Landsretten ophæver Revisornævnets afgørelser om revisorers uafhængighed Revisors medejerskab af selskaber, som den reviderede virksomheds ejere eller ledelsesmed-lemmer også er medejere af, udgør ifølge landsretten ikke en forretningsmæssig forbindelse som omhandlet i uafhængighedsbekendtgørelsen, som i almindelighed bringer revisors uafhængighed i fare Sagen kort fortalt Revisornævnet pålagde ved kendelser af
- august 2022 og
- december 2022 en statsautoriseret revisor og en registreret revisor bøder for overtrædelse af revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr.
- Nævnet fandt, at den omstændighed, at revisorerne havde afgivet erklæringer om selskaber, hvis ejere eller ledelsesmedlemmer havde ejerandele i selskaber, som revisorerne også var medejere af, udgjorde en tilsidesættelse af kravene til revisorers uafhængighed. Revisorerne indbragte Revisornævnets afgørelser for domstolene. FSV – danske revisorer indtrådte som biintervenient til støtte for den ene revisor. Revisorerne gjorde for landsretten gældende bl.a., at Revisornævnets kendelser ikke havde hjemmel i lovgivningen om revisorers uafhængighed. Sagens udfald Landsretten fandt efter en gennemgang af revisorloven, lovens forarbejder, uafhængighedsbekendtgørelsen, det bagvedliggende EU-direktiv samt EU-Kommissionens henstilling om revisorers uafhængighed, at der ikke var støtte i lovgrundlaget for, at revisors medejerskab af selskaber, som den reviderede virksomheds ejere eller ledelsesmedlemmer også er medejere af, og som ikke indebærer en fælles kommerciel eller økonomisk interesse med den reviderede virksomhed, udgør en forretningsmæssig forbindelse som omhandlet i uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.
- Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at revisorerne havde tilsidesat kravene til revisorers uafhængighed. Landsretten ophævede derfor Revisornævnets kendelser. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Østre Landsrets
- afdeling den
- marts 2026.