← Danmark

ECLI:DK:HOL:2026:SS0000000180 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab. Påstand om udvisning og konfiskation

Obsah (7)§ 237§ 75§ 16§ 69§ 119§ 244§ 13

RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM afsagt den 19. maj 2026 Rettens nr. 99-87/2026 Politiets nr. 4100-73251-00089-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1987 Der har medvirket nævnin

§ 237, jf.

§ 21, forsøg på manddrab, ved den 31. juli 2025, ca. kl. 17.45, i Frisørsalon, Adresse i Thisted, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet tiltalte stak Forurettede én gang i ryggen med en kniv på ca. 20 cm., hvilket forårsagede livstruende skader på Forurettede i form af en sammenklappet lunge, 400ml blod i venstre brysthule og større blodtab, hvil-ket drabsforsøg imidlertid mislykkedes, idet Forurettede hurtigt modtog akut liv-reddende behandling. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos tiltalte, jf.

§ 75, stk.

2, nr.

  1. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, udvises med indrejseforbud fastsat i medfør af samme lovs § 32, stk.
  2. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Advokat Søren Eilrich har på vegne af Forurettede påstået, at tiltalte skal betale 146.024,50 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt både erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Std 75274 side 2 Sagens oplysninger Den
  3. juli 2025, kl. 17.52 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmel-delse om knivstik i en frisørsalon beliggende Adresse i Thisted. I områ-det var der en kørende patrulje, som foretog anholdelse af Tiltalte, kl. 17.54 på Gade i Thisted få meter fra gerningsstedet. I forbindelse med anholdelsen var Tiltalte i besiddelse af en kniv. Af erklæring fra Retsmedicinsk Institut af
  4. september 2025 fremgår, at der nederst på knivbladet tættest på skæftet på venstre side med højeste grad af sandsynlighed 1:1.000.000 er DNA fra Tiltalte, og at der på knivens knivspids på venstre side er fundet DNA med højeste grad af sandsynlighed 1:1.000.000 som stammer fra Forurettede. Af erklæring fra Retsmedicinsk Instituts af
  5. september 2025 fremgår un-der konklusion, at der blev foretaget sammenligning mellem dna-profilen for Forurettede og dna-profilen for Tiltalte. Resultaterne taler for, at Forurettede og Tiltalte er biologiske helsøskende i forhold til, at de er ube-slægtede med en vægt, som overstiger 100.000 til
  6. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning. Der blev den
  7. august 2025 af Institut for Retsmedicin udarbejdet en personundersøgelse af Forurettede. Følgende fremgår af resume og konklusion: "Ved undersøgelsen af den 40-årige mand, der har været udsat for stik, begået ca. 6 timer forud for undersøgelsen, fandtes: En skarprandet læsion på venstre hånd

(1). Det er fra sygehuset oplyst, at undersøgte blev indbragt med en stiklæsion i venstre side af ryggen, der havde ramt venstre 10. ribben bagtil og var gået ind i venstre brysthule med læsion i venstre lunge, der var sammenklappet og med 400 ml blod i venstre brysthule (hæmopneumothorax). Det blev vurderet, at undersøgte sammenlagt havde mistet omkring 1 liter blod. Han fik foretaget kikkertoperation af venstre lungehule og havde under hele behandlingsforløbet været stabil med hensyn til kredsløbs- og åndedrætsfunktion. Grundet undersøgelsesomstændighederne har det ikke været muligt at undersøge ovennævnte læsion i ryggen i forbindelse med aktuelle undersøgelse. Den oplyste skarprandede læsion på venstre side af ryggen har karakter af en stiklæsion, påført med en skarp genstand, såsom kniv eller lignen-de. Idet det er oplyst, at der er læsion af et ribben, må læsionen være påført med betydelig kraft. Det er ikke muligt at vurdere stikretningen side 3 nærmere end, at læsionen som minimum er gået fremad i en dybde på 5 cm. Den påviste skarprandede læsion på venstre hånd
(1)er en frisk følge efter et skarpt traume, påført med en skarp genstand, såsom en kniv el-ler lignende. Den kan have karakter af en afværgelæsion. Undersøgte vurderes at kunne have været i livsfare, idet han uden hur-tig og kompetent lægebehandling meget vel kunne være bragt i en til-stand han ikke kunne overleve. Der er sikret materiale til eventuel retsgenetisk og retskemisk undersøgelse." Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne
  1. Tiltalte, har forklaret bl.a., at han kender Forurettede. De er en gruppe venner fra Syrien, som snakker sammen. Han har kendt Forurettede i ca. 7 år. Han kender Forurettede fra deres fælles landsby i Syrien. Han har først talt rigtigt med Forurettede, efter de kom til Danmark. Tiltalte kom til Danmark i
  2. Forurettede kom til Danmark ca. to år efter ham. Tiltalte rejste senere til et andet land, hvor han opholdt sig i et stykke tid. Han rejste derefter til Danmark igen. Forurettede er ikke hans bror. De er kun venner, og de har ikke samme forældre. Tiltaltes familie bor fortsat i Syrien. Han og Forurettede er mere bekendte end ven-ner. De snakkede sammen af og til, men de var ikke rigtige venner. De er begge flygtninge fra Syrien, og så snakker man sammen. De har aldrig boet sammen. Han var 5 år i Tyrkiet. Det var i perioden 2000-2025, han var der. Han kom tilbage til Danmark den
  3. marts
  4. Han opholdt sig i Sand-holmlejren i ca. halvanden måned, indtil han fik sin opholdstilladelse. Derefter kom han til Thisted. Thisted Kommune sagde, at han selv skulle finde sig en bolig. Der var i den forbindelse nogen, der fortalte ham, at Forurettede havde en udlejningsbolig. Han talte med Forurettede om, at han kunne bo i udlejningsboligen midlertidigt. Forurettede ejede to lejligheder, og Forurettede boede sammen med sin kone og sine børn i den ene af lejlighederne. Den anden lejede han ud, og tiltalte boede i udlejningsejendommen sammen med nogle andre. Forurettede kom to gange om ugen i lejligheden for at se, hvordan det gik. Nogle gange overnattede Forurettede i lejligheden. Tiltalte havde ingen penge, så han betalte ikke husleje, men han skulle selv stå for at købe sin egen mad. Han kan bekræfte, at han blev anholdt den
  5. juli 2025 af politiet i Thisted. Han havde boet i Thisted i ca. halvanden måned inden sin anholdelse. Der havde ikke været uoverensstemmelser mellem Forurettede og ham. Forurettede og hans venner havde dog før tiltalte rejste til Tyrkiet, overfaldet tiltalte i Kolding og side 4 i Sønderborg. Konflikten blev efterfølgende løst. I sommeren 2025 var der en uoverensstemmelse mellem Forurettede og ham, der skyldtes, at han kontaktede Forurettedes kone, for at hun kunne hjælpe med at finde en bolig til ham. Forurettede blev sur over dette. Forurettede skældte ham ud og sagde, at tiltalte skulle bo hos ham i lej-ligheden og arbejde for ham i frisørsalonen. Dette skete dagen før han blev anholdt. Forurettede er en kriminel person, som sælger narkotika. Han er ikke en rar mand. Forurettede ville gerne provokere tiltalte mest muligt, og han fortsatte dagen efter med at skælde sin kone og tiltalte ud. Dette var årsagen til, at tiltalte gik ind i frisørsalonen. Han ville gerne bo for sig selv og have fred i sit liv. Der var alt for meget pres på ham. Han var vred på Forurettede, og samtidigt var han bange for, at Forurettede provokerede ham så meget, at han mistede sin opholdstil-ladelse. Den
  6. juli 2025 gik han ind i frisørsalonen omkring kl.
  7. Han gik igen, og kom tilbage på et senere tidspunkt, som han ikke husker nærmere. Han gik hen til frisørsalonen, da Forurettede havde ringet mange gange og sagt, at tiltalte skulle komme ned i frisørsalonen og hjælpe ham. Han arbejdede ikke i frisørsalonen, men han hjalp Forurettede uden at få penge for det. Han havde hjulpet i fri-sørsalonen den sidste måned og også på dagen for episoden. Han ville bare ud af Forurettedes lejlighed så hurtigt som muligt, og han var meget presset. Det er rigtigt, at han havde en kniv med ned i frisørsalonen, da Forurettede er en kriminel person, som han ønskede at komme væk fra. Forurettede har flere kræfter end ham. Det er rigtigt, at det var ham, der stak Forurettede med kniven. Det var ikke menin-gen, at han ville slå Forurettede ihjel. Han havde kniven med for at få Forurettede væk. Han kan ikke huske, om han havde kniven med hjemmefra, eller om den var fra frisørsalonen. Foreholdt fotos på side 91 i den digitale fil 1 har han forklaret, at det er ham på billederne. Foreholdt fotos på side 93 i den digitale fil 1 har han forklaret, at det var den kniv, som han anvendte. Han gik hjem for at hente en kniv i lejligheden, da han følte sig meget presset. Han hentede kniven for at beskytte sig selv. Han ved ikke, om det var et slag eller et stik, han ramte Forurettede med. Han følte sig meget presset. Forurettede provokerede ham igen og igen. Forurettede råbte og snakkede grimt til ham hver dag, og derfor medbragte han kniven. Han husker ikke, om han havde kniven med kl. 10 eller om han hentede den i lø-bet af dagen. Han tror, at han hentede den. Hvis han havde haft sin egen bo-lig, ville han have undgået alle konflikterne med Forurettede. Han tog kniven med, da Forurettede var stærkere end ham, og han ville beskytte sig selv med kniven. Han var nødt til at komme ned i frisørsalonen, da han boede i Forurettedes lejlighed. Han havde ikke til hensigt at stikke Forurettede med kniven. Det endte med, at han slog eller stak Forurettede én gang med kniven. Forurettede forsøgte at slå ham fra morgenstun-den af. Tiltalte ramte, så vidt han husker, Forurettede i ryggen med kniven. Forinden havde Forurettede provokeret ham hele dagen. Da Forurettede så, at han havde en kniv, løb Forurettede væk. Han slog Forurettede, men det var ikke meningen, at han ville skade Forurettede. Det hele klikkede i hans hoved. Det var ikke meningen, at han ville ramme side 5 Forurettede i ryggen, og han ønskede ikke at skade Forurettede. Han kan ikke huske, om Forurettede snakkede eller klippede nogen på det tidspunkt, hvor han stak Forurettede. Forurettede provokerede og var voldelig, og tiltalte var under pres. Forurettede har ca. 35 fa-miliemedlemmer, som er kriminelle alle sammen. Han forsøgte at stikke Forurettede i armen, men Forurettede flyttede sig, og så endte kniven i stedet i Forurettedes ryg. Fore-spurgt, hvorvidt han stak eller slog Forurettede med kniven, forklarede tiltalte, at han stak Forurettede med kniven. Forurettede havde ved flere lejligheder sagt "skal vi slås, skal vi slås". Forurettede stod sammen med en anden person, da tiltalte kom hen til ham for at stikke ham på armen med kniven. Forurettede flyttede sig, og så kom til-talte til at ramme Forurettede i ryggen. Forurettede kiggede på ham, da tiltalte stak ham. Han brugte almindelig kraft, da han stak Forurettede. Han forsøgte kun at ramme Forurettede én gang med kniven. Han havde stadig kniven i hånden, efter han havde stukket Forurettede. Efter episoden kom politiet, og tiltalte kom i fængsel. Forurettede løb ud af butikken, efter tiltalte havde stukket ham. Forurettede sagde flere gange, at han ville slå tiltalte ihjel, når han kom hjem fra sygehuset. Han løb ikke ud af frisørsalonen selv. Foreholdt videoen fra frisørsalonen, har tiltalte forklaret, at han troede, at Forurettede ville løbe ud af butikken for at hente noget at slå ham med. Det var derfor han løb efter Forurettede. Han ville se, hvad Forurettede hentede. Han var bange. Forurettede hen-tede ikke noget. Forurettede sagde grimme ting til ham. Politiet kom, og så blev Forurettede taget med på sygehuset. Det kan godt være, at Forurettede også var bange for ham, da han havde en kniv i hånden. Da de kom uden for butikken, gik tiltal-te væk fra Forurettede, efter han havde set, at Forurettede ikke hentede noget. Han løb ikke efter Forurettede for at stikke ham igen. Han så, at Forurettede blødte fra skulderen eller ryggen. Han tænkte, at der var nogen, der ringede efter en ambulance. Han tænkte ikke selv på at ringe efter en ambulance. Han bad heller ikke andre om at gøre det. Han gjorde ikke noget aktivt for at hjælpe Forurettede, efter han var kommet til at stikke ham i ryggen i stedet for i armen. Der var nogle andre, der hjalp Forurettede. Der havde været en masse uoverensstemmelser mellem ham og Forurettede forud for episoden. Tiltalte ville fortælle Forurettede, at han skulle holde sig væk, og at til-talte ønskede sin egen lejlighed. Derfor havde han kniven med. Det var en fejl, at han anvendte den. Han endte med at stikke Forurettede, fordi Forurettede havde presset ham hele dagen. Han kunne næsten ikke tænke. Han prøvede at und-gå Forurettede så meget som muligt, men han kunne ikke helt undgå ham. Han følte, at det var selvforsvar, da han stak Forurettede, fordi han var så presset. Han har snakket med sin advokat, og han har snakket med politiet. Han kan ikke huske, hvad der skete i grundlovsforhøret ud over, at han blev fængslet. Han har sagt til politiet, at han ikke ønskede at stikke Forurettede, og at han forsøg-te at ramme Forurettede i armen. Foreholdt at han ikke har udtalt sig til politiet eller i grundlovsforhøret forklarede han, at han har talt med politiet en eller to gange. Han boede ikke i lejligheden oven på frisørsalonen. Han boede på en anden side 6 adresse i Thisted. Den
  8. juli 2025 sagde Forurettede en masse nedværdigende ord til ham i frisørsalonen, f.eks. at han var en hund. Forurettede havde flere gange den dag forsøgt at komme op at slås med tiltalte. Han sagde "skal vi slås, skal vi slås". Han gav ikke Forurettede mulighed for at komme op at slås, idet han i de situ-ationer, skabte afstand til ham. I starten betalte han ikke Forurettede noget for at bo i lejligheden, men efterfølgende krævede Forurettede, at han arbejdede for ham. Forurettede havde flere gange sagt til ham, at han ville smide ham ud af lejligheden, hvis han ikke arbejdede for ham. Det havde Forurettede også gjort overfor de andre, der boede i lejligheden. Dagen før episoden hav han Forurettede 1.000 kr. i husleje, da han havde fået lidt penge fra jobcentret. Forurettede tog imod pengene. Han er ikke sikker på, hvorvidt han så, at Forurettede blødte, da han løb ud af frisørsalonen. Forurettede har som vidne forklaret bl.a., at tiltalte er hans lillebror. De har samme mor og far. De er vokset op sammen i Syrien. Tiltalte kom først til Danmark. Han kom selv til Danmark i
  9. Deres mor bor i Istanbul. Deres far er død. Han boede sammen med Tiltalte i Syrien. Tiltalte har boet sammen med deres mor i Tyrkiet i en periode. Tiltalte kom tilbage til Danmark for omkring halvandet år siden. På tidspunktet for episoden havde Tiltalte boet i Danmark de sidste 6-8 måneder. Da Tiltalte kom tilbage til Danmark, boede han først hos sin bror i Kolding. Der-efter boede Tiltalte hos vidnet. Vidnets kone og børn boede i Aalborg, og vidnet arbejdede i Thisted. Han havde en lejlighed begge steder. I hverdagen over-nattede han i lejligheden på Vej i Thisted. Han besøgte altid sin familie i Aalborg i weekenden i lejligheden der. Tiltalte flyttede ind i vidnets lejlighed i Thisted ca. tre måneder før episoden. Vidnet havde aftalt med deres mor, at Tiltalte skulle bo hos ham, da vidnet skulle passe på Tiltalte. Der boede ikke andre i lejligheden i Thisted. Tiltalte ville gerne bo alene i sin egen lejlighed. Han sagde til Tiltalte, at det ikke var en god ide. Han troede ikke, at Tiltalte kunne klare at bo alene. Deres mor var også urolig for det. Han sagde derfor til Tiltalte, at han skulle vente lidt med at flytte for sig selv. Tiltalte havde det ikke godt i sin krop. Tiltalte var altid sur og ked af det. Han sad og råbte på sit værelse samt snakke-de med sig selv. Han tror, at det var fordi Tiltalte ikke fik sin medicin. Han tror, at det var psykiske problemer, som Tiltalte havde. Tiltalte har altid været en rigtig god mand, men da han boede i Vejle i 2010, fik han nogle dårlige venner, der påvirkede ham på en negativ måde. Der var ingen konflikter mellem vidnet og Tiltalte, mens de boede sammen i lejligheden. F.eks. hentede Tiltalte medicin til ham, da han på et tidspunkt var syg. Tiltalte ønskede ikke at arbejde for vidnet, og han ønskede at bo alene. Vidnet sagde til Tiltalte, at det var bedst at vente lidt. Tiltalte kom hver dag i frisørsalonen, drak kaffe, spiste og snakkede med andre mennesker. Det var godt for Tiltalte, at han på den måde fik social omgang med andre mennesker. Vidnet lod Tiltalte bo gratis, selvom Tiltalte ønskede at betale. Vidnet nægtede at tage mod husleje, og han betalte også for Tiltaltes mad. Han har aldrig været truende eller provokerende over for Tiltalte. Tiltalte kunne ikke side 7 lide, når han sagde, at han syntes, at Tiltalte skulle vente med at flytte for sig selv. Vidnet arbejder ved Frisørsalon i Thisted. Han var lige kommet tilbage fra Spanien 2-3 dage inden episoden. Han mødte den
  10. juli 2026 kl. 9 på arbejdet. Tiltalte kom forbi kl. 11 og spurgte, om han var sulten. Han sagde nej, da han havde travlt. Vidnet husker ikke, om Tiltalte var i frisørsalonen resten af dagen. Tiltalte ville gerne give ham nogle penge omkring middagstid samme dag, da det var første gang, han havde modtaget kontanthjælp. Det var måske 1.000 kr., Tiltalte forsøgte at give ham. Han nægtede at tage imod pengene og sagde, at de kunne tale om det senere. Tiltalte ville gerne have, at han tog penge-ne, og derfor tog han dem og lagde dem i en kasse på bordet. Han ved ikke, om Tiltalte var sur. Han havde ikke flere samtaler med Tiltalte den dag. Kl. 17.50, da han var ved at klippe en kunde, så han Tiltalte bag sin ryg. Foreholdt fotoet side 165 i den digitale fil 1, har han forklaret, at han stod og klippede en kunde, der sad i den stol, der var tættest på vinduet. Han stod med ansigtet mod spejlet. Hans søn sad i stolen ved siden af. Lige pludselig blev han ramt. Han kunne først mærke kniven, da kniven blev hevet ud af ryggen igen. Han blev ramt under lungen tæt på hjertet. Han så sin bror. Han råbte ”hvad laver du?” . Han gik ud af salonen. Det gjorde ikke ondt. Han var i chok. Han råbte ”hvad har jeg gjort, hvad har jeg gjort?” Han lavede ikke en bevægelse, inden han blev ramt af kniven. Da han vendte sig om, så han Tiltalte med en stor tyk kniv. Det lignede en køkkenkniv. Han kan ikke nærmere huske, hvordan den så ud. Han har haft en lignende kniv derhjemme. Foreholdt side 34,
  11. afsnit,
  12. linje i den digitale fil 1, har han forklaret, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet om kniven. Efter han blev ramt af kniven, var han i chok. Han løb ud af frisørsalonen, da han havde brug for luft. Han fik det utrolig varmt, men han havde det ikke dårligt. Han gik ned til sygehuset. Det tog ca. 5-7 minutter. Han blødte me-get, og han forsøgte at stoppe blødningen, mens han gik. Han tænkte på, hvorfor hans bror havde gjort det. Da han ankom til sygehuset, fortalte han, at han var blevet stukket i ryggen. Tiltalte sagde ikke noget til ham, før han stak ham i ryggen. Han råbte bagefter til Tiltalte, hvad han havde gjort. Tiltalte sagde lyde og talte ikke. Tiltaltes ansigt var surt, og det så ikke ud til, at han havde det godt. Vidnet gik ud af frisørsalonen, da han ville have luft. Han tror ikke, at Tiltalte stak eller forsøgte at stikke ham me-re end én gang. Han lagde ikke mærke til, om Tiltalte gik ud af frisørsalonen. Det hele gik meget stærkt. Han kunne mærke, at Tiltalte havde stukket ham dybt med kniven. Da han gik ud af frisørsalonen, havde han svært ved at få luft. To af hans børn, en på 12 år og en på 8 år, var til stede i frisørsalonen. Han skubbede lidt til dem for at få dem væk fra Tiltalte. Der var også 3-4 kunder til stede i frisørsalonen, da det skete. side 8 Da han kom ned på sygehuset, så de, at han blødte meget. Der kom pludselig mange til. Han blev scannet. De forsøgte at stoppe blødningen. Han forstod, at den var helt gal. Han blev fløjet med helikopter til Aalborg Sygehus, hvor der var rigtig mange læger, der ventede på ham. Han blev opereret i 8 timer. Han fik ikke nærmere at vide om, hvad der var hændt ham. Han var først ind-lagt i 2-3 dage. Efter fire dage hjemme, blev han indlagt i én uge med betæn-delse i lungen. Foreholdt personundersøgelsen, der fremgår af side 40 i den digitale fil 1, har vidnet forklaret, at han blev ramt bagfra med kniven. Han rørte ikke kniven, efter han blev stukket. Han blev ikke ramt på hånden. Han husker hele hændelsesforløbet. Han har det fint i dag, og han er begyndt arbejde igen. Det gør ondt, hvis han sover på den side, hvor han blev ramt. Han tager ikke smertestillende. Han får medicin af lægen, men han ved ikke, hvad det hedder. Han kan ikke tåle det. Han får det mod smerter. Han har ikke haft kontakt til Tiltalte efter episo-den. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte stak ham. Samtalen om bolig og arbejde fandt sted 4-7 dage inden. Han vidste, at Tiltalte havde det dårligt, men Tiltalte ville ikke i be-handling. Han havde dagen inden spurgt Tiltalte, om han var sur på ham. Tiltalte havde svaret, at det var han ikke. Han var i chok over, at hans bror havde stukket ham. Han har på intet tidspunkt været i tvivl om, at det var Tiltalte, der stak ham. Frisørsalon, hvor han arbejder, hedder Frisørsalon. Han er ikke ejer af salonen, og han har ikke været det tidligere. Salonen ejes af Person
  13. Han blev afhørt af politiet på skadestuen i Aalborg. Foreholdt afhøringsrapporten side 31 i den digitale fil 1.,
  14. og
  15. afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. Han ville på daværende tidspunkt ikke fortælle, at det var hans bror, der stak ham. Han så ikke Tiltalte, inden han blev stukket. Foreholdt afhøringsrapportens side 34 i den digitale fil 1,
  16. afsnit har han forklaret, at han ikke har sagt til politiet, at han så Tiltalte i spejlet. Der var ingen konflikter mellem vidnet og Tiltalte op til episoden. På spørgsmål fra bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at han tjente 15.000 kr. om måneden som ansat i frisørsalonen. Han havde en indkomst fra august 2025 og frem, fordi han har en flink arbejdsgiver. Det var ikke fordi, han ar-bejdede. Han startede på job igen i marts
  17. Det er svært for ham at svare på, hvordan han har det. Han har ondt, når han sover. Lægerne ved ikke, om side 9 det nogensinde går væk. Han har det psykisk godt, men han kigger altid på døren for at se hvem, der kommer ind i frisørsalonen. Han har ikke talt med lægen om det. Vidne 1 har som vidne forklaret bl.a., at han var i fri-sørsalonen den
  18. juli 2025, da han skulle klippes. Han ankom sent om ef-termiddag sammen med sin makker Vidne
  19. Han nåede ikke at blive klippet. Han sad på en bænk i frisørsalonen i 15-30 minutter, hvor han ventede på, at det blev hans tur. Foreholdt fotoet på side 168 i den digitale fil 1, har han forklaret, at fotoet viser den bænk i frisørsalonen, hvor han sad. Herfra kunne han se over mod frisørstolene. Han så det knivstik, der skete i frisørsalonen. Da han sad og ventede på bænken, kom den mand, der efterfølgende stak frisøren Forurettede ned, gående inde fra et baglokale og ud gennem butikken ad hoveddøren. Manden røg en cigaret. Der var ikke kontakt mellem frisøren og manden. 5-10 minut-ter efter kom manden tilbage igen. Han så lidt sur ud. Han gik direkte hen og stak frisøren ned med en kniv, som han trak ud af sin jakkelomme. Det var en standard køkkenkniv af stor størrelse. Det var i samme sekund, som manden kom ind ad døren, at han gik direkte hen til Forurettede og stak ham i ryggen. Forurettede stod med ryggen til og var ved at klippe Vidne 3, da han blev stukket ned. Forurettede blev ramt i højre side lidt oppe på ryggen. Forurettede nåede ikke at flytte sig, inden han blev ramt af kniven. Han er ikke i tvivl om, at Forurettede stod stille, da han blev stukket ned, men han kan dog heller ikke sige det med hundrede pro-cents sikkerhed. Han kan ikke huske, om han har forklaret noget til politiet om, hvorvidt Forurettede flyttede sig eller ej. Manden holdt kniven oppe over skul-deren, inden han stak. Han stak med stor kraft, som om han mente det. Man-den stak efter højre side af ryggen. Efter Forurettede var blevet stukket ned, løb Forurettede om bag en af de andre frisørstole. Forurettede og manden råbte til hinanden på et sprog, som vidnet ikke forstod. Manden havde stadig kniven i hånden. Vidnet husker ikke, hvordan manden stod med kniven efter knivstikket, eller om den på det tidspunkt var rettet mod Forurettede. Han så ikke flere stik rettet mod Forurettede. Forurettede løb ud af frisørsalonen, og manden løb efter Forurettede. Udenfor råbte de mere af hinanden. Forurettede og man-den havde ikke nogen form for fysisk kontakt uden for frisørsalonen. Det var Forurettede, der råbte mest. Herefter løb Forurettede væk. Han tror, manden blev på stedet. Hele forløbet, fra manden kom ind i frisørsalonen med kniven, gik meget stærkt. Manden havde kniven i hånden under hele episoden. Forurettede så sig ikke over skulderen eller vendte sig rundt, førend han blev stukket ned. Vidnet skulle klippes efter Vidne
  20. Han tror, han sad og hørte musik, mens han ventede. Da manden med kniven kom ind, kiggede vidnet ikke på tele-fonen. Han så kniven, og den fangede hans opmærksomhed. Forurettede blev ramt i ryggen på højre side ca. 20-30 cm under skulderen. Forurettede blødte meget efter stikket. side 10 Vidne 2 har som vidne forklaret bl.a., at han den
  21. juli 2024 var i frisørsalonen sammen med sin lillebror for at blive klippet. Alt var normalt i salonen. Han sad der i maksimalt to minutter inden han så frisøren få en kniv i ryggen. Han nåede ikke at blive klippet. Foreholdt et billede fra videoovervågningen af frisørsalonen har han forkla-ret, at han sad lige inden for døren på højre hånd i et sofaområde uden for billedet. En mand kom ind i frisørsalonen. Pludseligt stak manden en kniv i ryggen på den frisør, der var ved at klippe. I rent chok sprang vidnet op af stolen og løb ud af salonen. Manden stak frisøren ned, lige efter han var kommet ind i salo-nen. Frisøren stod bag den kunde, han klippede. Frisøren havde ryggen til vidnet og til manden, der stak ham. Manden stak kniven i ryggen på frisøren. Vidnet lagde ikke mærke til, om frisøren vendte eller drejede sig rundt. Adre-nalinen kørte, så vidnet tænkte primært på selv at komme ud. Som han hus-ker det, blev der ikke vekslet ord mellem manden og frisøren, inden frisøren blev stukket. Han så ikke, hvor i ryggen frisøren blev ramt. Han så ikke, om der skete mere inde i salonen, inden han løb ud. Da frisøren blev ramt, sprang frisøren til side og råbte i raseri af manden. Vidnet så kniven, da manden tog den frem og stak den i ryggen på frisøren. Det var en normal køkkenkniv, og han husker ikke nærmere, hvordan den så ud. Efter han var kommet ud af fri-sørsalonen, kiggede han et kort øjeblik tilbage mod salonen. Han så frisøren komme løbende ud med manden ca. 5 meter efter sig. Ret hurtigt stoppede manden dog op. Der var ikke fysisk kontakt mellem manden og frisøren, da de kom ud af butikken. Vidnet ringede 112, mens han løb ned mod havnen. Samtidigt mødte han en patruljevogn, som han standsede. Han fortalte, at der var en mand, der lige var blevet stukket ned i frisørsalonen. Foreholdt side 139,
  22. afsnit, i den digitale fil 1 har han forklaret, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. Forholdt side 139,
  23. afsnit
  24. og
  25. pkt., i den digitale fil 1, har han forklaret, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. Han var fuld af adrena-lin. Vidnet så selve bevægelsen med kniven. Herefter løb han ud af salonen. Vidne 3 har som vidne blandt andet forklaret, at han den
  26. juli 2025 var i frisørsalonen sammen med sin ven Vidne 1 for at blive klippet. Foreholdt et billede fra videoovervågningen af frisørsalonen har han forkla-ret, at han sad inden for døren til højre og ventede i ca. 25-30 minutter. Alt virkede normalt. Da det blev hans tur, satte han sig i frisørstolen nærmest vinduet. Her sad han i ét minuts tid, inden det skete. Det var første gang, han var i salonen. side 11 Han havde, mens han ventede, set en mand sidde og ryge ude bagved, hvorefter manden gik gennem frisørsalonen og ud ad hovedindgangen. Manden kom tilbage ca. 15-20 minutter efter, mens vidnet var ved at blive klippet. Han så manden i spejlet, da manden kom ind i frisørsalonen igen. Han så ik-ke, om manden havde noget i hånden, idet frisøren, der stod umiddelbart bag ved vidnet, spærrede for udsynet. Manden talte ikke med frisøren. Han gik direkte over mod frisøren og stak ham. Det lød som om, at frisøren fik et kæmpe klask i ryggen. Vidnet troede derfor først, at det var et klap i ryggen. Bagefter så han blod. Frisøren havde fokus på at klippe vidnet, så han så for-mentlig ikke manden inden knivstikket. Efter knivstikket gik frisøren ud til den ene side. Vidnet så, at frisøren blødte, og at manden holdt en kniv. Vidnet løb ind i hjørnet af lokalet, for at komme væk fra manden. Frisøren og manden råbte ad hinanden på et sprog, som vid-net ikke forstod. Manden havde stadig kniven i hånden. Han lagde ikke mær-ke til, hvordan manden holdt kniven, eller om der blev stukket flere gange. Frisøren løb ud ad hovedindgangen, og manden løb efter. Vidne 1 og vidnet gik selv ud af salonen. Uden for salonen kunne de se, at manden og frisøren stod og diskuterede ca. 50 meter væk. De råbte ad hinanden. Der var tre til fire meter mellem dem. Han så ikke nogen fysisk kontakt mellem dem. Han ringede til politiet. Politiet kom og arresterede manden. Han så ikke selve knivstikket. Han så først kniven efter stikket. Vidne 4 har som vidne forklaret bl.a., at han den
  27. juli 2025 var på patrulje med en kollega i Thisted. Nede på havnen, ca. én km fra frisørsa-lonen, mødte de en ung mand, som vinkede ad dem. Manden ringede samti-dig
  28. Manden fortalte, at der havde været et knivstikkeri i frisørsalonen. De kom frem til frisørsalonen på kort tid. Uden for salonen mødte de to kvin-der. Mens vidnet talte med de to kvinder, råbte hans kollega til ham. Han vendte sig om og så, at der kom en mand over mod dem. Manden havde en kniv i højre hånd. Det var en stor normal køkkenkniv med et blad på 20-30 cm. Han vendte sig om og råbte til manden, at han skulle smide kniven og lægge sig ned. Manden forholdt sig roligt og gjorde, som vidnet havde sagt. De sikrede kniven. Der var noget tyktflydende gennemsigtigt væske og små hvide klumper på ca. en tredjedel af knivbladet. Der var intet blod, så han var i tvivl om, hvorvidt der var andre knive og/eller gerningsmænd. De fik sikret identitet på manden, og fik ham i DNA-dragt. Manden blev sat ind i bilen. Der kom en patrulje mere, og de begyndte herefter at lave gerningsstedsun-dersøgelse og afhøre vidner. De ledte efter forurettede. De var stadig i tvivl om, hvorvidt der var flere gerningsmænd. De hørte ad omveje, at forurettede vist var kommet på hospitalet. Ejeren af frisørsalonen kom forbi, og vidnet fik sikret overvågning fra frisørsalonen. Overvågningen var af sporadisk ka-rakter. Selve knivstikket kan man ikke se på overvågningen. Vidnet havde in-gen kontakt til forurettede. Mens tiltalte sad i bilen, så de flere gange til ham, da tiltalte var urolig over, om der kom nogen efter ham. De afhørte ikke til-talte, idet de ville overlade det til efterforskerne. side 12 Fra frisørsalonen og til hospitalet er der ca. 500 meter. Vidne 5 har som vidne forklaret bl.a., at hun er sygeple-jerske på Thisted Sygehus. Den
  29. juli 2025 var hun visitator i akutmodta-gelsen. Sidst på eftermiddagen kom en mand løbende/vaklende ind og hen-vendte sig i akutmodtagelsen. Han sagde, at han ikke kunne mere, og at han havde brug for hjælp nu. Hun bad ham om at komme over mod hendes kon-tor. Det var først, da hun lagde sin hånd på ryggen af ham, at hun fandt ud af, at der var noget helt galt. Hun kunne mærke, at hans t-shirt var våd. Hun fik kigget på ham, og der var meget blod. Over halvdelen af hans t-shirt var gen-nemblødt af blod. De fik ham ind på skadestuen, hvor de fik ham ned at lig-ge. De fik trukket hans t-shirt til side og kunne se, at han havde en læsion på venstre side af ryggen. Han oplyste, at han var blevet stukket. Der blev til-kaldt ortopædkirurger og anæstesiologer, og manden blev flyttet ind i trau-merummet. Manden blev fløjet til Aalborg Sygehus til videre behandling. Hun var ikke en aktiv del af behandlingen. Vidne 6 har som vidne forklaret bl.a., at han er uddannet speciallæge i retsmedicin. Han har arbejdet som retsmediciner i 17 år. Han beskæftiger sig bl.a. med kliniske undersøgelser. Han foretog personundersøgelsen af forurettede efter henvendelse fra politi-et. Først var han på politigården for at undersøge tiltalte, og herefter kørte han videre til Aalborg Sygehus, hvor han undersøgte forurettede på opvågningsafdelingen. Han talte med de to læger, der havde stået for operationen af forurettede. Det var ikke muligt for ham selv at undersøge læsionen, da lægerne lige havde opereret, syet og bandageret forurettede. Hans undersø-gelse blev derfor gennemført på baggrund af lægejournaler, scanningsbilleder og oplysninger fra de opererende læger. Han kan vedstå de oplysninger, der er i personundersøgelsens resumé og konklusion. Foreholdt personundersøgelsen 3.-
  30. afsnit på side 42 i den digitale fil 1, har han forklaret, at ved en stiklæsion er der en skade i huden i længden og bredden. Lægerne har målt længden af læsionen til ca. otte cm. For at kunne få plads til kikkerten, har lægerne formentligt skåret læsionen ca. fem cm læn-gere. Han bygger sin viden herom på journalnotater, da han ikke selv har un-dersøgt det. Foreholdt personundersøgelsen næstsidste afsnit på side 41 i den digitale fil 1, har han forklaret, at der er to yderpunkter, når man taler om livsfare. Det ene er, at man ikke er i livsfare, og det andet at man har hjertestop. I det her tilfælde var forurettede et sted i midten. Han havde nogle skader, der ube-handlet, nemt kunne have ført til døden. Læsionen gennem ryggen og ind i brysthulen med sammenklapning af lungen samt blødning til følge er farligt. side 13 En sammenklappet lunge kan skabe en ventileffekt, der trykker på hjertet, hvilket er meget farligt. Behandlingen af dette er nogle gange operation og andre gange dræn. Lægerne foretog formentlig operation i dette tilfælde for at standse blødningen. De kunne ikke se skadens omfang på lungen, førend de foretog operationen. Han antager, at behandlingen af forurettede startede hurtigt. Hvor længe forurettede kunne have overlevet uden behandling, kan han ikke nærmere udtale sig om. Det handlede nok snarere om minutter frem for timer. Det er ikke ukendt, at man kan gå eller løbe nogle hundrede meter, med de skader forurettede havde, og det at forurettede gik til sygehuset efter knivstikket, er der derfor ikke noget unormalt i. Foreholdt personundersøgelsen sidste afsnit på side 40 og første afsnit på si-de 41 i den digitale fil 1, har han forklaret, at han vurderede læsionens dybde ud fra CT-scanningen. Tallet er derfor alene et cirkatal. Kniven kan godt ha-ve været længere inde end fem cm. Når han skriver, at ”må læsionen være påført med betydelig kraft” , så gør han det ud fra hvilket væv, der er ramt. Man stikker ikke igennem knogle og brusk uden, at der er anvendt betydelig kraft. Det er noget, der ikke bare lige sker. Hvilken styrke, der har været an-vendt, afhænger også af, hvor spids kniven var. Havde der ikke været ramt knogle i dette tilfælde, ville han ikke kunne udtale sig om kraften. Foreholdt foto på side 233 i den digitale fil 1, har han forklaret, at han på grund af billedets kvalitet ikke kan sige, hvad det er, der ses på kniven. Det er ikke blod. Det kan f.eks. være fedt, noget fra det tøj der er stukket igen-nem eller noget helt tredje. Da han kiggede på scanningen af forurettede, kunne han se, at der var skåret et tyndt stykke knogle af. Der er formentligt kanten af ribbenet. Han er ikke i tvivl om, at det kræver samme kraft, som det generelt gør, når man stikker gennem ribben. Læsionen i ryggen var den væsentligste. Han fandt en læsion mere. Lunger, hjerte og de store kar er vitale organer. De befinder sig i det område, hvor læsionen blev påført. Han kan ikke udtale sig om farligheden af stikket, hvis det havde ramt forurettet anderledes på kroppen. Havde kniven ikke ramt et ribben, ville stikket have været dybere. Han kan ikke udtale sig om, hvad den så havde ramt. Forurettede var stabil i forhold til åndedræt og kredsløbsfunktion, og der var derfor ikke blodtryksfald. Vidnet ville have skrevet, hvis der var givet blodtransfusion. Det kan i teorien have betydning for følgerne af et knivstik, hvis forurettede flytter sig frem mod kniven, mens han bliver stukket. At forurettede skulle være hoppet ind i kniven og derved have forværret skaden, er nok mere en teoretisk end en praktisk mulighed. side 14 Vidne 7 har som vidne forklaret bl.a., at Forurettede er hendes mand, og at Tiltalte er Forurettedes bror. Forurettede og Tiltalte boede sammen i Forurettedes lejlighed på Vej i Thisted de sidste 4-5 måneder forud for episoden. Hun boede med børnene i Aalborg. Hun var nogle gange i Thisted, når børnene skulle besøge deres far. Hun var i Thisted den
  31. juli
  32. Tre dage forinden snakkede hun med Tiltalte om, hvorvidt hun kunne hjælpe ham med at finde en lejlighed. Kommunen ville gerne betale depositum til en lejlighed. De sad derfor sam-men og kiggede på lejligheder på hendes telefon. Forurettede kom hjem, da han fik fri fra arbejde. De sagde til Forurettede, at de kiggede efter en lejlighed til Tiltalte. Forurettede sagde, at han syntes, at Tiltalte skulle vente med at flytte, så Tiltalte kunne sparre lidt penge op til møbler. Forurettede ville gerne hjælpe sin bror. Forurettede og Tiltalte havde det godt sammen. De blev ikke enige om, hvorvidt Tiltalte skulle blive boende eller ej. Tiltalte og Forurettede kom ikke op at skændes, men det kunne godt lyde, som om de ikke var helt enige. Forurettede blev lidt sur over, at Tiltalte ikke ville bo sammen med ham, men han skældte hverken Tiltalte eller hende ud. Måske blev stemme-føringen lidt høj mellem Forurettede og Tiltalte. Hun har kendt Forurettede i 16 år og Tiltalte i 13-14 år. Tiltalte har altid været en del af fa-milien. De har besøgt hinanden og f.eks. holdt Eid sammen. Tiltalte og Forurettede er brødre i en søskendeflok på i alt 12 søskende. Personlige oplysninger Tiltalte har været mentalundersøgt. Af Retspsykiatrisk erklæring af
  33. november 2025 fremgår under konklusion følgende: "Konklusion Tiltalte findes herefter uden sikre tegn til organisk hjernelidelse el-ler dementiet tilstand, og der er ikke mistanke om sygdomme indenfor den epileptiforme sygdomskategori. Observanden vurderes umiddelbart begavet indenfor normalområdet, sandsynligvis den nedre del, men der er ikke tegn på alvorlig kognitiv svækkelse med egentligt hukommelsestab eller koncentrationsbesvær. Observandens eksekutivfunktioner er vanskelige at vurdere, men han har tilsyneladende kunnet planlægge udrejse af Danmark og ophold i Tyrkiet og tilbagevenden hertil uden problemer. Observanden er med en vis sandsynlighed lidende af afhængighedssyndrom, idet der foreligger oplysninger om episodisk forbrug af pri-mært cannabis, men muligvis også alkohol og centralstimulantia. Han var sandsynligvis ikke påvirket af noget sådant på tidspunktet for det påsigtede forhold, og der er ikke mistanke om en patologiskrustilstand. Observanden er angiveligt født og opvokset hos gifte samlevende for- side 15 ældre i Syrien tilhørende det kurdiske mindretal. Han har angiveligt gennemført nogle års skolegang, men der foreligger ikke valide oplysninger om uddannelse eller beskæftigelse. Han har tidligere oplyst, at han har arbejdet på en brors fabrik i Syrien. Andre steder er også anført, at der er en bror i Danmark. Observanden har angiveligt fra 2009, 22 år gammel, til 2019, 32 år gammel, opholdt sig primært i Re-gion Syddanmark efter sit første ophold på Asylcenter Jelling. Der fo-religger ikke nærmere oplysninger fra perioden 2019 til april 2025, hvor han vendte tilbage til Sandholmlejren, idet hans opholdstilladelse midlertidigt var inddraget, men på ny blev forlænget, hvorefter han flyt-tede til Nordvestjylland for at opsøge en bekendt og således boede nogle måneder, indtil det nu påsigtede forhold, hvor han blev vare-tægtsfængslet. I 2014-2017 havde observanden kontakter til det psykiatriske behandlingssystem, primært ambulant og med få kortvarige indlæggelser, og han blev ved mentalundersøgelse i 2017 fundet tilhørende den i

§ 16, stk.

1 omtalte personkreds og efterfølgende idømt dom til psykiatrisk behandling, der aldrig blev etableret, idet observanden for-lod Danmark. Han kan ikke forklare udrejsen fra Danmark. Observanden benægter ved aktuelle mentalundersøgelse på noget tidspunkt at have været sindslidende. Han afviser også på tidspunktet for det påsigtede forhold at være lidende af hallucinatoriske oplevelser, forfølgelsesforestillinger eller andre typer af vrangforestillinger. Han findes ved aktuelle undersøgelse ej heller præget af tegn på sindssyg-dom og oplyser, at han trives bedre i arresten end som varetægtsfængs-let i surrogat på psykiatrisk afdeling. Man finder således ud fra en samlet vurdering ikke observanden på tidspunktet for det påsigtede forhold og ej heller i perioden efter liden-de af sindssygdom eller i en tilstand, der kan ligestilles hermed, og han findes derfor ikke omfattet af personkredsen tilhørende

§ 16, hverken stk.

1 eller stk. 2. Man må på baggrund af observandens vekslende oplysninger, adfærd og misbrugsproblematik mistænke, og det kan ikke ganske udelukkes, at han er præget af svækkede psykiske åndsevner, om end dette også skal tages med en vis grad af usikkerhed, men formentligt tilhørende den i

§ 69omtalte personkreds.

Man kan dog ikke, i fald han kendes skyldig i det nu påsigtede forhold, til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet, som mere formålstjenlig foranstaltning, anbefale psykiatrisk behandling frem for straf som forskyldt." Retslægerådet har den

  1. januar 2026 udtalt følgende: side 16 "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af sagens tilsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af
  2. november 2025 ved overlæge Person 2, Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien Aalborg Universitetshospital, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg, li-gesom han ikke var sindssyg på tidspunktet for det nu påsigtede. Der er ikke mistanke om en abnorm rus, han er normalt begavet og lider ik-ke af organisk hjernelidelse. Tiltalte er født og opvokset i Syrien. Han fik i 2008 opholdstilla-delse i Danmark. Omfanget af skolegang og tilknytning til arbejdsmar-kedet er ikke fuldt afdækket. Han har ingen uddannelse, han er ikke gift, har ingen børn og er hjemløs. I årene fra 2014 til 2018 havde Tiltalte flere gange tilknytning til den regionale psykiatri. Der blev beskrevet forskellige symptomer som kendt ved psykotisk lidelse, og han måtte indlægges på psykiatrisk af-deling – herunder med tvang i medfør af psykiatriloven – grundet psy-kotisk og udadreagerende adfærd. Han var en periode i behandling med antipsykotisk virkende medicin, og overvejelser om psykose ud-løst af euforiserende stoffer har været nævnt. Ved mentalundersøgelsen i 2017 fandt overlægen, at Tiltalte var psykotisk. En primær sindslidelse blev ikke anført. Han blev idømt dom til psykiatrisk behandling, men hverken dom eller behandling blev iværksat. Ved den aktuelle mentalundersøgelse samt under godt to ugers surrogatanbringelse på psykiatrisk afdeling findes flere divergerede oplysninger omhandlende Tiltaltes levned. Han er ikke fundet psykotisk. Han har angiveligt haft et afhængighedssyndrom af primært Cannabis. Efter Retslægerådets opfattelse er der på det foreliggende ikke bag-grund for at antage, at Tiltalte lider af sindssygdom. Han kan heref-ter henføres til

§ 69

, men rådet kan ikke, såfremt han fin-des skyldig i det påsigtede, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelo-vens § 68,

  1. pkt., til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kri-minalitet som mere formålstjenlig end straf." Udlændingestyrelsen har den
  2. april 2026 udtalt følgende: "Udlændingestyrelsen kan umiddelbart tiltræde udvisningspåstanden på baggrund af Tiltaltes ophold i Danmark sammenholdt med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, herunder at Tiltalte forventes idømt ikke under 6 års ubetinget fængsel. Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der som følge af, side 17 at Tiltalte ikke har ønsket at udtale sig til politiet vedrørende hans personlige forhold, kan være hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som styrelsen ikke har kendskab til, og derfor ikke kan sammenhol-de med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter. Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at pågældende skal tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24 b, hvis der ikke findes at være tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågælden-de efter §§ 22 eller 23, fordi udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark den
  3. april 2008, hvor han søgte asyl. Den på gældende blev den
  4. november 2008 meddelt opholdstil-ladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den
  5. no-vember
  6. Denne tilladelse er senest den
  7. april 2025 forlænget indtil den
  8. april
  9. Tiltalte blev den
  10. juni 2018 ved Retten i Sønderborg dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling i 5 år ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen og udvist betinget af Danmark for overtrædelse af

§ 119, stk.

1, og ordensbekendtgørel-sens § 3, stk.

  1. Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den
  2. november 2008, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk.
  3. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk.
  4. Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævn-te periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 16 år og 9 måneder. Udvisningshjemmel Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, stk. 1, eller §
  5. Efter udlændingelovens § 22, stk. 1, kan udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, udvises, jf. dog § 26, stk.
  6. side 18 Efter udlændingelovens § 23, kan udlændinge, der idømmes en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som ville skulle udvises efter § 22, hvis der ikke var idømt en sådan anden strafferetlig retsfølge, udvises, jf. dog § 26, stk.
  7. Danmarks internationale forpligtelser Til brug for vurderingen af om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at den pågældende ikke har ønsket medvirke til en afhøring om sine personlige- og familiemæssige forhold vedrørende udvisningsspørgsmålet, hvorfor det ikke har været muligt at gennemføre en konventionsafhøring. Udlændingestyrelsen skal bemærke, at det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte er ugift og ingen børn har. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22 og 23, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel
  8. Menneskerettighedsdomstolen har i sin dom af
  9. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opregnet en række retningslinjer, jf. præmis 68, som indgår i vurderingen af, hvorvidt en udvisning vil være proportional iht. EMRK artikel
  10. Det følger heraf, at domstolene i vurderingen bl.a. vil skulle inddrage den begåede kriminalitets art og grovhed, den forløbne tid efter den be-gåede kriminalitet, om der er risiko for, at udlændingen vil begå ny kri-minalitet, udlændingens helbredsmæssige forhold, herunder om der er sket bedring i udlændingens forhold, tiden siden den begåede kriminali-tet, udlændingens familiemæssige situation, tilknytningen til Danmark og det land udlændingen udvises til, indrejseforbuddets længde m.v., jf. Savran mod Danmark, præmis 192-
  11. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved den samlede proportionalitetsafvejning alene kan lægges begrænset vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, hvis udlændingen på tidspunktet for kriminalitetens udførelse led af psykisk sygdom, og derfor var uegnet til straf i medfør af

§ 16, jf.

Savran mod Danmark, præmis

  1. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo- side 19 vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-
  2. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måne-der, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 3, at retten i forbin-delse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7." Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den
  3. juli
  4. Tiltalte er tidligere straffet ved: Dom af
  5. juni 2018 for overtrædelse af

§ 119, stk.

1 og ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, i medfør af

§ 16, stk.

1, jf. § 68 og § 68A, stk. 1, skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling i 5 år ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Tiltalte blev udvist betinget med en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Dom af 18. juni 2009 for vold, jf.

§ 244, med fængsel i 30 dage, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte blev udvist betinget med en prøvetid på 1 år. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har noget familie i Danmark hverken forældre, søskende, hustru eller børn. Han forstår og kan begå sig på dansk i dagligdagen, men han har brug for en tolk under retssagen. I den periode han har boet i Danmark, har han gået på sprogskole i et år, og han har arbejdet hos en grønthandler i ca. 10 måneder. Han vil ger-ne uddanne sig, når han bliver løsladt. Han har venner Danmark. De har ikke besøgt ham i arresten. Han er født og opvokset i Syrien, og han har boet i side 20 Syrien, indtil han kom til Danmark. Han gik i skole i Syrien, hvor han færdiggjorde folkeskolen. Han taler og forstår arabisk, som tales i Syrien. Han kan ikke rejse tilbage til Syrien, da han har problemer med politiet og myndighederne i landet, da han er kurder. Hans mor og far og en bror og en søster bor i Syrien. Det er korrekt, at han har boet i Tyrkiet. Han har ikke familie i Tyr-kiet. Han var i Tyrkiet i 3-5 år. Han boede ikke sammen med sin mor i Tyrki-et men sammen med nogle venner, som hjalp ham, mens han boede der. Kurdere har altid været undertrykt af myndighederne i Syrien, og han blev udsat for mange ting, da han boede i Syrien, hvilket også fremgår af begrun-delsen for hans opholdstilladelse. Regimeskiftet i Syrien har ingen betydning for hans muligheder for at vende tilbage til Syrien, idet kurdere stadig er un-dertrykte. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den

  1. juli
  2. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Alle nævninge og dommere udtaler: Den
  3. juli 2025 kl. 17.52 modtog Midt- og Vestjylland Politi en anmeldelse om knivstik i Frisørsalon, Adresse, Thisted. Tiltalte blev an-holdt kl. 17.54 få meter fra gerningsstedet. Tiltalte havde en stor køk-kenkniv på sig. Af de retsgenetiske erklæringer fremgår, at der med den høje-ste grad af sandsynlighed 1:1.000.000 er påvist DNA nederst på knivbladet tættest på skæftet på venstre side, som stammer fra Tiltalte, og med sam-me grad af sandsynlighed på knivspidsen som stammer fra Forurettede. Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har samstemmende forklaret, at tiltalte kom ind i frisørsalo-nen, og at han gik direkte over og stak Forurettede i ryggen med en stor køkkenkniv. Forklaringerne støttes også dels af videoovervågningen fra frisørsalonen, som viser, at Tiltalte står med en kniv i hånden og dels af Tiltaltes egen forklaring. Vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 har forklaret, at Tiltalte forlod frisørsalonen og kom tilbage kort tid efter, og gik direk-te hen og stak Forurettede i ryggen, mens Forurettede stod med ryggen til og klippede Vidne
  4. Vidnerne har videre forklaret, at der ikke forinden havde været noget usædvanligt. Efter de lægelige oplysninger, herunder forklaringen afgivet af speciallæge i retsmedicin Vidne 6 sammenholdt med personundersøgel-sen havde stikket en minimumsdybde på 5 cm, og stikket blev påført med be- side 21 tydelig kraft. Forurettede blev ved stikket påført livstruende skader i form af en sammenklappet lunge, 400 ml blod i venstre brysthule og blodtab på omkring 1 liter, hvorfor han ifølge vidnet havde været i livsfare og næppe vil-le have overlevet uden den akutte behandling. Under de ovenfor anførte omstændigheder, herunder navnlig det oplyste om knivbladets størrelse på ca. 20 cm, stikkets dybde, placeringen af stikket på kroppen, og at stikket er påført med betydelig kraft, finder retten det bevist, at tiltalte i hvert fald har anset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede ville dø som følge af knivstikket. Tiltalte, har derfor haft forsæt til drab, hvorfor vi finder, at tiltalte er skyldig i forsøg på manddrab efter

§ 237, jf.

§ 21. Retten lægger til grund, at der ikke umiddelbart forud for knivstikket havde været fysisk eller verbal kontakt mellem tiltalte og Forurettede. Retten fin-der derfor, at tiltalte ikke inden knivstikket blev udsat for et uretmæssigt an-greb, hvorfor betingelserne for nødværge i

§ 13, stk.

1, allerede af den grund ikke er opfyldt. Derfor bestemmes: Tiltalte, er skyldig. Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes efter

§ 237, jf.

§ 21. Der var enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, jf.

§ 237, jf.

§

  1. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab, og at der ikke foreligger hverken skærpende eller formildende omstændigheder, der kan føre til fravigelse af fast praksis, hvorefter forsøg på manddrab som udgangspunkt straffes med fængsel i 6 år. Udvisning Tiltalte, indrejste i Danmark den
  2. april
  3. Længden af tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den
  4. november 2008, hvor tiltalte fik opholdstilladelse i Danmark. Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 16 år og 9 måneder. Tiltalte er syrisk statsborger. Han er ikke tidligere dømt af betydning for sagen, men er nu dømt for forsøg på manddrab på sin bror med fængsel i 6 år. Da tiltalte er dømt for forsøg på manddrab med fængsel i 6 år, skal tiltalte udvises med et indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 22, stk. 1, jf. § 26, stk. 2, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
  5. side 22 Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund blandt andet for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
  6. juni 2008, Maslov mod Østrig, at der i et tilfælde som det foreliggende skal lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, den forløbne tid efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med henholdsvis værtslandet og modtagerlandet. Tiltalte kom til Danmark som 22-årige, og han har efter sin egen forklaring i retten i perioden 2020 til
  7. marts 2025 været udrejst til Tyrkiet. Tiltalte er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Tiltalte har forklaret, at han ikke har familie i Danmark, og at hele hans familie bor i Syrien. Tiltalte vil ikke anerkende forurettede som sin bror. Tiltalte taler ifølge sin egen forklaring dansk, så han kan klare sig i dagligdagen. Tiltalte er nu er dømt for forsøg på manddrab. Henset til grovheden og arten af kriminaliteten, og det ovenfor anførte vedrørende tiltaltes personlige forhold, findes det ikke med sikkerhed at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, idet der foreligger tungtvejende grunde, der taler for udvisning af ham. Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at et indrejseforbud skal være for bestandigt, hvis der idømmes mere end 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel, men der kan efter § 32, stk. 5, nr. 1, fastsættes en kortere varighed, hvis et sådant indrejseforbud med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten finder henset til det ovenfor anførte, herunder særligt at tiltalte først kom til Danmark som 22-årige, og at han ikke efter sine egne oplysninger har familie i Danmark og kriminalitetens grovhed, at indrejseforbuddet skal være for bestandigt. Konfiskation Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf.

§ 75, stk.

2, nr.

  1. Erstatning Henset til domfældelsen tages påstanden om godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til følge, da de juridiske dommere finder det godtgjort, at Forurettede har været sygemeldt og undergivet behandling i perioden fra den
  2. juli 2025 og frem til den
  3. februar 2026, ligesom Forurettede har dokumenteret sit tab af indkomst i samme periode. Idet tiltalte er fundet skyldig i drabsforsøg, hvorfor der er tale om et særdeles side 23 groft angreb, er der grundlag for, at tiltalte skal betale tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk.
  4. Henset til karakteren af det knivstik, der er blevet påført Forurettede, tages godtgørelsens størrelse til følge med det påståede beløb. Samlet tages erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år Hos Tiltalte konfiskeres en kniv. Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 146.024,50 kr. til Forurettede ved bistandsadvokat Simon Eilrich, j.nr.: 203081, Sønder Allé 3,
  5. sal, 8000 Aar-hus C. Beløbet forrentes med procesrente fra den
  6. juni
  7. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.