DOM afsagt den 23. februar 2026 af Vestre Landsrets 13. afdeling (d o mmerne Jon Esben Hvam, Helle Krogager Rasmussen og Henrik Gisløv (kst.)) i nævningesag V.L. S – 1020 – 25 Anklagemyndigheden mod T

§ 252, stk.

1. To nævninger udtaler: Efter bevisførelsen for landsretten og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, finder vi, at det er bevist, at tiltalte ved sin kørsel har forvoldt en konkret nærliggende fare for Vidne 3's liv eller førlighed. - 13 Vi stemmer derfor for at anse tiltalte for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk.
2. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte frifindes

§ 252, stk.

1. I overensstemmelse med parternes samstemmende påstande udgår den del af tiltalen, som angår fareforvoldelse for eget liv eller førlighed. Med disse begrænsninger tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Forhold 15 og 16 Forsvareren har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende bl.a., at det i tiltalen ikke er tilstrækkeligt tydeligt beskrevet, i forhold til hvem tiltalte har overtrådt straffelovens § 252, stk. 1, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr.
2. Det fremgår af tiltalen bl.a., at tiltalte under nærmere beskrevne omstændigheder påkørte Forurettede, som afgik ved døden, og at Vidne 4 måtte foretage en nødbrems-ning for at undgå påkørsel af Forurettedes personbil. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder landsretten, at beskrivelsen i tiltalen er tilstrækkeligt tydelig til, at tiltalte har kunnet varetage sit forsvar. Påstanden om frifindelse med henvisning til, at tiltalen ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, tages derfor ikke til følge. Tidligere bilinspektør Vidne 11 har for landsretten forklaret bl.a., at han ikke fandt tekniske tegn på, at tiltalte foretog en bremsemanøvre forud for kollisionen med Forurettedes køretøj. Han har endvidere forklaret, at tiltaltes hastighed vurderes at have været en betydende faktor for uheldets omfang, og at tiltaltes køretøj – i modsætning til Forurettedes køretøj – ikke var i teknisk lovlig og forsvarlig stand. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at tiltalte i en tilstand påvirket af hash førte bilen som beskrevet i byrettens dom, herunder at han med en hastighed på cirka 111 km/t mod - 14 de tilladte 90 km/t på et sted, hvor overhaling var forbudt, påbegyndte en overhaling af en forankørende varebil uden at sikre sig, at strækningen var fri for modkørende færdsel, hvorved der i den modsatte kørebane skete et sammenstød mellem tiltaltes bil og den modkørende personbil, som blev ført af Forurettede, der som følge af kvæstelserne ved sammenstødet afgik ved døden. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af kørselsforløbet tiltræder landsretten, at tiltalte har ført bilen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og på en særlig hensynsløs måde. Det tiltrædes endvidere, at tiltalte af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forsætligt har forvoldt nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed, og at han under særligt skærpende omstændigheder uagtsomt har forvoldt hen-des død. Herefter, og da der heller ikke efter bevisførelsen for landsretten foreligger det fornødne bevis for, at tiltalte ved sin kørsel har forvoldt en konkret nærliggende fare for Vidne 4's liv eller førlighed, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog således at den del af tiltalen, der angår fareforvoldelse for eget liv eller førlighed, efter parternes samstemmende påstande udgår. Forhold 17 Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte. T h i b e s t e m m e s: Byrettens skyldkendelse stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte, er skyldig i forhold 2 og 3, at den del af tiltalen i forhold 13 samt 15 og 16, der angår fareforvoldelse for eget liv eller førlighed, udgår, og at tiltalte i forhold 14 frifindes

§ 252, stk.

1, og frifin-des i forhold

1. ” - 15 Straffastsættelse Straffen fastsættes efter de bestemmelser, som byretten har anført, idet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, tillige citeres, og således at henvisningen til færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. 56, stk. 1,
2. pkt., jf. § 130, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, udgår, og at der i forbindelse med færdselslovens § 118, stk. 10, tilføjes ”jf. nugæl-dende § 118, stk. 12 ”. Straffen er en tillægsstraf, jf. straffelovens §
3. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 6 år. Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende lagt vægt på overtrædelsernes karakter og omfang, herunder at tiltalte er fundet skyldig i flere tilfælde af vanvidskørsel, at han i forbindelse med to af disse kørsler er fundet skyldig i forsætlig fareforvoldelse og i et af tilfældene tillige uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Der er endvidere lagt vægt på tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet. Frakendelse af førerretten Landsretten tiltræder, at betingelserne for at frakende tiltalte førerretten i medfør af de bestemmelser, som byretten har anført, er opfyldt. Tiltalte skal efter færdselslovsovertrædelsernes karakter og omfang herefter frakendes førerretten i 10 år, medmindre der undtagelsesvist er grundlag for at frakende førerretten for bestandigt, jf. færdselslovens § 128, stk. 3, jf. stk.
4. Der er afgivet 15 stemmer for at frakende tiltalte førerretten i 10 år og 3 stemmer for at frakende ham førerretten for bestandigt. Efter udfaldet af stemmeafgivningen frakendes tiltalte førerretten i 10 år. Ved fastsættelsen af frakendelsestiden har alle voterende lagt vægt på omfanget af de forhold, herunder de vanvidskørsler, som tiltalte er fundet skyldig i, sammenholdt med de overtrædelser af færdselsloven, som tiltalte tidligere er fundet skyldig i. På den baggrund har flertallet efter en samlet vurdering, hvor der navnlig er lagt vægt på tiltaltes tidligere overtrædelser af færdselsloven, ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangs- - 16 punktet i færdselslovens § 128, stk. 1, om, at frakendelse af førerretten sker for et tidsrum på op til 10 år, der regnes fra byrettens dom, jf. færdselslovens § 131, stk.
5. Mindretallet har fundet, at der foreligger det fornødne grundlag for undtagelsesvist at frakende tiltalte førerretten for bestandigt. Udvisning Tiltalte er ved dom af
6. september 2021 udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Som anført af byretten har han derfor ikke lovligt ophold i Danmark. Herefter og under hensyn til de lovovertrædelser, han nu er fundet skyldig i, og den idømte straf tiltrædes det, at betingelserne for udvisning i den før
7. juli 2025 gældende udlændingelovs § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 4 og 6, og § 24, nr. 2, er opfyldt, jf. lov nr. 755 af
8. juni 2025 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love § 6, stk.
9. Tiltalte skal herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, herunder Den Europæ-iske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 2, om retten til privatliv og familieliv som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i bl.a. dom af
10. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Tiltalte er statsborger i Afghanistan. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at han indrejste i Danmark fra Pakistan, da han var 13 år, og fik opholdstilladelse den
11. april 2002 i med-før af udlændingelovens § 27, stk.
12. Som anført blev tiltalte ved dom af
13. september 2021 udvist med et indrejseforbud i 6 år, og han har siden da ikke haft lovligt ophold i Danmark. Tiltalte er nu fundet skyldig i en række vanvidskørsler, hvor han under to af kørslerne har gjort sig skyldig i forsætlig fareforvoldelse og under den ene af disse kørsler tillige gjort sig skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder begået i hashpåvirket tilstand. Han er endvidere fundet skyldig i bl.a. en række andre kørs-ler i hashpåvirket tilstand, en kørsel i frakendelsestiden og overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer. Forholdene er begået, efter han blev udvist i 2021, og straffen er fastsat til fængsel i 6 år. Tiltalte er tidligere straffet adskillige gange, herunder for kørsler under påvirkning af euforiserende stoffer, kørsler i frakendelsestiden og uden førerret og personfarlig kriminalitet, og han er ud over udvisningen ved dommen fra 2021 betinget udvist i
14. - 17 Tiltalte er ikke gift eller samlevende og har ikke børn. Tiltaltes forældre og søskende bor i Danmark. Efter det oplyste har tiltalte været i Afghanistan, inden han kom til Pakistan, og han har for landsretten forklaret, at han ikke har været i Afghanistan siden da. Han taler og skriver dansk, og han har forklaret, at han kun kender ganske få gloser på sprog, der tales i Afghanistan. Han har familiemedlemmer i Afghanistan, men han har efter det oplyste ikke kontakt til dem. Han har gennemført folkeskolen og har i perioder haft tilknytning til det danske arbejdsmarked. Efter det oplyste har tiltalte således en betydelig stærkere tilknyt-ning til Danmark end Afghanistan og vurderes efter det oplyste alene at have meget be-skedne forudsætninger for at kunne klare sig i Afghanistan. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering herefter, at de hensyn, som taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. Landsretten tiltræder derfor, at det med sikkerhed ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte med et tidsbegrænset indrejseforbud. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i pri-vatlivet og familielivet, jf. bl.a. dom af
15. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark, præmis
16. Det følger af dagældende udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvises efter § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles indrejseforbud for bestandigt. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis udlændingen udvises efter § 24, og et indrejseforbud fastsat efter stk. 4 med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr.
17. Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år og 3 stemmer for at udvise tiltalte for bestandigt. Flertallet har efter en samlet vurdering fundet, at en udvisning af tiltalte med et indrejseforbud for bestandigt vil udgøre et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, hvorimod en udvisning med et indrejse-forbud i 6 år ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb. Flertallet har ved vurderingen af kriminalitetens art og alvor lagt vægt på, at længden af straffen i det væsentlige er begrun- - 18 det i en lovovertrædelse, der er begået ved uagtsomhed, og i et forløb, som varede kort tid. Der er endvidere lagt vægt på tiltaltes tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Afghanistan. Mindretallet har efter en samlet vurdering fundet, at en udvisning med et indrejseforbud for bestandigt ikke vil være et uproportionalt indgreb. Mindretallet har herved lagt vægt på den kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere er fundet skyldig i, og at tiltalte allerede er udvist. Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæster landsretten herefter byrettens afgørelse om udvisning, dog således at varigheden af indrejseforbuddet nedsættes til 6 år. Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens afgørelse om torgodtgørel-ser til Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart
18. Vidne 1's påstand om erstatning tages ikke under påkendelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltaltes førerret frakendes i 10 år, der reg-nes fra byrettens dom, og at varigheden af indrejseforbuddet nedsættes til 6 år. Godtgørelserne, som forrentes fra den
19. juni 2025, skal betales inden 14 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Jon Esben Hvam Helle Krogager Rasmussen Henrik Gisløv (kst.) - 19 -