(2)sagsøgers mistede indtjening. Nedenfor følger sagsøgtes bemærkninger til hver erstatningspost. 2.1 værdien af anparterne i Efia Seafood ApS Det er korrekt, at revisor Vidne 1 den 6. september 2017 har udarbejdet en værdiansættelse af Efia Seafood ApS efter ejeraftalens punkt 13.1, jf. sagsøgers bilag 4. Værdiansættelsen er imidlertid ikke udtryk for selskabets værdi og dermed værdien af de anparter, som sagsøger afstod pr. 10. juli 2017. Værdiansættelsen fremlagt som bilag 4 tager udgangspunkt i Efia Sea-food ApS' årsrapport for 2016 fremlagt som bilag 5, og der er sket en re-gulering af egenkapitalen i overensstemmelse med ejeraftalens punkt 8 og 9. Disse bestemmelser omhandler opgørelsen af den kurs, som den købende part har ret til at købe anparterne for fra den sælgende part. Efter beregningen fremlagt som bilag 4 udgjorde den regulerede egen-kapital i Efia Seafood ApS pr. 31. december 2016 kr. 1.380.661. Værdien af sagsøgerens anparter udgjorde således efter opgørelsen kr. 690.330,50. Hvis en part gjorde sig skyldig i væsentlig misligholdelse, havde den anden part imidlertid ret til at købe den misligholdendes andel for 50 % af værdien opgjort efter punkt 8, jf. punkt 13.1. 50 % af kr. 690.330,50 udgør kr. 345.165,25. / 16 Såvel Byretten som Landsrettens fastslog, at den købesum, der kunne fastsættes efter ejeraftalens punkt 13.1 passende kunne fastsættes til kr. 300.000. Byretten og Landsretten var således af den opfattelse, at den regulerede egenkapital pr. 31 . december 2016 kunne fastsættes til kr. 1.200.000. Faktum er således, at sagsøgerens tab maksimalt kan fastsættes til kr. 300.000, hvis tabet skal opgøres på baggrund af ejeraftalens punkt 13.1 og Årsrapporten for 2016. Det bestrides imidlertid, at sagsøgerens even-tuelle tab kan beregnes med udgangspunkt i ejeraftalens punkt 13.1, og dette har sagsøgeren da også anerkendt, da sagsøgeren inddrager det beløb på kr. 200.000, som Person 2 blev dømt til at betale til Efia Seafood ApS som følge af hans overtrædelse af ejeraftalens pkt. 10.3. Overtrædelsen fandt først sted den 1. februar 2017, hvorfor beløbet ikke skal indgå ved en beregning efter ejeraftalens punkt 13.1. Det gøres gældende, at værdien af sagsøgerens ejerandele af Efia Sea-food ApS skal opgøres pr. 10. juli 2017, hvor Virksomhed ApS 1 med rette opsagde ejeraftalen. Det bestrides, at værdien af sagsøgerens ejerandele pr. denne dato oversteg kr. 300.000. Som bilag A fremlægges årsrapporten for Efia Seafood ApS for 2017. Af årsrapporten fremgår det, at selskabets egenkapital var negativ med kr. 219.332. Det fremgår, at årets resultat var negativt med kr. 1.194.635. Det fremgår, at der i året var en bruttofortjeneste på kr. 495.787 (det vil sige omsætning minus indkøb), medens personaleomkostningerne an-drog kr. 1.514.397. Størstedelen af bruttofortjenesten hidrørte antagelig-vis fra januar 2017, da alle kunderne efter Person 1's forkla-ringer for Byretten og Vestre Landsret forsvandt, da Person 2 stoppede. På samme måde må det antages, at størstedelen af perso-naleomkostningerne er fra 1. halvår 2017. Øvrige omkostninger for hele året androg ca. kr. 180.000. Det gøres derfor gældende, at værdien af Efia Seafood ApS pr. 10. juli 2017 må anses at have været væsentligt mindre end kr. 600.000, hvorfor sagsøger ikke har lidt noget tab ved salg af sine 50 % for kr. 300.000. 2.2 sagsøgers mistede indtjening Sagsøger har opgjort et tab på kr. 5.361 .504 som følge af mistet fremti-dig indtjening. Den mistede fremtidige indtjening er opgjort som 50 % af kr. 3.574.336 (Efia Seafood ApS' årsresultat for 2016) multipliceret med 3. Det bestrides, at sagsøger i fornødent omfang har dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøger ville lide et tab ved ikke at kunne drive handel med fisk i 3 år fra Vestre Landsrets dom. Det er sagsøger, som har bevisbyrden for, at sagsøger ville lide et tab, herunder at tabet ville være af den postulerede størrelsesorden. Hverken Efia Seafood ApS' resultater forud for 2016 eller de efterføl-gende år - 2017 og 2018 - sandsynliggør nævnte. / 17 I 2015 udgjorde Efia Seafood ApS' resultat alene kr. 1.008.846; dvs. alene ca. 30 % af resultatet for 2016. Person 1 drev i perioden fra Person 2's fratræ-den den 1. februar 2017 og frem til Vestre Landsrets dom af 12. februar 2019 den fortsatte drift af Efia Seafood ApS. Årsrapport for 2018 fremlægges som bilag B. Som det fremgår af årsrapporterne for både 2017 og 2018, jf. bilag A og bilag B, fik selskabet et negativt driftsresultat i både 2017 og 2018. I 2017 var årets resultat før skat kr. -1 .202.410, jf. bilag A, mens årets resultat før skat i 2018 var på kr. -165.754, jf. bilag B. Sagsøgte er af den opfattelse, at årsresultaterne for 2017 og 2018 samlet set giver et retvisende billede af selskabets økonomi, hvorfor disse må lægges til grund ved beregningen af en eventuel mistet indtjening, og alternativt som minimum skal medgå i beregningen heraf. Det er på baggrund af ovenstående sagsøgtes opfattelse, at sagsøger - som følge af det negative driftsresultat i 2017 og 2018 - slet ikke har lidt et tab i form af mistet indtjening. • • • • •• Sagsøgte bemærker i forlængelse af ovenstående, at sagsøger ved sin stævning af 13. september 2019 (side 4) selv har angivet, at tvistigheder-ne med Person 2 var "ved at drive Efia i sænk". Sagsøger må således være fuldt ud klar over, at selskabets årsresultat for 2016 ikke er retvisende som beregningsgrundlag for den mistede indtjening. Det bemærkes eksplicit, at det forhold, at der i perioden var tvistighe-der mellem sagsøger og Person 2, ikke kan henføres til fejl begået af sagsøgte. De negative årsresultater for 2017 og 2018 kan i ste-det begrundes i, at Person 2 forlod selskabet, hvilket er uden forbindelse med eventuelle fejl begået af sagsøgte. Det understreges i den forbindelse, at sagsøger for både landsretten og byretten samt under forbudssagen har forklaret henholdsvis, (
- i)at Person 2 stod for salget, (
- ii)at alle kunderne forsvandt samtidig med Person 2's opsigelse, og (iii) at sagsøger herefter ikke har formået - eller endsige forsøgt - at få de store kunder tilbage, idet han i stedet opsøgte sine egne kunder. Af forbudskendelsen af 6. april 2017 fremgår det (se side 5-6 i byrettens dom): " Person 1 har forklaret, at firmaet Efia Seafood ApS blev stif-tet i 2011. I starten handlede Efia med alt muligt som gas og jern. Om-kring 1. juli 2014 begyndte de at drive handel med fisk i Efia Seafood. Han og Person 2 var enige om, at Person 2 skulle overtage funktionen med at opkøbe på fiskeauktioner. Han sad selv på kontoret og havde overblikket over, hvad der skulle opkøbes. Person 2 stod for hovedparten af salget, og han stod selv for produktionen. De havde en del faste kunder. Der var 6 / 18 - 7 svenskere og 8 - 9 hoteller og restauranter i Danmark. Økonomistyrin-gen lå på et kontor i Hirtshals. Der er en bogholder ansat. Han forsøgte mange gange at få økonomistyringen til Hanstholm, men Person 2 ville have det i Hirtshals. 90 % af regningerne kom på en mail til Efias bogholderi-mail til bogholderen Person 3. Han har ikke fået alle faktu-raerne tilsendt, kun nogle enkelte. Person 2 kom i januar 2017 og sagde, at han ikke ville arbejde sammen med ham mere. Den 26. eller 27. januar 2017 sagde Person 2, at han sagde op pr. 31. januar 2017. Person 2 tog afsted den 31. januar. Person 2 blev bedt om at Jade computeren stå, men næste dag var den væk. Da han fik computeren tilba-ge om eftermiddagen, var den tømt. Deres største kunde meddelte ved mail af 31. januar 2017, at de stoppede med Efia som leverandør. Alle svenskerne og københavnerhotellerne er stoppet som deres kunder. Der er ikke en kunde tilbage. Oplysningerne om kunderne stod i deres computer. Der arbejdede 12 mand for Efia på adressen Fibigers Gade 2 i Hanstholm. 4 af dem sagde op, fordi de skulle arbejde ved Person 2. 2 piger forsvandt uden opsigelse, og yderligere 2 mand sagde op. Han mener, at de alle arbejder ved Person 2. Der var kun en tilbage ved ham. [. . .]"[Min fremhævning) I byrettens dom af 27. november 2017 (side 14-15) uddybes dette: " Person 1 har supplerende til sin forklaring afgivet under forbudssagen forklaret, at Person 2 i slutningen af januar 2017 pludselig op-sagde sit job. Han ville ikke fortsætte samarbejdet. Det kom som lidt af et chok, selvom der havde været diskussioner. Person 2 sagde ikke, hvad han i ste-det ville. Den 24. eller 25. januar 2017 opsagde en af de største kunder helt uventet samarbejdet. Det var Årstiderne med en årlig omsætning på 16-18 millioner kroner. Den kom lige før Person 2's opsigelse. Samarbejdet med Årstiderne havde kørt uproblematisk bortset fra almindelige småting. Der blev rettet lidt ved etiketterne. Kunderne i øvrigt forsvandt også inden må-nedens udgang. De ville handle med Person 2, for ham kendte de. 4-5 ansatte damer og 2 mænd sagde også op i de dage. De havde talt om, at de skulle hen til Person 2. Person 1 endte med at sidde alene tilbage efter, at de havde været 14-15 medarbejdere. Januar 2017 var ellers gået godt. Der var solgt en del ud af frost/ageret. Nu er der kommet 4-5 kunder tilbage. Det er svært at vinde kunderne tilbage, og tallene er stadig røde om end knap så røde. Omsætningen er faldet, for de kan ikke finder kunder. Han ringer og kører rundt, men de store kunder er ikke kommet tilbage. Efter forbuddets nedlægge/se har han talt med nogle af dem, men de vil ikke si-ge, hvem de nu handler med. Det er ikke Person 2. Det ved han. [. . .]"[Min fremhævning] Af Vestre Landsrets dom af 12. februar 2019 (side 3) fremgår det endvidere: " Person 1 har forklaret, at Efia Seafood i 2017 havde et un-derskud på ca. 1, 1 mio. kr. I 2018 var der en omsætning på 7-10 mio. kr. / 19 mod tidligere 45-50 mio. kr. Resultatet vil ca. gå i nul i 2018. Alle kunder-ne forsvandt, da Person 2 stoppede. Der er en enkelt kunde, som er kommet tilbage, men ellers har han opbygget en ny kundekreds. Han gjorde ikke noget for at få kunderne tilbage, da han opsøgte sine egne kunder. Han kontaktede Årstiderne, som var en af de største kunder, men de afviste at komme tilbage som kunde. Han prøvede også at ringe til et par fiskehandlere i København. Han tror, at de i stedet var kunder hos Person 2, men han kan ikke bevise det. Medarbejderne sagde op og flyttede over til Person 2. Indtil tvisten stod Person 2 nok for 80 pct. af salget, mens han stod for produktionen. Derefter stod han selv for salget. Der blev ikke ansat salgsmedarbejdere i 2017, da der ikke var ret mange penge i virksomheden. [. . .]"[Min fremhævning] Ovennævnte citater fra Person 1's forklaringer er sammen med de negative driftsresultater med til at underbygge, at der absolut ikke var udsigt til, at sagsøger i 2019-2021 ville kunne have generet overskud og slet ikke overskud i den påståede størrelse. Faktum er såle-des, at det var Person 2, som var den drivende kraft i sel-skabet og ikke Person 1. Det var Person 2, som havde kontakten til kunderne, og alle kunderne forsvandt samme med ham. • • • • •• Det skal i øvrigt bemærkes, at de kr. 3.574.336 i overskud for indkom-ståret 2016, som sagsøger tager udgangspunkt i, er før skat. Efter skat udgjorde overskuddet i EFIA Seafood ApS alene kr. 2.785.259. Sagsø-gers egenkapital ved en videreførelse af ejerskabet af EFIA Seafood ApS ville således alene blive forøget med resultatet i EFIA Seafood ApS efter skat. Værdien af EFIA Seafood ApS var pr. 31/12-2018 kr. 0, da der i selskabet var en negativ egenkapital på kr. 385.086. Førend selskabet måtte få en værdi for sagsøger skulle selskabet således have et driftsoverskud på kr. 385.086. Først herefter ville anparterne have en værdi for sagsøger. Der skal tages højde herfor ved tabsopgørelsen. Sagsøgers analyse af bruttofortjeneste på side 2-3 i replikken hviler på en misforståelse af regnskabet for 2017 side 10 (sagens bilag A). Det er ikke korrekt, at der er sket en forbedring af bruttofortjenesten i EFIA Se-afood ApS fra 2016 til 2017 med ca. kr. 9,2 mio. Der er derimod sket en nedgang med ca. kr. 8,2 mio. • • • • •• Sagsøger, Person 1 og EFIA Seafood ApS forsøgte også i sa-gen mod Person 2 og hans nye selskaber at få en erstatning for det tab, som man mente var lidt ved Person 2's mislig-holdelse i januar 2017. Der blev nedlagt en påstand på kr. 2.200.000, jf. Byrettens dom side 2. I denne sag havde sagsøger, Person 1 og EFIA Seafood ApS en klar bedre sag, end sagsøger har i nærværende sag. / 20 Vestre Landsret fandt, jf. bilag 3, side 8, at det forhold, at Person 2 i slutningen af januar 2017 begyndte at drive konkurrerende virksomhed var en væsentlig misligholdelse af ejeraftalen. Person 2's misligholdelse medførte, at alle EFIA Seafood ApS' kunder forsvandt, og EFIA Seafood ApS mistede som følge heraf klart et indkomstgrundlag. På trods af den væsentlig misligholdelse af ejeraftalen og på trods af, at det måtte være åbenbart, at EFIA Seafood ApS mistede hele sin omsætning og dermed også indkomst, blev Person 2 og hans nye selskaber frifundet med følgende begrun-delse: Vi finder det efter bevisføre/sen ikke tilstrækkeligt bevist, i hvilket omfang Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Sea-food ApS har lidt et tab som følge af aktiviteterne i Virksomhed A/S, herunder at der er den nødvendige årsagssammenhæng mellem et eventu-elt tab og aktiviteterne i Virksomhed A/S ... (alle tre dommere var enig i denne konklusion) Vestre Landsrets ovennævnte præmisser må forstås således, at Vestre Landsret var af den opfattelse, at Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Seafood ApS skulle bevise, at kunderne i EFIA Seafood ApS ikke var forsvundet, hvis der ikke havde været akti-viteter i Virksomhed A/S. Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Seafood ApS skulle altså bevise, at virksom-heden kunne have været drevet uden Person 2. Og denne bevisbyrde var ikke blevet løftet. Når Vestre Landsret ikke engang fandt det tilstrækkeligt bevist, at Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Sea-food ApS helt eller delvist kunne have bevaret eksisterende kunder i den pågældende situation, så virker det endnu mere usandsynligt, at sagsøger efter to års underskud lige pludseligt skulle være i stand til at generere store overskud. Beviskravene herfor må være ganske høje, og kan på ingen måde løftes alene med forklaringer. Sammenfattende kan det således konstateres, at det i det hele hviler på udokumenterede postulater, at Person 1 i årene 2019-2021 ville have været i stand til at have genereret overskud i EFIA Seafood ApS, hvis han havde haft muligheden for at videreføre virksomheden i selskabet. Og det er ganske urealistisk, at han på nogen måde i de 3 år ville have formået, at EFIA Seafood ApS generede et overskud i en stør-relsesorden, som den nedlagte påstand forudsætter. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat / 21 Det er anerkendt af Sagsøgte, at han på grund af en faglig fejl har handlet ansvarspådragende over for Sagsøger ApS. Værdien af anparterne i Efia Seafood ApS Såvel byretten som landsretten fastslog under den tidligere sag, at købesummen skulle fastsættes skønsmæssigt til 300.000 kr. i forbindelse med kapitalandele-nes overdragelse efter ophævelsen af ejeraftalen, og der blev taget udgangs-punkt i den af revisor Vidne 1 udregnede kursværdi. Ved dommene blev kapitalandelenes værdi således opgjort til i alt 1.200.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at fravige denne værdifastsættelse, og herunder heller ikke at forhøje værdien med den idømte bod. Sagsøger ApS' tab som følgeSagsøgtes faglige fejl kan derfor opgøres til 300.000 kr., svarende til forskellen mellem værdien af selskabets kapitalandel (600.000 kr.) og den allerede erlagte købesum i henhold til de tidligere domme (300.000 kr.). Mistet indtjening Sagsøger ApS har i sin påstand vedrørende dette punkt taget udgangspunkt i Efia Seafood ApS’ årsresultat i 2016 på 3,7 mio.kr. Efia Seafood ApS oplevede imidlertid et voldsomt fald i omsætning og indtje-ning i tiden efter Person 2's udtræden af selskabet i starten af 2017, og der er ikke med de fremlagte regnskabstal eller efter forklaringerne tilveje-bragt et sikkert grundlag for at vurdere sagsøgers tab for den mistede indtje-ning nærmere. Efia Seafood ApS var på den anden side i en positiv udvikling, navnlig i sidste halvdel af 2018 og indtil Person 1 i 2019 efter landsrettens resultat måtte udtræde af selskabet, og han som følge heraf blev omfat-tet af konkurrenceklausulen. Henset til den klare procedure for ophævelse i ejeraftalens pkt. 13.1, finder retten, at advokat Sagsøgtes faglige fejl var af en sådan grovhed, at der kan foretages en lempelse af beviskravene med hensyn til tabets størrelse. Erstatningen for mistet indtjening fastsættes herefter skønsmæssigt til 900.000 kr. Sammenfattende tager retten Sagsøger ApS' på-stand til følge med i alt 1.200.000 kr., der forrentes fra sagens anlæg, da der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fravige den almindelige regel i rentelovens § 3, stk. 4. Da parterne hver har tabt en del og vundet en del i forhold til de nedlagte på-stande, skal ingen af parterne i medfør af retsplejelovens § 313, stk. 1, betale sagsomkostninger til den anden part. THI KENDES FOR RET: / 22 Sagsøgte skal inden 14 dage til Sagsøger ApS betale 1.200.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. september 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. / / / /