Landsrettens dom stadfæstet

T idømt 6 måneders fængsel for overtrædelse af indrejse- og opholdsforbud i Syrien T blev i landsretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 j ved – uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål – i op mod 25 tilfælde at have indrejst og taget ophold i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen i Syrien, hvor han i flere tilfælde deltog i væbnet kamp mod terrororganisationen Islamisk Stat for den kurdiske bevægelse YPG. Højesteret fastslog, at § 114 j efter ordlyden og forarbejderne også omfatter et tilfælde som det foreliggende, hvor der er kæmpet mod en terrororganisation. Højesteret tiltrådte på den baggrund, at T’s handlinger var strafbare efter § 114 j sammenholdt med den dagældende bekendtgørelse om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder. Højesteret fandt endvidere, at domfældelsen af T ikke var sket i strid med det krav til klarhed i straffehjemlen, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel

1. Domfældelsen kunne desuden ikke anses for at være i strid med artikel 2 (om bevægelses- og opholdsfrihed) i
2. Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen. Endelig fastslog Højesteret, at T ikke skulle frifindes som følge af, at der ikke længere gælder et krav om tilladelse til indrejse eller ophold i det område, han er dømt for at have opholdt sig i. Ophævelsen af den dagældende bekendtgørelse – som følge af en ændret faktisk situation i Syrien, der var indtrådt efter gerningstidspunktet – beroede på ydre, strafskyl-de n uvedkommende forhold. T’s handlinger skulle derfor bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet. Højesteret fandt, at hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 7 eller Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 49, stk. 1,
3. pkt. – hvis charteret måtte finde anvendelse i den foreliggende sag – kunne anses for at være til hinder for, at T blev straffet for den overtrædelse af straffelo-vens § 114 j, han var fundet skyldig i. Højesteret fandt ikke grundlag for at ændre straffen på 6 måneders ubetinget fængsel. / div> /