← Danmark

ECLI:DK:GLO:2022:SS0000000665 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 155 og 175, stk. 1 subsidiært straffelovens § 157

P1 UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. juni 2016 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Louise Saul og Kim Holst (kst.) med domsmænd).
  3. afd. nr. S-219-16: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (cpr.nr. 110870 ) (advokat Anders Nemeth, besk.) 2) Tiltalte 2 (cpr.nr. 120256 ) (advokat Stine Gry Johannessen, besk.) Glostrup Rets dom af
  4. november 2015 (15-7506/2015) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerende oplysninger Det fremgår af et notat af
  5. marts 2015 fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at den i sagen omhandlede rapport af
  6. december 2013 benævnt ”Tilstedeværelse Glostrup” (i notatet omtalt som bilag 31) var blevet sendt til forsvarerne for de 3 sigtede i sagen om besiddelse af blandet andet ca. 9 kg amfetamin. Der er for landsretten fremlagt blandt andet en e-mail af
  7. november 2013 fra kriminalassistent Vidne 1 til Tiltalte 1 , hvoraf det fremgår: -2- ”… Jeg har lige fundet ”guld” i [den ene af de sigtedes] telefon, en sms korrespondance den 11.11.13 med [ P5 ], hvor det fremgår, at [den ene af de sigtede] formidler ”2” fra en anden person, som jo nok er [en anden af de sigtede].” Person 5 (P5) Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet kriminalassistent Vidne 1 . Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt som anført i gengivelsen af hans forklaring i dommen, side 5, sidste linje, at P5 og den person, der mødte P5 ved hans bopæl i Sydhavnen, tog sammen til Glostrup. Det var rettelig alene den person, der mødtes med P5 , der tog fra Sydhavnen til Glostrup. Vidne 1 fra Københavns Vestegns Politi fik relativt tidligt i forløbet at vide, at Kø- benhavns Politi havde været i Glostrup den
  8. november 2013 på baggrund af nogle oplysninger fra en kilde, og at de var nødt til at beskytte denne kilde. Vidne 1 var så- ledes klar over, at det ikke var korrekt, når det i anmeldelsesrapporten af
  9. november 2013 var anført, at Københavns Politi havde været i Glostrup ”i forbindelse med anden politiforretning”. Dette var ikke noget, der gav Vidne 1 Vidne 1 anledning til bemærkninger. fik dog ikke på dette tidspunkt at vide, hvem kilden var. I slutningen af november 2013 fandt Vidne 1 sms-korrespondancen mellem P5 og en af de sigtede, og det viste sig, at P5 måske havde været ”lidt for langt fremme” i forhold til sin rolle. Dette fandt tiltalte først ud af på dette tidspunkt. Han lagde herefter ”kortene på bordet” over for Vidne 1 og fortalte, at P5 var deres kilde. Da han udarbejdede rapporten af
  10. december 2013 om ”Tilstedeværelse Glostrup” vidste han kun, at Københavns Vestegns Politi havde anmodet om at få udarbejdet en rapport om årsagen til, at Københavns Politi var til stede i Glostrup den
  11. november
  12. Han vidste således ikke på dette tidspunkt, at en af de sigtedes forsvarere havde foranlediget rapporten udfærdiget. Dette blev han vist nok først bekendt med under sagen i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Hans helt klare intention med indholdet i rapporten var at beskytte P5 . Der er tale om et helt specielt tilfælde, hvor han og Tiltalte 2 ”følte sig trængt op i en krog” og skulle beskytte en kilde. Der er ingen kutyme i Københavns -3- Politi for at udarbejde den slags usande rapporter. Hvis de i rapporten i stedet blot havde anvendt den af Rigsadvokaten anbefalede standardformulering om, at oplysningerne om mødet i Glostrup den
  13. november 2013 stammede fra ”en kilde, som er politiet bekendt”, ville de tiltalte formentlig have kunnet gætte, at det var P5 , der var kilden, da det udover de 3 sigtede formentlig kun var P5 , der kendte til mødet. Muligheden for et forsvarerpålæg var vist ”oppe at vende” ganske kort, men et sådant ville indirekte kunne bevirke, at de sigtede kunne gætte sig til, at politiet havde en kilde, der havde givet politiet oplysning om mødet, og at denne kilde kun kunne være P5 . Kilderapporten fra november 2013 er uproblematisk, idet oplysningerne heri kunne stamme fra mange forskellige personer, da den i modsætning til rapporten af
  14. december 2013 ikke vedrører oplysninger om et specifikt mødetidspunkt, som kun de 3 sigtede og P5 formodedes at kende til. Så vidt han husker, var grunden til, at det var Tiltalte 2 , der underskrev rapporten af
  15. december 2013, at Københavns Vestegns Politi havde bedt om, at det var en leder, der underskrev den. chef, Person 7 Tiltalte 2 orienterede ham om, at han havde snakket med sin , fra Station City. Så vidt han ved, havde Tiltalte 2 også kon- takt til ledelsen i Københavns Vestegns Politi. Han kan ikke huske, hvornår Vidne 1 præcist fik at vide, at rapporten af
  16. decem- ber 2013 af hensyn til beskyttelsen af P5 ikke var sandfærdig, men det skete ret tidligt i forløbet, og i hvert fald på det tidspunkt, den
  17. december 2013, hvor Københavns Vestegns Politi ifølge stemplet på rapporten modtog den. Under efterforskningen opdaterede han Meddelerdatabasen, således som det er anført i Den Uafhængige Politiklagemyndigheds rapport af
  18. marts
  19. Han vidste dog ikke, at der med sikkerhed skulle finde en handel sted på mødet den
  20. november 2013 i Glostrup, men blot at P1 skulle deltage i mødet, hvilket var efterforskningsmæssigt meget inte- ressant. Oplysningerne i Meddelerdatabasen er fortrolige, og han vil derfor ikke tro, at Københavns Vestegns Politi ville kunne få adgang til dem. Person 1 (P1) Københavns Politis kildeførerkontor fandt efterfølgende ud af, at P5 var blevet eksponeret, og der blev iværksat sikkerhedsforanstaltninger omkring ham. P5 begyndte i den forbindelse at gå med pistol og kom ved et uheld til at skyde sig selv i lysken i forbindelse med, at han steg ud af en bil. -4- Han har siden Retten i Glostrups dom af
  21. november 2015 været forflyttet til administrativt arbejde. har forklaret blandt andet, at det, der er anført i gengivelsen af Tiltalte 2 hans forklaring i dommen, side 8,
  22. afsnit, 4.-
  23. linje, ikke er korrekt. Han blev således rettelig først klar over, at en af forsvarerne interesserede sig for det pågældende spørgsmål, da der var blevet indgivet klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Københavns Politi har i tidligere sager skullet skrive rapporter om årsagen til, at man havde udført opgaver i en anden politikreds. Han var af den opfattelse, at og Person 6 Vidne 1 fra Københavns Vestegns Politi var bekendt med den reelle årsag til, at Københavns Politi havde været i Vestegnens politikreds. Han har ikke selv fortalt Per Vidne 1 , Person 6 en telefonsamtale med son eller andre, at det skyldtes kildeoplysninger, heller ikke6 under Person 6 , hvor Person 6 bad om at få en rapport om årsagen til, at Københavns Politi havde været i Glostrup. Han har aldrig selv talt med Per Vidne 1 son 6 . Inden rapporten af
  24. december 2013 blev udarbejdet, havde han drøftet sagen med sin chef, der var enig i, at dette var den eneste måde, hvorpå de kunne beskytte P5 . Hans chef gennemlæste et udkast til rapporten. Hvis de havde lavet en rapport om, at de havde været i Glostrup på baggrund af kildeoplysninger, ville de 3 sigtede have kunnet regne ud, at det var P5 , der var kilden. Han kendte godt bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c, men han overvejede ikke denne mulighed. Han har aldrig tidligere været i en situation, hvor det har været nødvendigt at lave en usandfærdig rapport. Politirapporter indgår normalt i sagsakterne, og han var godt klar over, at forsvarere normalt har adgang til sagens akter. Han havde hørt, at P5 havde ”stukket næsen for langt frem”, hvilket han talte med Pers Tiltalte 1 om, og de var enige om, at P5 i givet fald måtte tage sin straf. on 6 Efter hans opfattelse vidste Københavns Vestegns Politi alt om, hvad der foregik. Vidnet kriminalassistent Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han blev opmærksom på, at der var en kilde i spil, da han på et tidspunkt blev kontaktet af apotekeren fra Glostrup Apotek angående en bil, der holdt i vejen. Han fik oplyst, at Københavns Politi havde brugt apotekets lokaler i forbindelse med en overvågning. På denne baggrund kontaktede -5- han , der oplyste, at Københavns Politi havde benyttet sig af en kilde. Tiltalte 1 Han bad derfor om at få tilsendt en kilderapport, hvilket han fik, jf. Tiltalte 1 kilderapporten dateret november
  25. Det, der er anført herom i hans notits af
  26. december 2013, side 1, næstsidste afsnit, er korrekt. Forevist sin e-mail af
  27. november 2013 til Tiltalte 1 har vidnet forklaret, at han opfattede forholdet på den måde, at P5 havde bestilt 2 kg amfetamin hos den ene af de 3 sigtede, P1 , med den anden af de sigtede, P2 , som mellemmand. Det er korrekt, at på et tidspunkt herefter kom ud til ham, hvor de snakkede om, Tiltalte 1 hvorvidt P5 havde ”overtrådt grænserne”. Han fik på et tidspunkt en anmodning fra en af forsvarerne for de 3 sigtede, hvorved den pågældende forsvarer ønskede at få oplyst journalnummeret på den ”anden politiforretning”, som ifølge anmeldelsesrapporten af
  28. november 2013 angiveligt havde været årsagen til, at politiet befandt sig ved Glostrup Centret og Glostrup Station den
  29. november
  30. Han ringede til direkte sagt til Tiltalte 1 og fortalte ham om anmodningen. Han har ikke , at en rapport herom skulle bruges i sagen, men han Tiltalte 1 mener helt sikkert, at han har fortalt Tiltalte 1 , at det var en forsvarer, der havde anmodet om en sådan rapport. Han har aldrig bedt om, at det skulle være en leder fra Københavns Politi, der skulle underskrive rapporten. Det, der er anført i hans notits af
  31. december 2013, side 1, sidste afsnit, er korrekt, og det var på denne baggrund, at Københavns Vestegns Politi bad Københavns Politi om en rapport herom. Det kan godt passe, at han den
  32. december 2013 var inde i sagssystemet POL-SAS og så udkastet til rapporten af
  33. december
  34. Datoen den
  35. december 2013 i rapportens øverste højre hjørne er det tidspunkt, hvor den er blevet oprettet i POL-SAS. Han kontaktede herefter Tiltalte 1 og spurgte, ”om det var det, de havde tænkt sig at skrive” i rapporten. Grunden til, at han spurgte herom, var, at det, der var anført i rapporten, ikke lød helt sandsynligt. Han antydede derfor over for nok lød lidt mærkeligt”. Tiltalte 1 Tiltalte 1 , at ”det spurgte ham herefter, ”hvad de så ellers skulle skrive”, hvortil han svarede, at ”det ville han ikke blande sig i”. Det var formentlig efter denne samtale, at han fortalte sin chef, Person 6 , at der så ud til at være et pro- blem med en af Københavns Politis kilder. Han har været med til møder i Københavns Vestegns Politi om spørgsmålet om beskyttelse af kilden, men han har ikke været med til møder med Københavns Politi herom. Han har ikke godkendt rapporten af
  36. december -6- 2013, men har blot lagt den på sagen som et bilag. Politirapporter forventes at indgå i sagsakterne. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt de tiltalte havde kunnet udforme rapporten på en anden måde og samtidig beskytte kilden. Forevist sin e-mail af
  37. december 2013 til Tiltalte 1 har vidnet forklaret, at han på dette tidspunkt havde fået at vide af Tiltalte 1 , at P5 var Københavns Politis kilde. Det var ikke P5's status som kilde, der gjorde, at han først påtænkte at anholde ham den
  38. december
  39. Det blev først efter afhøring af P5 besluttet at indgive klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Landsrettens begrundelse og resultat Det kan som ubestridt lægges til grund, at de oplysninger, der fremgik af den af de tiltalte udarbejdede politirapport af
  40. december 2013 benævnt ”Tilstedeværelse Glostrup”, i det hele var usande. Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at de i straffelovens § 175, stk. 1, omhandlede dokumenter omfatter politirapporter. Det tiltrædes endvidere, at det er af afgørende betydning for retssystemet, at der hersker tillid til sandheden af de oplysninger, der fremgår af politirapporter - uanset om de umiddelbart primært er tiltænkt anvendt under efterforskningen af forbrydelser - da de indgår i grundlaget for strafforfølgningen af personer, herunder straffeprocessuelle tvangsindgreb, og i det materiale, der som udgangspunkt skal udleveres til en sigtets forsvarer, og dermed potentielt tillige i grundlaget for en eventuel straffedom. Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at de tiltalte var klar over, at anmodningen fra Københavns Vestegns Politi om udarbejdelse af en rapport om årsagen til Københavns Politis tilstedeværelse i Glostrup den
  41. november 2013 var foranlediget af en forespørgsel herom fra forsvareren fra en af de 3 sigtede i sagen om besiddelse af blandt andet ca. 9 kg amfetamin. Det tiltrædes desuden, at det må lægges til grund, at de tiltalte var klar over, at rapporten ville komme til at indgå i sagens akter og dermed i det materiale, som forsvarerne ville få adgang til, hvilket rent faktisk skete. Efter indholdet af den for landsretten fremlagte e-mail af
  42. november 2013 fra kriminalassistent Vidne 1 til Tiltalte 1 og Tiltalte 1's forklaring for landsretten må det endvidere lægges til grund, at de tiltalte på tidspunktet for udarbejdelsen -7- af rapporten af
  43. december 2013 tillige var klar over, at det - som efterfølgende anført i fristforlængelsesrapporten af
  44. januar 2014 - var muligt, at Københavns Politis meddeler ”eventuelt på egen hånd, er gået videre end den rene meddelerrolle tilsiger.” Det må på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten af
  45. december 2013 have stået de tiltalte klart, at oplysningen herom kunne være af væsentlig betydning for såvel de sigtedes forsvareres tilrettelæggelse af forsvaret som for rettens afgørelse af sagen. Det tiltrædes som anført af byretten, at de tiltaltes motiver til afgivelsen af de usande oplysninger i rapporten af
  46. december 2013 ikke kunne berettige hertil. På denne baggrund tiltrædes det ligeledes, at de usande oplysninger i rapporten udgør en krænkelse af såvel privates som det offentliges ret, at de tiltalte ved misbrug af deres stilling som polititjenestemænd har foretaget en krænkelse heraf, og at den usande rapport, der har skullet tjene som bevis i den i straffelovens § 175, stk. 1, nævnte forstand, er anvendt til at skuffe i retsforhold. Landsretten tiltræder herefter, at de tiltalte er fundet skyldige i overensstemmelse med den principale tiltale. Den fastsatte bødestraf findes passende. Der er i formildende retning lagt vægt på, at de tiltalte udelukkende har afgivet de urigtige oplysninger ud fra et hensyn til den potentielle fare for en meddelers sikkerhed. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. stadfæstes. -8- (Sign.) P1

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.