RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 7. december 2016 i sag nr. BS 4-1140/2015: 3F s.m.f. Part 1 Adresse 1 8900 Randers C mod Part A Adresse 2 By 1 Sagens baggrund Denne sag, der er an

§ 6

gøres det gældende: Dele af den mellem parterne indgåede ansættelseskontrakt (bilag 1) er ugyldig efter aftalelovens §

1. Dette har medført en væsentlig risiko for tab af lønrettigheder for sagsøger. Sagsøgtes påståede skønsmæssige fastsættelse af lønnen er i strid med lov om ansættelsesbeviser, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 8, idet der ikke er optaget bestemmelser i ansættelsesbeviset om, at lønnen eller noget af lønnen ville blive fastsat skønsmæssigt eller efter hvilke kriterier den skønsmæssige fastsættelse af lønnen ville blive foretaget ud fra. Det fremgår ikke af ansættelseskontrakten, hvorledes overarbejde skal betales, hvilket er i strid med lov om ansættelsesbeviser, jf. lovens § 2, stk. 2, nr.
2. Sagsøger fik ikke en ny kontrakt/tillæg til den eksisterende i forbindelse med, at hans ansættelse blev forlænget. Sagsøger rykkede sagsøgte for en ny kontrakt, uden at sagsøgte opfyldte anmodningen. Sagsøgtes subsidiære anbringende om, at den fremlagte kontrakt i bilag 1 under alle omstændigheder finder anvendelse, hvis ansættelsesforholdet opretholdes efter den i kontrakten angivne ophørsdato, bestrides. Fortsætter en ansættelse efter det stipulerede udløb, skal det bevissikres, hvad vilkårene herfor er, herunder ansættelsens forventede varighed. Sagsøgte har således ikke opfyldt

§ 4, hvorefter en arbejdsgiver ved enhver ændring af de i § 2, stk.

1 og 2, og § 3, stk. 1, omhandlede forhold hurtigst mulig og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, skal give lønmodtageren skriftlig besked herom. De påståede mangler og den manglende kontraktsfornyelse har medført en tvist mellem parterne i form af nærværende sag. Sagsøger er derfor berettiget til en godtgørelse på 10.000 kr., jf.

§ 6.” har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 13.

maj 2016, hvori er anført blandt andet: Part A Side 17/28 ”De mellem sagsøger og sagsøgte aftalte lønvilkår og gyldigheden heraf aftalelovens § 36 Sagsøgte bestrider, at der skulle være belæg for at tilsidesætte de mellem parterne indgåede ansættelseskontrakter som ugyldige under henvisning til aftalelovens §

1. I henhold til parternes første ansættelseskontrakt skulle sagsøger afregnes med kr. 11.000 pr. måned og arbejdstiden var ca. 40 timer om ugen. Lønnen var indledningsvist fastsat til dette beløb under hensyntagen til sagsøgers kvalifikationer og danskkundskaber mv. Sagsøgte driver erhverv inden for landbruget, og dette er et af de erhverv, hvor det er umuligt at få dansk arbejdskraft, fordi danskere typisk ikke ønsker dette arbejde. De danskere, der udsendes fra arbejdsformidlingen, melder sig straks syge eller gør sig umulige for at slippe for arbejdet og bevare deres dagpenge. Sagsøgte har derfor – som så mange andre erhvervsdrivende inden for dette erhverv – set sig nødsaget til at antage udenlandsk arbejdskraft, primært østeuropæisk, da disse medarbejdere ikke føler sig ”for fine” til at udføre det for sagsøgtes erhverv nødvendige arbejde. At udenlandsk arbejdskraft er villig til at påtage sig arbejdet gør imidlertid ikke automatisk de pågældende kvalificerede til at udføre arbejdet, ligesom der altid er en sprogbarriere i relation til arbejdets udførelse mv. Den indledningsvist aftalte faste løn er fastlagt under hensyntagen hertil. I den udstrækning medarbejderne imidlertid hurtigt lærer det pågældende arbejde og udfører dette tilfredsstillende, er der blevet udbetalt langt mere i løn end den aftalte faste løn – som det da også fremgår af sagsøgers lønsedler. De højere beløb, som løbende er udbetalt, beror således primært på, at arbejdet konkret har været udført tilfredsstillende. Sagsøgte bestrider, at den mellem parterne konkret aftalte løn på nogen måde kan tilsidesættes som ugyldig i henhold til aftalelovens § 36, ligesom det gøres gældende, at sagsøger i øvrigt konkret har fået udbetalt en langt højere løn end aftalt. Side 18/28 Sagsøgte gør desuden gældende, at sagsøgte ikke har indgået en overenskomst, hvorfor der ikke gælder en overenskomst i ansættelsesforholdet mellem sagsøgte og sagsøger. Sagsøgte er ligeledes heller ikke medlem af en fagforening eller anden organisation, som har tiltrådt en overenskomst. Der er derfor aftalefrihed i relation til lønnen, da der ikke gælder en lovpligtig mindsteløn. Der er således indgået en kontrakt mellem to parter uden indflydelse af en overenskomst, hvorfor den af sagsøger anførte mindsteløn i henhold til diverse overenskomster tilsvarende i det hele er irrelevant. At anse en aftalt løn som urimelig efter aftalelovens § 36 i denne situation, når der ikke gælder en lovpligtig mindsteløn, vil være et indgreb i den danske model. Sagsøger har i øvrigt bevisbyrden for, at aftalen skulle være urimelig efter aftalelovens § 36, og sagsøger har på ingen måde løftet denne bevisbyrde. Sagsøgte bestrider således, at sagsøger har fremlagt dokumentation for, at de aftalte ansættelsesvilkår skulle være urimelige. Den af sagsøger påberåbte tilkendegivelse af
2. august 2009 bestrides som irrelevant, ligesom det gøres gældende, at tilkendegivelsen – ud over at være i strid med gældende ret – beror på andre faktiske omstændigheder end nærværende sag. For fuldstændighedens skyld gøres det i denne sammenhæng gældende, at den timeløn, som sagsøger reelt har oppebåret, faktisk overstiger den timeløn, som konkret anvendes som ”rimelig” i den konkrete tilkendegivelse, jf. nærmere nedenfor. Sagsøger har således de facto oppebåret en væsentlig højere løn end den i ansættelseskontrakten aftalte løn på 11.000 kr. pr. måned, jf. de fremlagte lønsedler. Sagsøgte gør gældende, at sagsøger ikke har taget højde for denne væsentlig højere løn ved beregningerne af kravet om efterbetaling af løn. Beregningerne bestrides derfor tilsvarende i deres helhed. I forbindelse med fastlæggelse af sagsøgerens reelle løn skal værdien af den frie bolig, som sagsøgte har stillet til rådighed for sagsøger Side 19/28 fastlægges og indregnes. Sagsøgte gør i denne sammenhæng gældende, at det er den faktiske værdi af den frie bolig, der skal anvendes i denne sammenhæng. Sagsøgte gør således gældende, at SKAT’s regler for fastlæggelse af beskatningsgrundlaget i det hele er irrelevante for fastlæggelsen af værdien af fri bolig inkl. forbrug under en civilretlig konflikt om størrelsen og rimeligheden af en aftalt løn. At SKAT således har fastsat nogle kriterier for fastlæggelsen af værdien af fri bolig for medhjælpere ved landbrug m.v. for at simplificere fastlæggelsen af beskatningsgrundlaget for denne erhvervsgruppe, ændrer ikke på den reelle værdi af en konkret fri bolig inkl. forbrug i forbindelse med den civilretlige fastlæggelse af størrelsen af en konkret medarbejders løn. Det erindres i denne sammenhæng, at en medarbejder, der har fri bolig til rådighed inkl. forbrug, sparer de konkrete omkostninger, som medarbejderen ville have haft til bolig, forbrug og eventuelt transport, hvis medarbejderen ikke havde haft den pågældende bolig stillet til rådighed, samt at størrelsen af denne besparelse vil afhænge af prisniveauet i det konkrete område, som den enkelte medarbejder arbejder/bor i. Allerede af denne grund giver det ikke nogen mening, at den civilretlige fastlæggelse af en løns størrelse i relation til fri bolig inkl. forbrug skulle være den samme, uanset om den pågældende medarbejder konkret arbejder på Lolland eller i nærheden af Aarhus. Sagsøgte fastholder derfor tilsvarende, at det er boligens reelle værdi, der skal indgå i beregningen af sagsøgers løn, og ikke SKAT’s herfra afvigende beskatningsgrundlag. Det er i denne sammenhæng underordnet, om sagsøger er blevet beskattet af et lavere beskatningsgrundlag. I den udstrækning sagsøger herefter ikke får medhold i, at det ikke er den reelle værdi af den frie bolig inkl. forbrug, der skal lægges til grund i forbindelse med fastlæggelsen af størrelsen af sagsøgers løn, men den mindre – til brug for skatteberegningen – fastsatte værdi, må det komme sagsøger til skade, at sagsøger ikke har gennemført syn og skøn vedrørende værdien af den frie bolig, da sagsøger bærer bevisbyrden for, at sagsøgers ansættelsesvilkår har været urimelige i henhold til aftalelovens §
3. Værdien af den frie bolig inkl. forbrug må herefter skønsmæssigt fastsættes til 5.000 kr. om måneden. Side 20/28 Sagsøgte vil herefter under alle omstændigheder være at frifinde, da hverken de aftalte ansættelsesvilkår eller sagsøgers reelle løn kan tilsidesættes som urimelige i henhold til aftalelovens §
4. Sagsøgte bestrider i denne sammenhæng, at sagsøgtes udbetaling af løn ud over det aftalte i sig selv skulle gøre lønvilkårene urimelige i henhold til aftalelovens §
5. Det påståede omfang af overarbejde – sagsøgers reelle løn Sagsøgte bestrider på det kraftigste sagsøgers ensidige opgørelser af overarbejdstimer, samt at sagsøgte skulle have godkendt disse opgørelser. Sagsøgte bestrider således, at sagsøger har udført mere arbejde end aftalt. På denne bagrund anfægtes bilag 7 da også, da dette tager udgangspunkt i bilag 8 samt i overenskomster, som ikke er gældende for ansættelsesforholdet. Sagsøger bærer bevisbyrden for rigtigheden af de håndskrevne timeopgørelser og omfanget af overarbejdstimer. Denne bevisbyrde er ingenlunde løftet, og sagsøgers ensidige opgørelser kan ikke lægges til grund. Sagsøgte bestrider tilsvarende på det kraftigste, at sagsøger har arbejdet over 48 timer om ugen i gennemsnit inden for de relevante perioder. Sagsøgte gør således gældende, at de højere lønudbetalinger kun i begrænset omfang beror på udført overarbejde, men primært på den kvalificerede karakter af nogle af de konkrete arbejdsopgaver, som sagsøger har udført og sagsøgtes tilfredshed hermed. Sagsøger belønner kvalifikationer og udførelse af mere kvalificerede arbejdsopgaver, og jo hurtigere medarbejdere lærer dansk og jo mere kvalificerede arbejdsopgaver, der kan udføres hurtigt og kompetent, jo højere en løn vil der blive udbetalt. Den endelige månedsløn er således blevet fastlagt månedsvis bagud efter drøftelse og efter vurdering af det konkret udførte arbejde mv. Sagsøger har i denne sammenhæng altid været tilfreds med den højere udbetalte løn og har på intet tidspunkt, før efter ansættelsesforholdets ophør, givet udtryk for, at han havde arbejdet i så mange timer, som det nu gøres gældende. Side 21/28 Det er i øvrigt urigtigt, når sagsøger anfører, at ”De lønsedler sagsøgte har fremlagt i bilag A understøtter sagsøgers forklaring i relation til bilag 8, idet sagsøgtes bilag for marts og frem konsekvent anfører det månedlige timetal til 160,33 timer …” De på lønsedlerne anførte timetal udgør de faste timer, som sagsøger har arbejdet, og som det netop vil fremgå af lønsedlen for november måned 2013, hvor der ikke er anført 160,33 timer, som påstået af sagsøger, er timerne korrigeret i overensstemmelse med de faktisk udførte fast aftalte timer. Det er imidlertid korrekt, at sagsøger i en vis udstrækning har arbejdet mere end de på lønsedlerne angivne timer, idet sagsøger i denne sammenhæng dog maksimalt har arbejdet 5-6 timer om lørdagen og søndagen, i alt 10-12 timer, hver
6. uge. Dette arbejde er der imidlertid under alle omstændigheder sket betaling for i forbindelse med den udbetalte løn. Det forekommer da også usandsynligt, at sagsøger hver måned skulle acceptere at få udbetalt løn for et givet antal timer, hvis det var hans opfattelse, at han havde arbejdet markant mere end disse timer. Sagsøgte fastholder, at der er tale om en efterrationalisering fra sagsøgers side, og at der er regnet baglæns fra den faktiske løn i forhåbning om, at dette kunne udløse store ekstrabetalinger til sagsøger. Sagsøger har i sin opfordring 2 anmodet sagsøgte om at redegøre for baggrunden for den svingende månedsløn, hvis svingningerne ikke beroede på overarbejde. Som beskrevet i sagsøgtes duplik og ovenfor, beror de højere og svingende lønudbetalinger – ud over fravær fra sagsøgers side samt begrænset weekendarbejde – på, hvorvidt og i hvilken udstrækning sagsøgers konkrete arbejdsopgaver mv. i de enkelte måneder har været af en mere kvalificeret karakter samt af graden af tilfredshed fra sagsøgtes side. Sagsøger havde generelt svært ved at udføre arbejdsopgaverne i stalden, og det var typisk nødvendigt at have en mand gående med ham for at give ham instrukser og sikre kvaliteten af det udførte arbejde. I den udstrækning sagsøger således har udført arbejde i stalden, har månedslønnen været lavere end de måneder, hvor der blev udført mere kvalificeret arbejde, som sagsøger selv kunne forestå. Side 22/28 I relation til sidstnævnte har dette primært drejet sig om nedrivningsarbejde på en af sagsøgtes gårde og malerarbejde på samme gård samt i en vis udstrækning kørsel af sten med traktor. I de måneder, hvor disse mere kvalificerede arbejdsopgaver er udført, og hvor der ikke har bestået et tilsvarende behov for at have en mand tilknyttet sagsøgeren i forbindelse med dennes udførelse af arbejde, har sagsøger således fået en noget højere løn, og udsvingene i den udbetalte løn kan i overvejende grad henføres hertil. Hvis sagsøgers reelle timeløn herefter skal beregnes, kan dette gøres som følger: År 2013 I 2013 oppebar sagsøger en løn på kr. 119.040 med tillæg af fri bolig inkl. forbrug for 9 måneders arbejde, jf. de som bilag A fremlagte lønsedler. De udførte faste timers arbejde for denne periode har, jf. bilag A, udgjort 1.322,64 timer. Hertil kommer maksimalt 164 timer for arbejde hver
7. weekend (41 uger : 3 x 12). Sagsøger har herefter maksimalt arbejdet i alt 1.486,64 timer i
8. Timelønnen forud for tillæg af fri bolig har herefter udgjort kr. 119.040 : 1.486,64 = kr. 80,
9. Hertil skal tillægges værdien af fri bolig. Hvis den frie bolig inkl. forbrug fastsættes til de kr. 5.000, vil dette svare til et tillæg til timelønnen på kr. 5.000 : (1.486,64 : 9) = kr. 30,
10. Sagsøgers reelle timeløn har herefter været kr. 110,27 i
11. År 2014 I 2014 oppebar sagsøger en løn på kr. 153.095 med tillæg af fri bolig inkl. forbrug for 10 måneders arbejde, jf. de som bilag A fremlagte lønsedler. De udførte faste timers arbejde for denne periode har, jf. bilag A, udgjort 1.603,30 timer. Side 23/28 Hertil kommer maksimalt 176 timer for arbejde hver
12. weekend (44 uger : 3 x 12). Sagsøger har herefter maksimalt arbejdet i alt 1.779,30 timer i
13. Timelønnen forud for tillæg af fri bolig har herefter udgjort kr. 153.095 : 1.779,30 = kr. 86,
14. Hertil skal tillægges værdien af fri bolig. Hvis den frie bolig inkl. forbrug fastsættes til de kr. 5.000, vil dette svare til et tillæg til timelønnen på kr. 5.000 : (1.603,30 : 10) = kr. 31,
15. Sagsøgers reelle timeløn har herefter været kr. 117,19 i
16. Arbejdsdirektivgennemførelsesloven Sagsøgte bestrider som angivet sagsøgers opgørelse af gennemsnitlig arbejdstid, primært fordi de angivne timer i det hele er urigtige, men selv hvis retten måtte lægge sagsøgers urigtige timeangivelser til grund, bestrides også selve sagsøgers opgørelse i sin helhed, herunder de foretagne periodevalg. Sagsøgte bestrider, for fuldstændighedens skyld, desuden, at godtgørelsen ville kunne opgøres til kr. 100.000,
17. Ansættelsesbevisloven Sagsøgte bestrider, at sagsøger skulle være berettiget til en godtgørelse på kr. 10.000,00 jf.

§ 6

. Der blev forud for udløbet af den som sagens bilag 1 fremlagte ansættelseskontrakt, indgået en ny ansættelseskontrakt imellem sagsøgte og sagsøger. Sagsøgte har udleveret sin original af den nye ansættelseskontrakt til sagsøger, i forbindelse med at sagsøger bad herom til brug for forevisning til de danske myndigheder, da sagsøger angiveligt havde mistet sin egen udgave af ansættelseskontrakten. Det er således ikke korrekt, at sagsøger har arbejdet for sagsøgte uden en ansættelseskontrakt. Sagsøgte gør for fuldstændighedens skyld gældende, at det under alle omstændigheder følger af den som sagens bilag 1 fremlagte Side 24/28 ansættelseskontrakt, at denne finder anvendelse, hvis ansættelsesforholdet opretholdes efter den i kontrakten angivne ophørsdato. Selv hvis sagsøgte således ikke havde udarbejdet en ny kontrakt, ville den som sagens bilag 1 fremlagte ansættelseskontrakt være gældende, hvorfor sagsøger end ikke i denne situation ville have haft krav på godtgørelse. Den til selvstændig dom nedlagte påstand Sagsøger har anerkendt, at sagsøger har lånt 10.000 kr. af sagsøgte. Sagsøger skal derfor betale de 10.000 kr. som angivet i den nedlagte påstand 2. Lånet har været ydet på anfordringsvilkår, og sagsøgte har flere gange bedt om at få sine penge. Sagsøgte skal dermed tilsvarende have medhold i den nedlagte forrentningspåstand.” SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at sagsøgte ikke har indgået en overenskomst eller er medlem af en faglig organisation, hvorfor der ikke gælder en overenskomst i ansættelsesforholdet mellem sagsøger og sagsøgte, at ansættelseskontrakten ikke er urimelig efter aftalelovens § 36, at der ikke gælder en lovpligtig mindsteløn, at sagsøgers faktiske løn har været væsentlig højere end den af sagsøger angivne, at sagsøger ikke har krav på efterbetaling af løn, at såvel den aftalte, som den faktisk udbetalte, løn er rimelig, at sagsøger ikke har benyttet et korrekt beregningsgrundlag ved udregningen af sagsøgers timeløn, at værdien af vederlagsfri benyttelse af bolig skal tillægges sagsøgtes faktiske udbetalinger af løn for beregningen af sagsøgers samlede reelle løn, Side 25/28 at denne værdi minimum er kr. 5.000 pr. måned, at sagsøger ikke har udført overarbejde, som sagsøger gør gældende, at sagsøger bærer bevisbyrden herfor, at bevisbyrden ikke er løftet, at det derfor tilsvarende er urigtigt, og ikke er bevist, at sagsøger har arbejdet over 48 timer om ugen i henhold til arbejdstidsgennemførelsesloven, at sagsøgte ikke før sagsøgers stævning har set timeopgørelserne i bilag 8, at disse timeopgørelser ikke er godkendt af sagsøgte, at opgørelserne er ensidigt udarbejdet af sagsøger i direkte modstrid med de faktiske omstændigheder, at et godtgørelseskrav i henhold til arbejdstidsgennemførelsesloven ikke kan fastsættes til 100.000 kr., at sagsøger og sagsøgte indgik en ny ansættelseskontrakt forud for udløbet af den som bilag 1 fremlagte ansættelseskontrakt, at sagsøger således ikke har arbejdet for sagsøgte uden en ansættelseskontrakt, samt at sagsøger ikke kan gøre et godtgørelseskrav gældende i henhold til

. Til støtte for den til selvstændig dom nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøger har lånt kr. 10.000,00 af sagsøgte, at lånet er overforfaldent, at lånet ikke er tilbagebetalt, samt at lånet skal forrentes som angivet i påstand 2.” Rettens begrundelse og afgørelse Arbejdstid og aflønning Side 26/28 Efter ansættelseskontrakten var ansat med en ugentlig Part 1 arbejdstid på 40 timer og en fast månedsløn på 11.000 kr., hvilket svarer til en timeløn på 63,95 kr. Der fremgår af kontrakten intet om aflønning for overarbejde. Efter forklaringerne fra , Part 1 Part A og sammenholdt med de fremlagte lønsedler, hvoraf Vidne 1 fremgår, at der de fleste måneder blev udbetalt mere end den faste månedlige løn, kan det imidlertid lægges til grund, at overarbejde og betaling herfor var en jævnligt forekommende del af ansættelsesforholdet. har som arbejdsgiver været nærmest til at sikre sig dokumentation for overarbejde, men sådan dokumentation er Part 1´s ikke fremlagt. Da de af fremlagte optegnelser om overarbejde Part 1 fremstår som godkendt eller i hvert fald påtegnet af andre end Part 1 selv, og på baggrund af forklaring herom, lægger retten Part 1´s derfor disse optegnelser til grund ved vurderingen af Part 1´s arbejdstid, og det findes herefter bevist, at har udført arbejde i Part 1 det af opgjorte omfang, og at der for dette er ydet den løn, der Part 1 fremgår af lønsedlerne. Part A Retten bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for værdien af den bolig, der indgik i ansættelsesforholdet, for eksempel i form af oplysninger om med hvilken værdi boligen er indberettet til Skat. Det er derfor ikke muligt nærmere at vurdere værdien heraf, men efter det oplyste om, at Part 1 boede i et værelse hos sin svoger, der i øvrigt betalte husleje for boligen, lægger retten til grund, at værdien af fri bolig for har Part 1 været meget beskeden. Lønaftalen ansættelsesforhold hos var ikke Part A omfattet af en overenskomst, og ansættelsesvilkårene, herunder aflønningen, kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med vilkårene i jordbrugsoverenskomsten eller andre overenskomster. Uanset at aflønningen inklusiv fri bolig må anses som væsentligt ringere end det, der ville gælde, hvis ansættelsesforholdet var omfattet af en overenskomst, finder retten det efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at vilkårene for har Part 1 været væsentligt anderledes eller ringere end for andre ansatte i landbruget med samme faglige forudsætninger, og der er herefter ikke grundlag for i medfør af aftalelovens § 36 at erstatte ansættelsesaftalens bestemmelser om aflønning med et andet. Part 1´s Betaling for overarbejde Som anført ovenfor indeholder ansættelsesaftalen ikke bestemmelser om aflønning for overarbejde, og efter forklaringerne fra Part A og sammenholdt med lønsedlerne lægger retten til grund, Vidne 1 at overarbejde blev aflønnet skønsmæssigt fra måned til måned, hvilket for perioden april-december 2013 medførte en aflønning for overarbejde, der var lavere end den, der i øvrigt gjaldt i ansættelsesforholdet. Retten Side 27/28 forklaring og opgørelse bemærker i den forbindelse, at efter Part 1´s af arbejdstiden er der ikke grundlag for at antage, at en del af de erlagte overarbejdstimer er godtgjort i form af frihed. I mangel af en udtrykkelig aftale herom må det have formodningen imod sig, at overarbejde i et ansættelsesforhold skal aflønnes med en lavere timeløn end den almindelige arbejdstid, og retten finder på denne baggrund, at har krav på efterbetaling af differencen mellem på den ene Part 1 side den udbetalte løn og på den anden side den løn, der fremkommer på baggrund af den efter ansættelseskontrakten beregnede timeløn på 63,95 kr. og den af opgjorte arbejdstid. Part 1 Kravet kan på baggrund af 3F’s beregning opgøres til 26.978,63 kr., idet det bemærkes, at der for september 2014 blev ydet 17.550 kr. i løn mod 17.160 kr. som anført af 3F. Arbejdstidsdirektivet Efter opgørelse af sin arbejdstid og efter den nedlagte Part 1´s påstand lægger retten til grund, at han i perioden fra maj til august 2013, der omfatter 123 kalenderdage, arbejdede i alt 1.159 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdstid for hver syvdagesperiode på cirka 65 timer, og at han i perioden fra december 2013 til marts 2014, der omfatter 121 kalenderdage, arbejdede 1.034,5 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdstid for hver syvdagesperiode på cirka 57 timer. arbejdstid har således i to perioder på 4 måneder overskredet grænsen på 48 timer i arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens § 4, hvorfor han har krav på godtgørelse efter lovens § 8, stk. 1, der efter overskridelsernes betydelige omfang passende kan fastsættes til 50.000 kr., svarende til omtrent 3 gange den gennemsnitlige månedsløn inklusiv overarbejdsbetaling i de omhandlede perioder. Part 1´s Ansættelsesbevisloven Da det efter forklaringerne fra og Part A Vidne 1 må lægges til grund, at lønnen til dels har været fastsat skønsmæssigt uden en nærmere angivelse af grundlaget herfor i ansættelseskontrakten, og da det endvidere ikke er nærmere beskrevet, hvordan overarbejde skulle aflønnes, finder retten, at ansættelseskontrakten har været mangelfuld, jf.

§ 2, stk.

2, nr. 8, hvorfor har krav på Part 1 godtgørelse efter lovens § 6, stk.

1. Da manglen har været medvirkende til, at der er opstået tvist om spørgsmålet om aflønning, finder retten, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 10.000 kr. selvstændige påstand Da ikke har godtgjort, at det mellem ham og er aftalt, at lånet skulle være rentefrit, tages påstand til følge. Part A's Part 1 Part A Part A´s Side 28/28 Efter det anførte tilkendes Part 1 herefter følgende beløb: Betaling for overarbejde i ansættelsesperioden Godtgørelse efter arbejdsdirektivgennemførelsesloven Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven Betaling af lån til Part A I alt 26.978,63 kr. 50.000,00 kr. 10.000,00 kr. - 10.000,00 kr. 76.978,63 kr. Om sagens omkostninger bemærkes, at sagsanlægget har været nødvendigt for at opnå det beløb, der er tilkendt, og at har fået medhold i Part 1 det for sagen væsentlige spørgsmål om opgørelsen af arbejdstiden. Selv om han alene har fået medhold i en mindre del af den samlede nedlagte påstand, finder retten herefter, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden. Thi kendes for ret: skal inden 14 dage til Part A Part 1 kr. med tillæg af procesrente fra den
2. september
3. Dommer betale 76.978,63