ECLI:DK:OLR:2021:SS0000000087 Dom

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. oktober 2021 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Joachim Kromann og Knud-Erik Kofoed (kst.) med nævninger).
3. afd. N nr. S-3371-20: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) (advokat Lone Damgaard, besk.) Retten i Roskildes dom af
4. november 2020 (9-4928/2020) er anket af tiltalte med på-stand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede har for landsretten gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte i godtgørelse og erstatning skal betale 69.096,16 kr. Forurettede har for landsretten yderligere nedlagt påstand om, at tiltalte i godtgørelse for varigt mén skal betale 140.925 kr. (15 x 9.395 kr.). Det samlede krav er herefter opgjort til 210.021,16 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens §
5. Tiltalte har for landsretten bestridt erstatningspligten. Tiltalte har endvidere bestridt erstatningsopgørelsen for så vidt angår kravet på svie- og smertegodtgørelse, erstatning for transportudgifter, godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, samt godtgørelse for varigt mén. -2Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og overlæge Vidne
6. Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han den
7. februar 2020 kommunikerede med sin kæreste, Vidne 1, via Messenger. Vidne 1 opholdt sig hos sin mormor. Han skrev til hende, at han overvejede at flytte, og det kommunikerede de så om. Han havde booket en flybillet til Amsterdam til den
8. marts 2020, men Vidne 1 ønskede, at han tog tidligere af sted, og han ombookede så flybilletten til den
9. marts
10. Han var ked af at skulle forla-de Vidne 1, da han elskede hende, men hans jobmuligheder var bedre i Amsterdam end i Danmark. Som 10-årig oplevede han, at hans daværende 17-årige kæreste skød sig selv med et haglgevær, mens de kommunikerede over Skype. Han gik til psykolog for at bearbejde hændelsen, men kun i begrænset omfang. Han havde i februar 2020 en fødselsdepression. Han skammede sig over det og prøvede at skjule det. Vidne 1 vidste, at han ikke havde det godt, herunder havde han talt om at begå selvmord, men han tror ikke, at Vidne 1 vidste, hvor galt det stod til med ham. Vidne 1 og Forurettede ankom den
11. februar 2020 nogle timer efter, at han senest havde kommunikeret med Vidne 1 via Messenger. Dørkæden havde han sat på, da der var personer i Sverige, der ledte efter ham. Han blev vækket af Forurettede, der berørte hans fod og bad ham om at forlade lejligheden. Han blev irriteret over, at han ikke kunne få lov at bo 3-4 dage yderligere i lejligheden, men han blev mere ked af det end sur. Da han vår gået ind i soveværelset for at pakke, sagde Forurettede, at politiet var på vej. Han blev bange, da svensk politi ikke har behandlet ham ordentligt. Hans blackout begyndte, da han kom ud fra soveværelset, og Vidne 1 stod uden for soveværelset ”oppe i ansigtet på ham” . Han husker ikke det, som skete, mens han havde sit blackout. Han vågnede fra sit blackout, da han skar sig i hånden og kunne mærke smerten. Han befandt sig da ½-1 meter fra terrassedøren. Forurettede sad ved terrassedøren. Han bøjede han sig ind over hende for at se efter, om hun var stukket i halsen. Forurettede blødte ikke, og han overvejede ikke at fortsætte med at stikke hende. Han sagde på engelsk til Forurettede, at hun skulle komme ud. Han sagde ikke undskyld til hende, men det gjorde han senere på dagen pr. sms. -3Han havde fortsat kniven i hånden, da Forurettedes mand, Person 1, kom ind i lejligheden. Forurettede var i mellemtiden løbet ud af lejligheden. Han så hende sidde i vejsiden, da han løb derfra i modsat retning. Han håbede, da han løb derfra, at Forurettede ville overleve. Han ville ud af lej-ligheden, da han ikke ville begå selvmord i det rum, hvor hans søn sover. Da han senere på dagen skrev til sin svenske veninde, Person 4, antog han, at han havde knivstukket Forurettede. Det antog han, da Forurettede så bange ud, og han havde selv stukket sig på kniven. Han får typisk blackouts, når han gerne vil væk, men ikke kan finde en udvej. Dette er første gang, at der er sket noget alvorligt i forbindelse med et blackout. Han havde forud for knivepisoden et godt forhold til Forurettede. Han kunne dog blive småirri-teret på hende, når hun ikke gav ham de svar, han ønskede at høre. Han var kæreste med Vidne 1 indtil ca. 9 måneder efter knivepisoden. De skrev sammen, og hun besøgte ham i fængslet 4-5 gange. Deres forhold var godt. Først under sagens behandling i byretten fandt han ud af, at hun havde fundet sammen med en anden. Forurettede har supplerende forklaret bl.a., at Vidne 1 bad hende tage med ud til lejligheden, da vidnet har en bil. Hun tror ikke, at det var, fordi Vidne 1 var utryg. Hun og Vidne 1 bankede på døren til lejligheden, men der blev ikke lukket op. De låste heref-ter døren op. Da de åbnede døren til lejligheden, faldt sikkerhedskæden af. Vidne 1 havde bedt hende sige til tiltalte, at han skulle forlade lejligheden. Da hun stod ved døren til soveværelset, spurgte hun ham, om han snart var færdig. Han truede hende kun en enkelt gang med at slå hende ihjel. Hun husker ikke i dag, hvor hun befandt sig, da knivstikkene blev tildelt, herunder om hun blev tildelt knivstik, da hun sad ved terrassedøren. Hun er fortsat sygemeldt. Hun har det meget dårligt og ser sig ude af stand til at fortsætte sin ejendomsmægleruddannelse. Hun skal nu begynde i psykolog- og gruppeterapibehand-ling. Hun har fortsat ikke følelse i den skadede hånd. Hun er ikke længere i behandling herfor, da man ikke kan gøre mere. -4Hun havde nogle måneder forud for knivepisoden været sygemeldt, men var på gerningstidspunktet raskmeldt og i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler. Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at hun havde aftalt med tiltalte, at hun skule skrive til ham pr. sms, hvis Forurettede kom med ud til lejligheden. Det havde de aftalt, da tiltalte ikke kunne lide Forurettede. Hun skrev ikke til tiltalte, at Forurettede kom med ud til lejligheden den pågældende dag. Hun havde ikke aftalt med Forurettede, hvem af dem der skulle føre ordet i lejligheden. Inden vidnet flyttede sammen med tiltalte i Sve-rige, havde han fortalt hende, at han havde ødelagt en taxarude. Hun var derfor i tvivl om, hvordan han ville reagere, når han blev bedt om at forlade lejligheden. Hun husker i dag kun de to første stik, som Forurettede blev tildelt. Hun har i dag ingen kontakt til tiltalte. Hun er tillagt eneforældremyndighed over deres fælles barn. Hun tror umiddelbart ikke, at hun i fremtiden vil tage til Sverige med sønnen med henblik på, at sønnen kan have samvær med tiltalte. Overlæge Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at man i relation til livsfare-vurderingen opererer med, om den undersøgte har været i livsfare, om den undersøgte kan have været i livsfare, eller om den undersøgte ikke har været i livsfare. Ved denne vurde-ring indgår de oplysninger, der forelå på indlæggelsestidspunktet, og de fund, som er gjort under den efterfølgende operation. Ved stiksår mod brystkassen er de vigtigste organer hjertet og lungerne. Det er vanskeligt at udtale sig om den kraft, et knivstik er tildelt med. Når først huden, der er den største barriere, er passeret, kan en kniv uden vanskelighed gå gennem bløddele, indtil den rammer knoglen. Det dybeste stik, Forurettede blev til-delt, var stikket på højre underarm, hvor nervegrene og muskler blev overskåret. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold til forældrene i dag er godt. Hans far har været psykisk syg, så længe han kan huske tilbage, og det har påvirket ham meget. -5Han mødte Vidne 1 over internettet. De boede først i Sverige og senere i Danmark. Han ønsker at blive i Danmark, da han har en søn her. Han har sidst set sin søn, da sønnen var 10 måneder gammel. Han havde alene planer om et korterevarende arbejdsophold i Amsterdam, hvor en bekendt kunne være ham behjælpelig med et job. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ” Forhold 1 og 2 6 nævninger og 3 dommere udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten lægger vi efter vidneforklaringerne til grund, at tiltalte fra soveværelset truede med at slå Forurettede ihjel, og at han umiddelbart herefter bevægede sig ind i stuen, hvor han – med kniven ført oppefra og ned og rettet mod Forurettedes overkrop – tildelte hende fire knivstik. Herefter og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, finder vi det bevist, at til-talte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 i forhold 1 og straffelo-vens § 237, jf. § 21, i forhold 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresul-tat. 3 nævninger udtaler: Vi tiltræder af de grunde, flertallet har anført, at tiltalte i forhold 1 har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Vi finder det endvidere bevist, at tiltalte har tildelt Forurettede fire knivstik, hvorimod vi ikke finder det bevist, at tiltalte herved har haft forsæt til drab. Herefter stemmer vi for at frifinde tiltalte for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, således at tiltalte – i overensstemmelse med sin erkendelse – i forhold 2 i stedet findes skyldig i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk.
12. Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte skyldig i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Thibestemmes: Tiltalte findes i forhold 1 og 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 266 i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat.” Strafudmåling Samtlige voterende lægger efter mentalerklæring af
13. august 2020 og Retslægerådets udtalelse af
14. april 2021, der understøttes af sagens oplysninger i øvrigt, til grund, at tiltal-te på gerningstidspunktet ikke var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed, jf. straffelovens § 16, stk.
15. -6- Alle voterende finder straffen passende. Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på de samme omstændigheder, som byret-ten har anført. Udvisning Tiltalte, der ikke er tidligere straffet, er i denne sag idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 266 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. §
16. Tiltalte er svensk statsborger, og efter udtalelsen af
17. august 2020 fra Udlændingestyrelsen lægges det til grund, at tiltalte forud for den begåede kriminalitet har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, og § 24, nr. 2, til at udvise tiltalte. Som svensk statsborger er tiltalte omfattet af EU-reglerne, jf. § 1, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen. Tiltalte kan herefter kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spørgsmålet er derfor, om udvis-ning vil være i strid med direktiv 2004/38/EF af
18. april 2004 (opholdsdirektivet). Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2,
19. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2,
20. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder og har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde efter sin egen forklaring frem til sin anholdelse haft et dagligt større forbrug af hash. Ifølge den afgivne mentalerklræing er der en vis risiko for, at han vil begå ny, ligeartet kriminalitet. Henset hertil og til omstændighederne ved de forhold, tiltalte er dømt for, er det efter landsrettens opfattelse sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelig til på ny at begå grov personfarlig kriminalitet. -7Landsretten finder herefter, at hans adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2,
21. led. Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirektivets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder også vurderes, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv. Menneskerettighedsdomstolen har i dom af
22. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opstillet nogle kriterier til brug for den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i hvert enkelt tilfælde. Ved proportionalitetsbedømmelsen skal således bl.a. indgå de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Tiltalte kom fra Sverige til Danmark i begyndelsen af 2019, da han var 19 år. Han har siden boet i Danmark. Han har gået på produktionsskole i 3 måneder, men ophørte hermed, da hans kæreste blev gravid. Han har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og på gerningstidspunktet havde han til hensigt at rejse alene til Amsterdam for at søge arbejde der. Han forstår dansk, men taler og skriver det ikke. Tiltalte er ikke gift. Han har en søn med sin tidligere kæreste. Han har ikke samvær med sønnen, der bor her i landet hos sin mor, som også er tillagt eneforældremyndigheden over sønnen. Hans familie bor i Sverige. Tiltalte taler svensk. Yderligere havde han som nævnt frem til sin anholdelse et større, dagligt forbrug af hash. Landsretten finder, at tiltalte på grund af sin herboende søn har en stærk tilknytning til Danmark, men at han som følge af sin fortsatte stærke tilknytning til Sverige, hvor han er vokset op, og hvor hans øvrige familie bor, har forudsætninger for at skabe sig en tilværelse i Sverige, hvis han udvises. Efter arten og grovheden af den kriminalitet, han er dømt for, finder landsretten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, herunder risikoen for, at han igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. -8- Landsretten tiltræder herefter, at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2,
23. led, og artikel 28, stk. 1, samt Menneskerettighedskonventionens artikel 8.Landsretten finder endvidere, at det ikke er i strid med de nævnte bestemmelser, at udvisningen sker med indrejseforbud for bestandig. Landsretten bemærker, at hans søn, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham ved samvær i Sverige og ved at kommunikere med ham via telefon og internet. Herefter tiltræder landsretten, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændin gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, samt § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr.
24. Godtgørelse og erstatning De juridiske dommer e tiltræder, at Forurettede er berettiget til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk.
25. Henset til omstændighederne ved drabsforsøget sammenholdt med de Forurettede påførte varige skader tiltrædes det, at godtgørelsen må fastsættes til 30.000 kr. For så vidt angår de af Forurettede i øvrigt fremsatte krav om godtgørelse og erstatning, henvises disse til eventuel behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at det beløb, Tiltalte skal betale til Forurettede, nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
26. december
27. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. -9-