købte et ur af ham på et tidspunkt. Det var vist Tiltalte 1, der havde udvalgt kunden. Foreholdt fil 3, side 292, rapport ur på faktura 2210 og 2216 identisk, men faktureret til 2 forskellige personer, har tiltalte forklaret, at det nok er ham, der har lavet begge fakturaer. Han tænkte, at Person 19 ville spare momsen og sende uret til Marokko først. Det var ikke Vidne 2, der anbefalede Person
118. Tiltalte ved, at Person 19 havde med biler at gøre, men tiltalte vidste ikke noget sær-ligt om det. Foreholdt fil 2, side 1504, mails,
119. september 2021 mellem Person 19 og tiltalte, har tiltalte forklaret, at Person 19 blev kaldt ”Kaldenavn 2” . Tiltalte har mødt ham for mange år siden. De har fælles venner. Det var derfor, at til-talte kaldte ham Kaldenavn 2, som han blev kaldt af mange. Tiltalte har generelt forklaret, at Tiltalte 1 også har talt med Vidne
120. Det var det samme med Vidne
121. Butikken var så lille, at de alle så kun-derne og talte sammen. Tiltalte har ikke selv modtaget noget som betaling. Han har fået en t-shirt af Vidne 4 og et bælte i fødselsdagsgave af Vidne
122. Han er ble-vet tilbudt pengebeløb af Vidne 1 og også af Vidne
123. De har tilbudt ham 5.000 kr. Han ville ikke sige ja til det. Det ville være at træde over en grænse i forhold arbejdspladsen. Den slags tilbud fik man løbende. Det er svært at sætte sig ind i for folk, der ikke kender til den verden. For at kunne få lov til at købe et ur, der steg så voldsomt i værdi, når man gik ud af butikken, var 5.000 kr. et lille beløb. Han havde ikke det indtryk, at det hav-de noget med momsfritagelse at gøre. Vidne 4 tilbød ikke beløb til tiltalte løbende. Det kom op i forbin-delse med, at Vidne 4 gerne ville have et af de lidt eftertragtede ure. Tiltalte 1 har sagt, at han aldrig har taget imod beløb fra kunder. Vidne 1 tilbød tiltalte 10.000 kr. i forbindelse med ønsket om at bestille en bestemt model af et Rolex ur, som han gerne ville købe. Det var normalt for tiltalte at skrive med de kunder, han havde en nærmere side 33 relation til, på den måde, som man kan se i sagen. I de tilfælde var man eks-tra sød af hensyn til salget. Det var rædselsfuldt for tiltalte, at Vidne 4, Vidne 1 og Vidne 3 skrev så meget til ham. Det var et meget stort pres, og tiltalte ha-dede sit arbejde i den periode. Han kunne naturligvis have ladet være med at svare dem, men de var nok ikke stoppet, hvis han ikke havde svaret på be-skederne. Det var ikke nemt at sige nej til de kunder. De stoppede ikke blot, fordi man sagde nej. Han var aldrig i en situation, hvor han ikke svarede dem. Foreholdt fil 3, afhøring sigtede, side 139, sidste afsnit, og side 140,
124. afsnit, har tiltalte forklaret, at han kan huske at have forklaret det, og det var sådan, han svarede. Det var et enormt pres, at urene var så eftertragtede, og personerne pressede ham for at kunne købe ure. Han tænkte, at det med momsen var okay. Foreholdt fil 2, side 280, afhøring Tiltalte 2 den
125. juni 2022, side 286,
126. afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske afhøringen eller da-gen. Han var noget rundt på gulvet og vidste ikke, hvad det handlede om på det tidspunkt. Det er rigtigt, at det var en momsfinte. Det har han fundet ud af bagefter. Han talte ikke med Tiltalte 1 om, at politiet havde været i forretningen og spurgt, om de kendte Vidne 3 og Vidne
127. Han fandt ud af at de to hav-de haft en illegal Virksomhed 3, og han tænkte "What the fuck". Han tænkte, hvordan han dog kunne tage så meget fejl af Vidne
128. De to var også Tiltalte 1's kunder, da Tiltalte 1 foretog valget om, at de måtte få urene, og Tiltalte 1 tal-te med dem i butikken, ligesom tiltalte også talte med Tiltalte 1's kunder. Det var en lille forretning, og folk ville gerne tale med chefen. De var under et kæmpe pres i den periode for at folk kunne få ure. Han følte ikke, at de havde en magt som følge af, at de kunne vælge, hvem der skulle havde urene. Folk henvendte sig meget til primært Tiltalte 1 som chefen, og også til tiltalte for at få lov til at blive skrevet op til ure. Det er tiltaltes indtryk, at folk vidste, at det var Tiltalte 1, der bestemte. På spørgsmål fra sin forsvarer har tiltalte forklaret, at der også blev foretaget momsfrie salg i tiden før 2017, også under den tidligere ejer Person
129. Tiltalte har også tidligere oplevet, at personer i forretningen har købt ure momsfrit til andre. Han ved, at momsfrie salg til kunder, der ikke nødvendlig-vis bor i udlandet, foregår i andre luksusbutikker, herunder i København. Han har hørt, at der er steder, hvor butikkerne selv arrangerer det hele for kunderne. Tiltalte 1 fik lavet en personalehåndbog efter anholdelelsen. Der kom noget materiale fra EY, og Tiltalte 1 forklarede, hvordan de skulle foretage momsfrie handler. side 34 Tiltalte har foreholdt fil 2, side 4044, beskeder mellem tiltalte og Vidne 1, forklaret, at når han skrev med Vidne 1 om "Pepsi” , var der tale om en Rolex model. Når der blev skrevet om at "overtale Tiltalte 1", betød det, at Tiltalte 1 skulle godkende salget af uret. Foreholdt samme, side 4052, beskeder, har tiltalte forklaret, at det var Tiltalte 1, der skulle godkende salget. Tiltalte har forklaret, at han troede, at når der var kommet et toldstempel på fakturaen, var der også sket udførsel af varen, og at deres opgave dermed var løst. Når kunden indimellem fik uret tilbage til Danmark, betragtede han det som en gråzone i forhold til reglerne for momsfrie salg. Han tænkte ikke, at det var forretningens ansvar. Han havde ikke selv et ønske om at komme ud i den gråzone. Foreholdt fil 2, side 4063 f., har tiltalte forklaret, at han tænkte, at Vidne 1 var sammen med Person 1, og at det handlede om det. Forevist foto af Person 1 pas har tiltalte forklaret, at han havde fotoet i sin kamerarulle. Tiltalte 1 havde godkendt salgene til Person
130. Når man på kassebonerne fra perioden kunne se, hvem der var logget ind i kassen, var det den pågældende, der var logget ind, når der blev ekspederet. Man skulle logge ind og ud, men det kunne i perioder med travlhed forekomme, at man ekspederede i en andens navn. Vidne 3 handlede med Tiltalte 1, da han købte de første ure i butikken. Vidne 4 har også købt et Omega ur i forretningen. Det var Tiltalte 1, der solgte ham uret. Tiltalte trådte ud af virksomheden for 19 måneder siden. Han blev en dag kaldt ind på kontoret af HR damen, hvor hun sad der sammen med Tiltalte
131. De meddelte, at tiltalte var fritstillet. Tiltalte fik ikke en begrundelse, men hans indtryk var, at afskedigelsen og fritstillingen var på begrundet i denne sag. Dagen efter fritstillingen besøgte Rolex forretningen. Da Rolex sidst havde besøgt forretningen, forud for fritstilllingen og efter ransagningen, fik tiltalte tilbudt en gratis fridag, blot skulle han ikke spørge hvorfor. Tiltalte blev klar over, at det handlede om besøget fra Rolex. Hans opfattelse er, at han over for Rolex er blevet gjort til syndebuk for det hele. På spørgsmål fra anklagemyndigheden har tiltalte forklaret, at besøget fra Rolex, hvor han blev tilbudt en fridag, var før tiltalen i sagen. Tiltalte konfronterede Tiltalte 1 med det, men fik ikke noget svar. Fra tiltalte forlod forretningen for 19 måneder siden, har han ikke talt med Tiltalte 1 før i fredags. Det er specielt, da de to tidligere arbejdede sammen og var gode kolleger. Når tiltal- side 35 te har forklaret, at andre forretninger også har en praksis med momsfrie køb, har det ikke været noget, han og Tiltalte 1 talte om. Han ved det, fordi han har en kammerat, der har købt et ur på den måde i København. Kunderne betalte som udgangspunkt moms i forretningen. Han kan ikke sige, hvor mange kunder, der købte momsfrit. Det var nok momsfrie handler hver uge, men det kunne variere i omfang med krydstogtskibe og andet. Fremgangsmåden ved momsfrie salg var ikke noget, de havde haft en særlig procedure for. Det var noget, de lærte af hinanden. Han har ikke selv undersøgt det f.eks. hos Told og Skat. Han har på et tidspunkt undersøgt 3 måneders fristen. Han har måske krediteret en faktura på grund af en fejl. Det havde ik-ke noget med momsfrit salg at gøre. Han tror, at han havde adgang til at kre-ditere fakturaer i systemet. Det fremsendte foto af Person 1 pas har han fundet på sin telefon i iCloud. Han har ikke tjekket metadata på fotoet. Forevist fil 2, side 527 og 528, fotos af Person 1 pas, har tiltalte for-klaret, at det er fotos, han har sendt frem til retten i går, og han har taget det af et foto i Vidne 1's telefon. Han har ikke overført fotoet til virksom-heden Tiltalte A/S eller til bogholderen Vidne
132. Vidne 6 har forklaret, at hun har en HH eksamen fra
133. Hun blev udlært som regnskabsmedarbejder og arbejdede med det i mange år, herunder ved et revisionsfirma i Horsens, og firmaet havde Tiltalte A/S som kunde. Hun har således arbejdet med regn-skaber siden
134. Hun blev selvstændig bogholder i 2012 og har eget firma. Hun er ikke længere bogholder for Tiltalte A/S. Hun afleverede i 2023 det hele til en fuldtidsbogholder. Tiltalte 1 ønskede på det tidspunkt en fuldtidsbogholder i virksomheden, og hun driver virksomhed fra og bor i By
135. Hun er ikke stoppet på grund af utilfredshed eller uenig-hed mellem hende og Tiltalte
136. Det var grundet rent praktiske forhold. Hun spurgte sig selv, om hun var dygtig nok til opgaven, men det er nok fordi hun er typisk kvinde. Hun har ikke haft andre luksusforretninger end Tiltalte A/S som kunde i sit firma. Når der står FlexPOS øverst på en faktura, er der tale om en opgørelse over dagens tal eller omsætningen. Dagens tal bliver dannet i kassesystemet. Det er en selvstændig bogføring, der sker, når man udsteder fakturaen. Den gamle kasse havde en knap, der hed tax-free som blev brugt ved moms-frie salg. Det gør man anderledes nu. Man lavede dengang en manuel faktura i et selvstændigt system. Forevist fil 2, side 1997, tilfældig faktura, har vidnet forklaret, at fakturaen er lavet på kasseapparatet, da der står "ordernr.: 607 Ref." Kunden er blevet side 36 oprettet i kassesystemet. Vidnet tror, at man har anvendt det samme papir til fakturaerne i henholdsvis kassesystemet FlexPOS og økonomissystemet economics. Kundenummeret var på det tidspunkt nok kundens telefonnum-mer. Der var ikke fortløbende kundenumre. Fakturanumrene var fortløbende og blev genereret automatisk i systemet. Man kunne ikke ændre på faktura-nummeret uden at gå ind bagfra i systemet. Det kunne man ikke som medar-bejder. Fakturadatoen kunne ikke ændres ved fakturaer generet i kassen, men det kunne man i økonomisystemet. Det momsfrie salg i Tiltalte A/S steg en del i 2019 og frem. Der var forud for 2017 måske et par momsfrie salg om måneden. Da salget lå på sit højeste, var der nok i hvert fald 5-10 momsfrie salg på en måned. Hun havde en snak med Tiltalte 1 om, at han skulle være sikker på, at varerne kom ud af EU, når der var tale om momsfrie salg. Hvis der ikke kommer en faktura med toldstempel retur, kører man momsen tilbage og betaler til skat. Hvis kunden slet ikke har betalt moms i kassen, har man ved manglende toldstempel også kørt momsen tilbage, og i det tilfælde har virksomheden hæftet for beløbet. Hun kan huske en kunde ved navn Person
137. I al den tid, hvor der var momsfrie handler i virksomheden, har Tiltalte 1 og de ansatte vidst, at der var krav om en toldstemplet faktura. Ved betalinger i banken, havde de to-faktor godkendelse. Det var kun hende og Tiltalte 1, der havde adgang til banken. Hun havde et regneark, hvor hun hav-de optegnelser over alle, der havde moms til gode fra momsfrie salg. Hun skrev det i bankposteringerne, og Tiltalte 1 kunne derfor se det. Når Tiltalte 1 god-kendte betalingerne, spurgte han som regel ikke nærmere ind til momsen. Foreholdt fil 2, side 854, mail
138. april 2019, mail fra Tiltalte 1 og side 856, mail
139. april 2019 fra hende til Tiltalte 1, har hun forklaret, at hun ikke kan huske ma-ilkorrespondancen i dag, men det er hendes måde at skrive på. Hun kan ikke huske, hvad resultatet blev. De var måske overgået til det nye kassesystem på det tidspunkt, og hun har måske tænkt, om det fungerede. Men hun kan ikke huske det nærmere. Hun ville normalt kontrollere momsen, der ville stå på en momsfri konto, og hun ville have det noteret i sit excel ark, hvor hun kontrollerede, om der var betalt, før momsen gik retur. Hun har nok ikke på det tidspunkt fået kassepo-sen fra butikken med alle betalingerne fra den forudgående uge, og det kan være derfor, såfremt hun ikke har bogført betalingen. Der blev solgt meget til Person
140. Han var den største kunde, de havde. Hun kender ikke til kommunikationen mellem butikken og Person 18, da hun ikke sad fysisk i butikken. Det var ikke normalt at få meget store beløb indbetalt fra en kunde på forhånd. Der blev kun indbetalt depositum ved køb af ure. På et tidspunkt blev der fra Person 18 indbetalt en mio. kr., som de satte ind på en beskyttet konto, og hun førte et regnskab over indestående på kontoen side 37 og salg af ure med betaling fra kontoen. Hun fik at vide, at der løbende blev solgt ure og betalt fra kontoen, så hun undrede sig ikke over det. Der blev i perioden nok indbetalt omkring et par mio. kr. fra Person
141. En del af beløbene kom fra England, og der stod ikke Person 18 på dem, så hun spurgte ind til det. Forevist fil 2, side 381, excel ark udfærdiget af Vidne 6, har hund for-klaret, at de grønne og orange felter hører sammen i puljer. De beløb, der er indbetalt er grønne, og de orange felter angiver de enkelte salg. De angivel-ser, hvor der ikke står noget i kolonnen "moms", har været momsfrie. De blå felter angiver den samme faktura, hvor Person 18 har fået en fysisk fak-tura med sig. I højre hjørne er der en samlet angivelse af tal. Det kan godt passe, at virksomheden i dag har cirka en mio. kr. til gode ved Person
142. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 har givet Person 18 en oversigt over dette. Hun tænker, at Person 18 her skyldte 482.840 kr., som der står nederst i arket. Hun kan godt se, at der er anførte nogle andre tal øverst oppe. Såfremt Person 18 skulle have moms retur, tjekkede hun fakturaen. Hun kan ikke huske, om hun har udbetalt returmoms til Person 18, da hun ikke kan huske, om de be-løb blev brugt til køb af mere. Beløbet 300.900 kr. øverst er nok en overfør-sel fra et tidligere regneark. Der må være bilag på gammel gæld, da hun altid vedhæftede et sådant. Når der gik penge ind fra Person 18, spurgte hun Tiltalte 1 om, hvad det handlede om. Hun kan ikke huske, om Tiltalte 1 svarede med det samme eller vendte tilbage. Når pengene kom fra det engelske selskab, sagde Tiltalte 1, at det var penge fra Person
143. Hun kan ikke huske, om Tiltalte 1 lige skulle vende tilbage eller kunne svare straks. Hun har ikke afvist betalinger, da hun altid har fået oplysningerne. Hun kan ikke huske, hvornår excel-arket på side 381 sidst er ajourført. Den sidste postering udfærdiget. Foreholdt fil 2, side 402, kreditavis, har vidnet forklaret, at det har nok været før indbetalingen i december
144. Fil 2, side 382, har vidnet forklaret, at fakturaen er lavet manuelt, og hun har kørt bogføringen tilbage. Det, hun har skrevet med håndskrift, er angivelser af, hvornår det er blevet slået i kassen. Fakturabeløbet er slået i kassen den
145. oktober
146. Hun kan ikke sige, om fakturaen er lavet før, det er slået i kassen. Fakturaen kan også være tilbagedateret. Det ved hun ikke. Det er u-sædvanligt at lave en faktura, inden beløbet er slået i kassen. Hvis man laver en faktura og udfører uret sammen med fakturaen, skal toldstemples komme indenfor 3 måneder. Om der først betales senere, er noget man aftaler med kunden. Hun vil registrere momsen ud fra fakturadatoen. Man vil kunne se på kassebonen, om der er betalt sammen med faktureringen, hvilket er det normale. side 38 Forevist hjælpebilag 1, side 2, har vidnet forklaret, at hun nok tænkte over, om navnet på indbetaler ikke var det samme som kunden. Hun har ikke fået forklaringer på dette fra Tiltalte
147. Til fil 2, side 1951-1953, fakturaer 1313, 1314 og 1315 af
148. marts 2020 til Person 18 og side 2106-2111, kreditnotaer 1467-1471 og faktura 1472, alle fra
149. august 2020 og tillige til Person 18, har vidnet forklaret, at der i 2020 var nedlukning på grund af corona, og det har nok været derfor, man ikke har været i stand til at føre urene ud af landet inden for en periode på 3 måneder. Regnskabsåret i virksomheden gik fra den
150. maj til
151. april hvert år. Salget i det dokumenterede materiale foregik i et gammelt regn-skabsår, men kreditnota og faktura var i et nyt regnskabsår. Til fil 2, side 2212-2016, fakturaer 1473-1477 fra
152. juli 2020, side 2124, faktura 1485 af
153. august 2020, side 2125, faktura 1486, begge dateret
154. august 2020, side 2207, faktura 1568 dateret
155. september 2020 og side 2210, faktura 1571, samt kreditnotaer side 2211-2215 dateret samme dag og alle til Person 18, har vidnet forklaret, at hun ikke kan svare på, hvorfor man kan se, at ure går igen på senere fakturaer, hvor der er sket kreditering og senere udstedt fakturaer. Man kunne godt have lavet en faktura med samtlige ure og ikke splitte dem op. Hun ved ikke, hvad årsagen til de mange fakturaer var. Typisk så hun kunderne købe 1-2 ure ad gangen. Hun ville ik-ke studse over 3 ure på samme faktura, hvis det var samme kassebon. Hvis der var en kassebon per ur, ville hun heller ikke studse over det, når det gjaldt Person 18, da han købte mange ure. Hun ville ikke studse over en kassebon med 15 ure, hvis køberen var Person
156. Hun så ikke andre, der købte så mange ure samme dag. Hun ved, at der i længere perioder var lukket ned for flytrafik på grund af corona. Det var det, hun hørte fra Tiltalte 1, da Person 18 var Tiltalte 1's kunde. Der er blevet afregnet moms for Person
157. Foreholdt fil 2, rapport afhøring vidnet, side 243,
158. nederste afsnit, har vid-net forklaret, at det handlede om, at Tiltalte A/S havde betalt momsen for Person 18, da han ikke havde indleveret et gyl-digt toldstempel. Det var et stort beløb, men hun kan ikke huske, hvor me-get. Hun kan ikke huske, om det var over eller under en mio. kr. Det blev besluttet i virksomheden, om Person 18 måtte købe uden at be-tale momsen. Nogle af fakturaerne har været med moms, og nogle har været uden moms. Hun har set det på kassebonerne. Vidnet har forevist fil 3, side 1773, detail angivet listesalg, forklaret, at hun husker det som om, der måske var 2-3 salg til EU i perioden, men hun kan se, at der nok var flere. Hun kan ikke huske, om det var de samme kunder. Der var vist kun en enkelt kunde i Tyskland. Hun kan se, at der i bilaget er to forskellige cvr. numre på tyske kunder. Hun husker, at Tiltalte 1 ringede til hen- side 39 de og sagde, at de var en kunde, der gerne ville have en vare faktureret til et tysk selskab. Hun sagde, at varen derfor skulle gå ud af landet og til Tysk-land, og at det var Tiltalte 1, der skulle sikre sig det. Hun sagde ikke, hvordan han skulle gøre det. Hun sagde, at han skulle sikre sig det, og så kunne han lave en faktura hvor der stod ”reverse charge” og udstede fakturaen til det tyske selskab. Tiltalte 1 oplyste hende ikke om kundens navn. Hun kan ikke sige, hvor lang tid, der gik før der kom noget retur. Hun kan ikke huske, hvem kø-ber VAT nr. var. Hun ved ikke, om det var det tyske selskab, og hun kan ikke huske navnet på selskabet. Hun ved ikke, om den kunde, Tiltalte 1 ringede om, var en ny eller gammel kunde. Det er rigtigt, at hun har oplyst til Tiltalte 1, at han ved salg til EU skulle lave en faktura, hvor der stod "reverse charge". Hun har også sagt, at Tiltalte 1 skulle sikre sig, at varen blev udført. Foreholdt fil 3, side 1776, skrivelse fra skat af
159. januar 2020 om nye regler for EU-salg uden moms, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun satte sig ind i de nye regler. Hun var på et kursus. Foreholdt fil 2, side 2, side 1603, mail af
160. december til Person 30 med skrivelsen fra skat, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun fik skrivelsen. Hun kender Person 30, der er gammel revisor. Han hjalp med at gennemgå regnskaberne, inden de blev sendt til virksomhedens revisor. Hun ved ikke, hvorfor mailen gik videre fra virksomhedens hovedmail direkte til Person
161. Hun kunne ikke altid se, hvem der skrev fra virksomhedens hovedmail. Det har oftest været Tiltalte 1, der skrev som her. Det må have været Tiltalte 1, der sendte noget til Person 30, da det var Tiltalte 1, der havde dialogen med Person
162. Til forhold 8 har vidnet, forevist fil 3, side 292, rapport faktura 2210 og 2016, forklaret, at det ser forkert ud med de to fakturaer, da der mangler en kreditnota. Hun kan se, at der er modtaget et beløb på dankort på 217.300 kr. Hvis det er det samme ur, der er tale om med det samme serienummer, så ser det helt forkert ud, at der sælges et ur til en dansk mand og det samme ur til en udenlandsk mand. Foreholdt fil 2, side 1510f. mail fra Tiltalte 2 den
163. september 2021 mfl., har vidnet forklaret, at hun har været nødt til at gå ned i korres-pondancen og finde konto og registreringsnummer. Hun så kun fakturaen til Person 3 og ikke fakturaen til Person
164. Hun husker ikke, at hun så noget på Person
165. Hun har nok i excel-arket sat ind, at det var Person 3, der var kunde. Hun ved ikke, om pengene blev sendt til Person
166. Det burde være sådan, at momsen blev refunderet til den kunde, der havde lagt ud for momsen. Hun så meget af materialet på bagkant, herunder at kun-derne ikke betalte moms, og hvor virksomheden afregnede momsen. Hun har side 40 ikke set tilgodebeviser. Når der sket salg uden moms, har hun nok fået det at vide via mail, så hun kunne bogføre det. Hun mener, at de beløb, virksomhe-den havde til gode hos kunderne i moms, blev ført under en konto med skyl-dig moms, og hun havde sit eget regneark med skyldig moms for at holde styr på det. På spørgsmål fra forsvarer Anders Ørgaard har vidnet forklaret, at omsætningen i butikken steg efter 2017, og det var ikke kun på grund af de momsfrie salg. To faktor-godkendelsen skete ved, at Tiltalte 1 godkendte ugens betalinger efter en opgørelse, når hun havde godkendt den. Det var alle betalinger, der skulle godkendes. Hun har oplevet, at Tiltalte 1 spurgte ind til beløb, og hun havde generelt indtryk af, at Tiltalte 1 satte sig ind i betalingerne. Der var mange overførsler, og i tilfældet med Person 18, hvor pengene kom fra en virksomhed i England, ringede hun for at spørge, hvor pengene kom fra. Det var ikke det eneste tilfælde. Hun foretog indberetninger af skat vedrørende salg i EU inde på Skats hjemmeside. På spørgsmål fra anklageren og forevist fil 2, side 3464, faktura nr 2816 af
167. juni 2022, den sidste faktura ved ransagningen, har vidnet forklaret, at fakturaen er fra kassesystemet FlexPOS. Til bilag H og bilag G, har vidnet forklaret, at de bilag er fra systemet e-conomics, hvor der er et andet system for nummerering. Systemerne kan nummerere forskudt for hinanden. Her ser det ud som om, at debitoropsætningen i økonomisystemet har fortløbende nummerering. Man kan sætte egen dato på. Måske er fakturaerne tilbagedateret, da det kan gøres manuelt i økonomisystemet. Forevist fil 2, side 1997 og 1998, tilfældigt valgte fakturaer, har vidnet forklaret, at der er tale om fakturaer fra FlexPOS, hvori man ikke kan rette. Kassebilagene havde deres egne nummersystem, og tilsvarende havde økonomisystemet. Vidne 5 har forklaret, at han ikke har problemer med at afgive en vidneforklaring til brug for sagen. Han kender de tiltalte og er ikke bange for dem. Han kender Vidne
168. Han kender hverken Vidne 2, Vidne 4, Person 18, Vidne 3, Person 6 eller Person
169. Han havde en aftale med den daværende anklagemyn-dighed, der afsluttede hans sag, om at de ville lukke sagen. Når han ikke har haft lyst til at afgive vidneforklaring, handler det om behandlingen i medierne og om det eftermæle, han nu skal rydde op i. Foreholdt fil 3 side 1982, bødeforlæg, har vidnet forklaret, at han sammen med en partner i Tyskland købte urene igennem et tysk selskab. Han har per-sonligt betalt for og hentet urene i Tiltalte A/S. U-rene har hverkn været båret eller givet væk. Det var i corona tiden. Vidnets side 41 partner i Tyskland kom til Danmark og hentede urene. Vidnet har købt urene indenfor rammerne af det tyske selskab, og han har desuden indberettet købet af urene i Tyskland og har betalt tysk moms. Vidnet har forklaret, at han kender Tiltalte 1, og de har en god rela-tion. Vidnet er stadig kunde i butikken. Han har ikke haft så meget med Tiltalte 2 at gøre. Tiltalte 1 var på Restaurant 2 første gang i august i år. Tiltalte 2 har nok været på restauranten nogle gange og var med til et bryllup, der blev holdt på restauranten. Det var Vidne 1's bryllup. Det er derfra, vidnet kender Vidne
170. Vidnet fik fakturaer sendt på mail fra Tiltalte 1 efter køb af urene. Vidnet har ikke afleveret toldstemplede fakturaer eller erklæringer om udførsel i forretningen. Vidnet har fysisk hentet urene, og den tyske partner har derefter hentet urene hos vidnet. Vidnet har i øvrigt hele tiden sagt, at der er to ure ud af de ti, som forhold 10 handler om, hvor det ikke kan dokumenteres, at urene har været ført ud af Danmark. Det har han været nødt til at klare med SKAT, der sagde at han så måtte betale moms af alle ti ure, hvilket han gjorde. Foreholdt fil 3 side 1811, bilag vedrørende faktura 1811, har vidnet forklaret, at det er to ure, han har købt og aldrig båret. Han har betalt for urene med sit kreditkort. Foreholdt fil 2, side 1041 f., beskeder fra den
171. september 2020 og frem mellem vidnet og Tiltalte 1 og besked af
172. december 2020, side 1037, har vidnet forklaret, at han har en ven, der hedder Person
173. Person 31 var også var interesseret i et ur. Dette var et nyt ur. Foreholdt fil 2, side 1036, tilsvarende beskeder fra den
174. februar 2021, har vidnet forklaret, at han købte et ur sammen med Person 32 i et tysk selskab. Uret til Person 31 var et andet ur, de skulle have i et selskab i Monaco. Vidnet kø-ber kun ure som investering. Foreholdt fil 3, side 1821, faktura 2294 af
175. oktober 2021, har vidnet forklaret, at han mener, at han hver gang har købt urene af Tiltalte 1 i butikken. Vidnet kan ikke huske, om Tiltalte A/S har købt et ur af ham. Foreholdt fil 2, side 5297 har vidnet forklaret, at han har betalt uret med be-løb fra sin egen konto og har hentet uret i butikken. Der er vist betalt forud for dette ur, da vidnet havde en kammerat, der skyldte ham nogle penge. Foreholdt fil 2, side 934, beskeder mellem vidnet og Tiltalte 1, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske noget om et ur retur, men han har en kammerat, der hedder Navn 3, som betalte 100.000 kr. i forret-ningen for ure, vidnet ville hente. Baggrunden var, at Navn 3 skyldte vidnet penge. side 42 Foreholdt fil 3, side 1830, bilag angående faktura 2497, har vidnet forklaret, at det er ure, han har købt på samme måde og hentet i forretningen. Der er afregnet moms af købet i udlandet. Han har hentet urene og har betalt for dem i forretningen. Vidnet har ikke købet et ur til sin kone. Hvis han har sagt til Tiltalte 1, at han ønsker et ur til sin kone, har det været som investering. Vidnets kone går ik-ke med ur. Foreholdt fil 3, side 1846, bilag faktura 2679, har vidnet forklaret, at dette ur er købt af hans selskab, og han har erkendt, at uret ikke er ført ud af landet. Foreholdt samme, side 1853, faktura 2679, har vidnet forklaret, at han hente-de uret og betalte for det. Det kunne ikke dokumenteres, at uret blev udført til Tyskland. Foreholdt fil 2, side 6192, udskrift bankkonto Jyske Bank, har vidnet forkla-ret, at uret var til Person 33, der er kok i Vejle. Person 33 var med i butikken for at hente uret. Foreholdt fil 2, side 936, nederst, mail fra Vidne 6, har vidnet forkla-ret, at det nok var det ur, der var til Person
176. Foreholdt fil 2, side 1855, bilag faktura 2680, har vidnet forklaret, at han ik-ke kan ikke huske dette ur. Han har nok hentet uret. Foreholdt samme, side1860, faktura 2680, har vidnet forklaret, at uret var til det tyske selskab. Uret har, så vidt han husker, været i det tyske selskab. Det var under corona, og der var ikke fri adgang til at føre ure ud af landet. Det var nok deromkring, hvor grænserne åbnede. Vidnet har haft urene med hjemme og haft dem opbevaret i sin bankboks. Han har måske prøvet et ur eller to og sendt billeder af det til Tiltalte
177. Foreholdt fil 3, side 1864, bilag faktura 2752, har vidnet forklaret, at han har betalt for og hentet urene i forretningen. Han kan ikke huske, om han har haft urene med hjemme eller i bankboksen. Han ved ikke, hvorfor der kom en faktura sent. Han fik generelt fakturaerne på mail og kassestrimlen i hånden, når han hentede urene. Derfor kan han ikke sige, hvorfor han fik fakturaer sendt sent. Han har ikke bedt om at få en faktura udstedt en anden dato. Det tyske selskab er ejet af Person 32, som vidnet kender rigtig godt. Vid-net ejer ikke selskabet. Urene var investeringsobjekter, og det var gode investeringer. Person 32 kunne have urene, som kunne sælges senere til en højere værdi. De aftalte indbyrdes, at vidnet betalte for urene, da det var under corona, hvor indeståender i banken stod til negativ rente, og hvor vidnet havde side 43 behov for at investere. Person 32 vidste, at vidnet brugte det tyske selskab og adressen. Foreholdt fil 2, side 1631, mail af
178. juni 2022 fra Person 32 til Tiltalte A/S, har vidnet forklaret, at han ikke kender mai-len, men den er fra Person
179. Vidnet har forklaret det samme til Tiltalte 1, som han har forklaret nu, herunder at køb af urene var til investering og udførsel til Tyskland. Han var kunde hos Tiltalte A/S forud for dette og det var på grund af corona, at han begyndte at købe ure til udførsel til Tysk-land. Han har købt andre ure i den samme periode. De er købt personligt og med betaling af moms. Han kan ikke huske, hvornår det sluttede. Fra 2021 til 2022 har han i hvert fald personligt købt et ur til sig selv. Han købte et Rolex model Pepsi i hvidguld midt i december
180. Ideen med det tyske investeringsselskab var en fælles ide, vidnet og Person 32 fik. Foreholdt fil 2, side 1045-1047, beskeder mellem Tiltalte 1 og vid-net, har vidnet forklaret, at "Navn 2" er en restauratør i Aarhus, som vidnet drikker vin med engang imellem. Det er Person
181. Det handlede om, at Tiltalte 1 gerne ville invitere nogle investeringsfolk ud på Restaurant
182. Det blev aldrig til noget. Vidnet ved, hvem Vidne 1 er. Vidnet har mange gæster og et stort ser-vicegen, så han kan godt lide, at gæsterne har det godt. Vidne 1 holdt sit bryllup på Restaurant 2 og har betalt for det som alle andre. Det er rigtigt, at Vidne 1's kone har en Virksomhed 2 i By 3, og at der den
183. august 2020 skete betaling af 26.345 kr. til Restaurant 2 for et bryl-lup. Han er ret sikker på, at den resterende betaling for brylluppet skete for-ud for dette tidspunkt. Tiltalte 2 var også med til brylluppet. Vidnet er ikke klar over, om Vidne 4 var med til brylluppet, og han kender ham heller ikke. På spørgsmål fra advokat Anders Ørgaard har vidnet forklaret, at han købte to ure, hvor det ikke kunne dokumenteres, om urene var udført til Tyskland. Det var egentlig meningen, at alle urene skulle til Tyskland. Vidnet kan ikke huske, hvorledes det var med de to ure. Vidne 7 har forklaret, at hun arbejder i Skat, og er tilknyttet en særlig enhed. Hun har ikke arbejdet sammen med Anklager om-kring denne sag, selvom de formelt er tilknyttet samme enhed. Vidnet arbejder med særlig kontrol vedrørende organiseret kriminalitet, og side 44 de bistår politiet med blandt andet ransagning. Vidnet og en kollega mødte op om morgenen den
184. juni 2022 hos Tiltalte A/S og hjalp politiet under ransagningen af forretningen og baglokalet, herun-der med at gennemgå bilag. Politiet har kontrolopgaverne under ransagnin-gen, men Skat bistår i det omfang, de kan. Forevist fil 2, side 119 ff., fotomappe fra ransagningen, har vidnet forklaret, at hun var med til at ransage i personalerummet, side 122, foto nr. 6 og 7, og at det fremstod som et kontor og baglokale. De fandt bilag vedrørende Person 18, der lå et sted, hvor det var svært tilgængeligt. Der var i øvrigt man-ge bilag i en mappe med bilag, der stod mere frit fremme. Det har nok været den blå mappe med momsfrie salg. Forevist samme, side 123, foto nr. 8 og 9, kan hun ikke huske, om hun fandt noget i baggangen. Kælderen var indrettet, som man kan se på fotoet. De fandt kassebilag og posteringsbilag i kælderen. Forevist samme, side 124, foto nr. 10 og 11, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har set indholdet af flyttekasserne, som fremgår af de to fotos. Forevist samme, side 125, fotomappe, foto nr. 1, og side 126, foto, har vid-net forklaret, at hun ikke specifikt kan huske mapperne, men hvis hun får for-vist indholdet, kan hun nok udtale sig om det. Foreholdt samme, side 110, ransagningsrapport, har hun forklaret, at de fik adgang til e-conomics systemet. De fik ligeledes et udtræk af kassesystemet på et usb-stick. Hun ved ikke, om de fik adgang til alt. Der er tale om en pe-riode, og hun kan ikke med sikkerhed sige, om de fik alt materialet fra den periode, eller om der kunne trækkes mere ud af systemet. Foreholdt side 112, koster A2-1/2, kuvert med 13 kasseboner, en liste med beløb samt 12 grønne Rolex garantikort, har hun forklaret, at hun ikke speci-fikt kan huske bilaget, men hun mener, at hun har set det. Det skal nok passe, at det var materiale, der vedrørte Person
185. De var ikke på det tids-punkt klar over, at der var solgt så meget til ham. Vidnet har været med i arbejdet omkring Politioperation 2 med at yde politi-et bistand. Operationen handlede om cigaretter. Det var politiets efterforsk-ning, og Skat havde fået forelagt problemstillingen fra politiet, inden de var med på ransagningen. Det skete på samme måde som denne sag, Politioperation
186. Forevist fil 2, side 115, nederst, og 116, øverst, fotomappe, har hun forkla-ret, at de undrede sig over, at der ikke var materiale fra 2020 og frem. Da de i Skat havde gennemgået materialet, besluttede de at starte en sag, da side 45 de kunne se, at der ikke var betalt korrekt moms i firmaet. Der blev truffet en afgørelse om forhøjelse af Tiltalte 1's personlige indtægt, og de havde indhentet kontoudtog. Hun husker ikke, om der blev lavet skatte-mæssige forhøjelser på andre personer som følge af denne sag, Politioperation
187. Foreholdt fil 3, side 417, Skattestyrelsens afgørelse af
188. juni 2024, om selskabets moms og skattepligtige indkomst, har vidnet forklaret, at hun var med til at træffe afgørelsen, som de sendte ud til bemærkninger. Hun husker ikke, at der var ændringer i afgørelsen som følge af bemærkninger. Selskabet skulle betale skyldig moms, og selskabets skattepligtige indkomst blev samtidigt nedsat, da de havde ændret grundlaget på grund af den pålagte moms. Da de ransagede forretningen, stod selskabet til at skylde staten cirka 4 mio. kr. i moms. Selskabet foretog efter deres besøg en efterangivelse og betalte derefter cirka 1 mio. kr. i moms. Det var noget, selskabet selv gjorde. Derfor blev momsberegningen nedsat. Foreholdt samme, side 419 nederst og 420 øverst, opgørelse over salgsmoms til kunder bosat udenfor EU, har vidnet forklaret, at der skal betales moms, men turister, der er bosat udenfor EU kan få refunderet momsen, når de for-lader EU ved toldstempel. Man kan også ved hjælp af en virksomhed, Global Blue, få refunderet moms uden den beskrevne fremgangsmåde, men det er ikke det, der er sket i denne sag. Hun beskrev i afgørelsen, at virksomheden skal sikre sig, at turister rent fak-tisk bor og opholder sig udenfor EU, og det skal påføres en faktura, som tu-risten får med ved køb af varen. Fakturaen skal dernæst påføres toldstempel ved udførelse af varen. Der er ikke noget til hinder for, at virksomheden undlader at opkræve mom-sen fra turister, men der skal i det tilfælde laves et regnskab, hvor det anfø-res. Der var nogle af salgene i Tiltalte A/S, hvor kunden havde betalt momsen, og der skete bogføring, men denne var forkert, da man ikke fik indberettet momsen korrekt og trukket beløbet retur. Til fil 3, side 424, nederst og side 425, øverst, afsnit 1.4, Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse, side 425,
189. afsnit, side 428 Vidne 1, side 429, Vidne 2 og Vidne 3, side 430 Vidne 4, side 430 og 431 Person 18, side 430 og 431, side 431 andre og sammentæl-ling samt fil 3, side 788, angivelseshistorik og side 773, grundlag for efteran-givelse af moms, har vidnet forklaret, at når virksomheden som her har efter-angivet nogle beløb, er det beskrevet i afgørelsen, og Skat har ikke opkrævet beløb, hvor der er efterangivet. Efterangivelsen kom inden afgørelsen, men derfor er det alligevel medtaget i afgørelsen. side 46 Til forhold 2 a og 2 b angående Vidne 1 og foreholdt fil 3, side 943, bilag vedrørende faktura 244303 salg til Vidne 1, har vidnet forklaret, at det er bilag til afgørelsen, som hun har udarbejdet. Det er på baggrund af bilag fra economics. Foreholdt fil 3, side 945, mail fra Tiltalte 1 til Vidne 6, har vidnet forklaret, at der nok har været tale om et fysisk bilag, der var sat i mapper. Hun tror, at dette bilag har været i kælderen. Foreholdt samme, side 946, faktura 244904, har vidnet forklaret, at dette bil-ag nok har været opbevaret sammen med side
190. Som udgangspunkt har de markeret, om det var hæftet sammen, hvis det har været et fysisk bilag. Hvis det ikke har været hæftet sammen, ville der være et stemplet. Og de har bygget bilagene det op således, at de ligger fortløbende. Foreholdt samme side 948, har vidnet forklaret, at der er et stempel, og det har ligget et andet sted. Til forhold 3 angående Vidne 2 og foreholdt fil, side 1073 f., bilag ved-rørende faktura 1219 salg til Vidne 2, har vidnet forklaret, at bilag side 1075 er trukket ud af e-conomics. Det kan man se nederst på fakturaen, hvor der er påtrykt ”sikkerhedskopi aftal nr. 1281593 - Tiltalte A/S” . Det er et bilag, der er generet som en sikkerhedskopi fra systemet e-conomics. Foreholdt samme side 1076, faktura 1219, har vidnet forklaret, at dette er et bilag, hvor der er påført et toldstempel. Man kan på kosternummeret se, om bilaget er fra den blå mappe eller er et regnskabsbilag. Det er ikke hentet som en sikkerhedskopi. Hun er sikker på, at fakturaen fil 3, side 1076 er det originale bilag og bilaget side 1075 er sikkerhedskopien. Til forhold 4 angående Vidne 3 og foreholdt fil 3, side 1138-1141, bilag vedrørende faktura 1229 salg til Vidne 3, eksem-pel, har vidnet forklaret, at det er som beskrevet i bilaget. Til forhold 5 og foreholdt fil 3, side 1198, bilag faktura 1080, salg til Vidne 4, har vidnet forklaret, at Skat er gået ud fra, at momspligten består fra fakturadato, eller dato fra kasseapparatet, hvis det er det. De tager stilling konkret til, på hvilken dato, de mener momspligten opstår. Foreholdt samme, side 1199, udtræk e-conomics, side 1200, faktura sikkerhedskopi og side 1201 den faktiske faktura, har vidnet forklaret, at det er den samme metode som vedrørende de andre. Til forhold 6 og foreholdt fil 3, side 430, nederste afsnit og side 1764, overførsler fra Person 18 m.fl., har vidnet forklaret, at det er en oversigt, hun har udarbejdet ud fra de oplysninger, der var. De har afstemt med fakturaer- side 47 ne. Fremgangsmåden med at indbetale et stort beløb til forretningen er ikke normal, da man ikke kan se i bogføringen, hvor alle beløb hidrører fra. Her passer indbetalinger med fakturanavnet. Men der er mange handler, hvor man ikke har indbetalt moms. Man refunderer moms til kunden. Der er udstedt fakturaer længe før kassetilførslen, og man kan ikke se de toldstemplede fakturaer. Det ser ud , som om det var samme område i Tyskland, hvorfra der var falske toldstempler. Det var meget koncentreret. Der var ikke ret meget, det foregik efter forskrifterne. Der var også tale om mange fakturaer og høje beløb. Vidnet har til fil 3, side 1298, faktura 1245, forklaret, at der er flere ure på hver faktura, og hvert ur bliver beskrevet for sig, men det bliver beskrevet samlet vedrørende den faktura, hvor urene hidrører fra. Hun har i nogle handler manglet en faktura med et toldstempel. Ved Person 18 her Skat lagt vægt på, at der ikke er dokumentation for udførslen af urene, og at der er flere momenter omkring antal, momsfritagel-se fra starten og hele formen, det er bygget op på. Ved de andre personer i sagen har man typisk handlet med en person og udstedt fakturaen i et andet navn. Ved Person 18 kan man komme i tvivl om, hvem der er handlet med, også fordi det er et selskab. Man burde have været mere agtpågivende, når der bliver købt af et selskab og med forskellige indbetalinger forskellige steder fra. Det er atypisk, og virksomheden bør tænke over, hvem man hand-ler med, herunder om det er en kunde fra udlandet, der sender penge via et dansk selskab, og om kunden så reelt bor i udlandet. Hertil kommer, at man har lavet det momsfrit med det samme ved købet, og det er noget, man i virksomheden burde have haft opmærksomheden på. Der er også mange ud-førselsdokumenter i sagen. Her er pengene kommet fra danske selskaber, og det burde have skærpet opmærksomheden på, om urene faktisk blev udført. Der er noget omkring de handler, hvor man som sælger bør sikre sig, at urene rent faktisk udføres. Tiltalte A/S har således ikke sikret sig godt nok vedrørende de oplysninger, der skal tilvejebringes, når man har med en kunde som Person 18 at gøre. Som sagen ligger, ville hun holde fast i sin afgø-relse, selvom man lagde til grund, at Person 18 faktisk boede i et
191. land, da der stadig var problemer med dokumentationen for udførslen. Hun fik et regnskabsbilag fra politiet, hvor der pludselig var flere bilag med toldstempler på. Det havde ikke en afgørende betydning for afgørelsen, men hun undrede sig over, at det ikke var med fra starten af sagen. Forevist bilagene G, H og I, har vidnet