Højesteret ophæver landsrettens kendelse, og sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten

Om afvisning af udmålingsanke Sag 56/2025 Kendelse afsagt

1. december 2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Landsretten burde undtagelsesvist have fremmet ankesagen i Tiltaltes fravær Ved Retten i Koldings dom af
2. september 2024 blev Tiltalte idømt 20 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, ved at have besiddet og have delt en videosekvens med børnepornografisk materiale (kategori 2) med en ukendt person. Tiltalte ankede den
3. september 2024 dommen til landsretten til formildelse. Det fremgår af hans anke, at han under den mundtlige forhandling ønskede at afgive forklaring om sine personlige forhold, ligesom han ønskede videosekvensen afspillet for landsretten. Statsadvokaten kontraankede den
4. september 2024 byrettens dom til skærpelse. Hovedforhandlingen af Tiltaltes udmålingsanke blev berammet til den
5. januar 2025 kl. 09.00-11.
6. Sagen angik, om landsretten med rette afviste Tiltaltes anke, jf. retsplejelovens § 920, stk.
7. § 920, stk. 2, fastsætter, at hvor en dom er anket af tiltalte, og tiltalte udebliver fra et retsmøde under hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, afviser retten ved kendelse tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær. Tiltalte var ikke mødt på tidspunktet for hovedforhandlingens berammelse den
8. januar 2025 kl. 09.
9. Han havde telefonisk oplyst over for landsretten, at han var forsinket på grund af trafikale problemer, og at han forventede at kunne give møde kl. 09.
10. Højesteret tiltrådte, at Tiltaltes forsinkelse til retsmødet ikke udgjorde lovligt forfald, og at han således måtte anses som udeblevet i retsplejelovens forstand. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at der ikke var grundlag for at kritisere, at landsretten ikke afventede Tiltaltes forventede fremmøde kl. 09.25, men traf afgørelse kl. 09.
11. Spørgsmålet var herefter, om det undtagelsesvist var nødvendigt at fremme sagen i Tiltaltes fravær. Af forarbejderne til retsplejelovens § 920, stk. 2, fremgår, at undtagelsen forudsættes administreret restriktivt og navnlig vil være relevant i tilfælde, hvor landsretten skønner, at byrettens afgørelse er åbenbart urigtig, f.eks. hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter fast praksis alene udmåles bødestraf, og sagen derfor af retssikkerhedsmæssige grunde bør behandles uanset tiltaltes fravær. Sagen blev i byretten fremmet som tilståelsessag. I forbindelse med anken oplyste byretten, at Tiltaltes forklaring om det strafbare forhold ikke kunne gengives i en retsbog. Byretten havde ikke en lydfil med hans forklaring, som den kunne skrive efter, og dommeren havde heller ikke notater fra retsmødet, som kunne danne grundlag for gengivelse af Tiltaltes forklaring. Til brug for byrettens behandling af sagen var der ikke indhentet en personundersøgelse efter retsplejelovens § 808, men dommen indeholdt en kort beskrivelse af Tiltaltes personlige forhold, hvoraf fremgik bl.a., at han var sund og rask og gerne ville udføre samfundstjeneste. Forsvareren protesterede mod sagens afvisning og anmodede om, at udmålingsanken blev fremmet i hans klients fravær. Der var til brug for ankesagen udarbejdet en personundersøgelse efter § 808, og af den fremgår, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. På den anførte baggrund fastslog Højesteret efter en samlet vurdering, at det undtagelsesvis var nødvendigt at fremme sagen i Tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 920, stk.
12. Højesteret ophævede herefter landsrettens kendelse og hjemviste sagen til realitetsbehandling i landsretten. :