← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000664 HistoriskDokument

Vidne 1's UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. august 2017 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Niels Fenger og Cecilie Boel Winther (kst.) med domsmænd).
  3. afd. nr. S-3044-16: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Lars Dinesen, besk.) Københavns Byrets dom af
  4. oktober 2016 (SS 4-15905/2016) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forurettede (F) har for landsretten nedlagt påstand om tilkendelse af godtgø- relse for tort på 40.000 kr. svarende til kravet for byretten, og 5.687 kr. i erstatning for psykologudgifter, herunder til psykologerklæring, med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra en måned efter kravets fremsættelse. Tiltalte har bestridt erstatningspligt og tortgodtgørelsens størrelse, men ikke størrelsen af psykologudgifterne. -2- Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1 og F . Vidne 1 Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke forstod alt, hvad der blev sagt i byretten, hvor der ikke var tolkebistand. Han forstår dansk og kan tale dansk, men havde svært ved at forstå de juridiske termer. Den pågældende aften ankom han til festen omkring kl. 23-
  5. Han var påvirket, men ikke meget. Han drak noget vin, mens han var i lejligheden. Han hilste på gæsterne i lejlighedens køkken, herunder F og en anden kvinde, der rørte ved hans hår, og sagde, at han duftede dejligt. Han kendte ikke F på forhånd, men han havde set hende to gange før. Han kendte heller ikke Vidne 1 , men havde også set ham nogle gange før. og han talte normalt sammen, da han hilste på hende. De talte spansk. Der var F ikke nogen særlig kemi mellem dem. Han havde haft en kæreste gennem syv år og skulle giftes. Han mener, at han på et tidspunkt havde fået at vide, at kærester. Tiltalte så ikke, at været inde i sengen, hvor F F og Vidne 1 var F gik i seng. Han husker ikke noget om, at han har lå. Han husker kun, at han gik ind i stuen, hvor han fik det dårligt og blev svimmel. Han gik ud. Herefter er der hul i hans hukommelse. Han husker ikke, at han forlod lejligheden. Han husker dernæst, at han stod ude foran sin bopæl uden nøgler. Naboen kom og så, at han havde fået et stort sår i ansigtet, som om han var faldet. Tiltalte har én gang før, da han var yngre og stadig boede i Argentina haft et blackout. Han havde da drukket. Person 1 (P1) Dagen efter ringede hans ven P1 og sagde, at han skulle ringe til hvad F F en eller to gange, men hun svarede ikke. Han ringede til kæreste, der sagde, at han skulle tale med F . P1 fortalte, havde fortalt, at der var sket. Han fik et chok. Han kunne slet ikke forstå det. Han ringede til med F F F's i stedet for kæresten. Til sidst talte han . Det er rigtigt, at han forklarede, at han var ked af det. Det er ikke korrekt, at han som anført i byrettens gengivelse af hans forklaring i byretten har sagt, at han ikke kan afvise, at han havde været inde i sengen. Han er ikke sin kæreste -3- utro og har aldrig været det. Det er ikke hans stil at bide, når han dyrker sex. Han er ikke aggressiv og har aldrig gjort nogen noget mod nogens vilje. Vidnet kæreste med har supplerende forklaret blandt andet, at hun stadig er F Vidne 1 . De har for nylig fået et barn sammen og bor nu sammen i lejligheden, hvor episoden skete. Hun og Vidne 1 boede ikke sammen dengang. De havde kun været kærester i ca. tre uger forud for episoden. Hun havde set tiltalte nogle gange før den aften, men hun kendte ham ikke som sådan. Hun hilste på ham i køkkenet den pågældende aften, men hun talte ikke med ham. Der havde ikke været en flirt mellem dem. Hun havde ikke sagt godnat til andre end sin kæreste, der havde sagt, at han ville komme ind i værelset til hende senere. Det, hun har forklaret om, at hun glædede sig til, at kæresten kom i seng, betød, at det muligvis kunne udvikle sig til noget intimt. De var nyforelskede og hun var fuldstændig optaget af ham. Der var mørkt i soveværelset, og hun halvsov med ørepropper i ørene. Den person, der lagde sig bag hende i sengen, kyssede hende på munden. Han sagde ikke noget. Hun havde en t-shirt og trusser på. Hun har en meget stærk erindring om, at der blev stukket mere end fingre op i hendes skede. Det hele skete meget kortvarigt, uden at hun dog kan sætte tid på. Det gik op for hende, at det ikke var hendes kæreste, men Tiltalte , der lå bag hende. Det skete, da han bed hende i armen, hvor hun tænkte, at det ikke lignede Vidne 1 at gøre sådan, og vendte sig mod ham. Hun så tiltaltes ansigt i stedet for kærestens. Hun reagerede straks. Han sagde ikke noget og gav sig ikke til kende, men forlod blot værelset. Hun var efterfølgende meget chokeret og vred. Hun mener, hun råbte, at han havde forsøgt at voldtage hende. Forevist foto af vidnets venstre arm forklarede vidnet, at det er bidemærkerne fra tiltalte. Hun havde en telefonsamtale med tiltalte dagen efter. De talte spansk. Han sagde, at han var ked af det. Hun skrev også til ham pr. SMS og forklarede, hvordan hun havde det. Hun sagde til ham, at hun kunne gå til politiet med det. Han svarede blandt andet, at han godt var klar over, at han havde gjort noget kriminelt. Hun valgte til sidst at gå til politiet, selvom hun efter den megen presseomtale af en ringe behandling af voldtægtsofre var bange for, hvordan hendes anmeldelse ville blive behandlet, og selvom hun også frygtede processen hele vejen igennem retssystemet, men hun endte med at mene, det var så alvorligt, at hun var nødt til at anmelde forholdet. Der var også risikoen for, at tiltalte ville hævde, at hun selv havde ønsket det. Når der gik noget tid, inden hun anmeldte episoden, skyldtes det, at hun af de allerede nævnte grunde havde behov for at samle styrke til at gå til politiet. Der var også meget forskellige opfattelser i hendes omgangskreds og familie om, hvorvidt hun havde de fornødne kræfter til et langvarigt forløb i retssystemet. -4- Hun lå i mørke i sin kærestes seng og havde ikke grund til at tro, at det var en fremmed mand, der havde lagt sig ind til hende. Det stod ikke på i lang tid, måske nogle minutter. Hun havde ikke fået alkohol den pågældende aften. Hun havde en stærk erindring om, at tiltaltes penis også var inde i hendes skede, men det var sløret. Hun lå på højre side, og han lagde sig ind bag ved hende. Han bed hende i venstre arm. Der var nogle andre gæster, der forinden episoden havde hentet deres overtøj inde fra soveværelset. Hun henvendte sig to dage senere til Center for Seksualforbrydelser, fordi hun godt vidste, at det kunne blive en politisag. Her opfordrede man hende til at aflevere sine trusser, for at de kunne blive undersøgt for muligt DNA fra gerningsmanden. Det var centeret, som gav hende den DNA-pose med, som hun afleverede trusserne i til politiet. Hun er helt sikker på, det var tiltalte, der var gerningsmanden. Hun genkendte ham, da hun vendte sig mod ham efter biddet. Hun husker ikke, om han havde tøj på, men hun husker hans ansigt tydeligt. Det er korrekt, at hun til politiet har sagt, at dette er det mest krænkende hun nogensinde har været ude for. Det er det også. Hun har gået til psykolog i ca. 12 timer for at bearbejde episoden. Hun er stadig påvirket af det, som hændte. har supplerende forklaret blandt andet, at festen startede omkring kl. Vidne 1 20-
  6. Tiltalte kom sammen med en ven. Han kendte ikke tiltalte, men han havde set ham et par gange før. Han så ikke, om der var kontakt mellem tiltalte og aftenen. Da F F i løbet af kom ud af soveværelset, var hun påklædt, uden at han i dag kan sige præcist hvordan – hun var i hvert fald ikke nøgen. Hun rystede og sagde, at hun var blevet voldtaget. Han forstod på F , at det var manden i køkkenet (tiltalte), der havde gjort det. Han gik hen til tiltalte, og sagde ”you need to go”. Tiltalte forlod lejligheden uden protest. Han bed mærke i, at tiltalte ikke protesterede mod at blive vist ud. Tiltaltes ven, P1 , som er den, vidnet kendte, protesterede derimod, fordi han ikke forstod, hvad bag- grunden var. Da vidnet gik hen til tiltalte, virkede tiltalte fattet og stod med et glas i hånden og talte med en anden. Tiltalte har efterfølgende ringet til vidnet og undskyldt, men vidnet ønskede ikke at tale med tiltalte, for det var ikke vidnet, som var forurettet – det var . F -5- Den eneste adskillelse mellem soveværelset og køkkenet var som vist på den fremlagte plantegning et forhæng. Der var gæster både i køkkenet og i stuen. Foreholdt afhøringsrapport af
  7. maj 2016, side 2,
  8. og
  9. afsnit, forklarede vidnet, at det er korrekt, han havde forklaret, at han havde svært ved at forstå, hvad der var sket, og ikke havde reageret, som han efterfølgende mente, at han burde. Personlige oplysninger Der er til brug for ankesagen foretaget en supplerende personundersøgelse i henhold til retsplejelovens §
  10. Det fremgår heraf blandt andet, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Forsvareren har tillige fremlagt en psykologudtalelse af
  11. august 2017 vedrørende tiltalte, som er dokumenteret i uddrag. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han gerne vil fotografere igen. Han vil også gerne undervise og eventuelt arbejde med autistiske børn, som han har gjort i 3 år. Hans far kommer til Danmark om nogle dage. Faderen har endnu ikke hørt om sagen, Retsgrundlaget Straffelovens § 221 blev ændret ved lov nr. 633 af
  12. juni 2013, således blandt andet at strafferammen blev nedsat fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 4 år. Af bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. 141 af
  13. februar 2013 fremgår om denne ændring: ”… Der er med forslaget om at nedsætte strafmaksimum ikke tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i forhold til i dag. …” Ved lov nr. 152 af
  14. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) er der indført øget adgang til at idømme betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Af bemærkningerne til § 1 i lovforslaget (lovforslag nr. 50 af
  15. november 2014) til nr. 2 om straffelovens § 56 fremgår blandt andet: ”Der lægges med lovforslaget op til, at udgangspunktet fremover vil være, at samfundstjeneste kan anvendes over et bredt felt af kriminalitetsformer, og at -6der dermed ikke er grundlag for fortsat at tale om et ”kerneområde” for anvendelsen af samfundstjeneste. I forhold til den eksisterende praksis bør en udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens område i første række vedrøre førstegangsovertrædelser og ikke organiseret eller banderelateret kriminalitet. Valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel (når tiltalte findes egnet til samfundstjeneste) vil fremover først og fremmest skulle afgøres ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den nu foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af fængselsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet. Når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, grove våbenlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og vidnetrusler mv., vil kriminalitetens art derimod som udgangspunkt ikke som sådan skulle tillægges væsentlig betydning, men der vil fortsat skulle udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. …” Landsrettens begrundelse og resultat Fire voterende udtaler: Vidnet har også for landsretten afgivet en detaljeret og trovær- F dig forklaring om, hvordan hun, efter at være gået i seng med ørepropper i ørene, af en person, som hun troede var hendes kæreste Vidne 1 , blev kysset, fik aftaget t-shirt og trusser, blev befamlet på brysterne, fik en finger i skeden og blev kysset voldsomt og bidt som nærmere beskrevet i anklageskriftet, og om, at hun først opdagede, at personen var tiltalte efter at være blevet bidt. Hun har for landsretten gentaget, at den erindring, hun har om, at den pågældende havde andet end fingeren i hendes skede, er sløret, men har samtidig sagt, at erindringen er stærk. F har desuden forklaret, at hun er sikker på, at den person, som foretog de pågældende handlinger var tiltalte, hvis ansigt hun tydeligt husker. Efter Vidne 1's F's forklaring, som støttes af forklaring om, hvordan hun umiddelbart efter at være blevet udsat for de nævnte handlinger, fortalte ham om det og fik ham til at vise tiltalte bort fra lejligheden, finder vi det bevist, at tiltalte foretog de handlinger, som byretten anså det for bevist, at han havde udført. *) Ligesom flertallet i byretten finder vi det derimod ikke bevist, at tiltalte også stak sit lem i skeden. Vi finder det endvidere bevist, at F alene lod tiltalte foretage de pågældende handlinger, fordi hun troede, at det var kæresten, Vidne 1 , som var kommet ind til hende i soveværelset. -7- Tiltalte har forklaret, at han på grund af et black-out fra et tidspunkt den pågældende aften, og frem til han stod ved sin egen bopæl, intet husker, men at han under ingen omstændigheder kan have begået det, han er tiltalt for – da han ikke er en person, som bider, når han dyrker sex, og idet han havde en kæreste, som han ikke var utro. Tiltaltes forklaring om, at han havde et black-out stemmer ikke med det, som Vidne 1 har forklaret om, hvor- dan og hvor han fandt tiltalte og om tiltaltes adfærd, da han viste tiltalte bort. Tiltalte har i øvrigt, ligesom , forklaret, at de den pågældende aften kun hil- F ste ganske kort på hinanden i køkkenet, og at der ikke var tale om, at nogen af dem lagde op til et seksuelt samkvem. Han har endvidere forklaret, at han hverken kendte værten, Vidne 1 , eller F , men at han havde fået at vide, at de var kærester. Efter denne forklaring og det i øvrigt i sagen oplyste finder vi det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte havde fornødent forsæt til overtrædelse af straffelovens § 221, jf. til dels § 225, da han foretog de handlinger, som byretten fandt ham skyldig i at have begået. Vi stemmer med denne begrundelse for at finde tiltalte skyldig i tiltalen i samme omfang som byretten. To voterende udtaler: To voterende finder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis, hvorfor vi stemmer for at frifinde tiltalte. Efter flertallets bestemmelse findes tiltalte herefter skyldig som fastslået i den indankede dom, jf. straffelovens § 221, jf. til dels §
  16. Fem voterende udtaler herefter: Af de grunde, som byretten har anført, finder vi, at straffen er passende fastsat. Vi tiltræder herunder, at der efter overtrædelsens karakter ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke på vilkår om samfundstjeneste. En voterende udtaler: Jeg finder henset til overtrædelsens karakter og til tiltaltes personlige forhold, at straffen bør fastsættes til fængsel i 60 dage og gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. -8- Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter de juridiske dommeres afgørelse tiltrædes det, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26 , stk. 1, til F på 15.000 kr. Tiltalte skal endvidere betale 5.687 kr. i erstatning for psykologudgifter, dvs. i alt 20.687 kr., med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 af 18.954 kr. fra den
  17. november 2016 og af 1.723 kr. fra den
  18. maj
  19. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod statning, som tiltalte skal betale til stadfæstes med den ændring, at den er- Tiltalte F c/o advokat Lise Holten, Ryvangs Allé 68, 2900 Hellerup, forhøjes til 20.687 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 af 18.954 kr. fra den
  20. november 2016 og af 1.723 kr. fra den
  21. maj
  22. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) *) berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, således at sætningen ”Ligesom flertallet i byretten finder vi det derimod ikke bevist, at tiltalte også stak en finger i skeden” ændres til ”Ligesom flertallet i byretten finder vi det derimod ikke bevist, at tiltalte også stak sit lem i skeden”. (Sign.)

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.