ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. oktober 2025 Sag BS-28029/2022-OLR (23. afdeling) Sagsøger 1 (advokat Thomas Rønfeldt) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) og Sag BS-28163/2022-OLR (2

§ nr. 2-6? 1, stk. 1, Det er vores opfattelse, at denne betingelse også er opfyldt, da Orba Global Inc anses for

§ 1, stk.

1, nr. 2. (…) I Den jurid iske vejledning 2017-1, afsnit C.D.1.1.3, står der: "Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betyd-ning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virk somhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende. Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er

§ 1, stk.

1, nr. 2: • ingen af deltagerne hæfter personligt • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning ba seres på kapitalens størrelse • selvstændige vedtægter • særskilt regnskab • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ik ke er med i ledelsen • mulighed for udvidelse af medlemskredsen • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhe dens opløsning • indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital). 34 Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: • fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed) • en eller flere hæfter personligt • ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet • overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål. " Ved vurderingen af om Orba Global Inc er

§ 1, stk.

1, nr. 2, skal vi i overensstemmelse med praksis således belyse andre forhold om det udenlandske sel-skab end dem, der er anført i lovteksten (hæftelse og fordeling af overskud). Der skal dog fortsat lægges afgørende vægt på, om bestemmelsens ordlyd er opfyldt. Hvis det med stor sikkerhed kan be- el-ler afkræftes, at der kun er begrænset hæftelse og overskuddet fordeles efter kapital andelene, er det således mindre relevant, om der fx foreligger særskilt regnskab eller ej I denne sag finder vi, at aktionærerne alene hæfter med aktieka-pitalen, og at overskuddet skal fordeles i forhold til den ind-skudte kapital for deltagerne. Vi betragter Sagsøger 1 og Sagsøger 2 som de eneste aktionærer i selskabet. 1.4.3.

1. Spørgsmålet om hæftelse Aktionærerne hæfter alene med den indskudte kapital. Dette kan læses af artikel 6 i den engelske version af vedtæg-terne: " The shareholders are liable vis-a-vis the Corporation 's creditors only up to the unpaid amount of their shares ." Aktiekapitalen udgør
2. 000 USD fordelt på 100 aktier á 100 USD. Det forhold, at hele kapitalen ikke skal indbetales med det samme, betyder i sagens natur ikke, at der er personlig hæf-telse. Hæftelsen er således begrænset til aktiekapitalen. 1.4.3.2 Spørgsmålet om fordeling af overskud Det fremgår ikke af vedtægterne hvorledes selskabets overskud fordeles . 35 Det bemærkes, at der i det udsendte forslag til afgørelse er taget udgangspunkt i dansk civilret, mens der i vores afgørelse er ta-get udgangspunkt i panamansk ret. Endvidere bemærkes det, at det er SKATs opfattelse, at kriteriet om fordelingen af overskuddet alene er af underordnet betyd-ning i relation til kvalifikationen af selskabets subjektive skat-tepligt. Af "Corporation Law of Panama, Law 32 of February 26, 1927", article 37 fremgår følgende om udbytter (dividends): "Dividends may be paid to the stockholders from the net earn-ings or profits of a corporation or from the surplus of its assets over its liabilities, but not otherwise. The corporation may de-clare and may pay dividends upon the basis of the amount upon partly paid shares of stock." Det fremgår således ikke eksplicit af bestemmelsen, hvordan overskuddet skal fordeles. Vi lægger derfor til grund, at forde-ling kan aftales mellem aktionærerne, eksempelvis med bag-grund i vedtægterne. Såfremt en sådan fordelingsnøgle ikke er aftalt, er det vores opfattelse, at udgangspunktet for fordelingen af overskuddet må ske i forhold til den faktisk indskudte kapi-tal for den enkelte aktionær. For aktier der kun er delvist indbetalt, fremgår det således af bestemmelsen, at udbyttet kan deles proportionelt med det be-løb der faktisk er betalt for aktierne. Det er vores vurdering, at Orba Global Inc fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital. Fordelingen er i overensstemmelse med dansk civilret. 1.4.3.
3. Øvrige forhold De fleste øvrige forhold, som er nævnt i Den juridiske vejled-ning 2017-1, afsnit C.D.1 . 1.3 ovenfor, taler i øvrigt for, at Orba Global lnc er

§ 1, stk.

1, nr. 2. • Der er udfærdiget selvstændige vedtægter • Direktionen kan med bindende virkning handle på vegne af selskabet og dermed også for de aktio nærer, som ikke er med i le-delsen. 36 • Da aktierne er omsættelige, kan aktionærkredsen i princippet udvides til 100 aktionærer (antallet af akt ier i selskabet). Det eneste, der ikke taler for, at der er tale om et selskab omfat-tet af selskabsskattelovens § 1, stk . 1, nr. 2, er, at der ikke er udfærdiget særskilt regnskab. Dette skyldes formentlig, at der ikke er regnskabspligt i Panama. Ud fra en samlet vurdering er det vores opfattelse, at Orba Global Inc er et selskab

§ 1, stk.

1, nr.

1. 1.4.
2. Har Orba Global Inc ledelsens sæde i Danmark? Vi finder, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 alene har varetaget den reelle ledelse i Orba Global Inc siden den
3. juli
4. Dette begrundes med nedenstående. Reglen om ledelsens sæde i Danmark blev indført ved § 1, nr. 1 i Lov nr. 312 af
5. maj 1 995 om ændring af forskellige skatte-love (LFF 1994-11-02 nr. 35). Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.: "Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutnings-tagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet. "(Vores understregning) I TfS
6. 607 H fandt Højesteret, at ved vurderingen af ledel-sens sæde var det afgørende, hvor selskabets daglige ledelse blev varetaget, dvs. hvor direktionen havde sit sæde og ikke, hvor eneaktionæren befandt sig. Vi har fra Sagsøger 1 og Sagsøger 2's rådgiver … fået en kopi af porteføljeopgørelse pr.
7. december 2010 for Sagsøger 1 og Sagsøger 2's pri vate Konto nr. 2 i DnB, Luxembourg. Heraf fremgår det, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ejer 4 aktier i Orba Glo-bal Inc. Da der er udstedt 4 aktier i selskabet ejer Sagsøger 1 og Sagsøger 2 100 % af aktiekapitalen og er således hovedaktionærer i sel- 37 skabet. De registre rede direktører i selskabsregisteret i Panama er således stråmænd, der er indsat rent proforma. Efter vores opfattelse er den udstedte "Power of Attorney'' (fuldmagt) af
8. juli 2005 i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre dette . Fuldmagten giver således Sagsøger 1 og Sagsøger 2 uindskrænket adgang til at tegne og lede Orba Global Inc og uindskrænket adgang til at råde over selskabets aktiver mv. Fuldmagten af
9. juli 2005 er gældende frem til
10. juli
11. Det fremgår af dokumentet fra La nds banki (Table of Content), at der eksisterer en "Power of Attorney" fuldmagt dateret den
12. juli 2008, men denne er vi ikke i besiddelse af. Vi har en formodning om, at fuldmagten er fornyet med samme indhold som den tidligere. Det bemærk es hertil, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 pr.
13. decem ber 2010 ejer al le aktierne i selska-bet, og at vi i en række lignende sager har erfaret, at Advokatfirma l øbende har forlænget fuldmagter. I overensstemmelse med Advokatfirmas forlængelse af fuld-magter, har vi kendskab til , at det på et bestyrelsesmøde den
14. maj 2014 blev besluttet at udstede en fuldmagt til Sagsøger 1 og Sagsøger
15. Fuldmagten giver dem adgang til at oprette og administrere en bankkonto hos Swissquote S.A, Switzerland. Vi bemærker yderligere, at selskabet ifølge selskabsregistret i Panama, stadig er aktivt, selvom kontoen med tilhørende vær-dipapirdepot i DnB Konto nr. 1 pr. 31 . december 2014 er tom. Vi lægger til grund , at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 også efterfølgende samt i perioden
16. juli 2008 til
17. maj 2014 har bevaret kontrollen med Orba Global Inc. Som reelle ejere af selskabet har det formodningen imod sig, at de vil afgive råde-retten over selskabet. Som skrevet finder vi, at fuldmagten i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre, at den registrerede ledelse i Orba Global Inc. bygger på rene proforma dispositioner og at de som hovedak-tionærer, er de reelle ejere af og direktører i selskabet. 38 Derudover er der en række øvrige forhold, der også underbyg-ger dette. Vi har optalt, at de fem direktører, der i øvrigt alle var ansat hos Advokatfirma, bestred mellem 4.940 og 10.227 bestyrelses-poster. Der er således ikke sammenhæng mellem de pågældende di-rektørers antal registrerede bestyrelsesposter og det antal besty-relsesposter, det er muligt at varetage, hvis bestyrelsesarbejdet reelt skulle udføres. Endvidere har den indsatte bestyrelse udelukkende truffet be-slutning om udstedelse af bearer shares (ihændehaveraktier) og Power of Attorneys (fuldmagter). Endelig understøttes vores opfattelse af vedtægternes artikel 17: "No contract or transaction between the Corporation and any other corporation shall be affected or invalidated by the fact that any Director or Officer of this Corporation may be a Director or Officer of such other corporation; any Director or Officer , individually or jointly, may be a part to, or be interested in any contract, agreement or trans-action of this Corporation." Af artikel 17 fremgår det, at ingen kontrakt eller transaktion mellem selskabet og et andet selskab vil blive påvirket eller ugyldigt som følge af, at en direktør i selskabet også er direktør i det andet selskab. Vi anser artikel 17 for at være en vedtægtsbestemmelse, der eli-minerer muligheden for, at direktørerne i selskabet kan anses for at være inhabile i handel med et andet selskab, hvor de også er direktører. Det er SKATs opfattelse, at artikel 17 i vedtæg-terne er en usædvanlig vedtægtsbestemmelse, som kun er nød-vendig på grund af det store antal bestyrelser, som de enkelte direktører sidder i. Spørgsmålet om ledelsens sæde har været genstand for admini-strativ praksis primært i form af bindende svar fra Ligningsrå-det/Skatterådet. Der henvises til TfS 1996.257 LR og TfS 2000.196 LR. 39 I denne sag har Sagsøger 1 og Sagsøger 2 som inde-haver af fuldmagten varetaget den fulde ledelse af Orba Global Inc og Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i hele den kontrollerede periode haft bopæl i Danmark . Deres varetagelse af selskabets ledelse var både formel ved den indgåede fuldmagt og faktuel, fx ved at træffe beslutninger om handel med værdi-papirer på selskabets vegne eller om hvem, der skal foretage in-vesteringer på selskabets vegne. Det var oprindeligt Lands-banki og efter dennes konkurs i 2009, blev DnB i Luxembourg pålagt opgaven. Derfor er det vores vurdering, at Orba Global inc. har ledelsens sæde i Danmark Herved er samtlige betingelser for, at Orba Global Inc. er skat-tepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, opfyldte. Af selskabsskattelovens § 4, stk. 3 fremgår det, at for selskaber, der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet bliver hjemmehø-rende til Danmark, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet bli ver hjemmehørende til Danmark. Skattepligten indtrådte således den
18. juli 2005, da fuldmagten blev udstedt. 1.4.4.
19. Vores kommentarer til rådgivers bemærkninger til for-slag af
20. november 2017 Vi fastholder vores forslag af
21. november 2017, hvor vi anser Sagsøger 2 og Sagsøger 1 for at være de reelle ejere (hovedaktionærer) af og direktører i selskabet Orba Global Inc. …. Vi fastholder ligeledes, at selskabet Orba Global Inc er skat-tepligtigt til Danmark efter reglerne om ledelsen sæde i sel-skabsskattelovens § I, stk.
22. Af rådgivers bemærkninger frem-går det, at rådgiver er uenig i opfattelsen af TfS1998.607H som et udtryk for gældende ret vedrørende ledelsen sæde. Rådgiver har i stedet henvist til følgende afsnit fra SKM2017.583.SR og SKM2009.59.SR som udtryk for gældende ret. (...) 40 Det er ikke vores opfattelse, at der ved SKM2017.583.SR eller SKM2009.59.SR er udtrykt en anden retstilstand end den, som fremgår af TfS1998.607H. Til fælles har TfS1998.607H, SKM2017.583.SR og SKM2009.59.SR, at der ved spørgsmålet om et selskabs ledelse har sæde her i landet, først og fremmest skal lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Denne opfattelse er endvidere gengivet i den Juridiske Vejled-ning 2018-1, C.D.1.1.1.
23. - Hvor har ledelsen sæde. Det bemærkes, at der i SKM2017.583.SR og SKM2009.59.SR, ligesom i TfS1998 .607H, henvises til de samme bemærkninger til selskabsskattelovens § 1, stk.
24. Afgørende for vurderingen af ledelsens sæde er således, hvor den reelle daglige ledelse vare-tages, og der skal derfor ses på hvilke ledelsesbeslutninger, der er nødvendige for selskabets drift. Rådgiver har som anført … henvist til SKM2017.583.SR som baggrund for, at afholdte generalforsamlinger i Panama bevir-ker, at selskabet ikke kan være skattepligtigt til Danmark. SKM2017.583.SR: Skatterådet fandt i SKM2017.92.SR, at et selskabs ledelse havde sæde i udlandet. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at samtlige bestyrelsesmøder blev afholdt i udlandet. Samtidig blev det tillagt vægt, at bestyrelsesmedlemmerne - der alle var hjemmehørende i Danmark- Ikke kunne træffe beslutninger om selskabets ledelse i Danmark. Se også SKM2012.591.SR og SKM2017.89.SR. Fuldmagten giver Sagsøger 2 og Sagsøger 1 ret til selvstændigt og ubegrænset at handle på selskabets vegne, og i øvrigt er fuldmagten gyldig overalt i verden, i enhver hense-ende. Fra fuldmagten: " The power of attorney herin granted maybe used and exercised by Sagsøger 2 and Sagsøger 1 to act individually, in any part of the world including any country, state, colony, province, municipality or political sub-division of any country. " Præmissen i SKM2017.583.SR om, at bestyrelsen ikke kunne træffe beslutninger om selskabets ledelse i Danmark, er dermed ikke opfyldt i denne sag. 41 Rådgiver har anført, at der har været tale om meget få bankforretninger, der har krævet andre end bankens stillingtagen, og at beslutninger vedrørende disse bankforretninger ikke er truffet i Danmark. Vi er enige med rådgiver i, at i et selskab, der ikke har en egentlig erhvervsmæssig aktivitet men kun finansiel ak-tivitet, vil der ikke være mange ledelsesmæssige beslutninger. Der vil dog skulle tages beslutninger om f.eks.: • Hvilken bank selskabet skal benytte • Hvilke værdipapirer der skal investeres i eller hvem der skal foretage disse investeringer på selskabets vegne. • Om selskabets finansielle aktivitet skal flyttes til en anden bank. • Om selskabets finansielle aktivitet skal ophøre. Bankerne Landsbanki Luxembourg S.A. og DnB Luxembourg er blevet pålagt en administrativ opgave, som er en ledelses-mæssig beslutning, hvorfor det ikke er selve administrationen af porteføljen, der anses for at være af ledelsesmæssig karakter. Der skal således løbende træffes beslutninger af ledelsesmæssig karakter, som kræver Sagsøger 2 og Sagsøger 1's stillingtagen, herunder eksempelvis de overførsler af penge og værdipapirer, der har været mellem selskabets konto og deres private konti. Fuldmagten er udformet således, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1 kan træffe beslutninger af ledelsesmæssig karakter i Danmark, hvilket taler for, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1 har truffet beslut-ningerne i Danmark. Vi har ikke modtaget oplysninger om, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1 har truffet ledelsesmæssige beslut-ninger udenfor Danmark. (…) D et bemærkes yderligere, at det er vores opfattelse, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1 har bevisbyrden for, at de ikke er de reelle ejere af Orba Global Inc. I kraft af ovenstående er Sagsøger 2 og Sagsøger 1 de nærmeste til at sikre og tilvejebringe den relevante dokumentation for, at de ikke er de reelle ejere af Orba Global Inc. Rådgivers bemærkninger er ikke underbygget med dokumentation. Tværtimod har Sagsøger 2 og Sagsøger 1 pr. mail den
25. februar 2017 selv oplyst, at de stiftede selskabet Orba Global Inc som de eneste ejere. Ligelede s fremgår aktierne af dere s private depot i DnB. 42 (…)
26. Ansættelsesfrister og formueretlig forældelse af afledte skattekrav (…) 2.
27. Selskabets bemærkninger Vi modtog den
28. marts 2018 rådgivers bemærkninger til vores forslag til afgørelse af
29. november
30. … det bestrides, at Orba Global Inc. har handlet groft uagtsomt, da der er tale om en juridisk afvejning inden for et skatteretligt tungt emnefelt. Rådgiver bemærker endvidere, at bevisbyrden for at betingel-serne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, på-hviler SKAT. Rådgiver bemærker endvidere, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1 ikke var aktionærer i selskabet og gør derfor gældende, at transaktioner mellem selskabet og Sagsøger 2 og Sagsøger 1 derfor ikke er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatte-forvaltningslovens § 26, stk.
31. Rådgivers bemærkninger indeholder endvidere en række kom-mentarer og spørgsmål til opgørelserne, der ligger til grund for værdiansættelser og afkastberegninger. Rådgiver ønskede disse spørgsmål kommenteret, inden de kom med de endelige be-mærkninger til vores forslag til afgørelse af
32. november
33. Spørgsmålene er besvaret ved mail af
34. marts
35. Besvarel-sen er vedlagt som bilag
36. Vi modtog den
37. juni 2018 yderligere bemærkninger til vores forslag til afgørelse af
38. november
39. Bemærkningerne er vedlagt som bilag
40. Fristen for at komme med bemærkninger til vores forslag til af-gørelse af
41. november 2017 er på foranledning af rådgiver flere gange blevet forlænget. Senest ved mail af
42. maj 2018 er fristen for bemærkninger blevet forlænget til den
43. juni
44. Vores frist til at træffe afgørelse blev samtidig udsat til
45. juli 2018 (…) 43 2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse 2.4.
46. De ordinære ansættelsesfrister (…) Det er i sagsfremstillingen … fastslået at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er de eneste aktionærer i Orba Global Inc, hvorfor Sagsøger 1 og Sagsøger 2 udøver bestemmende indflydelse over Orba Global Inc. Derved er parterne omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Transaktionerne mellem parterne udgør herefter kontrollerede transaktioner, der er omfattet af den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 . I denne sag drejer det sig om beskatning af tilskud til Orba Glo-bal Inc og maskeret udbytte fra Orba Global Inc. Dette udgør således beskatning af transaktioner, der ydes mellem aktionæ-rerne og selskabet. Dette betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for beskatning af tilskud hos Orba Global Inc og maskeret udbytte fra Orba Glo-bal Inc, på nuværende tidspunkt omfatter forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 og efterfølgende ind-komstår. Den ordinære ansættelsesfrist for beskatning af øvrige indtægter i Orba Global, herunder alle former for afkast af finansielle transaktioner, omfatter forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 og efterfølgende indkomstår. 2.4.
47. De ekstraordinære ansætte l sesfrister (…) Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at fri-sterne i § 26 ikke finder anvendelse, hvis: "Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. " Den nuværende formulering af bestemmelsen er en videreførelse af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr.
48. 44 Den dagældende formulering af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5 blev indført ved § 1, nr. 2 i Lov nr. 410 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (LFF 2003-03-12 nr. 175). Af bemærkningerne til den specifikke bestemmelse fremgår bl.a. følgende: "Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen . Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, ifølge skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke bet i nget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, el-ler der eventuelt er sket frifindelse i denne , kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesager kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i de civile skattesag . " Efter lovens bemærkninger svarer begrebet grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 således til det tilsva-rende begreb i strafferetten. Myndighedernes bevisbyrde i straf-feretten er imidler tid strengere, end den er i relation til § 27, stk. 1, nr.
49. Dette skyldes, at strafferetlig sanktion er et større indgreb overfor borgeren end pålæg af indkomstskat. Ovenstående udgangspunkt om sammenfald mellem skatteretten og strafferetten i relation til afgrænsning af begrebet grov uagtsomhed er imidlertid tilbagevist i byrets dom af
50. marts 2016 (SKM2016.388.BR). I sagen gjorde sagsøgeren (den skattepligtige) netop gældende, at begrebet grov uagtsomhed var iden tisk med det tilsvarende begreb i strafferetten. Byretten anførte hertil: "Det følger af praksis herunder U
51. 1458H (SKM2011.209.HR) og de forud derfor liggende afgørelser TfS 2009.572 V 45 (SKM2009.
52. VLR) og TfS 2001.825 Ø (SKM2001.582.ØLR) at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål. Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5 , at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar . Det er således uden betydning, om der ved tilblivelsen af den bestemmelse, der nu foreligger i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, muligt var tænkt et andet og snævrere anvendelsesområde. " Byretten finder således, at retspraksis har vist, at der ikke er sammenfald mellem den skatteretlige og strafferetlige afgræns-ning af begrebet grov uagtsomhed. Dertil blev konkluderet, at det er den praksisskabte afgrænsning af begrebet, der er gæl-dende ret, selvom der ved reglens tilblivelse var tilsigtet et mere snævert anvendelsesområde. Orba Global Inc havde som fuldt skattepligtigt til Danmark pligt til at selvangive alle sine indtægter i indkomstårene 2006 til 2016 ifølge skattekontrollovens §
53. Dette har Orba Globa l Inc. ikke gjort. Tværtimod er det skjult overfor os, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ejer, kon-trollerer og driver Orba Global Inc. Dette er, som nævnt ovenfor, sket ved indsættelse af en pro forma bestyrelse og direktion i se l skabet ved bistand fra Advokatfirma i Panama. Vi fik alene kendskab til omstændighederne som følge af, at kopien af fuldmagten af
54. juli 2005 mv. blev købt af en anonym kilde. Med den manglende selvangivelse af renteindtægterne fra sel-skabets bankkonti i Luxembourg, alle andre former for afkast af finansielle transaktioner og tilskuddene fra Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har Orba Global Inc mindst groft uagtsomt bevirket, at disse skattepligtige indtægter ikke er blevet medregnet i skatteansættelsen. Vi har som følge heraf ret til at foretage ekstraordinær genoptagel se af skatteansættelsen, ifølge SKM2010.552.BR. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,
55. pkt. fremgår det, at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1 kun kan foretages, 46 hvis den varsles af os senest 6 måneder efter, at SKAT er kom-met til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i §
56. Det er i retspraksis fastslået, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra det t idspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af det nødvendige grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, iføl ge bl.a. SKM2016.
57. ØLR og SKM2017.344.ØLR. l denne sag kom vi i besiddelse af de relevante oplysninger for at foretage denne skatteansættelse, da [daværende rådgiver] fremsendte forklaring og materiale henholdsvis
58. april 2017,
59. august 2017 og
60. september
61. Materialet modtaget den 17 . august 2017 og
62. september 2017 udgjorde det fornødne grundlag for opgørelsen. Da vores forslag er sendt den
63. november 2017, er 6 måneders fristen således overholdt. Af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 fremgår det, at en ansæt-telse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foreta-ges senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Sagsøger 2 og Sagsøger 1's rådgiver har løbende anmodet om udsættelse for besvarelse af vores forslag til afgørelse af
64. november
65. Af afsnit 2.2 fremgår, at fristen senest er blevet udsat til
66. juni
67. Det blev samtidig aftalt, at vores frist for behandling af bemærkninger blev udsat til
68. juli
69. Om gensidigt aftalt fristforlængelse henvises til Den juridiske vejledning 2018-1, af-snit A.A.8.2.2.1.
70. Vi har i de efterfølgende afsnit opgjort selskabets indkomster for 2006 til
71. I de år, hvor den samlede indkomst bliver ne-gativ, anses betingelserne for at foretage en ekstraordinær æn-dring ikke at være opfyldt, idet det ikke anses for groft uagt-somt at have undladt at selvangive en negativ indkomst. Skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 giver ikke lovhjemmel til at foretage en indkomstnedsættelse, når ændringen sker på SKATs initiativ. Det betyder, at der ikke foretages en ind-komstændring for de år, hvor den samlede indkomst er negativ. Der kan tillige henvises til følgende afgørelser: SKM2002 . 371.LSR. 2.4.3 Konklusion vedrørende ansættelsesfrister 47 For indkomstårene 2014 -2016 har vi sendt forslag til afgørelse indenfor fristen i skatteforvaltningslo vens § 26 vedrørende skønsmæssig ansættelse på grund af manglende selvangivelse. For indkomstårene 2012 og 2013 har vi sendt forslag til afgørelse indenfor fristen i skatteforvaltningslo vens § 26, stk. 5 (den forlængede ansættelsesfrist) vedrørende beskatning af tilskud fra Sagsøger 1 og Sagsøger
72. For tidligere indkomstår har vi med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 sendt forslag til afgørelse den 16 . november
73. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,
74. pkt. er overholdt. Da vores afgørelse er fremsendt inden
75. juli 2018, er vores frist for behandling af indsigelser overholdt. For samtlige indkom-står har vi således haft hjemmel til at foretage indkomstansæt-telsen. SKAT har ikke hjemmel til at genoptage 2013, da indkomsten samlet set i disse år bliver negativ … Ansættelsesændringer kan derfor ikke foretages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27 , stk. 1, nr.
76. 2.4.
77. Formueretlig forældelse af afledte skattekrav De foretagne ændringer af de skattepligtige indkomster fører til, at der bliver pålagt indkomstskat. Selve ansættelsesændringerne er undergivet de fristregler, som er beskrevet ovenfor. Derudover er de afledte skattekrav undergivet frister for for-mueretlig forældelse. Reglerne herfor fremgår af forældelseslo-ven og skatteforvaltningslovens § 34 a. Som udgangspunkt gælder reglerne i forældelsesloven, ifølge skatteforvaltningslovens § 34 a, stk.
78. Der er undtagelser hertil i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2-4 , men i første omgang beskrives reglerne i forældelsesloven. Forældelsesfristen er som udgangspunkt 3 år, ifølge forældel-seslovens § 3, stk.
79. Forældelsesfristen regnes fra det tidligste 48 tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få for-dringen opfyldt, ifølge forældelseslovens § 2, stk.
80. Det vil sige, at den treårige forældelsesfrist regnes fra betalings-fristen for selskabsskatten. Restskat forfalder til betaling den
81. november i kalenderåret efter indkomståret, ifølge selskabsskat-telovens § 30, stk.
82. Betaling den
83. november anses for retti-dig, ifølge § 30 , stk.
84. Eksempel: Restskat for indkomståret 2006 forfaldt til betaling den
85. november
86. Seneste rettidige betalingsdato var den
87. november
88. Som nævnt ovenfor er der i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2-4 undtagelser til fristerne i forældelsesloven. Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 3 er fristen, ifølge forældelseslovens § 3, stk. 1, 5 år for afledte krav af en ansættelse vedrørende kontrollerede transaktioner, ifølge samme lovs § 26, stk. 5 . I ovennævnte eksempel indtræder forældelsen herefter den
89. november
90. Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4 er fristen 10 år for afledte krav af en ekstraordinær ansættelse, jf. samme lovs § 27, stk.
91. I ovennævnte eksempel indtræder forældelsen herefter den
92. november
93. Af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2 fremgår det, at er var-sel om ændring af indkomstskat, ifølge samme lovs § 26 og § 27 sendt inden forældelsesfristens udløb (3, 5 eller 10 år efter beta-lingsfristen for skatten), indtræder forældelse af afledte krav af ansættelsen tidligst 1 år efter, at SKAT har givet meddelelse om afgørelsen. I denne sag er Orba Global Inc skattepligtig for indkomståret 2006 og de efterfølgende indkomstår. Vi finder, at indkomståret 2006 er omfattet af skatteforvalt-ningslovens § 34 a, stk. 4, med heraf følgende 10 års forældelse af afledte krav. For indkomståret 2006 har vi sendt forslag til af-gørelse inden den
94. november 2017 , hvorfor det afledte skat-tekrav ikke er forældet på nuværende tidspunkt. Derfor har vi gennemført ansættelsesændringen for dette indkomstår. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende indkomstår. 49 2.4.
95. Vores kommentarer til rådgivers bemærkninger til for-slag af
96. november 2017 Henset til at vi fastholder, at du og din ægtefælle er de reelle ejere (hovedaktionærer) i selskabet Orba Global Inc. som anført i afsnit 1.4.1, vil din og din ægtefælles skatteansættelse være omfattet af den forlængede ligningsfrist, for så vidt angå kon-trollerede transaktioner (maskeret udbytte). Ændring vedrø-rende maskeret udbytte for årene 2012 og 2014 er derfor omfat-tet af den ordinære ligningsfrist. Ligeledes fastholder vi vores opfattelse af uagtsomhedsbegre-bet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og at du og din ægtefælle har handlet mindst groft uagtsomt, som anført i afsnit 2.4.
97. Orba Global Inc. havde som skattepligtig her til landet pligt til at selvangive sin indkomst ifølge skattekontrollovens §
98. At der er tale om et tungt skatteretligt emnefelt fritager ikke for pligten til at selvangive. Der kan i den forbindelse henvises til Den juridiske vejledning, hvor det fremgår, at om der er hand-let groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurde-ring af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at an-vende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i tilfælde, hvor en borger oplyser ikke at kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede. Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og SKAT dermed kan ændre ansættelsen i med-før af skatteforvaltningslovens §
99. stk. l, nr. 5, er altid en kon-kret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den kon-krete sag. Der vil eksempelvis være tale om mindst grov uagtsomhed, hvis aktieavance ikke er medtaget, jf. Den juridi-ske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 samt SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR. Hvis selskabet ikke er bekendt med det underliggende regel-sæt, bør selskabet søge sig rådført ved en person med indsigt i dansk skatteret. Det har Orba Global Inc. ikke gjort. Tværtimod har selskabet forsøgt skjult, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1 ejer og kontrollerer selskabet. Det er blandt andet sket ved hemmelig-holdelse af den udstedte ubegrænsede Power of Attorney. Orba 50 Global Inc. har gentagne gange fået overfør såvel kontantbeløb som værdipapirer fra selskabets ejere (Sagsøger 2 og Sagsøger 1) uden at undersøge de skattemæssige konsekvenser heraf, eller hvilke krav der stilles til dokumentation for et eksisterende låneforhold. Det er således fortsat vores opfattelse, at Orba Glo-bal Inc. mindst groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættel-sen er foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.
100. Skattepligtigt tilskud til selskabet: (…) 3.
101. Selskabets bemærkninger Vi modtog den
102. marts 2018 rådgivers bemærkninger til vores forslag til afgørelse af
103. november.
104. Bemærkningerne er i sin helhed vedlagt som bilag
105. Vedrørende tilskud gør rådgi-ver gældende, at alle overførsler fra Sagsøger 2 og Sagsøger 1 skal anses for lån til selskabet. Rådgivers bemærkninger indeholder endvidere en række kom-mentarer og spørgsmål til opgørelserne, der ligger til grund for værdiansættelser og afkastberegninger. Rådgiver ønskede disse spørgsmål kommenteret, inden de kom med de endelige be-mærkninger til vores forslag til afgørelse af
106. november
107. Spørgsmålene er besvaret ved mail af
108. marts
109. Besvarel-sen og forslaget er vedlagt som bilag
110. Vi modtog den
111. juni 2018 yderligere bemærkninger til vores forslag til afgørelse af
112. november
113. Bemærkningerne er vedlagt som bilag
114. (…) 3.
115. SKATs bemærkninger og begrundelse Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har, som det fremgår af de faktiske forhold i punkt 3.1, overført i alt 1.350.000 kr. til Landsbanki Luxembourg S.A i
116. Bankkontoen tilhørte sel-skabet Orba Global lnc. I 2009 har Sagsøger 1 og Sagsøger 2 overført finan-sielle aktiver til en samlet værdi af 769.009 kr. fra deres private Konto nr. 2 i DnB Luxembourg til selskabets Konto nr. 1 i 51 DnB Lu xembourg. I årene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 er der yderligere overført/indsat følgende kontantbeløb på kontoen: 2009 2010 2011 2012 2013 290.696 kr. 55.898 kr. 432.474 kr. 424.403 kr. 166.636 kr. Da selskabet ikke har haft nogen erhvervsmæssig aktivi tet, har selskabet ikke selv kun ne tjene overstående beløb. Der skal herefter tages stilling til, hvorledes disse overfø rsler til bankkontoen skal klas sificeres i forhold til selskabets skatteansættelse . Selskabet har ikke udfærdiget regnskab og hovedaktionærer har, via sin rådgiver, oplyst, at den eneste aktivitet, der har væ-ret i selskabet, er handel med værdipapirer m.m. Ved vurderingen lægges det indledningsvis til grund, at belø-bene og aktiverne formueretligt er overført fra hovedaktionæ-rerne til selskabet, da beløbene og aktiverne er indsat på en konto, der tilhører selskabet. Det er vores opfattelse, at overførslen kan vedrøre et af føl-gende forhold:
117. Betaling for en modydelse, fx. en tjenesteydelse eller et aktiv.
118. Låneforhold mellem parterne. Beløbet kan både udgøre låneprovenu for et lån fra hovedaktionær til selskabet eller helt eller delvis indfrielse af hovedaktionærs gæld til sel-skabet.
119. Kapitaltilførsel fra hovedaktionær til selskabet.
120. Tilskud fra hovedaktionær til selskabet. Ad. 1 Betaling for en modydelse Den skattemæssige behandling heraf afhænger af, hvilken mo-dydelse, der er tale om. Hvis der er tale om en tjenesteydelse el-ler en vare, er salgssummen skattepligtig for selskabet, ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Hvis der er tale om et an-lægsaktiv eller et finansielt aktiv, udgør beløbet en skattemæs-sig salgssum herfor og den skattemæssige behandling heraf af-hænger af, hvilket type aktiv der er tale om. De forskellige ty- 52 per aktiver er således reguleret i forskellige skattelove, fx. aktieavancebeskatningsloven, afskrivningslovens, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Vi finder ikke, at der er tale om betaling for en modydelse. Såle-des ses der på det foreliggende grundlag ikke at være aktivitet eller aktiver i selskabet, der underbygger dette. Selskabet har fået tilført en række finansielle aktiver uden betaling til sin konto i DnB Konto nr. 1, hvilket efter vores opfattelse ikke kan anses for en forretningsmæssig disposition. Ligeledes foreligger der ikke oplysninger om, at overførslerne skulle være sket som led i et almindeligt salg fra hovedaktionærerne. Således foreligger der ikke betaling for en modydelse. Ad. 2 Låneforhold mellem parterne Hvis overførslerne til bankkontoen udgør et låneprovenu for et lån fra hovedaktionær til selskabet eller helt eller delvist indfri-else af et lån fra selskabet til hovedaktionær, får overførslen ikke umiddelbart nogen skattemæssige konsekvenser for sel-skabet. Dog vil et låneforhold mellem parterne være omfattet af kursgevinstloven og en eventuel avance eller tab på fordringen/gælden vil under visse omstændigheder skulle medtages skattemæssigt. Udgangspunktet er, at modtagne midler er skattepligtige. Det følger af statsskattelovens §
121. For at der kan være tale om et lån, skal der foreligge en tilbagebetalingsforpligtigelse. Det på-hviler Sagsøger 2 og Sagsøger 1 at dokumentere en sådan forpligtelse. Sagsøger 1 og Sagsøger 2's rådgiver har i mail af
122. april 2017 oplyst, at der er tale om en mellemregning med sel-skabet. Vedrørende størrelsen af mellemregningen har rådgiver oplyst, at følgende beløb udgør lån til selskabet: 2006 2011 2013 2013 1.850.000 DKK 58.000 EUR 130.000 DKK 6.062 CHF Sagsøger 1 og Sagsøger 2's rådgiver har ved redegø-relse af
123. august 2017 oplyst, at der ikke findes regnskaber for selskabet eller bogføring af en mellemregningskonto. Vi har li- 53 geledes ikke kunnet konstatere, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har selvangivet renteindtægter vedrørende deres ud-lån til selskabet. Vi finder herefter ikke, at der er tale om mellemregning mellem Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og Orba Global Inc. Såle-des foreligger der heller ikke et låneforhold mellem parterne. Ad 2.
124. Vores kommentarer til rådgivers bemærkninger til for-slag af
125. november 2017 …. [rådgiver] påstår i sine bemærkninger ligesom forud for vo-res forslag af
126. november 2017 til afgørelse, at der forelå et lå-neforhold mellem Sagsøger 2 og Sagsøger 1 og Orba Global Inc. Det er vores vurdering, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1's forklaring vedrørende lån til selskabet ikke kan tillægges vægt, da der som minimum på tidspunktet for lånets indgåelse skal foreligge en aftale om forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse. Idet der er tale om interesseforbundne parter, nemlig selskabet og selskabets eneste aktionærer Sagsøger 2 og Sagsøger 1, skal et sådan lån være indgået på markedsvilkår. Dette følger af ligningslovens §
127. Sagsøger 2 og Sagsøger 1 har forklaret, at pengene blot er over-ført til selskabets konto, og at der ikke er lavet bogføring heraf. På baggrund heraf fremgår det ikke, om der er foretaget en fak-tisk forrentning af lånet, ligesom der heller ikke ses at være fo-retaget regelmæssige afdrag eller stillet sikkerhed for lånet til selskabet. Hertil kan yderligere nævnes, at hverken Sagsøger 2 eller Sagsøger 1 har selvangivet renteindtægter som følge af lånet til Orba Global Inc. Det er således vores vurdering, at der ikke foreligger objektive kendsgerninger, der kan støtte Sagsøger 2 og Sagsøger 1's forklaring vedrørende låneforholdet. Der kan i den forbindelse henvises til SKM 2008.611 HR., SKM 201 1 . 208 HR og SKM 2016 . 503ØLR. I det Sagsøger 2 og Sagsøger 1 er selskabets eneste aktionærer og derfor interesseforbundet hermed, må der stilles skærpede dokumentationskrav til, at der er tale om et låneforhold. 54 Det er vores opfattelse, at der i kke mellem Orba Global Inc, Sagsøger 2 og Sagsøger 1 fore l igger en reel mellemregning. En mellemregning er en løbende opgørelse af tilgodehavende hos eller gæld til selskabet som følge af fx udlæg og dermed et kort-fristet mellemværende mellem parterne. Det er vores vurdering, at der ikke foreligger en reel bogføring af mellemregningen mel l em selskabet og dettes aktionærer Sagsøger 2 og Sagsøger
128. Således kan transaktionerne mellem selskabet og aktionærerne Sagsøger 2 og Sagsøger 1 ikke alene udgøre dokumentation, da en sådan bogføring er mangelfuld og fejlbehæftet, da indtægter og udgifter, der kan tilregnes selskabet ligeledes går ind på disse konti. Der overført i alt 3.489.114 kr. til selskabet i perioden 2006-
129. I perioden 2009-2014 er der løbende foretaget hævninger på selskabets konti. Hævninger kan tilregnes aktionærerne. Der er derfor ikke tale om kortfristet gældforhold, idet mellemværen-det har strakt sig over en periode på 8 år uden nærmere aftalte vilkår herfor. Det er således vores opfattelse, at der hverken fo-religger et låneforhold eller en mellemregning mellem Orba Global lnc, Sagsøger 2 og Sagsøger
130. Vi finder på baggrund af ovenstående ikke, at der er tale om et låneforhold mellem parterne og fastholder således vores forslag af
131. november 2017 vedrørende dette forhold. Ad. 3 Kapitaltilførsel fra hovedaktionær til selskabet Kapitaltilførsel i forbindelse med stiftelse af selskabet og i forbindelse med nytegning af aktier er skattefri for selskabet. Hvis den indskudte kapital svarer til aktiernes værdi, er beløbet skattefrit, da der herved ikke foreligger et tilskud. Sker kapita l tilførslen til overkurs, gælder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr . 1: "Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
132. Overkurs, som et selskab opnår ved udstedels e af aktier eller ved ud-videlse af s i n aktiekapital. 55 Som det fremgår, er skattefriheden efter ordlyden betinget af, at der enten udstedes aktier (ved stiftelsen) eller aktiekapitalen udvides (ved nytegning). Hvis der ikke sker aktieemission i forbindelse med kapital tilførslen, udgør det indskudte beløb der-for et skattepligtigt tilskud. Dette er i øvrigt fastslået i SKM2002.310.HR og i SKM2009 . 706.HR. I SKM2009.706.HR o verførte et selskab ca. 14,5 mio. kr. til fire polske datterselskaber efter de i Polen gældende regler om kapitaltilførsel. Overførslen skete uden udstedelse af aktier. De polske selskaber indg i k i dansk sambeskatning. Højesteret fandt ikke, at der i se l skabsskattelovens § 13, stk. l, nr. 1 var hjemmel til at undlade beskatning, da overførslerne fandt sted uden udstedelse af aktier. Det forhold, at der efter polsk ret gyl-digt kunne fortages kapitaludvidelse uden udstedelse af aktier, førte ikke til, at tilførslen blev skattefri efter selskabsskatte-lovens § 13, stk. 1, nr.
133. Alene fordi, at der i denne sag ikke foreligger oplysninger om, at der er udstedt aktier i forbindelse med kapitaltilførsel, er der ikke tale om skattefri kapitaltilførsel til overkurs efter selskabsskattelovens § 13, stk. I, nr. I. Ad. 4 Tilskud fra hovedaktionær til selskabet Det anses for dokumenteret, at de finansielle aktiver og beløb er overført fra hovedaktionær og indsat på en bankkonto, som tilhører selskabet. Da det ovenfor er konkluderet, at der ikke er tale om betaling for en modydelse, betaling i forbindelse med et låneforhold el-ler om skattefri overkurs ved kapitaltilførsel, er der herefter tale om et tilskud fra hovedaktionær til selskabet. Der henvises til TfS 2004.182 ØLR. Henset til at selskabets indkomst forøges på bekostning af hovedaktionærernes indkomst, og denne for øgelse skyldes, at hovedaktionærerne giver afkald på finansielle aktiver uden vederlag, anses de finansielle aktiver for at udgøre det enkelte aktivs markedsværdi på overdragelsestidspunktet, jf. ligningslovens §
134. Til at beregne værdien af de overførte aktiver pr.
135. oktober 2009, er der taget udgangspunkt i de af rådgiver indsendte 56 transaktionsbilag, hvoraf fremgår markedskursen på aktier vesteringsbeviser og guld på overdragelsestidspunktet. , in- Værdiansættelsen til markedskurs på overdragelsestidspunktet skal ligeledes anvendes ved opgørelsen af eventuelle gevinster og tab på de finansielle aktiver. Da Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er ægtefæller, anses de indirekte for aktionærer (100%) i selskabet, og derfor skal de overdragne aktiver værdiansættes til markedsværdien på overdragelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 2, stk. 1 sammenholdt med stk.
136. Tilskuddet, der udgør de modtagne beløb og værdien af akti-verne, er skattepligtigt hos selskabet ifølge statsskattelovens § 4, stk.
137. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes som følgende: 2006 2009 2010 2011 2012 2013 1.350.000 kr. 1.059.705 kr. 55.898 kr. 432.474 kr. 424.403 kr. 166.636 kr. Ad 4.1 Vores kommentarer til rådgivers bemærkninger til for-slag af
138. november 2017 Rådgiver skriver i sin indsigelser: "SKATs synspunkter om tilskud til selskabet er ikke korrekte og henset til, at der er objektiv bestyrket dokumentation for penge-bevægelserne, gøres det gældende, at SKAT skal lægge til grund, at der var tale om lån og ikke tilskud. Hertil kommer, at der ikke foreligger sambeskatningsforhold, som tilfældet var i Højesterets dom i SKM2002.310H eller forhold, der er sammenli gnelige med Østre Landsrets dom i TfS2004.1820 /SKM200 4.88Ø." Det er vores opfattelse, at sambeskatningsforholdet i SKM2002.310H ikke er af betydning for sagens udfald. Det af gørende i sagen var, o m der var sket overdragelse af et aktiv (goodwill), og om dett e aktiv skulle beskattes som tilskud, da 57 overdragelsen var sket uden modydelse. Højesteret fastslog, at der var tale om et tilskud. Ligeledes er det vores opfattelse, at SKM2004.88Ø kan anven-des ved tilskudsbetragtningen. Som i nærværende sag, forelå der ikke dokumentation for et låneforhold, og der var tale om en transaktion mellem interesseforbundne partner. Det blev her konstateret, at bevisbyrden for, at der foreligger et låneforhold er skærpet mellem interesseforbundne partner. Transaktionen mellem parterne blev således anset for at være et tilskud til sel-skabet. Rådgivers opfattelse af, at der ikke er sammenlignelige forhold i ovenstående sager, er ikke nærmere begrundet. Vi finder fort-sat, som anført ovenfor … at dommene SKM2002.310H og TfS
139. 182Ø understøtter, at overførslerne skal anses for til-skud til selskabet.
140. Renteindtægter og renteudgifter (…) 4.
141. Selskabets bemærkninger Vi modtog den
142. marts 2018 rådgivers bemærkninger til vores forslag til afgørelse af
143. november
144. Bemærkningerne er i sin helhed vedlagt som bilag
145. Rådgivers bemærkninger indeholder endvidere en række kom-mentarer og spørgsmål til opgørelserne, der ligger til grund for værdiansættelser og afkastberegninger, herunder korrektioner til opgørelsen af renteudgifter (bilag 10