Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er arbejdssøgende efter at have været sygemeldt i en periode. Han har tidligere arbejdet som chauffør. Han er sund og rask og vil gerne udføre samfundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 235, stk. 1, og stk.
september 2024 til advokat Morten Wosylus Kamp og anklagemyndigheden, at Tiltaltes forklaring om det strafbare forhold ikke kunne gengives i en retsbog. Af mailen fremgår: ”Retten skal beklageligvis meddele, at vi ikke har en lydfil, vi kan skrive efter. Da vi heller ikke har nogle noter fra retsmødet, kan dommeren ikke skrive tiltaltes forklaring, hvorfor retsbog med dette ikke kan fremsendes.” Til brug for ankesagen anmodede Statsadvokaten i Viborg Kriminalforsorgen om at foretage en personundersøgelse af Tiltalte, jf.
januar 2025 fremgår bl.a.: - 3 ”Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel el-ler delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har i sin vurdering lagt vægt på, at Tiltalte (Initialer) har en til-knytning til arbejdsmarkedet og er i arbejde på nuværende tidspunkt. Der ses ikke nogle helbredsmæssige udfordringer, ligesom der heller ikke er misbrug. De øvrige sociale forhold vurderes at være gode. Det er også indgået i vurderingen, at Tiltalte har udtalt, at han er klar til at samarbejde med Kriminalforsorgen om både samfundstjeneste og tilsyn, såfremt han bliver betinget dømt.” Ankesagen blev berammet til retsmøde den
2. Forsvareren anførte endvidere, at tiltal-tes forklaring ikke er gengivet i retsbogen for byretten, og at der for byretten ikke forelå en personundersøgelse af tiltalte, hvilket er obligatorisk i en sag som denne. - 4 De juridiske dommere afsagde kl. 09.10 Kendelse Tiltalte er lovligt indkaldt til hovedforhandlingen, men er udeblevet uden at have dokumenteret lovligt forfald. Da landsretten ikke undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær, afviser landsretten tiltaltes anke, jf.
2.” Retsgrundlag
2, er sålydende: ”Udebliver tiltalte fra et retsmøde under hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, afviser retten ved kendelse tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.” Bestemmelsen blev indsat ved ændringslov nr. 1169 af
2, giver som anført oven for hjemmel til at afvise en anke, der omfatter bevisbedømmelsen, ved tiltaltes udeblivelse uden oplyst lovligt forfald. Tiltaltes anke kan i det hele afvises, hvis tiltalte alene har påstået frifindelse (bevisanke), men § 920, stk. 2, giver ikke hjemmel til at afvise den tiltaltes subsidiære anke til formildelse (udmålingsanke). Det medfører i praksis, at en række ankesager gennemføres uden den tiltaltes tilstedeværelse, og dermed bruger aktørerne i straffesagen tid på at gennemføre sager, hvor den tiltalte ikke har udvist den grad af interesse for at få behandlet sin sag, der som mini-mum må kunne forventes. Det er grundlæggende et udtryk for mangel på respekt for retssystemet, når tiltalte ikke dukker op til behandlingen af en sag, som vedkommende selv har anket. Desuden bidrager det til, at ressourcerne hos straffesagskædens aktører ikke anvendes på den mest effektive måde. Justitsministeriet finder på den baggrund, at
bør ændres, så der bliver adgang til også at afvise udmålingsanker, herunder ankesager med subsidiær påstand om formildelse, når tiltalte ikke møder op. En sådan ændring vil indebære ressourcebesparelser for såvel anklagemyndigheden som domstolene. Justitsministeriet finder derudover, at det bør være sådan, at der stilles et helt klart krav til tiltalte, om at vedkommende møder op til sagens behandling, når denne selv har foranstaltet en anke. Justitsministeriet finder på den baggrund, at reglerne bør indrettes sådan, at det bliver det helt klare udgangspunkt, at en anke afvises, hvis tiltalte udebliver uden lovligt forfald – i modsætning til i dag, hvor anken alene kan afvises, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede. Det gælder, uanset om der er tale om en bevisanke eller en udmålingsanke. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at retten bør have mulighed for helt undtagelsesvist at beslutte, at sagen fremmes i tiltaltes fravær uanset tiltaltes udeblivelse uden lovligt forfald. En sådan undtagelse skal navnlig sikre, at retten kan fremme en sag i tiltaltes fravær i tilfælde, hvor retten finder, at den indankede afgørelse er åbenbart urigtig, og sagen derfor af retssikkerhedsmæssige grunde bør fremmes og ikke afvises. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke vil være væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den foreslåede ordning, idet afvisningen af tiltaltes anke i medfør af ordningen alene vil bero på tiltaltes dispositioner, og idet udfaldet her-af blot vil være at stille tiltalte, som hvis pågældende ikke havde taget initiativ til at an-ke i første omgang. Det bemærkes i den forbindelse, at tiltalte vil have adgang til at begære ankesagen genoptaget efter reglen i
2, ændres, så retten – i tilfælde hvor tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor dommen er anket af tiltalte – ved - 6 kendelse afviser tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvist finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær. Den foreslåede ordning indebærer, at tiltaltes anke fremover som det helt klare udgangspunkt afvises i tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lovligt forfald. Dette vil gæl-de, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke. Det foreslås endvidere, at retten undtagelsesvist får mulighed for at beslutte, at sagen fremmes i tiltaltes fravær, uanset tiltaltes udeblivelse uden lovligt forfald, hvis retten finder det nødvendigt. Undtagelsen forudsættes administreret restriktivt og vil navnlig kunne være relevant i tilfælde, hvor landsretten skønner, at byrettens afgørelse er åbenbart urigtig, eksempel-vis hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der ef-ter fast praksis alene udmåles bødestraf, og sagen derfor af retssikkerhedsmæssige grunde bør behandles uanset tiltaltes fravær. Det bemærkes, at det fortsat vil være muligt at gennemføre en ankesag i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har anket eller kontraanket, og anken ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, selvom tiltalte ikke er fremmødt, jf. reglerne i
2.” Af bemærkningerne til den foreslåede § 920, stk. 2, fremgår (Folketingstidende 2020-21, til-læg A, lovforslag nr. L 212, side 66): ”Det følger af
2, at hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, og hvor anken omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise tiltaltes anke, hvis retten finder, at sagen ik-ke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede. Det foreslås, at
2, ændres, så retten – i tilfælde hvor tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor dommen er anket af tiltalte – ved kendelse afviser tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvist finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær. Den foreslåede ordning indebærer, at retten fremover som det helt klare udgangspunkt ved kendelse afviser tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lovligt forfald. Dette vil gælde, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke. Undtagelsesvist vil retten dog kunne beslutte, at sagen fremmes i tiltaltes fravær, uanset tiltaltes udeblivelse uden lovligt forfald, hvis retten finder det nødvendigt. Undtagelsen forudsættes administreret restriktivt og vil navnlig kunne være relevant i tilfælde, hvor landsretten skønner, at byrettens afgørelse er åbenbart urigtig, eksempel-vis hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der ef-ter fast praksis alene udmåles bødestraf, og sagen derfor af retssikkerhedsmæssige grunde bør behandles uanset tiltaltes fravær. - 7 Det vil fortsat være muligt at gennemføre en ankesag i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har anket eller kontraanket, og hvor anken ikke vedrører beviserne for tiltaltes skyld, selvom tiltalte ikke er fremmødt, jf.
2, således at ”fra et retsmøde under hovedforhandlingen” blev indsat i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår bl.a. (Folketingstidende 2023-24, tillæg A, lovforslag nr. L 115, side 100-101): ”Bestemmelsen i § 920, stk. 2, vil uændret være obligatorisk i den forstand, at retten af egen drift skal afvise tiltaltes anke, når tiltalte trods lovligt indkaldelse er udeblevet fra et retsmøde under hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, medmindre det i bestemmelsens forstand undtagelsesvis er nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær. Anklagemyndigheden og forsvareren kan fremføre synspunkter om, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse i en given situation, men bestemmelsen skal anvendes af retten af egen drift, når betingelserne er opfyldt, uanset hvordan anklagemyndigheden eller forsvareren stiller sig til sagen.” Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at landsretten enten burde have afventet hans kortvarige forsinkelse eller burde have behandlet anken uanset forsinkelsen. Der var tilstrækkelig tid til at behandle ankesagen uanset forsinkelsen, således at retssystemet ikke ville blive belastet yderligere. Landsretten har ikke haft mulighed for at påse, om byrettens afgørelse var åbenbart urigtig, eller om andre retssikkerhedsmæssige forhold talte for, at sagen skulle realitetsbehandles, jf.
2. Tiltaltes forklaring for byretten er central i en ankesag, og der bør derfor ikke kunne ske afvisning af en ankesag i tilfælde, hvor landsretten ikke har kend-skab hertil. Dette var netop situationen i hans sag, idet lydoptagelsen fra byrettens behandling af sagen ikke var nedskrevet og ikke kunne genskabes. Der har således reelt ikke været ad-gang til to-instansbehandling af sagen. - 8 Der var desuden ikke indhentet en personundersøgelse efter
til brug for byrettens behandling af straffesagen, uagtet at dette ifølge Rigsadvokatmeddelelsen er obligatorisk. Byretten har dermed ikke haft det fornødne grundlag for at vurdere, om han burde være idømt betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Af den personundersøgelse, som først forelå i forbindelse med ankesagen, fremgik det netop, at han havde særdeles gode personlige forhold og var egnet til samfundstjeneste. Landsretten har imidlertid ikke haft lejlighed til at forholde sig til personundersøgelsen, idet landsretten afviste ankesagen. På baggrund af sagens samlede omstændigheder burde landsretten have behandlet ankesagen, herunder efterprøvet indholdet af tilståelsen og hørt om hans personlige forhold med henblik på at afklare, om sagen var afgjort i overensstemmelse med reglerne i
Han har på baggrund af forløbet ikke haft adgang til en retfærdig rettergang, jf. artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at betingelserne i
2, for at afvise Tiltaltes anke var opfyldt. Tiltalte udeblev fra hovedforhandlingen den 21. januar 2025 kl. 09.00 uden dokumen-teret lovligt forfald. Han havde oplyst landsretten, at han var forsinket på grund af trafikale forhold, og at han forventede at kunne være fremme 25 minutter senere. Efter fast praksis udgør en sådan forsinkelse udeblivelse i relation til
R 2023.1970 H. Landsretten skal som udgangspunkt afvise tiltaltes anke, hvis denne udebliver fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, medmindre retten undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme anken i tiltaltes fravær, jf.
forstand. Højesteret bemærker i den forbindelse, at der ikke er grundlag for at kritisere, at landsretten ikke afventede Tiltaltes forventede fremmøde kl. 09.25, men traf afgørelse kl. 09.10. Spørgsmålet er herefter, om det undtagelsesvist var nødvendigt at fremme sagen i Tiltaltes fravær. Af forarbejderne til
2, fremgår, at undtagelsen forudsættes administreret restriktivt og navnlig vil være relevant i tilfælde, hvor landsretten skønner, at byrettens afgørelse er åbenbart urigtig, f.eks. hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter fast praksis alene udmåles bødestraf, og sagen derfor af retssikkerhedsmæssige grunde bør behandles uanset tiltaltes fravær. Sagen blev i byretten fremmet som tilståelsessag. I forbindelse med anken oplyste byretten, at Tiltaltes forklaring om det strafbare forhold ikke kunne gengives i en retsbog. Byretten havde ikke en lydfil med hans forklaring, som den kunne skrive efter, og dommeren havde - 11 heller ikke notater fra retsmødet, som kunne danne grundlag for gengivelse af Tiltaltes forklaring. Til brug for byrettens behandling af sagen var der ikke indhentet en personundersøgelse efter
, men dommen indeholder en kort beskrivelse af Tiltaltes person-lige forhold, hvoraf fremgår bl.a., at han er sund og rask og gerne vil udføre samfundstjeneste. Forsvareren protesterede mod sagens afvisning og anmodede om, at udmålingsanken blev fremmet i hans klients fravær. Der var til brug for ankesagen udarbejdet en personundersøgel-se efter § 808, og af den fremgår, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. På den anførte baggrund finder Højesteret efter en samlet vurdering, at det undtagelsesvis var nødvendigt at fremme sagen i Tiltaltes fravær, jf.
2. Højesteret ophæver herefter landsrettens kendelse og hjemviser sagen til realitetsbehandling i landsretten. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten. Statskassen skal betale kæreomkostningerne for Højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.